Håndhævelse af borgernes rettigheder 

Enhver person, der er statsborger i en af EU's medlemsstater, er også automatisk unionsborger.

Unionsborgerskabet medfører visse rettigheder. Disse rettigheder er opført i artikel18 til 25 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Unionsborgere har:

  • ret til at færdes og opholde sig frit inden for EU
  • ret til ikke at udsættes for forskelsbehandling på grundlag af deres nationalitet
  • valgret og er valgbare ved valg til Europa-Parlamentet og ved kommunale valg, uanset hvor de bor i EU,
    og
  • ret til bistand fra et andet EU-lands ambassade eller konsulat, hvis de befinder sig et sted uden for EU, hvor deres eget land ikke har en ambassade eller et konsulat. I disse tilfælde skal konsulatet eller ambassaden behandle alle unionsborgerne på nøjagtig samme måde, som de ville behandle deres egne statsborgere.

Ret til at indgive andragender

Unionsborgere har også ret til at indgive andragender til Europa-Parlamentet.

Disse andragender skal omhandle forhold, der henhører under EU's virksomhedsområde, og som berører borgerne direkte. Andragender kan indgives enten enkeltvis eller sammen med andre.

Denne ret er fastsat i artikel 44 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

Faktisk gælder denne ret ikke kun for unionsborgere: enhver, der er bosat i EU, kan indgive et andragende til Parlamentet.

Parlamentets Udvalg for Andragender modtager og behandler disse andragender.

Ret til at klage over fejl og forsømmelser

Unionsborgere har ret til at anmode Den Europæiske Ombudsmand om at undersøge sager om fejl eller forsømmelser i forbindelse med EU's institutioners, organers, kontorers eller agenturers aktiviteter.

Denne ret gælder heller ikke kun for unionsborgerne: enhver, der er bosat i EU, kan anmode ombudsmanden om at foretage en undersøgelse.

Det europæiske borgerinitiativ

Unionsborgere kan også deltage i et europæisk borgerinitiativ.

Dette initiativ, der er indført ved Lissabontraktaten, indebærer, at en million borgere fra mindst en fjerdedel af EU's medlemsstater kan opfordre Kommissionen til at fremsætte et forslag om EU-lovgivning. Kommissionen skal derefter undersøge, om forslaget vedrører et emne, der falder inden for rammerne af dens beføjelser.