Plenarmødets funktion 

På plenarmødet, som udgør højdepunktet for Europa-Parlamentets arbejde, præsenteres resultatet af det lovgivningsmæssige arbejde, som gennemføres i de parlamentariske udvalg og de politiske grupper. Plenarmødet er også det sted, hvor repræsentanterne for Den Europæiske Unions borgere – Europa-Parlamentets medlemmer – deltager i EU's beslutningstagning og gør deres synspunkter gældende over for Kommissionen og Rådet.

Europa-Parlamentet har i lang tid udelukkende fungeret som debatforum og rådgivende organ.
Siden dets valg ved almindelige direkte valg er det takket være medlemmernes indsats lykkedes Parlamentet at få større indflydelse og at indtage en medbestemmende rolle på lige fod med Rådet, hvad angår tre fjerdedele af fællesskabslovgivningen. Parlamentets plenarforsamling tæller i dag 751 medlemmer fra 28 EU-medlemsstater; forhandlingerne foregår på 24 sprog. Medlemmer, tjenestemænd, tolke og oversættere er underkastet ganske nøje regler og bestemmelser for at sikre et effektivt mødeforløb.

Plenarforsamlingens aktører 

Forsædet ved plenarmøderne føres af Parlamentets formand. Europa-Parlamentets formand bistås af de 14 næstformænd. Formanden åbner mødet, undertiden med en tale eller en hyldest, afhængigt af den aktuelle situation. Parlamentet ser det som sin opgave at følge og reagere på udviklingen i vigtige spørgsmål og tøver således ikke med at ændre sin dagsorden for at tilskynde EU til at handle. Parlamentets formands indflydelse kan være afgørende i denne forbindelse.

Under mødet giver formanden ordet til medlemmerne og sørger for, at forhandlingerne afvikles korrekt. Han leder også afstemningerne, indbringer ændringer og lovgivningsmæssige beslutninger til afstemning og bekendtgør de opnåede flertal i forsamlingen/bekendtgør afstemningernes udfald. Blandt formandens beføjelser er retten til at bestemme rækkefølgen af afstemningerne, der undertiden er lange og indviklede.

De 751 parlamentsmedlemmer er i øjeblikket fordelt på 8 politiske grupper, der repræsenterer samtlige ideologiske retninger. Nogle medlemmer er ikke tilknyttet en politisk gruppe og betragtes derfor som "løsgængere". Det er de politiske grupper, der bestemmer, hvilke spørgsmål der skal behandles på plenarmødet. De kan også stille ændringsforslag til de betænkninger, der afstemmes om. Intet medlem kan dog af sin gruppe tvinges til at stemme i en bestemt retning.

Kommissionen og Rådet deltager i plenarmøderne for at lette samarbejdet mellem institutionerne i beslutningsprocessen. På Parlamentets anmodning skal repræsentanterne for de to institutioner ligeledes fremlægge redegørelser eller berette om deres arbejde ved at besvare de spørgsmål, som Parlamentets medlemmer måtte stille. Forhandlingerne kan afsluttes med afstemning om en beslutning.

Plenarmøderne har mange deltagere. Der kan derfor ikke improviseres, og det er nødvendigt at møderne så vidt muligt afholdes i henhold til en forud fastlagt plan. Også dagsordenen for et plenarmøde fastsættes nøje af Formandskonferencen.

Parallelt kan Udvalgsformandskonferencen (sammensat af formændene for alle stående eller midlertidige parlamentariske udvalg) rette henstillinger til Formandskonferencen om udvalgenes arbejde og om opstilling af dagsordenen.

Arbejdet i plenarforsamlingen 

Parlamentet mødes i plenarforsamlingen hver måned (med undtagelse af august) i Strasbourg, i en mødeperiode på fire dage (fra mandag til torsdag). Yderligere mødeperioder afholdes i Bruxelles. Mødeperioden opdeles i daglige møder.

Arbejdet i plenarforsamlingen helliges især forhandlinger og afstemninger. Kun de tekster, der er holdt afstemning om i plenarforsamlingen og de skriftlige redegørelser, som er blevet undertegnet af flertallet af de tilstedeværende medlemmer, udgør formelt Parlamentets akter.
Der er tale om forskellige typer tekster, afhængigt af det behandlede emne og den anvendte lovgivningsprocedure:

  • De lovgivningsmæssige betænkninger er de tekster, som Parlamentet har behandlet som led i forskellige EU-lovgivningsprocedurer: den fælles beslutningsprocedure, proceduren med samstemmende udtalelse, høringsproceduren. Kun den fælles beslutningsprocedure tildeler Parlamentet en lovgivende rolle på lige fod med Rådets. Nogle parlamentsbetænkninger har således større lovgivningsmæssig "vægt" end andre.
  • Budgetproceduren: Parlementet og Rådet er Den Europæiske Unions budgetmyndighed, som hvert år fastsætter EU's udgifter og indtægter.
  • De ikke-lovgivningsmæssige betænkninger udarbejdes af Parlamentet på dets eget initiativ, i det kompetente parlamentsudvalg. Gennem vedtagelsen af disse tekster opfordrer Parlamentet de øvrige EU-institutioner og -organer, de nationale regeringer, og også tredjelande til at henlede opmærksomheden på et bestemt emne og fremkalde en reaktion. Selv om disse initiativer ikke har nogen lovgivningsmæssig værdi, beror de alligevel på Parlamentets legitimitet og kan tilskynde Kommissionen til at udarbejde forslag.

I løbet af et plenarmøde kan Parlamentet beslutte at udtale sig om ethvert emne, som det anser som vigtigt. Det kan også anmode Kommissionen om at fremsætte et passende forslag om emner, som efter Parlamentets opfattelse kræver udarbejdelse af en fællesskabsakt. Mødet indeholder endvidere en spørgetid til Rådet og/eller Kommissionen. Normalt finder spørgetiden til Kommissionen sted om tirsdagen og til Rådet om onsdagen. Spørgsmålene skal forinden indgives skriftligt til Parlamentets formand, som afgør, om de kan stilles.

Den årlige kalender for arbejdet i Europa-Parlamentet vedtages hvert år af plenarforsamlingen, normalt i juni måned, på forslag af Formandskonferencen. Af kalenderen fremgår også parlamentsudvalgenes og de politiske gruppers mødeuger. På dagsordenen for plenarmødet er det ligeledes anført, om Rådets, Kommissionens, Europarådets redegørelser, spørgsmålene til Rådet og Kommissionen til mundtlig besvarelse efterfølges af en afstemning om et beslutningsforslag. Debatter om tilfælde af krænkelse af menneskerettighederne, om demokrati og retsstatsprincippet kan ligeledes give anledning til beslutningsforslag. Disse tekster forelægges i almindelighed af et udvalg, en politisk gruppe eller i det mindste 40 medlemmer.

Protokollen fra hvert plenarmøde er det dokument, som redegør for mødets forløb og dets indhold (fremlagte dokumenter, debatter, afstemninger, stemmeforklaringer, udnævnelser osv.). Afstemningsresultaterne vedlægges også protokollen.

Plenarmødernes forløb 

Forinden en beslutning, debat

En parlamentsbetænkning, der forelægges til afstemning, har i almindelighed forinden været genstand for en debat, hvor Kommissionen, repræsentanterne for de politiske grupper og parlamentsmedlemmerne udtaler sig. Taletiden, som ofte er meget kort, afhænger af, hvor mange medlemmer der har bedt om at få ordet.

Til forskel fra afstemningerne, som ofte er korte, varer debatterne undertiden flere timer, alt efter hvor mange medlemmer der ønsker at deltage. Medlemmerne taler oftest på deres modersmål, og deres indlæg oversættes simultant af tolke til de øvrige officielle EU-sprog.

I plenarsalen fordeles taletiden i henhold til følgende kriterier: En første del fordeles ligeligt mellem alle de politiske grupper, en anden del fordeles mellem de politiske grupper i forhold til deres størrelse. De medlemmer, der anmoder om ordet, indtegnes på en talerliste i henhold til deres gruppes størrelse. Ordførerne for det kompetente udvalg samt de berørte udvalgs formænd kan dog få forrang for andre talere.

Parlamentets medlemmer modtager endvidere regelmæssigt mange personligheder i plenarsalen, herunder statschefer, som normalt modtages på et højtideligt møde.

Kl. 12.00 : afstemningsmaraton

Afstemning foregår normalt ved middagstid. Tempoet er ganske højt, idet medlemmerne undertiden stemmer om flere hundrede ændringsforslag.

I løbet af en afstemning om en betænkning eller en beslutning kan medlemmerne ændre den tekst, der forelægges, ved hjælp af ændringsforslag. Formålet hermed kan være at slette, omformulere, erstatte eller forbedre indholdet af den behandlede tekst. Medlemmerne stemmer om hvert enkelt ændringsforslag, før der stemmes om den ændrede tekst som helhed.

Medlemmerne stemmer som oftest ved håndsoprækning; afstemningsresultatet konstateres af mødeformanden. I tilfælde af usikkerhed, anmoder formanden om elektronisk afstemning for at opnå nøjagtigere resultater. Der afstemmes endvidere ved navneopråb hvis en politisk gruppe eller mindst 40 medlemmer skriftligt anmoder herom aftenen før afstemningen. I så fald registreres hvert medlems stemme og indføres i mødeprotokollen, medmindre der er stillet anmodning om hemmelig afstemning.

På plenarmødet træffer Parlamentet oftest sine afgørelser ved absolut flertal af de afgivne stemmer. Beslutningsdygtighed (det mindste antal medlemmer, der skal være til stede, for at afstemningsresultatet er gyldigt) er opnået, når en tredjedel af medlemmerne er til stede i mødesalen. Hvis formanden efter anmodning fra mindst 40 medlemmer fastslår, at dette ikke er tilfældet, udskydes afstemningen til det følgende møde.

Kommissionen kan reagere efter afstemningen og meddele sine konklusioner. Når afstemningen er afsluttet, kan de medlemmer, der ønsker det, tage ordet igen for at afgive en mundtlig stemmeforklaring og fremlægge deres analyse, forklare deres eget eller gruppens valg.