Europæerne og krisen IV

 

Feltarbejdet i nærværende EB/EP-undersøgelse om europæerne og krisen blev udført af TNS Opinion den 3.-18. september 2011 i form af personlige interview med 26.856 EUborgere på 15 år og opefter. Det er den fjerde Eurobarometerundersøgelse om dette emne; den forrige fandt sted i april-maj 2011.

I spørgsmålet om finansiel solidaritet bemærker man en tendens til en vis polarisering i den offentlige opinion: Antallet af respondenter, som ikke tager stilling, er faldet mellem de to seneste undersøgelser, mens antallet af negative svar er steget.

Kreditvurderingsbureauer

Mediedækningen af debatterne om kreditvurderingsbureauerne i den politiske, økonomiske og finansielle verden kan være en forklaring på, at en ud af to europæere (50 %) allerede har hørt tale om kreditvurderingsbureauer. Blandt disse stiller et flertal (65 %) sig positivt over for oprettelsen af et europæisk kreditvurderingsbureau.

Euro

  • For 6 måneder siden mente 57 % af europæerne, at "Euroen har generelt ikke mildnet de negative følger af krisen"; i dag drejer det sig om 54 % (-3).
  • Den procentdel, der mener, at "Euroen har generelt mildnet de negative følger af krisen" er uændret 34 %.

Fælles hæftelse for en del af gælden

Spørgsmålet om en eventuel fælles hæftelse for en del af medlemsstaternes gæld besvares positivt af et flertal af europæerne, men forskellene mellem medlemsstater når helt op på 39 procentpoint i forbindelse med visse aspekter.

Eurobonds

I de seneste måneder er der opstået en debat om eurobonds i euroområdet.

  • Det første spørgsmål "Har du nogensinde hørt om eurobonds ?" blev stillet i alle medlemsstater: 57% af europæerne svarede benægtende, 42% bekræftende (46% i euroområdet; 35% uden for euroområdet).
  • De 46% af répondenterne i euroområdet, som havde hørt om eurobonds, blev desuden spurgt, om de var for eller imod udstedelsen af eurobonds. 38% er for, 33% imod.
 
 
 
Tools
 
 
Europa-Parlamentets opinionsundersøgelser

Europa-Parlamentet bestiller regelmæssigt undersøgelser af den offentlige mening i medlemsstaterne.

Med disse undersøgelser forsøger Parlamentet at nå til en bedre forståelse af borgernes opfattelse af Parlamentets aktiviteter og EU's aktiviteter i det hele taget. De er til stor hjælp i forberedelsen, udformningen og evalueringen af Parlamentets arbejde.

Læseren finder oplysninger om borgernes holdning til klimaændringer eller den aktuelle økonomiske situation såvel som borgernes forventninger til valget til Europa-Parlamentet, Europa-Parlamentets arbejde og den europæiske integration generelt.