EP & The Lisbon Treaty

 

Lissabon-traktaten giver Europa-Parlamentet nye lovgivningsbeføjelser, så det nu har indflydelse på langt størstedelen af EU-lovgivningen. Mere end 40 nye lovgivningsområder flyttes ind under "den fælles beslutningsprocedure". Disse områder omfatter blandt andet landbrug, energipolitik, indvandring og EU-fonde. Parlamentet har desuden det sidste ord, når det kommer til EU-budgettet. Med mere magt følger mere ansvar. Parlamentet - den eneste direkte valgte EU-institution - vil også få nye redskaber til at holde EU ansvarlig over for sine borgere.

 
 
Erklæring fra Europa-Parlamentets formand Jerzy Buzek om Lissabontraktatens ikrafttrædelse

Den 1. december 2009 bliver en historisk dag for Den Europæiske Union. Det er den dag, hvor Lissabontraktaten træder i kraft, hvilket markerer afslutningen på næsten et helt årtis interne drøftelser. Med denne traktat bliver demokratiet i Den Europæiske Union stærkere. Traktaten giver Europa-Parlamentet stærkt forøgede beføjelser. Europa-Parlamentet får en øget lovgivningskompetence svarende til næsten en fordobling af sit kompetenceområde.

 
 
Nyt Parlament: mere magt, mere ansvar

Lissabontraktaten giver Europa-Parlamentet mere magt til at påvirke udviklingen i Europa end nogensinde tidligere. Med mere magt følger et større ansvar over for borgerne, de nationale parlamenter og Den Europæiske Union.

Alle nye EU-traktater har udvidet Europa-Parlamentets lovgivende magt. Lissabontraktaten placerer nu Parlamentet på lige fod med Rådet, når det gælder langt størstedelen af EU-lovgivningen.

Mere magt

Lissabontraktaten styrker Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige kompetencer, da mere end 40 nye områder flyttes ind under "den fælles beslutningsprocedure", hvor Europa-Parlamentet har de samme rettigheder som Rådet. Disse områder omfatter blandt andet landbrug, energisikkerhed, indvandring, retlige og indre anliggender, sundhed og strukturfonde.

Parlamentet får desuden en større rolle i forbindelse med fastlæggelsen af EU-budgettet, da den gamle sondring mellem "obligatoriske" og "ikke-obligatoriske" udgifter afskaffes. Parlamentet vil sammen med Rådet tage stilling til det samlede EU-budget. MEP´erne vil også skulle give deres samtykke til en lang række internationale aftaler indgået af Unionen, herunder internationale handelsaftaler.

Mere ansvar

Mere magt er ensbetydende med mere ansvar. Parlamentets beslutninger vil nu mere end nogensinde tidligere komme til at påvirke de europæiske borgeres dagligdag. Parlamentet skal i alle sine aktiviteter, fuldt ud respektere EU-borgernes grundlæggende rettigheder i overensstemmelse med EU's Charter om Grundlæggende Rettigheder, som er nedfældet i Lissabon-traktaten.

Europa-Parlamentet vil også få en ny rolle i forhold til de øvrige EU-institutioner. Fremover vil resultatet af europaparlamentsvalget være af afgørende betydning for hvem, der bliver indstillet som kandidat til kommissionsformandsposten. Europa-Parlamentet skal også godkende EU´s højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, før han eller hun kan påbegynde sit arbejde.

Endelig giver Lissabon-traktaten Parlamentet en ny ret til at foreslå traktatændringer.

 
 
 
EP og Lissabontraktaten i 5 punkter
 
1. Nyt Parlament: bedre rustet til nutidens udfordringer

Lissabontraktaten styrker EU's og Parlamentets evne til at handle og levere. På et tidspunkt, hvor både Europa og resten af verden står over for nye udfordringer som globalisering, demografiske forskydninger, klimaforandringer, energisikkerhed og terrorisme er det nu klart for enhver, at ingen enkelt stat på egen hånd kan håndtere sådanne trusler effektivt. Kun gennem et effektivt, ansvarligt og gennemsigtigt samarbejde kan Europa tale med en stemme og dermed imødekomme de europæiske borgernes bekymringer. Lissabontraktaten ruster Parlamentet til bedre at kunne håndtere nutidens og fremtidens udfordringer i et EU, der fortsætter med at vokse. Med den nye traktat får Parlamentet endvidere retten til at foreslå traktatændringer.

 
 
2. Nyt Parlament: flere beføjelser til at påvirke udviklingen i Europa

Med Lissabontraktaten vil Europa-Parlamentet få mere indflydelse på udviklingen i Europa. Da mere end 40 nye lovgivningsområder flyttes ind under "den fælles beslutningsprocedure", vil Parlamentet nu blive lovgiver på lige fod med Ministerrådet, der repræsenterer medlemsstaternes regeringer. Landbrug, energisikkerhed, indvandringspolitik, retlige og indre anliggender, folkesundhed og strukturfonde er blot nogle af de områder, hvor Parlamentet bliver tildelt fuld lovgivningsmyndighed. Europa-Parlamentets beslutninger vil derfor få en stadig større betydning for din hverdag.

 
 
3. Nyt Parlament: et strammere greb om EU's pengekasse

Europa-Parlamentet vil fremover træffe beslutning om hele EU-budgettet. Hidtil har Parlamentet ikke haft indflydelse på de "obligatoriske udgifter" (ca. 45 % af EU's budget). Det drejer sig blandt andet om udgifter til landbrugspolitik og internationale aftaler. Dette ændrer sig, da Parlamentet i samarbejde med EU-landenes regeringer får myndighed over hele EU's budget. Parlamentet vil ikke blot få afgørende indflydelse på de samlede udgiftsprioriteringer, men vil samtidig få et strammere greb om EU's pengekasse.

 
 
4. Nyt Parlament: større indflydelse på hvem, der bestemmer i EU

Europa-Parlamentet vil i henhold til Lissabontraktatens bestemmelser få større indflydelse på, hvilke mænd og kvinder, der skal bestemme i EU. Parlamentet vil fremover vælge formanden for Europa-Kommissionen, hvilket sker på grundlag af EU-regeringernes indstillede kandidat, som skal afspejle resultatet af Europavalget. Parlamentet skal desuden godkende EU's udenrigspolitiske chef, den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, som også bliver næstformand for Kommissionen.

 
 
5. Nyt Parlament: en stærkere stemme for Europas borgere

Med mere magt følger mere ansvar. Parlamentet - den eneste direkte valgte EU-institution, vil få nye redskaber, som kan bidrage til at sikre en stærkere stemme til de næsten 500 millioner EU-borgere. Parlamentet vil bidrage til at sikre, at EU-borgernes nye "rettighedskatalog" - Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder - bliver effektivt implementeret. Charteret giver EU-borgerne nye borgerlige, politiske, økonomiske og sociale rettigheder. Der indføres også en ordning, det såkaldte "borgerinitiativ", hvor mindst 1 million EU-borgere kan opfordre Kommissionen til at fremsætte et lovforslag. Herudover får de nationale parlamenterer mulighed for at gøre indsigelser, hvis de finder, at et lovforslag strider mod nærhedsprincippet og bedre kan behandles på nationalt plan.