Oversigt

 

Formålet med emnebladene er at give et overblik over den europæiske integrationsproces og Europa-Parlamentets bidrag hertil.

 
 

Emnebladene blev udarbejdet i 1979 i forbindelse med det første direkte valg til Parlamentet. Siden da er de jævnligt blevet revideret og opdateret. Formålet er stadig det samme, nemlig at give almindelige mennesker et overblik over den europæiske integrationsproces og Europa-Parlamentets bidrag hertil. Emnebladene kan også benyttes af mange professionelle, tjenestemænd og studerende, som arbejder med emner inden for det europæiske område. Vi har derfor holdt stilen enkel, klar og præcis og benyttet et format, der er konsekvent og så ligetil som muligt.

Ud over at have opdateret emnebladene har vi forbedret læsbarheden af dem og dermed også nytteværdien. Læsere, som ønsker mere detaljerede oplysninger, henvises til andre mere specialiserede kilder, herunder forskningsdokumenter, som udarbejdes af Europa-Parlamentets politiske afdelinger på siden "Undersøgelser".

Onlineudgave af emnebladene

Den onlineudgave af emnebladene, som du finder her, revideres og opdateres - når Europa-Parlamentet vedtager vigtige holdninger eller politikker - med jævne mellemrum hele året rundt. Den findes nu på tre sprog - engelsk, fransk og tysk.

Den nuværende udgave tager højde for ændringer, som Lissabontraktaten har medført.
I den nyeste onlineudgave har vi tilføjet udgivelsesdato og navn på hvert emneblads forfatter eller forfattere.

Emnebladene i bogform

Emnebladene udgives også i bogform to gange i hver valgperiode. Den nyeste udgave blev offentliggjort af Publikationskontoret på seks sprog (EN, FR, DE, IT, ES, PL) i foråret 2009.

Hvis du ønsker en kopi af den nyeste udgave, kan du bestille den hos Publikationskontoret på følgende adresse: http://bookshop.europa.eu.

Der findes desuden en flersproget cd-rom-version på 21 sprog.

Kommentarer og forslag

Kritik, kommentarer og forslag vedrørende emnebladene bedes sendt til ipxp-editorial@europarl.europa.eu. Dine synspunkter er mere end velkomne.

Se også:
 
 
Tools
 
 
Overblik over Den Europæiske Union

Formålet med disse emneblade er at give et samlet overblik over den europæiske integrationsproces og Europa-Parlamentets bidrag til denne udvikling.

Inden for den seneste tid er der lagt flere nye emneblade om aktuelle emner og de seneste års udvikling ud på internettet, f.eks. om de institutionelle reformer til forberedelse af Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse; de nye finansielle overslag; ligestilling mellem mænd og kvinder; asyl- og indvandringspolitikken; forvaltningen af de ydre grænser; civilt- og strafferetligt samarbejde; idrætspolitik; Lissabon-strategien; den europæiske naboskabspolitik (ENP); Sydkaukasus (Armenien, Aserbajdsjan, Georgien); Centralasien.

De i alt ca. 160 emneblade er et af de bedste steder at finde oplysninger om EU's institutioner og politik.

Emnebladene er inddelt i følgende seks overordnede områder: Den Europæiske Unions funktionsmåde; borgernes Europa; det indre marked; de fælles politikker; Den Økonomiske og Monetære Union; EU's eksterne forbindelser.