Interessegrupper

 
Adgangsrettigheder for repræsentanter for interessegrupper

Europa-Parlamentet og Kommissionen indgik den 23. juni 2011 en interinstitutionel aftale om oprettelse af et fælles åbenhedsregister.

Det fælles register øger åbenheden, da det er nemmere for borgere at få oplysninger om enkeltpersoner og organisationer, som er i kontakt med EU's institutioner. Dette kvikskrankesystem bør også lette registreringen af repræsentanter for specifikke interesser.

Det fælles register samler Parlamentets og Kommissionens tidligere adskilte registre.

Anmodninger om registrering, der er korrekt udfyldt online i overensstemmelse med åbenhedsregistrets hjemmeside http://europa.eu/transparency-register/index_da.htm vil normalt blive behandlet i løbet af 2-3 arbejdsdage, og enkeltpersoner vil derefter modtage en adgangstilladelse af op til 12 måneders varighed. Anmodninger om forlængelse af en adgangstilladelse kan indsendes to måneder inden den meddelte udløbsdato.

Enkeltpersoner med adgangstilladelse kan få udleveret adgangskort til Europa-Parlamentet for én dag ad gangen i receptionen ved Simone Veil Agora-indgangen til Altiero Spinelli-Bygningen (ASP) i Bruxelles (i den side af bygningen, der vender ud mod Luxembourg-stationen) og ved indgangen til Louise Weiss-Bygningen (LOW) og Winston Churchill-Bygningen (WIC) i Strasbourg.

Adgangskort udleveres i Bruxelles i tidsrummet kl. 8.00-19.00 (mandag-fredag, korte fredage dog kl. 8.00-13.00) og i Strasbourg i de perioder, hvor der afholdes plenarmøde, kl. 14.30-20.00 (mandag), 7.30-20.00 (tirsdag-onsdag) og 7.30-18.00 (torsdag).

Højst fire akkrediterede enkeltpersoner fra samme organisation kan på noget tidspunkt få adgang til Parlamentets bygninger.

Det fælles åbenhedsregister indeholder lettilgængelige oplysninger om organisationer og selvstændige enkeltpersoner, der deltager i udformningen og gennemførelsen af EU's politikker, samt statistiske oplysninger om alle registrerede parter og en liste over enkeltpersoner med adgangstilladelse til Europa-Parlamentet.

For yderligere information se: TR-Accreditation@europarl.europa.eu

 
 
 
 
Tools
 
 

Interesserepræsentanter kan være private, offentlige eller ikke-statslige foretagender. De kan bistå Parlamentet med viden og specifik ekspertise på en lang række økonomiske, sociale, miljømæssige og videnskabelige områder. Det kan spille en afgørende rolle i den åbne, pluralistiske dialog, som et demokratisk system bygger på, og de udgør en vigtig informationskilde for medlemmerne i forbindelse med varetagelsen af deres opgaver.
Traktaten om Den Europæiske Union opstiller rammerne for og søger at skabe forbindelser mellem henholdsvis EU's institutioner og de europæiske politiske ledere og EU-borgerne og de repræsentative sammenslutninger.