Europa-Parlamentet har 754 medlemmer, der er valgt i det udvidede EU's 27 medlemsstater. Siden 1979 er medlemmerne blevet valgt ved almindelige direkte valg for en femårig periode.
Den enkelte medlemsstat fastlægger sin egen valgmåde, men medlemsstaterne anvender samme demokratiske grundregler: 18 års valgret - bortset fra i Østrig, hvor valgretsalderen er 16 år - ligestilling mellem kvinder og mænd og hemmelig afstemning. Det skal bemærkes, at valgene til Europa-Parlamentet er kendetegnet af en række fælles regler: almindelige direkte valg, forholdstalsvalg og et mandat på fem år, der kan forlænges.
Mandaterne fordeles generelt i forhold til landenes befolkningstal. Hver medlemsstat har et fast antal pladser med 99 som det højeste og 6 som det mindste.
Fordelingen af mænd og kvinder: Kvindernes repræsentation i Europa-Parlamentet er med tiden øget konstant med det resultat, at lidt over 1/3 af medlemmerne nu er kvinder.
EU-parlamentarikeren deler sin arbejdstid mellem Bruxelles, Strasbourg og valgkredsen i hjemlandet.
I Bruxelles deltager medlemmet i møder i udvalgene og de politiske grupper og i de supplerende mødeperioder; derudover deltager han eller hun i de tolv mødeperioder i Strasbourg. Parallelt med dette arbejde skal medlemmet selvfølgelig afsætte tid til sin valgkreds.
Medlemmerne af Europa-Parlamentet danner politiske grupper ud fra deres politiske tilhørsforhold og ikke på grundlag af nationalitet.
Medlemmerne udøver deres mandat frit og uafhængigt.
Den nye statut for medlemmerne af Europa-Parlamentet trådte i kraft den 14. juli 2009. Den gør vilkårene og betingelserne for medlemmernes arbejde mere gennemsigtige. Der indføres et fælles lønsystem for alle medlemmer, som udbetales over EU-budgettet.
Adfærdskodeksen trådte i kraft den 1. januar 2012. Den fastlægger som sine grundlæggende principper, at medlemmerne udelukkende skal handle i offentlighedens interesse og udøve deres hverv med upartiskhed, integritet, gennemsigtighed, omhu, ærlighed, ansvarsbevidsthed og respekt for Parlamentets omdømme.
Adfærdskodeksen definerer interessekonflikter og hvordan medlemmerne skal håndtere disse og omfatter f.eks. regler vedrørende officielle gaver til medlemmerne og tidligere medlemmers erhvervsaktiviteter.
Adfærdskodeksen pålægger også medlemmerne en forpligtelse til at forelægge en erklæring om deres økonomiske interesser. Denne erklæring om økonomiske interesser afspejler adfærdskodeksens krav om strenge regler og normer for gennemsigtighed. De oplysninger, som medlemmerne giver i deres erklæringer, kan findes på medlemmernes personlige profilsider.
Et medlem, der anses for at have overtrådt adfærdskodeksen, kan af formanden pålægges en sanktion.Denne sanktion bekendtgøres af formanden på plenarmødet og offentliggøres på et synligt sted på Parlamentets websted i resten af valgperioden.
Det rådgivende udvalg om medlemmernes adfærd er det organ, der er ansvarligt for at give medlemmerne retningslinjer for fortolkningen og anvendelsen af denne adfærdskodeks. Efter anmodning fra formanden vurderer det rådgivende udvalg ligeledes påståede tilfælde af overtrædelser af adfærdskodeksen og rådgiver formanden om, hvilke foranstaltninger der eventuelt skal træffes.
Det rådgivende udvalg består af fem medlemmer. De udpeges af formanden på grundlag af deres erfaringer og den politiske balance mellem Parlamentets politiske grupper.Hvert enkelt af de fem medlemmer varetager formandskabet for udvalget på skift for seks måneder ad gangen. Formanden udnævner også et reservemedlem for hver politisk gruppe, som ellers ikke er repræsenteret i det rådgivende udvalg.
Det rådgivende udvalg offentliggør hvert år en rapport om sine aktiviteter.
I henhold til den fælles statut, der trådte i kraft i juli 2009, modtager alle medlemmer af Europa-Parlamentet som udgangspunkt samme vederlag.
Den fælles statut fastsætter, at det månedlige vederlag før skat for et medlem af Europa-Parlamentet i 2011 er på 7.956,87 euro. Vederlaget indgår i Parlamentets budget og fratrækkes en EU-skat og et bidrag til ulykkesforsikring, hvorefter det udbetalte beløb er på 6.200,72 euro. Vederlaget kan ligeledes være skattepligtigt i medlemsstaterne. Grundvederlaget er sat til 38,5 % af grundvederlaget for en dommer ved De Europæiske Fællesskabers Domstol.
Der er enkelte undtagelser: Medlemmer, der var indvalgt til Parlamentet inden valget i 2009, kunne vælge fortsat at være tilknyttet de nationale ordninger for vederlag, overgangsgodtgørelser og pension.
Statutten fastsætter, at tidligere medlemmer har ret til en alderspension, når de fylder 63. Pensionen er sat til 3,5 % af vederlaget for hvert hele år, de har udøvet deres mandat, idet det samlede beløb dog ikke må overstige 70 %. Midlerne til disse pensioner udbetales over Parlamentets budget.
En tillægspensionsordning, der blev etableret for MEP'er i 1989, blev fra juli lukket for nye medlemmer og er ved at blive udfaset.
Medlemmerne af Europa-Parlamentet modtager ligesom medlemmer af nationale parlamenter en række tillæg, der skal dække de udgifter, som opstår i forbindelse med udøvelsen af deres parlamentariske hverv.
Dette tillæg skal dække udgifter i den medlemsstat, hvor medlemmet er valgt, såsom udgifter til kontordrift, telefon og post, indkøb, drift og vedligeholdelse af computerudstyr samt rejseudgifter. Dette tillæg halveres for de medlemmer, som uden behørig grund er fraværende ved halvdelen af plenarmøderne i et parlamentsår (september til august).
Tillægget er i 2011 på 4 299 euro pr. måned.
De fleste møder i Europa-Parlamentet, såsom plenarmøder, udvalgsmøder og møder i de politiske grupper, finder sted i Bruxelles eller Strasbourg. MEP'erne får godtgjort de faktiske billetudgifter, de har ved deltagelse i disse møder, mod forelæggelse af kvitteringer og op til et maksimalbeløb svarende til en flyrejse på business class, en togrejse på 1. klasse eller 0,50 euro pr. km ved bilrejse plus faste tillæg, der beregnes ud fra rejsens distance og varighed, til dækning af øvrige rejseudgifter (såsom motorvejsafgift, bagageovervægt eller reservationsgebyr).
Den tidligere ordning med faste rejsedagpenge for rejse mellem Bruxelles og Strasbourg (og andre EU-destinationer) er blevet ophævet.
Medlemmerne må under udøvelsen af deres hverv ofte rejse til steder uden for deres hjemland af andre grunde end officielle møder (f.eks. for at deltage i en konference eller for i deres egenskab af ordfører at foretage et arbejdsbesøg i et andet land).
I sådanne tilfælde kan medlemmerne modtage godtgørelse fra et fast årligt rejsetillæg til dækning af udgifter til rejse, indkvartering og hermed forbundne udgifter. Godtgørelsen sker på grundlag af den faktiske pris for fly- eller togbilletten mod forelæggelse af kvitteringer og anden nødvendig dokumentation.
Tillægget er i 2011 sat til et maksimalt beløb på 4243 euro.
Parlamentet udbetaler dette faste tillæg på 304 euro for hver dag, medlemmet deltager i officielle møder i de organer, som vedkommende er tilknyttet, og som afholdes inden for det Europæiske Fællesskab. Beløbet dækker indkvartering, måltider og alle øvrige udgifter, der opstår i forbindelse med deltagelsen. Parlamentet udbetaler kun tillægget, hvis medlemmet har skrevet sig på en officiel tilstedeværelsesliste.
Under mødeperioderne halverer Parlamentet dette beløb for de medlemmer, som er fraværende ved halvdelen af de afstemninger ved navneopråb, der holdes på tirsdage, onsdage og torsdage under mødeperioderne i Strasbourg og på andendagen af mødeperioder i Bruxelles.
Parlamentet udbetaler et beløb på 152 euro pr. dag plus indkvarterings- og morgenmadsudgifter ved deltagelse i møder, der finder sted uden for EU, igen forudsat at medlemmet har skrevet sig på mødets officielle tilstedeværelsesliste.
MEP'erne vælger selv deres personale inden for det budget, Parlamentet har opstillet. Akkrediterede assistenter med tjenestested i Bruxelles (eller Luxembourg/Strasbourg) sorterer direkte under Parlamentets administration og er underlagt arbejdsbetingelserne for midlertidigt ansat EU-personale. Assistenter med tjenestested i medlemmets medlemsstat administreres via bemyndigede betalingsagenter, der sikrer korrekte forhold vedrørende beskatning og social sikring.
Det maksimale månedlige beløb til dækning af disse udgifter er i 2011 sat til 21 209 EUR pr. MEP. Ingen af disse midler udbetales til medlemmerne selv.
Op mod en fjerdedel af dette budget kan anvendes til tjenesteydelser fra udbydere, som medlemmet vælger, såsom bestilling af en ekspertundersøgelse om et givent emne.
Generelt kan MEP'erne ikke længere ansætte nære slægtninge som personale, omend der er en overgangsperiode for dem, der blev ansat i den forgangne valgperiode.