Direkte adgang til overordnet navigation (Tryk på "Enter")
Adgang til sidens indhold (klik på "Indgang")
Direkte adgang til andre websteder (Tryk på "Enter")

Organisation

 
 
Formanden

Formanden vælges for to et halvt år, hvilket svarer til en halv valgperiode, og har mulighed for at blive genvalgt. Formanden repræsenterer Parlamentet over for omverdenen og i samspillet med de øvrige EU-institutioner.

Formanden leder Parlamentets arbejde, dets ledende organer og forhandlingerne i plenarforsamlingen og sikrer, at Parlamentets forretningsorden overholdes.

Når Det Europæiske Råd afholder møder, indledes de altid med, at Parlamentets formand meddeler Parlamentets holdninger og bekymringer til punkterne på dagsordenen og andre specifikke emner.

Når budgettet for Den Europæiske Union er vedtaget, sikrer formanden med sin underskrift, at det træder i kraft. Sammen med Rådets formand undertegner Parlamentets formand alle retsakter, der er vedtaget efter den almindelige lovgivningsprocedure.

 
 
 
Medlemmer
Medlemmer

Europa-Parlamentet har 751 medlemmer, der vælges i det udvidede EU's 28 medlemsstater. Siden 1979 er medlemmerne blevet valgt ved almindelige direkte valg for en periode på fem år.

Landene bestemmer selv, hvordan valget skal foregå, men de skal sikre ligestilling mellem kvinder og mænd og hemmelig afstemning. EP-valget foregår efter forholdstalsmetoden.

Pladserne fordeles i forhold til medlemsstaternes befolkningstal. Lidt over en tredjedel af medlemmerne er kvinder. Medlemmerne er opdelt i grupper efter politisk tilhørsforhold og ikke efter nationalitet.

 
 
 
Politiske grupper
De politiske grupper

Europa-Parlamentets medlemmer er placeret i politiske grupper; de er ikke opdelt efter nationalitet, men efter politisk tilhørsforhold. Der er i øjeblikket syv politiske grupper i Europa-Parlamentet.

Der kræves 25 medlemmer til at danne en politisk gruppe, og mindst en fjerdedel af medlemsstaterne skal være repræsenteret i gruppen. Et medlem kan ikke være tilknyttet mere end én politisk gruppe.

Nogle medlemmer er ikke tilknyttet en politisk gruppe; de kaldes "løsgængere".

 
 
 
De politiske grupper i Europa-Parlamentet

De politiske grupper sørger for deres egen interne opbygning og vælger hver især en formand (eller to medformænd for nogle gruppers vedkommende) og nedsætter en bestyrelse og et sekretariat.

I mødesalen tildeles medlemmerne pladser ud fra deres politiske tilhørsforhold - fra venstre mod højre - efter aftale med gruppeformændene.

Inden der holdes afstemning i plenarforsamlingen, behandler de politiske grupper betænkningerne, der er udarbejdet i udvalgene, og stiller ændringsforslag.

En politisk gruppes holdning fastlægges ved samråd internt i gruppen, men medlemmerne kan ikke tvinges til at stemme på en bestemt måde.

 
 
 
 
Udvalg

Det forberedende arbejde til parlamentets plenarmøder foregår i en række stående fagudvalg, som medlemmerne er fordelt på. Der er 20 parlamentariske udvalg. De består af mellem 24 og 76 medlemmer og har en formand, et formandskab og et sekretariat. Deres politiske sammensætning afspejler sammensætningen af plenarforsamlingen.

Udvalgene udarbejder, ændrer og vedtager lovforslag og initiativbetænkninger. De behandler forslag fra Kommissionen og Rådet og udarbejder om nødvendigt betænkninger, som forelægges plenarforsamlingen.

Parlamentet kan desuden nedsætte midlertidige udvalg til at beskæftige sig med særlige spørgsmål samt undersøgelsesudvalg til at undersøge påstande om overtrædelser af EU-retten eller om fejl eller forsømmelser i gennemførelsen heraf.

 
 
 
Delegationer
Delegationer

Europa-Parlamentets delegationer tager sig af forbindelser og udveksling af oplysninger med parlamenter i tredjelande. Gennem delegationerne bidrager Europa-Parlamentet til at repræsentere Den Europæiske Union udadtil og til over for tredjelande at fremme de værdier, som EU bygger på, dvs. principperne om frihed, demokrati, respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt retsstatsprincippet.

Der er flere forskellige typer delegationer: delegationer til blandede parlamentariske udvalg, delegationer til parlamentariske samarbejdsudvalg, andre interparlamentariske delegationer og delegationer til multilaterale parlamentariske forsamlinger.

 
 
 
Politiske organer

Europa-Parlamentet har en række organer, der har ansvaret for at tilrettelægge Parlamentets aktiviteter og planlægge lovgivningsarbejdet, for Parlamentets bestemmelser samt for administrative, finansielle, personalemæssige og organisatoriske spørgsmål.

 
 
 
Formandskonferencen

Formandskonferencen er Europa-Parlamentets politiske organ med ansvar for at

  • tilrettelægge Parlamentets arbejde og planlægge lovgivningsarbejdet,
  • sammensætte udvalgene og delegationerne og fordele deres kompetencer
  • varetage forbindelserne til de andre EU-institutioner, de nationale parlamenter og tredjelandene.

Formandskonferencen udarbejder Parlamentets mødekalender, opstiller forslaget til dagsorden for mødeperioderne og træffer afgørelse om fordelingen af medlemmernes pladser i mødesalen.

Formandskonferencen består af Parlamentets formand og gruppeformændene.

Desuden er løsgængerne repræsenteret ved et medlem, som dog ikke har stemmeret.

Formandskonferencen træffer afgørelse ved konsensus eller ved vægtet afstemning, hvor hver gruppes stemme tæller i forhold til, hvor mange medlemmer gruppen har.

Formandskonferencen udfører de opgaver, den får overdraget i henhold til forretningsordenen.
Den tilrettelægger arbejdet i Europa-Parlamentet og de politiske organer.
Den høres om alle spørgsmål, der vedrører planlægningen af lovgivningsarbejdet og forbindelserne til de andre EU-organer og -institutioner.
Formandskonferencen mødes normalt to gange om måneden. Møderne er ikke åbne for offentligheden.

Protokollerne fra Formandskonferencens møder oversættes til de officielle sprog, trykkes og omdeles til alle Parlamentets medlemmer.
Ethvert medlem kan stille spørgsmål om Formandskonferencens arbejde.

Dette giver alle Parlamentets medlemmer mulighed for, uden for plenarforsamlingerne, at drøfte deres holdninger med en indbudt person eller at få forudgående kendskab til Europa-Kommissionens forslag.

 
 
Præsidiet

Præsidiet er i henhold til forretningsordenen Europa-Parlamentets ledelsesorgan.
Det opstiller det foreløbige forslag til Europa-Parlamentets budgetoverslag og træffer afgørelse om administrative, personalemæssige og organisatoriske spørgsmål.

Præsidiet består af Europa-Parlamentets formand, de 14 næstformænd og de fem kvæstorer, som vælges af forsamlingen for to et halvt år med mulighed for genvalg. Ved stemmelighed under Præsidiets afstemninger vil formandens stemme være afgørende. Kvæstorerne har rådgivende funktion i Præsidiet.

Præsidiet varetager en lang række administrative og finansielle opgaver, der vedrører Europa-Parlamentets interne organisation.
Det har ansvar i alle spørgsmål, der vedrører Parlamentets interne funktion.
Det træffer afgørelse om mødernes afvikling, kan godkende udvalgs- eller delegationsmøder uden for de sædvanlige arbejdssteder og udarbejder det foreløbige forslag til Parlamentets budgetoverslag.
Præsidiet udnævner Parlamentets generalsekretær, som leder generalsekretariatet, og det fastsætter generalsekretariatets sammensætning og organisation.
Præsidiet mødes normalt to gange om måneden.

Protokollerne fra Præsidiets møder oversættes til de officielle sprog, trykkes og omdeles til alle Parlamentets medlemmer.
Ethvert medlem kan stille spørgsmål om Præsidiets arbejde.

Præsidiet fastsætter de beløb, der tildeles de politiske partier, som er repræsenteret i Europa-Parlamentet.

 
 
Kvæstorerne

Kvæstorerne er ansvarlige for administrative og finansielle opgaver, som direkte vedrører medlemmerne, efter retningslinjer vedtaget af Præsidiet.

Kvæstorkollegiet består af fem kvæstorer, som deltager i Præsidiets møder.
Europa-Parlamentet vælger kvæstorerne efter valget af formanden og de 14 næstformænd.
Kvæstorerne vælges ved hemmelig afstemning i tre valgrunder: Der kræves absolut flertal af de afgivne stemmer i de to første runder, hvorimod simpelt flertal rækker i sidste runde.
De vælges for to et halvt år og har rådgivende funktion i Præsidiet.

Kvæstorerne varetager forvaltningen af administrative og finansielle opgaver, som direkte vedrører medlemmerne, som f.eks. forvaltning af udstyr og generelle tjenesteydelser.
De kan stille forslag til ændring eller omformulering af tekster, der vedrører alle afgørelser og bestemmelser, som Præsidiet vedtager.
Kvæstorerne mødes normalt to gange om måneden.

Ethvert medlem kan stille spørgsmål om kvæstorernes arbejde.

 
 
Udvalgsformandskonferencen

Udvalgsformandskonferencen er det politiske organ i Europa-Parlamentet, der varetager forbindelserne og sikrer et bedre samarbejde mellem de forskellige parlamentariske udvalg.

Udvalgsformandskonferencen består af formændene for alle stående og midlertidige udvalg. Den vælger en formand. Udvalgsformandskonferencen holder normalt møde en gang om måneden i Strasbourg i forbindelse med plenarmøderne.

Udvalgsformandskonferencen kan rette henstillinger til Formandskonferencen om udvalgenes arbejde og opstillingen af dagsordenen for mødeperioderne.
Den kan også rådgive Formandskonferencen i tilfælde af uoverensstemmelser mellem to udvalg om kompetencefordelingen.
Præsidiet og Formandskonferencen kan overdrage Udvalgsformandskonferencen visse opgaver.

 
 
Delegationsformandskonferencen

Delegationsformandskonferencen er et politisk organ i Europa-Parlamentet, der løbende behandler alle spørgsmål vedrørende arbejdet i de interparlamentariske delegationer og delegationerne til de blandede parlamentariske udvalg.

Delegationsformandskonferencen består af formænd for alle stående interparlamentariske delegationer. Den vælger en formand.

Delegationsformandskonferencen kan rette henstillinger til Formandskonferencen om delegationernes arbejde.
Den udarbejder et udkast til den årlige kalender for møderne i de interparlamentariske delegationer og de blandede parlamentariske udvalg.
Præsidiet og Formandskonferencen kan overdrage Delegationsformandskonferencen visse opgaver.

 
 
 
 
Tværpolitiske grupper

Tværpolitiske grupper kan oprettes af medlemmer fra forskellige politiske grupper og parlamentariske udvalg med henblik på uformelle meningsudvekslinger om specifikke emner og for at fremme kontakten mellem medlemmerne og civilsamfundet.

Tværpolitiske grupper er ikke organer i Parlamentet og kan derfor ikke give udtryk for Parlamentets holdning

Tværpolitiske grupper er underlagt interne regler, der er vedtaget af Formandskonferencen den 16. december 1999 (senest ændret den 11. september 2014), og som fastsætter betingelserne for oprettelsen af tværpolitiske grupper ved begyndelsen af hver ny valgperiode samt regler for deres funktionsmåde.

De tværpolitiske gruppers formænd skal afgive en erklæring om enhver økonomisk eller praktisk eller materiel støtte efter de samme regler, som gælder for individuelle medlemmer. Erklæringerne skal ajourføres hvert år og opføres i et offentligt register, der føres af kvæstorerne.

Formandskonferencen godkendte på sit møde den 11. december 2014 følgende liste over tværpolitiske grupper, som skal oprettes i Parlamentets nuværende valgperiode:

  • Aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne og familiepolitikker
  • Antiracisme og diversitet
  • Biodiversitet, natur, jagt og rekreativt fiskeri
  • Børns rettigheder
  • Klimaændringer og bæredygtig udvikling og biodiversitet
  • Fælles goder og offentlige tjenester
  • Kreative erhverv
  • Digital dagsorden
  • Handicap
  • Ekstrem fattigdom og menneskerettigheder
  • Udvikling af den europæiske turisme, kulturarv, Jakobsvejen og andre europæiske kulturruter
  • Religions- og trosfrihed og religiøs tolerance
  • Integritet – gennemsigtighed, bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet
  • Rettigheder for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og interseksuelle (LGBTI)
  • Langsigtede investeringer og genindustrialisering
  • Landdistrikter, bjerg- og fjerntliggende områder
  • Have, floder, øer og kystområder
  • SMV'er – små og mellemstore virksomheder
  • Luft- og rumfart
  • Den sociale økonomi
  • Sport
  • Fagforeninger
  • Traditionelle mindretal, nationale samfund og sprog
  • Byområder
  • Dyrevelfærd og Dyrebeskyttelse
  • Vestsahara
  • Vin, spiritus og kvalitetsfødevarer
  • Ungdomsspørgsmål
 
 
 
Plenarforsamling i 360°

Tag på en virtuel tur i plenarforsamlingen

 
 
 
Forretningsorden

I henhold til EF-traktatens artikel 232 fastsætter Europa-Parlamentet sin forretningsorden. Denne forretningsorden indeholder alle bestemmelser om Europa-Parlamentets interne organisation og funktion.