Direkte adgang til overordnet navigation (Tryk på "Enter")
Adgang til sidens indhold (klik på "Indgang")
Direkte adgang til andre websteder (Tryk på "Enter")

Traktater og Europa-Parlamentet

 
 

Med den første traktat, der blev undertegnet i 1951, blev der oprettet en parlamentarisk forsamling, som senere fik navnet Europa-Parlamentet. Formålet med den oprindelige traktat var at få seks lande, der tidligere havde været i krig med hinanden, til at samarbejde om opfyldelsen af en række fælles mål. I de efterfølgende traktater har sigtet været at fastlægge nye samarbejdsområder og forbedre EU-institutionernes funktionsmåde i takt med, at antallet af medlemsstater er blevet udvidet fra seks til 28. Landbrugspolitikken blev f.eks. inddraget i samarbejdet med EØF-traktaten, og med Nicetraktaten blev der gennemført en reform af EU's institutionelle struktur.

Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen, Domstolen og Revisionsretten udøver deres beføjelser i henhold til traktaterne. Kommissionen betragtes som "traktaternes vogter". Når der skal udarbejdes en ny traktat, eller en eksisterende traktat skal ændres, indkaldes der til en regeringskonference, hvor medlemsstaternes regeringer mødes. Parlamentet høres og giver udtryk for sin holdning til den nye traktat, efterhånden som den tager form og udvikles.

Med hver ny traktat har Parlamentet fået flere demokratiske, kontrolmæssige og lovgivningsmæssige beføjelser. I forbindelse med Bruxellestraktaten (undertegnet i 1975) fik Parlamentet beføjelse til at kontrollere EU's regnskaber og vurdere, om Kommissionen har anvendt EU-budgetmidlerne fornuftigt og korrekt. Med den europæiske fælles akt (undertegnet i 1986) blev det indført, at Parlamentet skal afgive samstemmende udtalelse, før et nyt land kan tiltræde EU. Amsterdamtraktaten (undertegnet i 1997) sikrede Parlamentet en betydedligt stærkere stilling som medlovgiver sammen med Rådet på en lang række områder, der er underlagt EU-lovgivning (forbrugerbeskyttelse, retten til at arbejde lovligt i et andet land og miljøspørgsmål for blot at nævne nogle få).

Den seneste traktat, Lissabontraktaten, trådte i kraft den 1. december 2009. Den styrker Europa-Parlamentet, give de nationale parlamenter større indflydelse på fastlæggelsen af den politiske kurs i EU og giver EU-borgerne initiativret. Lissabontraktaten styrker Parlamentets beføjelser som fuldt anerkendt medlovgiver og øger dets budgetbeføjelser. Den sikrer desuden Parlamentet en central rolle ved valget af Europa-Kommissionens formand.

 
 
 
Ratificerede traktater
 
 
Lissabontraktaten

Regeringskonferencen, der havde til opgave at udarbejde en europæisk reformtraktat, blev indledt i Lissabon den 23. juli 2007 (Europa-Parlamentets repræsentanter var Elmar Brok, Enrique Barón Crespo og Andrew Duff). Traktaten blev godkendt på stats- og regeringschefernes møde i Lissabon den 18.-19. oktober 2007. Lissabontraktaten blev undertegnet under tilstedeværelse af Europa-Parlamentets formand, Hans-Gert Pöttering, den 13. december 2007, efter at EU's charter om grundlæggende rettigheder var blevet proklameret i Parlamentet af formændene for Europa-Parlamentet, Kommissionen og Rådet.

Europa-Parlamentet godkendte Lissabontraktaten den 19. februar 2008 (betænkning af Corbett/Méndez de Vigo). Lissabontraktaten fastsætter, at Kommissionens formand skal vælges af Parlamentet, efter at Det Europæiske Råd, som skal tage resultatet af valget til Europa-Parlamentet i betragtning, har stillet forslag om en kandidat. Desuden er der lagt flere nye områder ind under den fælles beslutningsprocedure, som fremover kaldes "den almindelige lovgivningsprocedure".

Med nogle få undtagelser er Europa-Parlamentet i Lissabontraktaten blevet sidestillet med Rådet som lovgiver på de områder, hvor dette ikke var tilfældet tidligere, f.eks. ved fastsættelsen af EU-budgettet (hvor Parlamentet er fuldt ud ligestillet med Rådet), landbrugspolitik og retlige og indre anliggender.

Traktaten trådte i kraft den 1. december 2009, efter at den var blevet ratificeret af alle 27 medlemsstater.

  • Undertegnet i: Lissabon (Portugal) den 13. december 2007
  • Ikrafttrædelse: 1. december 2009
 
 
Nicetraktaten

Chartret om grundlæggende rettigheder blev undertegnet af formændene for Europa-Parlamentet, Kommissionen og Rådet ved Det Europæiske Råds møde i Nice. Nicetraktaten om ændring af traktaten om Den Europæiske Union, traktaterne om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber og visse tilknyttede akter blev undertegnet under tilstedeværelse af Europa-Parlamentets formand, Nicole Fontaine. Formålet med Nicetraktaten var at tilpasse Den Europæiske Unions institutionelle struktur til udfordringerne i forbindelse med den nye udvidelse. Nicetraktaten udvider Parlamentets lovgivnings- og kontrolbeføjelser og anvendelsesområdet for afstemninger med kvalificeret flertal i Rådet.

  • Undertegnet i: Nice (Frankrig) den 26. februar 2001
  • Ikrafttrædelse: den 1. februar 2003
 
 
Amsterdamtraktaten

I marts 1996 blev der indledt en regeringskonference i Torino (Italien) med henblik på en revision af traktaten om Den Europæiske Union. Den efterfølgende Amsterdamtraktat om ændring af traktaten om Den Europæiske Union, traktaterne om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber og visse tilknyttede akter blev undertegnet under tilstedeværelse af Europa-Parlamentets formand, José María Gil-Robles.

Med traktatens ikrafttrædelse i maj 1999 blev den fælles beslutningsprocedure forenklet og anvendelsesområdet udvidet. Parlamentet fik nu ret til at godkende formanden for Kommissionen.

  • Undertegnet i: Amsterdam (Nederlandene) den 2. oktober 1997
  • Ikrafttrædelse: den 1. maj 1999
 
 
Traktaten om Den Europæiske Union/Maastrichttraktaten

Traktaten om Den Europæiske Union blev undertegnet i Maastricht under tilstedeværelse af Europa-Parlamentets formand, Egon Klepsch. Det fastslås i traktaten, at Unionens grundlag er De Europæiske Fælles­skaber (første søjle) samt to yderligere samarbejdsområder (anden og tredje søjle), nemlig den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) og retlige og indre anliggender.

Efter ikrafttrædelsen af traktaten om Den Europæiske Union ændres Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF) til Det Europæiske Fællesskab (EF). Europa-Parlamentets lovgivnings- og kontrolbeføjelser øges med indførelsen af den fælles beslutningsprocedure og udvidelsen af samarbejdsproceduren.

I henhold til den nye traktat kan Europa-Parlamentet anmode Kommissionen om at forelægge et lovforslag om spørgsmål, der efter dets opfattelse nødvendiggør udarbejdelsen af en fællesskabsretsakt. Hele Kommissionen skal nu også godkendes af Parlamentet, som også udnævner Den Europæiske Ombudsmand.

  • Undertegnet i: Maastricht (Nederlandene) den 7. februar 1992
  • Ikrafttrædelse: den 1. november 1993
 
 
Den europæiske fælles akt

Den første regeringskonference blev indledt under det italienske formandskab den 9. september 1985 og afsluttedes i Bruxelles den 28. februar 1986 med vedtagelsen af den europæiske fælles akt.

Ved den europæiske fælles akt ændredes traktaterne om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber, og det europæiske politiske samarbejde blev indført. Med ikrafttrædelsen af den europæiske fælles akt blev betegnelsen "Europa-Parlamentet" (som forsamlingen havde brugt siden 1962) officiel. Den europæiske fælles akt øgede desuden Europa-Parlamentets lovgivningsbeføjelser som følge af indførelsen af samarbejdsproceduren og proceduren med sammenstemmende udtalelse.

  • Undertegnet i: Luxembourg (Luxembourg) den 17. februar 1986 og i Haag (Nederlandene) den 28. februar 1986
  • Ikrafttrædelse: den 1. juli 1987
 
 
Anden budgettraktat/Bruxellestraktaten

Bruxellestraktaten fra 1975 ændrede på ny visse finansielle bestemmelser i traktaterne. Den styrkede forsamlingens budgetbeføjelser (Europa-Parlamentet får ret til at forkaste fællesskabsbudgettet og give Kommissionen decharge for gennemførelsen af budgettet). Ved denne traktat blev Revisionsretten også oprettet.

  • Undertegnet i: Bruxelles (Belgien) den 22. juli 1975
  • Ikrafttrædelse: den 1. juni 1977
 
 
Luxembourgtraktaten

Traktat om ændring af visse budgetbestemmelser/Første budgettraktat

Med undertegnelsen af Luxembourgtraktaten om ændring af visse budgetbestemmelser i traktaterne blev forsamlingens budgetbeføjelser øget, idet medlemsstaternes finansielle bidrag blev afløst af en ordning baseret på Fællesskabets egne ressourcer.

  • Undertegnet i: Luxembourg (Luxembourg) den 22. april 1970
  • Ikrafttrædelse: den 1. januar 1971
 
 
Fusionstraktaten

Traktat om oprettelse af et fælles Råd og en fælles Kommission for De Europæiske Fællesskaber, traktat om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/fusionstraktat

Ved fusionstraktaten fra 1965 blev de tre udøvende organer sammenlagt. De Europæiske Fællesskaber blev dannet som følge af en sammenlægning af de tre institutioner i EKSF, EØF og Euratom.

  • Undertegnet i: Bruxelles (Belgien) den 8. april1965
  • Ikrafttrædelse: den 1. juli 1967
 
 
Euratomtraktaten

Traktat om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab

To traktater blev undertegnet den 25. marts 1957 - traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF) og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom). De overordnede mål i Euratomtraktaten er bl.a.:

  • at styrke forskningen og sikre udbredelsen af teknisk viden
  • at fastsætte fælles sikkerhedsstandarder til beskyttelse af befolkningen og arbejdstagerne i industrien
  • at fremme forskning
  • at sikre, at nukleart materiale til civile formål ikke anvendes til militære formål

Euratomtraktatens værdi er tydelig i forbindelse med udvidelsen. Kernekraft er en vigtig energikilde for mange østeuropæiske lande, men sikkerhedsstandarderne i deres atomkraftværker og beskyttelsen af befolkningen og arbejdstagerne er ikke altid tilstrækkelig. Euratomtraktaten har skabt grundlag for EU's støtte.

  • Undertegnet i: Rom (Italien) den 25. marts 1957
  • Ikrafttrædelse: den 1. januar 1958
 
 
Romtraktaten (EØF)

Traktat om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab

To traktater blev undertegnet den 25. marts 1957 - traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF) og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom). I begge de nye fællesskaber træffes beslutninger af Rådet efter forslag fra Kommissionen. Den parlamentariske forsamling skal høres og afgive udtalelser til Rådet. Forsamlingen har nu 142 medlemmer. Den europæiske parlamentariske forsamling afholder sin første samling det følgende år den 19. marts 1958. I Romtraktaterne fastsættes særlige bestemmelser om direkte valg af Parlamentets medlemmer (blev gennemført i 1979).

  • Undertegnet i: Rom (Italien) den 25. marts 1957
  • Ikrafttrædelse: den 1. januar 1958
 
 
Paristraktaten

Traktat om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF)

Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF) blev undertegnet i Paris af Belgien, Frankrig, Italien, Forbundsrepublikken Tyskland, Luxembourg og Nederlandene. Den trådte i kraft for et tidsrum på 50 år. Medlemmerne af den europæiske parlamentariske forsamling blev udpeget af deres nationale parlamenter. Forsamlingen kunne afsætte Den Høje Myndighed (forløberen for den nuværende Kommission).

  • Undertegnet i: Paris (Frankrig) den 18. april 1951
  • Ikrafttrædelse: den 26. juli 1952
  • Udløb: den 23. juli 2002
 
 
 
 
Traktater, der ikke er ratificeret
 
 
Udkast til traktat om en forfatning for Europa (ikke ratificeret)

Traktaten om en forfatning for Europa blev vedtaget af Det Europæiske Råd den 18. juni 2004 og undertegnet i Rom senere på året under tilstedeværelse af Europa-Parlamentets formand, Josep Borrell Fontelles. Traktaten, der blev godkendt af Europa-Parlamentet (betænkning af Méndez de Vigo/Leinen), blev forkastet af Frankrig (den 29. maj 2005) og Nederlandene (den 1. juni 2005) ved deres nationale folkeafstemninger.

Efter forkastelsen af forfatningstraktaten påbegyndte medlemsstaterne arbejdet med Lissabontraktaten.

  • Undertegnet i: Rom (Italien) den 29. oktober 2004
  • Ikrafttrædelse: ikke ratificeret af alle 27 medlemsstater
 
 
 
 
40 år med EU udvidelser
 
 
Parlamentets rolle i vigtige historiske begivenheder

Hvilken rolle spillede Europa-Parlamentet på nogle af de vigtigste tidspunkter i EU's historie? Rejs tilbage i tiden og se, hvordan begivenhederne udfoldede sig set fra Parlamentets synspunkt: euroens fødsel (1998), den første gang, Parlamentets undersøgelser førte til Kommissionens fald (1999), undertegnelsen af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (2000) og EU's udvidelse med de tidligere lande i kommunistblokken (2004 og 2007). Se den utilslørede sandhed i epokens dokumenter og på epokens sprog.