Europa-Parlamentet og Internationale Sager om Forældres Bortførelse af Børn 

Europa-Parlamentets Mægler i Internationale Sager om Forældres Bortførelse af Børn er altid rede til at tilvejebringe oplysninger og hjælpe børn, der er ofre for forældres grænseoverskridende bortførelse af børn, og deres forældre, der er involverede i grænseoverskridende familietvister i og uden for Europa.

     

Grænseoverskridende tvister i familiemæssige anliggender fortsætter med at stige i EU i takt med, at antallet af internationale familier stiger . I årenes løb har mægling udviklet sig til et veletableret erhverv og et anerkendt middel til at løse familietvister. Europa-Parlamentet har således forpligtet sig til at fremme anvendelsen af mægling i grænseoverskridende familietvister og til at beskytte børns rettigheder overalt i Europa.

Elisabeth Morin-Chartier  er Europa-Parlamentets nuværende mægler og blev udnævnt til det i maj 2017 efter Mairead MCGUINNESS (2014-2017), Roberta ANGELILLI (2009-2014), Evelyne GEBHARDT (2004-2009), Mary BANOTTI (1995-2004) og Marie-Claude VAYSSADE (1987-1994). Stillingen blev oprettet i 1987 på initiativ af Lord PLUMB, den daværende formand for Europa-Parlamentet.

8th parliamentary term, MORIN-CHARTIER, Elisabeth (EPP, FR) 

Bortførelse af børn: Hvordan kan Europa-Parlamentets mægler hjælpe?

Det, at forholdet mellem to forældre går i stykker, er i sig selv vanskeligt at håndtere for ethvert barn, men når sådanne konflikter har en grænseoverskridende dimension, bliver situationen endnu mere kompliceret. Forældres bortførelse af et barn/børn forekommer, når en forælder uretmæssigt fjerner eller tilbageholder barnet/børnene fra dets/deres normale bopæl (sædvanlige opholdssted) uden den anden forælders samtykke.

Varetagelse af barnets tarv er det ledende princip for Europa-Parlamentets mægler.

Foranstaltninger for forældrene

Mæglerens kontor er i kontakt med nationale centrale myndigheder, grænseoverskridende familiemæglerorganisationer, advokater med speciale i børnebortførelser, NGO’er og andre vigtige aktører. I givet fald kan Europa-Parlamentets mægler hjælpe begge de forældre, der er involverede i en grænseoverskridende familietvist, ved at stille oplysninger til rådighed, især ved at gøre dem opmærksom på forskellige foranstaltninger, ved hjælp af hvilke de kan rette op på situationen. Imidlertid er disse oplysninger selvfølgelig et supplement til og træder ikke i stedet for professionel juridisk rådgivning, som ydes af parternes advokater, eller rådgivning og vejledning, som ydes af professionelle grænseoverskridende familiemæglere.

Fremme af mægling som alternativ til retssager i tvister om bortførelse af børn, forældremyndighed og samværsret

MMægling er en absolut brugbar og effektiv måde at løse familietvister på, især i konfliktintensive familieretlige sager som bortførelse af børn eller andre grænseoverskridende familietvister. Mægling kan bidrage til at undgå lange og dyre kampe ved domstolene, idet den hjælper forældrene til at nå en fælles beslutning om enten at sikre, at barnet hurtigt kommer tilbage, eller at forhindre en unødvendig flytning af barnet. Den sætter forældrene i stand til at finde varige løsninger under hensyntagen til alle aspekter af tvisten mellem forældrene, til forældremyndighed, samvær, og helt ned i den mindste detalje med hensyn til, hvad der er vigtigt for barnets velfærd.

Det er grunden til, at mæglerens kontor aktivt søger at fremme denne løsning over for forældrene og vil hjælpe dem med at kontakte grænseoverskridende familiemæglerorganisationer overalt i verden.

Sideløbende med at fremme fordelene ved mægling taler Europa-Parlamentets mægler for at benytte mægling overalt i og uden for Europa og tilskynder i den forbindelse til et tættere samarbejde mellem dommere, advokater og centrale myndigheder samt mæglerorganisationer.

Retsgrundlag: Forældres bortførelse af børn

Haagerkonventionen fra 1980 om de civilretlige virkninger af internationale børnebortførelser gælder i 98 lande verden over. Formålet med konventionen er at sikre en umiddelbar tilbagegivelse af børn, som er ulovligt bortført til eller tilbageholdt i en kontraherende stat, og at sørge for, at forældremyndighed og/eller samværsret i en kontraherende stat bliver effektivt respekteret i andre kontraherende stater.

Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003, ”Bruxelles IIa”-forordningen, gælder inden for det europæiske område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Således finder europæiske regler anvendelse i medlemsstaterne, med undtagelse af Danmark, tillige med Haagerkonventionen.

Protecting the rights of the child

The protection and promotion of children’s rights is an explicit objective of the European Union enshrined in the Treaty of Lisbon   (Article 3 TEU)

The EU Charter of Fundamental Rights   also requires the European institutions and the EU Member States, when implementing Union law, to ensure protection of the rights of the child.

In the light of the given legal framework, the European Parliament is highly committed to safeguarding and advancing children’s rights.

Building upon the experience the Mediator’s office gained over the years, since 2018, the Mediator is also actively promoting children's rights in EU policies. In close collaboration with the relevant parliamentary committees and the EP Intergroup on Children’s Rights , the Office monitors EU legislation and non-legislative initiatives in the Parliament to ensure the rights of the child are given all due consideration.

The Mediator is also a focus point on children’s rights with institutions and organisations involved in EU policy and children rights, as well as with civil society.

Contact: 

Article 24 of the Charter of Fundamental Rights of the European Union: The rights of the child 

  1. Children shall have the right to such protection and care as is necessary for their well-being. They may express their views freely. Such views shall be taken into consideration on matters which concern them in accordance with their age and maturity.
  2. In all actions relating to children, whether taken by public authorities or private institutions, the child’s best interests must be a primary consideration.
  3. Every child shall have the right to maintain on a regular basis a personal relationship and direct contact with both his or her parents, unless that is contrary to his or her interests.