Dialog med kirker, religiøse sammenslutninger eller samfund, filosofiske og konfessionsløse organisationer
I nutidens mangfoldige Europa yder mange forskellige kirker, religioner og filosofiske organisationer et vigtigt bidrag til samfundet. EU-institutionerne er forpligtede til at opretholde en åben dialog med disse religiøse og konfessionsløse organisationer, og Europa-Parlamentet indgår i et aktivt samarbejde med dem om EU-politikker.
Baggrund
Artikel 17 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), som blev indført med Lissabontraktaten, fastsætter for første gang et retsgrundlag for en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog mellem EU-institutionerne og kirker, religiøse sammenslutninger og filosofiske og konfessionsløse organisationer. Den fastsætter følgende:
- "Unionen respekterer og må ikke anfægte den status, som kirker og religiøse sammenslutninger eller samfund har i medlemsstaterne i henhold til national lovgivning.
- Unionen respekterer ligeledes den status, som filosofiske og konfessionsløse organisationer har i henhold til national lovgivning.
- Unionen opretholder en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog med disse kirker og organisationer i anerkendelse af deres identitet og specifikke bidrag.
Denne artikels første to stykker fastsætter beskyttelsen af den særstatus, som kirker og religiøse sammenslutninger eller samfund eller filosofiske og konfessionsløse organisationer med en sammenlignelig status har i henhold til national lovgivning, og stk. 3 opfordrer EU-institutionerne til at opretholde en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog med disse kirker og organisationer.
Europa-Parlamentet har implementeret traktatens bestemmelser ved formandens udnævnelse af en næstformand med ansvar for gennemførelse af dialogen. Den nuværende næstformand med ansvar for artikel 17-dialog er Othmar Karas.
Europa-Parlamentets dialog med kirker og filosofiske organisationer er et fremtrædende led i Parlamentets bestræbelser på at være tæt på de borgere, der har valgt os, til gavn for den sociale sammenhængskraft og den demokratiske beslutningsproces. Det har været en stor ære for mig at få tildelt ansvaret for denne dialog af Parlamentets formand Roberta Metsola i min egenskab af første næstformand. Det er allerede anden gang, jeg påtager mig dette ansvarsområde.
Hvis det europæiske projekt skal overvinde de udfordringer, der ligger forude, skal det forblive forankret i virkeligheden for at hjælpe borgerne i deres dagligdag. Kirker, trosfællesskaber og filosofiske organisationer er, i al deres mangfoldighed, i udpræget grad en del af hverdagen for mange af vores borgere. De er en del af samfund og fællesskaber i byer, landsbyer og landdistrikter i alle vores 27 medlemsstater.
EU's dialog med dem er fastlagt i Lissabontraktatens artikel 17. Denne dialog sender et klart signal om, at EU er langt mere end blot en økonomisk organisation, men grundlæggende handler om mennesker, den menneskelige værdighed og almenvellet. I en verden, hvor alle politiske og sociale spørgsmål forekommer stadig mere indviklede, er vi mere end nogensinde nødt til at genkalde os de værdier, vi har til fælles.
Dialogen med religiøse og filosofiske organisationer er af vital betydning for at bevare denne fælleskabsånd. Derfor føler jeg, at vi sammen kan – og må – bidrage til en værdibaseret debat om EU's politikker.