Direkte adgang til overordnet navigation (Tryk på "Enter")
Adgang til sidens indhold (klik på "Indgang")
Direkte adgang til andre websteder (Tryk på "Enter")


Valg til Europa-Parlamentet

 
 

Hvert femte år vælger EU's borgere, hvem der skal repræsentere dem i Europa-Parlamentet – den direkte valgte institution, der forsvarer deres interesser i beslutningsprocessen i EU. Der er forskellig praksis for afholdelsen af valg rundt om i EU, men samtidig findes der også visse fælles elementer. Her er en kort oversigt over, hvordan medlemmerne af Europa-Parlamentet (MEP'erne) vælges.

Hvor mange MEP'er vælges der fra hvert land?

Fordelingen af pladserne fremgår af EU-traktaterne. Der tages højde for befolkningstallet i de enkelte lande, samtidig med at de mindre lande råder over flere pladser, end de ville have gjort, hvis det alene var proportionalitetsprincippet, der var gældende. I øjeblikket strækker antallet af MEP'er sig fra seks for Malta, Luxembourg, Cypern og Estland til 96 for Tyskland.

Valgsystem

Ifølge reglerne bør der anvendes en vis form for proportional repræsentation, når MEP'erne skal vælges. Dette system sikrer, at et parti, der får 20 % af stemmerne, også vil få omkring 20 % af pladserne, således at både større og mindre politiske partier har mulighed for at sende repræsentanter til Europa-Parlamentet.

De enkelte lande bestemmer selv over mange andre vigtige aspekter af afstemningsproceduren. Nogle deler for eksempel deres land op i flere regionale valgdistrikter, mens andre opererer med et enkelt valgdistrikt.

Valgdage

Der er forskellige stemmetraditioner i landene i EU, og hvert enkelt land kan selv fastlægge den præcise dag – ud af fire mulige – for afholdelsen af valget, fra torsdag (hvor Det Forenede Kongerige og Nederlandene sædvanligvis afholder valg) til søndag (hvor der afholdes valg i fleste lande).

Hvem stiller op ved valget?

Det er de nationale politiske partier, der stiller op ved valget, men så snart MEP'erne er blevet valgt, vælger de fleste at indgå i en tværnational politisk gruppe. De fleste nationale partier er knyttet til et europæisk politisk parti (se kolonnen til højre for yderligere information herom), og et af de store spørgsmål på valgaftenen er, hvilken af disse europæiske grupper der vil få størst indflydelse i den kommende valgperiode.

Indflydelse på, hvem der skal stå i spidsen for Kommissionen

Til valget i 2014 nominerede de største europæiske politiske partier for første gang deres kandidater til formandsposten for Europa-Kommissionen, EU's udøvende organ. Kandidaten fra det parti, der fik flest stemmer (Det Europæiske Folkeparti – EPP) fik også posten som formand for Kommissionen efter at have opnået det nye Parlaments godkendelse heraf. Det vil sige, at borgerne – ved at stemme ved valget til Europa-Parlamentet – ikke alene havde mulighed for at få indflydelse på Parlamentets sammensætning, men også for at bestemme, hvem der skulle have ansvar for at fremsætte forslag til og føre EU-politikker.

 
 

De europæiske politiske partier

Et politisk parti på EU-niveau er sammensat af nationale partier og enkeltpersoner, og det er repræsenteret i flere forskellige medlemsstater. Det er de nationale partier, der stiller op ved valget til Europa-Parlamentet, men de er ofte knyttet til et europæisk politisk parti, og efter valget vælger de som regel at indgå i en politisk gruppe i Europa-Parlamentet med ligesindede partier fra deres politiske familie.