Europæerne to før valget i 2014 

Her forud for valget i 2014 forekom det hensigtsmæssigt at foretage en bred undersøgelse af europæernes holdning til EU, om kendskabet til institutionerne og om deres forventninger i den nuværende krise.

Undersøgelsen Eurobaromètre/Europa-Parlamentet blev gennemført mellem den 2. og den 17. juni 2012. Den blev gennemført af TNS Opinion i form af personlige interviews af 26.622 borgere i de 27 medlemsstater.

De vigtigste resultater

• EU's image bliver bedre i de fleste europæeres øjne. Desuden er der for første gang et absolut flertal, som mener at medlemskab af EU "er en god ting". 
  
  Det skal imidlertid også understregres, at flertallet af de adspurgte mente, at deres stemme "ikke talte med i EU", selv om der kunne konstateres en væsentlig stigning i antallet af personer som tværtimod mente, at deres stemme tæller med i EU.
• På spørgsmålet om en europæisk identitet mente europæerne, at "værdier som demokrati og frihed" og "den fællesvaluta, euroen" var de vigtigste elementer, langt foran alle andre.
• Som ved tidligere valg var bekæmpelse af fattigdom og social udgrænsning i toppen af de prioriteter som Europa-parlamentet efter vælgerne opfattelse skulle forsvare. Og mere specifikt om de tiltag, der skulle tages for at bekæmpe krisen, nævnte de navnlig beskæftigelsen og bekæmpelsen af arbejdsløsheden.
• Ud fra resultaterne må man erkende, at der generelt er tale om uvidenhed om institutionerne. Europæerne ved "meget lidt" om, hvordan EU og dens institutioner fungerer. Over en tredjedel af de adspurgte kunne ikke nævne tre EU-institutioner, som de kendte.
• I forbindelse med denne uvidenhed kan man imidlertid konstatere, at Europa-Parlamentet er den institution der nævntes hyppigst af de adspurgte. Mere and halvdelen af den nævnte først Europa-Parlamentet, Næsten tredjedel Den Europæiske Centralbank og en fjerdel Kommissionen.
• Hertil kommer, at et absolut flertal af europæerne mener, at Europa-Parlamentet er den institution, "som bedste repræsenterer EU".
• En fjerdedel af europæerne kende allerede datoen for det næste valg til Europa-Parlamentet i juni 2014. 
  Deltagerne blev også spurgt om en af de grundlæggende nyskabelser i Lissabon-traktaten, nemlig den nye metode for udnævnelsen af Kommissionens formand. 
  
  Ville europæerne i højere grad føle sig tilskyndet til at gå til stemmeurnerne, hvis de vigtigste europæiske politiske strømninger på grundlag af et fælles program præsenterede en kandidat til posten som formand for Kommissionen? 
  
  Overraskende nok svarede mere end 50 %, at de i så fald i højere grad ville føle sig tilskyndet til at gå til stemmeurnerne i juni 2014. De ville så have fornemmelsen af omend kun indirekte at deltage i valget af Kommissionens formand.