Udvalgsformandskonferencen

Udvalgsformandskonferencen er det politiske organ, der koordinerer udvalgenes arbejde og sikrer et gnidningsløst samarbejde mellem dem.  Udvalgsformandskonferencen består af formændene for alle stående og særlige udvalg, og den afholder møde tirsdag under mødeperioderne i Strasbourg.  Den vælger sin formand blandt sine medlemmer for en periode på to et halvt år.

Henstilling om opstilling af dagsorden for plenarmøderne

Udvalgsformandskonferencen retter hver måned en henstilling til Formandskonferencen vedrørende forslaget til dagsorden for den næste mødeperiode sammen med en analyse af, om forslagene til retsakter er i overensstemmelse med traktatbestemmelserne om delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter.

Samarbejde mellem udvalg

Udvalgsformandskonferencen udgør et forum for drøftelse af horisontale spørgsmål og fælles problemer for udvalgene og bidrager aktivt til udveksling af bedste praksis gennem fastlæggelse af fælles tilgange eller retningslinjer vedrørende udvalgenes virksomhed. Den kan rette henstillinger til Formandskonferencen om udvalgenes arbejde. Udvalgsformandskonferencen fungerer også som mægler mellem udvalgene. Den behandler anmodninger om samarbejde og foreslår løsninger i tilfælde af kompetencestrid.

Lovgivningsmæssig dialog med Kommissionen og Rådet

Udvalgsformandskonferencen forbereder Parlamentets bidrag til Kommissionens årlige arbejdsprogram ved at lave en prioriteringsliste for hvert af de lovgivningsmæssige områder. Den afholder også et årligt fælles møde sammen med hele Kommissionen og mødes med Rådets formandskab flere gange årligt for at forberede og drøfte Rådets prioriteter og gøre status over det igangværende arbejde.

Igangværende arbejde

Listen over igangværende arbejde viser de lovforslag, der for øjeblikket er til behandling i de forskellige udvalg. Det giver en oversigt over det arbejde, der udføres i udvalgene for at følge de betænkninger, der afgives, og over tidsplanen for betænkningerne til de kommende mødeperioder.

Listen koncentrerer sig om "vigtigste" udvalgssager og omfatter de sager, der opfylder bestemte kriterier.

Dagens transmissioner

14:30 / 18:30 Påbegyndt BUDG
15:00 / 18:30 Påbegyndt TAX3

Multimediebibliotek

25-09-2018 - 14:40
BUDG Møde
25-09-2018 - 09:35
LIBE Møde
24-09-2018 - 18:47
ECON FEMM Møde

Parlamentariske udvalg

Image of a committee meeting taking place in the European Parliament. People in a meeting room.

Find ud af, hvordan Europa-Parlamentets udvalg arbejder, fra hvordan de nedsættes til hvilke beføjelser, de har.

Vælg sprog for undertekster ved at klikke på rullemenuen til venstre.