Ubi societas, ibi ius; ubi ius, ibi societas
Udvalget, der også kendes under sine franske forkortelse "JURI" er tæt involveret i arbejdet med at hjælpe borgerne i deres daglige liv i hele EU, idet det er kompetent med hensyn til lovgivning på området for civilret og international privatret. Som udvalget med ansvar for selskabsret står det også i spidsen for at gøre livet lettere for virksomheder, der driver virksomhed i det indre marked. Konkurrenceevne er også et centralt spørgsmål, som vi beskæftiger os med, navnlig gennem de store igangværende drøftelser om beskyttelse af intellektuel og industriel ejendomsret.
Udvalget er endvidere kompetent med hensyn til både den lovgivning, der finder anvendelse på Unionens forvaltning, og Parlamentets egen regelværk, som omfatter statutten for medlemmerne af Europa-Parlamentet, parlamentarisk immunitet og prøvelse af medlemmernes mandater efter valget.
Udvalget har også en højt specialiseret rolle som juridisk rådgiver for Parlamentet vedrørende en række horisontale spørgsmål: retsgrundlaget for Unionens retsakter, gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter, subsidiaritet samt i tvister, der involverer Parlamentet. En af udvalget vigtigste opgaver er endvidere at øge bevidstheden i Parlamentet for bedre lovgivning og forenkling
Jeg håber, at du vil finde dette websted nyttigt og informativt.
Med venlig hilsen
Klaus-Heiner Lehne, formand