skip to content

Vores politik om cookies på Europa-Parlamentets Kontoret i Danmarks hjemmeside.

Vi bruger cookies for at give brugerne af vores hjemmeside den bedst mulige oplevelse. Vi bruger dem ikke med henblik på at indsamle personlige oplysninger, men udelukkede med statistisk formål i forhold til Google Analytics.

Fortsæt
 
 
 
25-05-2018
 .

Altingets podcast: Parlamentets talsmand retter fokus mod EP-valget 2019

 .

Om et år skal vi stemme til Europa-Parlamentsvalget, men hvilken indflydelse har Brexit haft på udviklingen i EU? Lyt med på ugens udgave af 'Parlamentet', hvor Europa-Parlamentets talsmand, Jaume Duch og podcastvært, Thomas Lauritzen, retter fokus mod EP-valget 2019.

 .
 .

I anledning af, at der nu er præcis ét år til Europa-Parlamentsvalget i 2019, har Altingets podcast ”Parlamentet” lavet en helt særlig udgave denne uge.

Podcastvært og EU-journalist, Thomas Lauritzen, har særligt besøg af Europa-Parlamentets talsmand, Jaume Duch, til en snak om det politiske landskab i Europa og det kommende Parlamentsvalg.

Bliv klogere på Brexit-effekten, de nye Eurobarometer-undersøgelser, og hvad Parlamentet gør for at bekæmpe Fake News under valgkampen.

Til spørgsmålet om, hvorfor danskerne interesserer sig mere for EU, siger Jaume: "En forklaring kan være, at de danske medier har dækket Brexit nøje, og danskerne har fulgt godt med i, hvad der er sket efter Brexit. De kan have oplevet Brexit som noget rod og som en negativ faktor for Storbritannien. Brexit har, efter min mening, derfor fungeret som en vaccine, snarere end en sygdom."

Lyt til afsnittet her:

 .

Podcasten "Parlamentet"

Lytter du til podcasts, og er du interesseret i Europa-Parlamentet og EU? Så er Altingets podcastserie "Parlamentet" uden tvivl lige noget for dig. Med "Parlamentet" får du et overblik over, hvad der rører sig i Europa-Parlamentet og omegn, og en update på nogle af de vigtigste og mest interessante historier fra ugen, der gik, og tiden, der kommer. Hver uge interviewer den erfarne EU-journalist Thomas Lauritzen en person, der kan gøre lytterne klogere på, hvad der rører sig i europæisk politik, mens EU-redaktør Rikke Albrechtsen giver lytterne overblikket over ugen, der er gået.