skip to content

Vores politik om cookies på Europa-Parlamentets Kontoret i Danmarks hjemmeside.

Vi bruger cookies for at give brugerne af vores hjemmeside den bedst mulige oplevelse. Vi bruger dem ikke med henblik på at indsamle personlige oplysninger, men udelukkede med statistisk formål i forhold til Google Analytics.

Fortsæt
 
 
 
17-01-2017

Antonio Tajani er ny formand for Europa-Parlamentet

Tirsdag den 17. januar valgte MEP’erne ny formand for Europa-Parlamentet. Efter fire afstemningsrunder faldt valget på italienske Antonio Tajani fra Det Europæiske Folkepartis Gruppe. Han vandt den endelig afstemning med 351 stemmer mod Gianni Pittellas (S&D) 282 stemmer. Antonio Tajani afløser dermed socialdemokratiske Martin Schulz, der har siddet på posten de seneste fem år.  

Embedsperioden for formanden, næstformændene og kvæstorer i Europa-Parlamentet svarer til en halv valgperiode, hvorfor der bliver afholdt formandsvalg i begyndelsen af valgperioden og efter to og et halvt år.

Formandens opgaver

Formanden overvåger arbejdet i Europa-Parlamentet og dets organer (Præsidium og Formandskonferencen) og leder debatter og afstemninger under plenarsamlingerne. Formanden er endvidere Europa-Parlamentets repræsentant i alle eksterne forbindelser, og ved åbningen af møderne i Det Europæiske Råd giver Europa-Parlamentets formand udtryk for EP's holdning til de relevante emner, der er opført på dagsordenen.

Du kan læse mere om formandens opgaver her...

Hvordan vælges formanden?

Alle medlemmer af Europa-Parlamentet kan stille op til formandsposten, hvis de indstilles af de politiske grupper eller af en gruppe på mindst 38 MEP’ere.   

Valget af formand foregår ved en hemmelig afstemning, hvor MEP’erne angiver deres foretrukne kandidat på en stemmeseddel. Det kræver et absolut flertal af de gyldige stemmer at opnå valg til formandsposten. Hvis der ikke findes en vinder efter første runde gentages processen i henholdsvis anden og tredje runde. Her kan de samme eller nye kandidater indstilles efter samme regler. Hvis der endnu ikke er opnået absolut flertal efter tredje runde, afholdes en fjerde og afgørende runde mellem de to kandidater, der fik flest stemmer i tredje runde. I det tilfælde vælges formanden ved simpelt flertal.  

Valg af næstformænd og kvæstorer

Onsdag den 18. januar fortsatte valghandlingen, da MEP’erne valgte 14 næstformænd. Kandidaterne til disse poster blev nomineret efter valget af formanden og efter samme procedure. Der var i alt 15 kandidater til de 14 pladser som næstformand. Næstformændenes rangfølge afgøres af stemmetallene.

Europa-Parlamentets fem kvæstorer blev ligeledes valgt ved afstemningen onsdag den 18. januar. Kvæstorerne har til opgave at tage sig af de administrative spørgsmål, der vedrører MEP'erne.

Du finder listen over de valgte næstformand og kvæstorer her...
Du kan læse mere om proceduren her...
 .

Opdateret den 19. januar