skip to content

 
 
 

De otte trin mod brexit

Storbritannien udløste Artikel 50 den 29. marts 2017 som følge af en folkeafstemning den 23. juni 2016, hvor et flertal af briterne stemte for, at Storbritannien skal forlade EU. Dette satte gang i en toårig proces, hvor det forventes, at Storbritannien senest forlader EU den 29. marts 2019.

Storbritannien har som den første nation udløst Lissabon-traktatens Artikel 50, som giver EU-medlemslande mulighed for at melde sig ud af unionen. Det skete onsdag den 29. marts 2017 klokken 13.20, hvor den britiske EU-ambassadør Tim Barrow overrakte et brev til formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk. Det satte gang i en toårig proces, som efter planen vil føre frem til, at Storbritannien forlader EU senest den 29. marts 2019. I løbet af de to år skal Storbritannien og EU forsøge at forhandle sig frem til betingelserne for briternes exit og en aftale om fremtidigt samarbejde.

Det står ethvert medlemsland frit for at melde sig ud af EU uden at give en officiel begrundelse. I Storbritanniens tilfælde kommer udmeldelsen som følge af en folkeafstemning den 23. juni 2016, hvor et flertal af briterne stemte for et Brexit.

Herunder er en oversigt over de otte trin, som EU og Storbritannien skal igennem inden den 29. marts 2019.

Om Artikel 50

Artikel 50 beskriver den forhandlingsproces, der skal gennemføres, når et land vælger at forlade EU. Når et land formelt har udløst Artikel 50 starter en toårig forhandlingsproces, der dog kan blive forlænget, hvis alle medlemslande er enige om dette.

De otte trin mod brexit

1. Den britiske premierminister, Theresa May, skal formelt informere formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, om, at Storbritannien ønsker at udløse Lissabon-traktatens Artikel 50. Det skete onsdag den 29. marts 2017. Fra den dato har EU og Storbritannien præcis to år til at gennemføre udmeldelsesprocessen. Hvis man ikke er blevet enige om en aftale inden for de to år, bliver Storbritannien meldt ud af EU, medmindre Det Europæiske Råd og Storbritannien enstemmigt beslutter at udskyde den deadline.

2. De 27 resterende statsledere i Det Europæiske Råd drøfter på et ekstraordinært møde den 29. april 2017 retningslinjerne for de kommende forhandlinger med udgangspunkt i Donald Tusks udkast. Theresa May deltager ikke på mødet.

3. Europa-Kommissionen kommer den 3. maj med sine anbefalinger til Ministerrådet forud for forhandlingerne.

4. Ministerrådet - igen uden britisk deltagelse - vedtager formentlig den 22. maj et forhandlingsmandat og udpeger en forhandlingsleder på vegne af EU. Forhandlingslederen bliver formentlig Europa-Kommissionen, der har udpeget den tidligere kommissær og tidligere franske udenrigsminister Michel Barnier som sin chefforhandler. Europa-Parlamentet har udpeget den belgiske leder af ALDE-gruppen, Guy Verhofstadt, som sin brexit-koordinator, mens Ministerrådet bliver repræsenteret af Didier Seeuws.

5. Herefter begynder den mest omfattende del af hele processen: Selve forhandlingerne om en udmeldelsesaftale mellem repræsentanter fra Storbritannien og EU’s forhandlingsdelegation. Ministerrådet har bemyndigelsen til at erklære forhandlingerne for afsluttede på vegne af EU. Forhandlingerne forventes at blive indledt i maj eller juni 2017.

6. Når en aftale er faldet på plads, skal den godkendes i Europa-Parlamentet. Det sker ved en almindelig afstemning med simpelt flertal under en plenarsamling. De 73 britiske MEP'ere må i udgangspunktet gerne deltage ved denne afstemning. Det vil formentlig ske i efteråret 2018. I samme periode skal aftalen ratificeres af Storbritannien. Det er endnu usikkert, hvordan det skal ske - der skal måske afholdes en ny folkeafstemning.

7. Hvis Europa-Parlamentet og Storbritannien godkender aftalen, bliver den sendt tilbage til Ministerrådet, der skal godkende aftalen med såkaldt superkvalificeret flertal. Et superkvalificeret flertal kræver to ting: For det første skal mindst 72% af de deltagende statsledere nikke ja til aftalen; for det andet skal de ja-stemmende statsledere repræsentere mindst 65% af det samlede befolkningstal hos de deltagende medlemslande.

8. Hvis der kan opnås et superkvalificeret flertal i Ministerrådet, skal aftalen ratificeres hos de 27 medlemslande. Her bliver det teknisk. Formodningen er, at EU lige nu forsøger at lave en exitaftale, som kun omfatter områder, der er inden for EU’s nuværende beføjelser. Det vil nemlig betyde, at aftalen ikke skal godkendes individuelt i alle 27 medlemslandes parlamenter. Det er dog samtidig forventningen, at man vil forsøge at lave en aftale for et fremtidigt samarbejde med Storbritannien og EU. Hvis den aftale indeholder regler for handel, skal den ratificeres hos de 27 lande, da handelsområdet er såkaldt ”blandet kompetence”. Det er blandt andet derfor, at handelsaftalen CETA med Canada har været næsten 10 år undervejs.

Det sker hvis der ikke findes en aftale

Hvis det ikke lykkes de to forhandlingsdelegationer at nå til enighed om en aftale inden den 29. marts 2019 - og fristen ikke bliver forlænget - træder Storbritannien ud af EU, og EU’s traktater vil - ligesom internationale aftaler mellem EU og tredjelande - ikke længere være gældende for briterne. Dog vil al den lovgivning, som er vedtaget i Storbritannien på baggrund af EU-direktiver, stadig være gældende, men det vil stå briterne frit for at ændre eller helt fjerne lovgivningen.

To aftaler

EU og Storbritannien har to år til at nå til enighed om en aftale, der fastsætter, hvordan Storbritannien skal forlade EU-samarbejdet. Aftalen skal derudover klargøre det fremtidige samarbejde i en separat aftale, og denne aftale kan tage længere tid at forhandle sig frem til. Aftalen om fremtidigt samarbejde skal godkendes af alle medlemslande og Europa-Parlamentet.

Udmeldelsesaftalen dækker bl.a. over problemstillinger såsom rettigheder for EU-borgere i Storbritannien og rettigheder for borgere fra Storbritannien, der bor i EU, Storbritanniens finansielle forpligtigelser som medlemsland, grænser (især mellem Storbritannien og Irland), flytning af EU-agenturer og internationale forpligtigelser for Storbritannien som medlemsland (for eksempel klimaaftalen fra Paris).

Aftalen om fremtidig samarbejde skal for eksempel beskrive de fremtidige forhold for samarbejde på områder som handel, forsvar, miljø, bekæmpelse af terrorisme, forskning, uddannelse osv. Aftalen kan også bestemme afgifter, produktstandarder, og hvordan lovmæssige uenigheder skal afgøres.

Læs mere om Artikel 50 her...
 .
Briefing om Artikel 50
 .
Brexit og EU: Generelle lovmæssige overvejelser...