skip to content

Vores politik om cookies på Europa-Parlamentets Kontor i Danmarks hjemmeside.

Vi bruger cookies for at give brugerne af vores hjemmeside den bedst mulige oplevelse. Vi bruger dem ikke med henblik på at indsamle personlige oplysninger, men udelukkede med statistisk formål i forhold til Google Analytics.

Fortsæt
 
 
 
13-12-2017

En streg for tankefrihed

Den 13. december stod i menneskerettighedernes tegn. Europa-Parlamentets Sakharovpris for tankefrihed blev i går overrakt til Venezuelas demokratiske opposition og de politiske fanger i landet. Herhjemme markerede vi dagen med besøg af to tegnere, som tegnede menneskerettigheder, kamp og karikatur.

Onsdag den 13. december overrakte Europa-Parlamentets formand, Antonio Tajani, Sakharovprisen for tankefrihed 2017 ved en ceremoni i Strasbourg. Modtageren af prisen er den demokratiske opposition i Venezuela repræsenteret ved det nationale parlament (som har oppositionsflertal) og de politiske fanger i landet. Prisen bliver hvert år uddelt til ildsjæle fra hele verden, der yder et afgørende bidrag i kampen for menneskerettigheder.

Vinderen blev fundet i en afstemning blandt MEP'erne. Her faldt valget på Venezuela efter en årrække med politisk krise i landet. Sakharovprisen for tankefrihed bliver betragtet som Europas mest betydningsfulde pris når det drejer sig om at fremme menneskerettigheder og appellere til en fredelig vej mod demokrati. Og det kunne tydelig ses, da flere hundrede MEP’ere, politikere, menneskerettighedsforkæmpere og andre EU-topfolk samlede sig i plenarsalen for at overvære dette års ceremoni.

Salen var stille med lyttende ører, da Europa-Parlamentets formand, Antonio Tajani, holdte sin tale. Her påpegede Tajani, hvor vigtige menneskerettigheder er, og at vi i Europa skal være opmærksomme på, hvad der foregår i Venezuela. ”Europa-Parlamentet tildeler ikke blot prisen til Venezuelas demokratiske opposition, men også til alle venezuelanere i verden og de 300 politiske fanger i Venezuela”, sagde han.

Herefter overrakte Tajani prisen til Venezuelas oppositionsleder Julio Borges. Der var stående og rungende bifald blandt de hundredevis af mennesker, som overværede ceremonien. Det var en rørt oppositionsleder, som stod på talerstolen. I sin tale fortalte han om den politiske krise i Venezuela og om håbet for en bedre fremtid. ”Med denne pris rækker Europa venskabets hånd mod Venezuela. Sammen må vi sikre, at Venezuela får den frihed, som det fortjener. Vi må ikke miste håbet." Med disse ord takkede Venezuelas oppositionsleder for dette års Sakharovpris på vegne af det venezuelanske folk, de politiske fanger og alle de venezuelanere, der sidder i eksil, mens de venter på en bedre fremtid.

Hvordan tegner man menneskerettigheder?

Til at markere dagens begivenhed havde vi inviteret to tegnere til at sætte en streg for tankefrihed i lyset af Europa-Parlamentets Sakharovpris. Tegnerne, Kamilla Wichmann og Lars Refn, har i årevis tegnet og udtrykt deres kreative evner på papir. Med spidse blyanter, akvarel og tykke tuscher, var de klar til at tegne streger, former og skygger, som skulle munde ud i et visuelt udtryk af menneskerettigheder.

Undervejs filmede vi de dygtige tegnere i en Facebook-live, så følgerne kunne se arrangementet direkte fra mobilen, hvorend de måtte befinde sig. De havde samtidig mulighed for at skrive en kommentar eller to, som tegnerne kunne svare på undervejs. Imens de to tegnere udfoldede deres kreative streger, stillede journalist Katrine Nyland Sørensen tegnerne spørgsmål om deres tanker, når man tegner for et større publikum. Og hvordan tegner man egentlig menneskerettigheder - og en opposition, der kæmper for at opnå politiske rettigheder?

Symboler

For begge tegnere handler det om genkendelige symboler, som er lette at tyde og aflæse som modtager. “Når jeg går til værks med en tegning, koger jeg emnet ned til en enkelt sætning. Jeg tænker at tegne den problematik, der er i landet ved hjælp af symboler”, fortæller Kamilla Wichmann.

En af symbolerne i Kamilla Wichmanns tegning viser retfærdighedens gudinde liggende hårdt såret på sygesengen. Gudinden Justitia bærer normalt et sværd i den ene hånd og en balancevægt i den anden, som symboliserer retfærdighed. Men i Kamilla Wichmans tegning er gudinden lig med det venezuelanske folk, der lige nu kæmper for frihed, demokrati og menneskerettigheder.

Se videoen her...


Lars Refn forklarer, at når man som tegner skal illustrere noget, må man have nogle genkendelige elementer med som eksempelvis aktører, flag eller logoer. I midten er det venezuelanske flag skitseret, og i højre hjørne ses en pegende finger.

“Fingeren skal symbolisere Sakharovprisen, der peger på den venezuelanske præsident og henleder opmærksomheden på situationen i Venezuela. Det er et kraftigt prik på skulderen: verden holder øje med, hvad du laver.”

Han fortæller, at tegningen skal vise de forskellige problemstillinger i landet: den fængslede opposition, hungersnøden, de voldelige demonstrationer og de dræbte venezuelanere. ”Det er nogle af de elementer, som jeg prøver at stykke sammen i min tegning.”


Fælles for begge tegnere er, at de har valgt at skitsere Julio Borges, oppositionslederen i Venezuela og den nuværende præsident Nicolás Maduro.

“Jeg kan godt lide at have karikaturer med, så bliver der sat ansigt på det gode og det onde”, fortæller Lars Refn og peger på sin skitse af Maduro. “Enkelt opbygget ansigt, meget kraftig overskæg, kraftige øjenbryn og sort hår. Han er næsten helt ikonisk - Maduro”, siger han.

“Jeg har valgt at tegne hans øjne helt sorte. Det gør, at man ser meget ond ud”, forklarer Kamilla Wichmann.

Imens de tegner, følger de også med i direkte transmission af overrækkelsesceremonien i plenarsalen i Strasbourg. De er begge enige om, at Sakharovprisen er med til at belyse kampen for menneskerettigheder og problematikken i Venezuela. “Det fantastiske ved Sakharovprisen er, at man får henledt opmærksomheden på den dramatiske situation i Venezuela”, afslutter Lars Refn

Se de færdige tegninger her

Kamilla Wichmann
Kamilla Wichmann
Lars Refn
Lars Refn