skip to content

Vores politik om cookies på Europa-Parlamentets Kontor i Danmarks hjemmeside.

Vi bruger cookies for at give brugerne af vores hjemmeside den bedst mulige oplevelse. Vi bruger dem ikke med henblik på at indsamle personlige oplysninger, men udelukkede med statistisk formål i forhold til Google Analytics.

Fortsæt
 
 
 
17-10-2016

EP-Info nr. 24

Endnu en uge er gået, og det er blevet tid til de seneste opdateringer og nyheder fra Europa-Parlamentet. Sidste uge fejrede vi 10-året for LUX-filmprisen med fuldt hus til gratis visning af sidste års vinder ”Mustang” i biografen Vester Vov Vov. Fredag den 14. oktober deltog vi traditionen tro i den årlige kulturnat i København med gigantisk lysshow, poetry slam, Europa Jeopardy og cupcake-pyntning. På programmet i denne uge er et spændende seminar om Europas fremtid, som du kan følge live fra Bruxelles via webstreaming. Som altid har Parlamentets udvalg en række interessante emner på programmet: sikkerhedsunionen, kamp mod snyd med biler udstødningsgasser. Og endelig finder du som altid en oversigt over EU-arrangementer i hele landet og en liste over spændende EU-stillinger.

 .
 

Ugen der gik: kulturnat, LUX-jubilæum og udvalgsmøder i Bruxelles

 .

Kulturnat i Europa-Huset

Traditionen tro havde Europa-Huset i Gothersgade, København slået dørene op på Kulturnatten den 14. oktober til en lang række kulturelle, gastronomiske og underholdende oplevelser for alle aldersgrupper. Mens børnene pyntede cupcakes og byggede det europæiske hus i Lego, kunne de voksne lytte til poetry slam med den kendte poetry-slammer Frank Langmarck eller høre mere om visionerne for kulturhovedstad Aarhus 2017. Publikum kunne også quizze om Europa-Parlamentet, EU, MEP’erne og endelig opleve Ole Stephensen som hård, men retfærdig Jeopardy-vært med Radio24syv-vært Anne Sofie Allarp og Politiken-journalist Marcus Rubin som deltagere. Hele aftenen lyste et gigantisk lysshow med Europa-Huset som lærred Gothersgade og de forbipasserede op til tonerne af Beethoven og andre europæiske klassikere.

Se flere billeder fra kulturnatten og en video med det fantastiske lysshow på vores Instagram-profil...
 
 .

Fuldt hus til visning af ”Mustang” i anledning af tiåret for LUX-filmprisen

Der var fyldt i salen, da biografen Vester Vov Vov i København den 10. oktober viste den anmelderroste film "Mustang" af den tyrkisk-franske instruktør Deniz Gamze Ergüven. Filmen blev vist samtidig i alle 28 EU-lande, og blev efterfølgende afrundet med en livestreamet samtale med instruktøren. Her fik publikum fra samtlige lande mulighed for at stille instruktøren spørgsmål direkte via Twitter. Livedebatten blev vellykket faciliteret fra Bruxelles. "Mustang" var sidste års vinder af Europa-Parlamentets LUX-pris.

Se billeder fra arrangementet i Vester Vov Vov her...
 .
 
Læs mere om dette års tre kandidater til LUX-prisen her...
 .
 

Europa-Parlamentet foreslår tiltag mod udefrakommende propaganda

Den 10. oktober diskuterede Parlamentets udenrigsudvalg, hvordan man i EU bedst kan imødegå politisk propaganda fra andre lande og terrororganisationer. Udvalget vedtog en tekst, som for det første gjorde opmærksom på den skadelige propaganda fra Rusland og ISIS, og for det andet opstillede en række forslag til, hvordan EU kan klæde medier og borgere i EU bedre på til at håndtere misinformationskampagner og propaganda fra fjendtlige aktører. I den forbindelse gjorde MEP’erne opmærksom på, at man ikke bør bekæmpe propaganda med propaganda, men derimod med uddannelse, informationskampagner og positive budskaber.

Læs mere her...
 .
 

Europa-Parlamentet udnævner de tre finalister til årets Sakharov-pris

Europa-Parlamentets udenrigs- og udviklingsudvalg indstillede den 11. oktober den tyrkiske journalist Can Dündar, den krimtatarske menneskerettighedsaktivist Mustafa Dzhemilev samt de yazidiske aktivister Nadia Murad Basee og Lamiya Bashar som finalister til dette års Sakharovpris - Europa-Parlamentets pris for tankefrihed. Den endelige vinder udpeges den 27. oktober af parlamentsformanden og lederne af de politiske grupper, og prisen overrækkes ved en ceremoni i Europa-Parlamentet i Strasbourg den 14. december.

Læs mere om de tre finalister her...
 .
 

MEP’erne vil bekæmpe handel med truede dyrearter

I denne uge vedtog Europa-Parlamentets miljøudvalg en handlingsplan for, hvordan man i EU bedre kan bekæmpe ulovlig handel med dyr. For desværre er den globale liste over dyrearter, der er udrydningstruede på grund af ulovlig handel med dyr, lang: elefanter, næsehorn, gorillaer, tigre og skældyr, for blot at nævne nogle af de mest markante eksempler. Samtidig er den omfattende internationale handel med elfenben, næsehornshorn, tigertænder osv. med til at finansiere organiseret kriminalitet og terror. Handlingsplanen indeholder tre hovedprioriteter. For det første skal problemerne løses ved roden gennem forebyggelse. Dernæst skal nye regler implementeres mere effektivt, mens gamle regler skal håndhæves bedre. Og sidst, men ikke mindst skal samarbejdet på globalt plan styrkes.

Læs mere her...
 .
 

På programmet

Presseseminar om Europas fremtid

Den 18.-19. oktober deltager førende journalister fra hele EU i et presseseminar om Europas fremtid, “Future of Europe”. I seminaret deltager en lang række MEP’er, som til daglig er engageret i Parlamentets arbejde med at gentænke måden, hvorpå man kan gøre EU mere lydhørt, mere effektivt og mere demokratisk. På seminaret vil der også blive holdt taler af parlamentsformand Martin Schulz, næstformand Mairead McGuinness, ligesom formand for ALDE-gruppen, Guy Verhofstadt, vil deltage i et diskussionspanel.

Seminaret webstreames live her...
 .
 

Udvalgsmøder, EU-topmøde og plenarforberedelser

Denne uge står på udvalgsmøder og forberedelser til næste uges plenarsamling i Strasbourg. I Bruxelles har udvalget for emissionsmålinger i bilindustrien (hvor Christel Schaldemose (S&D) er medlem) kaldt blandt andre den tyske minister for transport og digital infrastruktur Alexander Dobrindt og en repræsentant for FIAT/Chrysler til høring for at diskutere, hvordan EU kan opdatere reglerne for at undgå nye skandaler med snyd med målinger af bilers udstødningsgasser. Torsdag den 20. oktober diskuterer udenrigsudvalget anbefalinger til oprettelse af en europæisk sikkerhedsunion. Samme dag vil parlamentsformand Martin Schulz tale til de forsamlede regeringschefer til topmødet i Bruxelles, hvor EU-Rusland-forholdet, migration og handel er toppunkterne på programmet. Og så er forberedelserne i fuld gang til næste uges plenarmøde i Strasbourg, som finder sted 24.-27. oktober.

Læs mere her...
 .
 

Jeppe Kofod og Annegrethe Rasmussen tæller ned til valg i USA

Det amerikanske præsidentvalg er lige rundt om hjørnet, og uanset hvem der vinder kampen mellem Donald Trump og Hillary Clinton, vil det få afgørende betydning for forholdet mellem USA og Europa. Som optakt til valget har vi sat MEP Jeppe Kofod og USA-korrespondent Annegrethe Rasmussen stævne til en kaminpassiar i Europa-Huset torsdag den 27. oktober 2016 kl. 18.00 - 20.00. Her vil du få lejlighed til at blive klogere på valget den 8. november og få serveret friske analyser fra henholdsvis Washington DC og Bruxelles. Du vil som tilhører få rig lejlighed til at deltage i debatten.

Deltagelse er gratis, men tilmelding er nødvendig...
 .
 

Kommende EU-arrangementer

Debat: EU’s fremtid – 25. oktober, Aabenra
DEO og Efterskoleforeningen inviterer til debat om EU's fremtid med fokus på flygtningekrisen, Brexit og Danmarks fremtidige rolle i det europæiske samarbejde.

Tid: kl. 19.00-20.45
Sted: Sundeved Efterskole, Bovrup Storegade 5, 6200 Aabenraa

Læs mere her...

Folkehøring om TTIP og EU's indre marked – 25. oktober, København
Oplysningsforbundet DEO holder folkehøring om frihandelsaftalen mellem USA og EU, TTIP, og EU's indre marked.
Det koster 75 kroner at deltage, 25 kroner for studerende. Er du medlem af DEO, er deltagelse gratis.

Tid: kl. 16.00-18.30
Sted: Fællessalen, Christiansborg

Tilmeld dig her...

Forelæsning (engelsk) v. Eureco #4: Konsekvenser af Brexit – 26. oktober, København
Fjerde forelæsning i Eurecos forelæsningsrække om EU, der dette efterår sætter fokus på de store problemer, Europa står overfor.

Tid: kl. 15.15-17.00
Sted: Alexandersalen (Københavns Universitet), Bispetorvet 1-3

Tilmeld dig her...

Debat: EU's fremtid – 26. oktober, Nørre Aaby
DEO og Efterskoleforeningen inviterer til debat om EU's fremtid med fokus på flygtningekrisen, Brexit og Danmarks fremtidige rolle i det europæiske samarbejde.

Tid: kl. 19.00-20.45
Sted:
Eisbjerghus Internationale Efterskole, Eisbjergvej 2, 5580 Nørre Aaby

Læs mere her...

Konference: Vandring og velfærd – 26.-27. oktober, Helsingør
Socialpolitisk Forening inviterer til en konference, der overordnet tager fat i de fælles europæiske udfordringer, som vi oplever i forhold til såvel demokrati og velfærd.

Tid: kl. 11.00–14.00
Sted:
Konventum (LO-Skolen), Gammel Hellebækvej 70, Helsingør

Læs mere her...

Morgenbriefing med Søren Pind: Farvel til Europol? - 27. oktober, København
Nedtællingen til den dag, hvor Danmark må aflevere nøglerne til Europol, er i gang. Men hvad betyder det for politiets fremtidige indsats imod den grænseoverskridende kriminalitet, hvis ikke Danmark kan fastholde et fuldgyldigt medlemskab af Europol.
Tænketanken Europa inviterer justitsminister Søren Pind (V) til at give en briefing.

Tid: kl. 08.30-09.45
Sted: Amagertorv 29A, 4 (indgang fra strøget via Klostergaarden)

Læs mere her...

Fri bevægelighed for kapital – er det en god idé? – 27. oktober, Aarhus
DEO inviterer til folkehøring om skattely og Bankunionen. Pris for deltagelse er 50 kr. og 20 kr. for studerende. Gratis for medlemmer af DEO.

Tid: kl. 17.00-18.30
Sted: Dokk1, Hack Kampmanns Plads 2, Aarhus

Tilmeld dig her...

Debat: EU's fremtid – 27. oktober, (Rejsby) Skærbæk
DEO og Efterskoleforeningen inviterer til debat om EU's fremtid med fokus på flygtningekrisen, Brexit og Danmarks fremtidige rolle i det europæiske samarbejde.

Tid: kl. 19.00-19.45
Sted: Rejsby Europæiske Efterskole, Kogsvej 3, Rejsby, 6780 Skærbæk

Læs mere her...

Konference: EU mod skattely – 28. oktober, København

Nyt Europa, Frit Forum Roskilde og Oxfam IBIS inviterer til konferencen EU mod Skattely Konferencen samler Danmarks førende eksperter, journalister og politikere til en debat om forløbet efter Panama Papers. Alle skal prøve at give et svar på, hvordan EU bedst bekæmper den aggressive skatteplanlægning, som hvert år snyder statskasserne for mange milliarder.

Tid: kl. 13.00-16.00
Sted: PH cafeen på Halmtorvet i København

Læs mere og tilmeld dig her...

Debat: EU's fremtid – 31. oktober (Skovlund) Ansager
DEO og Efterskoleforeningen inviterer til debat om EU's fremtid med fokus på flygtningekrisen, Brexit og Danmarks fremtidige rolle i det europæiske samarbejde.

Tid: kl. 19-19.45
Sted:
Skovlund Efterskole, Bygvænget 4, Skovlund 6823 Ansager

Læs mere her...

Forelæsning (engelsk) v. Eureco #5: EU's juridiske opbygning – 2. november, København
Femte forelæsning i Eurecos forelæsningsrække om EU, der dette efterår sætter fokus på de store problemer, Europa står overfor.

Tid: kl. 15.15-17.00
Sted: Alexandersalen (Københavns Universitet), Bispetorvet 1-3

Tilmeld dig her...

 
 .

Jobs med EU i fokus

 
 .

Praktikplads hos Socialdemokratiet i Europa-Parlamentet

Praktikplads hos Socialdemokratiet i Europa-Parlamentet, 1. halvår 2017. Ansøgningsfrist den 3. november.

 .
Læs mere her...
 
 .

Praktikophold hos Venstre i Europa-Parlamentet

Praktikophold hos Venstre i Europa-Parlamentet, forårssemesteret 2017. Ansøgningsfrist 19. oktober.

 .
Læs mere her...
 
 .

Projektorienteret forløb hos Uddannelses- og Forskningsministeriets kontor i Bruxelles

Projektorienteret forløb hos Uddannelses- og Forskningsministeriets kontor i Bruxelles, forårssemesteret 2017. Ansøgningsfrist 23. oktober.

 .
Læs mere her...
 
 .

Praktikophold hos Bendt Bendtsen i Europa-Parlamentet

Bendt Bendtsen søger en praktikant til at hjælpe med det politiske og kommunikative arbejde i Europa-Parlamentet fra februar 2017 til ultimo juli 2017. Ansøgningsfrist mandag den 31. oktober 2016 kl. 12.00.

 .
Læs mere her...
 
 .

Praktik hos de Radikale i Europa-Parlamentet

Praktikperiode: 1. februar - 31. juli 2017. Ansøgningsfrist: 31. oktober 2016, kl. 12.00.

 .
 
 .

Videregående studier med EU i centrum

Europakollegiet - med mulighed for at søge stipendier til hele opholdet

Europakollegiet er en institution for videregående uddannelse, der blev oprettet i Brügge, Belgien, i 1949. I mere end 60 år har Europakollegiet uddannet unge fra hele Europa og Europas nærområder om europæisk forvaltning, økonomi, jura og politik. I 1992 åbnede Kollegiet en afdeling i Natolin, der ligger lige udenfor Warszawa i Polen. Ved Europakollegiet optages kandidater eller studerende med mindst fire års studium og en bestået BA. Aktiv beherskelse af engelsk og i mindre omfang fransk er en betingelse for at kunne optages. Der er gode muligheder for at få tildelt stipendier til et studieophold, bl.a. råder Den Danske Komité over fem danske statsstipendier. Ansøgning om optagelse på Kollegiet sendes såvel til Den Danske Komité for Europakollegiet som til Europakollegiet (online via internet).

 .
Find mere information om videregående studier på Europakollegiet her...
 .
Læs mere om Europakollegiets afdelinger i Brügge og Natolin her...
 .

Erasmus Mundus Fælles Kandidatuddannelser

Hvis du er interesseret i europæiske anliggender, og har lyst til at læse en kandidat eller PhD på et tværfagligt studie, med gode muligheder for at tage på udveksling, så er EU's Erasmus Mundus Fælles Kandidatuddannelser måske lige noget for dig. Uddannelserne tilbydes af et internationalt konsortium af højere uddannelsesinstitutioner og i visse tilfælde af andre partnerorganisationer, som har specifik ekspertise og interesse i programmets områder.

 .
Læs mere om Erasmus Mundus her...
 .
 
 .

Din lommeguide til Europa-Parlamentet

Lommeguide til Europa-Parlamentet
Lommeguide til Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet har udgivet en lille lommeguide med nyttig information til brug ved bl.a. besøg i Parlament. Guiden kan bestilles i en trykt udgave på vores bestillingsside, eller den kan downloades fra linket herunder.


Download guiden her...

 
 .

EP’s forskningsenhed: Dybdegående viden om europæiske politiske spørgsmål

EP's forskningsenhed
EP's forskningsenhed

Har du brug for mere tilbundsgående viden omkring de politikområder, som Europa-Parlamentet beskæftiger sig med, eller er du bare interesseret i et bestemt område? Europa-Parlamentet har en forskningsenhed, der producerer forskellige produkter af høj kvalitet. Lige nu kan du f.eks. finde information om både migration, klima og økologi.


Bliv klogere her...

 
 .

Redaktionen afsluttet mandag den 17/10/2016 kl. 12.00

Ansvarshavende: Anne Mette Vestergaard
I redaktionen:  Jacob Lolck og Louise Mortensen

Pressekontakt: Jacob Lolck 33 41 40 44 / 25 48 87 11

 .

press-release-2016-oktober-3