skip to content

Vores politik om cookies på Europa-Parlamentets Forbindelseskontoret i Danmarks hjemmeside.

Vi bruger cookies for at give brugerne af vores hjemmeside den bedst mulige oplevelse. Vi bruger dem ikke med henblik på at indsamle personlige oplysninger, men udelukkede med statistisk formål i forhold til Google Analytics.

Fortsæt
 
 
 

Europa-Parlamentet i Danmark søger kommunikations- og pressemedarbejdere

18-12-2017

Opslaget er pr. 18. januar 2018 lukket for de konkrete stillinger og et udvalg af kandidater vil blive kaldt til test via deres EPSO-profil – og til samtale, hvis de består. Der kan komme andre stillinger i fremtiden, så man er altid velkommen til at uploade sit CV her.

Europa-Parlamentets kontor i Danmark søger to nye kontraktansatte medarbejdere til at styrke kontorets indsats op til det næste valg til Europa-Parlamentet. Kandidater til stillingerne vil blandt andet komme til at arbejde med udarbejdelse og implementering af strategier for medier, sociale medier, PR og kommunikation. Erfaring inden for de nævnte områder samt viden om Europa-Parlamentets og EU’s arbejde vil blive vægtet højt ved ansættelsen.

 

Ansættelsesproceduren består af tre trin:

1. Interesserede kandidater skal først oprette en såkaldt CAST-profil hos EU’s kontor for personaleudvælgelse (EPSO). CAST-listen er en liste, hvorfra der rekrutteres kontraktansatte til Europa-Parlamentet. Du opretter din profil her. Du skal vælge ”Communication - Function Group IV (FG IV)”

Du finder alle relevante oplysninger om, hvordan du ansøger om optagelse på CAST-listen, samt om, hvordan du holder dig opdateret på, hvordan processen skrider frem, på EPSO’s hjemmeside.

Du kan læse mere om, hvad det vil sige at være kontraktansat i Europa-Parlamentet, her.

2. Hvis du bliver udvalgt til at gå videre, vil du modtage en invitation til en EPSO-prøve. Prøven består af to dele. Dels en test i sproglig, numerisk og abstrakt tænkning. Dels en kompetencetest, hvor du vil blive testet i de specifikke kommunikationsfaglige kompetencer, som det pågældende job kræver.

Det anbefales at forberede sig grundigt på EPSO-prøven og at sætte sig godt ind i EU-institutionernes, herunder Europa-Parlamentets, kommunikationsaktiviteter, ligesom man bør have et godt overblik over EU’s funktionsmåde og institutioner samt en god viden om det kommunikationsfaglige område.

Læs mere her og find eksempler på testspørgsmål.

3. Består du EPSO-testen, er der en god chance for, at du efterfølgende vil blive kaldt til en mundtlig samtale.

 .
 

Spørgsmål kan rettes til:

Kommunikationskonsulent hos Europa-Parlamentet i Danmark, Louise Mortensen, louise.mortensen@ep.europa.eu, tlf. +45 33 41 40 49.