skip to content

Vores politik om cookies på Europa-Parlamentets Kontoret i Danmarks hjemmeside.

Vi bruger cookies for at give brugerne af vores hjemmeside den bedst mulige oplevelse. Vi bruger dem ikke med henblik på at indsamle personlige oplysninger, men udelukkede med statistisk formål i forhold til Google Analytics.

Fortsæt
 
 
 
 .
28-06-2018

Hvor meget tjener et medlem af Europa-Parlamentet? Og hvad med blyantspengene?

Ifølge den fælles statut for Europa-Parlamentets medlemmer, der har været gældende siden juli 2009, modtager parlamentsmedlemmerne alle det samme vederlag, uanset hvilket land de er valgt i.

Vederlag

Ifølge den fælles statut for Europa-Parlamentets medlemmer, der har været gældende siden juli 2009, modtager parlamentsmedlemmerne alle det samme vederlag.

Et medlems månedlige vederlag før skat i henhold til den fælles statut er pr. 1. juli 2017 på 8.611,31 EUR. (ca. 64.100 kr.). Vederlaget betales fra Parlamentets budget og er underlagt en EU-skat og et bidrag til ulykkesforsikring, hvorefter det udbetalte beløb er på 6.710,67 EUR (ca. 49.950 kr.). I de fleste medlemsstater, herunder Danmark, er vederlaget desuden underlagt national beskatning.

Pension

Medlemmerne har ret til alderspension fra det fyldte 63. år. Pensionen udgør 3,5 % af vederlaget for hvert fulde år, de har udøvet et mandat, men ikke over 70 % i alt. Udgifterne til denne pension afholdes over Den Europæiske Unions budget.

En ekstra pensionsordning, der blev indført for MEP’erne i 1989 blev lukket for nye medlemmer fra juli 2009 og er under udfasning.

Rejseudgifter

De fleste møder i Europa-Parlamentet såsom plenarmøder, udvalgsmøder og møder i de politiske grupper afholdes i Bruxelles eller Strasbourg. Parlamentsmedlemmerne får godtgjort de faktiske billetudgifter til sådanne møder mod forelæggelse af kvittering op til et maksimumbeløb svarende til en flyrejse på business class "D", en togrejse på første klasse eller 0,50 euro pr. kilometer (med en øvre grænse på 1000 kilometer) ved bilrejse, plus faste godtgørelser, der beregnes ud fra rejsens længde og varighed til dækning af andre rejseudgifter (f.eks. betalingsmotorveje, bagagetillæg og reservationsgebyrer).

Dagpenge

Parlamentet udbetaler en fast godtgørelse på 306 EUR pr. dag (ca. 2.280 kr.) til dækning af alle andre udgifter, som medlemmerne afholder i forbindelse med deltagelse i officielle møder (overnatning, forplejning osv.).

Tillæg til generelle udgifter (blyantspenge)

Dette tillæg udbetales som en fast godtgørelse med henblik på at dække udgifter som opstår i forbindelse med udøvelsen af deres parlamentariske hverv, såsom udgifter til kontordrift, telefon og post, samt indkøb, drift og vedligeholdelse af computerudstyr. Tillægget er i 2018 på 4.416 EUR pr. måned. (ca. 32.850 kr.).

Den 12. juni 2017 har Europa-Parlamentets formand Antonio Tajani nedsat en arbejdsgruppe under Parlamentets præsidium, hvis opgave er at udarbejde en revision af listen over, hvilke udgifter der kan afholdes under tillægget til generelle udgifter. Formålet med revisionen er at præcisere og styrke de eksisterende regler og bedste praksis. Med nedsættelsen af arbejdsgruppen imødekommer præsidiet et ønske fra MEP'erne, hvoraf et flertal i plenaren flere gange har opfordret til, at der bliver udarbejdet en mere præcis liste over, hvilke udgifter der kan afholdes under tillægget til generelle udgifter. Det forventes, at arbejdsgruppen vil have afsluttet sit arbejde med udgangen af 2017.

Læs mere om arbejdsgruppen her...

Brug af faste godtgørelser holder administrationsomkostningerne nede

For så vidt angår blyantspengene, har Parlamentet som nævnt valgt at udbetale pengene som en fast godtgørelse. Beløbet er fastsat ud fra en gennemsnitsbetragtning, så det vil række forholdsvis langt i nogle lande, mens det måske dårligt nok kan dække huslejen til et kontor i hjemlandet andre steder. Fordelen er, at man på den måde undgår at skulle kontrollere hver eneste lille udgiftspost fra 751 parlamentsmedlemmer fra de 28 forskellige EU-medlemsstater. Det ville nemlig kræve, at man etablerede et omfattende internt kontrolsystem med deraf følgende administrationsomkostninger, specielt til nye medarbejdere. Som en sidegevinst giver man på den måde parlamentsmedlemmerne og deres hjælpere mulighed for at koncentrere sig om deres politiske arbejde ved ikke at pålægge dem ekstra administrativt besvær.

Fremgangsmåden er blåstemplet af EU-Domstolen, der i en afgørelse fra 1981 siger, at den er et udtryk for fornuftig administration under forudsætning af, at godtgørelserne holdes inden for rimelighedens grænser. Se link herunder:

Læs mere om Domstolens dom...
Læs mere om medlemmernes vederlag og tillæg her...