skip to content

Vores politik om cookies på Europa-Parlamentets Kontor i Danmarks hjemmeside.

Vi bruger cookies for at give brugerne af vores hjemmeside den bedst mulige oplevelse. Vi bruger dem ikke med henblik på at indsamle personlige oplysninger, men udelukkede med statistisk formål i forhold til Google Analytics.

Fortsæt
 
 
 
26-01-2018

MEP’erne ønsker færre pladser i Europa-Parlamentet og et ekstra mandat til Danmark efter brexit

Når Storbritannien forlader EU, bør de 73 britiske mandater i Europa-Parlamentet delvis gå til de resterende medlemsstater, delvis bruges til at reducere antallet af pladser i Europa-Parlamentet, foreslår MEP’erne i forfatningsudvalget i en rapport om Europa-Parlamentets sammensætning 2019-2024.

Når Storbritannien efter planen træder ud af EU med udgangen af marts 2019, betyder det også, at de 73 nuværende britiske pladser i Europa-Parlamentet bortfalder. Tirsdag den 23. januar kom udvalget for konstitutionelle anliggender (forfatningsudvalget) med sit udspil til, hvordan Europa-Parlamentets sammensætning skal se ud i den næste mandatperiode, som løber fra Europa-Parlamentsvalget i 2019 til 2024. MEP’ernes forslag er under forudsætning af, at Storbritannien rent faktisk forlader EU.

Et ekstra mandat til Danmark

Forfatningsudvalget foreslår at antallet af pladser i Europa-Parlamentet skæres ned med 46 fra de nuværende 751 til 705, når brexit bliver en realitet. De resterende 27 pladser, som briterne efterlader, foreslår MEP’erne at fordele blandt 14 af de andre EU-lande efter denne nøgle. Danmark vil blive tilgodeset med ét ekstra mandat, mens for eksempel Frankrig og Spanien vil få fem ekstra mandater hver.

Reserve til EU-udvidelser og transnationale lister

De 46 pladser, som Europa-Parlamentet umiddelbart foreslås beskåret med, skal dog ikke forblive tomme for evigt, hvis det står til MEP’erne. De foreslår nemlig, at de 46 pladser skal indgå i en reserve, hvorfra der kan hentes pladser dels til fremtidige EU-udvidelser, dels til oprettelsen af såkaldte transnationale lister, hvor kandidater til Europa-Parlamentsvalg opstiller ikke blot i deres hjemland, som det sker nu for samtlige kandidaters vedkommende, men i hele EU på én gang.

For at sidstnævnte kan blive en realitet, kræver det dog en ændring af den europæiske valglov, hvilket skal ske med enstemmighed i Rådet og med alle EU-medlemslandes godkendelse.

Hvad skal der ske nu?

Forslaget om Europa-Parlamentets sammensætning i perioden 2019-2014 blev vedtaget af forfatningsudvalget med 21 stemmer for og 4 imod. Det samlede Parlament skal tage stilling til forslaget på plenarsamlingen i februar, og hvis et flertal af MEP’erne her godkender forfatningsudvalgets indstilling, vil forslaget blive videregivet til stats- og regeringscheferne i Det Europæiske Råd, som skal træffe deres beslutning om Europa-Parlamentets sammensætning med enstemmighed, hvorefter MEP'erne endeligt skal godkende stats- og regeringschefernes forslag i en ja/nej-afstemning.

Læs mere om fordelingen af pladser her...