skip to content

 
 
 
13-11-2017

Nyt om brexit (opdateres løbende)

Aftalen om Storbritanniens udmeldelse af EU er en toårig forhandlingsproces, hvor betingelserne for Storbritanniens exit og det fremtidige samarbejde mellem dem og EU skal aftales. På denne side opdaterer vi løbende om Europa-Parlamentets rolle i forhandlingerne.

Forhandlingerne skal efter planen føre frem til, at Storbritannien forlader EU senest den 29. marts 2019. Den endelige udtrædelsesaftale skal både godkendes af Europa-Parlamentet og Storbritannien, inden den bliver sendt tilbage til Ministerrådet, der skal godkende aftalen med såkaldt superkvalificeret flertal.

 
Find de seneste forhandlingsdokumenter her...

Europa-Parlamentet afviser Storbritanniens forslag for EU-borgeres rettigheder

Der er i øjeblikket 3 mio. EU-borgere bosiddende i Storbritannien og en million briter, der lever i de forskellige EU-lande. Hvordan fremtiden ser ud for dem, er stadig ikke på plads efter den sjette forhandlingsrunde.

Europa-Parlamentet er ikke tilfreds med Storbritanniens seneste forslag til, hvilke rettigheder, der skal gælde for EU borgere, når skilsmissen bliver en realitet. Begge parter er ikke nær en aftale om de 4 mio. EU-borgeres fremtid.

-Vi genkender ikke de beretninger, der antyder, at en aftale er på plads. Der er stadig store problemer, der stadig løses for at sikre EU-borgeres rettigheder i Storbritannien efter brexit, lyder det fra Guy Verhofstadt, Europa-Parlamentets brexit-koordinator.

EPs største bekymring er den britiske regerings forslag om fastboende EU-borgere i Storbritannien herunder den administrative procedure. Europa-Parlamentet har en række krav til Storbritannien, om borgere med fast bopæl til EU-borgere, før de kan gå med til en aftale.

  • Bestemmelse af borger med fast bopæl skal være en automatisk proces i form af en simpel erklæring, ikke en ansøgning, der introducerer nogen form for betingelse
  • Det skal være muligt for familier at lave en fælleserklæring og ikke særskilte erklæringer for hvert enkelt familiemedlem
  • Proceduren for at opnå fast bopæl skal være omkostningsfrit
  • Den nuværende ret til at få familiemedlemmer med til Storbritannien i forbindelse med familiesammenføring skal ikke svækkes.

”Vi insisterer på, at britiske statsborgere bosiddende i EU, fortsat vil nyde godt af den frie bevægelighed efter brexit, ” afslutter Guy Verhofstadt i onsdagens pressemeddelelse. Den 14. og 15. december samles lederne til årets sidste topmøde i Bruxelles, hvor de igen skal tage stilling til, om de vil begynde at diskutere fremtidens aftale.

Se styregruppens udtalelse her...
 .

Europa-Parlamentet vil se handling

Den 19.-20. oktober var EU's stats- og regeringsledere samlet til EU-topmøde i Bruxelles, hvor brexit bl.a. var en del af programmet for EU27 lederne om torsdagen. Europa-Parlamentets formand, Antonio Tajani, understregede i den forbindelse, at Parlamentet vil se handling fra Storbritanniens side. I torsdagens tale spillede han således bolden til Storbritannien i håb om, at de snarest tager ansvar og handling i forhold til de tre vigtige punkter. “Vi venter stadig på et klart svar fra Storbritannien på alle tre hovedpunkter”, sagde han og understregede, at Storbritannien skal leve op til alle sine forpligtelser, som er indgået i EU - intet mere og intet mindre. Theresa Mays tale i Firenze i september osede af optimisme, men der er langt fra de opløftende ord til handling, ifølge Tajani.

EU's stats- og regeringsledere mødes til det næste topmøde den 14. og 15 december, hvor de igen vil tage stilling til, om der er sket tilstrækkelige fremskridt til at rykke til næste fase. I mellemtiden vil EU påbegynde de interne forberedelser til forhandlingerne om en overgangsordning efter brexit.

Læs mere om Antonio Tajanis tale her...

Brexit-forhandlinger i dødvande

Mandag den 9. oktober begyndte den femte runde i forhandlingerne om brexit, men efter forhandlingerne måtte EU's chefforhandler, Michael Barnuer, på et pressemøde torsdag den 12. oktober konkludere, at "der er ikke gjort nogle store fremskridt". “Som det står i øjeblikket, kan jeg ikke anbefale Det Europæiske Råd at åbne diskussionen om det fremtidige forhold i næste uge”, sagde han.

Målet var, at næste stats- og regeringscheferne på det efterfølgende EU-topmøde skulle danne rammen om at sætte anden fase af forhandlingerne i gang - såfremt tempoet i forhandlingerne tog til i femte runde. Men det håb blev slukket.

EU’s chefforhandler ser lyst på fremtiden og håber, at skilsmissen mellem EU og Storbritannien kan ske i fordragelighed. ”Vi har stadig et fælles mål: ønsket om at nå til enighed om Storbritanniens tilbagetrækning”.

Læs mere om brexit her...Michel Barniers tale til pressemødet...
 .

MEP'erne: Behov for konkrete fremskridt på udtrædelsesbetingelserne

Tirsdag den 3. oktober debatterede MEP'erne fremskridtene i brexitforhandlingerne med Europa-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, og EU’s brexitchefforhandler, Michel Barnier. Under debatten fremhævede MEP'erne, at der ikke er gjort tilstrækkelige fremskridt på EU’s prioriteter. I den efterfølgende afstemning vedtog MEP'erne derfor en beslutning, hvori de påpeger, at stats- og regeringslederne for EU27-landene bør udskyde deres brexit-vurdering på det kommende topmøde den 20. oktober, såfremt der ikke sker et afgørende gennembrud i forhandlingerne i løbet af den femte forhandlingsrunde. I beslutningen efterlyser MEP'erne konkrete fremskridt på EU’s tre hovedmålsætninger: at sikre EU-borgeres og britiske borgeres rettigheder, at klarlægge Storbritanniens finansielle forpligtelser og at løse problemet med grænsen mellem Republikken Irland og Nordirland, inden forhandlingerne om en overgangsperiode og det fremtidige EU-UK-forhold kan påbegyndes.

Beslutningen blev vedtaget med 557 stemmer for, 92 imod og 29 undladelser.

Læs mere om Parlamentets beslutning den 3. oktober 2017 her...
 .

Parlamentets brexitstyregruppe: der er ikke gjort tilstrækkelige fremskridt i skilsmisseforhandlingerne

Som forberedelse til Europa-Parlamentets officielle udtalelse om udviklingen i brexit-forhandlingerne i næste uge, har Parlamentets brexitstyregruppe på et møde i dag vedtaget en indstilling. Den siger, at der er ikke gjort tilstrækkelige fremskridt i skilsmisseforhandlingerne til, at man kan gå videre til næste trin endnu. Styregruppen ser forskellige positive tegn i den britiske premierminister Theresa May's tale i Firenze den 22. september, og håber nu, at den britiske regering kan skabe endnu større klarhed, f.eks. omkring EU-domstolens rolle.

Europa-Parlamentet debatterer indstillingen på tirsdag. Beslutningen vil, når den er stemt igennem, fungere som Parlamentets input til Det Europæiske Råds møde den 20. oktober, hvor regeringslederne skal vurdere, hvor langt brexitforhandlingerne er nået.

Læs hele pressemeddelelsen fra brexitstyregruppen her...Læs Theresa Mays tale her...
 .

Theresa May holdt brexittale i Firenze: Ingen britiske medlemmer af Europa-Parlamentet efter udtrædelsesdagen

I en tale i Firenze den 22. september 2017 gjorde Storbritanniens premierminister Theresa May det klart, at Storbrittannien gerne ser en overgangsordning på to år efter landet har forladt EU senest den 29. marts 2019. Men hun sagde også tydeligt, at Storbrittannien ikke vil have medlemmer af Europa-Parlamentet efter udtrædelsesdagen. Det betyder i praksis, at de britiske MEP'ere forlader Europa-Parlamentet samme dag, UK forlader EU - og at der ikke vil blive valgt nye britiske medlemmer ved valget i juni 2019 - heller ikke hvis Storbrittannien skulle få en overgangsordning.

Læs hele premierminsterens tale i Firenze her...
 .

Parlamentets gruppeformænd sår tvivl om brexit-forhandlingerne kan gå videre til fase to

På et møde i formandskonferencen, som består af Europa-Parlamentets formand Antonio Tajani og lederne af de politiske grupper, blev der den 7. september sået tvivl om, hvorvidt brexit-forhandlingerne er nået langt nok til, at der allerede i oktober kan blive truffet beslutning om at gå videre til anden fase, hvor det fremtidige forhold mellem EU og Storbritannien skal fastlægges. På mødet fremlagde Parlamentets brexit-koordinator Guy Verhofstadt sit syn på sagen. Efterfølgende var et klart flertal af lederne af Parlamentets politiske grupper enige om, at manglen på klarhed i de udspil, den britiske regering hidtil har fremlagt, gør, at det er meget sandsynligt, at vurderingen i oktober, når Det Europæiske Råd mødes, bliver, at der ikke er gjort tilstrækkelige fremskridt i forhandlingerne om Storbritanniens udtrædelse af EU til at kunne gå videre til at forhandle det fremtidige forhold.

På mødet i formandskonferencen blev det også besluttet, at Europa-Parlamentet på sin plenarsamling i første uge i oktober vil fremlægge en brexit-rapport med fokus på borgernes rettigheder efter brexit, både hvad angår EU-borgere i Storbritannien og britiske statsborgere i EU. Rapporten vil dog også komme ind på Europa-Parlamentets prioriteter vedrørende Irland/Nordirland og de finansielle aspekter af brexit. Endelig vil Parlamentet i sin rapport endeligt vurdere, om der på det tidspunkt er gjort tilstrækkelige fremskridt i forhandlingerne om Storbritanniens udtrædelse af EU, til at Parlamentet kan anbefale, at man går i gang med at forhandle det fremtidige forhold.

Parlamentsformand Antonio Tajani udtalte efter mødet, at det bliver vanskeligt at opnå så store fremskridt i forhandlingerne allerede i oktober, at man kan gå videre til anden fase i forhandlingerne. Hvis hans formodning holder stik, anbefalede Tajani derfor, at Det Europæiske Råd udskyder dette punkt til sit møde i december 2017.

Læs hele pressemeddelelsen fra mødet her...
 .

Brexit-koordinator Guy Verhofstadt i interview med Flemming Rose

Brexit var et geopolitisk nederlag for EU, men risikoen for, at EU går i opløsning er blevet mindre efter brexit. Sådan lød det fra Europa-Parlamentets brexit-koordinator Guy Verhofstadt (ALDE), da han den 4. september optrådte i et interview med Flemming Rose på DR2. Brexit kom som et chok for den europæiske offentlighed, men selvom det ville være en fejl at tro, at mange mennesker ikke stadigvæk har en kritisk holdning til EU, er der også rigtig mange som siger, at de i hvert fald ikke ønsker at være lige så dumme som briterne og træde helt ud af Unionen, lød Verhofstadts analyse.

Interviewet, som varer en halv time, blev bragt som en del af programserien "Rose og den nye verdensorden", hvor Flemming Rose i interviews med nogle af de førende globale politiske tænkere stiller skarpt på, hvor verden er på vej hen, og hvordan vi bør agere i den nye verdensorden. Ud over brexit kommer Verhofstadt i interviewet også ind på sine tanker om EU's fremtid og om begrebet føderalisme.

Se hele interviewet med brexit-koordinator Guy Verhofstadt her...
 .

Tajani: Uret tikker!

Der skal snart til at ske nogle fremskridt i forhandlingerne. Det var det væsentligste budskab fra Europa-Parlamentets formand Antonio Tajani tirsdag den 29. august, efter hans møde med EU-Kommissionens chefforhandler Michel Barnier i anledning af starten på den tredje forhandlingsrunde mellem briterne og EU's forhandlingsteam.

Mens Tajani udtrykte fuld tillid til Kommissionens forhandlingsteam og roste Barnier for at være forberedt til fingerspidserne, så var hans vurdering af briternes villighed til at komme ud af busken med klare forhandlingsudspil mere lunken. "Uret tikker, og millioner af studerende, arbejdstagere og familier – hvoraf mange har tilbragt hele deres liv i et andet EU-land – er stadig ikke kommet nærmere en afklaring af deres fremtidige status, end da processen blev sat i gang i marts med den britiske regerings aktivering af artikel 50." Tajani understregede, at Europa-Parlamentets prioriteter fortsat er de samme: at forsvare EU-borgeres rettigheder, at bevare freden i Nordirland, samt at UK lever op til sine finansielle forpligtelser. Og han insisterede på, at disse punkter skal færdigforhandles, før man går over til at forhandle om det fremtidige forhold til UK.

Koordinatoren for Europa-Parlamentets brexit-styregruppe, Guy Verhofstadt (ALDE), mødes onsdag den 30. august med medlemmerne af Parlamentets beskæftigelsesudvalg for at diskutere arbejdsmarkeder, beskæftigelsesstatus samt social sikring i lyset af brexit-forhandlingerne.

Følg Verhofstadts møde med beskæftigelsesudvalget her...
 .

Parlamentets brexit-styregruppe: EU-Domstolen skal spille en vigtig rolle efter brexit

EU-Domstolen har en vigtig rolle at spille i en eventuel udtrædelsesaftale. Det var et af hovedbudskaberne tirsdag den 25. juli, hvor Europa-Parlamentets brexit-styregruppe med koordinator Guy Verhofstadt (ALDE) i spidsen gjorde status ovenpå den første egentlige forhandlingsrunde mellem briterne og EU's forhandlingsteam.

Styregruppen understregede blandt andet, at de gerne snart vil se "betydelige fremskridt" i forhandlingerne på alle tre hovedområder: Borgernes rettigheder, de finansielle forpligtelser og grænseproblematikken mellem Irland og Nordirland. Det er en forudsætning for, at man kan indlede forhandlingerne om det fremtidige samarbejde mellem Storbritannien og EU.

Borgernes rettigheder er fortsat Europa-Parlamentets hovedfokus, og styregruppen var meget specifikke omkring, hvad det konkret betyder:

"Europa-Parlamentet ønsker specifikt at bevare de fulde rettigheder til familiesammenføring, omfattende sundhedspleje, stemmeret ved lokale valg, omsættelighed af (sociale) rettigheder og permanent opholdstilladelse (inklusiv retten til at forlade Storbritannien uden at miste den permanente opholdstilladelse). Samtidig ønsker vi at undgå en administrativ byrde for borgerne, og at alle forslag, der griber ind i folks privatliv, bliver taget af forhandlingsbordet, såsom de foreslåede systematiske tjek af straffeattester."

Derudover fastslog styregruppen sin holdning til det omdiskuterede spørgsmål om, hvilken rolle EU-Domstolen skal spille i samarbejdet mellem EU og Storbritannien efter brexit.

"Europa-Parlamentet ønsker, at udtrædelsesaftalen skal kunne håndhæves direkte og bør inkludere en mekanisme, hvor EU-Domstolen kan spille sin fulde rolle."

Læs hele brexit-styregruppens udtalelse her...
 .

Verhofstadt: Vi mangler briternes holdning til nøglespørgsmål

Onsdag den 12. juli deltog Europa-Parlamentets brexit-koordinator Guy Verhofstadt (ALDE) ved et møde i udvalget for konstitutionelle anliggender (AFCO). Her skulle han gøre status på brexit-forhandlingerne, hvilket var udfordret af, at forhandlingerne endnu ikke er gået i gang.

Han kunne til gengæld fortælle, at forhandlingernes første runde begynder på mandag den 17. juli og forventes at tage fire dage, mens næste runde ser ud til at finde sted i sidste uge af august.

Fra EU’s side er der nedsat tre arbejdsgrupper, som hver især tager sig af de vigtigste temaer for forhandlingsrunden. Det er henholdsvis borgernes rettigheder, den økonomiske afregning og så en arbejdsgruppe, der skal tage sig af en række separationsudfordringer fra håndtering af atomaffald over igangværende sager inden for fx politisamarbejdet og handel til placeringen af agenturer efter brexit.

EU har udarbejdet og offentliggjort holdningspapirer til alle temaerne, mens Storbritannien hidtil kun har givet deres holdning til kende vedrørende borgerrettigheder.

”Vi ved ikke, om Storbritannien overhovedet anerkender, at der skal laves en økonomisk afregning. Vi mangler de britiske holdningspapirer. Vi håber på at modtage dem inden for de kommende dage,” sagde Guy Verhofstadt under mødet.

Guy Verhofstadt foreslog på mødet, at Europa-Parlamentet vedtager en ny resolution på plenarsamlingen i september. Formålet med resolutionen vil være at opdatere og præcisere Parlamentets position efter de første forhandlinger.

Læs alle EU’s holdningspapirer her...Læs det britiske holdningspapir om borgernes rettigheder her...
 .

Ledende MEP’er: ”Storbritanniens brexit-tilbud er ikke godt nok”

Den 26. juni præsenterede den britiske regering sit forhandlingsoplæg om britiske borgere i EU og EU-borgere i Storbritanniens rettigheder efter brexit. I forslaget åbner briterne op for en mere favorable forhold for EU-borgere i Storbritannien efter brexit, end de tidligere har lagt op til, men det er stadig langt fra godt nok, mener ledende MEP’er.

Anført af Parlamentets brexit-koordinator, Guy Verhofstadt (ALDE), kalder MEP’erne i et læserbrev det britiske udspil for ’uacceptabelt’ og forbeholder sig retten til at nedstemme en eventuel aftale, hvis den stiller EU-borgere dårligere, end det er tilfældet i dag.

Medunderskrivere på læserbrevet er en række andre gruppeformænd - Manfred Weber (EPP), Gianni Pittella (S&D), Gabi Zimmer (GUE/NGL), Ska Keller og Philippe Lamberts (begge De Grønne/EFA) - og tre medlemmer af Brexit-styregruppen: Elmar Brok (EPP), Roberto Gualtieri (S&D) og Danuta Hübner (EPP).

Læs hele læserbrevet her (dansk, kræver abonnement)...Læs hele læserbrevet her (engelsk)...Læs det britiske udspil om borgernes rettigheder efter brexit her...
 .

Brexit-forhandlingerne er skudt i gang

Mandag den 19. juni blev en historisk dag for EU-samarbejdet. Her mødtes EU’s chefforhandler Michel Barnier nemlig med Storbritanniens brexit-minister David Davis i Bruxelles for officielt at skyde brexit-forhandlingerne i gang.

Europa-Parlamentets ønsker for forhandlingerne har ligget klar længe, og der var heller ingen overraskelser fra hverken parlamentsformand Antonio Tajani eller Parlamentets brexit-koordinator Guy Verhoftstadt (ALDE).

”Europa-Parlamentets position er klar. Beskyttelsen af rettighederne for de millioner af EU-borgere, der bliver påvirket af brexit, at fastholde Langfredag-aftalen for Nordirland, og at Storbritannien efterlever sine finansielle forpligtelser, er ufravigelige minimumskrav, hvis Europa-Parlamentet skal godkende en potentiel exit-aftale,” understregede Antonio Tajani.

Guy Verhofstadt var lettet over, at forhandlingerne endelig kunne komme i gang.

”Jeg er glad for, at vi holder os til forhandlingstidsplanen, som i forvejen er ret stram. Lad os nu i første omgang gøre fremskridt i forhold til borgernes rettigheder og sikre os juridisk sikkerhed for både vores borgere og vores virksomheder,” sagde han.

Læs mere om Parlamentets krav her...
 .

Valg i UK: Theresa May beholder premierministerposten trods tilbagegang

Den 8. juni 2017 gennemførte Storbritannien et tidligt valg, som Theresa May valgte at udskrive den 19. april i håbet om at styrke sit mandat forud for brexit-forhandlingerne. Valget gik ikke efter planen for den siddende premierminister, der i stedet for at styrke sit hidtidige flertal på 12 måtte se sit parti gå 13 mandater tilbage og dermed miste sit absolutte flertal i det britiske underhus.

Theresa May fortsætter dog som premierminister, da hendes Conservative med støtte fra det nordirske Democratic Unionist Party med 327 pladser i Underhuset lige akkurat når over de nødvendige 326 pladser, der skal til for at have flertal.

Hele valgresultatet er som følger (ændringer i forhold til sidste valg i parentes):

Conservative Party: 317 pladser (-13)

Labour Party: 262 pladser (+30)

Scottish National Party: 35 pladser (-21)

Liberal Democrats: 12 pladser (+4)

Democratic Unionist Party: 10 pladser (+2)

Sinn Féin: 7 pladser (+3)

Plaid Cymru: 4 pladser (+1)

Green Party: 1 plads (0)

Uafhængige: 1 plads (0)

 .

Kommissionen får grønt lys til at indlede brexit-forhandlingerne

Ved middagstid mandag den 22. maj modtog Europa-Kommissionen det officielle mandat til at indlede forhandlingerne med Storbritannien om brexit. Mandatet blev givet på et møde i Rådet, hvor de 27 tilbageværende medlemslande alle nikkede ja til det forhandlingsudkast, som de seneste måneder er blevet behandlet i Parlamentet, Rådet og Kommissionen.

Hovedelementet i forhandlingsmandatet er stadig, at EU ser forhandlingerne som opdelt i to faser. I den første fase vil fokus være på borgernes rettigheder efter brexit, at få styr på udestående økonomiske spørgsmål mellem UK og EU og at blive enige om de nye ydre grænser med særligt fokus på Irland/Nordirland-problematikken. Først når den fase er overstået, vil man kunne forhandle om en eventuel frihandelsaftale mellem de to parter.

Samtidig har Kommissionen meldt ud, at de vil gennemføre forhandlingerne under fuld gennemsigtighed, og at de derfor løbende vil offentliggøre forhandlingspapirer på deres hjemmeside.

Forhandlingerne kan dermed officielt gå i gang, når Storbritannien meddeler EU's forhandlingschef Michel Barnier, at de er klar. Det forventes først at ske, efter det britiske parlamentsvalg er gennemført den 8. juni, og den nye regering er på plads, hvilken den forventes at være i løbet af juni.

Læs hele forhandlingsmandatet her...
 .

EU-domstolen: Frihandelsaftaler skal (måske) godkendes af medlemslandene

Den 16. maj 2017 traf EU-domstolen en afgørelse, som kan få stor betydning for Brexit-forhandlingerne. EU-domstolen fastslår nemlig, at frihandelsaftaler kan være såkaldt blandet kompetence. Det betyder kort sagt, at aftalerne skal godkendes enstemmigt af medlemslandenes nationale - og i nogle tilfælde også regionale - parlamenter, inden de kan træde i kraft. I Danmarks tilfælde skal aftalerne godkendes af Folketinget. I alt skal aftaler omfattet af blandet kompetence godkendes af 38 instanser i de 28 medlemslande. Se en oversigt over, hvordan de enkelte lande godkender sådanne aftaler her.

Afgørelsen kom i en konkret sag vedrørende en frihandelsesaftale mellem EU og Singapore, hvor EU-domstolen har afgjort, at "frihandelsaftalen med Singapore kan ikke - i sin nuværende form - indgås alene af EU". Det skyldes konkret elementer i frihandelsaftalen, der handler om investeringer - porteføljeinvesteringer og tvistbillæggelse mellem investorer og stater.

Den afgørelse vil have betydning for alle fremtidige frihandelsaftaler og dermed også for en eventuel aftale mellem EU og Storbritannien, som nu - hvis den indeholder de førnævnte elementer - vil skulle gennem en kompleks godkendelsesproces, hvor samtlige medlemslande som udgangspunkt skal nikke ja til aftalen, før den kan træde i kraft.

Læs pressemeddelelsen om afgørelsen vedr. Singapore-frihandelsaftalen her...
 .

Michel Barnier præsenterer udkast til Kommissionens forhandlingsmandat

På et pressemøde onsdag den 3. maj præsenterede EU's chefforhandler, Michel Barnier, udkastet til Europa-Kommissionens forhandlingsmandat forud for Brexit-forhandlingerne.

I udkastet oplister man fire hovedområder for forhandlingerne: Borgernes rettigheder, Storbritanniens økonomiske forpligtelser, situationen omkring Irland/Nordirland og Langfredagaftalen, samt den helt konkrete forvaltning af udtrædelsesaftalen.

Borgernes rettigheder er førsteprioritet i forhandlingerne og handler kort sagt om at sikre, at EU-borgere i Storbritannien og borgere fra Storbritannien i EU bevarer deres status og rettigheder efter Brexit. Dernæst fastslår Kommissionen, at man skal nå til enighed om den økonomiske afregning, før man kan gå videre i forhandlingerne - hvilket stemmer overens med den holdning, Det Europæiske Råd vedtog den 29. april.

Derudover er det afgørende for Kommissionen, at Brexit ikke undergraver Langfredagaftalen mellem Irland og Nordirland, og at man finder en løsning, hvor man undgår en fysisk grænse mellem de to lande. Til sidst skal den konkrete forvaltning af udtrædelsesaftalen på plads. Det handler blandt om at lave nogle regler for, hvordan man forholder sig til nuværende samarbejdsaftaler og uoverensstemmelser, som er i gang på begge sider af udtrædelsesdatoen.

Udkastet bliver nu sendt videre til Ministerrådet, som ventes at vedtage forhandlingsmandatet på et møde den 22. maj.

Læs hele udkastet til forhandlingsmandatet her...Få svar på de mest stillede spørgsmål om forhandlingsmandatet her...
 .

Det Europæiske Råd vedtager retningslinjerne for brexit-forhandlingerne

På et møde i Det Europæiske Råd lørdag den 29. april 2017 vedtog stats- og regeringscheferne i EU27 (alle EU-lande minus Storbritannien) retningslinjerne for brexit-forhandlingerne. I retningslinjernes slås det bl.a. fast, at lande, der ikke er medlemmer af EU, ikke kan nyde godt af de samme rettigheder og fordele som EU-medlemslande. Det understreges også, at lande, der ønsker at være medlem af det indre marked, er underlagt ens spilleregler og herunder skal acceptere fri bevægelighed for personer, varer, kapital og tjenesteydelser. Stats- og regeringscheferne er også enige om, at det skal prioriteres at finde en løsning på forholdene for EU-borgere bosat i Storbritannien og britiske statsborgere bosat i EU, at skabe klarhed for virksomheder samt at undgå, at der genopstår en egentlig grænse mellem Nordirland og Irland, når Storbritannien trækker sig ud af EU.

Europa-Parlamentets formand Antonio Tajani deltog også i mødet i Det Europæiske Råd, hvor han holdt en tale, hvori han understregede, at Parlamentets topprioritet er at sikre borgernes rettigheder i brexit-forhandlingerne. Efterfølgende afholdt Tajani en pressekonference.

Læs Det Europæiske Råds retningslinjer for brexit-forhandlingerne her...Se uddrag fra pressemødet med europaparlamentsformand Antonio Tajani her...

Europa-Parlamentets formand på besøg hos Theresa May

Torsdag den 20. april 2017 var Europa-Parlamentets formand, Antonio Tajani, på besøg hos den britiske premierminister, Theresa May, i London for at diskutere de kommende brexit-forhandlinger. Europa-Parlamentet spiller en vigtig rolle i forhandlingerne, da MEP'erne skal godkende den endelige udtrædelsesaftale mellem EU og Storbritannien. Tajani sagde under besøget, at Europa-Parlamentets besked er klar: Førsteprioriteten i de kommende forhandlinger skal være at sikre borgernes rettigheder, både EU-borgere bosat i Storbritannien og britiske statsborgere bosat i de øvrige EU-lande.

Ud over mødet med premierminister May mødtes Tajani med repræsentanter for civilsamfundsorganisationer i Storbritannien for at høre, hvad deres største bekymringer er i forbindelse med brexit.

MEP'erne vil give førsteprioritet til borgernes rettigheder

Onsdag den 5. april var sat af til brexit-debat og -afstemning i Europa-Parlamentet. Et stort flertal af MEP'erne (516 for, 133 imod) vedtog en resolution, som fastlægger Europa-Parlamentets vigtigste krav for at godkende en aftale for Storbritanniens udtrædelse af EU. I resolutionen understreger MEP'erne, at sikringen af EU-borgernes rettigheder skal have førsteprioritet i forhandlingerne. Det gælder både EU-borgere bosat i Storbritannien og britiske borgere bosat i EU. MEP'erne understreger også, at Storbritannien forbliver medlem af EU indtil den formelle udtrædelse, samt at dette medfører såvel rettigheder som forpligtelser, herunder finansielle forpligtelser, der vil kunne fortsætte ud over udtrædelsesdatoen. De påpeger i den forbindelse, at de fire friheder (for varer, kapital, tjenesteydelser og personer) ikke kan adskilles.

Inden afstemningen var brexit til debat i plenarsalen. Her deltog en lang række MEP'ere, Europa-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, og EU's brexit-forhandler Michel Barnier. To danske MEP'ere tog ordet under debatten. Anders Vistisen (ECR) opfordrede til at stile imod en god og fornuftig aftale med Storbritannien, som sikrer fælles handel og fælles sikkerhed. Han syntes, det er problematisk, at Europa-Parlamentets resolution i for høj grad fokuserer på alt det, som Storbritannien ikke skal have lov til, og foreslog i stedet at se på de fremtidige muligheder. Jeppe Kofod (S&D) forsikrede, at MEP'erne vil gøre alt, hvad de kan, for at sikre både EU-borgernes og britiske statsborgeres rettigheder i forhandlingerne. Europa-Parlamentet er, påpegede Kofod, de bedste forsvarere af borgernes rettigheder, og disse rettigheder må ikke blive trådt under fode i forbindelse med, at Storbritannien forlader EU.

Læs mere om EP's brexit-resolution og find links til debatten...

Storbritannien udløser Artikel 50

Storbritanniens premierminister, Theresa May, aktiverede onsdag den 29. marts artikel 50, hvormed der officielt blev sat gang i forhandlingerne om brexit. Det skete, da den britiske EU-ambassadør Tim Barrow overrakte et brev til formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk. De kommende forhandlinger skal efter planen føre frem til, at Storbritannien forlader EU senest den 29. marts 2019.

Europa-Parlamentet var hurtigt klar med sin reaktion. Allerede senere samme dag trådte formandskonferencen, som består af EP's formand og formændene for Europa-Parlamentets politiske grupper, sammen. Umiddelbart efter kunne de præsentere udkastet til en resolution, som tydeliggør MEP’ernes holdning forud for de to år lange forhandlinger om Storbritanniens udtrædelse af EU og det fremtidige samarbejde mellem EU og Storbritannien.

Martin Schulz: En periode med langvarig usikkerhed vil ikke være i nogens interesse

Tirsdag den 28. juni deltog formanden for Europa-Parlamentet, Martin Schulz, i EU-topmødet i Bruxelles, hvor folkeafstemningen i Storbritannien var på programmet.

På mødet udtalte Schulz, at briternes ønske om at forlade EU skal gennemføres "så hurtigt som muligt" med Europa-Parlamentets fulde inddragelse og at "en periode med langvarig usikkerhed ikke vil være i nogens interesse".

Ekstraordinær samling i EP: Debat om resultatet og konsekvenserne af folkeafstemningen i Storbritannien

Tirsdag den 28. juni åbnede Europa-Parlamentets formand, Martin Schulz, den ekstraordinære samling i kølvandet på Storbritanniens folkeafstemning om EU-medlemskab. Her bemærkede Schulz, at det var første gang, at en plenarsamling er blevet indkaldt med så kort varsel, ligesom han påpegede, at det britiske folks beslutning om at forlade EU også er uden fortilfælde.

Ved åbningen blev der diskuteret heftigt om resultatet af folkeafstemningen og konsekvenserne for EU og medlemslandene. De fleste MEP'ere beklagede resultatet af folkeafstemningen, men understregede samtidigt, at Storbritanniens ønske om at forlade unionen skal respekteres. Desuden opfordrede MEP'erne den britiske regering til at "afklare" situationen så hurtigt som muligt for at undgå usikkerhed og forvirring.

Under den ekstraordinære samling vedtog MEP'erne en resolution, hvori de opfordrer til et hurtigt brexit. MEP'erne understreger samtidig det presserende behov for reformer for at sikre, at EU lever op til borgernes forventninger. Resolutionen blev vedtaget med 395 stemmer for, 200 imod og 71, hverken for eller imod.

Læs mere om den ekstraordinære samling her...
 .
Læs mere om resolutionen her...

Martin Schulz' erklæring efter folkeafstemningen i Storbritannien

Efter offentliggørelsen af resultatet af folkeafstemningen om Storbritanniens EU-medlemsskab mødtes Europa-Parlamentets formand, Martin Schulz, og lederne af de politiske grupper til en ekstraordinær formandskabskonference.

Umiddelbart efter formandskabskonference erklærede Martin Schulz, at MEP'erne mødes til en ekstraordinær plenarsamling tirsdag den 28. juni kl. 10.00. Her vil de vedtage en resolution, hvori de vurderer resultatet af den britiske folkeafstemning og beskriver de nødvendige næste skridt. Martin Schulz understregede, at Europa-Parlamentet vil spille en aktiv rolle i den kommende proces.

Læs MEP'ernes reaktioner efter folkeafstemningen i Storbritannien her...

Folkeafstemning i Storbritannien

Torsdag den 23. juni 2016 fandt folkeafstemningen om Storbritanniens EU-medlemsskab sted i Storbritannien og Gibraltar. Stemmerne fordelte sig med 51,9 % til 'forlad' og 48,1 % til 'forbliv'. Umiddelbart efter folkeafstemningen meddelte den daværende britiske premierminister David Cameron, der gik ind for fortsat medlemskab, at han ville gå af som premierminister.