skip to content

Vores politik om cookies på Europa-Parlamentets Kontor i Danmarks hjemmeside.

Vi bruger cookies for at give brugerne af vores hjemmeside den bedst mulige oplevelse. Vi bruger dem ikke med henblik på at indsamle personlige oplysninger, men udelukkede med statistisk formål i forhold til Google Analytics.

Fortsæt
 
 
 

Sameblod vinder årets LUX-filmpris

14-11-2017

Det blev den danskproducerede Sameblod, der løb med årets LUX-filmpris fra Europa-Parlamentet. Den vandt afstemningen foran 120 BPM og Western.

De to samiske skuespillere Lene Cecilia Sparrok og Mia Sparrok, der modtog prisen iført samisk folkedragt.

Europa-Parlamentet udvælger hvert år tre europæiske film, der behandler sociale spørgsmål og fokuserer på integration i Europa.

De tre finalister, i kampen om LUX-filmprisen, var: Sameblod af Amanda Kernell, Western af Valeska Grisebach og 120 slag i minuttet af Robin Campillo. Det er medlemmerne af Europa-Parlamentet, der har stemt, og flest stemte altså på Sameblod.

Dansk LUX-film ambassadør

Den danske LUX-film ambassadør, Jakob Freundendal, udtaler om årets felt og vinderen:

De tre finalister til LUX-prisen 2017 har været exceptionelt stærke og repræsenteret nogle af årets vigtigste og samfundsaktuelle europæiske film. Det er derfor en særligt stor hæder, der tilfalder årets vinderfilm Sameblod af svenske Amanda Kernell, som er uddannet ved Den danske Filmskole.

Sameblod er en af den slags film, der må kæmpe for overhovedet at blive produceret, men som ikke desto mindre insisterer på at blive set. Kernells spillefilmdebut fortæller historien om same-minoriteten i Sverige i 1930’erne. En historie, som ikke er mindre aktuel næsten 90 år senere.

Fortælling om diskrimination spejler på mange måder de fordomme, der gror i nutidens Europa, og alene af den grund fortjener Sameblod at blive set i hele Europa. For filmkunsten kan mere end bare underholde – den kan også rykke ved vores verdensopfattelse.

Sameblod af Amanda Kernell - Sverige, Norge, Danmark

En ældre kvinde rejser til sin hjemstavn i det nordlige Sverige for at deltage i sin søsters begravelse. Som ganske ung forlader hun sit lokalsamfund og familie, som hun ikke har haft kontakt med i årevis. Da hun er fremme, kommer minderne væltende tilbage om tiden som ung samer-pige fra Lap-land. Hun bliver dagligt udsat for krænkelser og racistiske holdninger af velmenende svenskere, fordi hun tilhører en national minoritet. Hun begynder at distancere sig fra sit eget samfund og drømmer om et andet liv. En dag brænder hun sin nationaldragt og kapper dermed forbindelsen til sin familie og samfund og ender med at skifte identitet for at undgå at blive diskrimineret. Efter alle disse år forekommer hendes fornægtelse af sine egne rødder hende som en løgn over for sig selv.

 .