skip to content

Vores politik om cookies på Europa-Parlamentets Kontoret i Danmarks hjemmeside.

Vi bruger cookies for at give brugerne af vores hjemmeside den bedst mulige oplevelse. Vi bruger dem ikke med henblik på at indsamle personlige oplysninger, men udelukkede med statistisk formål i forhold til Google Analytics.

Fortsæt
 
 
 
04-06-2018
 .

Tegnere på besøg i EP: Vi skal kunne grine af vores politiske ledere

 .

En samling danske bladtegnere tegnede sig vej igennem Europa-Parlamentets plenarsamling i Strasbourg i maj. Undervejs fik de mødt og tegnet en række danske MEP’ere, Margrethe Vestager og den europæiske ombudsmand.

 .
 .

”I et ægte demokrati er det tilladt at grine af (og med) vores politiske ledere!”

Sådan lød budskabet fra en samling danske bladtegnere til Europa-Parlamentets talsmand Jaume Duch på plenarsamlingen i Strasbourg i maj. De 12 danske bladtegnere fra foreningen Danske Bladtegnere var rejst til Strasbourg for at opleve Europa-Parlamentet og det europæiske demokrati på nærmeste hold under plenarsamlingen den 28.-31. maj.

Formålet med turen var at give tegnerne redskaber til at tænke EU, Europa-Parlamentet og ikke mindst det kommende Europa-Parlamentsvalg ind i deres arbejde med at lægge streg til vigtige politiske begivenheder og tidens tendenser i danske aviser.

Kamp til stregen

I Europa-Parlamentet blev tegnerne taget godt imod af MEP'erne Christel Schaldemose (S&D), Jørn Dohrmann (ECR), Bendt Bendtsen (EPP) og Rina Ronja Kari (GUE/NGL), som blandt andet fortalte om deres arbejde i Parlamentet og deres visioner for Europa.

Ud over gode snakke, livlige diskussioner og nyttige input fik alle MEP’erne et par karikaturtegninger med sig hjem:

 .
 .
 .
 .

Kommissær og ombudsmand

Bladtegnerne mødtes også med den danske konkurrencekommissær Margrethe Vestager, som efterfølgende på Twitter glædede sig over mødet og over, at danske bladtegnere havde slået vejen forbi Strasbourg for at opleve det europæiske demokrati på første parket:

 .

Den europæiske ombudsmand Emily O’Reilly, som selv er journalist, tog imod tegnerne på sit kontor i Strasbourg til en snak om ytringsfrihed og åbenhed i EU:

 .

Satire og demokrati

Endelig mødtes Europa-Parlamentets talsmand Jaume Duch med gruppen. Han gav dem en briefing om den kommende EP-valgkampagne og forklarede, hvorfor det er alfa og omega for det europæiske demokrati, at bladtegnere og andre dækker Europa-Parlamentet og andre EU-institutioner med et kritisk blik:

 .

I Parlamentet overværede tegnerne desuden debatten med Luxembourgs premierminister Xavier Bettel, ligesom de var med til en afstemningssession i plenarsalen, besøgte Parlamentets besøgscenter ”Parlamentarium” og fik tips til gode EU-historier:

 .
 .
 .