skip to content

Vores politik om cookies på Europa-Parlamentets Kontoret i Danmarks hjemmeside.

Vi bruger cookies for at give brugerne af vores hjemmeside den bedst mulige oplevelse. Vi bruger dem ikke med henblik på at indsamle personlige oplysninger, men udelukkede med statistisk formål i forhold til Google Analytics.

Fortsæt
 
 
Journalister samlet foran Europa-Parlamentet
Journalister samlet foran Europa-Parlamentet
 

Studiebesøg i Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet tilbyder støtte til studiebesøg i Europa-Parlamentet for journalister. Læs mere om vilkårene her.

Generelt

Europa-Parlamentet kan yde støtte til journalister i forbindelse med studiebesøg med henblik på at overvære plenarmøder og udvalgsmøder i henholdsvis Strasbourg og Bruxelles.

Der ydes godtgørelse af rejseudgifter (fly t/r på økonomiklasse) samt et tilskud til ophold på 180 euro/overnatning (maks. 2 overnatninger for Strasbourg og maks. 1 overnatning for Bruxelles).

 

Adgangskrav

Det er en betingelse for at modtage støtte, at man arbejder som journalist, dvs. er i besiddelse af et gyldigt pressekort eller er i stand til at fremlægge en ”instruktionsskrivelse” fra den medieorganisation, hvor man arbejder.

 

Ansøgning

Ansøgning om støtte sendes på e-mail til:

Jacob Lolck
Presseattaché
Europa-Parlamentet i Danmark
Tlf:. +45 33 41 40 44
Mobil: +45 25 48 87 11
jacob.lolck@ep.europa.eu

Ansøgningen skal indeholde følgende oplysninger:

  • Navn
  • Medie
  • Medietype (print, TV, radio, online, nyhedsbureau)
  • Stilling
  • Dato og sted for studiebesøg
  • Formål med besøget
  • E-mail
  • Telefon
  • Bopæl
  • Nationalitet
  • Fødselsdato
  • ID-nr (foto-ID er påkrævet)
  • Scan af ID-dokument (pas, kørekort eller lignende)
  • Portrætfoto i digitalt format (pasfoto)

Invitation

På baggrund af ansøgningen udstedes en officiel invitation, som indeholder en række praktiske oplysninger med henblik på gennemførelse af studieturen samt udbetaling af rejsegodtgørelse.

Tilrettelæggelse af studieturen

Som hovedregel skal journalisten selv bestille og lægge ud for rejse og ophold. Journalisten skal også selv træffe de fornødne aftaler med MEP’ere og andre vedrørende interviews m.v. Europa-Parlamentet kan, afhængigt af efterspørgslen, stille AV-faciliteter i form af bl.a. TV-studier, kamerafaciliteter, lydstudier samt redigeringsfaciliteter til rådighed uden beregning. Faciliteterne skal bookes på forhånd.

Kontakter i EP’s Presseafdeling
Booking af AV-faciliteter

Adgangskort og AV-akkreditering

Journalisten skal have et særligt adgangskort, som bliver udstedt af Europa-Parlamentets Sikkerhedstjeneste (Strasbourg: Presseindgangen – Bruxelles: Akkrediteringscenteret)
Hvis journalisten ønsker at fotografere/filme i Europa-Parlamentet, skal vedkommende desuden have en særlig AV-akkreditering.

Læs mere om akkreditering og AV-akkreditering her

Godtgørelse af rejseudgifter

I forbindelse med studierejser til Strasbourg er det muligt at få godtgjort rejseudgifter direkte ved kassen mod forevisning af fornøden dokumentation. Ved studierejser til Bruxelles sker godtgørelsen efterfølgende. Der skal regnes med en forsinkelse på 6 til 8 uger.

Dokumentation:

  • Den officielle invitation
  • Kopi af pressekort (med billede)
  • Regning for rejseudgifter
  • Originale billetter
  • Originale boardingkort (ved flyrejse)
  • Bankoplysninger (ved bankoverførsel)

Bemærk, at dagpengene (180 euro/overnatning) betragtes som en fast godtgørelse, hvortil der ikke kræves dokumentation (dog skal der vedlægges hotelregning ved rejse i egen bil). Til gengæld ydes der ikke yderligere godtgørelse for udgifter til lokal transport m.v.
NB: Det er også muligt at benytte tog eller privat bil til rejsen. Togbilletter refunderes efter regning. Rejse i egen bil godtgøres med et beløb svarende til prisen for en 1. klasses togbillet i almindeligt tog.

 .

Sidst opdateret den 5. oktober 2017