skip to content

 
 
En gruppe elever i Europa-Parlamentet i Strasbourg
En gruppe elever i Europa-Parlamentet i Strasbourg
 

Skoler

Europa-Parlamentet har en række forskellige tilbud til skoleklasser, du kan benytte dig af. I Danmark tilbyder vi oplæg for skoleklasser i Europa-Huset, og i Bruxelles kan eleverne kaste sig ud i f.eks. rollespil eller interaktive aktiviteter i Parlamentarium. Enkelte klasser er også blandt de heldige, der får en helt særlig oplevelse i Europa-Parlamentet i Strasbourg igennem vores Euroscola-program.

 

Besøg EP i Danmark

I Europa-Huset tilbyder vi skoleklasser en præsentation af EU og dets institutioner, skræddersyet til klassens niveau. Man kan kigge forbi som en kickstart til et EU-tema eller som en del af et forløb. Med vores afstemningssystem gør vi oplevelsen interaktiv og lader eleverne engagere sig i quizzer og politiske afstemninger. Vi har plads til op til 60 elever ad gangen, og vi henvender os primært til gymnasieelever.

Læs mere
 

Besøg EP i Bruxelles

Der er en masse at se og foretage sig for skoleklasser i Bruxelles, f.eks. kan I besøge plenarsalen, udforske det banebrydende Parlamentarium, deltage i rollespil eller gå på opdagelse i fortiden i Huset for Europæisk Historie. Disse aktiviteter er udformet til at vise og forklare, hvordan Europa-Parlamentet arbejder, hvor det kommer fra, og hvad det gør for EU's borgere. Alle aktiviteterne er gratis.

Læs mere
 

Euroscola

Euroscola er en unik mulighed for at styrke de unges viden om Europa-Parlamentet, ved at tilbyde skoleelever i alderen 16-18 år at være europaparlamentariker for en dag i Strasbourg. I løbet af dagen vil eleverne indgå i flersprogede arbejdsgrupper, diskutere og forberede sig på eftermiddagens debat i plenum samt præsentere og argumentere for deres lovforslag, inden den endelig afstemning.

 

Karlsprisen for Unge

Den europæiske Karlspris for Unge har til formål at fremme udviklingen af en europæisk bevidsthed blandt unge og opmuntre dem til at deltage i det europæiske integrationsprojekt. Prisen uddeles hvert år til projekter iværksat af unge, som fremmer den indbyrdes forståelse og udviklingen af en fælles europæisk identitet og giver praktiske eksempler på europæere, der lever sammen i et fællesskab. Det bedste projekt vinder 5000 €.

Læs mere
 

European Youth Event

European Youth Event (EYE) giver tusindvis af unge mennesker mulighed for at blive hørt og fortælle politikerne hvilke ønsker, de har for fremtidens Europa. Under EYE mødes over 7.000 unge mellem 16 og 30 år fra mere end 30 forskellige lande for at komme med innovative idéer til, hvordan de kritiske udfordringer, vi står overfor, kan løses. EYE finder sted i Strasbourg hvert andet år, senest i 2016.

Læs mere