BETÆNKNING om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 2/2014 for regnskabsåret 2014, Sektion III – Kommissionen
14.10.2014 - (12300/2014 – C8-0160/2014 – 2014/2035(BUD))
Budgetudvalget
Ordfører: Gérard Deprez
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 2/2014 for regnskabsåret 2014, Sektion III – Kommissionen
(12300/2014 – C8-0160/2014 – 2014/2035(BUD))
Europa-Parlamentet,
– der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002[1], særlig artikel 41,
– der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014, endeligt vedtaget den 20. november 2013[2],
– der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020[3],
– der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning[4],
– der henviser til Rådets afgørelse 2007/436/EF, Euratom af 7. juni 2007 om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter[5],
– der henviser til forslag til ændringsbudget nr. 2/2014, vedtaget af Kommissionen den 15. april 2014 (COM(2014)0234),
– der henviser til Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 2/2014, vedtaget af Rådet den 14. juli 2014 og fremsendt til Europa-Parlamentet den 12. september 2014 (12300/2014 – C8-0160/2014),
– der henviser til forretningsordenens artikel 88,
– der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A8-0018/2014),
A. der henviser til, at formålet med forslaget til ændringsbudget nr. 2/2014 er at opføre overskuddet fra regnskabsåret 2013 på i alt 1 005 mio. EUR på 2014-budgettet;
B. der henviser til, at hovedelementerne i dette overskud er et positivt resultat på indtægtssiden på 771 mio. EUR, et underforbrug af bevillinger på 276 mio. EUR og positiv saldo for omveksling mellem valutaer på 42 mio. EUR;
C. der henviser til, at stigningen på indtægtssiden hovedsagelig stammer fra bøder og morarenter (1 331 mio. EUR), mens de reelt opkrævede egne indtægter er faldende i forhold til de budgetterede beløb (- 226 mio. EUR), og indtægter fra overskud, saldi og tilpasninger ligeledes er faldende (360 mio. EUR);
D. der henviser til, at underudnyttelsen af bevillinger på udgiftssiden for 2013 (107 mio. EUR) og for 2012 (54 mio. EUR) er usædvanlig stor, er forbundet med forholdsvist uforudsigelige faktorer, og ikke kan betragtes som forårsaget af faldende absorptionskapacitet;
E. der henviser til, at alle foreliggende indikatorer peger i retning af, at der manglede betalingsbevillinger både på 2012- og 2013-budgettet;
F. der henviser til, at det i artikel 18 i finansforordningen er fastsat, at en eventuel difference i forhold til overslagene, der skal opføres på Unionens budget, skal være det eneste emne i dette ændringsbudget,
1. henviser til forslag til ændringsbudget nr. 2/2014, der udelukkende har til formål at opføre overskuddet fra regnskabsåret 2013 på EUR 1 005 mio. på budgettet i overensstemmelse med finansforordningens artikel 18; tager Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 2/2014 til efterretning;
2. minder om, at vedtagelsen af dette ændringsbudget nr. 2 vil reducere andelen af BNI-bidraget fra medlemsstaterne til EU-budgettet med 1 005 mio. EUR og derfor delvist kompensere for deres bidrag til finansieringen af ændringsbudget nr. 3 (yderligere 3 170 mio. i egne indtægter er nødvendige); fremhæver derfor, at det har til hensigt at gennemføre proceduren for vedtagelse af forslag til ændringsbudget nr. 2 sideløbende med forhandlingerne om forslag til ændringsbudget nr. 3 vedrørende mobilisering af yderligere betalingsbevillinger og forslag til ændringsbudget nr. 4, som vedrører revisionen af overslaget over traditionelle egne indtægter, andre indtægter og en endelig fastsættelse af en række bøder, hvilket vil give yderligere 2 059 mio. EUR i egne indtægter og dermed mindske behovet for yderligere bevillinger fra forslag til ændringsbudget nr. 3;
3. påpeger, at en eventuel vedtagelse af forslag til ændringsbudget nr. 2, 3 og 4 vedtages uden ændringer vil indebære en samlet budgetvirkning på blot 106 mio. EUR i yderligere BNI-bidrag fra medlemsstaterne, så der sikres tilstrækkelige betalingsbevillinger i 2014 til at dække Unionens eksisterende retlige forpligtelser;
4. beslutter med henblik på at bevare den politiske og proceduremæssige sammenhæng mellem forslag til ændringsbudget nr. 2, 3 og 4 at foretage nedenstående ændringer i Rådets holdning nr. 2/2014;
5. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.
Forslag til ændring 1 (flere ændringer)
Almindelig oversigt over indtægter
Kapitel 1 4 - Egne indtægter beregnet på basis af bruttonationalindkomsten i henhold til artikel 2, stk. 1, litra c), i afgørelse 2007/436/EF, Euratom
Beløb:
|
Budget 2014 |
Forslag til ændringsbudget nr.2 |
Rådets holdning |
Forskel |
Nyt beløb |
|
1 4 0 |
99 767 305 073 |
- 1 005 406 925 |
- 1 005 406 925 |
1 005 406 925 |
100 772 711 998 |
|
I alt |
99 767 305 073 |
- 1 005 406 925 |
- 1 005 406 925 |
1 005 406 925 |
100 772 711 998 |
|
Sektion III – Kommissionen
Afsnit 40 — Reserver
Oprettelse af en ny budgetpost 40 04 01 - Reserve til yderligere betalingsbehov
Beløb:
|
Budget 2014 |
Forslag til ændringsbudget nr.2 |
Rådets holdning |
Forskel |
Nyt beløb |
|
40 04 01 |
- |
- |
- |
1 005 406 925 |
1 005 406 925 |
|
I alt |
- |
- |
- |
1 005 406 925 |
1 005 406 925 |
|
Anmærkninger:
De bevillinger, der er opført under denne artikel, skal anvendes til at dække yderligere behov for betalingsbevillinger, som fastlagt af Kommissionen i FÆB 3.
Begrundelse:
I betragtning af det store pres på 2014-betalingerne og de forhøjelser, som Kommissionen har anmodet om i FÆB 3/2014, foreslås det, at overskudsbeløbet for 2013 anvendes til finansiering af den nyoprettede post 40 04 01 "Reserve til yderligere betalingsbehov" på budgettets udgiftsside, i stedet for at reducere de BNI-baserede egne indtægter. Hvis FÆB 3/2014 vedtages uændret af Rådet, vil dette ændringsforslag blive trukket tilbage.
BEGRUNDELSE
Kommissionens forslag
Den 15. april 2014 forelagde Kommissionen sit forslag til ændringsbudget nr. 2/2014 om overskuddet fra gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2013. Det blev foreslået, at et overskud på 1 005 mio. EUR skulle opføres på EU-budgettet for 2014 og derved reducere medlemsstaternes bidrag med samme beløb. Det samlede beløb er 18 mio. EUR lavere end det budgetterede overskud i 2013 (1 023 mio. EUR).
Hovedelementerne i dette overskud er et positivt resultat på indtægtssiden på 771 mio. EUR, et underforbrug af bevillinger på 276 mio. EUR og positiv saldo for omveksling mellem valutaer på 42 mio. EUR.
På indtægtssiden er hovedelementerne egne indtægter, bidrag og tilbagebetalinger i forbindelse med EU-politikker og morarenter og bøder (1 331 mio. EUR). Det er interessant at bemærke, at der sammenlignet med indtægtsoverskuddet i 2012 i 2013 er et negativt overskud i egne indtægter, og at den primære kilde til dette overskud stammer fra bøder og morarenter.
Budgetresultatet på 276 mio. EUR på udgiftssiden skyldes en underudnyttelse af bevillinger på 107 mio. EUR i 2013 og en underudnyttelse på 54 mio. i 2012, der imidlertid ikke skyldes faldende absorptionskapaciteter i disse år, men reglerne om afslutning af budgettet ved årets udgang. Både budgetårene 2012 og 2013 viste en mangel på betalingsbevillinger.
Ordførerens forslag
På nuværende tidspunkt har Kommissionen forelagt tre FÆB'er for budgettet 2014:
· FÆB 2/2014 (af 15. april 2014)
FÆB 2/2014 vedrører overskuddet for budgetåret 2013.
Det samlede overskudsbeløb fra gennemførelsen af budgettet for 2013, som skal opføres på budgettet for 2014, er på 1 005,4 mio. EUR og stammer hovedsagelig fra bøder og morarenter.
Nettobudgetvirkning: -1 005,4 mio. i egne indtægter er nødvendige
· FÆB 3/2014 (af 28. maj 2014)
FÆB 3/2014 indeholder en revision af overslaget for 2014 (1 568 mio. yderligere indtægter, hvoraf de fleste er nye bøder, på 1 417 mio.) og anmoder samtidig om yderligere 4 738,1 mio. EUR i betalingsbevillinger fra mobiliseringen af margenen til uforudsete udgifter for et beløb på 4 027 EUR og gennem anvendelse af hele margenen mellem det godkendte niveau for betalingsbevillinger og loftet for 2014, der udgør 711 mio. EUR.
Nettobudgetvirkninger: +3 170,1 mio. EUR i yderligere egne indtægter er nødvendige
· FÆB 4/2014 (af 9. juli 2014)
FÆB 4/2014 indeholder en yderligere revision af de traditionelle indtægter og overslag over andre indtægter og forhøjer det forventede niveau for egne indtægter med 2 059 mio. Det reducerer desuden udgifterne med 248 460 EUR i både forpligtelsesbevillinger og betalingsbevillinger, idet der ikke kunne udpeges en ny europæisk tilsynsførende for databeskyttelse. Det ændrer ligeledes fordelingen af bidrag mellem medlemsstaterne på grundlag af de opdaterede makroøkonomiske data.
Nettobudgetvirkninger: - 2 059,2 mio. EUR i egne indtægter er nødvendige
Hvis FÆB 2, 3 og 4 samles, er den nettobudgetvirkningen blot 105,7 mio. EUR i yderligere nødvendige egne indtægter:
Tabellen viser ligeledes, at de nødvendige yderligere nationale bidrag (13 - egne indtægter fra moms og 14 - BNI egne indtægter), som kan være af interesse for Rådet, beløber sig til omkring 750 mio., et beløb, der skal ses i forhold til de nødvendige 4,7 mia. i betalinger.
Ordføreren forslår derfor for at bevare den politiske og proceduremæssige sammenhæng mellem de tre FÆB'er, at følgende ændring indføres i Rådets holdning til FÆB 2/2014:
Forslag til ændring 1 (flere ændringer)
Almindelig oversigt over indtægter
Kapitel 1 4 - Egne indtægter beregnet på basis af bruttonationalindkomsten i henhold til artikel 2, stk. 1, litra c), i afgørelse 2007/436/EF, Euratom
Beløb:
|
Budget 2014 |
Forslag til ændringsbudget nr.2 |
Rådets holdning |
Forskel |
Nyt beløb |
|
1 4 0 |
99 767 305 073 |
- 1 005 406 925 |
- 1 005 406 925 |
1 005 406 925 |
100 772 711 998 |
|
I alt |
99 767 305 073 |
- 1 005 406 925 |
- 1 005 406 925 |
1 005 406 925 |
100 772 711 998 |
|
Sektion III – Kommissionen
Afsnit 40 — Reserver
Oprettelse af en ny budgetpost 40 04 01 - Reserve til yderligere betalingsbehov
Beløb:
|
Budget 2014 |
Forslag til ændringsbudget nr.2 |
Rådets holdning |
Forskel |
Nyt beløb |
|
40 04 01 |
- |
- |
- |
1 005 406 925 |
1 005 406 925 |
|
I alt |
- |
- |
- |
1 005 406 925 |
1 005 406 925 |
|
Anmærkninger:
De bevillinger, der er opført under denne artikel, skal anvendes til at dække yderligere behov for betalingsbevillinger, som fastlagt af Kommissionen i FÆB 3.
Begrundelse:
I betragtning af det store pres på 2014-betalingerne og de forhøjelser, som Kommissionen har anmodet om i FÆB 3/2014, foreslås det, at overskudsbeløbet for 2013 anvendes til finansiering af den nyoprettede post 40 04 01 "Reserve til yderligere betalingsbehov" på budgettets udgiftsside, i stedet for at reducere de BNI-baserede egne indtægter. Hvis FÆB 3/2014 vedtages uændret af Rådet, vil dette ændringsforslag blive trukket tilbage.
Juridiske rammer
Ifølge artikel 18, stk.1 i finansforordningen opføres overskuddet fra hvert regnskabsår, hvad enten det er et overskud eller et underskud, som indtægt eller udgift på budgettet for det følgende regnskabsår gennem et ændringsbudget. Artikel 15, stk. 3 omtaler endvidere, at "en eventuel difference i forhold til overslagene opføres på budgettet for det følgende regnskabsår ved et ændringsbudget, der alene omhandler dette".
Efter ordførerens opfattelse er sådanne bestemmelser uforenelige med forkastelsen af dette forslag til ændringsbudget, men ikke med at ændre dette, eftersom artikel 18 i finansforordningen tillader et vist råderum med hensyn til anvendelsen af overskuddet. Det bør ligeledes understreges, at enhver form for fortolkning af finansforordningens bestemmelser, som indebærer, at Parlamentet er forpligtet til at vedtage dette ændringsbudget uden ændringer, kan være i strid med Parlamentets budgetmæssige beføjelser i henhold til traktaten. Ordføreren ønsker ligeledes at understrege, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at vedtage nogen retlige foranstaltninger over for Parlamentets ændringer til FÆB 2/2014. Såfremt det vedtages, vil Europa-Parlamentet og Rådet være nødsaget til at indlede forhandlinger med henblik på at finde en løsning.
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
Dato for vedtagelse |
13.10.2014 |
|
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
21 3 0 |
|||
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Nedzhmi Ali, Richard Ashworth, Gérard Deprez, José Manuel Fernandes, Eider Gardiazabal Rubial, Kaja Kallas, Zbigniew Kuźmiuk, Vladimír Maňka, Clare Moody, Siegfried Mureşan, Victor Negrescu, Pina Picierno, Petri Sarvamaa, Patricija Šulin, Eleftherios Synadinos, Paul Tang, Marco Valli, Daniele Viotti, Marco Zanni |
||||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Pablo Echenique, Ernest Maragall, Ivan Štefanec |
||||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2) |
Emma McClarkin, Virginie Rozière |
||||