Procedure : 2013/0418(NLE)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0036/2014

Indgivne tekster :

A8-0036/2014

Forhandlinger :

PV 15/12/2014 - 15
CRE 15/12/2014 - 15

Afstemninger :

PV 16/12/2014 - 5.3
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2014)0075

HENSTILLING     ***
PDF 188kWORD 85k
14.11.2014
PE 537.346v02-00 A8-0036/2014

om forslag til Rådets afgørelse om Den Europæiske Unions tiltrædelse af konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES)

(09412/2014 – C8-0042/2014 – 2013/0418(NLE))

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

Ordfører: Pilar Ayuso

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
 KORT BEGRUNDELSE
 UDTALELSE FRA RETSUDVALGET OM RETSGRUNDLAGET
 RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Rådets afgørelse om Den Europæiske Unions tiltrædelse af konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES)

(09412/2014 – C8-0042/2014 – 2013/0418(NLE))

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–       der henviser til forslag til Rådets afgørelse (09412/2014),

–       der henviser til konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES),

–       der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 192, stk. 1, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0042/2014),

–       der henviser til artikel 192, stk. 1, artikel 207 og artikel 218, stk. 6, afsnit 2, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–       der henviser til udtalelse fra Retsudvalget om det foreslåede retsgrundlag,

–       der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1, første og tredje afsnit, artikel 99, stk. 2, artikel 108, stk. 7, og artikel 39,

–       der henviser til henstilling fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0036/2014),

1.      giver sit samtykke til tiltrædelse af konventionen;

2.      pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.


KORT BEGRUNDELSE

Konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES) er et vigtigt internationalt instrument, der sigter mod at beskytte truede dyr og planter ved at kontrollere den internationale handel med disse dyr og planter. Den trådte i kraft i 1975 og tæller nu 178 parter (alle EU-medlemsstater inklusive). Den omfatter ca. 35 000 arter, som er opført i tre tillæg efter graden af den beskyttelse, de har brug for, og sikrer, at international handel med vilde dyr og planter ikke truer disses overlevelse. Al import, eksport, reeksport og indførsel fra havet af arter, der er omfattet af konventionen, kræver tilladelse via en tilladelsesordning.

CITES-bestemmelserne er siden den 1. januar 1984 blevet gennemført på en ensartet måde i alle medlemsstaterne og er nu reguleret i Rådets forordning (EF) nr. 338/97 samt forskellige kommissionsforordninger (Kommissionens forordning (EF) nr. 865/2006, Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 792/2012 og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 578/2013). De områder, der er omfattet af CITES, vedrører miljøbeskyttelse og handel. På det første område har Unionen delt kompetence med dens medlemsstater. På det andet område har Unionen enekompetence.

Ifølge konventionens oprindelige ordlyd var medlemskab af CITES begrænset til stater. Den Europæiske Union har derfor hidtil haft observatørstatus i CITES.

Artikel XXI i konventionen blev ændret ved Gaboroneændringen af CITES, som blev vedtaget på en særlig partskonference i Gaborone i Botswana den 30. april 1983, således at adgangen til at tiltræde konventionen, som tidligere var forbeholdt stater, kunne åbnes for regionale organisationer for økonomisk integration, der udgøres af suveræne stater, som har kompetence med hensyn til forhandling, indgåelse og gennemførelse af internationale aftaler på de områder, som deres medlemsstater har overdraget til dem, og som er omfattet af konventionen.

Gaboroneændringen af CITES trådte i kraft den 29. november 2013 efter at være blevet ratificeret af to tredjedele af de 80 lande, der var parter på det tidspunkt, hvor ændringen blev vedtaget. Ikrafttrædelsen af Gaboroneændringen giver Den Europæiske Union mulighed for at blive part i CITES.

I overensstemmelse med gældende praksis, ifølge hvilken parterne bør bidrage, så snart de tiltræder, forventes det, at EU vil betale 2,5 % af CITES-fondens samlede beløb om året (ca. 115 000 EUR i 2015). Der vil blive foretaget en reduktion i størrelsen på medlemsstaternes bidrag i overensstemmelse hermed.

Forslaget til Rådets afgørelse har til formål at godkende Den Europæiske Unions tiltrædelse af CITES og at opfordre formanden for Rådet til at udpege den person, der på Den Europæiske Unions vegne skal have kompetence til at forestå deponeringen af tiltrædelsesinstrumentet i konventionens artikel XXI, stk. 1, og af kompetenceerklæringen i artikel XXI, stk. 3.

Den Europæiske Unions tiltrædelse af CITES vil give den mulighed for at være tilstrækkeligt repræsenteret på møderne i CITES og at spille en større rolle i arbejdet inden for rammerne af konventionen i overensstemmelse med traktaterne og gældende praksis for ekstern repræsentation. Tiltrædelsen vil sætte Kommissionen i stand til på Den Europæiske Unions vegne at føre forhandlinger og være katalysator for opnåelsen af et afbalanceret kompromis mellem 28 medlemsstaters holdning. Den Europæiske Union vil som part i CITES blive tildelt et formelt ansvar og stå til regnskab for gennemførelsen og håndhævelsen af konventionen over for de øvrige parter.

Det skal bemærkes, at medlemsstaternes rettigheder og forpligtelser under CITES ikke vil blive påvirket af Den Europæiske Unions tiltrædelse. EU vil som part i CITES påtage sig alle rettigheder og forpligtelser, som henhører under EU's kompetence. Den Europæiske Union vil stemme om alle de områder, der er omfattet af EU-retten eller forventes at berøre EU-retten, såsom forordning (EF) nr. 338/97(1) eller andre relevante EU-retsakter, og de enkelte medlemsstater vil fortsat stemme om de øvrige spørgsmål. EU's interne beslutningstagningsproces vil heller ikke blive forstyrret af EU's tiltrædelse af CITES. Tiltrædelsen vil navnlig ikke påvirke den måde, hvorpå fælles holdninger på CITES-partskonferencen aftales af Unionen og dens medlemsstater inden for deres respektive kompetenceområder og i overensstemmelse med traktaterne.

Ordføreren er i første omgang af den opfattelse, at Den Europæiske Unions tiltrædelse af CITES vil gøre dens juridiske status i CITES mere gennemsigtig over for tredjeparter til konventionen. Den nuværende observatørstatus på partskonferencens møder og i dens mange vigtige udvalg og arbejdsgrupper er i denne sammenhæng i høj grad en negativ faktor.

Ordføreren mener desuden, at Den Europæiske Unions tiltrædelse af CITES er et logisk og nødvendigt skridt til at sikre, at Den Europæiske Union fuldt ud er i stand til at forfølge målene i sin miljøpolitik. Tiltrædelsen ville give Kommissionen mulighed for på vegne af Den Europæiske Union at udtrykke en sammenhængende EU-holdning i CITES-anliggender og spille en væsentlig rolle under forhandlingerne på partskonferencerne.

Ordføreren ønsker endvidere at fremhæve, at EU's tiltrædelse af CITES reelt både vil afspejle den gældende praksis og strømline den. På partskonferencerne stemmer medlemsstaterne for øjeblikket faktisk enkeltvist, men altid i overensstemmelse med en afgørelse fra Rådet, som fastlægger EU's holdning på partskonferencerne. Når EU er blevet part, vil den blive tildelt stemmeret på partskonferencerne (dens stemme tæller for 28 stemmer) på baggrund af en holdning - som det er tilfældet for øjeblikket - som der er opnået enighed om i forvejen med medlemsstaterne.

I lyset af ovenstående betragtninger anbefaler ordføreren, at Parlamentet godkender Den Europæiske Unions tiltrædelse af konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter.

(1)

Rådets forordning (EF) nr. 338/97 af 9. december 1996 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed, EFT L 61 af 3.3.1997.


UDTALELSE FRA RETSUDVALGET OM RETSGRUNDLAGET

Giovanni La Via

Formand

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

BRUXELLES

Om:                Udtalelse om retsgrundlaget for konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES) (COM(2013)0867 – C8-0042/2014 – 2013/0418(NLE))

Kære formand

Med skrivelse af 18. september 2014 anmodede De Retsudvalget om en udtalelse om holdbarheden af retsgrundlaget for Kommissionens ovennævnte forslag, jf. forretningsordenens artikel 39, stk. 2.

I - Baggrund

Det retsgrundlag, som Kommissionen oprindeligt foreslog, var artikel 192 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), som er retsgrundlaget for Unionens politik på miljøområdet, og artikel 207 i TEUF om den fælles handelspolitik sammenholdt med artikel 218, stk. 6, litra a), i TEUF, der er det proceduremæssige retsgrundlag for indgåelse af internationale aftaler, der kræver Parlamentets godkendelse.

I anmodningen om godkendelse, som Rådet forelagde Parlamentet, var henvisningen til artikel 207 i TEUF og to sætninger i et bilag til forslaget om det indre marked og EU's enekompetence vedrørende toldunionen og den fælles handelspolitik fjernet.

Retsgrundlaget for en igangværende lovgivningsprocedure om omarbejdning af forordningen, hvorved konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES) gennemføres af medlemsstaterne(1), med det formål at ajourføre den til at omfatte bestemmelser om delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter, er udelukkende artikel 192 i TEUF.

Forslaget til Rådets afgørelse vedrører EU's tiltrædelse af CITES, og det rejser derfor spørgsmålet om, hvorvidt artikel 207 i TEUF også bør være en del af retsgrundlaget.

II - Relevante artikler i traktaten

Følgende artikel i TEUF blev anført som retsgrundlaget for Kommissionens oprindelige forslag (fremhævelse tilføjet):

Artikel 192

(tidl. artikel 175 i TEF)

1. Europa-Parlamentet og Rådet træffer efter den almindelige lovgivningsprocedure og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget afgørelse om de aktioner, der skal iværksættes af Unionen med henblik på at gennemføre de mål, der er anført i artikel 191.

[...]

Artikel 207

(tidl. artikel 133 i TEF)

1. Den fælles handelspolitik bygger på ensartede principper, navnlig for så vidt angår toldændringer, indgåelse af told- og handelsaftaler vedrørende handel med varer og tjenesteydelser, handelsrelaterede aspekter af intellektuel ejendomsret, direkte udenlandske investeringer, gennemførelse af ensartethed i liberaliseringsforanstaltninger, eksportpolitik og handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger, herunder foranstaltninger mod dumping og subsidieordninger. Den fælles handelspolitik føres inden for rammerne af principperne og målene for Unionens optræden udadtil.

2. Europa-Parlamentet og Rådet vedtager ved forordning efter den almindelige lovgivningsprocedure foranstaltninger til fastlæggelse af rammerne for gennemførelsen af den fælles handelspolitik.

[...]

Artikel 218

(tidl. artikel 300 i TEF)

[...]

6. Rådet vedtager på forslag af forhandleren en afgørelse om indgåelse af aftalen.

Medmindre aftalen udelukkende vedrører den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, vedtager Rådet afgørelsen om indgåelse af aftalen

a) efter godkendelse fra Europa-Parlamentet i følgende tilfælde:

i) associeringsaftaler

ii) aftale om tiltrædelse af den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder

iii) aftaler, hvorved der etableres en specifik institutionel ramme med samarbejdsprocedurer

iv) aftaler, som har betydelige budgetmæssige virkninger for Unionen

v) aftaler, som dækker områder, hvor den almindelige lovgivningsprocedure eller, når der kræves godkendelse af Europa-Parlamentet, den særlige lovgivningsprocedure finder anvendelse.

Europa-Parlamentet og Rådet kan i hastetilfælde aftale en frist for godkendelsen.

[...]

Artikel 191 i TEUF har følgende ordlyd (fremhævelser tilføjet):

Artikel 191

(tidl. artikel 174 i TEF)

1. Unionens politik på miljøområdet skal bidrage til forfølgelse af nedennævnte mål:

– bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten

– beskyttelse af menneskers sundhed

– en forsigtig og rationel udnyttelse af naturressourcerne

fremme på internationalt plan af foranstaltninger til løsning af de regionale og globale miljøproblemer, og navnlig bekæmpelse af klimaændringer.

[...]

4. Inden for rammerne af deres respektive beføjelser samarbejder Unionen og medlemsstaterne med tredjelande og med de kompetente internationale organisationer. De nærmere bestemmelser vedrørende samarbejdet, for så vidt angår Unionen, kan nedfældes i aftaler mellem denne og de pågældende tredjeparter.

Det foregående afsnit berører ikke medlemsstaternes kompetence til at forhandle i internationale organer og indgå internationale aftaler.

III - Retspraksis vedrørende retsgrundlaget

Det fremgår af Domstolens faste praksis, at "valget af hjemmel for en fællesskabsretsakt skal foretages på grundlag af objektive forhold, som gør det muligt at foretage en domstolskontrol, herunder især retsaktens formål og indhold"(2). Valget af et ukorrekt retsgrundlag kan således retfærdiggøre, at den relevante lov annulleres.

Det skal derfor i det foreliggende tilfælde afgøres, om forslaget enten:

1. forfølger et dobbelt formål eller består af to led, og det ene af disse kan bestemmes som det primære eller fremherskende formål eller led, mens det andet kun er sekundært, eller

2. samtidig forfølger flere formål eller har flere led, der på en uadskillelig måde er indbyrdes forbundne, uden at et af disse formål eller led er sekundært og indirekte i forhold til det andet.

Ifølge Domstolens praksis skal retsakten i førstnævnte tilfælde have en enkelt hjemmel, nemlig den, der kræves af det primære eller fremherskende formål eller led, mens retsakten i sidstnævnte tilfælde vil skulle vedtages med de dertil svarende forskellige hjemmeler.(3)

Juridisk tjeneste henviser til Domstolens dom i sag C-94/03, Kommissionen mod Rådet, Sml. 2006 I, s. 1, der rejste det samme spørgsmål som i Rådets afgørelse. Domstolen kom frem til følgende konklusion:

51. Henset til samtlige de ovenfor anførte bemærkninger, og som det desuden udtrykkeligt fremgår af betragtning 8 til konventionen, hvorefter der er behov for et positivt samspil mellem parternes handels- og miljøpolitik til fremme af en bæredygtig udvikling, må det således fastslås, at konventionen, dels hvad angår de formål, som forfølges, dels hvad angår dens indhold, består af to led, der på uadskillelig måde er indbyrdes forbundne, uden at et af disse led er sekundært og indirekte i forhold til et andet, og hvoraf det ene henhører under den fælles handelspolitik, mens det andet falder ind under sundheds- og miljøbeskyttelsespolitikken. I overensstemmelse med den i denne doms præmis 36 citerede retspraksis skal afgørelsen om godkendelse af denne konvention på Fællesskabets vegne derfor baseres på de to tilsvarende hjemmeler, dvs. i det foreliggende tilfælde artikel 133 EF og artikel 175, stk. 1, EF, sammenholdt med de relevante bestemmelser i artikel 300 EF.

55. Endelig bemærkes, at Fællesskabet ved at udstede afgørelsen om godkendelse af konventionen under henvisning til både artikel 133 EF og artikel 175 EF overfor de øvrige parter i konventionen viser en tilkendegivelse dels om omfanget af Fællesskabets kompetence i forhold til denne konvention, der, som det tidligere er påvist, falder ind under den fælles handelspolitik såvel som den fælles miljøpolitik, dels om fordelingen af denne kompetence mellem Fællesskabet og medlemsstaterne, en fordeling som også skal tages i betragtning ved gennemførelsen af konventionen på fællesskabsplan.

56. Henset til det ovenfor anførte skal den anfægtede afgørelse derfor annulleres, for så vidt som den alene er udstedt i henhold til artikel 175, stk. 1, EF, sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første afsnit, første punktum, EF og artikel 300, stk. 3, første afsnit, EF.

IV - Forslagets formål og indhold

Formålet med forslaget er ifølge betragtning 4 at gøre det muligt for EU at tiltræde CITES, således at EU kan spille en større rolle i arbejdet inden for rammerne af konventionen, og at gøre gennemførelsen og håndhævelsen af konventionen retligt bindende for Den Europæiske Union og dens medlemsstater. Med tiltrædelsen får EU et formelt ansvar, idet den bliver en part, der skal stå til regnskab for konventionens gennemførelse over for de øvrige parter.

I betragtning 3 anføres, at de områder, der er omfattet af CITES, vedrører miljøbeskyttelse og handel, hvilket er områder, hvor Unionen har kompetence med hensyn til forhandling, indgåelse og gennemførelse af internationale aftaler.

Et bilag til forslaget indeholder en erklæring fra EU med følgende ordlyd (fremhævelser tilføjet):

DEN EUROPÆISKE UNIONS ERKLÆRING I OVERENSSTEMMELSE MED ARTIKEL XXI, STK. 3, I KONVENTIONEN OM INTERNATIONAL HANDEL MED UDRYDDELSESTRUEDE VILDE DYR OG PLANTER

"Den Europæiske Union erklærer, at den i henhold til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 191, har kompetence til at indgå internationale aftaler og opfylde de forpligtelser, de medfører, når de bidrager til bestræbelserne på at nå følgende mål:

 bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten

 beskyttelse af menneskers sundhed

 forsigtig og rationel udnyttelse af naturressourcerne

 fremme på internationalt plan af foranstaltninger til løsning af de regionale og globale miljøproblemer, herunder klimaændringer.

Desuden træffer Den Europæiske Union foranstaltninger på EU-plan for at sikre, at det indre marked fungerer korrekt.

Den Europæiske Union har enekompetence med hensyn til foranstaltninger vedrørende toldunionen mellem dens medlemsstater og med hensyn til den fælles handelspolitik.

Den Europæiske Union erklærer, at den allerede har vedtaget retsinstrumenter, der er bindende for dens medlemsstater, og som dækker områder, der er omfattet af denne konvention, navnlig, men ikke begrænset til, Rådets forordning (EF) nr. 338/97 af 9. december 1996 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed og Kommissionens gennemførelsesforordning (EF) nr. 865/2006 af 4. maj 2006.

Den Europæiske Union erklærer endvidere, at den er ansvarlig for indfrielsen af de forpligtelser, der følger af konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter, og som er dækket af EU-retten.

Udøvelsen af Unionens kompetence udvikler sig i sagens natur løbende."

De to afsnit, der er understreget ovenfor, er blevet slettet i den tekst, som Rådet forelagde Parlamentet til godkendelse.

Præamblen til CITES-konventionen indeholder følgende betragtning 4:

I ERKENDELSE AF, at internationalt samarbejde tillige er væsentligt for beskyttelse af visse arter vilde dyr og planter mod rovdrift som følge af international handel;

V - Fastlæggelse af det korrekte retsgrundlag

I lyset af, at formålet med forslaget er at gøre gennemførelsen og håndhævelsen af CITES-konventionen retligt bindende for Den Europæiske Union og dens medlemsstater, er formålet med selve konventionen derfor af afgørende betydning for at fastslå, hvorvidt forslaget samtidig forfølger to formål, miljøbeskyttelse og handel, eller om det ene af dem kun er sekundært.

Indledningsvist bemærkes, at den forordning, der gennemfører CITES i medlemsstaterne udelukkende er baseret på retsgrundlaget for tiltag på miljøområdet. Heraf kan det udledes, at miljøbeskyttelsesformålet ikke bør betragtes som accessorisk til andre mulige formål, og at det i hvert fald skal betragtes som et af hovedformålene.

Spørgsmålet er derfor, om handelsformålet bør betragtes som accessorisk til miljøbeskyttelsesformålet. Det fremgår tydeligt af betragtning 4 i præamblen til CITES, at formålet er at bidrage til internationalt samarbejde for at beskytte arter mod rovdrift som følge af international handel. Ifølge artikel 207 i TEUF føres den fælles handelspolitik inden for rammerne af principperne og målene for Unionens optræden udadtil, hvilket i henhold til artikel 191, jf. artikel 192 i TEUF, omfatter fremme på internationalt plan af foranstaltninger til løsning af de regionale og globale miljøproblemer. Forslagets handelsaspekt kan derfor ikke kun betragtes som accessorisk til miljøbeskyttelsesformålet, navnlig når der tages højde for EU's enekompetence vedrørende den fælles handelspolitik.

Forslaget forfølger derfor samtidig to formål, nemlig miljøbeskyttelse og fair international handel. Disse to formål er derfor indbyrdes forbundne på en uadskillelig måde, uden at det ene er sekundært og indirekte i forhold til det andet. Retsgrundlaget skal derfor omfatte artikel 207 i TEUF og kan ikke udelukkende have artikel 192 i TEUF som retsgrundlag.

VI - Konklusion og anbefalinger

På baggrund af ovenstående analyse udgør artikel 192, 207 og 218 i TEUF det relevante retsgrundlag for forslaget.

Udvalget behandlede ovennævnte spørgsmål på mødet den 13. oktober 2014. På dette møde vedtog det(4) derfor (for: 15, imod: 6, hverken/eller: 0) at henstille, at det relevante retsgrundlag for forslaget til Rådets afgørelse om Den Europæiske Unions tiltrædelse af konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES) bør være artikel 192, 207 og 218, stk. 6, litra a), i TEUF.

Med venlig hilsen

Pavel Svoboda

(1)

Se Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2014 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed (omarbejdning) (P7_TA(2014)0397).

(2)

Sag C-45/86, Kommissionen mod Rådet (generelle toldpræferencer), Sml. 1987, s. 1439, præmis 5; sag

C-440/05, Kommissionen mod Rådet, Sml. 2007 I, s. 9097; sag C-411/06, Kommissionen mod Parlamentet og Rådet, Sml. 2009 I, s. 7585.

(3)

Se sag C-411/06, nævnt ovenfor, præmis 46-47.

(4)

Tilstede ved den endelige afstemning: Jean-Marie Cavada (fungerende formand, næstformand), Max Andersson, Marie-Christine Boutonnet, Daniel Buda, Kostas Chrysogonos, Therese Comodini Cachia, Mady Delvaux (næstformand), Andrzej Duda, Pascal Durand, Angel Dzhambazki, Rosa Estaràs Ferragut, Jytte Guteland, Heidi Hautala, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Dietmar Köster, Gilles Lebreton, António Marinho e Pinto, Jiří Maštálka, Angelika Niebler, Julia Reda, Evelyn Regner, Virginie Rozière, Viktor Uspaskich, Tadeusz Zwiefka.


RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

5.11.2014

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0

61

3

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Marco Affronte, Pilar Ayuso, Zoltán Balczó, Ivo Belet, Simona Bonafè, Lynn Boylan, Nessa Childers, Mireille D’Ornano, Miriam Dalli, Seb Dance, Angélique Delahaye, Jørn Dohrmann, Ian Duncan, Stefan Eck, Bas Eickhout, Eleonora Evi, José Inácio Faria, Karl-Heinz Florenz, Ashley Fox, Elisabetta Gardini, Enrico Gasbarra, Gerben-Jan Gerbrandy, Jens Gieseke, Julie Girling, Sylvie Goddyn, Matthias Groote, Françoise Grossetête, Andrzej Grzyb, Jytte Guteland, György Hölvényi, Anneli Jäätteenmäki, Jean-François Jalkh, Benedek Jávor, Josu Juaristi Abaunz, Karin Kadenbach, Syed Kamall, Kateřina Konečná, Peter Liese, Norbert Lins, Susanne Melior, Miroslav Mikolášik, Massimo Paolucci, Gilles Pargneaux, Piernicola Pedicini, Bolesław G. Piecha, Frédérique Ries, Michèle Rivasi, Teresa Rodriguez-Rubio, Annie Schreijer-Pierik, Davor Škrlec, Renate Sommer, Dubravka Šuica, Claudiu Ciprian Tănăsescu, Nils Torvalds, Glenis Willmott, Jadwiga Wiśniewska

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Renata Briano, Soledad Cabezón Ruiz, Ulrike Müller, József Nagy, Aldo Patriciello, Alojz Peterle, Christel Schaldemose, Bart Staes

Juridisk meddelelse