Procedure : 2014/2155(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0024/2015

Indgivne tekster :

A8-0024/2015

Forhandlinger :

PV 10/03/2015 - 17
CRE 10/03/2015 - 17

Afstemninger :

PV 11/03/2015 - 9.10
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2015)0062

BETÆNKNING     
PDF 208kWORD 124k
26.2.2015
PE 539.821v03-00 A8-0024/2015

om årsrapport 2013 om beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser – bekæmpelse af svig

(2014/2155(INI))

Budgetkontroludvalget

Ordfører: Georgi Pirinski

ÆNDRINGSFORSLAG
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 UDTALELSE fra REGIONALUDVIKLINGSUDVALGET
 UDTALELSE fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender
 RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om årsrapport 2013 om beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser – bekæmpelse af svig

(2014/2155(INI))

Europa-Parlamentet,

–       der henviser til artikel 325, stk. 5, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–       der henviser til sine beslutninger om tidligere årsrapporter fra Kommissionen og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF),

–       der henviser til Kommissionens rapport af 17. juli 2014 med titlen "Beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser – Bekæmpelse af svig – Årsrapport 2013" (COM(2014)0474) og de ledsagende arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene (SWD(2014)0243, SWD(2014)0244, SWD(2014)0245, SWD(2014)0246, SWD(2014)0247 og SWD(2014)0248),

–       der henviser til OLAF's årsrapport 2013,

–       der henviser til aktivitetsrapporten fra OLAF-Overvågningsudvalget for perioden februar 2013 til januar 2014,

–       der henviser til Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2013 med institutionernes svar,

–       der henviser til Kommissionens meddelelse af 29. september 2014 om "Beskyttelse af Den Europæiske Unions budget indtil udgangen af 2013" (COM(2014)0618),

–       der henviser til Kommissionens rapport af 3. februar 2014 om "Bekæmpelse af korruption i EU" (COM(2014)0038),

–       der henviser til rapporten "Special Eurobarometer 397" om korruption,

–       der henviser til Kommissionens rapporter om momsgabet,

–       der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 250/2014 af 26. februar 2014 om oprettelse af et program til fremme af aktiviteter til beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser (Hercule III-programmet) og om ophævelse af afgørelse nr. 804/2004/EF(1),

–       der henviser til forslag til Rådets forordning af 17. juli 2013 om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed (COM(2013)0534),

–       der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999(2),

–       der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 11. juli 2012 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (COM(2012)0363),

–       der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(3),

–       der henviser til sin beslutning af 15. september 2011 om EU's bestræbelser med hensyn til bekæmpelse af korruption, sin erklæring af 18. maj 2010 om Unionens bestræbelser for at bekæmpe korruption(4) og Kommissionens meddelelse af 6. juni 2011 med titlen "Bekæmpelse af korruption i EU" (COM(2011)0308)(5),

–       der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser(6),

–       der henviser til FN's konvention om bekæmpelse af korruption,

–       der henviser til Europarådets civilretskonvention om korruption og Europarådets strafferetskonvention om korruption,

–       der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–       der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelser fra Regionaludviklingsudvalget og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0024/2015),

A.     der henviser til, at EU-budgettet, som alle medlemsstater bidrager forholdsmæssigt til på grundlag af fælles objektive kriterier, yder støtte til gennemførelsen af Unionens politikker og repræsenterer et udtryk for enhed og et instrument til fremme af den europæiske integration;

B.     der henviser til, at beskyttelse af EU's finansielle interesser sammen med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning bør sikre, at budgetindtægter og -udgifter bidrager til opfyldelsen af EU's prioriteringer og mål og til at øge borgernes tillid ved at forsikre dem om, at deres penge bruges på en gennemsigtig måde i fuld overensstemmelse med EU's målsætninger og politikker samt i EU-borgernes interesse;

C.     der henviser til, at mangfoldigheden af retlige og administrative systemer i medlemsstaterne gør det til en udfordring at overvinde uregelmæssigheder og bekæmpe svig, selv om enhver ukorrekt brug af EU-midler ikke blot indebærer individuelle, men også kollektive tab og skader de enkelte medlemsstaters interesser og unionens interesser som helhed;

D.     der henviser til, at Kommissionen for at forbedre de eksisterende foranstaltninger, som f.eks. svigkonventionen, til bekæmpelse af svig, korruption, hvidvaskning af penge og andre ulovlige aktiviteter, som berører Unionens finansielle interesser, har forelagt to forslag til strafferetlige instrumenter, nemlig direktivet om beskyttelse af finansielle interesser og forordningen om en europæisk anklagemyndighed, som har til formål at sikre en mere effektiv og bedre beskyttelse af skatteydernes penge i hele det europæiske område med frihed, sikkerhed og retfærdighed;

E.  der henviser til, at bekæmpelse af svig, korruption og hvidvaskning af penge i Unionen bør være en prioritering i fællesskabsinstitutionernes politiske indsats, og at politisamarbejde og retligt samarbejde mellem medlemsstaterne derfor er afgørende;

1. Afsløring og indberetning af svig og andre uregelmæssigheder

1.      understreger, at det både påhviler Kommissionen og medlemsstaterne at træffe alle foranstaltninger til at bekæmpe svig, korruption og alle andre former for ulovlige aktiviteter, der skader Unionens finansielle interesser, i overensstemmelse med bestemmelserne i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde; påpeger, at et tæt samarbejde og en tæt samordning mellem Kommissionen og medlemsstaterne er af afgørende betydning for at sikre en effektiv beskyttelse af Unionens finansielle interesser, og at det bør prioriteres at styrke disse områder og gøre dem så effektive som muligt; påpeger, at beskyttelsen af Unionens finansielle interesser både for så vidt angår indtægts- og udgiftssiden kræver det samme niveau af årvågenhed;

2.      tager Kommissionens rapport "Beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser – Bekæmpelse af svig – Årsrapport 2013" (Kommissionens "årsrapport") til efterretning; glæder sig over den brede vifte af retlige og administrative foranstaltninger, som Kommissionen har truffet siden 2011, hvorved der opstår et nyt scenarie for yderligere fremme af politikken til beskyttelse af Unionens finansielle interesser; understreger, at den nuværende mangel på resultater med hensyn til bekæmpelse af svig ikke skyldes manglende lovgivning, men manglende gennemførelse; kræver, at Kommissionen i den næste rapport reagerer hurtigere på de krav, som Parlamentet har fremsat i sine tidligere årsrapporter om beskyttelse af finansielle interesser;

3.      minder om, at beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser er særlig vigtig set i lyset af den økonomiske krise, som medlemsstaterne for tiden oplever, og de utilstrækkelige ressourcer i EU-budgettet; understreger, at EU’s midler skal forvaltes ordentligt og anvendes på den mest effektive måde;

4.      bemærker, at der i 2013 blev indberettet 15 779 uregelmæssigheder til Kommissionen, heraf 14 170 ikke-svigagtige uregelmæssigheder og 1 609 uregelmæssigheder indberettet som svig, som omfattede et samlet beløb på omkring 2,14 mia. EUR, hvoraf omkring 1,76 mia. EUR var forbundet med udgifter, svarende til 1,34 % af samtlige betalinger, og hvor de resterende 380 mio. EUR udgjorde 1,86 % af de opkrævede traditionelle egne bruttoindtægter;

5.      bemærker, at antallet af ikke-svigagtige uregelmæssigheder, der blev indberettet i 2013, steg med 17 % i forhold til 2012, selv om den samlede finansielle virkning af disse indberettede uregelmæssigheder faldt til omkring 1,84 mia. EUR eller 36 % mindre end det foregående år; bemærker desuden, at antallet af uregelmæssigheder indberettet som svig i 2013 steg med hele 30 % i forhold til 2012, mens deres finansielle virkning, som omfattede 309 mio. i EU-støtte, faldt med 21 %;

6.      bemærker, at der i Kommissionens årsrapport 2013 – på grund af tilgængeligheden af nye oplysninger som følge af betydelige ændringer i den måde, hvorpå medlemsstaterne og Kommissionen indberetter uregelmæssigheder – er sket et fokusskift fra uregelmæssigheder i generelle vendinger til uregelmæssigheder, der indberettes som svig; opfordrer Kommissionen til at bevare denne tilgang i sine fremtidige årsrapporter om beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser – bekæmpelse af svig; opfordrer imidlertid på det kraftigste Kommissionen til yderligere at øge tilgængeligheden af oplysninger og forbedre analyserne af omfanget, formerne og virkningen af ikke-svigagtige uregelmæssigheder i lyset af det betydeligt høje antal af denne form for uregelmæssigheder og den dertil knyttede negative monetære virkning, som påvirker EU's finansielle interesser negativt;

7.      er bekymret over, at inddrivelsesraten for sager om svig i 2013 kun er på 23,74 %, hvilket er under gennemsnittet på 33,5 % for perioden 2008-2012; påpeger, at inddrivelsesraten for indberettede sager om uregelmæssigheder for 2013 er 67,9 %; fremhæver det ansvar, der påhviler medlemsstaternes myndigheder og Kommissionens tjenestegrene med hensyn til at inddrive de beløb, der uretmæssigt er blevet udbetalt, og opfordrer dem til behørigt at påtage sig dette ansvar og i betydelig grad øge inddrivelsesraten i forbindelse med svig, som er betydeligt lavere end inddrivelsesraten for ikke-svigagtige uregelmæssigheder;

8.      kræver, at Kommissionen påtager sig det fulde ansvar for inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb fra EU-budgettet og indfører ensartede rapporteringsprincipper i alle medlemsstater med henblik på indsamling af passende, sammenlignelige og præcise data;

9.      konstaterer, at den overordnede udvikling i afsløring og rapportering af mulige uregelmæssigheder indberettet som svig i de seneste fem år viser et langsomt fald, men at antallet af uregelmæssigheder indberettet som ikke-svigagtige, har været progressivt stigende; anmoder Kommissionen om at foretage en mere tilbundsgående undersøgelse af de vigtigste årsager, der ligger til grund for denne stigning, og foretage en analyse, der besvarer spørgsmålet om, hvorvidt denne udvikling skyldes et skift i retning af afsløring af sager om uregelmæssigheder, eller måden hvorpå medlemsstaterne kategoriserer sagerne;

10.    bemærker, at set i et femårsperspektiv er inddrivelsesraten for uregelmæssigheder indberettet som svig 54,4 % og for ikke-svigagtige uregelmæssigheder 63,9 %; opfordrer indtrængende Kommissionen til at forbedre inddrivelsesprocessen yderligere og gøre den mere rettidig;

11.    er overbevist om, at de strafferetlige midler i direktivet om beskyttelse af finansielle interesser kun vil være effektive, hvis de kan bruges til at udarbejde en klar definition af overtrædelser vedrørende beskyttelse af finansielle interesser, minimums- og maksimumrammer for fængselsstraffe, der finder anvendelse i alle deltagende medlemsstater, og minimumsbestemmelser om forældelsesfrister, og såfremt bestemmelser derefter gennemføres ensartet og effektivt af alle medlemsstater;

Indtægter – egne indtægter

12.    glæder sig over, at 98 % af de traditionelle egne indtægter opkræves uden væsentlige problemer, hvor uregelmæssigheder indberettet som svig tegner sig for 0,29 % af de fastlagte traditionelle egne bruttoindtægter (til en værdi af 61 mio. EUR), og andre uregelmæssigheder for 1,57 % af de traditionelle egne indtægter (til en værdi af 327,4 mio. EUR); bemærker, at de sager om svig og uregelmæssigheder, der blev opdaget i 2013, beløb sig til 380 mio. EUR, hvoraf i alt 234 mio. EUR blev inddrevet af medlemsstaterne; bemærker især, at denne inddrivelsesrate på 62 % for traditionelle egne indtægter i 2013 er det bedste resultat, der er opnået i løbet af det seneste årti;

13.    er bekymret over, at hovedparten af de fastlagte fordringer i OWNRES-databasen i EU‑28 i 2013 var knyttet til toldproceduren "overgang til fri omsætning", både hvad angår sager om svig (93 %) og uregelmæssigheder (87 %); opfordrer Kommissionen til at træffe passende foranstaltninger, der tager sigte på at styrke toldproceduren "overgang til fri omsætning", således at den i mindre grad bliver genstand for sager om svig og uregelmæssigheder; udtrykker sin bekymring over den kendsgerning, at adskillige EIB‑finansierede projekter er blevet berørt af korruption og svig; mener, at det EIB‑dokument, som er dateret den 8. november 2013, og som definerer EIB's politik om forebyggelse af og afskrækkelse fra korruptionspraksis, svig, hemmelig samordning, tvang, obstruktion, hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, er et udtryk for en mangel på tilstrækkelig kontrol i et antal sager i forbindelse med gennemførelsen af EIB‑finansierede projekter; anmoder derfor om, at der i tilfælde af, at der foreligger beviser for svig og korruption, stilles krav om, at EIB skal suspendere og/eller blokere enhver planlagt eller igangværende finansiering af det berørte projekt;

14.    glæder sig over Den Europæiske Unions undertegnelse i 2013 af FN-protokollen til udryddelse af ulovlig handel med tobaksprodukter; bemærker, at 15 medlemsstater har undertegnet protokollen, men at den på nuværende tidspunkt kun er ratificeret af Østrig; anmoder derfor de resterende medlemsstater om at færdiggøre deres respektive ratifikationsprocesser snarest muligt;

15.    understreger, at indsmugling af højtbeskattede varer medfører betydelige tab af indtægter til EU's og medlemsstaternes budgetter, og at det direkte tab i toldindtægter som følge af cigaretsmugling alene skønnes at udgøre mere end 10 mia. EUR årligt; henleder desuden opmærksomheden på handelen med varemærkeforfalskede varer, som er til skade for både medlemsstaternes skattemyndigheder og virksomheder i EU;

16.    henviser til det igangværende arbejde for at forbedre bruttonationalindkomstdataene (BNI) og til de problemstillinger, der rejses i Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 11/2013, hvori der opfordres til en kortere og mere fokuseret kontrol af BNI-tallene samt forbedret rapportering og samordning af resultaterne, således at BNI-systemet bliver endnu mere pålideligt i sit bidrag til beregningen af EU's indtægter;

17.    fremhæver, at momsgabet i mange medlemsstater er konstant højt på grund af momssvig og -undgåelse; understreger, at Kommissionen har beføjelse til at kontrollere og overvåge de foranstaltninger, der træffes medlemsstaterne; opfordrer derfor Kommissionen til at anvende sine beføjelser fuldt ud med henblik på at hjælpe medlemsstaterne i deres bestræbelser på at bekæmpe momssvig og skatteundgåelse;

18.    konstaterer endvidere, at medlemsstaterne i 2013 registrerede 133 sager om indsmuglede cigaretter, hvilket involverede traditionelle egne indtægter anslået til omkring 7 mio. EUR; understreger, at denne udvikling udgør et kraftigt fald sammenlignet med 2012, hvor der var indberetninger om 224 sager til omkring 25 mio. EUR; er dybt bekymret over, at Danmark, Estland, Spanien, Frankrig, Cypern, Luxembourg, Portugal, Slovenien, Slovakiet og Sverige ikke indberettede nogen sager om indsmuglede cigaretter til Kommissionen i 2013, og sætter spørgsmålstegn ved effektiviteten af indberetningsproceduren i disse medlemsstater; insisterer på, at alle medlemsstater indberetter sager om smugling og varemærkeforfalskning til Kommissionen på nøjagtig og rettidig vis, således at der bliver bedre mulighed for at beregne de traditionelle egne indtægter, som påvirkes negativt;

19.    noterer sig, at Kommissionen vil offentliggøre en undersøgelse om gennemførligheden af et følge- og sporingssystem for tobaksvarer; understreger, at dette er et kæmpe skridt fremad i bekæmpelsen af smugling; kræver, at Kommissionen designer og implementerer et åbent og konkurrencedygtigt følge- og sporingssystem, således at udformningen og måden, hvorpå systemet implementeres, ikke begunstiger én eller blot nogle enkelte tjenesteudbydere;

20.    bemærker, at medtagelse af den usynlige økonomi i de nationale regnskaber bør bidrage til at sikre mere fuldstændige og pålidelige BNI-data, og opfordrer Kommissionen og Eurostat til at udvide samarbejdet med de nationale statistikkontorer for at sikre, at dette element håndteres på en ensartet og sammenlignelig måde i alle medlemsstater under anvendelse af de nyeste oplysninger;

Systemet til verifikation af punktafgiftspligtige varers omsætning

21.      minder om, at

–  Parlamentet i sin beslutning af 3. april 2014 om årsrapport 2012 om beskyttelse af Unionens finansielle interesser(7) bemærkede, at der var blevet konstateret et øget misbrug af systemet til verifikation af punktafgiftspligtige varers omsætning (EMCS) blandt kriminelle grupper, og at Parlamentet var overbevist om, at der ikke er tilstrækkelige fysiske kontroller af varer, der transporteres under EMCS

–  Kommissionen bør give Parlamentet en opdatering over, hvilke foranstaltninger der er truffet for at øge de fysiske kontroller, i den kommende årsrapport 2014 om beskyttelse af Unionens finansielle interesser

–  adgangsrettighederne til EMCS bør skærpes med henblik på at inkludere oplysninger om hidtidig overholdelse, inden en handel indledes, så det bliver muligt at tildele virksomheder status som "bemyndiget økonomisk operatør" ("pålidelig økonomisk aktør"), således at det kun er sådanne virksomheder der kan få tilladelse til at operere under EMCS

–  Parlamentet anmodede Kommissionen om at fremlægge resultaterne af de aktuelle undersøgelser vedrørende behovet for at ændre direktiv 2008/118/EF

–  den kontrol, som medlemsstaterne foretager af de personer og virksomheder, der anvender registret, skal være mere håndfast og omfattende

–  Kommissionen bør forklare hvilke foranstaltninger, der er truffet, vedrørende en større grad af samarbejde med skattemyndigheder, eftersom varer let kan fortoldes forkert med henblik på at undgå punktafgifter

–  de tilladte frister for punktafgiftspligtige varers bevægelser mellem autoriserede lagre er urealistisk lange, således at der er mulighed for flere bevægelser og omlægninger på samme angivelse, inden leveringsdatoen indtastes i systemet; gentager derfor sit krav om, at afsenderen straks informerer den kompetente myndighed i den medlemsstat, der er angivet som bestemmelsessted, og det nye bestemmelsessted om ændringerne

–  Parlamentet har krævet, at den maksimalt tilladte frist for indsendelse af rapporten om modtagelse af punktafgiftspligtige varer skal være én arbejdsdag, og forlanger endvidere, at rejsetiden skal beregnes og angives for hver enkelt transport baseret på det anvendte transportmiddel og på afstanden mellem afsendelsesstedet og bestemmelsesstedet; anmoder Kommissionen om at underrette Parlamentet, når disse krav er gennemført

–  de garantier, der kræves i forbindelse med etablering af frilagre, er for lave i forhold til værdien af de punktafgiftspligtige varer, og at Parlamentet derfor opfordrede Kommissionen til at indføre en variabel afhængig af varernes art og den faktiske handel; anmoder Kommissionen om at blive underrettet, når disse krav er gennemført

–  Parlamentet er bekymret over, at medlemsstaterne har indført deres egne EMCS-systemer på grundlag af Kommissionens bredt definerede krav; gentager sin opfordring til Kommissionen om at tage initiativ til at indføre et mere ensartet system i hele EU;

Udgifter

22.    henleder opmærksomheden på, at antallet af uregelmæssigheder, der indberettes som svig i tilknytning til EU's udgifter, er steget med alarmerende 76 %, og opfordrer indtrængende de kompetente myndigheder til at træffe alle de nødvendige foranstaltninger for at forhindre en sådan negativ tendens i de kommende år;

23.    opfordrer til, at der fremlægges forslag til at nedbringe antallet af udgiftsprogrammer, navnlig når disse delvist overlapper hinanden, og til så vidt muligt at målrette programmerne mod de medlemsstater, der har størst behov for støtte, således at ikke alle programmer nødvendigvis fremmer aktiviteter i alle medlemsstater;

24.    udtrykker bekymring over, at antallet af generelle uregelmæssigheder, men især svigagtige handlinger, inden for landbrugssektoren steg betragteligt i 2013 i forhold til i 2012; bemærker, at der i 2013 dukkede en ny, væsentlig overtrædelsestendens op, med henvisning til at "støttemodtageren ikke havde den ønskede kvalitet", og at der i denne forbindelse blev indberettet 51 sager om uregelmæssigheder indberettet som svig; bemærker, at disse tendenser kræver målrettede foranstaltninger, der på den ene side tager sigte på at afskaffe praksisser, som potentielt kan føre til uagtsomme overtrædelser, og på den anden side på aggressivt at bekæmpe korrupt og kriminel adfærd;

25.    erkender, at medlemsstaterne inden for områderne landbrug og udvikling af landdistrikter inddrev 197 mio. EUR fra støttemodtagerne i regnskabsåret 2013, mens der stadig mangler at blive inddrevet 1 318,3 mio. EUR ved årets udgang, hvoraf 1 097,1 mio. EUR er udestående til EU-budgettet efter anvendelse af 50/50-mekanismen; er bekymret over, at inddrivelsesraten for Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) ligger under det samlede gennemsnit, og at ikke en gang halvdelen af de uregelmæssigheder, der blev opdaget i 2009, var blevet inddrevet ved udgangen af 2013;

26.    påpeger de betydelige indbyrdes forskelle medlemsstaterne imellem for så vidt angår deres evne til at inddrive uretmæssige betalinger, der er afsløret i forbindelse med den fælles landbrugspolitik, og opfordrer indtrængende de medlemsstater, der har en inddrivelsesrate under 33 %, til at forbedre deres resultater betydeligt i 2015 og de følgende år;

27.    anerkender, at medlemsstaterne efter reformen af den fælles landbrugspolitik i 2013 nyder godt af en større grad af fleksibilitet i gennemførelsen af politikken og navnlig har lov til at tilpasse den til deres regionale eller nationale kapaciteter og prioriteringer og foretage overførsler mellem dens forskellige søjler; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at denne øgede fleksibilitet ikke er på bekostning af overvågnings- og evalueringssystemerne; bemærker desuden, at Kommissionen inden for rammerne af den nye fælles landbrugspolitik arbejder på en forenklingsdagsorden; opfordrer Kommissionen til at bringe forenklingsdagsordenen i fuldstændig overensstemmelse med GD AGRI's strategi for bekæmpelse af svig og bibeholde balancen mellem forenkling og forsvarlig forvaltning af EU-midler ved at sørge for, at der er tilstrækkelige kontroller;

28.    forventer, at den væsentlige stigning på 475 % i antallet af uregelmæssigheder, som blev indberettet inden for fiskerisektoren i 2013, udgør et enestående toppunkt for det pågældende år og er forbundet med den forsinkede gennemførelse af programmer i sektoren, og at stigningen ikke kommer til at repræsentere en negativ tendens, som kan undergrave opfattelsen af værdien af EU's fiskeripolitik;

29.    bemærker med bekymring, at der inden for samhørighedspolitikken er sket en stigning på 15 % i antallet af indberettede uregelmæssigheder; bemærker imidlertid også, at der er registreret et fald på 49 % i de beløb, der har været involveret i ikke-svigagtige uregelmæssigheder, og et fald på 22 % i forbindelse med svig;

30.    beklager imidlertid manglen på oplysninger om de beløb, der skal inddrives, og om de inddrivelsesrater, der specifikt vedrører samhørighedspolitikken for regnskabsåret 2013; opfordrer Kommissionen til at fremlægge detaljerede oplysninger om dette spørgsmål i den kommende årsrapport;

31.    glæder sig over, at antallet at tilfælde, der i 2013 blev indberettet som svig i forbindelse med Den Europæiske Socialfond, var 40 % lavere end i 2009 og 2010, og at 2013 var det tredje år i træk, hvor denne positive tendens blev opretholdt;

32.    bemærker med tilfredshed, at den administrative kontrol, kontrollen på stedet og revisionen i programmeringsperioden 2007-2013 førte til et betydeligt højere niveau på 63 % af afsløring af tilfælde af svig – i forhold til et niveau på under 20 % i den foregående syvårsperiode – selv om der var et lille fald til 55 % i 2013;

33.    bemærker, at Kommissionen i 2013 skred til 217 afbrydelser af betalinger inden for samhørighedspolitikken, og at 131 af disse stadig var åbne ved årets udgang og omfattede en sum på næsten 2 mio. EUR; anerkender endvidere, at Kommissionen vedtog fire suspensionsafgørelser i 2013 og to i januar 2014;

34.    bemærker, at 321 uregelmæssigheder, der var indberettet som svig, og 4 672 uregelmæssigheder, der var indberettet som andre uregelmæssigheder, var relateret til samhørighedspolitikken; anerkender, at antallet af indberetninger i begge kategorier er steget med 15 % i forhold til 2012, og at det som i tidligere år er inden for området samhørighedspolitik, man finder den største andel af beløb, der involverer uregelmæssigheder (63 %); påpeger imidlertid, at de tilsvarende beløb i begge kategorier faldt, at der kan konstateres en gradvis forbedring på grundlag af erfaringer fra tidligere år, og at samhørighedspolitikken for første gang ikke var det budgetudgiftsområde, hvor flest uregelmæssigheder blev indberettet som svig;

35.    erkender, at der i 2013 blev indberettet 33 uregelmæssigheder som svig i forbindelse med førtiltrædelsesbistand, som omfattede en sum på 14,4 mio. EUR, og at disse uregelmæssigheder fortrinsvis var knyttet til det særlige tiltrædelsesprogram inden for landbrug og udvikling af landdistrikter (Sapard); bemærker endvidere, at ni uregelmæssigheder indberettet som svig, der omfattede en sum på 1,2 mio. EUR, blev indberettet under førtiltrædelsesinstrumentet (IPA); bemærker, at inddrivelsesraterne for førtiltrædelsesbistand mellem 2003 og 2013 nåede op på hhv. 37,36 % og 29,22 % for sager om uregelmæssigheder og sager om svig; opfordrer Kommissionen og de lande, der modtager førtiltrædelsesbistand, om at træffe foranstaltninger for at sikre en højere inddrivelsesrate under førtiltrædelsesinstrumentet;

36.    bemærker, at de henstillinger, Kommissionen kom med til medlemsstaterne i 2012 – navnlig om koordineringstjenesterne for bekæmpelse af svig, de fælles bestemmelser om svig, reformen af offentlige udbud, uregelmæssighederne indberettet som svig samt systemerne for undersøgelser og kontroller og for risikovurdering – i det store hele var passende, og finder det beklageligt, at en række af problemstillingerne ikke er blevet helt løst; bemærker for eksempel, at ikke alle medlemsstater har iværksat forberedelser til gennemførelsen af den flerårige finansielle ramme (FFR) 2014-2020 og bestemmelserne deri om at forhindre svig; opfordrer medlemsstaterne til at følge op på Kommissionens henstillinger fra 2012 og sikre, at dem, som Kommissionen fremsatte i sin rapport fra 2011, følges fuldt ud, samt til at fremlægge en begrundet redegørelse for tilfælde, hvor det ikke er muligt at følge henstillingerne;

2. Konstaterede problemer og nødvendige foranstaltninger

37.    fremhæver sine betænkeligheder vedrørende de vedvarende trusler mod EU-budgettet, der stammer fra såvel manglende overholdelse af bestemmelserne (ikke-svigagtige uregelmæssigheder) som fra forsætlige uregelmæssigheder og forbrydelser (dvs. svig); fastholder, at der er behov for et styrket samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen for at sikre relevante og passende foranstaltninger og midler til at undgå og rette op på ikke-svigagtige uregelmæssigheder og bekæmpe svig;

38.    understreger, at den situation, at medlemsstaterne ikke indsender data rettidigt eller indsender ukorrekte data, har været tilbagevendende i mange år; gentager sin bekymring om, at medlemsstaterne fortsat anvender forskellige metoder til at afsløre og rapportere om ikkesvigagtige uregelmæssigheder, herunder på området for samhørighedspolitik og på landbrugsområdet, og at der i visse tilfælde anvendes ikkestandardiserede fortolkninger i forbindelse med anvendelsen af lovgivningen; påpeger, at dette gør det umuligt for Parlamentet, Kommissionens og OLAF at foretage sammenligninger, gennemføre objektive vurderinger og fremsætte henstillinger; opfordrer Kommissionen til at udvikle fælles retningslinjer og indikatorer med henblik på at mindske forskellen mellem medlemsstaternes metoder og til at udvikle en ensartet og omfattende informationsdatabase om de uregelmæssigheder, der faktisk er undersøgt, og om de foranstaltninger, der er blevet truffet, herunder tilfælde af svig og korruption, der involverer tjenestemænd, og dermed give myndighederne og borgerne troværdige, sammenlignelige og centraliserede oplysninger med henblik på at kunne gennemføre effektive korrigerende foranstaltninger og foretage en objektiv vurdering af, hvor alvorlige overtrædelserne egentlig er – og ikke bare opfattes som – samt af de ansvarlige parter;

39.    er bekymret over den omstændighed, at for så vidt angår de indtægtsordrer, der kunne kategoriseres som uregelmæssigheder (både indberettet som svig og indberettet som ikke-svigagtige), som blev udstedt mellem 2009 og 2013 under central forvaltning, var det gennemsnitlige tidsrum mellem uregelmæssighedens indtræden og afsløringen af den 3,4 år: mere end halvdelen af sagerne (54 %) blev afsløret inden for fire år efter det år, hvor uregelmæssigheden blev begået, mens tidsrummet i den anden halvdel (46 %) af sagerne varierede mellem fire og tretten år; minder om, at der iværksættes yderligere procedurer, efter at en uregelmæssighed er afsløret (indtægtsordrer, OLAF-undersøgelser etc.); anmoder Kommissionen om at få undersøgt den gennemsnitlige, minimale og maksimale "livscyklus" for en afsløret uregelmæssighed under central forvaltning;

40.    er ligeledes bekymret over, at den gennemsnitlige forsinkelse mellem uregelmæssighedens indtræden, afsløringen af den og endelig indberetningen heraf til Kommissionen er 6,3 år i landbrugssektoren og 2,75 år i andre sektorer; minder om, at der iværksættes yderligere procedurer, efter at en uregelmæssighed er afsløret (indtægtsordrer, OLAF-undersøgelser etc.); anmoder Kommissionen om at få undersøgt den gennemsnitlige, minimale og maksimale "livscyklus" for en afsløret uregelmæssighed under delt forvaltning for hver politiksektor;

41.    erkender, at kategorien andre uregelmæssigheder ofte skyldes et utilstrækkeligt kendskab til reglerne, komplekse krav og lovgivningsmæssige bestemmelser; påpeger, at ændringer i bestemmelserne om både indtægter og udgifter, herunder bestemmelser, der sigter mod forenkling, tager tid at blive vedtaget af de myndigheder, der er ansvarlige for deres korrekte gennemførelse; opfordrer i denne forbindelse indtrængende medlemsstaterne og Kommissionen til at samordne fortolkningen og den stringente anvendelse af de retlige rammer bedre, at gennemføre målrettede og rettidige foranstaltninger til at styrke den administrative kapacitet i såvel de offentlige administrationer og blandt interessenter, herunder civilsamfundsorganisationer, bl.a. ved hjælp af vejledning og uddannelse og ved at indføre ordninger til fastholdelse af kvalificerede og kompetente medarbejdere; opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at foretage en midtvejsevaluering af, hvorvidt samhørighedspolitikkens nye reguleringsmæssige struktur yderligere forebygger og mindsker risikoen for uregelmæssigheder, og til at overveje muligheden for større reguleringsmæssig forenkling for så vidt angår eksisterende regler;

42.    finder, at de medlemsstater, der selv opdager og indberetter uregelmæssigheder, herunder svig, bør støttes og tilskyndes til yderligere at forbedre deres indberetnings- og forvaltningssystemer; giver udtryk for bekymring over Kommissionens manglende evne til at fastslå, hvorvidt det lave antal uregelmæssigheder og tilfælde af svig, der er afsløret i visse medlemsstater, og de store forskelle i antallet af sager, der indberettes for forskellige år, skyldes ineffektive kontrolsystemer i de pågældende medlemsstater;

43.    beklager, at det kun er nogle medlemsstater, der bevilger passende ressourcer til at bekæmpe svig, og finder det uacceptabelt, at visse medlemsstater i tilfælde af svigagtige uregelmæssigheder udelukkende anvender korrigerende foranstaltninger uden yderligere efterforskning af den potentielle lovovertrædelse og uden at pålægge de ansvarlige sanktioner, hvorved de pågældende medlemsstater hverken formår at beskytte EU's eller de enkelte skatteborgeres finansielle interesser ordentligt; bemærker, at statistikker, som medlemsstaterne har fremlagt over straffesager og over disse sagers udfald, er ufuldstændige, hvilket gør det svært at evaluere effektiviteten af efterforskningen af svig og af procedurerne i medlemsstaterne; mener derfor, at vedtagelsen af lovgivning om indførelse af strafferetligt ansvar på EU-niveau og om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed som et redskab til at indlede og koordinere undersøgelser af sådanne uregelmæssigheder bør være et stærkt incitament til ikke at begå kriminelle handlinger og til at følge en retfærdig procedure i forbindelse med retsforfølgelse og sanktionering af korrupt eller kriminel adfærd, som skader EU's finansielle interesser;

44.    er af den opfattelse, at effektiv indsats mod korruption er mulig, hvis de strafferetlige foranstaltninger respekteres og suppleres med andre foranstaltninger, såsom større gennemsigtighed og ansvarlighed; fastholder derfor, at medlemsstaterne skal udvise stærk politisk vilje i forbindelse med den effektive bekæmpelse af korruption både på nationalt plan og på EU-plan gennem vedtagelse af effektiv korruptionsbekæmpelseslovgivning og videreførelse af de eksisterende forslag på EU-plan, og opfordrer borgerne til på en overbevisende måde at lægge pres på regeringerne for at få disse til energisk at forfølge meningsfulde politikker til bekæmpelse af korruption;

45.    hilser den første antikorruptionsrapport fra februar 2014 velkommen som et værdifuldt redskab til at overvåge og evaluere de bestræbelser, som er blevet gjort i forbindelse med bekæmpelsen af korruption, og bekræfter endnu en gang den særlige betydning af at intensivere udvekslingen af nuværende god praksis, som er fremhævet i rapporten. glæder sig ligeledes over Kommissionens meddelelse om bekæmpelse af korruption i EU (COM(2011)0308), som undersøger de nødvendige skridt til en bedre gennemførelse af de eksisterende korruptionsbekæmpelsesinstrumenter og kommer med forslag til, hvordan der kan indarbejdes stærkere korruptionsbekæmpelseshensyn på en række interne og eksterne politikområder; bemærker imidlertid, at det er vigtigt at udvide korruptionsbekæmpelsesrapportens rammer, så den indbefatter det grænseoverskridende element af korruption og korruption på EU-plan og en vurdering af de foranstaltninger, der er truffet for yderligere at forbedre EU-institutionernes integritet, og understreger, at der er behov for en fuldt dækkende og sammenhængende korruptionsbekæmpelsesstrategi, som omfatter alle EU-politikker og bl.a. tackler de bekymringer, der blev bragt frem i EU's første rapport om korruptionsbekæmpelse; anmoder Kommissionen om at aflægge rapport til Parlamentet og Rådet om EU-institutionernes gennemførelse af deres interne antikorruptionspolitikker, herunder om opfyldelsen af deres forpligtelser i medfør af FN's konvention mod korruption;

46.    fremhæver behovet for struktureret samordning mellem forvaltningsmyndigheder og korruptionsbekæmpelsesorganer og betydningen af samordning og udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne og mellem forskellige myndigheder inden for samme medlemsstat for så vidt muligt at ensrette tilgangen til bekæmpelse af svig; opfordrer Kommissionen til at oprette en mekanisme for udveksling af oplysninger mellem de nationale kompetente myndigheder med henblik på at muliggøre en krydssammenligning af regnskaberne vedrørende transaktionerne mellem to eller flere medlemsstater for at bidrage til at opdage alle tværnationale svigagtige handlinger inden for rammerne af den nye FFR 2014-2020 for så vidt angår makrokategorien i de europæiske struktur- og investeringsfonde – (Den Europæiske Socialfond – ESF), Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Samhørighedsfonden, Den europæiske Landbrugsfond for udvikling af landdistrikterne, Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF) – med henblik på at sikre en horisontal tilgang til at beskytte Den Europæiske Unions finansielle interesser;

47.    understreger, at større gennemsigtighed, der giver mulighed for behørig kontrol, er nøglen til at afsløre svigordninger; minder om, at Parlamentet i de foregående år indtrængende opfordrede Kommissionen til at træffe foranstaltninger for at sikre one-stop-gennemsigtighed i relation til alle modtagere af EU-midler fra alle medlemsstater ved på Kommissionens websted at offentliggøre alle modtagere af EU-midler, uafhængigt af midlernes administrator og baseret på standardoplysninger, som alle medlemsstater skal fremlægge på mindst ét af EU's officielle sprog; opfordrer medlemsstaterne til at samarbejde med og forelægge Kommissionen detaljerede og pålidelige oplysninger om modtagerne af EU-midler forvaltet af medlemsstaterne; beklager, at dette tiltag ikke er blevet gennemført og opfordrer Kommissionen til straks at sikre dets gennemførelse; beklager den kendsgerning, at Kommissionen ikke har taget hensyn til denne opfordring, som er blevet fremsat gentagne gange;

48.    opfordrer Kommissionen til at fremme passende lovgivning vedrørende beskyttelse af whistleblowere, adgang til oplysninger og gennemsigtighed i lobbyvirksomhed, idet dette er nødvendigt for at sikre civilsamfundets kontrol med regeringer og EU-institutioner og underlægge deres praksis offentlig kontrol, samt til at anvende EU-midler til at støtte uafhængige organisationers arbejde på dette område, bl.a. til at indføre økonomisk støtte til undersøgende journalistik på tværs af grænserne;

49.    tilskynder Kommissionen til yderligere at styrke sin overvågningsrolle i forbindelse med udgifter på EU-budgettet gennem revision, kontrol og inspektion, handlingsplaner til afhjælpning og advarselsskrivelser forud for forelæggelse af betalingsanmodninger; opfordrer medlemsstaterne og deres myndigheder til at øge deres indsats og udnytte deres potentiale for at afsløre og korrigere fejl, før de anmoder om godtgørelse fra Kommissionen, ved at gøre fuld brug af de oplysninger, de har til rådighed; understreger i denne henseende den særlige værdi, som forebyggende foranstaltninger har med henblik på at undgå uretmæssige udbetalinger og derved overflødiggøre behovet for efterfølgende tiltag til inddrivelse af uretmæssigt tilegnede midler;

50.    glæder sig over vedtagelsen af direktiver om offentlige udbud og direktivet om tildeling af koncessioner og glæder sig over, at ti medlemsstater allerede har indført specifikke foranstaltninger eller sæt af foranstaltninger inden for offentlige udbud for at imødegå korruption og øge gennemsigtigheden og effektiviteten i forvaltnings-, kontrol- og revisionssystemerne; opfordrer Kommissionen til at gå videre med gennemførelsen af bestemmelserne om offentlige udbud for at yde den nødvendige støtte til medlemsstaterne gennem vejledning, udveksling af bedste praksis og uddannelse; opfordrer Kommissionen til løbende og på upartisk vis at overvåge medlemsstaternes overholdelse af de eksisterende direktiver og om nødvendigt indlede traktatbrudsprocedurer;

51.    glæder sig over oprettelsen af kompetencecentret for administrativ kapacitetsopbygning til støtte for offentlige administrationer med ansvar for forvaltningen af EFRU og Samhørighedsfonden og iværksættelsen af den handlingsplan for offentlige udbud, der er udarbejdet af kompetencecentret i samarbejde med de kompetente tjenestegrene i Kommissionen; anmoder imidlertid Kommissionen om at aflægge rapport om de konkrete resultater, der hidtil er opnået som et resultat af centrets aktiviteter og gennemførelsen af ovennævnte handlingsplan;

52.    opfordrer indtrængende Kommissionen til at fastholde sin strikse politik med afbrydelser og suspension af betalingerne;

53.    glæder sig over rapporten om Kommissionens strategi for bekæmpelse af svig (CAFS) og den vejledning, forvaltningsmyndighederne i medlemsstaterne har fået vedrørende gennemførelsen af de relevante bestemmelser til bekæmpelse af korruption; fastholder imidlertid, at Kommissionen i forbindelse med delegerede retsakter og gennemførselsretsakter vedrørende de europæiske struktur- og investeringsfonde bør vedtage enklere bestemmelser og derved lette en effektiv udnyttelse af midlerne, og samtidig sikre, at graden af korruptionsbekæmpelse ikke undergraves af disse delegerede retsakter og gennemførselsretsakter;

54.    gentager sit krav om en uafhængig og effektiv europæisk anklagemyndighed, der fungerer som et fælles kontor, som efterforsker, rejser tiltale mod og indbringer gerningsmændene for retten for lovovertrædelser, der vedrører Unionens finansielle interesser, samtidig med at det sikres, at mistænktes og anklagedes processuelle rettigheder beskyttes; understreger betydningen af en fælles aftale mellem Parlamentet og Rådet i forbindelse med udnævnelsesprocedurer for uafhængige anklagere med undersøgelsesbeføjelser i medlemsstaterne; opfordrer indtrængende Rådet til at tage behørigt hensyn til de holdninger, som Parlamentet – som en institution direkte valgt af europæiske borgere – har givet udtryk for, i samtlige forhandlingsfaser for at nå et tilstrækkeligt konsensusniveau, som vil gøre det muligt for Parlamentet at give sit endelige samtykke; påpeger, at etableringen af den europæiske anklagemyndighed vil kræve effektiv koordinering mellem den europæiske anklagemyndighed, Eurojust og OLAF;

55.    glæder sig over, at der i medlemsstaterne er oprettet koordineringstjenester for bekæmpelse af svig som krævet i artikel 3, stk. 4, i den nye OLAF-forordning, og over, at Tyskland har genbekræftet sin igangværende samarbejdsaftale med OLAF; bemærker, at koordineringstjenesterne har til formål at fremme et effektivt samarbejde og udveksle oplysninger med OLAF, og fastholder, at de medlemsstater, der endnu ikke har udpeget en koordineringstjeneste for bekæmpelse af svig, straks bør gøre dette; forventer, at koordineringstjenesterne for bekæmpelse af svig vil bistå med at lette en bedre rapportering af uregelmæssigheder og bidrage til en afbalanceret fortolkning af de relevante EU-retsakter; er ikke desto mindre bekymret over de betydelige forskelle, der allerede findes mellem de forskellige koordineringstjenester, der er oprettet i medlemsstaterne, hvad angår funktioner, opgaver og beføjelser samt de afsatte menneskelige ressourcer; erkender, at koordineringstjenesternes mandat, institutionelle rammer og opgaver ikke er præciseret i forordning (EU, EURATOM) nr. 883/2013, men er af den opfattelse, at koordineringstjenester, som er operationelt uafhængige med et omfattende mandat, inklusive undersøgelsesbeføjelser, er et benchmark, som bør udvikles af alle medlemsstater;

56.    anerkender Kommissionens rapportering om resultaterne af Hercule II-programmet; noterer sig, at budgettet for Hercule II-programmet i 2013 blev skåret ned til 14 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger og 9,9 mio. EUR i betalingsbevillinger i forhold til 2012, hvilket har ført til problemer med at indfri de finansielle forpligtelser, der blev indgået i 2013 og foregående år; bemærker med tilfredshed, at Hercule II-aktiviteter er genstand for en stigende interesse fra medlemsstaternes side, hvilket kan ses af det stadigt stigende antal ansøgninger, der modtages efter forslagsindkaldelserne; glæder sig over de positive resultater, der blev opnået i 2013 i f.eks. Tyskland, Spanien og Rumænien, godt hjulpet på vej af anvendelsen af højt sofistikeret og tværnationalt kompatibelt teknisk udstyr, som er indkøbt takket være programmet;

57.    glæder sig over vedtagelsen af den forordning, der opretter Hercule III for finansieringsperioden 2014-2020, som giver mulighed for en øget maksimal medfinansieringsprocent for tilskud til teknisk bistand på 80 % af de støtteberettigede omkostninger og op til 90 % i særlige og behørigt begrundede tilfælde, i stedet for de maksimale 50 % i henhold til Hercule II-afgørelsen; bemærker, at den første indkaldelse af forslag iværksattes med succes i 2014; er ikke desto mindre bekymret over, at programmet allerede er stærkt berørt af problemet med udestående betalinger, hvilket potentielt kan få negativ indvirkning på finansierede og fremtidige projekter; minder om betydningen af forsvarlige finansielle instrumenter, såsom f.eks. Pericles 2020 og Hercule III, i bekæmpelsen af ulovlige aktiviteter, som er til skade for Unionens midler;

58.    glæder sig over de positive resultater, der er opnået gennem adskillige fælles toldaktioner (FTA'er), hvor OLAF og medlemsstaterne har samarbejdet med forskellige tjenester i tredjelande, med aktiv støtte fra GD for Beskatning og Toldunion, Europol og Frontex, hvilket har resulteret i, at bl.a. 68 mio. indsmuglede cigaretter, 124 kg kokain og 140 000 liter dieselolie er blevet beslaglagt;

59.    bemærker, at OLAF i 2013 afgav 353 henstillinger om, at de relevante EU-institutioner, -organer, -kontorer, -agenturer eller de kompetente myndigheder traf administrative, disciplinære, finansielle eller retlige foranstaltninger, og at der blev henstillet til inddrivelse af omkring 402,8 mio. EUR; er bekymret over, at der i perioden 2006-2013 kun blev rejst tiltale i omkring 54 % af de sager, hvor OLAF havde afgivet henstilling om retlige foranstaltninger; er bekymret, fordi den lave tiltaleprocent også stiller kvaliteten og anvendeligheden af OLAF's undersøgelsesresultater i et dårligt lys; opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at forbedre OLAF's effektivitet; anser et fuldstændigt og grundigt tilsyn med OLAF's arbejde fra Overvågningsudvalgets side (uden indblanding i igangværende undersøgelser) for at være absolut nødvendigt og opfordrer derfor Kommissionen og OLAF til at forbedre den nuværende situation, hvor Overvågningsudvalget er ude af stand til at opfylde sit mandat; beklager desuden manglen på information om domsfældelsesgraden i sager om lovovertrædelser, der skader Unionens budget;

60.    bemærker, at omfanget af uregelmæssigheder og svig som følge af manglende overholdelse af reglerne for offentlige indkøb fortsat er høj; opfordrer medlemsstaterne til hurtigt at omsætte det nyligt vedtagne Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud(8), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester(9) samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU af 26. februar 2014 om tildeling af koncessionskontrakter(10) i national ret for yderligere at mindske risikoen for uregelmæssigheder og svig.

3. OLAF's undersøgelser og rolle

61.    noterer sig, at OLAF efter eget udsagn i 2013 modtog den største mængde af oplysninger, der hidtil er registreret, og hævder at have afgivet et hidtil uset antal henstillinger; påpeger, at metoden til at opgøre antallet af modtagne oplysninger og afgivne henstillinger også er blevet ændret; anmoder Overvågningsudvalget om at foretage en analyse af konsekvenserne af disse dataændringer og kvaliteten af de henstillinger, OLAF har afgivet;

62.    opfordrer OLAF-Overvågningsudvalget til at oplyse Parlamentet om varigheden af OLAF-undersøgelser og beregningsmetoden herfor, eftersom denne metode blev ændret i 2012; påpeger, at denne ændring kunstigt kan give indtryk af, at undersøgelserne tager kortere tid end de gør; anmoder Overvågningsudvalget om nøje at analysere kvaliteten af den information, der leveres af OLAF, herunder rapporterne til institutionerne;

63.    noterer sig vedtagelsen af nye arbejdsordninger mellem OLAF og dets overvågningsudvalg og opfordrer til, at der hurtigt findes en løsning på de udestående spørgsmål mellem disse to institutioner;

o

o       o

64.    pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Unions Domstol, Den Europæiske Revisionsret, OLAF-Overvågningsudvalget og OLAF.

(1)

EUT L 84 af 20.3.2014, s. 6.

(2)

EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1.

(3)

EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.

(4)

EUT C 51E af 22.2.2013, s. 121.

(5)

EUT C 161E af 31.5.2011, s. 62.

(6)

EFT L 312 af 23.12.1995, s.1.

(7)

Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0338.

(8)

EFT L 94 af 28.3.2014, s. 65.

(9)

EFT L 94 af 28.3.2014, s. 243.

(10)

EFT L 94 af 28.3.2014, s. 1.


UDTALELSE fra REGIONALUDVIKLINGSUDVALGET (5.12.2014)

til Budgetkontroludvalget

om årsrapport 2013 om Beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser - Bekæmpelse af svig

(2014/2155(INI))

Ordfører for udtalelse: Pascal Arimont

FORSLAG

Udviklingsudvalget opfordrer Budgetkontroludvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.      minder om, at beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser er særlig vigtig i forbindelse med den økonomiske krise, som medlemsstaterne for tiden oplever, og de utilstrækkelige ressourcer i EU-budgettet; understreger, at EU’s midler skal forvaltes ordentligt og anvendes på den mest effektive måde;

2.      bemærker, at 321 uregelmæssigheder, der var indberettet som svig, og 4 672 uregelmæssigheder, der var indberettet som andre uregelmæssigheder, var relateret til samhørighedspolitikken; anerkender, at antallet af indberetninger i begge kategorier er steget med 15 % i forhold til 2012, og at det som i tidligere år er inden for området samhørighedspolitik, man finder den største andel af beløb, der involverer uregelmæssigheder (63 %); påpeger imidlertid, at de tilsvarende beløb i begge kategorier faldt, at der kan konstateres en gradvis forbedring på grundlag af erfaringer fra tidligere år, og at samhørighedspolitikken for første gang ikke var det budgetudgiftsområde, hvor flest uregelmæssigheder blev indberettet som svig;

3.      bemærker, at disse statistiske data stadig kun giver et omtrentligt billede af uregelmæssighedernes konsekvenser for EU-budgettet; mener, at unøjagtigheden kommer af, at der i de enkelte medlemsstater og medlemsstaterne imellem anvendes forskellige tilgange til afsløring og klassificering af uregelmæssigheder, og at yderligere harmonisering er nødvendig; mener, at det med hensyn til strømlining af politikker kan være nyttig med en forelæggelse af uregelmæssigheder, der definerer arten og karakteren heraf;

4.      erkender, at kategorien andre uregelmæssigheder ofte skyldes et utilstrækkeligt kendskab til reglerne, komplekse krav og lovgivningsmæssige bestemmelser; mener, at en forenkling af reglerne og procedurerne vil mindske antallet af andre uregelmæssigheder; opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne, regionerne og de lokale myndigheder til at give omfattende uddannelse til myndighederne og al personale, der er involveret i forvaltningen af midler inden for rammerne af samhørighedspolitikken; opfordrer de europæiske institutioner og medlemsstaterne til - ud over årsrapporten om beskyttelse af EU’s finansielle interesser - at foretage en midtvejsevaluering af, hvorvidt samhørighedspolitikkens nye reguleringsmæssige struktur yderligere forebygger og mindsker risikoen for uregelmæssigheder, og til at overveje muligheden for større reguleringsmæssig forenkling for så vidt angår eksisterende regler;

5.      mener, at der bør gøres en særlig indsats i forhold til de områder, hvor der forekommer betydelige svigagtige uregelmæssigheder; minder om betydningen af uddannelse i bekæmpelse af svig samt kapacitetsopbygning både i offentlige forvaltninger og blandt interessenter, herunder civilsamfundsorganisationer, sammenholdt med klare regler og en streng anvendelse heraf, da dette er afgørende for en effektiv forebyggelse af svig;

6.      værdsætter den indsats, som medlemsstaterne har gjort for at afsløre, evaluere og indberette uregelmæssigheder, herunder svig; opfordrer medlemsstaterne og deres myndigheder til at øge deres indsats, til at udveksle bedste praksis for at styrke den forudgående koordinering og evaluering og til at udnytte deres potentiale for at afsløre og korrigere fejl, før de anmoder om godtgørelse fra Kommissionen, ved at gøre fuld brug af de oplysninger, de har til rådighed;

7.      understreger desuden betydningen af ekstern bistand og kontrol i forbindelse med bekæmpelsen af uregelmæssigheder og svig; er overbevist om, at der ligger potentielle fordele i en sammenhængende europæisk retlig ramme til beskyttelse af Unionens finansielle interesser og støtter i den forbindelse de strategier for bekæmpelse af svig, som EU senest har udviklet, og opfordrer navnlig:

         a)      alle medlemsstater til at udpege en koordineringstjeneste for bekæmpelse af svig og til at give den væsentlige kompetencer og beføjelser samt tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer, og opfordrer Kommissionen til at sikre harmonisering af denne tjeneste på tværs af medlemsstaterne

         b)     Rådet til at støtte direktivet om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Unionens finansielle interesser, og

         c)      Rådet til at støtte oprettelsen af en uafhængig europæisk anklagemyndighed, forudsat at forholdet mellem denne anklagemyndighed og andre eksisterende EU-organer defineres yderligere og klart afgrænses for at undgå en ineffektiv overlapning af kompetencer;

8.      bemærker, at omfanget af uregelmæssigheder og svig som følge af manglende overholdelse af reglerne for offentlige indkøb fortsat er høj; opfordrer medlemsstaterne til hurtigt at omsætte det nyligt vedtagne Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud(1), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester(2) samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU af 26. februar 2014 om tildeling af koncessionskontrakter(3) i national ret for yderligere at mindske risikoen for uregelmæssigheder og svig.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

3.12.2014

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

30

4

3

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Pascal Arimont, José Blanco López, Franc Bogovič, Victor Boştinaru, Mercedes Bresso, Steeve Briois, Rosa D’Amato, Tamás Deutsch, Bill Etheridge, Michela Giuffrida, Anna Hedh, Krzysztof Hetman, Ivan Jakovčić, Constanze Krehl, Andrew Lewer, Louis-Joseph Manscour, Martina Michels, Iskra Mihaylova, Andrey Novakov, Younous Omarjee, Mirosław Piotrowski, Stanislav Polčák, Fernando Ruas, Monika Smolková, Maria Spyraki, Olaf Stuger, Ruža Tomašić, Monika Vana, Matthijs van Miltenburg, Derek Vaughan, Kerstin Westphal

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Isabella Adinolfi, Martina Anderson, Andor Deli, Jan Olbrycht, Pina Picierno, Claudia Schmidt

(1)

EUT L 94 af 28.3. 2014, s. 65.

(2)

EUT L 94 af 28.3. 2014, s. 243.

(3)

EUT L 94 af 28.3. 2014, s. 1.


UDTALELSE fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (9.1.2015)

til Budgetkontroludvalget

om årsrapport 2013 om beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser – Bekæmpelse af svig

(2014/2155(INI))

Ordfører for udtalelse: Monica Macovei

FORSLAG

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender opfordrer Budgetkontroludvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A. der henviser til, at Kommissionen for at forbedre de eksisterende foranstaltninger, som f.eks. svigkonventionen, til bekæmpelse af svig, korruption, hvidvaskning af penge og andre ulovlige aktiviteter, som berører Unionens finansielle interesser, har forelagt to forslag til strafferetlige instrumenter, nemlig direktivet om beskyttelse af finansielle interesser og forordningen om en europæisk anklagemyndighed, som har til formål at sikre en mere effektiv og bedre beskyttelse af skatteydernes penge i hele det europæiske område med frihed, sikkerhed og retfærdighed;

B.  der henviser til, at bekæmpelse af svig, korruption og hvidvaskning af penge i Unionen bør være en prioritering i fællesskabsinstitutionernes politiske indsats, og at politisamarbejde og retligt samarbejde mellem medlemsstaterne derfor er afgørende;

1.  noterer sig Kommissionens henstilling til medlovgiverne om en hurtig afslutning på lovgivningsarbejdet og vedtagelse af direktivet om beskyttelse af finansielle interesser og forordningen om en europæisk anklagemyndighed; minder dog om, at det endelige mål er at sikre, at bekæmpelse af svig kan baseres på forsvarlige og effektive retlige instrumenter;

2.  er overbevist om, at de strafferetlige midler i direktivet om beskyttelse af finansielle interesser kun vil være effektive, hvis de kan bruges til at udarbejde en klar definition af overtrædelser vedrørende beskyttelse af finansielle interesser, minimums- og maksimumrammer for fængselsstraffe, der finder anvendelse i alle medlemsstater, og minimumsbestemmelser om forældelsesfrister, og hvis disse bestemmelser derefter gennemføres ensartet og effektivt af alle medlemsstater;

3.  opfordrer Rådet til konstant og fuldt ud at holde Parlamentet orienteret og konsultere det i hele lovgivningsproceduren vedrørende forordningen om en europæisk anklagemyndighed; opfordrer indtrængende Rådet til at tage behørigt hensyn til de holdninger, som Parlamentet som en institution direkte valgt af europæiske borgere har givet udtryk for, i samtlige forhandlingsfaser for at nå et tilstrækkeligt konsensusniveau, som vil gøre det muligt for Parlamentet at give sit endelige samtykke;

4.  gentager sit krav om en europæisk anklagemyndighed, som ubetinget skal være uafhængig og tildelt tilstrækkelige ressourcer for at kunne handle effektivt, produktivt og hurtigt ved at fungere som et fælles kontor, som efterforsker, rejser tiltale mod og indbringer gerningsmændene for retten for lovovertrædelser, der vedrører Unionens finansielle interesser, samtidig med at det sikres, at de mistænktes og anklagedes processuelle rettigheder beskyttes; understreger betydningen af en fælles aftale mellem Parlamentet og Rådet i forbindelse med udnævnelsesprocedurer for uafhængige anklagere med undersøgelsesbeføjelser i medlemsstaterne; påpeger, at etableringen af den europæiske anklagemyndighed vil kræve effektiv koordinering mellem den europæiske anklagemyndighed, Eurojust og OLAF;

5.  opfordrer medlemsstaterne til at retsforfølge dem, der er mistænkt for svig eller andre ulovlige aktiviteter, der berører Unionens finansielle interesser, også selv om Kommissionen har foretaget finansielle korrektioner;

6.  minder om betydningen af forsvarlige finansielle instrumenter som f.eks. Pericles 2020 og Hercule III i bekæmpelsen af ulovlige aktiviteter, som er til skade for Unionens midler;

7.  minder om resultaterne og henstillingerne i den første af Kommissionens rapporter om politikken for bekæmpelse af korruption i EU, som blev offentliggjort i februar 2014, og bekræfter den særlige betydning af at intensivere udveksling af nuværende god praksis, som er fremhævet i denne rapport.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

8.1.2015

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

40

6

11

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Jan Philipp Albrecht, Malin Björk, Michał Boni, Bodil Ceballos, Caterina Chinnici, Ignazio Corrao, Rachida Dati, Frank Engel, Lorenzo Fontana, Mariya Gabriel, Kinga Gál, Sylvie Guillaume, Jussi Halla-aho, Filiz Hyusmenova, Sophia in ‘t Veld, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Timothy Kirkhope, Barbara Kudrycka, Kashetu Kyenge, Marju Lauristin, Monica Macovei, Vicky Maeijer, Louis Michel, Claude Moraes, József Nagy, Péter Niedermüller, Soraya Post, Judith Sargentini, Birgit Sippel, Branislav Škripek, Csaba Sógor, Helga Stevens, Traian Ungureanu, Marie-Christine Vergiat, Udo Voigt, Beatrix von Storch, Kristina Winberg

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Laura Agea, Hugues Bayet, Andrea Bocskor, Carlos Coelho, Anna Maria Corazza Bildt, Miriam Dalli, Dennis de Jong, Gérard Deprez, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Marek Jurek, Maite Pagazaurtundúa Ruiz, Emilian Pavel, Salvatore Domenico Pogliese, Elly Schlein, Barbara Spinelli, Daniele Viotti, Axel Voss

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Amjad Bashir, Georg Mayer, Georgi Pirinski


RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

24.2.2015

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

27

0

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Nedzhmi Ali, Inés Ayala Sender, Zigmantas Balčytis, Ryszard Czarnecki, Dennis de Jong, Tamás Deutsch, Martina Dlabajová, Jens Geier, Ingeborg Gräßle, Rina Ronja Kari, Verónica Lope Fontagné, Fulvio Martusciello, Dan Nica, Gilles Pargneaux, Georgi Pirinski, Petri Sarvamaa, Bart Staes, Michael Theurer, Marco Valli, Derek Vaughan, Anders Primdahl Vistisen, Tomáš Zdechovský

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Karin Kadenbach, Marian-Jean Marinescu, Julia Pitera, Patricija Šulin

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Judith Sargentini

Juridisk meddelelse