Procedure : 2014/2221(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0037/2015

Indgivne tekster :

A8-0037/2015

Forhandlinger :

PV 11/03/2015 - 7
CRE 11/03/2015 - 7

Afstemninger :

PV 11/03/2015 - 9.15
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2015)0067

BETÆNKNING     
PDF 246kWORD 116k
2.3.2015
PE 544.392v03-00 A8-0037/2015

Det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: Den årlige vækstundersøgelse 2015

(2014/2221(INI))

Økonomi- og Valutaudvalget

Ordfører: Dariusz Rosati

Ordførere for udtalelser (*): Jean Arthuis, Budgetudvalget

(*) Procedure med associerede udvalg – forretningsordenens artikel 54

ÆNDRINGSFORSLAG
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 UDTALELSE fra Budgetudvalget (*)
 UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
 RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: Den årlige vækstundersøgelse 2015

(2014/2221(INI))

Europa-Parlamentet,

–       der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 121, stk. 2, og artikel 136,

–       der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1175/2011 af 16. november 2011 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker(1),

–       der henviser til Rådets direktiv 2011/85/EU af 8. november 2011 om krav til medlemsstaternes budgetmæssige rammer(2),

–       der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1174/2011 af 16. november 2011 om håndhævelsesforanstaltninger til at korrigere uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer i euroområdet(3),

–       der henviser til Rådets forordning (EU) nr. 1177/2011 af 8. november 2011 om ændring af forordning (EF) nr. 1467/97 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud(4),

–       der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16. november 2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer(5),

–       der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1173/2011 af 16. november 2011 om en effektiv håndhævelse af budgetovervågningen i euroområde(6),

–       der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 473/2013 af 21. maj 2013 om fælles bestemmelser om overvågning og evaluering af udkast til budgetplaner og til sikring af korrektion af uforholdsmæssigt store underskud i medlemsstaterne i euroområdet(7),

–       der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 472/2013 af 21. maj 2013 om skærpelse af den økonomiske og budgetmæssige overvågning af medlemsstater i euroområdet, der har eller er truet af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet(8),

–       der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. juni 2014 om de landespecifikke henstillinger for 2014 (COM(2014)0600),

–       der henviser til sin beslutning af 25. februar 2014 om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: beskæftigelse og sociale aspekter i den årlige vækstundersøgelse for 2014(9),

–       der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. november 2014 om "Årlig vækstundersøgelse 2015" (COM(2014)0902),

–       der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. februar 2015 om "Optimal udnyttelse af fleksibiliteten inden for stabilitets- og vækstpagtens nuværende rammer" (COM(2015)0012),

–       der henviser til drøftelsen med repræsentanter for de nationale parlamenter om gennemførelsen af prioriteterne for det europæiske semester i 2015,

–       der henviser til sin beslutning af 5. februar 2013 om bedre adgang til finansiering for SMV'er(10),

–       der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–       der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelser fra Budgetudvalget og Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0037/2015),

A.     der henviser til, at den økonomiske genopretning i EU blev betydelig langsommere i 2014, men at der ifølge Kommissionen er udsigt til, at den vil genvinde farten i 2015 og klare sig endnu bedre i 2016; der henviser til, at der seks år efter finanskrisens begyndelse i 2008 stadig er rekordhøj arbejdsløshed i euroområdet med niveauer på næsten 12 %; der henviser til, at en svag vækst har forstærket tendensen til faldende inflation; der henviser til, at euroområdet i den finansielle krises kølvand især fremstår som et område med utilfredsstillende vækst, mens en række lande er ved at komme sig hurtigere; der henviser til, at Kommissionen til trods for deflationspresset forudsiger, at inflationen antagelig vil stige fra midt i 2015 og i løbet af 2016;

B.     der henviser til, at investeringsniveauet er faldet med ca. 470 milliarder EUR, siden krisen toppede, og at manglen på investeringer skønnes at beløbe sig til ca. 230-370 milliarder EUR sammenlignet med dens tendenser på længere sigt; der henviser til, at reaktionen på euroområdets statsgældskrise og konstateringen af den europæiske institutionelle rammes svaghed har haft stor betydning, men at det ikke har været tilstrækkeligt til at give euroområdet tilstrækkelig styrke til at vende tilbage til en kurs med hurtig vækst;

1.      mener, at euroområdet stadig kæmper med følgerne af en usædvanlig langvarig økonomisk nedtur efter 2008; påpeger, at opsvinget stadig er skrøbeligt og bør styrkes, hvis det skal skabe væsentlig mere vækst og flere arbejdspladser på mellemlang sigt; bemærker, at væksten i 2014 hviler på et bredere grundlag; bemærker, at udfordringen i dag er at løse såvel kortsigtede cykliske problemer som langsigtede strukturelle problemer; understreger, at kortsigtet pres kan føre til foranstaltninger af overgangsmæssig karakter, der kan undergrave den langsigtede vækstkapacitet; understreger behovet for at sikre, at kort- og langsigtede politiske strategier styrker hinanden;

2.      bemærker Kommissionens årlige vækstundersøgelse for 2015, der har til formål at fremme en tilbagevenden til et højere vækstniveau og styrke genopretningen; støtter tilgangen med de tre hovedsøjler (sætte skub i investeringerne, fremskynde strukturreformerne og tilstræbe en ansvarlig og vækstbegunstigende finanspolitisk konsolidering) som den rigtige metode til at nå disse mål; mener, at denne tilgang fuldt ud bør indarbejdes i de kommende landespecifikke henstillinger; støtter Kommissionens forslag om at forbedre det europæiske semester ved at strømline de eksisterende procedurer, herunder tidsplanen, og i højere grad inddrage de nationale parlamenter med henblik på at styrke det nationale ejerskab, i betragtning af at kun omkring 9 % af de landespecifikke henstillinger blev gennemført fuldt ud af medlemsstaterne i 2013; opfordrer Kommissionen til hurtigt at forelægge pålidelige data for gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger i 2014; understreger i denne forbindelse behovet for at strømline eksisterende procedurer under det europæiske semester, herunder dets tidsplan, og for at sikre en større inddragelse af nationale parlamenter med henblik på at styrke det nationale ejerskab af strukturreformer;

3.      fremhæver betydningen og merværdien af rapporterne om integrationen på det indre marked i de forgangne år, som har bidraget til de overordnede prioriteringer, der er fastlagt i Kommissionens årlige vækstundersøgelse, og indkredsningen af landespecifikke henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester; finder det derfor yderst beklageligt, at rapporten om integrationen på det indre marked for 2015 er udeladt;

4.      understreger det forhold, at der med det europæiske semester, som blev indført i 2010, opstilles en årlig cyklus for samordning af de økonomiske politikker, der omfatter en detaljeret analyse af medlemsstaternes planer for budgetmæssige, makroøkonomiske og strukturelle reformer;

5.      er bekymret over, at de fleste medlemsstater stadig taber markedsandele på verdensplan; mener, at EU's økonomi generelt har brug for yderligere at styrke sin konkurrenceevne i den globale økonomi, navnlig gennem stigende konkurrence på markedet for varer og tjenesteydelser for at øge den innovationsdrevne effektivitet; fastholder, at arbejdsomkostninger fortsat bør være i overensstemmelse med produktiviteten, og at lønninger bør bidrage til opretholdelse af socialsikringsordningerne; understreger, at medlemsstaterne, når de skal forvalte deres udgifter i overensstemmelse med kravene i stabilitets- og vækstpagten, bør skære ned på deres løbende udgifter i stedet for at reducere investeringsforpligtelser, selvom reglerne ikke tager hensyn til den kendsgerning, at investeringsudgifter og løbende udgifter har forskellig indvirkning på væksten; bemærker Kommissionens meddelelse om maksimal udnyttelse af fleksibiliteten inden for stabilitets- og vækstpagtens nuværende rammer (COM(2015)0012), da den præciserer proceduren og forklarer sammenhængen mellem strukturreformer, investering og finanspolitisk ansvar, idet den udnytter fleksibiliteten så godt, som dens regler giver mulighed for; glæder sig over Kommissionens forslag om at strømline det europæiske semester; påpeger, at universalløsninger i forbindelse med udarbejdelsen af de landespecifikke henstillinger bør undgås;

Investeringer

6.      mener, at manglen på investering skyldes lav tillid, lave forventninger til efterspørgselen, stor forgældelse, den private sektors utilbøjelighed til at tage risici, manglende foranstaltninger for at tilskynde til produktive offentlige investeringer, fragmentering af de finansielle markeder, mindskelse af gearingen, lave forventninger til efterspørgselen forværret af besparelsesforanstaltninger, hvormed man prøver at korrigere for overforbrug, mangel på passende finansieringskapacitet og den omstændighed, at medlemsstaterne og EU i mange tilfælde ikke træffer de rigtige foranstaltninger for at imødegå disse faktorer; understreger, at manglen på investeringer kun kan afhjælpes gennem målrettede offentlige investeringer og væsentligt højere niveauer for investeringer i private firmaer og i europæiske virksomheder; opfordrer til reformer, der letter et nyt iværksættermiljø og dermed stimulerer nye virksomheder, nye investeringer og innovationer, idet potentielle fortjenester ved investeringer er en afgørende faktor for at tiltrække finansiel kapital til den europæiske økonomi; understreger, at en øget finansiering af investeringer kræver et velfungerende finansielt system, hvor øget stabilitet og eksisterende grænseoverskridende institutioner kan lette likviditet og market making, særlig for små og mellemstore virksomheder;

7.      bifalder investeringsplanen for Europa, som er et vigtigt instrument til at øge private og offentlige investeringer; bemærker, at planen har til formål at udløse yderligere investeringer, udvikle nye projekter, tiltrække investorer og genoprette tilliden; mener, at det dog er alt for tidligt at give en fornuftig vurdering af denne plans reelle virkning; bemærker, at styrkelsen af investeringer ikke bør ses som et alternativ til reformer; der henviser til, at Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) bør bruges til at skyde penge i projekter, der kan give økonomiske afkast har en positiv social cost/benefit-effekt; understreger, at EFSI ikke blot bør erstatte nationale finansierede projekter med medfinansierede EU-projekter; understreger, at den europæiske fond bør føre til yderligere investering og ikke bare erstatte nationale investeringsfonde, der ville gå til forbrug; mener, at investeringsplanen for Europa primært bør fokusere på projekter med europæisk merværdi, som endnu ikke er berettiget til bankfinansiering; påpeger betydningen af investeringsplanens regulative dele for at forbedre investeringsmiljøet; bemærker, at gennemførelsen af Kommissionens investeringsplan er afgørende for, at den kan realisere den ønskede merværdi; understreger, at investeringsprojekterne må udvælges nøje for at undgå, at planen ikke resulterer i bæredygtig vækst og job i Europa; minder om, at resultaterne af Kommissionens investeringsplan bør vurderes nøje, især med hensyn til hvordan projekterne er blevet udvalgt og prioriteret, og også for at undgå, at overskud betragtes som et privat og tab som et fælles anliggende; understreger den indbyrdes afhængighed mellem investeringsplanens løftestang og de aktuelle projekter, der iværksættes; understreger, at målet om at opnå en høj løftestang ikke bør ske på bekostning af udvælgelsen af projekter, som også bør foregå under hensyntagen til deres geografiske placering; understreger behovet for, at der sikres forvaltning og en udvælgelsesproces af høj kvalitet; bemærker, at medlemsstaterne i tilpasningsprogrammet forventer, at investeringsplanen betragteligt forhøjer og letter ydelser og lån for de små og mellemstore virksomheder, der har været hårdest ramt af krisen;

8.      opfordrer medlemsstaterne til aktivt at støtte investeringsplanen og til at bidrage til EFSI, idet de supplerer de beløb, der stilles til rådighed gennem EU-budgettet og EIB, for at vejlede og tilskynde den private sektor til at investere;

9.      understreger, at der bør være en særlig ordning for SMV'er under investeringsfonden for at skabe lige vilkår, eftersom SMV'er let bliver ugunstigt stillet på grund af deres størrelse og markedsposition;

10.    understreger, at manglende adgang til finansiering, navnlig for SMV'er, er en af de største hindringer for vækst i EU; er bekymret over, at bankkredit fortsat er vanskelig at opnå for SMV'er; mener, at der er behov for alternativer til bankfinansiering, navnlig ved at forbedre erhvervsmiljøet for venturekapital, peer-to-peer-fonde, og fremme af låneforeninger, men også mere generelt ved at forbedre den effektive kapitalallokering via kapitalmarkeder; mener, at mere integrerede kapitalmarkeder og bedre tilsyn med finansielle institutioner er grundlæggende for at nå disse mål på kort og mellemlang sigt; understreger, at SMV'er bør have privilegeret adgang til investeringsplanen;

11.    erkender, at energi er en vigtig faktor for den økonomiske konkurrenceevne; fremhæver behovet for at fjerne barriererne for det fælles energimarked ved bl.a. at fremme energiuafhængigheden; anmoder Kommissionen om at vurdere fremskridtene på dette område såvel på EU-plan som på nationalt plan og støtte foranstaltninger til håndtering af fragmenterings- og gennemførelsesvanskeligheder;

12.    er stadig bekymret over de manglende fremskridt med hensyn til at nedbringe de uforholdsmæssigt høje private gældsniveauer; påpeger, at dette ikke kun er noget, der kan give anledning til bekymring for den finansielle stabilitet, da det også begrænser EU's vækstpotentiale og gør ECB's valutapolitik mindre effektiv; opfordrer Kommissionen til at fremsætte yderligere forslag til forberedelsen af effektive procedurer for nedbringelse af gearingen i den private sektor, herunder konkurs- og insolvensprocedurer, idet den fremmer en retfærdig og gennemsigtig fordeling af omkostningsbyrden, eftersom den enorme gældsbyrde, der tynger virksomheder og husstande, er en af de væsentligste faktorer, der begrænser de private investeringer;

Strukturreformer

13.    bemærker, at strukturreformer stadig er nødvendige i en række lande; bemærker endvidere, at de medlemsstater, som det er lykkedes for at gennemføre tilpasningsprogrammer eller programmer for den finansielle sektor, har været i stand til at vende tilbage til kapitalmarkederne, hvor de nu har adgang til kapital til lave rentesatser; påpeger, at det, der har muliggjort denne tilbagevenden, bl.a. var de foranstaltninger, som blev truffet af Den Europæiske Centralbank (ECB); tilskynder medlemsstaterne i resten af euroområdet til ikke at være mindre ambitiøse, når det gælder om at modernisere deres økonomier; bemærker, at der bør tages behørigt hensyn til reformernes sociale og beskæftigelsesmæssige virkning; fremhæver, at en mere afslappet valutapolitik fra ECB's side bør være ledsaget af ambitiøse og socialt bæredygtige strukturreformer i medlemsstaterne;

14.    opfordrer medlemsstaterne til at gøre deres arbejdsmarkeder mere effektive, udvikle mere aktive arbejdsmarkedspolitikker rettet mod såvel skabelse af velbetalte job, modernisere deres ordninger for social beskyttelse, herunder pensionsordninger, idet man sikrer rummelighed, bæredygtighed og retfærdighed, og til at forbedre og strømline det retlige og administrative miljø for erhvervsinvestering; understreger, at strukturreformer skal føre til reel og bæredygtig vækst, mere beskæftigelse, styrket konkurrenceevne og stigende konvergens og bør suppleres af særdeles målrettede, langsigtede investeringer i uddannelse, forskning og udvikling, innovation, infrastruktur, industri, ikt,bæredygtig energi og menneskelige ressourcer;

15.    opfordrer medlemsstaterne til at sikre og øge inklusionen, bæredygtigheden og retfærdigheden hvad angår social beskyttelse, særlig for de dårligst stillede, og forbedre og strømline det retlige og administrative miljø for erhvervsinvestering; understreger, at job må være af høj kvalitet for at modvirke fattigdom blandt personer i arbejde og bør bekæmpe lønforskellen mellem mænd og kvinder; understreger, at økonomiske reformer skal suppleres af særdeles målrettede, langsigtede investeringer i uddannelse, forskning og udvikling, innovation, infrastruktur, ikt og bæredygtig energi;

16.    understreger, at en mindskelse af EU's afhængighed af eksterne energikilder skal være en del af EU's vækststrategi; gentager derfor, at der er behov for at diversificere de eksterne energiforsyninger, opgradere EU's energiinfrastrukturer og fuldende EU's interne energimarked som centrale prioriteter i EU's energisikkerhedsstrategi;

17.    understreger, at EU ikke kan konkurrere på omkostninger alene, men er nødt til at øge produktiviteten gennem bæredygtig investering i forskning og udvikling, uddannelse og kvalifikationer samt ressourceeffektivitet på såvel nationalt som europæisk plan; opfordrer Kommissionen og regeringerne til at give disse områder prioritet i deres budgetter; understreger, at medlemsstaterne bør tage særligt hensyn til ungdomsarbejdsløshed, når de gennemfører reformer, for ikke at fratage unge deres muligheder fra starten; opfordrer i denne forbindelse indtrængende medlemsstaterne til at anvende de tilgængelige finansielle midler, herunder midlerne under ungdomsgarantien, hurtigere og mere effektivt;

18.    opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at indarbejde den økonomiske bistand og trojkaens ad hoc-system i en forbedret juridisk struktur, som er i overensstemmelse med EU's rammebestemmelser for økonomisk forvaltning og EU-retten, og dermed sikre demokratisk ansvarlighed; understreger, at det er vigtigt at sikre en opfølgning på betænkningerne om trojkaen, som Parlamentet vedtog i marts 2014 opfordrer Kommissionen til at gennemføre konklusionerne på disse betænkninger; påpeger, at EU's finansielle støtte til visse medlemsstater, som ydes på betingelser, der er en kombination af solidaritet og konditionalitet, er mest vellykket, når der er et betydeligt ejerskab og forpligtelse til reformer; minder Kommissionen og medlemsstaterne om, at de er nødt til at foretage en omfattende konsekvensanalyse af programmerne for finansiel støtte;

19.    opfordrer til, at Kommissionen omgående træffer foranstaltninger til at bekæmpe skattesvig og skatteunddragelse; slår til lyd for et skattesystem, der er enkelt og gennemsigtigt; opfordrer medlemsstaterne til at indgå en aftale om forslaget om et fælles konsolideret beskatningsgrundlag som et vigtigt instrument i den kamp, og mener, at dets forslag til lovgivningsmæssig beslutning af 19. april om forslaget til Rådets direktiv om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (FKSSG) (11) skal tjene som grundlag for et rimeligt kompromis; gentager sin opfordring til medlemsstaterne om at flytte beskatningen fra arbejde; bemærker, at foranstaltningerne til bekæmpelse af skattesvig og skatteunddragelse ikke bør undergrave medlemsstaternes beføjelser; hilser imidlertid et effektivt samarbejde om skatteordninger på europæisk plan velkommen;

20.    fremhæver behovet for reformer i uddannelsessystemerne med henblik på at give fremtidige generationer mulighed for at forberede sig på behovene på fremtidige vækstarbejdsmarkeder;

21.    mener, at medlemsstaterne og Kommissionen endnu ikke har efterkommet deres tilsagn om at fuldende det indre marked, især det indre marked for tjenesteydelser og den digitale økonomi;

22.    gentager sin opfordring til Kommissionen om at forbedre styringen af det indre marked; opfordrer indtrængende Kommissionen til at bringe målene i forbindelse med det indre marked i overensstemmelse med målene for det europæiske semester og til at sikre, at der er overensstemmelse mellem begge deles overvågningsmekanismer; mener, at et separat analyseredskab, der er sammensat af indikatorer, der måler gennemførelsen af det indre marked, kan give nyttig vejledning for de landespecifikke henstillinger og den årlige vækstundersøgelse; fremhæver betydningen og merværdien af rapporterne om integrationen på det indre marked i de forgangne år, som har bidraget til de overordnede prioriteringer, der er fastlagt i Kommissionens årlige vækstundersøgelse, og indkredsningen af landespecifikke henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester; finder det derfor beklageligt, at rapporten om integrationen på det indre marked for 2015 er udeladt; opfordrer Kommissionen til at gøre fuld brug af alle de foranstaltninger, som EU-retten giver mulighed for, til at håndhæve gennemførelsen af det europæiske semester;

23.    er bekymret over de protektionistiske tendenser i visse medlemsstater; påpeger, at traktaten ikke tillader begrænsning af den frie bevægelighed for personer, tjenesteydelser eller kapital, og erindrer om, at Kommissionen skal sikre og håndhæve disse friheder;

24.    understreger, at fraværet af et velfungerende indre arbejdsmarked og en afbalanceret tilgang til indvandring hæmmer væksten i EU; er bekymret over de protektionistiske tendenser i visse medlemsstater; påpeger, at traktaten ikke tillader begrænsning af den frie bevægelighed for personer, varer, tjenesteydelser eller kapital, og erindrer om, at Kommissionen skal sikre og håndhæve disse friheder;

25.    gentager vigtigheden af at sikre arbejdsmobiliteten (både på tværs af grænserne og på tværs af de enkelte sektorer), øget arbejdsproduktivitet (forbundet med kvalifikationsuddannelser med henblik på forbedring af beskæftigelsesegnetheden), jobkvalitet og arbejdsmarkedsfleksibilitet, idet man samtidig bevarer den nødvendige grad af arbejdssikkerhed, begrænser brugen af usikkert arbejde og sikrer tilstrækkelige muligheder for kollektive forhandlinger; understreger, at det derfor vil være af stor betydning i fremtiden at sikre et bedre match mellem udbuddet af og efterspørgslen efter kompetencer samt job- og karrierevejledning; mener, at mere mobilitet kan hjælpe med at nedbringe det høje niveau af ubesatte ledige stillinger, der fortsat eksisterer samtidig med en høj arbejdsløshed; understreger, at det er vigtigt at investere i kvindelige arbejdstageres og unges beskæftigelsesegnethed, særlig i forbindelse med nye teknologier og nye sektorer, eftersom disse sektorer indeholder potentialet for jobskabelse;

26.    hilser foranstaltninger, der gør den europæiske semesterproces mere effektiv og demokratisk, velkommen; anerkender, at gennemførelsen er bedre inden for de offentlige finanser, hvor overvågningsredskaberne er stærkere; opfordrer til en afbalanceret integration af beskæftigelsesmæssige og socioøkonomiske indikatorer;

Finanspolitisk ansvar

27.    glæder sig over det kraftige fald i antallet af lande, der undergår proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, til 11 i 2014 fra 24 i 2011; bemærker, at EU's finanspolitiske situation på grund af den finanspolitiske forbedring nu stort set forventes at forblive neutral i 2015; anmoder Kommissionen om at vurdere, hvorvidt EU's finanspolitiske stilling er forenelig med behovet for at øge investeringer; udtrykker dog sin bekymring over stigende uligheder, et fald i købekraften, stor langtidsledighed og ungdomsarbejdsløshed og det forhold, at et antal medlemsstater i euroområdet stadigvæk har en meget stor offentlig og privat gæld, en omstændighed, der ikke alene hæmmer væksten, men også udgør en betydelig risiko i tilfælde af eventuelle fremtidige chok; opfordrer Kommissionen til at vedtage en forsigtig og konservativ fortolkning af vækstindikatorerne og til at revidere kvaliteten af økonomiske prognoser, eftersom Kommissionens prognoser tidligere for ofte er blevet nedjusteret;

28.    er enig med Kommissionen i, at medlemsstaterne fortsat skal tilstræbe en vækstfremmende finanspolitisk konsolidering; opfordrer medlemsstater med et tilstrækkeligt finanspolitisk råderum til at overveje at nedsætte skatter og socialsikringsbidrag med henblik på at fremme private investeringer og jobskabelse; opfordrer Kommissionen til at komme med konkrete anbefalinger til medlemsstaterne, herunder dem, der stadig er omfattet af økonomiske tilpasningsprogrammer, således at de støtter økonomisk vækst med bæredygtige og socialt afbalancerede strukturreformer, der fører til skabelse af kvalitetsbeskæftigelse, styrket konkurrenceevne og stigende konvergens;

29.    noterer sig Kommissionens vurdering af medlemsstaternes udkast til budgetplaner; understreger, at undersøgelsen af udkast til budgetplaner bør tage sigte på bæredygtige finansforhold; insisterer på vigtigheden af, at de finanspolitiske bestemmelser anvendes hensigtsmæssigt, og at princippet om ligebehandling respekteres;

30.    bemærker, at kun fem medlemsstater blev anset for at være fuldt ud i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagtens bestemmelser; fastholder, at stabilitets- og vækstpagten blev udarbejdet ved konsensus mellem medlemsstaterne; understreger, at en stor del af de udgifter, der går til at afvikle offentlig gæld, reducerer de midler, der kan bruges på offentlige tjenesteydelser og investeringer; accepterer derfor, at det fortsat er nødvendigt at reducere underskuddet i stærkt forgældede lande, men mener, at en sådan finanspolitisk konsolidering bør foregå på en måde, der beskytter sårbare brugere af offentlige tjenester, beskytter offentlige investeringer og øger indtægten på en bæredygtig måde gennem øget vækst;

Styrket koordination af de nationale politikker

31.    hilser rapporten om varslingsmekanismen velkommen; glæder sig over den gradvise reduktion i de interne ubalancer i Medlemsstaterne; henleder opmærksomheden på de eksterne ubalancer i adskillige medlemsstater, herunder de store handelsoverskud; bemærker, at EU som helhed har mistet markedsandele på verdensmarkedet;

32.    påpeger, at målet for proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer ikke kun er at undgå kraftige negative virkninger for væksten og beskæftigelsen i et land men også at forebygge, at virkningerne af dårligt tilrettelagte nationale politikker får afsmittende virkninger i andre medlemsstater i euroområdet; bemærker meddelelsen fra Det Europæiske Råds møde i december 2014 om at fortsætte drøftelsen af en tættere samordning af de økonomiske politikker i ØMU'en i 2015 gennem de fire formænds rapport;

33.    gentager sit synspunkt om, at den aktuelle ramme for økonomiske styring mangler tilstrækkelig demokratisk ansvarlighed med hensyn til overholdelsen af dens regler og for de involverede institutioner og organer; opfordrer Kommissionen til at fremsætte de nødvendige forslag til at afhjælpe manglen på korrekt demokratisk ansvarlighed i EU's økonomiske styring;

34.    bemærker, at man bør overveje virkningerne af det betydelige fald i oliepriserne og hvorvidt dette uventede fald i fuldt omfang bør gives videre til forbrugerne af fossile brændstoffer eller deles ved, at regeringerne forhøjer skatterne på fossile brændstoffer for at mindske deres underskud, finansiere investeringer, undgå at underminere klimaændringspolitikker og mindske de inflationsdæmpende virkninger;

EU-budgettet

35.    understreger, at princippet om, at offentlige regnskaber skal være realistiske, bør være bestemmende for udarbejdelsen af de nationale budgetter og EU-budgettet for at sikre konvergens og stabilitet i Unionen; er overbevist om, at dette princip er et af svarene på den tillidskrise, der råder såvel mellem medlemsstaterne indbyrdes som mellem medlemsstaterne og Unionens borgere, og som er taget til siden finanskrisens start;

36.    slår derfor til lyd til for, at de økonomiske hypoteser, der anvendes i udarbejdelsen af de nationale budgetter, harmoniseres; mener især, at de internationale konjunkturer bør gøres til genstand for en fælles vurdering;

37.    opfordrer til større ensartethed i forelæggelsen af de offentlige regnskaber for at muliggøre sammenligninger og undgå uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer; mener, at der er behov for en standardisering af medlemsstaternes beregning af deres bidrag til det europæiske budget;

38.    opfordrer Kommissionen til at afhjælpe ethvert demokratisk underskud i forbindelse med semesteret ved hjælp af den pakke med foranstaltninger til uddybning af Den Økonomiske og Monetære Union, der er annonceret i 2015;

39.    finder det afgørende, at Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter inddrages bedre i det europæiske semester for økonomi- og budgetstyring; agter at uddybe sine forbindelser med de nationale parlamenter i en ånd præget af et konstruktivt partnerskab;

40.    beklager det faktum, at omfanget af ubetalte regninger i EU-budgettet undergraver EU's troværdighed og er i strid med målsætningerne om vækst og beskæftigelse - navnlig ungdomsbeskæftigelse - og om støtte til små og mellemstore virksomheder, der er fastlagt på højeste politiske niveau, og frygter, at den vil øge afstanden mellem Unionen og borgerne;

41.    anmoder om, at revisionen af den flerårige finansielle ramme (FFR) efter valget analyserer og dermed styrker merværdien ved EU-bevillingerne til de målsætninger vedrørende konkurrenceevne vækst, beskæftigelse og energiomlægning, der er fastlagt af Unionen; opfordrer Kommissionen til at indføre en klarere metode for bedre sporing af EU-midler og -udgifter relateret til Europa 2020-målene for at muliggøre en bedre konsekvensanalyse;

42.    anmoder endvidere Kommissionen om at rapportere om de potentielle negative virkninger, som problemet med forsinkede betalinger vil få for medlemsstaternes forpligtelser i forbindelse med det europæiske semester;

43.    bemærker, at mange medlemsstaters offentlige forvaltning stadig ikke er blevet mere effektiv, selvom forbedringer på dette område burde medvirke til at opnå besparelser gennem organisatoriske rationaliseringer og nedskæringer af forvaltningsomkostningerne til gavn for virksomheder og borgere;

44.    glæder sig over, at Kommissionen i sin årlige vækstundersøgelse for 2015 fremhæver de europæiske struktur- og investeringsfondes økonomiske betydning (herunder ungdomsbeskæftigelsesinitiativet); minder om, at disse fonde i gennemsnit udgør 10 % af de samlede offentlige investeringer i Unionen, men at situationen er meget forskellig fra land til land, og at de i nogle medlemsstater udgør op til 80 % af de offentlige investeringer; understreger, at de europæiske struktur- og investeringsfonde er et godt eksempel på synergi mellem EU-budgettet og de nationale budgetter, som bygger på de fælles mål, der er nedfældet i partnerskabsaftalen om vækst og investeringer i overensstemmelse med Europa 2020-strategien; støtter alle bestræbelser hen imod en intelligent samling af europæiske og nationale budgetmidler med det formål at opnå effektivitetsgevinster, stimulering af økonomien og lavere nationale underskud takket være de positive virkninger, som fælles ressourcer kan bibringe;

45.    understreger, at der er et presserende behov for effektivt at takle skattesvig, som potentielt unddrager EU-budgettet betydelige ressourcer;

46.    anmoder Kommissionen om at forelægge en undersøgelse af, hvilke virkninger der vil kunne opnås ved at omfordele midler fra EU-programmer såsom Connecting Europe-faciliteten og Horisont 2020;

47.    opfordrer medlemsstaterne til at tilføre yderligere midler til den investeringsplan, der søger at maksimere virkningerne af de offentlige udgifter og tiltrække private investeringer;

48.    pålægger sin formand at sende denne beslutning til Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer, de nationale parlamenter og Den Europæiske Centralbank.

(1)

EFT L 306 af 23.11.2011, s. 12.

(2)

EFT L 306 af 23.11.2011, s. 41.

(3)

EFT L 306 af 23.11.2011, s. 8.

(4)

EFT L 306 af 23.11.2011, s. 33.

(5)

EFT L 306 af 23.11.2011, s. 25.

(6)

EFT L 306 af 23.11.2011, s. 1.

(7)

EFT L 140 af 27.5.2013, s. 11.

(8)

EFT L 140 af 27.5.2013, s. 1.

(9)

Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0129.

(10)

Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0036.

(11)

EUT C 287 E af 7.9.2013, s. 134.


UDTALELSE fra Budgetudvalget (*) (6.2.2015)

til Økonomi- og Valutaudvalget

om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: Årlig vækstundersøgelse 2015

(2014/2221(INI))

Ordfører for udtalelse(*): Jean Arthuis

(*)       Proceduren med associerede udvalg – forretningsordenens artikel 54

FORSLAG

Budgetudvalget opfordrer Økonomi- og Valutaudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.      understreger, at princippet om, at offentlige regnskaber skal være realistiske, bør være bestemmende for udarbejdelsen af de nationale budgetter og EU-budgettet for at sikre konvergens og stabilitet i Unionen; er overbevist om, at dette princip er et af svarene på den tillidskrise, der råder såvel mellem medlemsstaterne indbyrdes som mellem medlemsstaterne og Unionens borgere, og som er taget til siden finanskrisens start;

2.      slår derfor til lyd til for, at de økonomiske hypoteser, der anvendes i udarbejdelsen af de nationale budgetter, harmoniseres; mener især, at de internationale konjunkturer bør gøres til genstand for en fælles vurdering;

3.      opfordrer til større ensartethed i forelæggelsen af de offentlige regnskaber for at muliggøre sammenligninger og undgå uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer; mener, at der er behov for en standardisering af medlemsstaternes beregning af deres bidrag til det europæiske budget;

4.      opfordrer Kommissionen til at afhjælpe ethvert demokratisk underskud i forbindelse med semesteret inden for rammerne af den pakke med foranstaltninger til uddybning af Den Økonomiske og Monetære Union, der er annonceret i 2015; minder om sit krav om, at enhver supplerende finansiering eller ethvert supplerende instrument såsom en solidaritetsmekanisme bør omfattes af Parlamentets budgetkontrolbeføjelser og bør finansieres ud over FFR-lofterne for 2014-2020;

5.      finder det afgørende, at Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter inddrages bedre i det europæiske semester for økonomi- og budgetstyring; agter at uddybe sine forbindelser med de nationale parlamenter i en ånd præget af et konstruktivt partnerskab med henblik på at forstærke den parlamentariske kontrol dels med Kommissionen og Rådet, dels med de nationale regeringer og forvaltninger; håber, at 2015-udgaven af den europæiske parlamentariske uge og den konference, der er omtalt i artikel 13 i traktaten om stabilitet, samordning og styring, kan bidrage til dette mål;

6.      minder om, at princippet om et realistisk budget også gælder for EU-budgettet og kræver overensstemmelse mellem midler og indgåede forpligtelser; beklager dog, at dette princip trods Parlamentets advarsler er tilsidesat med det aktuelle niveau af ubetalte forpligtelser samt den voksende afstand mellem betalinger og forpligtelser, hvilket har ført til hidtil usete mængder af ubetalte regninger, der i slutningen af 2014 løb op i 24,7 mia. EUR; minder om, at det overordnede loft for betalingsbevillinger i den nuværende FFR er historisk lavt; beklager det faktum, at denne snigende gæld undergraver EU's troværdighed og er i strid med målsætningerne om vækst og beskæftigelse - navnlig ungdomsbeskæftigelse - og om støtte til små og mellemstore virksomheder, der er fastlagt på højeste politiske niveau, og frygter, at den vil øge afstanden mellem Unionen og borgerne;

7.      gentager sin anmodning om, at det ved midtvejsgennemgangen af FFR efter valget på grundlag af betragtning 3 i FFR 2014-2020-forordningen og i overensstemmelse med Kommissionens vedlagte erklæring undersøges, hvad der er den mest passende varighed for kommende FFR'er for at finde den rette balance mellem varigheden af de respektive mandater for både Parlamentet og Kommissionen, således at der kan sikres demokratisk legitimitet i forbindelse med Unionens finansielle overslag, samtidig med at behovet for stabilitet i planlægningscyklusserne og for forudsigelighed i forbindelse med investeringer imødekommes;

8.      anmoder om, at FFR-revisionen efter valget analyserer og dermed styrker merværdien ved EU-bevillingerne til de målsætninger vedrørende konkurrence, vækst, beskæftigelse og energiomlægning, der er fastlagt af Unionen; opfordrer Kommissionen til at indføre en klarere metode for bedre sporing af EU-midler og -udgifter relateret til Europa 2020-målene for at muliggøre en bedre konsekvensanalyse;

9.      glæder sig over Kommissionens tilsagn om at rationalisere det europæiske semester via en samlet indgående økonomisk vurdering pr. medlemsstat og strømlining af rapporteringen; anmoder om en vurdering af behovet for at bruge midler fra EU-budgettet til at gennemføre de landespecifikke henstillinger og understreger behovet for at forbedre medlemsstaternes ejerskab af det europæiske semester;

10.    bemærker, at Rådet systematisk undervurderer de faktiske betalingsbehov og derved skaber det første trin i betalingskriseforløbet; opfordrer endnu engang Rådet til at nå til enighed med Parlamentet og Kommissionen om en fælles metode til beregning af det betalingsniveau, der er nødvendigt for at kunne dække de faktiske behov og således kunne opfylde de forpligtelser, som budgetmyndighedens to grene har indgået; anmoder yderligere Kommissionen om at rapportere om de potentielle negative indvirkninger, som problemet med forsinkede betalinger vil få på EU-medlemsstaternes forpligtelser i forbindelse med det europæiske semester; understreger, at frigørelse ikke er en løsning på betalingskrisen;

11.    bemærker, at mange medlemsstaters offentlige forvaltning stadig ikke er blevet mere effektiv, selvom forbedringer på dette område burde medvirke til at opnå besparelser gennem organisatoriske rationaliseringer og nedskæringer af forvaltningsomkostningerne til gavn for virksomheder og borgere;

12.    opfordrer Rådet og Kommissionen til sammen med Parlamentet at udarbejde et udkast til revision af den nuværende budgetprocedure og til i denne forbindelse at tilpasse budgetmyndighedens to grenes rolle samt Kommissionens udøvende rolle;

13.    bemærker, at FFR er udrustet med et flerloftsystem for at give stabilitet og forudseelighed i hele programmeringsperioden; beklager endnu en gang, at medlemsstaterne fortsætter med at betragte deres bidrag til EU-budgettet som en variabel, der kan justeres i deres konsolideringsbestræbelser, hvilket fører til en kunstig reduktion i omfanget af betalinger, der er til rådighed i EU-budgettet; foreslår derfor, at der i forbindelse med gennemgangen af de nationale budgetter træffes særlige foranstaltninger for at vise hver enkelt lands andel af de forfaldne regninger for at afdække det faktiske omfang af gælden, der kan tilskrives de enkelte medlemsstater; understreger, at dette vil være i overensstemmelse med den fleksibilitet , som Kommissionen gør sig til fortaler for i sin meddelelse af 13. januar 2015 om optimal udnyttelse af fleksibiliteten inden for rammerne af de gældende regler under stabilitets- og vækstpagten (COM(2015)0012), som tilbyder en gunstig behandling af de nationale bidrag til den strategiske investeringsfond; påpeger, at fondens troværdighed er baseret på EU-budgettets soliditet og derfor på, at antallet af ubetalte regninger nedbringes;

14.    glæder sig over, at Kommissionen i sin årlige vækstundersøgelse for 2015 fremhæver de europæiske struktur- og investeringsfondes økonomiske betydning (herunder ungdomsbeskæftigelsesinitiativet); minder om, at disse fonde i gennemsnit udgør 10 % af de samlede offentlige investeringer i Unionen, men at situationen er meget forskellig fra land til land, og at de i nogle medlemsstater udgør op til 80 % af de offentlige investeringer; understreger, at de europæiske struktur- og investeringsfonde er et godt eksempel på synenergi mellem EU-budgettet og de nationale budgetter, som bygger på de fælles mål, der er nedfældet i partnerskabsaftalen om vækst og investeringer i overensstemmelse med Europa 2020-strategien; støtter alle bestræbelser hen imod en intelligent samling af europæiske og nationale budgetmidler med det formål at opnå effektivitetsgevinster, stimulering af økonomien og lavere nationale underskud takket være de positive virkninger, som fælles ressourcer kan bibringe;

15.    understreger, at der er et presserende behov for effektivt at takle skattesvig, som potentielt unddrager EU-budgettet betydelige ressourcer;

16.    ser positivt på den investeringsplan på 315 mia. EUR, som formand Juncker har forelagt som et første skridt med det formål dels at afhjælpe de utilstrækkelige offentlige og private investeringer, der skyldes nedskæringerne i de offentlige udgifter som følge af finanskrisen, dels at stimulere vækst og oprettelse af nye arbejdspladser; anmoder Kommissionen om at forelægge en undersøgelse af, hvilke virkninger der vil kunne opnås ved at omfordele midler fra EU-programmer såsom Connecting Europe-faciliteten og Horisont 2020;

17.    understreger, at det agter med største omhu at undersøge, hvordan EU's finansielle forpligtelser over for EIB til oprettelsen af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer er opført i budgettet, navnlig 2015-budgettet; gør i denne forbindelse opmærksom på, at de projekter, der finansieres under EFSI, skal opnå samme eller højere værdi end, hvad der kunne være opnået, hvis de var blevet finansieret via de EU-programmer, fra hvilke der omdirigeres midler til oprettelse af EU-garantien for EFSI; understreger, at det agter nøje at overvåge den måde, hvorpå EIB lader sine egne midler indgå i ESFI;

18.    opfordrer medlemsstaterne til at tilføre yderligere midler til denne fond, der søger at få det maksimale ud af de offentlige udgifter og tiltrække private investeringer, og glæder sig over Kommissionens forslag om at udvise fleksibilitet i forbindelse med de nationale bidrag til EFSI i tilfælde, hvor de måtte føre til en mindre og midlertidig overskridelse af 3 %-tærsklen for medlemsstaternes underskud; afviser ethvert forsøg på renationalisering af fonden eller forestillinger om rimelige modydelser, som de nationale bidrag måtte give anledning til; mener, at de projekter, der udvælges, bør have tværeuropæisk eller overnational karakter, således at borgerne kan forbinde de positive indvirkninger af disse projekter med Den Europæiske Unions indsats;

19.    minder om, at den nuværende ordning for egne indtægter er kompleks, urimelig og uforståelig for borgerne; understreger, at den finanspolitiske situation i medlemsstaterne kan lettes gennem en ny ordning for Unionens egne indtægter, der vil reducere BNI-bidragene, således at medlemsstaterne kan opfylde deres konsolideringsbestræbelser, uden at EU-finansieringen bringes i fare; minder derfor om den betydning, det tillægger gruppen på højt plan om egne indtægter, og støtter debatten om en ny ordning for Unionens egne indtægter, der bør føre til en reel reform af finansieringen af Unionen og samtidig ikke bør øge skattebyrden for borgerne; håber, at de tre institutioner vil give den endelige rapport fra denne gruppe en passende opfølgning, der kan fremskynde indførelsen af egentlige indtægter; understreger, at godkendelse af skatter og afgifter er et helt centralt element i det parlamentariske demokrati i Europa.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

5.2.2015

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

19

7

7

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Nedzhmi Ali, Jonathan Arnott, Jean Arthuis, Richard Ashworth, Reimer Böge, Lefteris Christoforou, Jean-Paul Denanot, Gérard Deprez, José Manuel Fernandes, Eider Gardiazabal Rubial, Ingeborg Gräßle, Carlos Iturgaiz, Zbigniew Kuźmiuk, Vladimír Maňka, Ernest Maragall, Clare Moody, Siegfried Mureșan, Victor Negrescu, Liadh Ní Riada, Jan Olbrycht, Paul Rübig, Patricija Šulin, Eleftherios Synadinos, Paul Tang, Indrek Tarand, Inese Vaidere, Marco Valli, Daniele Viotti, Marco Zanni

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Andrey Novakov, Nils Torvalds, Tomáš Zdechovský


UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (29.1.2015)

til Økonomi- og Valutaudvalget

om Det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: Årlig vækstundersøgelse 2015

(2014/2221(INI))

Ordfører for udtalelse: Giorgos Grammatikakis

FORSLAG

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrer Økonomi- og Valutaudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  understreger, at en bevægelse i retning af en ægte bæredygtig økonomi vil medvirke til opnåelsen af Unionens miljømæssige målsætninger og til skabelsen af konkurrenceevne og arbejdspladser; beklager, at manglen på en europæisk strategi for bæredygtig udvikling under den økonomiske krise kan begrænse væksten yderligere;

2.  understreger det forhold, at der med det europæiske semester, som blev indført i 2010, opstilles en årlig cyklus for samordning af de økonomiske politikker, der omfatter en detaljeret analyse af medlemsstaternes planer for budgetmæssige, makroøkonomiske og strukturelle reformer med henblik på at nå Europa 2020-målene for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, bl.a. inden for klimaændringer og energi, social udstødelse og bekæmpelse af fattigdom;

3.  opfordrer Kommissionen til i proceduren for det europæiske semester at indarbejde en europæisk strategi for bæredygtig udvikling med særlig fokus på ressourceeffektivitet og den cirkulære økonomi;

4.  er bekymret over manglen på klarhed om, hvordan den foreslåede investeringsplan for Europa vil føre til en prioritering af områder, der fremmer bæredygtig udvikling, såsom uddannelse og infrastrukturer, der støtter forskning og innovation;

5.  understreger, at EU ikke vil kunne nå sine Europa 2020-mål for bæredygtig vækst og sine klima- og energimål for 2030 uden større investeringer; opfordrer derfor Kommissionen til at rette den nye investeringspakke mod investeringer, der bidrager til en bæredygtig udvikling og til ressourceeffektivitet ved at fremme de nyeste teknologier med henblik på at maksimere dens indvirkning på den økonomiske aktivitet og jobskabelsen på kort sigt såvel som dens indvirkning på bæredygtigheden af væksten i Europa på lang sigt;

6.  bemærker, at en dekarbonisering af vores energisystem ifølge Kommissionens energikøreplan for 2050 vil koste 260 mia. EUR årligt og vil skabe besparelser på 310 mia. EUR

7.  erkender, at energi er en vigtig faktor for den økonomiske konkurrenceevne; fremhæver behovet for at fjerne barriererne for det fælles energimarked ved bl.a. at fremme energiuafhængigheden; anmoder Kommissionen om at vurdere fremskridtene på dette område såvel på EU-plan som på national plan og støtte foranstaltninger til håndtering af fragmenterings- og gennemførelsesvanskeligheder;

8.  understreger, at investeringer i vedvarende energiproduktion, energidistribution og gennemgribende renovering af bygninger er forbundet med en høj efterspørgsel efter arbejdskraft og derfor vil bidrage betydeligt til at gøre noget ved arbejdsløsheden, samtidig med at den europæiske vækst værnes mod fremtidige energiimporter og udsving i energipriserne;

9.  minder om Europa 2020-strategiens mål om vedvarende energi og drivhusgasemissioner; fremhæver behovet for at fremme en sammenkoblet infrastruktur og en tættere integration med transportsektoren som en omkostningseffektiv måde at anvende bæredygtige elproduktionsteknologier på;

10. understreger, at en mindskelse af EU's afhængighed af eksterne energikilder skal være en del af EU's vækststrategi; gentager derfor, at der er behov for at diversificere de eksterne energiforsyninger, opgradere EU's energiinfrastrukturer og fuldende EU's interne energimarked som centrale prioriteter i EU's energisikkerhedsstrategi;

11. understreger, at nationale politikker, der koordineres under proceduren for det europæiske semester, skal være i overensstemmelse med den europæiske strategi for bæredygtig udvikling; gentager derfor behovet for at udfase støtten til fossilt brændstof og for at flytte afgifter fra arbejde til forurenende aktiviteter;

12. understreger vigtigheden af at opnå fuld gennemførelse af det nuværende affaldsrammedirektiv og behovet for at nå til enighed om en ny ambitiøs affaldspolitik på EU-niveau med henblik på at sætte skub i grøn vækst og skabe arbejdspladser; fremhæver den afgørende og gennemgribende betydning af pakken om cirkulær økonomi, der dækker adskillige politikområder, og som vil være en central drivkraft for overgangen til bæredygtig økonomisk vækst og jobskabelse; opfordrer Kommissionen til at undlade at trække forslaget om en fornyet overvejelse af EU's affaldspolitik tilbage;

13. fremhæver behovet for reformer inden for uddannelsessystemerne med henblik på at give fremtidige generationer mulighed for at forberede sig på behovene på fremtidige vækstarbejdsmarkeder, såsom grønne teknologier og sundhedspleje;

14. understreger, at det er nødvendigt at gøre en indsats på tre fronter, hvis medlemsstaterne skal have mulighed for at fremme beskæftigelsen ved at udnytte beskæftigelsespotentialet i den grønne økonomi, nemlig at øge efterspørgslen efter arbejdskraft i miljøindustrierne gennem tilstrækkelige investeringer, at forudse og styre kvalifikationsbehovene både inden for de grønne og de miljøfremmende sektorer og at sikre kvaliteten af beskæftigelsen for højt-, mellem- og lavtkvalificeret arbejdskraft; understreger, at der for arbejdsmarkedspolitikkens vedkommende bør lægges større vægt på udformning af tilstrækkelige uddannelsesprogrammer for at afhjælpe bestemte kvalifikationsmangler, ligesom man bør se på det dynamiske forhold mellem udbud af kvalifikationer og aldersstruktur blandt arbejdsstyrken i de grønne og i de traditionelle erhverv;

15. understreger, at det europæiske semester bør være et redskab til at sikre høj kvalitet og høj effektivitet i nationale sundhedssystemer; opfordrer derfor Kommissionen til at indarbejde bæredygtigheden af de sociale beskyttelses- og sundhedssystemer blandt prioriteringerne i det europæiske semester og samtidig fremme deres effektivitet, retfærdighed, adgangsmuligheder og tilstrækkelighed til at møde de sociale behov samt at reducere uligheder og fattigdom;

16. understreger betydningen af en bæredygtig sundhedssektor, som spiller en vigtig rolle i den samlede økonomi, da den beskæftiger 8 % af den samlede arbejdsstyrke i Europa og tegner sig for 10 % af bruttonationalproduktet i Den Europæiske Union; erkender, at sundhed er en værdi i sig selv og en forudsætning for økonomisk vækst, og at investering i sundhed og tilstrækkelig adgang til sundhedsydelser bidrager til en sund arbejdsstyrke og beskæftigelsesmuligheder i medlemsstaterne, økonomisk fremgang og social samhørighed og kan afbøde negative eksterne trusler mod folkesundheden;

17. understreger det forhold, at det europæiske semester bør være et redskab til at opnå engagement fra medlemsstaterne til at styrke deres sundhedssystemer for at sikre alle borgere tilgængelig og lige adgang til sundhedspleje af høj kvalitet;

18. opfordrer både medlemsstaterne og Kommissionen til i denne økonomiske krisetid at undgå de mest ødelæggende tiltag som f.eks. kortsigtede besparelser, som vil medføre store omkostninger på mellemlang og lang sigt, og i stedet koncentrere sig om yderligere udvikling af et yderst effektivt sundhedsvæsen af høj kvalitet;

19. hilser foranstaltninger, der gør den europæiske semesterproces mere effektiv og demokratisk, velkommen; anerkender, at gennemførelsen er bedre inden for de offentlige finanser, hvor overvågningsredskaberne er stærkere; opfordrer til en afbalanceret integration med beskæftigelsesmæssige og samfundsøkonomiske indikatorer, der muliggør en mere effektiv indsats mod divergensen mellem visse medlemsstater for så vidt angår beskæftigelse og deres samfundsøkonomiske situation som påvist i den fælles beskæftigelsesrapport, der er vedhæftet den årlige vækstundersøgelse for 2015;

20. opfordrer indtrængende Kommissionen til at tage mere hensyn til målene fra Europa 2020-strategien i det europæiske semester for så vidt angår beskæftigelse, FoU, klimaændringer og energibæredygtighed, uddannelse og fattigdom samt social udstødelse og vurdere fremskridtene i retning af et mere bæredygtigt samfund og foreslå foranstaltninger til at nå målene mere effektivt og rettidigt.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

29.1.2015

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

55

11

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Marco Affronte, Margrete Auken, Pilar Ayuso, Zoltán Balczó, Catherine Bearder, Ivo Belet, Simona Bonafè, Biljana Borzan, Nessa Childers, Alberto Cirio, Birgit Collin-Langen, Mireille D’Ornano, Miriam Dalli, Seb Dance, Angélique Delahaye, Jørn Dohrmann, Stefan Eck, Bas Eickhout, José Inácio Faria, Francesc Gambús, Elisabetta Gardini, Enrico Gasbarra, Jens Gieseke, Julie Girling, Sylvie Goddyn, Matthias Groote, Françoise Grossetête, Andrzej Grzyb, Jytte Guteland, Anneli Jäätteenmäki, Benedek Jávor, Josu Juaristi Abaunz, Karin Kadenbach, Kateřina Konečná, Giovanni La Via, Peter Liese, Norbert Lins, Valentinas Mazuronis, Susanne Melior, Massimo Paolucci, Gilles Pargneaux, Piernicola Pedicini, Bolesław G. Piecha, Pavel Poc, Marcus Pretzell, Frédérique Ries, Teresa Rodriguez-Rubio, Davor Škrlec, Renate Sommer, Tibor Szanyi, Nils Torvalds, Glenis Willmott, Jadwiga Wiśniewska

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Mark Demesmaeker, Herbert Dorfmann, Giorgos Grammatikakis, Jan Huitema, Peter Jahr, Merja Kyllönen, Nuno Melo, Marijana Petir, Julia Reid, Bart Staes, Kay Swinburne

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Clara Eugenia Aguilera García, Damian Drăghici


RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

24.2.2015

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

40

20

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Burkhard Balz, Hugues Bayet, Pervenche Berès, Udo Bullmann, Esther de Lange, Fabio De Masi, Anneliese Dodds, Markus Ferber, Jonás Fernández, Elisa Ferreira, Sven Giegold, Neena Gill, Sylvie Goulard, Roberto Gualtieri, Brian Hayes, Gunnar Hökmark, Cătălin Sorin Ivan, Petr Ježek, Othmar Karas, Georgios Kyrtsos, Alain Lamassoure, Philippe Lamberts, Werner Langen, Sander Loones, Bernd Lucke, Olle Ludvigsson, Ivana Maletić, Fulvio Martusciello, Marisa Matias, Bernard Monot, Luděk Niedermayer, Patrick O’Flynn, Stanisław Ożóg, Dimitrios Papadimoulis, Dariusz Rosati, Alfred Sant, Molly Scott Cato, Peter Simon, Renato Soru, Theodor Dumitru Stolojan, Paul Tang, Sampo Terho, Ramon Tremosa i Balcells, Ernest Urtasun, Marco Valli, Tom Vandenkendelaere, Cora van Nieuwenhuizen, Miguel Viegas, Steven Woolfe, Pablo Zalba Bidegain, Marco Zanni

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Frank Engel, Ashley Fox, Eva Kaili, Syed Kamall, Barbara Kappel, Thomas Mann, Siegfried Mureșan, Andreas Schwab, Tibor Szanyi

Juridisk meddelelse