Procedure : 2014/2220(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0054/2015

Indgivne tekster :

A8-0054/2015

Forhandlinger :

PV 19/05/2015 - 9
CRE 19/05/2015 - 9

Afstemninger :

PV 21/05/2015 - 7.4
CRE 21/05/2015 - 7.4
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2015)0213

BETÆNKNING     
PDF 231kWORD 104k
19.3.2015
PE 544.334v02-00 A8-0054/2015

om gennemførelsen af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (på grundlag af årsrapporten fra Rådet til Europa-Parlamentet om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik)

(2014/2220(INI))

Udenrigsudvalget

Ordfører: Arnaud Danjean

ÆNDRINGSFORSLAG
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 MINDRETALSUDTALELSE
 RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om gennemførelsen af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (på grundlag af årsrapporten fra Rådet til Europa-Parlamentet om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik)

(2014/2220(INI))

Europa-Parlamentet,

–       der henviser til gennemførelsen af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) (på grundlag af årsrapporten fra Rådet til Europa-Parlamentet om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik),

–       der henviser til årsrapporten fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) til Europa-Parlamentet om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, navnlig de dele, der vedrører den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) (12094/14),

–       der henviser til artikel 2 og 3 samt til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), og særlig artikel 21, 24 og 36,

–       der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–       der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 18. december 2013,

–       der henviser til konklusionerne fra den interparlamentariske konference vedrørende den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik af 4. april 2014 og 7. november 2014,

–       der henviser til den europæiske sikkerhedsstrategi med titlen "Et sikkert Europa i en bedre verden", som blev vedtaget af Det Europæiske Råd den 12. december 2003, og til rapporten om dens gennemførelse med titlen "At skabe sikkerhed i en verden i forandring", som blev godkendt af Det Europæiske Råd den 11.-12. december 2008,

–       der henviser til Rådets konklusioner om den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik af 25. november 2013 og 18. november 2014,

–       der henviser til statusrapporten af 7. juli 2014 fra den højtstående repræsentant og chefen for Det Europæiske Forsvarsagentur om gennemførelsen af Det Europæiske Råds konklusioner fra december 2013,

–       der henviser til den fælles meddelelse fra den højtstående repræsentant og Kommissionen om "EU's samlede tilgang til eksterne konflikter og kriser" og de dertil knyttede konklusioner fra Rådet af 12. maj 2014,

–       der henviser til den fælles meddelelse om "EU-strategi for cybersikkerhed: et åbent, sikkert og beskyttet cyberspace" og de dertil knyttede konklusioner fra Rådet af 25. juni 2013 samt til rammen for EU's cyberforsvarspolitik, der blev vedtaget den 18. november 2014,

–       der henviser til EU-strategien for maritim sikkerhed af 24. juni 2014 og handlingsplanen for EU-strategien for maritim sikkerhed fra december 2014,

–       der henviser til Rådets afgørelse af 24. juni 2014 om ordninger for Unionens gennemførelse af solidaritetsbestemmelsen,

–       der henviser til politikrammen for systematisk og langsigtet forsvarssamarbejde, som blev vedtaget den 18. november 2014,

–       der henviser til Kommissionens meddelelse af 24. juli 2013 "Hen imod en mere konkurrencedygtig og effektiv forsvars- og sikkerhedssektor" (COM(2013)0542) og til køreplanen for gennemførelsen af 24. juni 2014 (COM(2014)0387),

–       der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/43/EF af 6. maj 2009 om forenkling af vilkår og betingelser for overførsel af forsvarsrelaterede produkter inden for Fællesskabet(1),

–       der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/81/EF af 13. juli 2009 om samordning af fremgangsmåderne ved ordregivende myndigheders eller ordregiveres indgåelse af visse bygge- og anlægs-, vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet og om ændring af direktiv 2004/17/EF og 2004/18/EF(2),

–       der henviser til sine beslutninger om den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, særlig dem af 21. november 2013 om gennemførelsen af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik(3) og om det europæiske forsvars industrielle og teknologiske basis(4) samt af 12. september 2013 om den maritime dimension af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik(5) og om EU's militære strukturer: status og fremtidsperspektiver(6),

–       der henviser til sin beslutning af 22. november 2012 om cybersikkerhed og -forsvar(7),

–       der henviser til sin beslutning af 3. april 2014 om EU's samlede strategi og konsekvenserne for sammenhængen i EU’s optræden udadtil(8),

–       der henviser til sin henstilling af 13. juni 2013 til næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, til Rådet og til Kommissionen om revisionen i 2013 af EU-Udenrigstjenestens organisation og funktionsmåde(9) og til Rådets konklusioner af 17. december 2013 om EU-Udenrigstjenestens revision 2013(10),

–       der henviser til FN-pagten,

–       der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 1,

–       der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A8-0054/2015),

Den generelle sikkerhedsmæssige situation

1.  vurderer, at Den Europæiske Unions og dens østlige og sydlige naboskabsområders sikkerhedsmæssige situation er stadigt mere ustabil og omskiftelig på grund af det store antal langvarige og nyopståede sikkerhedsmæssige udfordringer; betragter konflikten i det østlige Ukraine, konflikterne i Syrien og Irak med fremkomsten af terrororganisationen ISIS, den libyske krise og terrortruslen i Afrika (navnlig i Sahel, Libyen og på Afrikas Horn) som direkte trusler mod Unionens sikkerhed; mener også, at USA's "omjustering i retning af Asien og Stillehavsområdet" og den finansielle krises konsekvenser for medlemsstaternes forsvarsbudgetter og -kapaciteter understreger, hvor nødvendigt det er, at Unionen og dens medlemsstater påtager sig et større ansvar for deres egen sikkerhed og deres eget forsvar; fastholder, at EU kun vil kunne reagere effektivt på ovennævnte nye sikkerhedsmæssige udfordringer, hvis dets strukturer og medlemsstater arbejder sammen om en fælles og virkeligt koordineret indsats inden for rammerne af FUSP/FSFP;

2.  mener, at den nuværende grad af ustabilitet ved EU's grænser og i dets umiddelbare naboskabsområder er uden fortilfælde siden slutningen af 90'erne, hvor FSFP/FUSP blev indført; er bekymret for, at Unionen måske ikke vil være i stand til i fællesskab at agere som en central aktør i håndteringen af alle disse trusler, og at den alt for ofte vil være nødsaget til at forlade sig på én eller nogle få medlemsstaters initiativer eller på ad hoc-alliancer, hvori den kun kan spille en perifér eller støttende rolle;

3.  mener, at Unionen og dens medlemsstater i største hast er nødt til at tilpasse sig til de nye sikkerhedsmæssige udfordringer, navnlig gennem en effektiv udnyttelse af de eksisterende FUSP-redskaber, herunder ved at knytte dem bedre sammen med EU's udenrigspolitiske redskaber, humanitære bistand og udviklingspolitik, gennem en tættere samordning af de nationale foranstaltninger og sammenlægning af ressourcer, samt, hvor det er relevant, gennem en pragmatisk og fleksibel indførelse af de nye europæiske solidaritetsmekanismer; fremhæver, at grænserne mellem ydre og indre sikkerhed bliver stadigt mere udviskede; opfordrer derfor til bedre sammenhæng mellem eksterne og interne instrumenter og til øget samarbejde og koordinering mellem medlemsstaterne, navnlig inden for terrorbekæmpelse, organiseret kriminalitet, cyberforsvar og migration, under ledelse af NF/HR;

4.  fremhæver, at Unionens styrke og relevans ligger i dens evne til at mobilisere ressourcer og på samme tid bringe en bred vifte af diplomatiske, sikkerhedsmæssige, forsvarsmæssige, økonomiske, handelsmæssige, udviklingsmæssige og humanitære instrumenter i spil, og det i fuld overensstemmelse med FN-pagtens bestemmelser; understreger, at FSFP's militære og civile instrumenter udgør integrerede dele af denne samlede strategi;

Fra Rådsmødet i december 2013 til juni 2015: er FSFP en reel prioritet?

5.  bifalder Det Europæiske Råds konklusioner fra december 2013, hvori det erkendes, at det er nødvendigt at styrke FSFP, at øge dens effektivitet, synlighed og virkning, forbedre udviklingen af kapaciteter og styrke den europæiske forsvarsindustri;

6.  finder det – navnlig med henblik på den voksende eksterne ustabilitet – beklageligt, at det politiske skub, der blev givet i 2013, ikke har ført til øget samarbejde og en betydelig og hurtig gennemførelse af praktiske foranstaltninger, som svarer til det ambitionsniveau, der blev givet udtryk for; mener, at Unionen i øjeblikket dårligt nok råder over de fornødne ressourcer, operativt, industrielt eller i form af kapaciteter, til på afgørende vis at kunne bidrage til forebyggelse og håndtering af internationale kriser og til at kunne forsvare sin egen strategiske selvstændighed og sine strategiske interesser i overensstemmelse med de værdier og normer, der er fastsat i artikel 21 i Lissabontraktaten; opfordrer medlemsstaterne til hurtigst muligt at gå videre med konkrete foranstaltninger;

7.  glæder sig over udnævnelsen af den nye næstformand for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Federica Mogherini; ser med tilfredshed på hendes første erklæringer og hendes beslutning om at føre formandskabet i Udenrigsrådet, herunder i dets sammensætning af forsvarsministre, hvilket viser hendes interesse for FSFP; håber, at hendes stillingtagen vil udmønte sig i en positiv indvirkning på udviklingen af FSFP; opfordrer NF/HR til at spille en ledende rolle i arbejdet hen imod en yderligere gennemførelse af FSFP og sammenlægning og deling af de europæiske forsvarskapaciteter; opfordrer Kommissionen til at fortsætte arbejdet i forsvarstaskforcen på kommissærniveau under ledelse af NF/HR for at sikre politisk ledelse og tilsyn;

8.  forventer, at medlemsstaterne og EU-institutionerne ved Det Europæiske Råds møde i juni 2015, hvor forsvarsspørgsmål igen skal behandles, vil være i stand til at vedtage konkrete foranstaltninger i overensstemmelse med de tilsagn, der blev givet i december 2013; er tilfreds med stats- og regeringschefernes bekræftelse af, at Det Europæiske Råds forsvarsmøde finder sted den 16. juni 2015, og opfordrer dem til at foretage en kritisk vurdering af den lave gennemførelsesprofil og øge presset på forsvarsbureaukratierne for at få gennemført de beslutninger, der blev truffet på det højeste politiske niveau i december 2013; understreger, at Det Europæiske Råds møde i juni 2015 skal opfordre vrangvillige medlemsstater til at investere flere ressourcer i forsvar, og at det desuden skal fokusere sin indsats på de områder af krisehåndtering, hvor EU reelt kan tilføre merværdi;

9.  mener, at der på Det Europæiske Råds kommende møde om forsvar bør træffes beslutninger, der vil føre til en forbedring af Unionens og medlemsstaternes kapacitet hvad angår territorialforsvar, i fuld komplementaritet med NATO, og hvad angår kapaciteten til at reagere på interne sikkerhedsmæssige udfordringer samt at udvikle de deployerbare kapabiliteter, som er nødvendige for at sikre et meningsfuldt EU-bidrag til krisehåndtering, styrke Det Europæiske Forsvarsagentur og det europæiske forsvars industrielle og teknologiske basis, påbegynde udarbejdelsen af et sammenhængende sikkerhedskoncept, som integrerer de indre og ydre dimensioner af sikkerhed;

FSFP-missioner og -operationer

10. er bekymret over, at de seneste civile og militære operationer under FSFP til stadighed har været plaget af strukturelle mangler, som nu har været tydelige i adskillige år, nemlig ineffektivitet med hensyn til øjeblikkelige reaktioner på civile og militære indsatser, langvarige og ufleksible beslutningsprocesser, behovet for større solidaritet mellem medlemsstaterne med hensyn til finansiering af missioner, missionsmandater, der ikke er egnede til det operationelle miljø, budgetmæssige begrænsninger, problemet med "styrkeopbygning" samt logistisk og finansiel inerti;

11. mener, at spørgsmålet om finansiering af FSFP-missioner og –operationer er afgørende, hvis denne politik skal have en fremtid; finder det beklageligt, at den drøftelse om dette emne, som blev igangsat på mødet i december 2013, endnu ikke har ført til nogen konkrete forslag; opfordrer til, at Athenamekanismen benyttes systematisk til finansiering af FSFP's operationelle omkostninger og omkostninger til deployering af missioner, navnlig vedrørende anvendelse af EU's kampgrupper, indkvarteringsinfrastruktur til styrkerne, udgifter i forbindelse med oprettelse af ankomststeder for tropper i indsatsområderne og om nødvendigt sikkerhedslagre af fødevarer og brændstof); opfordrer endvidere til, at samme mekanisme benyttes til at håndtere den finansiering, der modtages fra medlemsstaterne på bilateral basis samt fra tredjelande og internationale organisationer, således at de kan deltage i finansieringen af en given operation og, i behørigt begrundede tilfælde, støtte tredjelandes deltagelse i EU's kriseberedskabsoperationer og -missioner;

12. opfordrer til, at der gøres yderligere bestræbelser på at fremskynde tilvejebringelsen af finansiering til civile missioner og forenkle beslutningsprocedurerne og gennemførelsen; er i denne forbindelse af den opfattelse, at Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter og i overensstemmelse med artikel 210 i finansforordningen bør indføre særlige udbudsregler for krisestyringsforanstaltninger under FSFP for at fremme en hurtig og fleksibel gennemførelse af operationerne;

13. opfordrer til, at der etableres en forfinansieringsmekanisme til at hjælpe medlemsstater, som ønsker at deltage i en FSFP-mission, med at dække omkostningerne dertil, således at det bliver nemmere for dem at beslutte, hvorvidt de skal iværksætte en mission;

14. understreger, at EU's bidrag til international sikkerhed, krisestyring og fredsbevarelse gennem EU's civile og militære missioner og operationer udgør en vigtig del af Unionens samlede strategi; bemærker, at alt for mange af de civile missioner, som Den Europæiske Union har iværksat siden 2009, har haft til formål at højne Unionens kriseberedskabsprofil, snarere end at træffe strategiske foranstaltninger på grundlag af en grundig analyse og planlægning; mener, at disse missioner – i forbindelse med hvilke personalets professionalisme og pligtopfyldenhed bør fremhæves og roses – bør være reelle, effektive politikredskaber, som anvendes ansvarligt og udgør et led i en overordnet aktionsstrategi, navnlig i EU's naboskabsområder; støtter den igangværende revision af krisestyringsstrukturerne i EU-Udenrigstjenesten; opfordrer NF/HR til at gøre de eksisterende strukturer meget mere effektive, så de kan reagere hurtigere og mere hensigtsmæssigt på begyndende kriser, bl.a. ved at nedbringe antallet af parallelle strukturer;

15. mener, at et vigtigt aspekt af vellykkede missioner er personale, som er passende og kvalificeret med hensyn til uddannelse, kompetencer og lederevner;

16. stiller for eksempel spørgsmålstegn ved relevansen af at udsende og opretholde en bistandsmission ved Libyens grænser (EUBAM Libyen) – et institutionelt og sikkerhedsmæssigt miljø, der aldrig har tilladt den at opfylde de grundlæggende mål, der er opstillet; opfordrer til, at man genovervejer behovene for så vidt angår Libyen i lyset af den seneste tids bekymrende udvikling med henblik på at håndtere sikkerhedsproblemerne på tilfredsstillende vis, herunder i sammenhæng med de igangværende terrorbekæmpelsesindsatser i Mali og i Sahelregionen;

17. mener, at der bør gennemføres en evaluering af de 17 igangværende EU-missioner uden for EU;

18. finder det ligeledes beklageligt, i betragtning af situationen i Gazastriben, at Rådets drøftelser angående bistandsmissionen ved grænserne og grænseovergangen i Rafah (EUBAM Rafah) stadig ikke har ført til nogen resultater; kræver en reaktivering af denne mission og en evaluering af dens mandat, dens personale og dens midler, således at den bliver i stand til at spille en rolle i overvågningen af Gazastribens grænser mod Egypten og Israel;

19. glæder sig over EU's omfattende engagement ved Afrikas Horn, bl.a. gennem FSFP-missionerne og -operationerne EUTM Somalia, EUNAVFOR Atalanta og EUCAP Nestor; bemærker i denne forbindelse, at EUCAP Nestor-aktiviteterne finder sted i et komplekst institutionelt og operativt miljø i tilstedeværelse af en lang række internationale aktører, herunder EU; anmoder i denne forbindelse Rådet og EU-Udenrigstjenesten om at rationalisere missionens mål;

20. håber, at de to civile missioner, der er iværksat i år – Rådets mission om reform af den civile sikkerhedssektor Ukraine (EUAM Ukraine) og missionen til støtte for de internationale sikkerhedsstyrker i Mali (EUCAP Sahel Mali) – rent faktisk vil opfylde deres mandater og fokusere på klart identificerede, målbare og langsigtede mål;

21. bemærker, at der siden juni 2013 har eksisteret et lager, der har til formål at muliggøre hurtige udsendelser af nødvendigt udstyr til civile FSFP-missioner; mener, at dette lager for at blive udnyttet effektivt bør stå til rådighed for chefen for den pågældende mission til at opfylde de behov, som vedkommende identificerer, og ikke fungere på grundlag af Kommissionens beslutninger; kræver, at der udarbejdes årlige aktivitetsrapporter for dette lager, således at dets merværdi hvad angår hurtigheden af udsendelse af civile missioner kan vurderes ordentligt;

22. bifalder de igangværende undersøgelser med henblik på at oprette et fælles servicecenter, som kan samle de midler, der er tiltænkt civile FSFP-missioner, og sørge for en mere effektiv udsendelse af missionerne; opfordrer til, at der oprettes et fælles servicecenter; mener, at den mest effektive løsning vil være at råde over én enkelt institutionel struktur inden for EU-Udenrigstjenesten, der centraliserer og rationaliserer serviceydelserne til civile missioner (menneskelige ressourcer, IT-udstyr, logistik etc.), som i dag er spredt i hver enkelt mission;

23. konstaterer, at de militære FSFP-operationer i stigende grad tenderer mod at være missioner rettet mod uddannelsen af væbnede styrker (EUTM Mali og EUTM Somalia); roser beslutningen om at gennemføre sådanne missioner, men fastholder, at mandatet for den enkelte mission skal være tilpasset omstændighederne i hvert enkelt situation; mener, at de enheder, der oprettes, skal være fuldt operationelle, dvs. med offensiv kapacitet; finder det beklageligt, at missioner med eksekutive mandater fremover sjældent bliver taget under overvejelse nu om dage; mener ikke, at Unionen i betragtning af de vedvarende trusler i EU's naboskabsområder kan tillade sig kun at fokusere på instrumenter beregnet til postkrise-scenarier eller til at yde hjælp til at komme ud af en krise, men snarere bør kunne sætte ind i forhold til hele spektret af krisehåndtering i overensstemmelse med FN-pagten;

24. beklager dybt de vedvarende problemer med styrkeopbygning, der har været i forbindelse med iværksættelsen af militære operationer; bemærker, at ingen af EU's igangværende militære operationer – med undtagelse af EUTM Mali, som bygger på reelle bidrag fra 23 medlemsstater – involverer mere end seks medlemsstater; tilskynder medlemsstaterne til at bidrage med flere styrker til operationerne, når de råder over de fornødne nationale kapabiliteter; fremhæver behovet for en fælles og samarbejdsorienteret tilgang til håndtering af problemerne med styrkeopbygning; glæder sig over bidragene fra tredjelande, som afspejler vitaliteten i de partnerskaber, der er dannet under FSFP; opfordrer medlemsstaterne til at udvise større velvilje over for EU's militære operationer og til i overensstemmelse dermed at bidrage fra de ressourcer og kapaciteter, de råder over til en sådan deltagelse;

25. mener, i betragtning af at Unionens missioner – både civile (EUCAP) og militære (EUTM) – fokuserer på uddannelse, at der bør indføres en strukturel politik, der sigter mod at give disse missioner et mere langsigtet grundlag med effektive mandater og mål, som er egnede til at håndtere de situationer, de sættes i, gennem levering af økonomisk og materiel bistand; mener, at denne nye politik som en del af Unionens samarbejds- og udviklingsindsats vil være et middel til at fremme det igangværende arbejde inden for rammerne af initiativerne "uddan og udstyr" og "E2I", som sigter mod at styrke tredjelandes kapabiliteter (i form af materiel, våben, infrastruktur og lønninger), således at deres væbnede styrker reelt bliver operationelle; tilskynder i denne forbindelse Kommissionen til at undersøge innovative finansieringskilder;

26. bemærker, at man på rådsmødet i november 2013 havde til hensigt at styrke EU-kampgruppernes modularitet og fleksibilitet, således at de kan deployeres til alle typer af krisestyringsopgaver; konstaterer imidlertid, at det eneste fremskridt, der til dato er gjort i denne henseende, har været det meget begrænsede skridt at foreslå, at Athena-mekanismen bør dække kampgruppernes strategiske transport til indsatsområderne; erkender, at fraværet af en konstruktiv indstilling blandt medlemsstaterne har været en politisk og operationel hindring for deployering af kampgrupper;

27. glæder sig over den positive melding fra det seneste uformelle rådsmøde om forsvar om, at potentialet i artikel 44 i EU-traktaten skal undersøges nærmere; beklager imidlertid, at der på grund af modstridende holdninger til dette emne ikke er gjort nogen fremskridt med hensyn til at beslutte, hvordan bestemmelserne i artikel 44 kan anvendes; mener, at gennemførelsen af artikel 44 ville gøre det muligt for Unionen at agere langt mere fleksibelt og hurtigt, hvilket ville styrke dens evne til at imødegå de trusler, der omgiver den; opfordrer indtrængende de medlemsstater, der ikke er interesserede i eller ikke har midlerne til at deltage i FSFP-operationer, til at indtage en konstruktiv holdning og tillade andre at handle, hvis de ønsker det;

28. opfordrer desuden NF/HR til at undersøge potentialet i andre relevante artikler i Lissabontraktaten – især dem, der vedrører opstartsfonden (artikel 41 i TEU), permanent struktureret samarbejde (artikel 46 i TEU), solidaritetsbestemmelsen (artikel 222 i TEUF) og bestemmelsen om gensidig bistand (artikel 42 i TEU);

29. opfordrer til, at man grundigt overvejer muligheden for – på måder der sikrer den fornødne modularitet – at gøre brug af multilaterale hovedkvarterstrukturer, der allerede eksisterer og har bevist deres effektivitet i praksis, som f.eks. Eurocorps i Strasbourg;

30. udtrykker overraskelse over, at der stadig ikke findes nogen fælles EU-strategi til at tackle de nye trusler mod EU's sikkerhed; glæder sig over, at Rådet agter, og NF/HR har forpligtet sig til, at iværksætte en proces med strategiske overvejelser vedrørende udfordringerne og mulighederne ved udenrigs- og sikkerhedspolitikken; minder om, at denne proces sigter mod at udvikle en ny fælles europæisk sikkerhedsstrategi for at fastslå de nye geostrategiske scenarier, trusler og globale udfordringer, der er opstået, og fastlægge, hvilke foranstaltninger EU kan træffe som reaktion herpå, navnlig inden for rammerne af FUSP og FSFP; opfordrer desuden NF/HR til at iværksætte en vidtrækkende proces for udvikling af en endnu mere ambitiøs hvidbog om europæisk sikkerhed og forsvar med henblik på at strømline EU's strategiske ambitioner og kapabilitetsudviklingsprocesser; imødeser den kommende meddelelse fra NF/HR, der sigter mod at vurdere konsekvenserne af ændringerne for det globale miljø og indkredse de deraf følgende udfordringer og muligheder for EU;

31. glæder sig over vedtagelsen den 18. november 2014 af rammen for EU's cyberforsvarspolitik, hvori der fastsættes fem prioriteter for cyberforsvar inden for rammerne af FSFP, og de forskellige aktørers roller præciseres; bifalder rammens mål om at støtte udviklingen af nationale cyberforsvarskapabiliteter og styrke beskyttelsen af kommunikationsnetværk, der anvendes til FSFP-instrumenter; understreger betydningen af at opnå et fælles niveau af cybersikkerhed blandt medlemsstaterne for at kunne gøre tilstrækkelige fremskridt med hensyn til samarbejde om cyberforsvar og for at styrke vores kapabiliteter med hensyn til cyberangreb og cyberterrorisme, og håber, at denne handlingsplan vil markere begyndelsen på en bevægelse i retning af en mere systematisk integration af cyberforsvar i medlemsstaternes nationale sikkerhedsstrategier og en bevidsthed om vigtigheden af cyberforsvarsspørgsmål blandt EU-institutionerne; opfordrer endvidere til en sammenhængende EU-strategi med henblik på at sikre kritisk (digital) infrastruktur mod cyberangreb, samtidig med at borgernes digitale rettigheder og frihedsrettigheder beskyttes og fremmes; minder om behovet for større klarhed og en ordentlig retlig ramme i betragtning af, hvor vanskeligt det er at finde dem, der står bag cyberangreb, og behovet for en forholdsmæssig og nødvendig reaktion i enhver sammenhæng;

32. gør opmærksom på den overhængende trussel mod cyberdomænet og understreger nødvendigheden af, at EU er modstandsdygtigt over for og parat til at reagere på cyberkriser, også inden for rammerne af FSFP, og tilskynder derfor alle medlemsstaterne til snarest at optrappe udviklingen af deres cyberforsvarskapabiliteter i væsentlig grad; understreger, at der er behov for investeringer i højt kvalificeret menneskelig kapital og F&U; fremhæver behovet for synergier og komplementariteter inden for de civile og militære områder af cybersikkerhed og -forsvar i EU; fremhæver vigtigheden af at optrappe cyberforsvarssamarbejdet med NATO;

33. fremhæver vigtigheden af sikkerheds- og forsvarssamarbejde mellem EU og andre internationale institutioner, i særdeleshed FN, NATO, AU og OSCE; glæder sig over erklæringen fra NATO-topmødet i Wales i september 2014, hvori organisationens støtte til udviklingen af FSFP på ny blev bekræftet; opfordrer til, at der tages skridt til at styrke de to organisationer;

Kapabiliteter

34. mener, at følgerne af den økonomiske og finansielle krise i 2008 har ført til nedskæring af de nationale forsvarsbudgetter, og at denne nedskæring er foregået uden nogen form for koordinering mellem medlemsstaterne, hvilket udgør en trussel mod Unionens strategiske autonomi og medlemsstaternes evne til at tage deres væbnede styrkers kapacitetsmæssige behov på sig og har ødelæggende konsekvenser for Unionens ansvar og potentiale som global sikkerhedsgarant; understreger betydningen af forudgående planlægning af strategiske investeringer i indkøb og renovering af materiel blandt medlemsstaterne;

35. er overbevist om, at EU har en vital interesse i en sikker, åben og ren søfart, der tillader fri passage af varer og personer og en fredelig, lovlig, retfærdig og bæredygtig udnyttelse af havets rigdomme, mener, at EU's institutionelle rammer – såvel civile som militære – derfor bør udvikles yderligere med henblik på at implementere EU-strategien for maritim sikkerhed; bemærker, at hovedparten af de strategiske aktiver, den kritiske infrastruktur og kapabiliteterne er under medlemsstaternes kontrol, og at deres villighed til at forstærke samarbejdet er altafgørende for den europæiske sikkerhed;

36. glæder sig over, at der ved rådsmødet den 18. november 2014 blev vedtaget en politisk ramme for systematisk og langsigtet forsvarssamarbejde, der bygger på konvergens mellem kapabilitetsplanlægningsprocesserne og på informationsudveksling; påpeger i dette øjemed, at medlemsstaterne fortsat bør gennemføre EDA's adfærdskodeks for sammenlægning og deling af materiel, således at man langt mere effektivt kan forudsige fremtidige kapabilitetsmangler og systematisere samarbejdet om udvikling af kapabiliteter; opfordrer NF/HR til at fremlægge dokumentation for konkrete foranstaltninger, der vil blive truffet for at styrke forsvarssamarbejdet; opfordrer medlemsstaterne til for så vidt angår den ukoordinerede vækst i bilateralt og multilateralt forsvarssamarbejde at indgå i permanent struktureret samarbejde som en måde, hvorpå man kan sikre bedre koordination, samt til at anvende EU-finansiering til samarbejde i fredstid; opfordrer NF/HR til at fremlægge realistiske planer for en vellykket igangsætning af permanent struktureret samarbejde;

37. glæder sig over, at Rådet i november vedtog EDA's kapacitetsudviklingsplan for 2014, hvori der fastsættes 16 prioriteter for kapacitetsudvikling; glæder sig ligeledes over det arbejde, EAD har udført igennem samarbejdsdatabasen (Codaba), som registrerer mulighederne for samarbejde mellem medlemsstaterne og dermed baner vej for iværksættelsen af forskellige former for samarbejde; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at tage behørigt højde for disse redskaber i forbindelse med udviklingen af deres militære kapaciteter; opfordrer til, at man omhyggeligt undgår at duplikere initiativer, der allerede er i gang andre steder, og til, at der gøres mere ud af at finde frem til måder, hvorpå der kan tilføres reel merværdi;

38. undrer sig over, at der stadig ikke findes skattemæssige incitamenter til samarbejde og sammenlægning af ressourcer på EU-plan; bemærker opfordringen fra rådsmødet i december 2013 til at undersøge sådanne ordninger og finder det beklageligt, at drøftelserne efter et år stadig ikke er mundet ud i nogen konkrete tiltag på dette område; bemærker, at den belgiske regering allerede på ad hoc-manér giver momsfritagelse til de forberedende faser af nogle af EAD's projekter (f.eks. til satellitkommunikation); mener, at sådanne momsfritagelser bør anvendes systematisk og udvides til infrastruktur og specifikke kapacitetsrelaterede programmer med den eksisterende NATO-mekanisme eller den eksisterende EU-mekanisme for civil forskningsinfrastruktur som model; opfordrer til udvikling af eventuelle andre incitamenter, der kunne tilskynde til samarbejde mellem de europæiske aktører;

39. glæder sig over, at der findes samarbejdsmodeller, såsom den europæiske flytransportkommando (EATC), og hilser det velkomment, at dette system fortsat udvides med nye medlemsstater; beklager, at denne model, selv om den har eksisteret i årevis, endnu ikke er blevet tilpasset til anvendelse i forbindelse med andre typer af forsvarskapaciteter; opfordrer til, at modellen for den europæiske flytransportkommando anvendes inden for andre områder af operationel støtte som et middel til at imødegå de store kapacitetshuller;

40. bemærker de minimale fremskridt, der er gjort med hensyn til projekterne om sammenlægning og deling; glæder sig navnlig over de fremskridt, der er gjort inden for lufttankning gennem erhvervelsen af en flåde af multifunktionelle tanktransportfly; finder det beklageligt, at det til dato kun er meget få medlemsstater, der har deltaget i dette projekt, og opfordrer de medlemsstater, der har huller på dette område, til at tilslutte sig; er af den opfattelse, at medlemsstaterne bør gå videre med projekterne om sammenlægning og deling og fokusere på de 16 kapacitetsområder, de har indkredset sammen med EDA og Den Europæiske Unions Militærstab (EUMS) gennem FSFP;

41. bemærker, at Rådet agter at udvikle projekter, der skal optrappe EU's kapaciteter, herunder bl.a. RPAS og statslig satellitkommunikation; bemærker, at der er behov for en lovramme for den første integration af RPAS i det europæiske luftfartssystem senest i 2016 under hensyntagen til de civile og militære behov og nødvendigheden af at overholde folkeretten; opfordrer Kommissionen til at skitsere, hvordan Horisont 2020-midler til civil-militær forskning kan anvendes til indføjelse af RPAS i det europæiske luftfartssystem;

42. glæder sig over de fremskridt, der er gjort inden for EU's satellittjenester (Galileo, Copernicus, Egnos); mener, at disse rumtjenester, navnlig Copernicus, bør gives et operationelt grundlag med henblik på at imødekomme behovene for satellitbilleder med høj opløsning i forbindelse med FSFP-missioner og –operationer; glæder sig over igangsættelsen af Ariane 6-projektet; beklager, at Unionen af tekniske og kommercielle årsager stadig køber russiske løfteraketter til trods for dens mål om at opnå en vis grad af strategisk autonomi, og fremhæver derfor, at det er nødvendigt at gøre fremskridt med udviklingen af teknologier, der har både civile og militære anvendelsesmuligheder, og som vil sikre vores uafhængighed;

43. opfordrer Unionen til at tilskynde medlemsstaterne til at opfylde NATO's kapacitetsmål,

som kræver forsvarsudgifter på mindst 2 % af BNP og mindst 20 % af forsvarsbudgettet

til større materielbehov, herunder forskning og udvikling;

Forsvarsindustrien

44. glæder sig over Kommissionens forslag med sigte på at forbedre SMV'ers adgang til forsvarsmarkederne, som er meget specielle i øjeblikket af forskellige årsager, nemlig: efterspørgslen hidrører næsten udelukkende fra offentlige kontrakter, der er et begrænset antal virksomheder på markedet, udviklingen af produkterne tager lang tid, og de bliver benyttet længe, og visse teknologier er af strategisk karakter;

45. noterer sig Kommissionens meddelelse fra juli 2013 "Hen imod en mere konkurrencedygtig og effektiv forsvars- og sikkerhedssektor", såvel som køreplanen for dens gennemførelse fra juni 2014 og de forslag, der stilles heri, navnlig om en bedre gennemførelse af direktiv 2009/81/EF og 2009/43/EF om det indre marked, med forbehold for medlemsstaternes suveræne rettigheder som fastsat i artikel 346 i TEUF;

46. mener, at alle de pågældende foranstaltninger afhænger af en forudgående fælles fastlæggelse af, hvad der hører ind under det europæiske forsvars teknologiske og industrielle basis (EDTIB), således at man kan målrette dem mod potentielle begunstigede virksomheder eller strategiske aktiviteter under behørig hensyntagen til kapacitetsforskellene mellem medlemsstaternes forsvarsindustrier; er af den opfattelse, at denne definition især kan baseres på en række kriterier, såsom udviklingen af materiel og teknologi i EU, virksomheders kontrol over ejendoms- og brugsrettigheder til det materiel og den teknologi, de udvikler, samt – hvis der er tale om udenlandsk ejerskab – garanti for, at udenlandske ejere ikke har for store stemmerettigheder, hvilket ville være til fare for virksomhedernes kontrol over deres aktiviteter; fremhæver behovet for at definere EU's kritiske forsvarsaktiver (dvs. afgørende industrielle kapaciteter og kritiske teknologier);

47. minder om, at EU's industri-, rum- og forskningspolitikker ved Lissabontraktatens ikrafttræden kom til at omfatte forsvarsområdet; påpeger, at Unionens programmer på andre områder såsom indre sikkerhed og grænsesikkerhed, katastrofehåndtering og udvikling giver en betydelig mulighed for fælles udvikling af kapaciteter, der er relevante for disse politikker og for gennemførelsen af FSFP-missioner; opfordrer Kommissionen til at fastlægge faste procedurer for samarbejde mellem Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten, EDA og medlemsstaterne inden for områderne indre marked, industri, rummet, forskning og udvikling; opfordrer Kommissionen til at skabe en permanent forbindelse mellem EU's organer og agenturer inden for indre sikkerhed (Frontex, Europol, ENISA) og ekstern sikkerhed og forsvar (Det Europæiske Forsvarsagentur, EU-Udenrigstjenesten);

48. bemærker Kommissionens forslag om bedre gennemførelse af direktiv 2009/81/EF (tildeling af kontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet) og 2009/43/EF (overførsel af forsvarsrelaterede produkter inden for det indre marked); finder det endvidere nødvendigt at få fastslået, hvad der kan karakteriseres som teknologi af stor strategisk værdi, og som hverken er omfattet af direktiv 2009/81/EF (materiel, der vedrører væsentlige sikkerhedsinteresser) eller direktiv 2004/18/EF (materiel, hvis anvendelse er relateret til, men ikke specifik for, forsvarsområdet); mener, at EU-virksomheder, der opererer i denne sektor, har brug for særlige retlige og finansielle ordninger, der giver dem mulighed for at være konkurrencedygtige, således at EU's strategiske autonomi beskyttes;

49. noterer sig, at Rådet agter at indføre europæiske ordninger for forsyningssikkerhed, hvorunder medlemsstaterne vil yde hinanden gensidig hjælp og reagere hurtigt på hinandens respektive behov på forsvarsområdet; imødeser Kommissionens køreplan med skitsering af de relevante gennemførelsesmuligheder for disse ordninger og den grønbog, der skal offentliggøres, om kontrol med udenlandske investeringer i strategiske forsvarsvirksomheder; glæder sig over vedtagelsen af EDA's forbedrede rammeordning for forsyningssikkerhed mellem medlemsstaterne som en vigtig frivillig, ikke retligt bindende mekanisme, der gør det muligt for medlemsstaterne at forstærke den gensidige støtte og hjælp til forsyningssikkerhed; opfordrer EDA og Kommissionen til sammen at udvikle yderligere midler og initiativer til at fremme forsyningssikkerhed i hele EU og støtte medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen af den nye rammeordning;

50. opfordrer Kommissionen til klart at identificere og mobilisere EU's finansielle midler og instrumenter med sigte på at bistå med etableringen af et indre EU-marked for forsvarsindustrien;

51. glæder sig over vedtagelsen af ændringerne af Wassenaar-arrangementets eksportkontrollister for så vidt angår overvågnings- og indtrængningsteknologier, som for nylig også er blevet gennemført på EU-plan; understreger imidlertid, at der er behov for mere for at forhindre ukontrolleret produktion og eksport af teknologier, der kan benyttes til at angribe EU's kritiske infrastruktur og krænke menneskerettighederne; opfordrer derfor Kommissionen til snarest muligt at forelægge et forslag om ændring af forordningen om kontrol med udførsel af produkter med dobbelt anvendelse;

52. mener ikke, at nogen regering på egen hånd kan iværksætte virkelig store forsknings- og udviklingsprogrammer (F&T); minder om Rådets erklæring fra december 2008 om styrkelse af kapaciteterne og medlemsstaternes tilsagn om at nå op på det kollektive mål på 2 % af vores forsvarsudgifter til finansiering af forskning; opfordrer NF/HR og chefen for EDA til at fremlægge data om den aktuelle situation i denne henseende; bifalder derfor Kommissionens forslag om udvikling af synergier mellem civil og forsvarsrelateret forskning; fremhæver i denne forbindelse, at sikkerhedsforskningsprogrammet under Horisont 2020 giver betydelige muligheder for udvikling af kapaciteter i denne henseende; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte den forskningsmission, der yder støtte til Unionens eksterne politikker, herunder teknologisk udvikling inden for området teknologi med dobbelt anvendelse for at øge interoperabiliteten mellem civilbeskyttelse og militære styrker som fastsat i det specifikke program, der opretter Horisont 2020; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at medtage tilsvarende forskningsaktiviteter i de årlige arbejdsprogrammer; bifalder ligeledes iværksættelsen af "forberedende foranstaltninger" og håber, at det næste skridt på FSFP-området vil være midler til et relevant forskningstema under den næste flerårige finansielle ramme; fremhæver vigtigheden af at gennemføre et pilotprojekt om FSFP-forskning, der skal gennemføres af Kommissionen og EDA i fællesskab, som foreslået af Parlamentet i 2015-budgettet i lyset af, at agenturet gennemfører Unionens mål og Unionens budget; finder det i denne forbindelse beklageligt, at Kommissionen ikke har givet Parlamentet en vurdering af potentialet i artikel 185 i TEUF, som Parlamentet anmodede om i sin beslutning af 21. november 2013 om det europæiske forsvars teknologiske og industrielle basis;

53. opfordrer samtidig til, at der udvises meget stor årvågenhed i forbindelse med forvaltningsspørgsmål, intellektuel ejendomsret eller samfinansiering af og regler for deltagelse i denne forberedende foranstaltning på forsvarsområdet; opfordrer medlemsstaterne til at deltage fuldt ud i beslutningsprocesserne, således at man undgår for meget bureaukrati og sikrer, at de programmer, der medtages, svarer til de strategiske behov i FSFP og i medlemsstaterne;

54. minder om forsvarsforskningens meget følsomme og strategiske karakter, både for den industrielle konkurrenceevne og EU's strategiske autonomi, og opfordrer til, at der vedtages en passende politik for intellektuel ejendomsret i forbindelse med sikkerhed og forsvar for at beskytte forskningsresultaterne; afventer forslag fra Kommissionen og fra forsvarsindustrierne om dette;

55. bemærker Kommissionens forslag med henblik på at fremme indførelsen af fælles standarder og godkendelsesprocedurer for forsvarsmateriel; imødeser i denne forbindelse EAD's og Kommissionens køreplan for udviklingen af industrielle standarder for forsvarssektoren og af EAD's og EASA's muligheder for at forbedre den gensidige anerkendelse af militære godkendelser i EU; finder de europæiske standardiseringsorganisationers modvilje mod at giver forsvarsprodukter standardiseringsstempler beklagelig;

56. pålægger sin formand at sende denne beslutning til formanden for Det Europæiske Råd, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, NATO's generalsekretær, formanden for NATO's Parlamentariske Forsamling, FN's generalsekretær, formanden for Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE), formanden for OSCE's Parlamentariske Forsamling, formanden for Den Afrikanske Unions Forsamling og generalsekretæren for Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer (ASEAN).

(1)

EUT L 146 af 10.6.2009, s. 1.

(2)

EUT L 216 af 10.6.2009, s. 76.

(3)

Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0513.

(4)

Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0514.

(5)

Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0380.

(6)

Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0381.

(7)

Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0457.

(8)

Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0286.

(9)

Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0278.

(10)

http://eeas.europa.eu/library/publications/2013/3/2013_eeas_review_en.pdf


MINDRETALSUDTALELSE

om gennemførelse af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (på grundlag af årsrapport fra Rådet til Europa-Parlamentet om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik) (2014/2220(INI))

Udenrigsudvalget, ordfører: Arnaud Danjean

Mindretalsudtalelse fra Sabine Lösing og Takis Hadjigeorgiou, GUE/NGL-Gruppen

I denne betænkning beklages det, at missioner med eksekutive mandater sjældent bliver taget under overvejelse, og der opfordres til mere håndfaste interventioner. Betænkningen kræver bedre udvikling af forsvarsmaterielsamarbejde, sammenlægning og deling, øgede investeringer i forsvar og vedtagelse af samme kapacitetsmål som NATO (min. 2 % af BNP til forsvarsudgifter).

Vi gør indsigelse mod betænkningen, fordi den:

•    ikke afspejler EU's negative og voksende rolle i forbindelse med de nuværende konflikter i EU's sydlige og østlige naboskabsområder

•   fremmer skattemæssige incitamenter på EU-plan til forsvars- og sikkerhedsprojekter, militær anvendelse af Galileo, advokerer for et EU-finansieret militært droneprojekt (RPAS), fremmer det militær-industrielle kompleks (MIC), kræver gennemførelse af en forsyningssikkerhedsordning for hele EU

•   støtter sammensmeltning af civil og militær forskning med henblik på at benytte civile kapabiliteter til militære formål, støtter en egen forskningsafdeling til at finansiere militær forskning

•   skaber afpresning ved at hævde, at den økonomiske krise fører til nedskæringer på forsvaret, som bringer Unionens strategiske autonomi i fare og skaber mangel på militære kapabiliteter

•   støtter og fremmer udvidelsen af Athenamekanismen til finansiering af EU's militære missioner uden for Parlamentets kontrol

•   presser på med hensyn til udsendelse af EU-kampgrupper til alle former for krisehåndtering.

Vi kræver:

-    radikal nedrustning (herunder nuklear, radiologisk, biologisk og kemisk nedrustning) på EU-plan og på globalt plan

-    at militære udgifter ikke finansieres over EU-budgettet

-    at alle aktiviteter gennemføres i nøje overensstemmelse med FN-pagten og folkeretten

-    et civilt EU, rent civile, fredelige tilgange til konfliktløsning og adskillelse af det civile og det militære

-    at EU holdes skarpt adskilt fra NATO.


RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

9.3.2015

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

45

18

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Lars Adaktusson, Michèle Alliot-Marie, Francisco Assis, Petras Auštrevičius, Amjad Bashir, Bas Belder, Goffredo Maria Bettini, Elmar Brok, Klaus Buchner, James Carver, Fabio Massimo Castaldo, Lorenzo Cesa, Aymeric Chauprade, Andi Cristea, Arnaud Danjean, Mark Demesmaeker, Georgios Epitideios, Eugen Freund, Michael Gahler, Richard Howitt, Sandra Kalniete, Manolis Kefalogiannis, Tunne Kelam, Afzal Khan, Janusz Korwin-Mikke, Eduard Kukan, Ilhan Kyuchyuk, Arne Lietz, Barbara Lochbihler, Sabine Lösing, Andrejs Mamikins, Ramona Nicole Mănescu, David McAllister, Jean-Luc Mélenchon, Tamás Meszerics, Francisco José Millán Mon, Javier Nart, Pier Antonio Panzeri, Demetris Papadakis, Kati Piri, Andrej Plenković, Cristian Dan Preda, Jozo Radoš, Alyn Smith, Jaromír Štětina, Eleni Theocharous, László Tőkés, Ivo Vajgl, Johannes Cornelis van Baalen, Geoffrey Van Orden, Hilde Vautmans, Boris Zala

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Nicolas Bay, Reinhard Bütikofer, Ana Gomes, Andrzej Grzyb, Gabrielius Landsbergis, Juan Fernando López Aguilar, Antonio López-Istúriz White, David Martin, Helmut Scholz, Janusz Zemke

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Eric Andrieu

Juridisk meddelelse