Procedure : 2015/2039(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0121/2015

Indgivne tekster :

A8-0121/2015

Forhandlinger :

PV 27/04/2015 - 22
CRE 27/04/2015 - 22

Afstemninger :

PV 28/04/2015 - 7.11
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2015)0107

BETÆNKNING     
PDF 166kWORD 98k
31.3.2015
PE 546.870v03-00 A8-0121/2015

om opfølgning på implementeringen af Bolognaprocessen

(2015/2039(INI))

Kultur- og Uddannelsesudvalget

Ordfører for udtalelse: Krystyna Łybacka

ÆNDRINGSFORSLAG
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om opfølgning på implementeringen af Bolognaprocessen

(2015/2039(INI))

Europa-Parlamentet,

–    der henviser til artikel 165 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–    der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne, særlig artikel 26,

–    der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 14,

–    der henviser til Sorbonne-fælleserklæringen om harmonisering af opbygningen af den videregående uddannelse i Europa, som de fire ansvarlige ministre fra Frankrig, Tyskland, Italien og Det Forenede Kongerige undertegnede den 25. maj 1998 i Paris (Sorbonneerklæringen)(1),

–    der henviser til den fælleserklæring, som undervisningsministrene fra 29 europæiske lande undertegnede i Bologna den 19. juni 1999 (Bolognaerklæringen)(2),

–    der henviser til kommunikéet fra konferencen af de europæiske ministre med ansvar for videregående uddannelse den 28.–29. april 2009 i Leuven og Louvain-la-Neuve(3),

–    der henviser til Budapest-Wien-erklæringen af 12. marts 2010, som blev vedtaget af udenrigsministrene fra 47 lande, og som officielt lancerede det europæiske område for videregående uddannelse(4),

–    der henviser til kommunikéet fra ministerkonferencen og det tredje Bolognapolitik-forum afholdt i Bukarest den 26.–27. april 2012(5),

–    der henviser til mobilitetsstrategien 2020 for det europæiske område for videregående uddannelse (EHEA) vedtaget på EHEA-ministerkonferencen afholdt i Bukarest den 26.–27. april 2012 (6),

–    der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/55/EU af 20. november 2013 om ændring af direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og forordning (EU) nr. 1024/2012 om det administrative samarbejde ved hjælp af informationssystemet for det indre marked ("IMI-forordningen").(7)

–    der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 28. september 2005 om lettelse af medlemsstaternes udstedelse af ensartede visa til kortvarigt ophold for forskere fra tredjelande, som rejser inden for Fællesskabet med henblik på videnskabeligt forskningsarbejde(8),

–    der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 15. februar 2006 om yderligere europæisk samarbejde vedrørende kvalitetssikring inden for videregående uddannelser(9),

–    der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 23. april 2008 om etablering af den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring(10),

–    der henviser til Rådets konklusioner af 12. maj 2009 om en strategiramme for det europæiske samarbejde for uddannelse og erhvervsuddannelse ("ET 2020")(11),

–    der henviser til de konklusioner, som Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, vedtog den 26. november 2009 om udvikling af uddannelsessystemernes rolle i en fuldt fungerende videnstrekant(12),

–    der henviser til Rådets konklusioner af 11. maj 2010 om internationalisering af videregående uddannelse(13),

–    der henviser til Rådets henstilling af 28. juni 2011 om politikker, som skal mindske skolefrafald(14),

–    der henviser til Rådets henstilling af 28. juni 2011 med titlen "Unge på vej – flere unge i læringsmobilitet"(15),

–    der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. maj 2006 "Virkeliggørelse af universiteternes moderniseringsdagsorden for uddannelse, forskning og innovation" (COM(2006)0208),

–    der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 "Europa 2020 – En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" (COM(2010)2020),

–    der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. august 2010 om en digital dagsorden for Europa (KOM(2010)0245/2),

–    der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. september 2011 med titlen "Fremme af vækst og beskæftigelse – en dagsorden for moderniseringen af Europas videregående uddannelser" (COM(2011)0567),

–    der henviser til rapporten "Higher Education in Europe 2009: Developments in the Bologna Process" (Eurydice, Kommissionen, 2009)(16),

–    der henviser til rapporten "Focus on Higher Education in Europe 2010: The Impact of the Bologna Process" (Eurydice, Kommissionen, 2010)(17),

–    der henviser til rapporten "The European Higher Education Area in 2012: Bologna Process Implementation Report" (Eurydice, Kommissionen, 2012)(18),

–    der henviser til Eurobarometers 2007-undersøgelse blandt undervisere om reform af videregående uddannelser(19),

–    der henviser til Eurobarometers 2009-undersøgelse blandt studerende om reform af videregående uddannelser(20),

–    der henviser til Eurostat-publikationen af 16. april 2009 med titlen "The Bologna Process in Higher Education in Europe – Key indicators on the social dimension and mobility"(21),

–    der henviser til den endelige rapport fra den internationale konference om finansiering af videregående uddannelser afholdt den 8.–9. september 2011 i Jerevan, Armenien(22),

–    der henviser til sin beslutning af 23. september 2008 om Bolognaprocessen og studerendes mobilitet(23),

–    der henviser til sin beslutning af 20. maj 2010 om dialog mellem universiteter og erhvervsliv: Et nyt partnerskab til modernisering af de europæiske universiteter(24),

–    der henviser til sin beslutning af 13. marts 2012 om EU-institutionernes bidrag til konsolidering og udvikling af Bolognaprocessen(25),

–    der henviser til Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI)(26),

–    der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–    der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A8-0121/2015),

A.  der henviser til, at vigtigheden af Bolognaprocessen i den nuværende økonomiske situation bør bestå i at forfølge målene for udvikling af det højest mulige videns- og innovationsniveau for borgerne ved hjælp af en bred adgang til uddannelse og videreuddannelse, og til at dette bør afspejles i revisionen af Europa 2020-strategien og i implementeringen af Junckers investeringsplan for Europa;

B.   der henviser til, at analyser viser, at næsten hver tredje arbejdsgiver i EU har problemer med at finde medarbejdere med passende kvalifikationer; der henviser til, at Bolognareformen – i lyset af målsætningen om at mindske kløften mellem udbudte og efterspurgte kvalifikationer i EU – indtil videre ikke har været særlig vellykket; der henviser til, at kvalifikationsmismatchen er blevet en central udfordring for Europa, der påvirker alle samfundsområder lige fra erhvervslivets produktivitet og effektivitet til ungdommens nuværende og fremtidige velfærd;

C.  der henviser til, at der ikke er sket store forbedringer i forbindelse med ungdomsbeskæftigelsesproblemet siden begyndelsen af krisen i 2008; der henviser til, at der ved udgangen af 2014 var omkring 5 millioner arbejdsløse unge (under 25) i EU;

D.  der henviser til, at – med en filosofs ord – "bør stræben efter sandhed og skønhed være universiteternes adelsmærke" foruden deres pligt til at uddanne nye akademikere, forskere, ingeniører, lærere, læger, politikere, borgere;

E.   der henviser til, at det er vigtigt at betragte universiteterne som de egentlige hovedaktører i Bolognaprocessen ud over de regionale og nationale institutioners koordinerende, reguleringsmæssige og ressourcemæssige støtteroller;

F.   der henviser til, at de mellemstatslige initiativer, der udføres i samarbejde med akademiske kredse, har ført til bestræbelser på at skabe et fælleseuropæisk svar på alvorlige problemer i mange lande, men som har været utilstrækkelige;

G.  der henviser til, at det reelle formål med Bolognaprocessen er at understøtte mobilitet og internationalisering såvel som at sikre kompatibilitet og sammenlignelighed i standard og kvalitet ved forskellige videregående uddannelsessystemer, samtidig med at universiteternes selvstyre respekteres, og på denne måde bidrage til skabelse af et reelt demokratisk europæisk område, der tilbyder borgerne lige muligheder;

H.  der henviser til, at der er brug for en vurdering af de fremskridt, der er gjort gennem de sidste 15 år, som tager hensyn til både succeshistorien, hvad angår regionsinternt samarbejde, og de vedvarende problemer, der opstår, og den uensartede indfrielse af de fastsatte mål;

I.    der henviser til, at mens Bolognaprocessen i de fleste lande har været en vejledende og motiverende faktor bag uddannelsesreformer, kan den i nogle lande blive opfattet som en bureaukratisk byrde på grund af fejlkommunikation og manglende forståelse for dens egentlige vision;

J.    der henviser til, at det er vigtigt at erkende det paneuropæiske tilsnit ved Bolognaprocessen såvel som inddragelse af alle dens aktører, herunder studerende, undervisere, forskere og øvrigt personale;

K.  der henviser til, at løbende og øget finansiel støtte for uddannelse – både videregående og erhvervsfaglige uddannelse – viden og forskning er afgørende, navnlig i denne tid med økonomisk krise;

L.   der henviser til, at denne stadigt skiftende situation afføder et behov for at bekræfte det politiske engagement, der ligger til grund for Bolognaprocessen, og de europæiske institutioners, de nationale regeringers og alle øvrige relevante interessehaveres engagement i realiseringen af processen;

Bolognaprocessen rolle

1.   bemærker, at uddannelse og forskning er en af de primære søjler, som vort samfund hviler på, for så vidt angår fremme af kompetenceudvikling, vækst og jobskabelse; understreger, at større investeringer i uddannelse er afgørende for at kunne afhjælpe fattigdom, social ulighed og arbejdsløshed, navnlig ungdomsarbejdsløshed, og for at fremme social integration;

2.   bemærker, at Bolognaprocessen vil kunne bidrage til at afhjælpe kvalifikationsmismatch i EU, hvis den gjorde det muligt for studerende at opnå og udvikle de kompetencer, der kræves på arbejdsmarkedet, og herigennem vil kunne indfri det vigtige mål at udvide beskæftigelsesegnethed blandt nyuddannede;

3.   er bevidst om den rolle, som Bolognaprocessen udgør for skabelsen af Kundskabernes Europa; understreger, at udbredelsen af viden, uddannelse og forskning er et centralt element i Europa 2020-strategien og bidrager til at fremme europæisk medborgerskab; understreger imidlertid behovet for høring på de højere læreanstalter (underviserne, de studerende og det administrative personale) med henblik på at opnå en forståelse af modstanden mod de reformer, der er knyttet til Bolognaprocessen, såvel som behovet for at garantere offentlig uddannelse, der er gratis og tilgængelig for alle, og opfylder de samfundsmæssige behov;

4.   bemærker, at Bologna-reformerne resulterede i iværksættelsen af et europæisk område for videregående uddannelse (EHEA) og har ført til gode resultater gennem de seneste15 års bestræbelser på at gøre videregående uddannelsesstrukturer mere sammenlignelige, højne mobiliteten, tilsikre kyndige kontrolsystemer og diplomanerkendelse, forbedre kvaliteten af uddannelsessystemerne såvel som tiltrækningskraften ved europæiske videregående uddannelser;

5.   bemærker, at der stadig forestår et stort arbejde i Bolognaprocessen med henblik på at justere uddannelsessystemerne til arbejdsmarkedets behov og forbedre den samlede beskæftigelsesegnethed og konkurrenceevne samt tiltrækningskraften ved europæiske videregående uddannelser; bemærker, at de europæiske højere læreanstalter bør være i stand til at reagere hurtigt på økonomiske, kulturelle, videnskabelige og teknologiske ændringer i det moderne samfund med henblik på fuldt ud at udnytte deres potentiale til at fremme væksten, beskæftigelsesegnetheden og den sociale samhørighed;

6.   tager målene for de kommende år til efterretning og de nationale prioriteringer for handlinger, der skal tages i 2015, som skitseret i EHEA-ministerkonferencen i Bukarest 2012 såvel som dets henstillinger til 2020-EHEA-mobilitetsstrategien; anbefaler indførelsen af nye observatorier, nye tilnærmelser til de forskellige europæiske universitetsmiljøer og nye ordninger til inddragelse af medlemmerne af de omtalte universitetsmiljøer i arbejdet med at reformere Bolognaprocessen;

Prioriteringer og udfordringer

7.   opfordrer EHEA-landene til at implementere de almindelige aftalte reformer, der har til formål at fremskynde resultaterne af Bolognaprocessens mål og styrke EHEA's troværdighed; opfordrer til at støtte de lande, der konfronteres med vanskelighederne i implementering af disse reformer; støtter i denne henseende skabelsen af brede partnerskaber mellem lande, regioner og relevante interessehavere;

8.   opfordrer medlemsstaterne til yderligere at styrke og modernisere evalueringssystemerne for de videregående uddannelser med de avancerede uddannelsessystemer på internationalt plan som forbillede og belønne topkvalitet ved at fokusere på udvikling af viden, forskning og videnskab;

9.   fremhæver betydningen af at bevare diversitet i undervisningen, herunder sprogenes diversitet; opfordrer medlemsstaterne til at øge de studielegater og sikre, at de er lettilgængelige;

10. peger på behovet for en yderligere indsats for at udvikle EHEU og til at bygge videre på de fremskridt, der er gjort i forfølgelsen af det/dens mål og i samordning med det europæiske område for videregående uddannelse, det europæiske område for livslang læring og det europæiske forskningsrum;

11. opfordrer alle interessehavere, der beskæftiger sig med implementeringen af Bolognaprocessen for at styrke kvalitetssikringen med henblik på at opnå, at det europæiske område for videregående uddannelse forbedrer sin tiltrækningskraft som verdensomspændende reference for akademisk ekspertise;

12. opfordrer medlemsstaterne, EHEA-landene og EU som helhed til at fremme offentlighedens forståelse for og opbakning til Bolognaprocessen, herunder tiltag på græsrodsniveau til at opnå mere effektive og dynamisk inddragelse i bestræbelserne på at nå processens mål;

13. påpeger, at Kommissionen som en deltager i Bolognaprocessen indtager en vigtig rolle i etableringen af EHEA og opfordrer den til at videreføre sin indsats for at genvække processen og fremskynde bestræbelserne på at indfri de opstillede mål;

14. påpeger nødvendigheden af at inkludere kvaliteten af uddannelse og forskning i den tertiære sektor i de opstillede mål; mener, at en af indikatorerne for opfyldelse af disse mål er, at kandidaternes beskæftigelsesegnethed forbedres, hvilket også er en målsætning i Europa 2020-strategien;

15. opfordrer til en dialog mellem stater og højere læreanstalter med henblik på at fokusere på, maksimere og gøre mere effektiv brug af de tilgængelige midler og søge efter nye og forskelligartede finansieringsmodeller med henblik på at supplere den offentlige finansiering; fremhæver også betydningen af Horisont 2020 som drivkraft for samarbejdsprojekter blandt de europæiske højere læreanstalter og er bekymret over de fortsatte forsøg på at reducere programmets finansiering, mens andre budgetområder forbliver ubestridte;

16. opfordrer regeringerne til at fremme en mere effektiv anvendelse af offentlig finansiering til uddannelse og til at respektere EU's overordnede mål om, at 3 % af EU's BNP skal investeres i forskning og udvikling inden 2020; understreger, at ambitiøs finansiering af uddannelse og forskning er nødvendig, eftersom dette er et af nøgleredskaberne til at sikre, at alle har adgang til kvalitetsuddannelse, og til bekæmpelse af den økonomiske krise og arbejdsløsheden;

17. understreger de potentielle finansieringsmuligheder for videregående og erhvervsrettede uddannelser, som EFSI bør stille til rådighed; udtrykker dyb bekymring over de planlagte nedskæringer af Horisont 2020, der er direkte knyttet til forskning og uddannelse til fordel for EFSI;

18. advarer om, at en hvilken som helst nedskæring af Horisont 2020 utvivlsomt vil påvirke den fuldstændige gennemførelse af Bolognaprocessen, og anmoder derfor indtrængende Kommissionen om at trække sådanne forslag tilbage;

19. tilskynder til både top-down- og bottom-up-tilgange, der inddrager hele den akademiske sagkundskab og arbejdsmarkedets parter og opfordrer til politisk engagement og samarbejde mellem EHEA-minister i udvikling af en fælles strategi for opnåelse af Bolognareformerne;

20. opfordrer til videreudvikling af studieprogrammerne med klart definerede mål, der tilvejebringer den viden og en blanding af de færdigheder – generelle såvel som fagspecifikke – der er nødvendige ikke kun for at forberede nyuddannede på arbejdsmarkedets krav og til at opbygge deres kapacitet for livslang læring, men også for i væsentligere grad at inddrage borgerne; støtter en fuldstændig gennemførelse af den europæiske referenceramme for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer;

21. understreger den rolle, som fagdisciplinerne naturvidenskab, teknologi, ingeniørteknik og matematik spiller, samt deres betydning for samfundet, økonomien og kandidaternes beskæftigelsesegnethed;

22. opfordrer til korrekt implementering af det europæiske meritoverførselssystem (ECTS) og EHEA's diplomtillægssystem, der er nøgleværkstøjer knyttet til de studerendes arbejdsbyrde og læringsresultater, med henblik på at lette mobilitet og bistå de studerende med at sammenlægge deres akademiske og eksternt fagrelaterede præstationer;

23. understreger betydningen af at garantere gensidig anerkendelse og kompatibilitet af akademiske grader til styrkelse af kvalitetssikringssystemet på EU-niveau og i alle lande, der deltager i EHEA, i tråd med den reviderede vision for EU-standarder og retningslinjer for kvalitetssikring (ESG) i det europæiske område for videregående uddannelse; opfordrer alle EHEA-lande og deres respektive kvalitetssikringsorganer til at tilslutte sig de europæiske kvalitetssikringsnet (ENQA og EQAR);

24. tilskynder partnerne i Bolognaprocessen, og navnlig Kommissionen, til regelmæssigt at måle kvalifikations- og kompetencemismatch på tidspunktet for kandidaternes indtræden på arbejdsmarkedet;

25. understreger vigtigheden af Europa 2020-strategiens mål om at 40 % af alle i alderen 30-34 år skal have gennemført en videregående uddannelse og opnået de relevante færdigheder og kompetencer til at finde et tilfredsstillende arbejde;

26. fremhæver værdien af referencerammerne for kvalifikationer for at forbedre gennemsigtigheden og opfordrer alle Bologna-landene til at gøre deres nationale rammer kompatible med EHEA-rammerene og med EU-kvalifikationsrammerne;

27. understreger, at de nationale referencerammer for kvalifikationer i mange medlemsstater skal tilpasses den europæiske referenceramme for kvalifikationer (EQF) og de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring (ESG); bemærker, at mange nationale referencerammer for kvalifikationer stadig ikke er registreret i det europæiske kvalitetssikringsregister for videregående uddannelser (EQAR);

28. noterer sig, at mobilitet blandt studerende, undervisere, forskere og personale er en af hovedprioriteterne i Bolognaprocessen; opfordrer medlemsstaterne til at øge mulighederne for og kvaliteten af mobiliteten og fremhæver behovet for at styrke implementeringen af 2020-mobilitetsstrategien for EHEA og desuden også nå de kvantitative mål på 20 % studentermobilitet; noterer sig i denne forbindelse den afgørende rolle, som Erasmus+-programmet og Horisont 2020 udgør og vigtigheden af at sikre, at disse fremmes og gennemføres på en gnidningsløs og effektiv måde; understreger, at uddannelsesstipendier tilknyttet Erasmus+ bør fritages fra skat og arbejdsmarkedsbidrag;

29. opfordrer til gradvis inddragelse af mobilitetsstuderende i universiteternes officielle uddannelsesplan;

30. understreger nødvendigheden af at inddrage et hensigtsmæssigt antal studerende og undervisere fra kunst- og musikuddannelser i EU's mobilitetsprogrammer;

31. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til som en del af kriterierne for rangordningen på universiteter og højere læreanstalter at vurdere niveauet af partnerskab og europæisk og international mobilitet, de fremmer;

32. bemærker de højere læreanstalters rolle med hensyn til at fremme mobiliteten og uddanne kandidater og forskere med viden og færdigheder, der gør dem beskæftigelsesegnede i den globale økonomi;

33. opfordrer medlemsstaterne, EU og EHEA til at styrke mobiliteten ved at fostre sproglæring, fjerne administrative ændringer, sørge for en tilstrækkelig finansiel støttemekanisme og garantere overføringen af legater, stipendier og merit; bemærker, at mobiliteten fortsat er mindre tilgængelig for studerende fra mindre velstående kår;

34. understreger, for så vidt angår både programmernes udformning og gennemførelsesresultater, at skiftet i det uddannelsesmæssige paradigme i retning af en mere studenterorienteret tilgang, der inkluderer de studerendes personlige udvikling; understreger vigtigheden af de studerendes deltagelse i forvaltningen af de videregående uddannelser;

35. understreger, at studieprogrammerne bør fokusere på de langsigtede markedskrav; understreger desuden, at beskæftigelsesegnethed indebærer, at de studerende skal beherske en lang række forskelligartede kompetencer, der forbereder dem på deres indtræden på arbejdsmarkedet og forbereder dem på livslang læring; understreger i denne henseende aktiv dialog og national og tværnational samarbejde om programmer og praktikophold mellem universiteter og erhvervsliv, hvilke vil kunne hjælpe med at imødegå den økonomiske krise, stimulere økonomisk vækst og bidrage til et vidensbaseret samfund og dermed skabe muligheder i bredere social forstand; opfordrer de højere læreanstalter til at være åbne overfor tværfaglige studier, oprettelse af universitetsforskningsinstitutter og samarbejde med forskellige partnere;

36. understreger behovet for at tilvejebringe brede muligheder for livslang læring og til komplementære såsom ikke-formel og uformel læring, der har afgørende betydning for udviklingen af bløde færdigheder;

37. opfordrer til en indsats til styrkelse af forbindelsen mellem videregående uddannelse, forskning og innovation, herunder gennem fremme af forskningsbaseret uddannelse og fremhæver horisont 2020-programmet som en central finansieringsmekanisme for fremme af forskningen; opfordrer til bedre synkronisering af handlinger, der støtter Bolognaprocessen såsom Horisont 2020 og Erasmus+-programmerne;

38. opfordrer til mere fleksible læringsveje, der indbefatter programmer for fællesgrader og tværdisciplinære studier og som støtter innovation, kreativitet, erhvervsuddannelser, tosporet uddannelse og iværksætterånd inden for videregående uddannelse og opfordrer til udforskning af potentialet ved nye teknologier, digitalisering og IKT med henblik på at berige læring og undervisning såvel som for at videreudvikle et bredt sæt færdigheder og nye modeller for læring, undervisning og evaluering;

39. opfordrer højere læreanstalter, offentlige forvaltninger, arbejdsmarkedets parter og virksomhederne til at føre an i en løbende dialog, der kan lette og udbygge beskæftigelsesegnethed; understreger i denne henseende behovet for at fokusere debatten på et uudnyttet potentiale inden for de videregående uddannelser for så vidt angår at stimulere vækst og beskæftigelse; opfordrer EHEA-landene og de højere læreanstalter til at forbedre samarbejdet med henblik på at sikre kvalitetssikrede praktikophold og lærlingepladser og at styrke mobiliteten i denne sammenhæng; understreger, at interessehaverne bør forbedre deres samarbejde om at hæve eksisterende kvalifikationer hos og generelt udvide den faglærte arbejdsstyrke samt forbedre tilbud, tilgængelighed og kvalitet i vejledning om karrieremuligheder og beskæftigelse; bemærker i øvrigt, at praktikophold som en del af uddannelsesprogrammerne og læring på arbejdspladsen bør nyde yderligere fremme;

40. understreger, at det er nødvendigt at give anerkendte flygtninge adgang til alle institutioner i EHEA, der sætter dem i stand til at opbygge en selvstændig tilværelse gennem uddannelse; understreger endvidere, at opholdstilladelser for kandidater, der søger en kvalificeret erhvervsaktivitet, bør liberaliseres yderligere; understreger, at indsatsen for at opnå gensidig anerkendelse af anerkendte flygtninge bør styrkes, navnlig med hensyn til de studerendes mobilitet;

41. understreger, at medlemsstaterne og alle højere læreanstalter, der har tilsluttet sig EHEA, er ansvarlige for at tilvejebringe en kvalitetsuddannelse, der står mål med de sociale og økonomiske udfordringer, og fremhæver behovet for deres tætte samarbejde med henblik på at nå målsætningerne i Bolognaprocessen;

42. bemærker, at kun få medlemsstater har udarbejdet en omfattende strategi med henblik på at inkludere studerende med ringere-stillede socioøkonomisk baggrund i de videregående uddannelser og dermed afhjælpe problemet med det såkaldte sociale filter;

43. opfordrer til, at gymnasielærere i højere grad involveres i Bolognaprocessen for at fremme kvaliteten af læreruddannelser og den erhvervsmæssige mobilitet med henblik på at opfylde de nye uddannelsesmæssige krav, som et vidensbaseret samfund stiller og bidrage til forbedrede studieresultater;

44. understreger, at uddannelse, herunder kvaliteten og undervisningsmålene, indtager en rolle i opdragelsen af fremtidige generationer og bidrager til bredere og social og økonomisk samhørighed såvel som jobskabelse, øget konkurrenceevne og vækstpotentiale; opfordrer i denne forbindelse til øget anerkendelse af lærerfaget;

45. opfordrer til en økonomisk og social indsats for at forbedre social inddragelse ved at yde retfærdig og åben adgang til kvalitetsuddannelse for alle ved at befordre anerkendelse af akademiske og faglige kvalifikationer såvel som studieophold i udlandet og forudgående læring, programmer for bløde færdigheder og ikke-formel og uformel læring og ved at sørge for relevant uddannelse til den diversificerede studenterbefolkning gennem livslang læring;

46. understreger Bolognaprocessens sociale dimension; opfordrer til tiltag fokuseret på øget deltagelse af underrepræsenterede og ugunstigt stillede grupper, herunder gennem internationale mobilitetsprogrammer;

47. understreger den betydning, som uddannelsesmæssig mobilitet har for tværkulturel læring, og at Bolognaprocessen bør gøre en aktiv indsats for at fostre tværkulturel viden og respekt blandt studerende;

48. opfordrer til, at der videreudvikles en strategi for den eksterne dimension af EHEA gennem samarbejde med andre regioner i verden med henblik på at forbedre konkurrenceevnen og tiltrækningskraften i en global kontekst, højne tilførslen af informationer til EHEA, styrke samarbejde på grundlag af partnerskab, intensivere den politiske dialog og yderligere anerkende kvalifikationer;

49. understreger behovet for at øge indsamlingen af oplysninger blandt EHEA-landene for bedre at kunne identificere og håndtere udfordringerne i forbindelse med Bolognaprocessen;

50. understreger betydningen af den næste EHEA-ministerkonference, der vil finde sted i Jerevan i maj 2015, for så vidt angår gennemførelsen af en objektiv og kritisk gennemgang af både fremskridt og tilbageslag i bestræbelserne på at nå de prioriterede mål, der er opstillet for 2012–2015, i den hensigt at fremme og yderligere konsolidere EHEA med fuld støtte fra Unionen;

o

o        o

51. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1)

http://www.ehea.info/Uploads/Declarations/SORBONNE_DECLARATION1.pdf

(2)

http://www.ehea.info/Uploads/Declarations/BOLOGNA_DECLARATION1.pdf

(3)

http://www.ehea.info/Uploads/Declarations/Leuven_Louvain-la-Neuve_Communiqu%C3%A9_April_2009.pdf

(4)

http://www.ehea.info/Uploads/Declarations/Budapest-Vienna_Declaration.pdf

(5)

http://www.ehea.info/Uploads/(1)/Bucharest%20Communique%202012(1).pdf

(6)

http://www.ehea.info/Uploads/%281%29/2012%20EHEA%20Mobility%20Strategy.pdf

(7)

EUT L 354 E af 28.12.2013, s. 132.

(8)

EUT L 289 af 3.11.2005, s. 23.

(9)

EUT L 64 af 4.3.2006, s. 60.

(10)

EUT C 111 af 6.5.2008, s. 1.

(11)

EUT C 119 af 28.5.2009, s. 2.

(12)

EUT C 302 af 12.12.2009, s. 3.

(13)

EUT C 135 af 26.5.2010, s. 12.

(14)

EUT C 191 af 1.7.2011, s. 1.

(15)

EUT C 199 af 7.7.2011, s. 1.

(16)

http://eacea.ec.europa.eu/education/eurydice/documents/thematic_reports/099EN.pdf

(17)

http://eacea.ec.europa.eu/education/eurydice/documents/thematic_reports/122EN.pdf

(18)

http://www.ehea.info/Uploads/(1)/Bologna%20Process%20Implementation%20Report.pdf

(19)

http://ec.europa.eu/public_opinion/flash/fl_260_en.pdf.

(20)

http://ec.europa.eu/public_opinion/flash/fl_260_en.pdf

(21)

http://ec.europa.eu/eurostat/documents/3217494/5713011/KS-78-09-653-EN.PDF/3eb9f4ec-dc39-4e51-a18b-b61eb7c2518b?version=1.0

(22)

http://www.ehea.info/news-details.aspx?ArticleId=253

(23)

EUT C 8 E af 14.1.2010, s. 18.

(24)

EUT C 161 E af 31.5.2011, s. 95.

(25)

EUT C 251 E af 31.8.2013, s. 24.

(26)

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den europæiske fond for strategiske investeringer og om ændring af forordning (EU) nr. 1291/2013 og (EU) nr. 1316/2013 (COM(2015)0010).


BEGRUNDELSE

I juni 1999 undertegnede 29 europæiske lande Bolognaerklæringen, som havde til formål at skabe et europæisk område for videregående uddannelser (EHEA) pr. 2010. Målet var og er at give studerende bredere og mere gennemskuelige valgmuligheder inden for kvalitetssikrede uddannelser såvel som at skabe en forenklet proces til anderkendelse både internt og eksternt i alle de deltagende videregående uddannelsessystemer. I mellemtiden har alle de 47 nuværende medlemmer af Bolognaprocessen indført større reformer i deres videregående uddannelsessystemer.

Omend de ændringer, der finder sted som led i Bolognaprocessen, primært sker på universitetsniveau, har ideen med skabelsen af EHEA i en vis grad også et politisk tilsnit. Det mellemstatslige initiativ, som Kommissionen har ansporet til, og som har tilslutning fra akademiske kredse, forsøgte at finde frem til en fælles reaktion på de problemer, der gjorde sig gældende i de deltagende lande. Disse reaktioner omfattede bl.a. opstilling af betingelser for større mobilitet, tilpasning af uddannelsessystemerne til arbejdsmarkedets behov for at forbedre den overordnede beskæftigelsesegnethed og tiltrækningskraften ved videregående uddannelser i Europa for at frembringe relevante bidrag til civilisationens fremskridt. På nuværende tidspunkt står Bolognaprocessens lande over for nye udfordringer såsom ungdomsarbejdsløshed, økonomiske indskrænkninger og demografiske forandringer.

Bolognaprocessen kan i forbindelse med forfølgelsen af EU-målene om vækst og en vidensbaseret økonomi spille en vigtig rolle i revisionen af Europa 2020-strategien og i implementeringen af Juncker-investeringsplanen for Europa.

Processen har gennem de sidste 15 år opnået strålende resultater for så vidt angår kvaliteten af uddannelse, mobilitet og akademisk anerkendelse. Overordnet set har Bolognaprocessen skabt større gennemskuelighed og gjort information om europæiske videregående uddannelser lettilgængelig ved at sætte national resultatopnåelse som pejlemærker for fælles mål.

Disse fine resultater til trods er der stadig visse områder, der trænger til videreudvikling, og det er afgørende at genoplive Bolognaprocessen for at imødegå nye udfordringer såvel som for at sikre kvaliteten og gennemsigtigheden ved EHEA.

Procesevaluering og nye udfordringer

For på hensigtsmæssig vis at kunne spore sig ind på den retning, som Bologna-reformerne skal tage, bør vi starte med en objektiv vurdering af processen og indkredse de områder, som trænger til at blive forbedret. Derfor må vi tage den bredere sammenhæng i betragtning, herunder etableringen af et europæisk område for almen uddannelse og erhvervsuddannelse, for livslang læring og det europæiske forskningsrum, der sammen med EHEA er afgørende elementer i at realisere visionen om Kundskabernes Europa.

Det er i denne forbindelse også uhyre vigtigt at understrege, at formålet med Bolognaprocessen ikke er at standardisere de videregående uddannelser, men at samordne dem ved at udvikle fælles regler for samarbejde, samtidig med at der tages hensyn til de enkelte landes og universiteters mangfoldighed og autonomi.

For det første er resultaterne af Bolognaprocessens mål ujævnt fordelt mellem de deltagende lande. Derfor gives implementeringen af fælles aftalte reformer i EHEA-landene samt styrkelse af bottom-up-tilgangen høj prioritet. For at nå dette mål er der behov for politisk engagement og samarbejde i EHEA-regi. Endvidere kan der udvikles yderligere redskaber og nye arbejdsmetoder, såsom klynger der vil kunne bistå de lande, der står over for udfordringer, med at opnå større fremskridt, mens andre tilskyndes til at stræbe mod endnu højere mål. Yderligere redskaber omfatter udveksling af bedste praksis, en mere udbredt brug af Bologna-ekspertnetværket og større inddragelse af akademiske kredse. Desuden vil nye teknologier og åbne uddannelsesressourcer, navnlig MOOC (online-masselæringskurser) sætte viden i stand til at krydse grænser med lethed, hvilket forøger potentialet for internationalt samarbejde og bidrage til at fremme europæiske uddannelsesinstitutioner som centre for innovation. Dette potentiale bør også udforskes yderligere.

For det andet findes der også et behov for mere studenterorienteret læring, hvilet ikke altid var erkendt som en vigtig del af den europæiske uddannelsesgradsstruktur og ikke tiltrækkeligt indarbejdet i universitetsprogrammerne. Dette uddannelsesparadigme bør skiftes fra, hvad der undervises i til, hvad de studerende har brug for at lære. De sociale aspekter af processen anses for at være nogle af de mest oversete aspekter af EHEA.

Hertil kommer, at den oprindelige ide bag processen ikke altid blev klart formuleret og sommetider blev misforstået eller misfortolket i de deltagende lande. I visse tilfælde blev processen brugt til at bistå nationale reformer eller blev anset for et statsligt krav, der skulle opfyldes. Derfor er der behov for klar kommunikation om processen for at højne den offentlige bevidsthed og støtte Bologna-reformerne i den hensigt at opnå mere virkningsfuld og dynamisk inddragelse i opfyldelsen af processens mål.

Endvidere har de seneste besparelser, som følge af at de europæiske højere læreanstalter modtager hovedparten af deres midler fra det offentlige, haft alvorlige konsekvenser for de videregående uddannelser. Løbende investeringer og mere effektiv brug af de til rådighed stående midler er derfor nødvendigt, ligesom det vil være ønskeligt at fremfinde nye finansieringsmodeller.

Bolognastruktur og -redskaber

Samlet set er flertallet af studerende i EHEA-lande indskrevet i programmer, der følger Bologna- tretrinsstrukturen. Det er værd at understrege, at etableringen af tretrinsstrukturen ikke var et mål i sig selv, men sammen med andre væsentlige ændringer af studieprogrammet var ment som et middel til bedre at forberede de studerende på arbejdsmarkedets behov og udfordringer.

For at indfri Bologna-målsætningerne skal det europæiske meritoverførsels- og meritakkumuleringssystem ECTS også behørigt implementeres. Der er sket visse fremskridt i implementeringen af ECTS hvad angår meritoverførsel og meritakkumulering i alle EHEA-lande, men der er fortsat behov for en større tilknytning mellem merit/programkomponenter og læringsresultaterne.

For så vidt angår tillæg til eksamensbeviser (Europass) skal det bemærkes, at 70 % af EHEA-landene, til trods for visse fremskridt, ikke har opfyldt alle krav, herunder den automatiske og gratis udstedelse af tillæg til alle nyuddannede på et almindeligt udbredt europæisk sprog.

Udvikling og implementering af de nationale referencerammer for uddannelseskvalifikationer udgør også fortsat problemer, herunder den omstændighed, at flertallet af landene stadig ikke har inddraget ikke-formelle kvalifikationer i referencerammerne. Der bør tages hånd om anerkendelse af korte uddannelsesforløb inden for EHEA-kvalifikationsrammerne for lande, der inddrager dem i deres nationale rammer, uden at der gælder en sådan betingelse for andre lande, med henblik på at højne forståelsen heraf og den internationale sammenlignelighed.

Der kan ikke herske tvivl om, at anerkendelsen af udenlandske kvalifikationer, studieophold i udlandet og forudgående læring (herunder ikke-formel og uformel) skal styrkes, så den kommer de studerende mere direkte til gode. I betragtning af, at det i mere end to tredjedele af EHEA-landene er de højere læreanstalter, der træffer den endelige beslutning om anerkendelse af udenlandske kvalifikationer, og at anerkendelse af meritpoint optjent i udlandet også sorterer under læreanstalterne, er det vigtigt for disse institutioner at forbedre deres resultatopnåelse i udfyldelsen af denne rolle. Det er afgørende for EHEA, at der sker en udvikling inden for politikker og praksis, som yderligere kan fostre kvalifikationsanerkendelse.

Udviklingen af EHEA forudsætter også yderligere udvikling og integration af fleksible læringsveje med henblik på at fremme mobilitet og livslang læring.

Fællesprogrammer er et andet vigtigt aspekt ved EHEA og et omdrejningspunkt i internationaliseringen af de videregående uddannelser; det er nødvendigt at lette akkrediteringen af disse.

Mobilitet og kvaliteten af videregående uddannelser

Mobilitet er ikke kun et spørgsmål om struktur, men også om ordentlig organisation og kvalitetssikring. Bologna-redskaberne skal implementeres korrekt med henblik på at fostre mobilitet. Endvidere bør der gøres en indsats for at udbygge anerkendelsesprocedurer, forbedre kvaliteten af servicer for studerende på værtsuniversiteter, etablere finansielle støttemekanismer, garantere overførsel af stipendier og meritpoint, fremme læring af fremmedsprog og tilskynde til deltagelse i EU-programmer såsom Erasmus+. Desuden bør stipendier tilknyttet Erasmus+ fritages fra skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Det er også afgørende at opbygge et mere understøttende miljø for personale og underviseres mobilitet, hvad der kan bidrage til udviklingen af forskning, læring og undervisningspraksis såvel som til modernisering af styring og administration.

Det er en høj prioritet for mange lande at forbedre kvaliteten af de videregående uddannelser såvel som at etablere kvalitetssikringssystemer. De europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring, der er et nøglemål for EHEA, er blevet revideret og forelægges til godkendelse på ministerkonferencen i Jerevan i maj 2015. Det næste skridt vil blive behørig implementering og styrkelse af samarbejdet om kvalitetssikring på tværs af EHEA-landene.

Den sociale dimension

Til trods for tilsagnet om at opstille målbare mål for udvidelsen af den samlede deltagelse i videregående uddannelser og højne adgangen for underrepræsenterede grupper, har mindre end 20 % af uddannelsessystemerne defineret kvantitative mål hvad angår underrepræsenterede grupper. Forbedringen af den sociale inddragelse og af lige adgangsmuligheder samt international mobilitet for underrepræsenterede og ugunstigt stillede grupper er fortsat en udfordring for Bolognaprocessen. Samtidig med indsatsens for at øge antallet af studerende på videregående uddannelser skal tallene for gennemførte studier også forbedres.

Beskæftigelsesegnethed er et andet vigtigt aspekt af den sociale dimension og også en kilde til stor bekymring. Beskæftigelsesegnethed er inden for Bologna-processen defineres som "evnen til at opnå indledende meningsfuld beskæftigelse eller blive selvstændigt beskæftiget, til at fastholde sin beskæftigelse og at blive i stand til at bevæge sig rundt på arbejdsmarkedet"(1). De videregående uddannelsers roller er i denne forbindelse at udstyre de studerende med den viden, de færdigheder og kompetencer, som de vil få brug for på arbejdspladsen, og at give dem mulighed for at udvikle disse færdigheder gennem hele deres professionelle løbebane.

Indsatsen bør fokusere på at forbedre beskæftigelsesegnetheden gennem løbende dialog med arbejdsgivere, implementering af kompetencebaseret programmer og tilsyn med de nyuddannedes karriereudvikling.

Den eksterne dimension

Den eksterne dimension af EHEA vil tage til i betydning i fremtiden. Der bør sættes fokus på at fremme EHEA med henblik på at højne dets tiltrækningskraft og konkurrenceevne på verdensplan, til støtte for netværks- og samarbejde mellem videregående uddannelsesinstitutioner (navnlig i EHEA-nabolande), yderligere anerkendelse af kvalifikationer samt udvikling af fælles og samarbejdsorienterede programmer på alle niveauer.

Prioriteter for den nære fremtid

En velformuleret, gennemskuelig og kvalitetssikret sektor for videregående uddannelser er essentiel for kulturel, økonomisk og social udvikling. Bologna-målsætningerne fastsætter de essentielle midler, hvormed Europas videregående uddannelser vil kunne håndtere de aktuelle udfordringer. Der er imidlertid stadig meget, der skal gøres, før processens mål er opfyldt. Det står klart, at mange resultater og en betydelig grad af strukturel overensstemmelse er blevet opnået, men samtidig er nye udfordringer vokset frem. For at imødegå disse og genoplive processen er det afgørende at fokusere på den korrekte implementering af de nuværende strukturer og redskaber, korrigere deres mangler og dreje den uddannelsesmæssige tilgang over mod en mere studerende- og resultatorienterede tilgang. Det er også vigtigt at styrke forbindelserne mellem videregående uddannelse og forskning via befordring af dialog mellem videnskaben og samfundet og fremme af de gavnlige anvendelsesmuligheder ved teknologiske innovationer inden for undervisning og læring. Endvidere er der behov for at fokusere på bedre synkronisering af tiltag til støtte af Bologna-processen såsom programmerne Horisont 2020 og Erasmus+.

(1)

Arbejdsgruppen om beskæftigelsesegnethed, Bolognakonferencen, Leuven/Louvain-la-Neuve 28.–29. april 2009.


RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

24.3.2015

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

24

5

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Isabella Adinolfi, Dominique Bilde, Andrea Bocskor, Silvia Costa, Mircea Diaconu, Damian Drăghici, Angel Dzhambazki, Jill Evans, Emmanouil Glezos, Giorgos Grammatikakis, Petra Kammerevert, Andrew Lewer, Svetoslav Hristov Malinov, Fernando Maura Barandiarán, Luigi Morgano, Momchil Nekov, Michaela Šojdrová, Yana Toom, Helga Trüpel, Sabine Verheyen, Julie Ward, Bogdan Brunon Wenta, Theodoros Zagorakis, Bogdan Andrzej Zdrojewski, Milan Zver, Krystyna Łybacka

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Sylvie Guillaume, György Hölvényi, Dietmar Köster, Ilhan Kyuchyuk, Ernest Maragall, Emma McClarkin, Liadh Ní Riada

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Daniela Aiuto

Juridisk meddelelse