Procedure : 2014/2223(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0126/2015

Indgivne tekster :

A8-0126/2015

Forhandlinger :

PV 27/04/2015 - 24
CRE 27/04/2015 - 24

Afstemninger :

PV 28/04/2015 - 7.13
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2015)0109

BETÆNKNING     
PDF 291kWORD 142k
1.4.2015
PE 544.341v01-00 A8-0126/2015

om en ny EU-skovstrategi: for skove og den skovbaserede sektor

(2014/2223(INI))

Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter

Ordfører: Elisabeth Köstinger

Ordfører for udtalelse (*): Francesc Gambús, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

(*) Procedure med associerede udvalg – forretningsordenens artikel 54

ÆNDRINGSFORSLAG
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed(*)
 UDTALELSE fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi
 RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om en ny EU-skovstrategi: for skove og den skovbaserede sektor

(2014/2223(INI))

Europa-Parlamentet,

–       der henviser til meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om en ny EU-skovstrategi: for skove og den skovbaserede sektor (COM(2013)0659),

–       der henviser til arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene (SWD(2013)0342 og SWD(2013)0343), der er vedlagt denne meddelelse,

–       der henviser til Rådets (landbrug og fiskeri) konklusioner af 19. maj 2014 om en ny EU-skovstrategi,

–       der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget af 30. januar 2014 om en ny EU-skovstrategi: for skove og den skovbaserede sektor,

–       der henviser til udtalelse af 10. juli 2014 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om en ny EU-skovstrategi: for skove og den skovbaserede sektor,

–       der henviser til sin beslutning af 16. februar 2006 om gennemførelsen af EU's skovbrugsstrategi(1),

–       der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1386/2013/EU af 20. november 2013 om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2020 "Et godt liv i en ressourcebegrænset verden",

–       der henviser til Europa 2020-strategien, der omfatter initiativerne "Innovation i EU" og "Et ressourceeffektivt Europa",

–       der henviser til meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om en EU-strategi for tilpasning til klimaændringer (COM(2013)0216),

–       der henviser til meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om "Vores livsgaranti, vores naturkapital: EU's biodiversitetsstrategi frem til 2020" (COM(2011)0244),

–       der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–       der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og udtalelser fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A8-0126/2015),

A.     der henviser til, at Den Europæiske Union ikke har beføjelse til at udarbejde en fælles skovbrugspolitik, men nogle af Unionens politikker kan indvirke på de nationale skovbrugspolitikker, samtidig med at medlemsstaterne træffer afgørelse om politikkerne på området for skovbrug og skove;

B.     der henviser til, at der uanset medlemsstaternes klare kompetence på dette område er potentielle fordele ved en bedre og mere aktiv koordinering af den skovbaserede sektor og en højere profilering af denne vigtige økonomiske sektor, der garanterer beskæftigelse på europæisk plan, særlig i landdistrikterne, samtidig med at den beskytter økosystemerne og giver miljømæssige fordele for alle, uden at det berører medlemsstaternes ansvar;

C.     der henviser til, at træ er en vedvarende ressource, der ofte ikke udnyttes fuldt ud i Europa, og at den intelligente og bæredygtige udnyttelse af dette råstof bør sikres ved bl.a. videreudvikling og udveksling af knowhow;

D.     der henviser til, at skove er en unik kilde til dyr, planter og svampe;

E.     der henviser til, at der er stor forskel på skovenes størrelse og funktion, hvor det for visse medlemsstater gælder, at mere end halvdelen af deres område er dækket af skov; der henviser til, at en bæredygtig forvaltning af skovene har en enorm betydning med hensyn til værditilvækst på lokalt, regionalt, europæisk og internationalt plan, sikringen af arbejdspladser i landdistrikterne samt bidraget til et bioøkonomibaseret samfund, der er til gavn for menneskers sundhed, særlig i regioner, der strukturelt set er ugunstigt stillet, og samtidig yder den et vigtigt bidrag til miljø- og klimabeskyttelsen samt biodiversiteten;

F.     der henviser til, at skovbiomasse er en meget vigtig kilde til vedvarende energi; der henviser til, at de europæiske skove aktuelt absorberer og lagrer omkring 10 % af EU's CO2-emissioner, og de bidrager derfor markant til at modvirke klimaændringer,

G.     der henviser til, at unionsborgerne som følge af urbaniseringen af vores samfund har mindre tilknytning til skoven og et mindre kendskab til skovbrug eller til dets indvirkning på velstand, beskæftigelse, klima, miljø, menneskers sundhed og hele værditilvækstkæden såvel som forbindelsen med de generelle økosystemer;

H.     der henviser til, at stadig flere EU-politikker lægger stigende pres på skovene; der henviser til, at dette pres skal afbalanceres nøje, og efterspørgslen efter nye anvendelser af træ i bioøkonomien og efter bioenergi skal ledsages af ressourceeffektivitet, anvendelse af ny teknologi og overholdelse af grænserne for bæredygtig forsyning;

I.      der henviser til, at den europæiske skovbrugssektor er præget af en bæredygtig økonomisk vækst og langfristet planlægning, og at bæredygtighedsprincippet bør styrkes endnu mere på alle niveauer, fra lokalt til globalt, for at skabe job, beskytte biodiversiteten, afbøde klimaændringer og bekæmpe ørkendannelsen;

J.      der henviser til, at det er nødvendigt at fremhæve den økonomiske, sociale og miljømæssige rolle, som skovene spiller, også i forbindelse med beskyttelse og fremme af kultur- og naturarven og fremme af bæredygtig (øko)turisme;

K.     der henviser til, at en voksende verdensbefolkning medfører en stigende efterspørgsel efter energi, og at skove derfor bør spille en vigtigere rolle i EU's fremtidige energimiks;

Generelle bemærkninger – skovenes, skovbrugets og den skovbaserede sektors rolle for økonomien og samfundet

1.      bifalder Kommissionens meddelelse om en ny EU-skovstrategi og de ledsagende arbejdsdokumenter og understreger, at en EU-skovstrategi skal fokusere på bæredygtig forvaltning af skovene og deres multifunktionelle rolle fra et økonomisk, socialt og miljømæssigt synspunkt og sikre bedre koordinering og formidling af fællesskabspolitikker, der direkte eller indirekte vedrører skovbrug; påpeger i denne forbindelse, at et stigende antal europæiske politiske initiativer på områder som økonomisk politik og beskæftigelsespolitik, energipolitik og miljø- og klimapolitik kræver et større bidrag fra skovbrugssektoren;

2.      understreger behovet for at udarbejde en mere systematisk fastsættelse af værdien af skovøkosystemtjenester og tage dette med i betragtning i forbindelse med beslutningsprocessen i såvel den offentlige som den private sektor;

3.      påpeger, at kun bjergskove, som er sunde og stabile, fuldt ud kan udføre deres funktioner, som er at beskytte mennesker og natur ved at modvirke strømmen af laviner og mudderskred og fungere som en naturlig beskyttelse mod oversvømmelser; understreger, at tværnational kommunikation, navnlig i denne forbindelse, er en nødvendighed;

4.      understreger i den forbindelse, at ethvert forsøg på EU-regulering bør stoppes, og at sektorens lokale og regionale grundlag samt medlemsstaternes kompetenceretlige beføjelser skal respekteres, samtidig med at der skal opnås en kohærent fordeling af kompetencer mellem EU og medlemsstaterne;

5.      understreger, at EU’s skove er kendetegnet ved en stor mangfoldighed, herunder store forskelle i skovenes art og størrelse samt ejerskabsforhold og udfordringer;

6.      understreger, at EU’s skovstrategi bør tage højde for, at det for visse medlemsstater gælder, at mere end halvdelen af deres område er dækket af skov, og at en bæredygtig forvaltning af skovene har en enorm betydning for den lokale og regionale værditilvækst og sikringen af arbejdspladser i landdistrikterne, og at den samtidig yder et vigtigt bidrag til miljøbeskyttelsen;

7.      understreger den særlig værdifulde rolle, som stabile blandede skove spiller, herunder hjemmehørende træarter, der passer til de lokale forhold, og den vigtige rolle, som blandede skove spiller i økosystemer, og deres bidrag til biodiversiteten;

8.      opfordrer medlemsstaterne til at støtte skovejernes bestræbelser på at bevare og også skabe hjemmehørende blandede skove, som er typiske for området;

9.      udtrykker sin skuffelse over, at skovarbejdernes arbejdsforhold ikke indgår som referencepunkt i den foreslåede strategi, og anmoder Kommissionen om at tage højde for intelligent tilrettelæggelse af arbejdet, høje standarder inden for teknologi og arbejdspladser af høj kvalitet;

10.    noterer sig, at skovsektoren i øjeblikket beskæftiger over 3 mio. europæiske borgere, og understreger, at konkurrenceevnen på lang sigt kun kan nås med en veluddannet arbejdsstyrke;

11.    mener, at EU-strategien for skovbrug skal fastsætte betingelserne for at give mulighed for relevante EU-uddannelsesfaciliteter og en arbejdsstyrke, der er fuldt ud klar over de aktuelle udfordringer og trusler, som skovbrugssektoren står over for, men også de sikkerhedsregler, der er forbundet med skovforvaltning;

12.    understreger behovet for en samlet og helhedsorienteret fælles strategi og bifalder anerkendelsen af den økonomiske, miljømæssige og sociale rolle samt fordelene ved skovene og den skovbaserede sektor i EU;

13.    mener, at denne anerkendelse giver et solidt grundlag for EU’s skovbrug, bl.a. i forbindelse med forebyggelse og håndtering af skovkatastrofer samt for at forbedre ressourceeffektiviteten, og konkurrenceevnen, øge beskæftigelsen, styrke træ- og papirindustrien og bevare økologiske funktioner;

14.    understreger den betydelige rolle, som bioøkonomien spiller med hensyn til at leve op til Kommissionens nye prioriteter inden for vækst, beskæftigelse og investeringer;

15.    erkender, at EU bør spille en rolle med hensyn til at støtte nationale politikker i at opnå en aktiv, multifunktionel og bæredygtig skovforvaltning, der omfatter forskellige skovtyper, og med hensyn til at styrke samarbejdet for at tackle grænseoverskridende udfordringer såsom skovbrande, klimaændringer og naturkatastrofer eller invasive fremmede arter;

16.    mener, at strategien i højere grad bør behandle problemet med sygdomme, såsom oak decline, der rammer træer, og som hærger områder med korkeg i Portugal, Frankrig og Spanien og også påvirker særligt beskyttede områder og biosfærereservater;

17.    understreger, at den forventede vækst i efterspørgslen på træ både udgør en mulighed og en udfordring for skovene og alle skovbaserede sektorer, navnlig da tørke, brande, storme og skadedyr forventes at skade skovene oftere og i mere alvorlig grad end tidligere som følge af klimaforandringer; understreger i denne forbindelse behovet for at beskytte skovene mod disse voksende trusler og forene deres produktive og beskyttende funktioner;

18.    bifalder foranstaltninger til at øge skovdækket, navnlig med indfødte arter i områder, der er uegnede til fødevareproduktion, og som ligger tæt på byområder, med henblik på at afbøde negative varmevirkninger, mindske forureningen og forbedre tilknytningen mellem mennesker og skove;

19.    giver sin fulde støtte til Kommissionens bestræbelser på at fremme den skovbaserede beskæftigelse og skabe velstand i Europa på en bæredygtig måde;

20.    understreger betydningen af en bæredygtig produktion og anvendelse af træ og andre skovbaserede materialer, såsom kork og træderivater, herunder tekstilfibre, for den videre udvikling af bæredygtige økonomiske koncepter og skabelsen af grønne jobs;

21.    opfordrer Kommissionen til at analysere problemerne i forsyningskæden i de efterfølgende led som følge af den øgede efterspørgsel fra tredjelande, især efter rundtræ, og at støtte denne sektor;

22.    opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at skabe incitamenter til at tilskynde den voksende store gruppe af kvindelige skovejere til at søge særlig rådgivning og støtte i forbindelse med aktiv og bæredygtig forvaltning af deres skove;

23.    understreger, at omkring 60 % af EU's skove er private skove med omkring 16 mio. private skovejere og fremhæver i den forbindelse betydningen af ejerskab og ejendomsret og støtter alle foranstaltninger, der gør det muligt for interessegrupper at deltage i dialogen om udvikling og gennemførelse af en bæredygtig skovforvaltning og forbedre udvekslingen af information;

24.    bemærker, at skovejere er nøgleaktører i landdistrikterne, og bifalder i den forbindelse anerkendelsen af skovbrug og skovlandbrug i programmerne for landudvikling inden for den fælles landbrugspolitik 2014-2020;

25.    mener, at gennemførelsen af EU-strategien for skovbrug ville blive forbedret, hvis den blev understøttet af passende samordning med tilgængelig EU-finansiering, herunder ELFUL; 

26.    understreger, at dette er en lejlighed for medlemsstaterne og regionerne til at gøre brug af de tilgængelige midler fra deres respektive programmer for udvikling af landdistrikterne, at støtte en bæredygtig skovforvaltning og fremme skovlandbrug og levere offentlige miljøgoder, såsom produktion af ilt, reducering af CO2-udledningen og beskyttelse af afgrøder mod klimatiske virkninger, samt sætte gang i den lokale økonomi og skabe grønne jobs;

27.    anerkender behovet for bedre transport og logistik for skovforvaltning og udtransport af træ; opfordrer derfor medlemsstaterne til at udvikle bæredygtige logistik- og skovhugstsystemer med mindre negativ virkning på klimaet, herunder anvendelsen af lastbiler og skibe, der anvender bæredygtigt biobrændstof, samt øget anvendelse af jernbaner; opfordrer til at bruge EU's strukturfonde og programmer for udvikling af landdistrikter til disse formål;

28.    anerkender skovenes rolle i samfundet i forbindelse med borgernes fysiske og psykiske sundhed, og at offentlige goder tilvejebragt af skovene er af høj miljømæssig og rekreativ værdi og bidrager til livskvaliteten, navnlig med hensyn til iltforsyning, kulstofbinding, luftfiltrering, vandlagring og -filtrering, erosionskontrol og beskyttelse mod laviner, samt som et sted til udendørsaktiviteter;

29.    opfordrer til offentlige transportforbindelser mellem byområder og skove for at sikre lettere adgang til skove og skovområder;

30.    fremhæver betydningen af andre skovrelaterede aktiviteter, f.eks. indsamling af andre skovprodukter end træ, såsom svampe og bær, samt græsning og biavl;

31.    opfordrer Kommissionen til at fremme økonomisk aktivitet, som kan være en kilde til råstoffer for medicinalindustrien og kosmetik- og fødevareindustrien og kan anvendes som en alternativ metode til at imødegå arbejdsløsheden og affolkningen af landdistrikterne samt til at fremme produkterne fra disse aktiviteter som gavnlige for menneskers sundhed;

Ressourceeffektivitet – træ som bæredygtigt råstof (bæredygtig skovforvaltning)

32.    understreger, at både brugen af tømmer og andre høstede træprodukter som vedvarende og klimavenlige råmaterialer på den ene side og bæredygtig skovforvaltning på den anden spiller en vigtig rolle for Den Europæiske Unions samfundspolitiske mål, som f.eks. energiomstillingen, modvirkning af og tilpasning til klimaændringer samt gennemførelse af Europa 2020-strategiens mål og biodiversitetsmål; bemærker, at en manglende aktiv skovforvaltning modvirker disse mål;

33.    understreger, at forvaltede skove har en højere CO2-absorptionskapacitet end ikke-forvaltede skove, og understreger vigtigheden af en bæredygtig skovforvaltning med henblik på at maksimere CO2-opsamlingspotentialet i EU's skove;

34.    mener, at skove ikke kun bør betragtes som kulstofdræn;

35.    understreger, at der er behov for at se på muligheden for at anvende genbrug og effektiv udnyttelse af skovressourcer og træmaterialer med henblik på at bidrage til reduktionen af Unionens handelsunderskud, forbedre selvforsyningen af træ i EU, forbedre skovsektorens konkurrenceevne, reducere ikke-bæredygtig forvaltning, bevare miljøet og reducere skovrydning i tredjelande;

36.    støtter udtrykkeligt en ressourceeffektiv udnyttelse af træ som en vedvarende, alsidig råvare med begrænset tilgængelighed og er imod en retlig bindende prioritering af anvendelsen af træ, eftersom dette begrænser energimarkedet og udviklingen af nye og innovative anvendelser af biomasse, og det i visse fjerntliggende områder og landdistrikter alene af infrastrukturelle årsager ikke er muligt at gennemføre;

37.    støtter en åben, markedsorienteret tilgang og frihed for alle markedsdeltagere ved at prioritere lokalt produceret træ for at minimere CO2-aftrykket fra oversøisk transport og fremme bæredygtig lokal produktion;

38.    mener, da nogle af Unionens største biomasseressourcer findes i de mest tyndtbefolkede områder og fjerntliggende regioner, at det er afgørende, at strategien også fuldt ud tager hensyn til disse områders særlige forhold;

39.    anerkender værdien af træ til energiformål som et middel til bekæmpelse af energifattigdom, der bidrager til at nå målene for vedvarende energi i EU's klima- og energiramme for 2030 og åbne for nye forretningsmuligheder;

40.    mener, at den nye skovstrategi skal muliggøre større samarbejde om struktureringen af træindustrien og organiseringen af operatørerne med henblik på at sikre en bedre anvendelse af skovressourcen;

41.    mener, at en bæredygtig skovforvaltning skal baseres på generelt anerkendte og accepterede principper og værktøjer såsom kriterier og indikatorer for bæredygtig skovforvaltning, som skal sigte mod sektoren som helhed, uanset træets endelige anvendelse;

42.    støtter Kommissionens hensigt om sammen med medlemsstater og interessenter at udarbejde en række ambitiøse og dokumenterbare kriterier og indikatorer for bæredygtig forvaltning af skove og understreger, at disse kriterier bør være i overensstemmelse med kravene i Forest Europe (ministerkonferencen om beskyttelse af skovene i Europa)(2), der udgør et tværeuropæisk grundlag for en ensartet rapportering om bæredygtig skovforvaltning og et grundlag for bæredygtighedscertificering, under hensyntagen til de forskellige skovtyper i Europa;

43.    anerkender, at den voksende efterspørgsel efter skovbaserede materialer, som primært skyldes stigningen i antallet af biomassebaserede vedvarende energier, gør det nødvendigt at finde nye måder til at øge udbuddet af træ for at sikre en bæredygtig udnyttelse af skovene;

44.    noterer sig de betydelige fremskridt i forhandlingerne inden for rammerne af Forest Europe om en europæiske skovkonvention(3), som en bindende ramme for bæredygtigt skovbrug og for en forbedret balance mellem interesser i skovpolitikken, og opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at gøre den nødvendige indsats for at genoptage forhandlingerne og fremme en vellykket afslutning af dem;

45.    finder, at skovforvaltningsplaner eller lignende instrumenter kan være vigtige strategiske redskaber til gennemførelse af konkrete foranstaltninger på bedriftsniveau, til langsigtet planlægning og til gennemførelse af bæredygtig skovforvaltning i europæiske skove; understreger imidlertid, at gennemførelsen af de konkrete foranstaltninger, der er indeholdt i disse planer på skovbrugsbedriftsniveau, fortsat skal være underlagt nationale bestemmelser;

46.    opfordrer medlemsstaterne til, i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet og proportionalitetsprincippet, at føre tilsyn med og fremme gennemførelsen af deres skovforvaltningsplaner uden at skabe unødvendige administrative byrder;

47.    bifalder en klar sondring mellem skovforvaltningsplaner og forvaltningsplaner inden for rammerne af Natura 2000;

48.    understreger, at skovforvaltningsplaner kun er en betingelse for, at støtteberettigede kan få støtte fra EU-fondene for udvikling af landdistrikterne til bedrifter over en vis størrelse, og at skove, som er mindre end minimumsgrænsen, er udelukket; understreger desuden, at tilsvarende instrumenter også kan godkendes;

49.    opfordrer medlemsstaterne til at udnytte denne eksisterende fleksibilitet fuldt ud ved gennemførelsen af lovgivning, navnlig for at gavne mindre operatører;

50.    opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme og støtte nye forretningsmodeller som f.eks. produktionssammenslutninger, som skal tilskynde små private skovejere til at drive deres skove aktivt og bæredygtigt;

51.    fastholder, at det er afgørende, for at strategien kan gennemføres korrekt, at udarbejde en specifik langsigtet handlingsplan med fokus på vigtigheden af mobilisering og bæredygtig anvendelse af skovtræ med henblik på at skabe merværdi og beskæftigelse, samtidig med at der gives mulighed for at styrke private skovbrugsvirksomheder og støtte organiserede grupper af skovejere;

52.    understreger, at en effektiv ressourceforvaltning bør omfatte støtteprogrammer for skovrejsning på landområder, der ikke er egnet til landbrug, samt for opsætning af læhegn;

Forskning og udvikling – uddannelse og videreuddannelse

53.    mener, at den praktiske anvendelse af forskning bør prioriteres, da hele sektoren kan få gavn af nye idéer, og de skovbaserede industrier har et stort vækstpotentiale; mener endvidere, at yderligere investeringer i innovation i sektoren kan skabe nye produktionsnicher og mere effektive processer, som sikrer mere intelligent brug af de tilgængelige ressourcer og mindsker de negative virkninger på skovressourcerne;

54.    opfordrer Kommissionen til, for så vidt angår prioriteterne inden for skovbrug og træbearbejdning, at vurdere de europæiske FoU-programmer (Horisont 2020) og programmet for virksomheders konkurrenceevne og SMV'er (Cosme) og i givet fald udvikle nye instrumenter for skovbrugssektoren og fremme målrettet forskning i omkostningseffektive løsninger til nye, innovative træprodukter til støtte for udviklingen af en bæredygtig træbaseret bioøkonomi;

55.    glæder sig over fordelene ved at udveksle bedste praksis og eksisterende viden om skove mellem medlemsstaterne og opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at støtte udvekslinger mellem industrien, den akademiske verden og producenterne;

56.    understreger betydningen af at støtte EU-rammeprogrammerne for forskning, udvikling og innovation med henblik på at fremme intelligent og bæredygtig vækst og udvikle nye produkter med højere merværdi, renere teknologi, og med et højt teknologiniveau, især raffinerede biobrændstoffer og industribyggeri af træ samt bil- og tekstilsektorerne;

57.    minder om, at i henhold til Europa-Kommissionen skønnedes bioøkonomien i 2009 at repræsentere et marked med en værdi på over 2 billioner EUR med 20 millioner arbejdspladser, hvilket modsvarer 9 % af den samlede beskæftigelse i EU;

58.    bemærker, at hver euro, der investeres i bioøkonomisk forskning og innovation under Horisont 2020 vil generere omkring 10 EUR i merværdi; understreger, at skove spiller en afgørende rolle i bioøkonomien både nu og i fremtiden;

59.    mener, at der bør tilskyndes til, at oliebaserede eller varmeintensive råstoffer erstattes af træ og træprodukter hidrørende fra skovning i overensstemmelse med udviklingen i forskning og teknologi, og at dette kan bidrage positivt til yderligere gevinster i form af afbødning af klimaændringer samt jobskabelse;

60.    fremhæver nødvendigheden af et udføre en omkostningsvurdering af al EU-lovgivning, der berører værdikæden i skovbaserede industrier, med henblik på at fjerne al unødvendig og tung bureaukrati og skabe rammerne for at øge industriernes konkurrenceevne på langt sigt på en bæredygtig måde samt for at støtte det princip, at lovforslag, der vedrører skovbrugssektoren og værdikæden i skovbaserede industrier, skal vurderes grundigt ved hjælp af en konsekvensanalyse;

61.    finder, at forbedring af det skovrelaterede videngrundlag er af meget stor betydning for forskningen, og at pålidelige oplysninger er af afgørende betydning for gennemførelsen af skovstrategien;

62.    bemærker tilgængeligheden af information og overvågningsressourcer via Copernicus-programmet og andre ruminitiativer på europæisk plan og anbefaler at øge brugen af disse ressourcer og værktøjer;

63.    bemærker, at de nationale skovtaksationer udgør et omfattende redskab til overvågning af opgørelserne over skovenes sundhedstilstand, der tager regionale forhold i betragtning, samtidig med at kravene om mindre bureaukrati og lavere omkostninger imødekommes;

64.    bifalder Kommissionens bestræbelser på at oprette et europæisk skovinformationssystem baseret på nationale data og initiativer, der forbedrer sammenligneligheden af nye og eksisterende data, og håber i den forbindelse, at der sker en styrket analyse af data om økonomien og beskæftigelsen i skov- og træbearbejdningssektoren;

65.    anbefaler især, at der bør være mere langsigtede datasæt for at hjælpe med at forstå tendenser inden for skovbrug og dets tilpasning til klimaændringer;

66.    mener, at en kvalificeret og veluddannet arbejdsstyrke er vigtig for at opnå en vellykket gennemførelse af en bæredygtig skovforvaltning, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde foranstaltninger, og anvende, hvor det er muligt, de eksisterende europæiske instrumenter, som f.eks. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), Den Europæiske Fond for Regional Udvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond (ESF) og de europæiske uddannelsesprogrammer (ET 2020) med henblik på at fremme generationsskiftet og imødegå manglen på kvalificeret arbejdskraft i skovbrugssektoren;

67.    opfordrer Kommissionen til at støtte planlægningen af informationskampagner for sektoren med henblik på at øge kendskabet til mulighederne i sektoren for at imødegå arbejdsløsheden og affolkningen samt øge dens tiltrækning for de unge;

68.    mener, at uddannelses- og videreuddannelsesprogrammerne, især for nytilkomne og unge skovforvaltere, samt for de nuværende ansatte i byggeindustrien med henblik på at øge deres kendskab til de muligheder, der skabes ved at anvende træ, bør udvikles, således at videnoverførsel inden for bæredygtig skovforvaltning og industrier i de efterfølgende led sikres;

69.    anerkender, at bæredygtig forvaltning gennem hele levetiden for et skovbrugsprodukt kan bidrage væsentligt til at opnå målene vedrørende grøn økonomi, navnlig med hensyn til politikker til bekæmpelse af klimaforandringer og effektiv anvendelse af ressourcer;

70.    mener, at medlemsstaterne bør fremme den bæredygtige udnyttelse af skovbrugsprodukter i byggesektoren, herunder anvendelse af træ til opførelse af billigere huse bygget af råstoffer fra bæredygtige kilder;

71.    påpeger betydningen af traditionelle anvendelser af høj værdi, der stadig har stort vækstpotentiale, såsom at bruge træ i byggeri og emballering;

72.    påpeger, at den nuværende teknologiske udvikling gør det muligt at opføre boligprojekter med høj kapacitet lavet primært af træ og dermed begrænse CO2-emissionerne i byggesektoren betydeligt;

73.    påpeger, at reglerne for anvendelse af træ til byggeformål varierer fra medlemsstat til medlemsstat; opfordrer derfor til, at der arbejdes på at vedtage EU-regler, der fremmer øget anvendelse af træ i bygninger;

74.    opfordrer medlemsstaterne til at udvikle initiativer, der støtter viden og teknologioverførsel og at udnytte de eksisterende EU-programmer fuldt ud til at fremme forskning og innovation inden for skovbrug og den skovbaserede sektor;

75.    anfører, at der er store huller i den videnskabelige og teknologiske forskning vedrørende tilpasningen af skovbruget til klimaændringer, herunder forskning i virkningen af et stigende antal skadedyr og sygdomme, som udgør en alvorlig trussel mod de europæiske skove og de skovbaserede sektorer;

76.    opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at træffe foranstaltninger med henblik på at øge kendskabet til den økonomiske, miljømæssige og sociale rolle, som Europas skove og skovbrug har, og betydningen af bæredygtig skovbaseret bioøkonomi og af træ som et centralt vedvarende råstof i EU;

77.    finder det vigtigt at fremme erhvervsrelateret videnskabelig forskning inden for rationel anvendelse af biomasse og udvikling af hurtigt voksende energiafgrøder samt at skabe en model med økonomisk incitament til anvendelse af biomasseaffald;

Den globale udfordring – miljø og klimaændringer

78.    understreger, at bæredygtigt skovbrug har en positiv indvirkning på biodiversiteten og afbødning af klimaændringer og kan reducere risikoen for skovbrande, skadedyr og sygdomme;

79.    påpeger, at andre spørgsmål bør undersøges nærmere, navnlig problemet med for store bestande af planteædere, skovenes sundhedstilstand og fremme af bæredygtig træproduktion, forstgenetiske ressourcer, foranstaltninger til at forebygge og bekæmpe skovbrande og undgå jorderosion samt til genoprettelse af bevoksning;

80.    anerkender, at skovbrug med kort rotation kan give bæredygtig træbiomasse, samtidig med at det ville sikre den nødvendige territoriale vedligeholdelse og dermed mindske risikoen for erosion og jordskred i områder, der ligger brak eller er forladt;

81.    opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe specifikke foranstaltninger med henblik på at nå Aichimål 5, der indebærer, at tabet af naturlige levesteder, herunder skove, som minimum bør halveres inden 2020, og helst stoppes helt, og som tilstræber en betydelig reduktion i omfanget af ødelæggelser og fragmentering;

82.    anfører, at bioøkonomi som et centralt element i en intelligent og grøn vækst i Europa er nødvendig for at nå målene i flagskibsinitiativerne "Innovation i EU" inden for rammerne af Europa 2020-strategien, og at råstoffet træ spiller en væsentlig rolle med hensyn til at gøre fremskridt hen imod en biobaseret økonomi;

83.    finder det vigtigt at fremme anvendelsen af begrebet bioøkonomi, samtidig med at råvareforsyningens grænser for bæredygtig udnyttelse overholdes, med henblik på den økonomiske bæredygtighed af træ- og papirindustrien gennem innovation og teknologioverførsel;

84.    opfordrer til mere støtte til forskelligartede skovprodukter for at sikre, at forskellige krav til skovprodukter er afbalancerede og evalueres i forhold til potentialerne for bæredygtig forsyning og de andre økosystemfunktioner og -tjenester, som skovene sikrer;

85.    udtrykker alvorlig bekymring over den hastighed, hvormed verdens skove ryddes, navnlig i udviklingslandene og ofte som følge af ulovlig skovhugst;

86.    støtter mekanismer, der fremmer den globale videreudvikling af skovbrug i retning af mere bæredygtig udnyttelse, og henviser navnlig til EU's træforordning(4), som sigter mod at bekæmpe ulovlig fældning og markedsføring af ulovligt træ på det europæiske marked fra import fra tredjelande, og til licensordningen for import af træ til EU (FLEGT)(5) og til frivillige partnerskabsaftaler;

87.    opfordrer Kommissionen til at offentliggøre den længe ventede evaluering af, hvorvidt EU's træforordning fungerer tilfredsstillende og er effektiv, og understreger, at en ny forordning bør være rimelig og bør undersøge, hvordan man kan reducere unødvendige omkostninger og indberetningskrav for de europæiske skovområdeejere og skovbrugere, uden at det går ud over formålet med forordningen;

88.    er af den opfattelse, at i betragtning af udfordringerne i forbindelse med global opvarmning og klimaændringer skal økosystemerne og bestandene af arter være sunde, biologisk mangfoldige og robuste for at være modstandsdygtige;

89.    fremhæver mulighederne i Natura 2000-områder, hvor der – takket være deres ekstraordinære naturlige ressourcer – kan produceres produkter og tjenester af høj miljømæssig og kulturel kvalitet;

90.    understreger betydningen af sunde skovøkosystemer, der tilbyder dyr og planter levesteder, men understreger, at velment lovgivning, såsom EU’s habitatdirektiv, påvirker arealforvaltningsbeslutninger og skal gennemføres forholdsmæssigt;

91.    anerkender skovenes rolle med hensyn til at udvikle tilknyttede sektorer, og understreger i den forbindelse betydningen af at støtte træavlere, der dyrker biplanter, som til gengæld bidrager til bestøvningsprocessen;

92.    mener, at visse spørgsmål berører skovbrugsindustrien globalt, navnlig ulovlig fældning, og opfordrer derfor Kommissionen til at øge støtten til skovbrugsindustrien i de tilknyttede internationale organer;

93.    bemærker, at efterspørgslen efter biomasse, navnlig træ, er stigende, og bifalder derfor Kommissionens og medlemsstaternes bestræbelser på at bistå udviklingslandene med at forbedre deres skovbrugspolitik og skovbrugslovgivning, navnlig inden for rammerne af REDD+(6) (bekæmpelse af de faktorer, der er udslagsgivende for skovrydning og skovforringelser);

94.    opfordrer Kommissionen til at udarbejde en handlingsplan vedrørende skovrydning og skovforringelse med henblik på at opfylde målsætningerne i Kommissionens meddelelse om skovrydning, som krævet i henhold til det syvende miljøhandlingsprogram; finder det vigtigt ikke kun at sikre bevarelsen og forvaltningen af eksisterende skove, men også genplantning af afskovede områder;

95.    mener derfor, at der skal henvises separat til behovet for omfattende genplantning i områder, der er berørt af gentagende skovbrande;

Gennemførelse – rapportering

96.    understreger, at gennemførelsen af EU-skovstrategien bør være en flerårig koordineret proces, der tager højde for Europa-Parlamentets synspunkter, og at strategien bør have en effektiv, sammenhængende og ubureaukratisk gennemførelse;

97.    beklager, at gennemførelsesprocessen delvist er påbegyndt, før Europa-Parlamentet har vedtaget sin holdning, og finder, at dette ikke er i overensstemmelse med målet om bedre koordination af skovrelaterede politikker som fastlagt af Kommissionen i strategiteksten;

98.    mener, at den nye strategi skal etablere forbindelser mellem EU's og medlemsstaternes strategier og finansieringsplaner og øge sammenhængen i planlægning, finansiering og gennemførelsen af aktiviteter på tværs af sektorerne;

99.    opfordrer til en inklusiv, velstruktureret og afbalanceret gennemførelse af strategien;

100.  finder, at Den Stående Skovbrugskomités mandat bør styrkes og have flere ressourcer, således at Kommissionen fuldt ud kan udnytte ekspertisen fra medlemsstaterne, samtidig med at den nye EU-skovstrategi gennemføres på EU-plan; opfordrer Kommissionen til at høre Den Stående Skovbrugskomité i tilstrækkelig god tid, før den fremlægger initiativer eller udkast til tekster, som indvirker på skovforvaltningen og træindustrien;

101.  understreger den vigtige rolle, som den civile dialoggruppe vedrørende skovbrug og kork samt andre relevante aktører spiller, og opfordrer til, at de inddrages hensigtsmæssigt i gennemførelsen af strategien;

102.  er af den opfattelse, at skovbrugsspørgsmåls tværgående karakter nødvendiggør internt samarbejde mellem Kommissionens forskellige tjenestegrene i forbindelse med enhver foranstaltning, som kan have indflydelse på den særlige karakter af bæredygtig skovforvaltning og de tilknyttede industrier; opfordrer derfor GD for Miljø, GD for Klima, GD for Landbrug, GD for Energi og GD for Forskning og Innovation samt andre berørte generaldirektorater til at samarbejde strategisk for at sikre en effektiv gennemførelse af strategien gennem bedre koordinering og kommunikation;

103.  mener, at i lyset af Kommissionens prioritering af vækst, beskæftigelse og investeringer bør der også ved gennemførelsen af den nye EU-skovstrategi prioriteres fremme af konkurrenceevne og bæredygtighed i skovsektoren, støtte til både land- og byområder, forbedring af videngrundlaget, beskyttelse af skovene og bevarelse af deres økosystemer, fremme af samordning og kommunikation samt øget bæredygtig anvendelse af træ og andre skovprodukter end træ;

104.  opfordrer Kommissionen til at supplere strategien med en robust handlingsplan, der indeholder specifikke foranstaltninger, og til årligt at aflægge rapport til Parlamentet om fremskridtene i gennemførelsen af konkrete tiltag i strategien;

105.  opfordrer til, at der indkaldes til et fælles udvalgsmøde mellem AGRI, ENVI og ITRE for at muliggøre en afbalanceret drøftelse af fremskridtene med gennemførelsen af den nye EU-skovstrategi;

106.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1)

Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0068.

(2)

Forest Europe – ministerkonference om beskyttelse af skovene i Europa, mellemstatslig forhandlingskomité for en juridisk bindende aftale om skovene i Europa: http://www.foresteurope.org/

(3)

Er tilgængelig på http://www.forestnegotiations.org/

(4)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 995/2010 af 20. oktober 2010 om fastsættelse af krav til virksomheder, der markedsfører træ og træprodukter.

(5)

Rådets forordning (EF) nr. 2173/2005 af 20. december 2005 om indførelse af en FLEGT-licensordning for import af træ til Det Europæiske Fællesskab (FLEGT = retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet).

(6)

Program for reduktion af emissioner fra skovrydning og skovforringelse. http://unfccc.int/methods/redd/items/7377.php


BEGRUNDELSE

Skovene og skovbruget leverer gode løsninger for et yderligere økonomisk fundament og er samtidig den bedste garanti for livskvalitet, bæredygtighed, arbejdspladser og værditilvækst. Skovbrugssektoren er med over 3,5 millioner arbejdspladser på en tredje plads, hvad angår beskæftigelse lige efter metal- og fødevareindustrien. Over 451 820 skovbrugsbaserede bedrifter bidrager til 7 % af den økonomiske vækst og fælder i den forbindelse kun 60 % af den årlige tilvækst.

Træ er en vigtig ressource af stor økonomisk betydning for landdistrikterne. Skovbrugsbedrifter og de mere end 16 millioner skovejere sikrer med omhyggelig pleje og forvaltning af de europæiske skove, at skovene kan opfylde deres miljømæssige, økonomiske og sociale funktioner på en bæredygtig måde. Mere end 50 % af de europæiske skove ejes af private ejere.

Bæredygtigt skovbrug betyder, at man sikrer skovbestanden på lang sigt for de kommende generationer - i fuld overensstemmelse med principperne i FN's miljøkonference i 1992 i Rio de Janeiro: "En bæredygtig og fremtidssikret udvikling opfylder behovene for den nuværende generation uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov og vælge deres livsstil i fare."

Ordføreren fremlægger på grundlag af disse tal og målsætninger sin betænkning, der har til formål at yderligere styrke skovenes og skovbrugssektorens samfundsmæssige, økonomiske og miljømæssige rolle og fremhæve det bæredygtige råstof træ som en vigtig ressource for Europa.

I betragtning af at mange EU-politikområder, som f.eks. energi-, miljø- og klimapolitikken, påvirker forvaltningen af skovene, finder ordføreren det vigtigt, at den nye EU-skovstrategi lægger vægt på en bedre koordinering for at sikre, at skovbrug og skovene bliver bedre positioneret i de forskellige europæiske strategier, og at der kan findes en mere sammenhængende tilgang. I den forbindelse er det særligt alarmerende, at der inden for Kommission foreligger forskellig praksis. Kommissionens interne strukturer bør derfor af hensyn til forenkling og bedre regulering gennemgås nøje. En styrkelse af Den Stående Skovbrugskomité vil modvirke disse overlapninger i Kommissionen.

Ordføreren mener endvidere, at der ikke må opstå nye bureaukratiske forhindringer for skovejere og skovforvaltere. Hun er udtrykkelig imod obligatoriske skovforvaltningsplaner og afviser udtrykkeligt at vælte udarbejdelsen af Natura 2000-planer over på skovejerne. Ordføreren er desuden af den opfattelse, at bæredygtighedskriterier skal sidestilles med et kvalitetskriterium og altid skal fokusere på sektoren som helhed. Som følge af de europæiske skoves heterogenitet kan der dog ikke være et „One-size-fits-all“-katalog af kriterier. Ordføreren støtter i den forbindelse udtrykkeligt bestræbelserne på en europæisk skovkonvention inden for rammerne af Forest Europe.

Ordføreren mener også, at man i forbindelse med en bedre koordinering bør være særlig opmærksom på forskning og udvikling, fordi hele skovbrugssektoren og industrierne i de efterfølgende led kan drage fordel af nye effektive produktionsmuligheder og produktidéer. Endvidere bidrager innovationspotentialet, videreudviklingen af bioøkonomien og den bæredygtige udnyttelse af naturressourcer væsentligt til miljøbeskyttelsen og bekæmpelsen af klimaændringer.

Ud over skovbrugets ubestridelige betydning for landdistrikterne ønsker ordføreren tydeligt at fremhæve, at skovbrug også finder sted i byen, og navnlig industrier i de efterfølgende led skaber mange arbejdspladser i byområder. Som følge af urbanisering af samfundet opstår der efterhånden en manglende viden om skovene og skovbruget samt deres bidrag til velstand og arbejdspladser. Efter princippet "klasseværelset i skoven – skoven i klasseværelset" bør der således fremmes initiativer, der bygger bro mellem by og skov.

Endelig vil ordføreren gerne endnu en gang understrege, at hun er interesseret i en ubureaukratisk gennemførelse af den nye EU-skovstrategi, som vil styrke sektoren, og som ikke pålægger den nye forpligtelser.


UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed(*) (25.2.2015)

til Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter

En ny EU-skovstrategi: for skove og den skovbaserede sektor

(2014/2223(INI))

Ordfører for udtalelse: Francesc Gambús

FORSLAG

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrer Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  glæder sig over Kommissionens meddelelse om en ny europæisk skovstrategi og understreger vigtigheden af at lade incitamenter til beskyttelse og forvaltning af skove udgøre en afgørende del af strategien; understreger, under hensyntagen til subsidiaritetsprincippet, behovet for en samlet, helhedsorienteret og sammenhængende fælles strategi med henblik på at styrke skovenes multifunktionelle rolle og skovsektorens rolle i EU, med hensyn til deres store samfundsmæssige, økonomiske og miljømæssige fordele, samt for at forebygge og håndtere skovkatastrofer;

2.  erkender, at Europas skove har stor værdi i form af biodiversitet og de økosystemtjenester, som de sikrer, herunder, men ikke begrænset til, vandbinding, beskyttelse mod oversvømmelse og, endnu vigtigere, modvirkning af klimaændringer, idet de absorberer og lagrer 10 % af EU’s CO2-emissioner; mener derfor, at skove bør drage nytte af et højt beskyttelsesniveau og en forbedring af bevarelsesstatussen for skovenes arter og naturtyper i overensstemmelse med målene i EU’s biodiversitetsstrategi frem til 2020 og det 7. miljøhandlingsprogram; fremhæver mulighederne for dette i Natura 2000-netværket, der omfatter en betydelig del af Europas skove;

3.  understreger, at det i Unionen er aftalt, at tabet af biodiversitet og forringelsen af økosystemtjenester, herunder bestøvning, skal standses, at økosystemer og økosystemtjenester skal bevares, og at mindst 15 % af de skadede økosystemer skulle være retableret; tilføjer, at Unionen endvidere er nået til enighed om, at skovforvaltningen skal gøres bæredygtig, og at skovene, deres biodiversitet og de tjenester, som de yder, skal beskyttes, og – så vidt det kan lade sig gøre – forøges, og skovenes modstandsdygtighed over for klimaændringer, skovbrande, storme, skadedyr og sygdom skal forbedres frem til 2020; understreger endvidere behovet for udvikling og gennemførelse af en fornyet EU-strategi for skovbrug med henblik på at håndtere de mange krav til skove og deres funktion, og som bidrager til en mere strategisk tilgang til beskyttelse og forbedring af skove, herunder via bæredygtig skovforvaltning(1);

4.  fastholder, at det er afgørende, for at strategien kan gennemføres korrekt, at udarbejde en specifik langsigtet handlingsplan med fokus på vigtigheden af mobilisering og bæredygtig anvendelse af skovtræ med henblik på at skabe merværdi og beskæftigelse, samtidig med at der gives mulighed for at styrke private skovbrugsvirksomheder og støtte organiserede grupper af skovejere;

5.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at overveje at indføre EU-mål for skovdække med henblik på at øge det aktuelle skovdække, begrænse skovrydning samt forbedre kvaliteten af de eksisterende skove og skovområder; anbefaler, at man øger skovdækket, navnlig i områder, der er uegnet til fødevareproduktion, og som ligger tæt på byområder, for at afbøde negative varmevirkninger, mindske forureningen og forbedre tilknytningen mellem mennesker og skove; understreger i denne forbindelse behovet for omhyggelig planlægning; mener, at skove ikke kun bør betragtes som kulstofdræn, der skal opveje emissionsstigninger i andre økonomiske sektorer;

6.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe specifikke foranstaltninger med henblik på at nå Aichimål 5, der indebærer, at tabet af naturlige levesteder, herunder skove, som minimum skal halveres inden 2020, og helst stoppes helt, og som tilstræber en betydelig reduktion i omfanget af ødelæggelser og fragmentering(2);

7.  mener, at forskning skal prioriteres, da hele sektoren kan få gavn af nye ideer;

8.  opfordrer til, at der plantes træer i byerne, idet de kan være med til at løse de miljømæssige udfordringer, der er forbundet med byforurening og menneskeskabte landskaber, f.eks. ved at give skygge om sommeren og sænke lufttemperaturen under hedebølger;

9.  glæder sig over undersøgelsen, der indeholder en vurdering af EU-forbrugets indvirkning på skovrydning, og som blev offentliggjort af Kommissionen i juli 2013; beklager, at undersøgelsen på trods af Parlamentets anmodning herom i sin beslutning af 23. april 2009(3)ikke omhandler skovforringelse; opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag til at reducere de indvirkninger, der blev konstateret i undersøgelsen, og bidrage til miljømålene og forpligtelserne på EU-plan og internationalt plan vedrørende bæredygtig udvikling; opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at offentliggøre en EU-handlingsplan for skovrydning og skovforringelse som krævet i henhold til det syvende miljøhandlingsprogram(4);

10. opfordrer medlemsstaterne til at overveje at inddrage betaling for økosystemtjenester som incitamenter til skovforvaltning, idet træ er en vigtig vedvarende og klimavenlig råvare, og den skovbaserede værdikæde spiller en væsentlig rolle; gør opmærksom på, at en bæredygtig skovforvaltning har en positiv effekt på biodiversitet, klima og skovenes beskyttelse mod og modstandsdygtighed over for brande, storme, skadedyr og sygdomme og er afgørende for den økonomiske udvikling, især i landdistrikter og fjerntliggende områder;

11. opfordrer til, at der sættes større fokus på udvidelsen af skovdække samt på at bevare og skabe bæredygtige skovøkosystemer gennem anvendelse af naturvenlige skovbrugsmetoder; mener, at rationel anvendelse af skovressourcer skal sikres gennem mere effektivt tilsyn med skovhugst, optimering af virksomhedernes drift og anvendelse af alle andre effektive metoder;

12. understreger, at forvaltede skove ifølge den videnskabelige forskning har en højere CO2-absorptionskapacitet end ikkeforvaltede skove; anerkender derfor, at forvaltede skove spiller en vigtig rolle med hensyn til at modvirke klimaforandringer og skabe arbejdspladser i landdistrikterne; understreger vigtigheden af en bæredygtig skovforvaltning med henblik på at maksimere CO2-opsamlingspotentialet i EU's skove(5);

13. understreger, at der til dato ikke findes nogen specifik skovpolitik om forebyggelse af skovbrande, og at især i Middelhavsområdet er skovbrande at hyppigt forekommende fænomen, som er både en årsag til og en følge af klimaændringerne; gør opmærksom på, at stormvejr, skovbrande og skadedyrsangreb kan afbødes ved hjælp af forbedrede og aktive skovforvaltnings- og skovbrugsteknikker, f.eks. gennem græsning og skovlandbrugspraksis i henhold til den fælles landbrugspolitik;

14. finder det vigtigt ikke kun at sikre bevarelsen og forvaltningen af eksisterende skove, men også genplantning af afskovede områder; mener derfor, at der skal henvises separat til behovet for omfattende genplantning i områder, der er berørt af gentagende skovbrande;

15. er bekymret over den stigende tendens til hovedsageligt at betragte skove fra et økonomisk perspektiv og begrænse deres værdi til kun at omfatte det træ, skovene producerer, uden at tage hensyn til de betydelige miljømæssige og samfundsmæssige fordele, de også indeholder; understreger behovet for at udarbejde en mere systematisk fastsættelse af værdien af skovøkosystemtjenester og tage dette med i betragtning i forbindelse med beslutningstagninger i den offentlige og private sektor;

16. understreger behovet for at styrke og udnytte EU's mekanismer fuldt ud for at håndtere det grænseoverskridende pres på skovene som følge af spredningen af invasive ikkehjemmehørende arter, skadedyr og sygdomme;

17. understreger, da der er stor forskel på skovenes størrelse og egenskaber, hvor det for visse medlemsstater gælder, at mere end halvdelen af deres område er dækket af skov, at en bæredygtig forvaltning af skovene har en enorm betydning for den regionale værditilvækst og sikringen af arbejdspladser i landdistrikterne, og at den samtidig yder et vigtigt bidrag til miljøbeskyttelsen;

18. glæder sig over, at den nye strategi henviser til problemet med skadegørere i skove; mener imidlertid i lyset af den nye lovgivning om invasive fremmede arter og deres mulige konsekvenser for skovene, at Kommissionen bør fremsætte forslag til nye supplerende finansielle instrumenter for at hjælpe de berørte områder med at bekæmpe invasive arter, navnlig eksisterende eller nye invasive fremmede arter;

19. mener, da nogle af Unionens største biomasseressourcer findes i de mest tyndtbefolkede områder og fjerntliggende regioner, at det er afgørende, at strategien også fuldt ud tager hensyn til de særlige træk for disse mere tyndtbefolkede og fjerntliggende regioner;

20. mener, at strategien i højere grad bør behandle problemet med sygdomme, der rammer træer, da sådanne sygdomme i tilfælde af tørke f.eks. kan spredes fra områder med korkeg i Portugal, Frankrig og Spanien og dermed påvirke særligt beskyttede områder og biosfærereservater; mener, at Kommissionen bør indføre effektive foranstaltninger og konkrete ressourcer i strategien, som går ud over foranstaltningerne til udvikling af landdistrikter, med henblik på at bekæmpe de sygdomme, der rammer træer;

21. understreger, at den forventede vækst i efterspørgslen på træ både er en mulighed og en udfordring for skovene og alle skovbaserede sektorer, navnlig da tørke, brande, storme og skadedyr forventes at skade skovene oftere og i mere alvorlig grad end tidligere som følge af klimaforandringer; minder i den forbindelse om behovet for at beskytte skovene mod disse stigende trusler og forene deres produktive og beskyttende funktioner;

22. understreger behovet for så hurtigt som muligt at klarlægge drivhuseffekten af de forskellige anvendelser af skovbiomasse til energi og indkredse de anvendelsesformer, der kan opnå det størst mulige modvirkningspotentiale inden for de politikrelevante tidsrammer;

23. glæder sig over de foranstaltninger til forebyggelse af brande, der er truffet i enkelte medlemsstater, og som indebærer et midlertidigt forbud mod opførelser på brandhærgede arealer for at undgå utilsigtede brande som følge af spekulation i arealanvendelse;

24. finder det vigtigt at fremme anvendelsen af begrebet bioøkonomi, samtidig med at råvareforsyningens grænser for bæredygtig udnyttelse overholdes, med henblik på den økonomiske bæredygtighed af træ- og papirindustrien gennem innovation og teknologioverførsel og i denne forbindelse give mere støtte til forskelligartede skovprodukter, samt at sikre, at forskellige krav til skovprodukter er afbalancerede og evalueres i forhold til potentialerne for bæredygtig forsyning og de andre økosystemfunktioner og -tjenester, som skovene sikrer; understreger den betydelige rolle, som bioøkonomien spiller med hensyn til at leve op til Kommissionens nye prioriteter inden for vækst, beskæftigelse og investeringer;

25. mener, at udskiftning af oliebaserede eller varmeintensive råmaterialer med træ og høstede træprodukter bør tilskyndes i takt med fremskridtene inden for forskning og teknologi, hvilket kan bidrage positivt til yderligere fremskridt inden for bekæmpelse af klimaforandringer og jobskabelse;

26. understreger betydningen af en bæredygtig produktion af træ og andre materialer, såsom kork, grønne kemikalier og tekstilfibre, for den videre udvikling af bæredygtige økonomiske koncepter og skabelsen af grønne jobs;

27. understreger, at det for at opfylde EU's klimamålsætninger er yderst vigtigt at sikre, at træ anvendes på ressourceeffektiv vis i henhold til princippet om kaskadeanvendelse; opfordrer Kommissionen til at sikre effektiv anvendelse af træressourcer i EU's klima- og energipolitik;

28. gentager sin opfordring til Kommissionen om at foreslå bæredygtighedskriterier for fast og gasformig biomasse, idet der tages hensyn til livscyklussen for drivhusgasemissioner for at begrænse den ineffektive anvendelse af biomasseressourcer; opfordrer til at revidere og begrænse forudsætningen om CO2-neutralitet, for så vidt angår biomasseforbrænding i EU's klimapolitiske instrumenter;

29. understreger, at der er behov for at se på muligheden for at anvende genbrug og effektiv udnyttelse af skovressourcer og træmaterialer både for at bidrage til reduktionen af Unionens handelsunderskud og forbedre selvforsyningen af træ i EU og forbedre skovsektorens konkurrenceevne og for at reducere ikke-bæredygtig forvaltning, bevare miljøet og reducere skovrydning i tredjelande;

30. mener, at EU skal prioritere anvendelsen af lokalt produceret træ, høstede træprodukter eller skovbiomasse frem for træ, der importeres fra lande uden for EU, for at minimere CO2-aftrykket fra oversøisk transport og fremme bæredygtig lokal produktion;

31. støtter udtrykkeligt en ressourceeffektiv udnyttelse af råstoffet træ og er imod en retlig bindende prioritering af anvendelsen af træ, eftersom dette ikke alene begrænser energimarkedet og udviklingen af nye og innovative anvendelser af biomasse, men ligeledes i mange fjerntliggende distrikter og landdistrikter ikke er muligt at gennemføre; støtter i den forbindelse en åben markedsorienteret tilgang, hvor de forskellige markedsaktører har mulighed for at udvikle potentialet for avancerede træbaserede materialer og kemikalier, der forventes at spille en større rolle i EU's bioøkonomi;

32. udtrykker alvorlig bekymring over hastigheden, hvormed verdens skove ryddes, navnlig i udviklingslandene og ofte som følge af ulovlig skovhugst; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at foretage en omfattende revidering af EU's forordning om træ og træprodukter og FLEGT-ordningen for træimport med henblik på at standse ulovlig handel med træ, der udgør en fare for skovøkosystemerne og har negativ indvirkning på de europæiske træhandleres konkurrenceevne; foreslår en udbredelse eller justering af de relevante bestemmelser for offentlige indkøb, der kan fremme køb af korrekt certificeret træ og høstede træprodukter;

33. minder om, at der i henhold til bæredygtig skovforvaltning skal være indført skovforvaltningsplaner eller tilsvarende instrumenter inden 2020 for alle offentligt ejede skove og skovbedrifter over en vis størrelse, der modtager støtte under EU's politik for udvikling af landdistrikter; opfordrer medlemsstaterne til at føre tilsyn med og fremme gennemførelsen af deres skovforvaltningsplaner uden at skabe unødvendige administrative byrder, under hensyntagen til proportionalitets- og nærhedsprincippet og princippet om "tænk småt først";

34. understreger, at der er behov for at imødegå globale udfordringer på det globale multilaterale plan; opfordrer Kommissionen til at påtage sig den førende rolle i forbindelse med at fremme en globalt bæredygtig skovpolitik med henblik på at reducere ikke-bæredygtig forvaltning og ulovlig handel, beskytte miljøet og reducere den globale skovrydning; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at offentliggøre en EU-handlingsplan for skovrydning og skovforringelse som krævet i henhold til det syvende miljøhandlingsprogram;(6)

35. påpeger, at reglerne for anvendelse af træ til byggeformål varierer fra medlemsstat til medlemsstat; opfordrer derfor til, at der arbejdes på at vedtage EU-regler, der fremmer øget anvendelse af træ i bygninger;

36. glæder sig over Kommissionens fokus på at beskytte og øge skovenes genetiske diversitet og understreger, at den nyeste forskning har vist, at genetisk forskellige træpopulationer har en evne til at tilpasse sig til klimaforandringer; 

37. anerkender træer og skoves positive betydning for menneskers fysiske og mentale sundhed og opfordrer de kommunale myndigheder til at bevare eller forbedre de offentlige transportforbindelser mellem byområder og skove for at sikre lettere adgang til skove og skovområder;

38. opfordrer medlemsstaterne til at indføre specielle biodiversitetsforanstaltninger i skovforvaltningsplanerne, navnlig specielle foranstaltninger til bevaring af beskyttede arter og naturlige habitater for at forbedre deres status både inden for og uden for Natura 2000-områder i forbindelse med vedtagelsen og gennemførelsen af deres skovforvaltningsplaner;

39. støtter Kommissionens hensigt om sammen med medlemsstater og interessenter at udarbejde en række ambitiøse og dokumenterbare kriterier og indikatorer for bæredygtig forvaltning af skove under hensyntagen til det arbejde, der udføres inden for rammerne af Forest Europe (ministerkonferencen om beskyttelse af skovene i Europa) og under hensyntagen til de forskellige skovtyper i Europa; opfordrer Kommissionen til at offentliggøre den længe ventede revidering af, hvorvidt EU's træforordning fungerer tilfredsstillende og er effektiv;

40. finder det vigtigt at fremme erhvervsrelateret videnskabelig forskning inden for rationel anvendelse af biomasse og udvikling af hurtigt voksende energiafgrøder samt at skabe en model med økonomisk incitament til anvendelse af biomasseaffald;

41. fremhæver skovenes høje rekreative værdi, der er dokumenteret i meningsmålinger blandt offentligheden; minder om, at dette er en af de primære fordele ved skove og skovområder for de europæiske borgere;

42. anerkender, at skovbrug med kort rotation kan give bæredygtig træbiomasse, samtidig med at det ville sikre den nødvendige territoriale vedligeholdelse og dermed mindske risikoen for erosion og jordskred i områder, der ligger brak eller er forladt;

43. bemærker med foruroligelse, at den stigende efterspørgsel på biomasse, navnlig træ, kan udløse udbredt skovrydning i udviklingslande, hvor der ikke er taget højde for drivhusgasemissioner under Kyoto-protokollen; gør opmærksom på, at selv om dette kan indvirke på jordbundskvalitet, vandkredsløb og biodiversitet, så forøger det presset på globale aftaler såsom konventionen om den biologiske mangfoldighed (CBD) og FN's samarbejdsprogram om reduktion af drivhusgasemissioner fra skovrydning og skovødelæggelse i udviklingslandene (UN-REDD);

44. anerkender, at bæredygtig forvaltning gennem hele levetiden for et skovbrugsprodukt kan bidrage væsentligt til at opnå målene vedrørende grøn økonomi, navnlig med hensyn til politikker til bekæmpelse af klimaforandringer og effektiv anvendelse af ressourcer; mener, at medlemsstaterne til dette formål bør fremme bæredygtig anvendelse af skovprodukter i byggesektoren;

45. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at udarbejde deres skovpolitikker på en måde, der fuldt ud tager højde for betydningen af skove i forbindelse med bevarelse af biodiversitet, forebyggelse af jorderosion, kulstofbinding og luftrensning samt vedligeholdelse af vandcyklussen;

46. opfordrer til at styrke harmoniseret overvågning af europæiske skovressourcer, herunder af alle skovprodukter og -tjenester, både dem af træ og dem, som ikke er af træ, da dette er grundlaget for en forsvarlig politik og beslutningstagning til fremme af bæredygtig skovforvaltning; mener derfor, at der er behov for et instrument baseret på eksisterende organer og organisationer, der er rettet mod at skabe robuste fremtidige skove i Europa ved at mindske virkningen af forstyrrelser gennem absorbering af skovrisici i skov- og arealforvaltning.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

24.2.2015

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

63

4

0

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Margrete Auken, Pilar Ayuso, Zoltán Balczó, Catherine Bearder, Ivo Belet, Biljana Borzan, Lynn Boylan, Cristian-Silviu Bușoi, Nessa Childers, Birgit Collin-Langen, Mireille D’Ornano, Miriam Dalli, Seb Dance, Angélique Delahaye, Jørn Dohrmann, Ian Duncan, Stefan Eck, Bas Eickhout, Eleonora Evi, José Inácio Faria, Francesc Gambús, Elisabetta Gardini, Enrico Gasbarra, Gerben-Jan Gerbrandy, Jens Gieseke, Sylvie Goddyn, Matthias Groote, Françoise Grossetête, Andrzej Grzyb, Jytte Guteland, György Hölvényi, Anneli Jäätteenmäki, Jean-François Jalkh, Karin Kadenbach, Kateřina Konečná, Giovanni La Via, Peter Liese, Norbert Lins, Susanne Melior, Miroslav Mikolášik, Massimo Paolucci, Piernicola Pedicini, Bolesław G. Piecha, Marcus Pretzell, Frédérique Ries, Michèle Rivasi, Daciana Octavia Sârbu, Annie Schreijer-Pierik, Davor Škrlec, Renate Sommer, Tibor Szanyi, Claudiu Ciprian Tănăsescu, Glenis Willmott, Jadwiga Wiśniewska

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Paul Brannen, Nicola Caputo, Mark Demesmaeker, Esther Herranz García, Merja Kyllönen, Jo Leinen, Younous Omarjee, Marit Paulsen, Alojz Peterle, Sirpa Pietikäinen, Julia Reid, Bart Staes

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Andrew Lewer

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1386/2013/EU af 20. november 2013 om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2020 "Et godt liv i en ressourcebegrænset verden"

(2)

Europa-Parlamentets beslutning af 20. april 2012 om "Vores livsgaranti, vores naturkapital: EU's biodiversitetsstrategi frem til 2020" (Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0146).

(3)

Europa-Parlamentets beslutning af 23. april 2009 om en indsats for at imødegå udfordringerne ved skovrydning og skovødelæggelse med henblik på at bekæmpe klimaændringer og tab af biodiversitet (EUT C 184 E af 8.7.2010, s. 4).

(4)

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 1386/2013/EU af 20. november 2013.

(5)

Se Europa-Parlamentets beslutning af 5. februar 2014 om en ramme for klima- og energipolitikkerne frem til 2030 (Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0094): "understreger, at et aktivt skovbrug, hvor væksten og dermed kulstofopsamlingen øges, er en vigtig og omkostningseffektiv måde at bidrage til opnåelse af klimamålene; bemærker, at for hver ekstra kubikmeter skov, som produceres gennem aktiv beplantning, opsamler skoven ca. 1,3 t kulstof; opfordrer Kommissionen og medlemslandene til at udarbejde incitamenter til skovejere med henblik på et aktivt bidrag til øget klimanytte, f.eks. ved at satse på regionale foranstaltninger, som øger den bæredygtige skovproduktion og kulstofbindingen".

(6)

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1386/2013/EU af 20. november 2013 om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2020.


UDTALELSE fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (24.2.2015)

til Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter

om en ny EU-skovstrategi: for skove og den skovbaserede sektor

(2014/2223(INI))

Ordfører for udtalelse: Marek Józef Gróbarczyk

FORSLAG

Udvalget om Industri, Forskning og Energi opfordrer Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  understreger, at ansvaret for skove udelukkende hører under medlemsstaterne, at nærhedsprincippet skal overholdes, og at forskellene med hensyn til regionale forhold, ejerskabsmodeller og prioriteter på tværs af medlemsstaterne skal respekteres, samt at EU bør afholde sig fra at pålægge nye markedsrestriktioner for skove og træbaserede produkter med henblik på at sikre principperne om ejerskab og markedsfriheden for aktørerne i skovbrugets værdikæde;

2.  glæder sig over vedtagelsen af Kommissionens nye meddelelse om EU's nye skovstrategi (COM(2013)0659), da det giver en ramme for medlemsstaternes koordinerede indsats for at fremme bæredygtig forvaltning af skovene og med hensyn til opfyldelsen af skovenes multifunktionelle rolle fra et økonomisk, socialt og miljømæssigt synspunkt;

3.  mener, at da skovene er af forskellig art og størrelse, bør strategien tage hensyn til, at mere end halvdelen af visse medlemsstaters område er dækket af skov;

4.  understreger, at nogle af Unionens største biomasseressourcer findes i dens mest tyndtbefolkede og afsidesliggende regioner, og at det er bydende nødvendigt, at strategien også tager fuldt hensyn til de særlige forhold i disse mere tyndtbefolkede områder;

5.  erkender, at EU bør spille en rolle med hensyn til at støtte nationale politikker i at opnå en aktiv, multifunktionel og bæredygtig skovforvaltning, der omfatter forskellige skovtyper, og med hensyn til at styrke samarbejdet i lyset af stigende tværnationale trusler, såsom skovbrande, ulovlig skovhugst, skadedyr og ulovlig import af træ; understreger betydningen af at sikre sammenhæng i de skovrelaterede spørgsmål i EU's politikker, navnlig i politikkerne vedrørende landbrug, klima, biodiversitet, energi, vand og jordbund, industri og konkurrencedygtighed, forskning og innovation samt ressourceeffektivitet; understreger i denne forbindelse betydningen af Natura 2000-områder, hvor der takket være deres ekstraordinære naturlige ressourcer fortsat kan produceres produkter og tjenester af høj miljømæssig og kulturel kvalitet;

6.  mener, at gennemførelsen af den nye skovstrategi bør kompensere for manglen på specifikke bestemmelser om skovpolitik i EU-traktaten og samtidig respektere medlemsstaternes kompetencer på dette område og sikre koordinerede positioner mellem EU og medlemsstaternes politikker om spørgsmål vedrørende skovbrugssektoren på internationalt niveau;

7.  understreger den vigtige rolle, som Kommissionen spiller for at sikre en rettidig og løbende dialog mellem EU's og medlemsstaternes eksperter og inddragelse af alle relevante interessenter med henblik på at fremme sammenhængen i skovpolitikken;

8.  bakker op om medlemsstaternes engagement for at realisere bæredygtig skovforvaltning på linje med kriterierne i Forest Europe og indføre indikatorer som et nøgleelement i den nuværende politiske ramme for skove i Europa;

9.  glæder sig over, at bæredygtighedens tre søjler (økonomi, samfund og miljø) tillægges stor betydning som et solidt grundlag til at støtte skovenes grundlæggende rolle og ressourceeffektiviteten, øge konkurrencedygtigheden, sætte skub i beskæftigelsen og styrke skovbrugets og skovbaserede industriers rolle og bevarelsen af økologiske kredsløb i den grønne økonomi; anerkender dens rolle i samfundet i forbindelse med folkesundheden;

10. minder om, at i henhold til Europa-Kommissionen skønnedes bioøkonomien i 2009 at repræsentere et marked med en værdi på over 2 billioner EUR med 20 millioner arbejdspladser, hvilket modsvarer 9 % af den samlede beskæftigelse i EU; bemærker, at hver euro, der investeres i bioøkonomisk forskning og innovation under Horisont 2020 vil generere omkring 10 euro i merværdi; understreger, at skove spiller en afgørende rolle i bioøkonomien både nu og i fremtiden

11. mener, at målsætningerne i EU-strategien for skovbrug om at styrke skovenes og skovbrugets bidrag til udvikling af landdistrikter, bodiversitet, bæredygtig vækst og skabelse af arbejdspladser i fuldt omfang må tage højde for de økonomiske, sociale, kulturelle og miljøvenlige goder, varer og tjenesteydelser fra skove, herunder i fritids- og turismesektoren, og navnlig den vigtige rolle som velforvaltede skove og træbaserede materialer udfylder med hensyn til at begrænse emissionerne af CO2, lagre kulstof og bevæge sig mod en bioøkonomi, hvilket er vigtige elementer i EU's klimapolitik;

12. minder om, at skovbiomasse er en vigtig kilde til bæredygtig energi, og konstaterer, at de europæiske skove i øjeblikket absorberer og lagrer omkring 10 % af EU's kulstofemissioner og dermed bidrager markant til at afbøde klimaændringerne;

13. mener, at der bør tilskyndes til, at oliebaserede eller varmeintensive råstoffer erstattes af træ og træprodukter hidrørende fra skovning i overensstemmelse med udviklingen i forskning og teknologi, og at dette kan bidrage positivt til yderligere gevinster i form af afbødning af klimaændringer samt jobskabelse;

14. fremhæver nødvendigheden af et udføre en omkostningsvurdering af al EU-lovgivning, der berører værdikæden i skovbaserede industrier, med henblik på at fjerne al unødvendig og tung bureaukrati og skabe rammerne for at øge industriens konkurrenceevne på langt sigt på en bæredygtig måde samt for at støtte det princip, at lovforslag, der vedrører skovbrugssektoren og værdikæden i skovbaserede industrier, skal vurderes grundigt ved hjælp af en konsekvensanalyse;

15. mener, at EU-strategien for skovbrug vil blive bedre gennemført, hvis den understøttes af passende samordning med tilgængelig eller fremtidig EU-finansiering, herunder ELFUL;

16. bemærker tilgængeligheden af information og overvågningsressourcer via Copernicus-programmet og andre ruminitiativer på europæisk plan og anbefaler at øge brugen af disse ressourcer og værktøjer;

17. er af den opfattelse, at fremme af mere forskelligartede anvendelser af træ bør gå hånd i hånd med investeringer i uddannelsessystemer for unge og uddannelse for nuværende ansatte i byggebranchen med henblik på at øge deres bevidsthed om de muligheder, som anvendelsen af træ tilbyder, samt at give dem de nødvendige færdigheder;

18. glæder sig over etableringen af et skovinformationssystem for Europa til at dele oplysninger, bedste praksis og eksisterende viden om skove mellem medlemsstaterne; anerkender, at indsamling af data og oplysninger om skovenes og skovressourcernes multifunktionelle fra de nationale databaser vil gavne sektoren og opfordrer Kommissionen til at støtte integrationen af dette i en europæisk dataplatform; hilser fordelene ved at udveksle bedste praksis og eksisterende viden om skove mellem medlemsstaterne velkommen, men understreger, at en sådan virksomhed ikke bør medføre et øget pres på budgetmidlerne;

19. understreger, at skovsektorens langsigtede konkurrenceevne kun vil blive opnået med en kvalificeret arbejdsstyrke; bemærker, at sektoren i øjeblikket beskæftiger over 3 millioner EU-borgere; mener, at EU-strategien for skovbrug skal fastsætte betingelserne derefter for at give mulighed for relevante EU-uddannelsesfaciliteter og en arbejdsstyrke, der er fuldt ud klar over de aktuelle udfordringer og trusler i skovbrugssektoren, men også de sikkerhedsregler, der er forbundet med skovforvaltning;

20. understreger den støtte, som EU-rammeprogrammerne for forskning og udvikling kan give med hensyn til at fremme intelligent og bæredygtig vækst og udvikle nye produkter med højere merværdi, renere teknologi, og med et højt teknologiniveau, især raffinerede biobrændstoffer og industribyggeri af træ, men også inden for bilindustrien og tekstilindustrien, uden at glemme de traditionelle anvendelser af høj værdi, der stadig har stort vækstpotentiale, såsom at bruge træ i byggeri og emballering.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

24.2.2015

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

56

4

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Zigmantas Balčytis, Nicolas Bay, Reinhard Bütikofer, Jerzy Buzek, Soledad Cabezón Ruiz, Philippe De Backer, Pilar del Castillo Vera, Pablo Echenique, Christian Ehler, Peter Eriksson, Fredrick Federley, Ashley Fox, Adam Gierek, Theresa Griffin, Marek Józef Gróbarczyk, András Gyürk, Kaja Kallas, Barbara Kappel, Krišjānis Kariņš, Seán Kelly, Jeppe Kofod, Miapetra Kumpula-Natri, Janusz Lewandowski, Paloma López Bermejo, Ernest Maragall, Edouard Martin, Angelika Mlinar, Csaba Molnár, Nadine Morano, Dan Nica, Angelika Niebler, Morten Helveg Petersen, Miroslav Poche, Herbert Reul, Paul Rübig, Algirdas Saudargas, Jean-Luc Schaffhauser, Neoklis Sylikiotis, Antonio Tajani, Dario Tamburrano, Patrizia Toia, Evžen Tošenovský, Claude Turmes, Vladimir Urutchev, Adina-Ioana Vălean, Henna Virkkunen, Anna Záborská, Flavio Zanonato, Carlos Zorrinho

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Cornelia Ernst, Françoise Grossetête, Benedek Jávor, Constanze Krehl, Vladimír Maňka, Marian-Jean Marinescu, Morten Messerschmidt, Clare Moody, Paul Tang, Pavel Telička

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Rosa D’Amato


RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

24.3.2015

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

34

5

4

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

John Stuart Agnew, Clara Eugenia Aguilera García, Eric Andrieu, Richard Ashworth, José Bové, Paul Brannen, Daniel Buda, Nicola Caputo, Matt Carthy, Viorica Dăncilă, Michel Dantin, Paolo De Castro, Albert Deß, Herbert Dorfmann, Norbert Erdős, Luke Ming Flanagan, Martin Häusling, Anja Hazekamp, Esther Herranz García, Jan Huitema, Peter Jahr, Jarosław Kalinowski, Elisabeth Köstinger, Zbigniew Kuźmiuk, Philippe Loiseau, Mairead McGuinness, Nuno Melo, Giulia Moi, Ulrike Müller, James Nicholson, Maria Noichl, Marit Paulsen, Marijana Petir, Laurențiu Rebega, Jens Rohde, Bronis Ropė, Jordi Sebastià, Lidia Senra Rodríguez, Czesław Adam Siekierski, Marc Tarabella

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Bas Belder

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Rosa D’Amato, Stanisław Ożóg

Juridisk meddelelse