Procedure : 2013/0403(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0140/2015

Indgivne tekster :

A8-0140/2015

Forhandlinger :

PV 06/10/2015 - 14
CRE 06/10/2015 - 14

Afstemninger :

PV 07/10/2015 - 10.3
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2015)0338

BETÆNKNING     ***I
PDF 421kWORD 319k
23.4.2015
PE 539.630v01-00 A8-0140/2015

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 861/2007 af 11. juli 2007 om indførelse af en europæisk småkravsprocedure og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1896/2006 af 12. december 2006 om indførelse af en europæisk betalingspåkravsprocedure

(COM(2013)0794 – C8‑0414/2013 – 2013/0403(COD))

Retsudvalget

Ordfører: Lidia Joanna Geringer de Oedenberg

ÆNDRINGSFORSLAG
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 PROCEDURE

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 861/2007 af 11. juli 2007 om indførelse af en europæisk småkravsprocedure og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1896/2006 af 12. december 2006 om indførelse af en europæisk betalingspåkravsprocedure

(COM(2013)0794 – C8‑0414/2013 – 2013/0403(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–       der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0794),

–       der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 81 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8‑0414/2013),

–       der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–       der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–       der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0140/2015),

1.      vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.      anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.      pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Ændringsforslag  1

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. -1

Forordning (EF) nr. 861/2007

Titel

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(-1) Forordningens titel affattes således:

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 861/2007 af 11. juli 2007 om indførelse af en europæisk småkravsprocedure

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 861/2007 af 11. juli 2007 om indførelse af en forenklet europæisk procedure for krav op til 10 000 EUR

 

(Dette ændringsforslag vil medføre konsekvensændringer i hele teksten til forordning (EF) nr. 861/2007.)

Ændringsforslag  2

Forslag til forordning

Betragtning 5

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(5) Det vil navnlig gavne de små og mellemstore virksomheder, hvis beløbsgrænsen hæves til 10 000 EUR, idet de i øjeblikket afskrækkes fra at anlægge sag, fordi omkostningerne i forbindelse med de almindelige nationale eller forenklede procedurer ikke står i et rimeligt forhold til værdien af kravet, og/eller fordi de retlige procedurer er for langvarige. Ved at hæve beløbsgrænsen gives der bedre adgang til hurtig og omkostningseffektiv retshåndhævelse i forbindelse med grænseoverskridende tvister, der involverer SMV'er. Den forbedrede adgang til retlig prøvelse vil skabe større tiltro til grænseoverskridende transaktioner og bidrage til, at mulighederne i det indre marked udnyttes til fulde.

(5) Det vil navnlig gavne de små og mellemstore virksomheder, hvis beløbsgrænsen for krav hæves, således at det omfatter alle krav mod juridiske personer op til 10 000 EUR, idet de i øjeblikket afskrækkes fra at anlægge sag, fordi omkostningerne i forbindelse med de almindelige nationale eller forenklede procedurer ikke står i et rimeligt forhold til værdien af kravet, og/eller fordi de retlige procedurer er for langvarige. Ved at hæve beløbsgrænsen gives der bedre adgang til hurtig og omkostningseffektiv retshåndhævelse i forbindelse med grænseoverskridende tvister, der involverer SMV'er. Den forbedrede adgang til retlig prøvelse vil skabe større tiltro til grænseoverskridende transaktioner og bidrage til, at mulighederne i det indre marked udnyttes til fulde. I denne forordning antages det, at et krav forfølges mod en juridisk person, hvis mindst en af skyldnerne er en juridisk person, der anerkendes som sådan i en medlemsstats eller tredjelands lovgivning, og som ikke er en fysisk person, der optræder på egne vegne. Krav, der gøres gældende mod fysiske personer, der handler i eget navn, bør kun være omfattet, hvis værdien ikke overstiger 5 000 EUR.

Ændringsforslag  3

Forslag til forordning

Betragtning 8

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(8) Den europæiske småkravsprocedure kan forbedres yderligere ved, at den teknologiske udvikling på det retslige område udnyttes, idet det fjerner de geografiske faktorer i forbindelse med høje omkostninger og langvarige retssager, som udgør en hindring for adgangen til retlig prøvelse.

(8) Den forenklede europæiske procedure kan forbedres yderligere ved, at den teknologiske udvikling på det retslige område udnyttes, idet det fjerner de geografiske faktorer i forbindelse med høje omkostninger og langvarige retssager, som udgør en hindring for adgangen til retlig prøvelse.

Ændringsforslag  4

Forslag til forordning

Betragtning 12

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(12) Retsmøder og bevisoptagelse ved høring af vidner, sagkyndige eller parterne bør gennemføres ved hjælp af fjernkommunikation. Dette bør ikke påvirke parternes ret til at møde frem under retsmødet. I forbindelse med retsmøder og bevisoptagelse bør medlemsstaterne anvende moderne midler til fjernkommunikation, således at personer kan høres uden nødvendigvis at skulle rejse til den pågældende ret. Hvis den person, der høres, er bosiddende i en anden medlemsstat end den, hvor den ret, som sagen er anlagt for, er beliggende, bør retsmødet afholdes i overensstemmelse med bestemmelserne i Rådets forordning (EF) nr. 1206/20011717. Hvis den person, der høres, er bosiddende i den medlemsstat, som den kompetente ret er beliggende i, eller i et tredjeland, kan der afholdes et retsmøde ved hjælp af videokonference, telekonference eller andre egnede midler til fjernkommunikation i overensstemmelse med national lovgivning. En part bør altid have mulighed for at møde i retten til retsmødet, hvis vedkommende anmoder om det. Retten bør anvende den enkleste og billigste metode til bevisoptagelse.

(12) Retsmøder og bevisoptagelse ved høring af vidner, sagkyndige eller parterne bør gennemføres ved hjælp af fjernkommunikation. Dette bør ikke påvirke parternes ret til at møde frem under retsmødet. I forbindelse med retsmøder og bevisoptagelse bør medlemsstaterne anvende moderne midler til fjernkommunikation, således at personer kan høres uden nødvendigvis at skulle rejse til den pågældende ret. Hvis den person, der høres, er bosiddende i en anden medlemsstat end den, hvor den ret, som sagen er anlagt for, er beliggende, bør retsmødet afholdes i overensstemmelse med bestemmelserne i Rådets forordning (EF) nr. 1206/20011717. Hvis den person, der høres, er bosiddende i den medlemsstat, som den kompetente ret er beliggende i, eller i et tredjeland, kan der afholdes et retsmøde ved hjælp af videokonference, telekonference eller andre egnede midler til fjernkommunikation i overensstemmelse med national lovgivning. En part, der anmoder herom, bør altid have mulighed for selv at give møde for og blive hørt af retten eller indkalde et vidne til at give møde for og blive hørt af retten. Retten bør anvende den enkleste og billigste metode til bevisoptagelse.

__________________

__________________

17 Rådets forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001 om samarbejde mellem medlemsstaternes retter om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område (EFT L 174 af 27.6.2001, s. 1).

17 Rådets forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001 om samarbejde mellem medlemsstaternes retter om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område (EFT L 174 af 27.6.2001, s. 1).

Begrundelse

I forbindelse med vidneafhøring skal mundtligheds- og bevisumiddelbarhedsprincippet overholdes.

Ændringsforslag  5

Forslag til forordning

Betragtning 13

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(13) De potentielle omkostninger i forbindelse med retssagen kan spille en rolle i fordringshaverens overvejelser om at indlede en sag for retten. Ud over de øvrige omkostninger kan retsgebyrerne f.eks. afholde fordringshaveren fra at lægge sag an, navnlig i de medlemsstater, hvor retsgebyrerne er uforholdsmæssigt høje. Retsgebyrerne bør stå i et rimeligt forhold til kravets værdi for at sikre domstolsadgang i forbindelse med grænseoverskridende tvister om mindre krav. Denne forordning sigter ikke mod en harmonisering af retsgebyrerne; den indfører snarere et loft for retsgebyrer, der giver et betydeligt antal fordringshavere mulighed for at anvende proceduren, samtidig med at medlemsstaterne har omfattende beføjelser til selv at vælge beregningsmetoden og retsgebyrernes størrelse.

(13) De potentielle omkostninger i forbindelse med retssagen er en af de grundlæggende faktorer, der påvirker fordringshaverens overvejelser om at indlede en sag for retten. Ud over de øvrige omkostninger kan retsgebyrerne f.eks. afholde fordringshaveren fra at lægge sag an, navnlig i de medlemsstater, hvor retsgebyrerne er uforholdsmæssigt høje. Retsgebyrerne bør fastsættes på et niveau, der ikke overstiger gebyrerne for tilsvarende indenlandske procedurer. Det forventes, at gebyrer på et tilsvarende eller lavere niveau vil fremme anvendelsen af den forenklede europæiske procedure, ved bl.a. at gøre den til et instrument, der er omkostningseffektivt og sammenligneligt med mere velkendte indenlandske procedurer. I medlemsstater, hvor der ikke er indenlandske procedurer, bør retsgebyrerne fastsættes på et niveau, der ikke står i et urimeligt forhold til kravets størrelse.

Ændringsforslag  6

Forslag til forordning

Betragtning 14

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(14) Fordringshaveren bør ikke være forpligtet til at rejse eller hyre en advokat for at betale retsgebyrerne. Alle domstole med kompetence til at dømme under den europæiske småkravsprocedure bør som minimum acceptere bankoverførsler eller onlinebetaling med kredit- eller betalingskort.

(14) Fordringshaveren bør ikke være forpligtet til at rejse eller hyre en advokat for at betale retsgebyrerne. Alle domstole med kompetence til at dømme under den forenklede europæiske procedure bør som minimum acceptere bankoverførsler eller onlinebetaling med kredit- eller betalingskort eller andre former for fjernbetalingsmetoder.

Ændringsforslag  7

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Forordning (EF) nr. 861/2007

Artikel 2 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Denne forordning finder anvendelse på det civil- og handelsretlige område, uanset domsmyndighedens art, når værdien af et krav ikke overstiger 10 000 EUR på det tidspunkt, hvor anmodningsformularen modtages af den kompetente ret, eksklusive alle renter, udgifter og udlæg. Den omfatter i særdeleshed ikke spørgsmål vedrørende skat, told eller administrative anliggender eller statens ansvar for handlinger og undladelser under udøvelse af statsmagt (acta jure imperii).

1. Denne forordning finder anvendelse på det civil- og handelsretlige område, uanset domsmyndighedens art, når værdien af et krav mod en juridisk person ikke overstiger 10 000 EUR eller hvis kravet er mod en fysisk person ikke overstiger 5 000 EUR på det tidspunkt, hvor anmodningsformularen modtages af den kompetente ret, eksklusive alle renter, udgifter og udlæg. Den omfatter i særdeleshed ikke spørgsmål vedrørende skat, told eller administrative anliggender eller statens ansvar for handlinger og undladelser under udøvelse af statsmagt (acta jure imperii).

Ændringsforslag  8

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Forordning (EF) nr. 861/2007

Artikel 2 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Denne forordning finder ikke anvendelse, hvis alle nedenstående elementer på det tidspunkt, hvor anmodningsformularen modtages af den kompetente ret, når det er relevant, findes i en og samme medlemsstat:

udgår

(a) parternes bopæl eller sædvanlige opholdssted

 

(b) kontraktens opfyldelsessted

 

(c) det sted, hvor de omstændigheder, som kravet er baseret på, indtraf

 

(d) det sted hvor dommen fulbyrdes

 

(e) den kompetente ret

 

Bopæl bestemmes i henhold til [artikel 59 og 60 i forordning (EF) nr. 44/2001] / [artikel 62 og 63 i forordning (EU) nr. 1215/2012].

 

Ændringsforslag  9

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Forordning (EF) nr. 861/2007

Artikel 2 – stk. 3 – litra f

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(f) ansættelsesret

udgår

Ændringsforslag  10

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Forordning (EF) nr. 861/2007

Artikel 2 – stk. 3 – litra h

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(h) krænkelser af privatlivets fred og af individets rettigheder, herunder ærekrænkelser.

udgår

Begrundelse

Da individets rettigheder ikke længere er udelukket fra anvendelsesområdet for Bruxelles I-forordningen, bør denne undtagelse heller ikke længere gælde for småkravsproceduren.

Ændringsforslag  11

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 2

Forordning (EF) nr. 861/2007

Artikel 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Artikel 3 udgår.

udgår

Ændringsforslag  12

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 3 – litra a

Forordning (EF) nr. 861/2007

Artikel 4 – stk. 4 – afsnit 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Retten oplyser fordringshaveren om afvisningen.

Retten, som har truffet afgørelse om realiteten, oplyser fordringshaveren om afvisningen og mulighederne for at appellere afgørelsen.

 

Begrundelse

Retten, som har truffet afgørelse om realiteten, bør oplyse fordringshaveren om mulighederne for at appellere afgørelsen. Denne appelmulighed bør fastsættes af hver medlemsstat i overensstemmelse med gældende national lovgivning.

Ændringsforslag  13

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 3 – litra b

Forordning (EF) nr. 861/2007

Artikel 4 – stk. 5

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

5. Medlemsstaterne sikrer, at standardformular A er tilgængelig i papirform ved alle de retter, hvor den europæiske småkravsprocedure kan indledes, samt i elektronisk form på disse retters websteder eller webstederne for den relevante centrale myndighed.

5. Medlemsstaterne sikrer, at alle de retter, hvor den forenklede europæiske procedure kan indledes, opfylder deres forpligtelse til gennem de kompetente tjenestegrene at give borgerne standardformular A i papirform, og at formularen er til rådighed ved alle de retter, hvor den forenklede europæiske procedure kan indledes, samt i elektronisk form på disse retters websteder eller webstederne for den relevante centrale myndighed.

Begrundelse

Anvendelsen af forordningens tekst, som foreslået af Kommissionen, kunne skabe nogle problemer, især hvad angår at gøre anmodningsformular A tilgængelig for borgerne i papirform. I Rumænien er det f.eks. nødvendigt at fastsætte en klar forpligtelse for retterne til at gøre standardformular A tilgængelig i papirform gennem justitskontoret, da de rumænske retter endnu ikke benytter denne arbejdsmetode, og borgerne ikke får udleveret standardformularer, blanketter, modelanmodninger til retten, osv. i papirform.

Ændringsforslag  14

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 4

Forordning (EF) nr. 861/2007

Artikel 5 – stk. 1 – afsnit 2 – litra b

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b) begge parter indvilliger i at indgå forlig og anmoder om et retsmøde til det formål.

b) begge parter indvilliger i at indgå forlig, og et forlig kan ikke indgås pr. korrespondance.

Begrundelse

Retsmøder bør ikke være obligatoriske for retsforlig. De bør kun finde sted, hvis de er nødvendige.

Ændringsforslag  15

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 5

Forordning (EF) nr. 861/2007

Artikel 8

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. I overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 1206/2001 afholdes retsmøder ved videokonference, telekonference eller anden hensigtsmæssig fjernkommunikationsteknologi, hvis den part, der skal høres, er bosat i en anden medlemsstat end den, hvor den kompetente ret er beliggende.

1. Fra [tre år efter denne forordnings ikrafttræden] afholdes i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 1206/2001 retsmøder via videokonference, telekonference eller anden hensigtsmæssig fjernkommunikationsteknologi, hvis den part, der skal høres, er bosat i en anden medlemsstat end den, hvor den kompetente ret er beliggende.

 

1a. Medlemsstaterne sikrer, at de relevante retter er udstyret med hensigtsmæssig fjernkommunikationsteknologi.

2. En part har altid ret til at møde for retten og blive hørt personligt, hvis han anmoder herom."

2. En part har altid ret til at møde for retten og blive hørt personligt, hvis han anmoder herom."

Ændringsforslag  16

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 6

Forordning (EF) nr. 861/2007

Artikel 9 – stk. 2 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2a. Retten skal give parterne ret til skriftligt at stille spørgsmål til afhørte vidner, hvis dette anses for nødvendigt med henblik på at nå frem til en retfærdig løsning i forbindelse med kravet. Retten fremsender parternes spørgsmål til vidnerne og underretter dem om fristen, inden for hvilken vidnerne er forpligtet til at levere et skriftligt svar til parterne og fremsende deres svar til retten.

Ændringsforslag  17

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 6

Forordning (EF) nr. 861/2007

Artikel 9 – stk. 2 b (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2b. Den sagkyndige, der skal høres i henhold til stk. 2a, udpeges af retten.

Begrundelse

Proceduren for udpegelse af sagkyndige bør fastsættes i forordningen. Det bør endvidere anføres, hvorvidt parterne er berettiget til at udpege deres egne sagkyndige, og hvorvidt de har mulighed for at stille spørgsmål til de sagkyndige. Hvad angår parternes mulighed for at stille skriftlige spørgsmål til vidnerne, bør denne ret reguleres med det formål at sikre, at parternes ret til et forsvar respekteres, og at der opnås en retfærdig løsning i forbindelse med kravet.

Ændringsforslag  18

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 7

Forordning (EF) nr. 861/2007

Artikel 11 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Medlemsstaterne sørger for, at parterne kan få praktisk bistand til at udfylde formularerne. Denne bistand skal navnlig bidrage til at bestemme, om proceduren kan bruges til at afgøre tvisten, eller hvilken ret der har kompetence, samt til beregning af gebyrer og til at bestemme, hvilke dokumenter der skal vedlægges anmodningen.

1. Medlemsstaterne sørger for, at parterne kan få praktisk bistand til at udfylde formularerne. Denne bistand ydes gratis og skal navnlig bidrage til at bestemme, om proceduren kan bruges til at afgøre tvisten, eller hvilken ret der har kompetence, samt til beregning af gebyrer og til at bestemme, hvilke dokumenter der skal vedlægges anmodningen.

Ændringsforslag  19

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 8

Forordning (EF) nr. 861/2007

Artikel 13 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. De dokumenter, der henvises til i artikel 5, stk. 2, og artikel 7, stk. 2, forkyndes pr. post eller elektronisk, og forkyndelsen attesteres ved et modtagelsesbevis, der angiver modtagelsesdatoen. Dokumenter kan udelukkende forkyndes elektronisk for en part, der udtrykkeligt har accepteret denne forkyndelsesmåde. Elektronisk forkyndelse kan attesteres ved en automatisk kvittering for levering.

1. De dokumenter, der henvises til i artikel 5, stk. 2, og artikel 7, stk. 2, forkyndes pr. post eller elektronisk, og forkyndelsen attesteres ved et modtagelsesbevis, der angiver modtagelsesdatoen. Den anvendte forkyndelsesform skal være af en sådan art, at misbrug undgås og fortroligheden sikres. Dokumenter kan udelukkende forkyndes elektronisk for en part, der udtrykkeligt har accepteret denne forkyndelsesmåde. Elektronisk forkyndelse kan endvidere attesteres ved en automatisk kvittering for levering.

Ændringsforslag  20

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 8

Forordning (EF) nr. 861/2007

Artikel 13 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Al skriftlig kommunikation, der ikke er omfattet af stk. 1, mellem retten og parterne foretages elektronisk og attesteres ved et modtagelsesbevis, når dette er muligt i henhold til procedurerne i den nationale lovgivning, og forudsat at den pågældende part har accepteret denne kommunikationsform.

Al skriftlig kommunikation, der ikke er omfattet af stk. 1, mellem retten og parterne foretages elektronisk og attesteres ved et modtagelsesbevis, når dette er muligt i henhold til procedurerne i den nationale lovgivning.

Begrundelse

Det er tilstrækkeligt med en henvisning til national lovgivning. Der bør ikke være ekstra krav på europæisk plan om parternes samtykke, hvis der ikke er krav herom på nationalt plan.

Ændringsforslag  21

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 9

Forordning (EF) nr. 861/2007

Artikel 15 a – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Retsgebyret i forbindelse med den europæiske småkravsprocedure må højst udgøre 10 % af kravets værdi, eksklusive alle renter, udgifter og udlæg. Hvis medlemsstaterne opkræver et mindstegebyr i forbindelse med den europæiske småkravsprocedure, må det ikke overstige 35 EUR på det tidspunkt, hvor anmodningsformularen modtages af den kompetente ret.

1. Retsgebyret i forbindelse med den forenklede europæiske procedure må højst udgøre 5 % af kravets værdi, eksklusive alle renter, udgifter og udlæg. Hvis medlemsstaterne opkræver et mindstegebyr i forbindelse med den europæiske småkravsprocedure, må det ikke overstige 35 EUR på det tidspunkt, hvor anmodningsformularen modtages af den kompetente ret.

Begrundelse

Den foreslåede procentsats på 10 % er for høj. Det vil være mere passende at fastsætte en stempelafgift på 5 % af kravets værdi (eller endda 3 %). For et krav med en maksimal værdi på 10.000 EUR vil stempelafgiften således være 500 EUR, eller omkring 2 217,35 RON.

Ændringsforslag  22

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 9

Forordning (EF) nr. 861/2007

Artikel 15 a – stk. 1 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

1a. Hver medlemsstat fastsætter en mindsteindkomsttærskel, under hvilken en part ikke kan pålægges at betale retsgebyrer.

Begrundelse

Parter, der har en meget lav indkomst, bør ikke pålægges at betale retsgebyrer. Det er dog ikke hensigtsmæssigt at fastsætte et fælles europæisk beløb, eftersom mindsteløn og leveomkostninger varierer på tværs af medlemsstaterne. Hver medlemsstat bør derfor fastsætte sin egen tærskel, fortrinsvist med henvisning til den nationale mindsteløn.

Ændringsforslag  23

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 9

Forordning (EF) nr. 861/2007

Artikel 15 a – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Medlemsstaterne sikrer, at parterne er i stand til at betale retsgebyrerne ved hjælp af midler til fjernbetaling, bl.a. bankoverførsel eller via onlinebetalingssystemer med kredit- eller betalingskort.

(Vedrører ikke den danske tekst)

Begrundelse

(Vedrører ikke den danske tekst).

Ændringsforslag  24

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 16

Forordning (EF) nr. 861/2007

Artikel 28 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Senest [5 år efter anvendelsesdatoen] forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg en rapport om anvendelsen af denne forordning. Rapporten ledsages om nødvendigt af lovgivningsmæssige forslag.

Senest [5 år efter anvendelsesdatoen] forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg en rapport om anvendelsen af denne forordning. Rapporten ledsages om nødvendigt af lovgivningsmæssige forslag. Senest [2 år efter anvendelsesdatoen] udarbejdes en foreløbig rapport der undersøger udbredelsen af oplysninger i medlemsstaterne om den forenklede europæiske procedure, og som indeholder henstillinger om, hvordan offentlighedens kendskab til dette instrument kan forbedres.

Ændringsforslag  25

Forslag til forordning

Artikel 2 a (ny)

Forordning (EF) nr. 1896/2006

Artikel 20

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Artikel 2 a

 

Artikel 20 i forordning (EF) nr. 1896/2006 affattes således:

 

"Artikel 20

 

Mindstestandarder for prøvelse af retsafgørelsen

 

1. Efter udløbet af tidsfristen fastsat i artikel 16, stk. 2, har skyldneren ret til at anmode om fornyet prøvelse af det europæiske betalingspåkrav ved den kompetente ret i den medlemsstat, hvor betalingspåkravet blev udstedt, hvis

 

a) betalingspåkravet ikke er blevet forkyndt for ham i så god tid og på en sådan måde, at han har kunnet varetage sine interesser under sagen, eller

 

b) skyldneren har været forhindret i at gøre indsigelse mod kravet på grund af force majeure eller som følge af ekstraordinære omstændigheder, der ikke skyldes fejl fra hans side.

 

Retten til at anmode om fornyet prøvelse i henhold til stk. 1 finder dog ikke anvendelse, hvis skyldneren har undladt at tage skridt til at anfægte retsafgørelsen, selv om han havde mulighed for at gøre det.

 

2. Efter udløbet af den frist, der er fastsat i artikel 16, stk. 2, har skyldneren også ret til at anmode om prøvelse af det europæiske betalingspåkrav ved den kompetente ret i udstedelsesstaten, såfremt betalingspåkravet klart er blevet udstedt med urette i forhold til betingelserne i denne forordning, eller som følge af andre ekstraordinære omstændigheder.

 

3. Fristen for at anmode om fornyet prøvelse er 30 dage. Den løber fra den dag, hvor skyldneren reelt fik kendskab til indholdet af betalingspåkravet, og hvor han havde mulighed for at reagere, og senest fra den dag, hvor der første gang blev truffet en fuldbyrdelsesforanstaltning, hvorved hans aktiver helt eller delvist blev beslaglagt. Denne frist kan ikke forlænges på grund af afstanden.

 

4. Afviser retten anmodningen om fornyet prøvelse, som omhandlet i stk. 1, under henvisning til, at ingen af de grunde til prøvelse, der er omhandlet i nævnte stykke, gør sig gældende, forbliver det europæiske betalingspåkrav virksomt.

 

Fastslår retten, at prøvelsen er berettiget af en af de grunde, der er omhandlet i stk. 1 og 2, er det europæiske betalingspåkrav uvirksomt. Fordringshaveren mister dog ikke de fordele, der følger af, at forældelsesfristerne afbrydes."

Begrundelse

Artikel 18 i forordning (EF) nr. 861/2007 ændres således, at den er i overensstemmelse med tilsvarende bestemmelse i forordning (EF) nr. 4/2009 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt, for at bringe mere klarhed og lette dens anvendelse i praksis. Eftersom der ikke er nogen grund til, at disse bestemmelser om fornyet prøvelse, der forfølger de samme mål, er formuleret forskelligt i forskellige EU-forordninger, er det også hensigtsmæssigt at ændre den tilsvarende artikel 20 i forordning (EF) nr. 1896/2006.

Ændringsforslag  26

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Den anvendes fra [6 måneder efter ikrafttrædelsen].

Den anvendes fra [12 måneder efter ikrafttrædelsen], bortset fra artikel 1, nr. 13-15, som finder anvendelse fra ikrafttrædelsesdatoen.

Begrundelse

Eftersom de nævnte artikler pålægger medlemsstaterne forpligtelser, som skal opfyldes fra datoen for anvendelse af ændringerne, og gør det muligt for Kommissionen at vedtage de nødvendige formularer ved delegerede retsakter, bør disse artikler finde anvendelse tidligere.


BEGRUNDELSE

I. Indledning

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 861/2007 af 11. juli 2007 om indførelse af en europæisk småkravsprocedure har til formål at forenkle og fremskynde behandlingen af retstvister vedrørende småkrav i grænseoverskridende tvister og nedbringe omkostningerne. Proceduren blev oprettet netop for at hjælpe forbrugere og små og mellemstore virksomheder med at opnå fuldbyrdelse af deres krav og derved sikre adgang til domstolsprøvelse. Ordføreren tilslutter sig fuldt ud denne målsætning.

Efter at der er blevet gjort status efter fem års anvendelse, har den europæiske småkravsprocedure vist sig at være et nyttigt redskab. Der er dog stadig meget plads til at udvide og styrke udnyttelsen, hvilket blev fremhævet i Kommissionens gennemførelsesrapport fra november 2013. Den europæiske småkravsprocedure har reduceret omkostningerne ved tvister om grænseoverskridende småsager med op til 40 %, og sagernes varighed er faldet fra op til 2 år og 5 måneder til en gennemsnitlig behandlingstid på 5 måneder. På den anden side er der stor forskel på antallet af anmodninger fra de forskellige medlemsstater i 2012 fra kun 3 anmodninger i Bulgarien til 1047 anmodninger i Spanien.

Parlamentet bemærkede i sin beslutning af 25. oktober 2011, at "anvendelsen af småkravsdomstole i visse medlemsstater fortsat er påfaldende begrænset, og at det er nødvendigt med en øget indsats for så vidt angår retssikkerhed, sprogbarrierer og gennemskuelighed". Der er grund til være bekymret over hvert lille krav, som ikke forfølges, fordi den potentielle fordringshaver ikke vover det eller mangler kendskab til de muligheder, der er til rådighed. Dette vil nemlig i væsentlig grad kunne skade tilliden til det indre marked, især med hensyn til dets anvendelsesområde på tværs af grænserne og muligheder for online-handel.

II. Kommissionens forslag

II A. Anvendelsesområdet

Kommissionen foreslår at hæve tærsklen for småkravssager, som falder ind under den europæiske småkravsprocedure fra det nuværende beløb på 2 000 EUR til 10 000 EUR. Kommissionen finder, at denne nye tærskel har mindre betydning for forbrugerne, da størstedelen af deres krav ikke overstiger 2 000 EUR, men at den vil være en betydelig forbedring for små og mellemstore virksomheder. Ifølge Kommissionens undersøgelsesresultater er det kun 20 % af virksomhedernes krav, der ligger under 2 000 EUR, mens omkring 30 % af sådanne krav værdiansættes mellem 2 000 EUR og 10 000 EUR. Dette betyder, at mens den nuværende tærskel kun dækker 20 % af alle virksomhedernes krav vil en ny tærskel på 10 000 EUR øge denne andel til omkring 50 %.

Kommissionen foreslår endvidere at udvide definitionen af, hvad der udgør en grænseoverskridende tvist og derfor omfattet af forordningens anvendelsesområde. Den nuværende forordning finder udelukkende anvendelse på tvister, hvor "mindst en af parterne har bopæl eller sædvanligt opholdssted i en anden medlemsstat end den, hvor den ret, som behandler sagen, er beliggende". Kommissionen foreslår, at definitionen fremover også omfatter tvister mellem parter med bopæl i samme medlemsstat, men hvor tvisten har et betydeligt grænseoverskridende element(kontraktens opfyldelsessted eller det sted, hvor skadetilføjelsen er sket, er i en anden medlemsstat eller retsafgørelsen skal fuldbyrdes i en anden medlemsstat).

II B. Proceduren

En undersøgelse fra Kommissionen har vist, at 45 % af de virksomheder, der er indblandet i tvister af grænseoverskridende karakter, ikke indbringer sagen for retten, fordi sagsomkostningerne ikke står i rimeligt forhold til kravets værdi, mens 27 % ikke indbringer sagen for retten på grund af den lange sagsbehandlingstid. For at gøre den europæiske småkravsprocedure mere vellykket, foreslår Kommissionen, at omkostningerne og varigheden af proceduren yderligere reduceres.

Den nuværende forordning giver mulighed for, at den indledende anmodning kan sendes pr. e-mail, hvis dette accepteres af den medlemsstat, hvor proceduren indledes (artikel 4, stk. 1). Under hele proceduren forkyndes dokumenter pr. post med et modtagelsesbevis, jf. navnlig artikel 13, mens forkyndelse på andre måder, herunder elektronisk forkyndelse, kun er tilladt, hvis forkyndelse pr. post ikke er mulig. Dette betyder i praksis, at al kommunikation mellem parterne og retterne i dag foregår pr. post i mange medlemsstater.

Kommissionen foreslår nu at sidestille forkyndelse pr. post med elektronisk forkyndelse, såfremt en part udtrykkeligt på forhånd har accepteret, at dokumenter kan forkyndes elektronisk.

Den europæiske småkravsprocedure er i princippet en skriftlig procedure, og retsmøder afholdes kun i særlige tilfælde. I henhold til den nuværende forordning kan retten "holde et mundtligt retsmøde ved videokonference [...] forudsat at de tekniske hjælpemidler forefindes". Dette betyder, at hvis de tekniske hjælpemidler ikke er tilgængelige, vil personer, der indkaldes til et retsmøde, være forpligtet til at rejse til retten, der muligvis er beliggende i en anden medlemsstat. Den nuværende forordning indeholder intet incitament for medlemsstaterne til at tilvejebringe disse tekniske hjælpemidler.

Kommissionen foreslår, at retsmøder som hovedregel fremover skal afholdes ved fjernkommunikation, medmindre en part anmoder om at give møde for retten og blive hørt personligt.

II C. Omkostningerne

I dag varierer de retsgebyrer, der opkræves i medlemsstaterne, for sager anlagt i henhold til den europæiske småkravsprocedure betydeligt - fra intet retsgebyr til et gebyr på op til 57 %. Som hovedregel pålægges retsgebyrerne forud, når anmodningen indgives, og fordringshaveren kan håbe på at få dem tilbage til sidst, men kun hvis fordringshaveren får medhold (taberen betaler-princippet). Kommissionen foreslår at fastsætte et maksimalt loft over retsgebyrer på 10 % af værdien af kravet, da det yderligere vil åbne op for adgang til domstolsprøvelse. Kommissionen foreslår at fastsætte et maksimumsbeløb på 35 EUR som mindstegebyr.

Endelig bemærker Kommissionen, at eftersom en række medlemsstater kræver betaling af retsgebyrer i form af kontanter eller frimærker, skal parterne enten rejse for at betale gebyrerne, eller hyre en advokat i den medlemsstat, hvor retten er beliggende, hvilket i begge tilfælde indebærer omkostninger og potentielt afholder parter fra at forfølge deres krav. Kommissionen ønsker derfor forpligte medlemsstaterne til at indføre midler til fjernbetaling af retsgebyrer.

I henhold til den nuværende forordning skal den part, der anmoder om fuldbyrdelse, fremlægge en original genpart af retsafgørelsen og af formular D, der er en attest vedrørende retsafgørelsen. Kommissionen har bemærket, at hele formularen normalt er oversat mod betaling til sproget i fyldbyrdelsesstaten.

Kommissionen foreslår nu, at der kun skal kræves oversættelse af punkt 4.3 i formularen (retsafgørelsens konklusion).

III. Ordførerens vurdering

III A. Anvendelsesområdet

Ordføreren bifalder forhøjelsen af tærsklen for anvendelsen af den europæiske småkravsprocedure. Ved at gøre det muligt også at anvende den forenklede procedure ved grænseoverskridende tvister om krav på mellem 2 000 EUR og 10 000 EUR øges andelen af tvister, der er berettiget til en væsentlig reduktion af omkostningerne og sagsbehandlingstiden, væsentligt.

Ordføreren finder, at denne ændring yderligere vil øge antallet af tvister, hvor virksomheder og forbrugere kunne få en kærkommen besparelse. Tærsklen for småkravssager skal stadig bevares på et niveau, der er lavere end størrelsen af ​​et gennemsnitligt krav, således at de nødvendige proceduremæssige garantier for større krav sikres. Det bør dog ikke glemmes, at en øget anvendelse af proceduren ved at hæve tærsklen, vil gøre proceduren til en del af det daglige arbejde i domstolene. Dette vil gøre det lettere for potentielle brugere, navnlig forbrugere, at indhente de nødvendige oplysninger. En forhøjelse af tærsklen til et beløb, der er større end 10 000 EUR, synes ikke at være muligt på nuværende tidspunkt, og ordføreren støtter derfor det beløb, der er foreslået af Kommissionen.

III B. Proceduren

Afholdelse af retsmøder via videokonference er et hensigtsmæssigt forslag til modernisering. Behovet for at rejse til et retsmøde og afholde rejseomkostninger kan udgøre en betydelig byrde i grænseoverskridende tvister. I Kommissionens undersøgelse om den europæiske småkravsprocedure anførte en ud af tre adspurgte, at de ville være mere tilbøjelige til at anlægge en sag, hvis procedurerne kunne gennemføres på afstand, således at der ikke var behov for at give møde for retten personligt.

Det skal bemærkes, at de relevante lokaler og udstyr vil skulle stilles til rådighed og vedligeholdes af retterne. En sådan infrastruktur er ofte ikke-eksisterende, og midlerne til at skabe den er knappe i disse tider med økonomisk krise. Ordføreren finder derfor, at medlemsstaterne bør have en frist på yderligere to år til at sikre, at en sådan infrastruktur er tilgængelig i hele Europa, når den er påkrævet.

Hvad angår retsmøderne finder ordføreren endvidere, at retten har behov for et større spillerum til at afvise en anmodning om et retsmøde, hvor dette ikke er påkrævet som følge af de faktiske omstændigheder i sagen.

Ordføreren støtter de dele af forslaget, der har til formål at fremme anvendelse af informationsteknologi. Erfaringen viser, at utilstrækkelig brug af informationsteknologi afholder borgere fra at benytte den europæiske småkravsprocedure. En femtedel af de adspurgte anførte i en undersøgelse foretaget af Kommissionen, at de ville være mere tilbøjelige til at anvende proceduren, hvis hele sagen kunne gennemføres online. Den elektroniske kommunikation, der anvendes, skal dog fungere upåklagelig og give den samme proceduremæssige sikkerhed som forkyndelse pr. post, f.eks. for så vidt angår anerkendelsen af ​​modtagelsen.

Bestemmelserne om anvendelsen af informationsteknologi bør derfor styrkes, uden at de dog unødigt påvirker de nationale procedurer.

III C. Omkostningerne

Ordføreren mener, at et gebyr på 1000 EUR, der kan opkræves for et krav på 10 000 EUR i henhold til den nye bestemmelse, stadig er ganske højt. Dette er dog i vid udstrækning fortsat op til medlemsstaterne.

Kommissionens forslag om at fastsætte et maksimumsbeløb på højst 35 EUR som mindstegebyr synes rimeligt, eftersom den har fastslået, at det gennemsnitlige mindstegebyr ligger på 34 EUR for et krav på 200 EUR og 44 EUR for et krav på 500 EUR. Endvidere finder ordføreren, at parter med en lav indkomst bør være omfattet af en gebyrfritagelse. Med henblik på fastsættelse af en tærskel for en sådan gebyrfritagelse, kunne der eventuelt være en henvisning til den nationale mindsteløn i hver medlemsstat.

Ordføreren bifalder Kommissionens forslag om at forpligte medlemsstaterne til at indføre midler til fjernbetaling, herunder via bankoverførsel eller online med kredit- eller betalingskort. Dette vil gøre det muligt for fordringshaveren at spare på betalingsomkostningerne, der af Kommissionen er blevet opgjort til mellem 400 EUR og 800 EUR, når rejse er påkrævet. Såfremt et krav er blevet løst på afstand på tilfredsstillende vis, vil det være absurd at tvinge parterne til at foretage en rejse for at betale gebyrer. For at give borgerne mulighed for at drage fordel af disse besparelser, vil håndhævelsen af dette krav kræve særlig opmærksomhed. Samtidig finder ordføreren, at medlemsstaternes domstolsforvaltninger ikke skal stille flere forskellige midler til fjernbetaling til rådighed. Et middel til fjernbetaling er tilstrækkeligt.

Ændringen af kravet om oversættelse er positiv, da den vil indebære besparelser i penge og tid. Ifølge de tal, som Kommissionen har offentliggjort, udgør de gennemsnitlige omkostninger til oversættelse af formular D 60 EUR, men disse kunne reduceres til 40 EUR, hvis kun punkt 4.3 blev oversat. Dette skaber ingen forståelsesproblemer, da alle punkter i formularen - med undtagelse af punkt 4.3 - allerede er tilgængelige på alle officielle sprog i forordningens tekst. Muligheden for at levere formularerne i elektronisk format skal også undersøges med henblik på yderligere at lette proceduren.

IV. Bevidstgørelse og vejledning

Den europæiske småkravsprocedure kan kun blive en succes, hvis forbrugere og virksomheder, retter og foreninger, der yder rådgivning, har kendskab til den. Oplysninger fra Kommissionen viser, at 86 % af borgerne og knap halvdelen af retterne aldrig har hørt om proceduren. Det er derfor afgørende, at Kommissionen fortsætter sine bestræbelser på at give oplysninger om den europæiske småkravsprocedure, navnlig via e-Justice Portalen. Det er lige så vigtigt, at medlemsstaterne supplerer Kommissionens bestræbelser gennem nationale informationskampagner.

Desuden har forbrugere og virksomheder også brug for meget konkrete oplysninger om, hvordan de kan anvende proceduren i praksis, og hvad det vil koste dem. Det er derfor fornuftigt, at medlemsstaterne giver oplysninger om retsgebyrer og betalingsmåder for den europæiske småkravsprocedure. Kommissionen vil offentliggøre disse oplysninger på internettet, og dette vil gøre det muligt for forbrugerne og virksomhederne at træffe en beslutning på et oplyst grundlag.

Forbrugere og små og mellemstore virksomheder kan have behov for adgang til praktisk bistand til at udfylde de formularer, der er forbundet med proceduren. I den forbindelse er Kommissionens forslag om praktisk bistand yderst nyttig. En sådan bistand kan dog kun hjælpe, hvis den er målrettet, praktisk og konkret. Det kan måske være nyttigt at undersøge mulighederne for online-vejledning, dog under hensyntagen til, at individuel, personlig rådgivning også vil være nødvendig. Bistanden kan også være en fordel i forbindelse med fuldbyrdelsen.

V. Konklusion

Alt i alt er ordføreren meget positivt indstillet over for Kommissionens foreslåede ændringer. Hun finder, at de ændringer, der er foreslået i dette udkast til betænkning, vil yderligere forbedre funktionen af småkravsproceduren, og ser frem til andre medlemmers ideer fremsat i form af ændringsforslag

Forslaget vil, som det står, træde i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen. Det vil finde anvendelse seks måneder herefter. Ordføreren foreslår, at delegationen af lovgivningsmæssige beføjelser til Kommissionen vedrørende de nødvendige formularer samt medlemsstaternes forpligtelse til at give visse oplysninger bør anvendes fra dagen for ikrafttrædelsen, da dette vil sikre, at rammerne er på plads på det tidspunkt, hvor de materielle ændringer finder anvendelse.

Endvidere finder ordføreren, at medlemsstaterne bør have en yderligere tidsfrist på tre år til at sikre, at det fornødne udstyr er installeret i retssalene, inden det bliver obligatorisk at afholde retsmøder via videokonference.


PROCEDURE

Titel

Europæisk småkravsprocedure og europæisk betalingspåkravsprocedure

Referencer

COM(2013)0794 – C7-0414/2013 – 2013/0403(COD)

Dato for høring af EP

19.11.2013

 

 

 

Korresponderende udvalg

Dato for meddelelse på plenarmødet

JURI

9.12.2013

 

 

 

Rådgivende udvalg

Dato for meddelelse på plenarmødet

ITRE

9.12.2013

IMCO

9.12.2013

LIBE

9.12.2013

 

Ingen udtalelse

Dato for afgørelse

ITRE

27.11.2013

IMCO

24.9.2014

LIBE

5.12.2013

 

Ordførere

Dato for valg

Lidia Joanna Geringer de Oedenberg

3.9.2014

 

 

 

Behandling i udvalg

24.9.2014

11.11.2014

20.1.2015

 

Dato for vedtagelse

16.4.2015

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

23

2

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Max Andersson, Joëlle Bergeron, Marie-Christine Boutonnet, Jean-Marie Cavada, Kostas Chrysogonos, Therese Comodini Cachia, Mady Delvaux, Rosa Estaràs Ferragut, Laura Ferrara, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Mary Honeyball, Sajjad Karim, Dietmar Köster, Gilles Lebreton, António Marinho e Pinto, Jiří Maštálka, Emil Radev, Julia Reda, Evelyn Regner, Pavel Svoboda, Axel Voss, Tadeusz Zwiefka

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Daniel Buda, Angel Dzhambazki, Jytte Guteland, Heidi Hautala, Victor Negrescu, Angelika Niebler, Virginie Rozière

Dato for indgivelse

23.4.2015

Juridisk meddelelse