ࡱ >
f bjbjSS A 1 1 B B N! | ! ! ! ! ! ! 8 " " ! ; ( $ $ L % % % % ( ( X 9 9 9 9 9 9 9 $ = }@ 9 ! ) % % ) ) 9 ! ! % % ]; + + + ) ! % ! % r7 $ + ) 9 + + 6 z1 V5 % 6 * ^ 4 ^7 s; 0 ; 5 @ EA S+ EA 8 V5 EA ! V5 ) ) + ) ) ) ) ) 9 9 + ) ) ) ; ) ) ) ) EA ) ) ) ) ) ) ) ) ) B b : Europa-Parlamentet
2014 - 2019
Mdedokument
A8-0173/2015
{27/05/2015}27.5.2015
BETNKNING
om Investering i job og vkst: fremme af konomisk, social og territorial samhrighed i Unionen
(2014/2245(INI))
{REGI}Regionaludviklingsudvalget
Ordfrer: Tams Deutsch
PR_INI
INDHOLD
Side
TOC \t "PageHeading;1" FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING PAGEREF _Toc423073746 \h 3
BEGRUNDELSE PAGEREF _Toc423073747 \h 21
UDTALELSE fra Budgetudvalget PAGEREF _Toc423073748 \h 25
UDTALELSE fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender PAGEREF _Toc423073749 \h 30
UDTALELSE fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi PAGEREF _Toc423073750 \h 36
UDTALELSE fra Kultur- og Uddannelsesudvalget PAGEREF _Toc423073751 \h 41
UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling PAGEREF _Toc423073752 \h 46
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET PAGEREF _Toc423073753 \h 53
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
om Investering i job og vkst: fremme af konomisk, social og territorial samhrighed i Unionen
(2014/2245(INI))
Europa-Parlamentet,
der henviser til Kommissionens sjette rapport om konomisk, social og territorial samhrighed med titlen Investering i job og vkst: fremme af udvikling og god forvaltning i EU's regioner og byer af 23. juli 2014 (den sjette samhrighedsrapport),
under henvisning til traktaten om Den Europiske Unions funktionsmde (TEUF), srlig artikel 4, 162, 174-178 og 349,
der henviser til Europa-Parlamentets og Rdets forordning (EU) nr.1303/2013 af 17.december2013 om flles bestemmelser for Den Europiske Fond for Regionaludvikling, Den Europiske Socialfond, Samhrighedsfonden, Den Europiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europiske Fond for Regionaludvikling, Den Europiske Socialfond, Samhrighedsfonden og Den Europiske Hav- og Fiskerifond og om ophvelse af Rdets forordning (EF) nr.1083/2006 ("forordningen om flles bestemmelser"),
der henviser til Europa-Parlamentets og Rdets forordning (EU) nr.1301/2013 af 17. december 2013 om Den Europiske Fond for Regionaludvikling og om srlige bestemmelser vedrrende mlet om investeringer i vkst og beskftigelse og om ophvelse af forordning (EF) nr.1080/2006,
der henviser til Europa-Parlamentets og Rdets forordning (EU) nr. 1304/2013 af 17. december 2013 om Den Europiske Socialfond og om ophvelse af Rdets forordning (EF) nr. 1081/2006,
der henviser til Europa-Parlamentets og Rdets forordning (EU) nr. 1299/2013 af 17. december 2013 om srlige bestemmelser for sttte fra Den Europiske Fond for Regionaludvikling til mlet om europisk territorialt samarbejde,
der henviser til Europa-Parlamentets og Rdets forordning (EU) nr. 1302/2013 af 17. december 2013 om ndring af forordning (EF) nr. 1082/2006 om oprettelse af en europisk gruppe for territorialt samarbejde (EGTS), for s vidt angr klarhed, forenkling og forbedring af oprettelsen af sdanne grupper og af deres funktion,
der henviser til Europa-Parlamentets og Rdets forordning (EU) nr. 1300/2013 af 17. december 2013 om Samhrighedsfonden og om ophvelse af Rdets forordning (EF) nr. 1084/2006,
der henviser til Rdets forordning (EU, Euratom) nr.1311/2013 af 2. december 2013 om fastlggelse af den flerrige finansielle ramme for rene 2014-2020,
der henviser til Europa-Parlamentets og Rdets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25.oktober2012 om de finansielle regler vedrrende Unionens almindelige budget og om ophvelse af Rdets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002,
der henviser til "EU's territoriale dagsorden 2020 Hen imod et inklusivt, intelligent og bredygtigt Europa bestende af forskelligartede regioner", vedtaget p det uformelle ministermde for ministre med ansvar for fysisk planlgning og territorial udvikling den 19. maj 2011 i Gdll Q, U n g a r n ,
d e r h e n v i s e r t i l K o m m i s s i o n e n s o t t e n d e s t a t u s r a p p o r t a f 2 6 . j u n i 2 0 1 3 o m d e n k o n o m i s k e , s o c i a l e o g t e r r i t o r i a l e s a m h r i g h e d m e d t i t l e n " K r i s e n s r e g i o n a l e o g b y m s s i g e d i m e n s i o n " ,
d e r h e n v i s e r t i l s i n b e s l u t n i n g a f 1 4 . j a n u a r 2 0 1 4 o m " I n t e l l igent specialisering: topkvalitet gennem netvrksdannelse for en velgennemtnkt samhrighedspolitik,
der henviser til sin beslutning af 14. januar 2014 om medlemsstaternes evne til at sikre en effektiv og rettidig start p den nye programperiode for samhrighedspolitikken,
der henviser til sin beslutning af 26. februar 2014 om Kommissionens syvende og ottende rapport om EU's samhrighedspolitik og strategirapport 2013 om gennemfrelsen af programmerne for 2007-2013,
der henviser til sin beslutning af 26. februar 2014 om optimering af udviklingen af regionerne i den yderste periferis potentiale ved at skabe synergier mellem strukturfondene og Den Europiske Unions vrige programmer,
der henviser til sin beslutning af 27. november 2014 om forsinkelser i opstarten af samhrighedspolitikken 2014-2020,
der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. oktober 2011: "En ramme for nste generation af innovative finansielle instrumenter" (COM(2011)0662),
der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. november 2014: "En investeringsplan for Europa" (COM(2014)0903),
der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. januar 2015: "Optimal udnyttelse af fleksibiliteten inden for rammerne af de gldende regler under stabilitets- og vkstpagten" (COM(2015)0012),
der henviser til Revisionsrettens srberetning om "Finansielle instrumenter for SMV'er medfinansieret af Den Europiske Fond for Regionaludvikling" (srberetning nr. 2/2012),
der henviser til Rdets konklusioner om den sjette rapport om konomisk, social og territorial samhrighed: investering i job og vkst, der vedtoges af Rdet for Almindelige Anliggender (Samhrighed) den 19. november 2014,
der henviser til Regionsudvalgets udtalelse af 3. december 2014 om sjette rapport om konomisk, social og territorial samhrighed,
der henviser til udtalelse af 21. januar 2015 fra Det Europiske konomiske og Sociale Udvalg om Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rdet, Det Europiske konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om den sjette rapport om konomisk, social og territorial samhrighed: investering i job og vkst,
der henviser til Kommissionens meddelelse af 9. marts 2015 om EU's resultattavle for retsomrdet (COM(2013)0116),
der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. januar 2015: Forslag til ndringsbudget nr. 2 til det almindelige budget for 2015 (COM(2015)0016),
der henviser til rsrapport 2013 om beskyttelse af Den Europiske Unions finansielle interesser bekmpelse af svig,
der henviser til forretningsordenens artikel 52,
der henviser til betnkning fra Regionaludviklingsudvalget og udtalelser fra Budgetudvalget, Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Kultur- og Uddannelsesudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0173/2015),
A. der henviser til, at EU-samhrighedspolitikkens afgrende rolle i at mindske regionale forskelle, fremme konomisk, social og territorial samhrighed mellem regionerne i medlemsstaterne og at understtte jobskabelse er ubestridelig; der henviser til, at samhrighedspolitikken er den vigtigste investeringspolitik i realkonomien p EU-plan og et etableret redskab til vkst og arbejdspladser i Europa med et budget p mere end 350 mia. EUR frem til 2020; der henviser til, at samhrighedspolitikken under den konomiske krise har vist sig at vre et vigtigt instrument til bevarelse af investeringer i de forskellige medlemsstater; der henviser til, at den i nogle medlemsstater udgr den primre kilde til offentlige investeringer; der henviser til, at den konkrete og synlige karakter af samhrighedspolitikkens resultater er blevet bekrftet af mange forskellige vurderingsmetoder;
B. der henviser til, at de seneste tal for 2013 viser, at langtidsledigheden i Unionen l p et historisk hjt niveau p 5,1% af arbejdsstyrken; der henviser til, at langtidsledighed har afgrende konsekvenser for det enkelte menneske gennem hele livet og kan blive til strukturel arbejdslshed, isr i randregioner;
C. der henviser til, at der i den seneste tid er sket et fald p 15 % i de offentlige investeringer i Unionen mlt i faste priser, og til, at mange regioner, isr dem med demografiske udfordringer, ikke har vret i stand til at bidrage tilstrkkeligt til mlene i Europa 2020-strategien, isr ikke det overordnede ml om, at 75 % skal vre i beskftigelse senest i 2020, mlet om at f 20 mio. borgere ud af fattigdom og mlet om at begrnse antallet af elever, der forlader skolen for tidligt;
D. der henviser til, at det er berettiget, at mlene for samhrighedspolitikken har udviklet sig over tid som respons p de nye udfordringer og trusler, EU str over for, og at selve politikken er blevet tttere knyttet til den overordnede politiske dagsorden i EU; der henviser til, at samhrighedspolitikkens oprindelige rolle styrkelse af den konomiske, sociale og territoriale samhrighed i alle EU-regioner, navnlig de mindre udviklede og de mindst begunstigede regioner ikke desto mindre br styrkes; der henviser til, at samhrighedspolitikken ikke blot br betragtes som et redskab til at n mlene i Europa 2020-strategien og andre EU-udviklingsstrategier, men ogs som en investeringspolitik i omrderne;
E. der henviser til, at den konomiske krise iflge den sjette samhrighedsrapport har haft en negativ indvirkning p den langsigtede tendens til en indsnvring af de regionale forskelle, og at der trods visse positive tendenser i begyndelsen af den nye programmeringsperiode stadig i mange forskellige henseender er store forskelle mellem regionerne;
F. der henviser til, at samhrighedspolitikkens ressourcer gennem tematisk koncentration mlrettes mod et begrnset antal strategiske ml med potentiale for at fremme vkst, jobskabelse, social inklusion samt milj- og klimabeskyttelse;
G. der henviser til, at der ikke kan opns hje vkstrater og regional konomisk konvergens uden god forvaltning, da der er behov for en mere effektiv inddragelse af alle parter p nationalt, regionalt og lokalt plan i overensstemmelse med princippet om forvaltning p flere niveauer, herunder arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer;
H. der henviser til, at partnerskabsaftaler og operationelle programmer er strategiske vrktjer til at styre investeringerne i medlemsstaterne og regionerne, som omhandlet i artikel 14, 16 og 29 i forordningen om de generelle bestemmelser, med en tidsplan for forelggelse og vedtagelse, hvorefter partnerskabsaftalerne senest skulle have vret vedtaget ved udgangen af august 2014, og de operationelle programmer inden udgange n a f j a n u a r 2 0 1 5 ;
I . d e r h e n v i s e r t i l , a t d e t u f o r m e l l e r d s m d e , d e r f a n d t s t e d i G d l l Q, U n g a r n , i 2 0 1 1 , h a r b e d t d e e f t e r f l g e n d e f o r m a n d s k a b e r i 2 0 1 5 o g 2 0 1 6 o m a t e v a l u e r e o g o v e r v e j e , o m E U ' s t e r r i t o r i a l e d a g s o r d e n 2 0 2 0 b u r d e r e v i d e r e s , u n d e r h e n s y ntagen til hvordan den fungerer i praksis, og derefter ptage sig at foretage en sdan revision;
J. der henviser til, at medlemsstaterne i henhold til artikel175 i TEUF skal fre deres konomiske politik og samordne denne med henblik p at n mlene om en harmonisk udvikling af Unionen som helhed og styrkelse af den konomiske, sociale og territoriale samhrighed, og at den nye investeringsplan for Europa derfor ogs skal bidrage til disse ml;
Resultater og udfordringer for samhrighedspolitikken i forbindelse med den konomiske og finansielle krise (programmeringsperioden 2007-2013)
1. understreger, at samhrighedspolitikken er EUs vigtigste instrument med henblik p at mindske de konomiske, sociale og territoriale forskelle mellem de europiske regioner, styrke deres konkurrenceevne, hndtere klimandringer og energiafhngighed, samtidig med at den bidrager til opnelsen af Europa 2020-strategiens ml; understreger, at samhrighedspolitikkens investeringer, selv om de har vret vanskelige for nogle medlemsstater og regioner at medfinansiere, har afbdet de negative virkninger af den konomiske og finansielle krise betydeligt og har givet regionerne stabilitet ved at sikre strmmen af midler, da de nationale og regionale offentlige og private investeringer faldt kraftigt; understreger, at finansieringen af samhrighedspolitikken svarede til 21% af de offentlige investeringer i EU som helhed og til 57% i samhrighedslandene samlet set;
2. fremhver, at samhrighedspolitikken har vist sin evne til at reagere hurtigt med fleksible foranstaltninger til at afbde medlemsstaters og regioners investeringsmangel, f.eks. ved at reducere den nationale medfinansiering og give yderligere forskud, samt ved at omdirigere 13% af den samlede finansiering (45 mia. EUR) for at sttte den konomiske aktivitet og beskftigelsen med direkte virkning; mener derfor, at det er meget vigtigt at gennemfre en omfattende grundig midtvejsrevision af mlene og finansieringsniveauerne i overensstemmelse med udviklingen i den sociale og konomiske situation i medlemsstaterne eller en af deres regioner;
3. understreger, at traktaten om Den Europiske Union medtager konomisk, social og territorial samhrighed samt solidaritet mellem medlemsstaterne som et af Unionens ml (artikel 3 i TEU);
4. glder sig over den nylige reform af samhrighedspolitikken, der tager sigte p at tackle disse udfordringer p basis af en sammenhngende strategisk ramme for 2014-2020 med klare ml og incitamenter for alle operationelle programmer; opfordrer alle aktrer, isr de vigtigste involverede myndigheder, til at sikre, at den nye lovgivningsmssige ramme for samhrighedspolitikken bliver gennemfrt effektivt, med strkt fokus p opnelse af bedre resultater; opfordrer alle involverede aktrer til at etablere velfungerende flerniveaustyrings- og koordineringsmekanismer for at sikre sammenhng mellem programmerne, sttte til Europa 2020-strategien og de landespecifikke henstillinger;
5. understreger, at et stabilt finanspolitisk og konomisk samt et effektivt lovgivningsmssigt, administrativt og institutionelt milj er afgrende for samhrighedspolitikkens effektivitet, men at dette ikke m undergrave opfyldelsen af dens mlstninger; minder i denne forbindelse om, at en suspension af betalinger, jf. artikel23 forordningen om flles bestemmelser, kan undergrave de nationale, regionale og lokale myndigheders muligheder for effektivt at planlgge og gennemfre de europiske struktur- og investeringsfonde (ESIF) for perioden 2014-2020; understreger, at politikken for at opfylde bde samhrigheds- og Europa 2020-mlstningerne skal nje tilpasses sektorpolitikkerne, ligesom der skal opns synergier med andre EU-investeringsordninger; minder dog om, at alle konomiske politikker i overensstemmelse med artikel175 i TEUF skal sigte mod at n mlene om konomisk, social og territorial samhrighed;
6. understreger, at det er afgrende for en rettidig og vellykket gennemfrelse af samhrighedspolitikken, at den administrative kapacitet med hensyn til programmering, gennemfrelse og evaluering i medlemsstaterne ges;
7. understreger, at selv om samhrighedspolitikken har afbdet krisens indvirkning, er de regionale uligheder fortsat store, og at samhrighedspolitikkens ml om at reducere de konomiske, sociale og territoriale uligheder ved at yde srlig sttte til de mindre udviklede regioner endnu ikke er net overalt;
8. ppeger, at lokale og regionale myndigheder p trods af krisen og det forhold, at lokale finanser er blevet sat under stort pres, fortsat har imdekommet borgernes krav om mere tilgngelige offentlige tjenesteydelser af hjere kvalitet;
9. understreger betydningen af en genindustrialisering af Europa for at sikre, at industriproduktionen udgr en andel p mindst 20 % af EU-medlemsstaternes BNP i 2020; minder derfor om, at det er meget vigtigt proaktivt at sttte og styrke konkurrenceprincippet, bredygtighedsprincippet og princippet om reguleringsmssig plidelighed med henblik p at fremme beskftigelse og vkst i Europa;
Gennemfrelses- og betalingsproblemer
10. udtrykker sin alvorlige bekymring over de betydelige strukturelle forsinkelser i opstarten af samhrighedspolitikkens programmeringsperioder som flge af forsinkelse med vedtagelsen af de operationelle programmer, herunder gennem proceduren for fremfrsel; bemrker, at denne forsinkelse kan ge presset p betalingerne, isr i 2017 og 2018, og dermed bidrage til bekymringerne over det beklagelige efterslb i betalingerne p ca. 25 mia. EUR for programmeringsperioden 2007-2013; bemrker, at selv om situationen inden for samhrighedspolitikken set i en bredere sammenhng er bedre end inden for udvikling af landdistrikter og fiskeri, er der stadig en sdan bekymring, eftersom et stort antal programmer for flere medlemsstaters vedkommende endnu mangler at blive vedtaget; understreger, at disse forsinkelser kan undergrave trovrdigheden af EUs budget og samhrighedspolitikken, dens effektivitet og bredygtighed, og stter sprgsmlstegn ved nationale, regionale og lokale myndigheders kapacitet til at frdiggre gennemfrelsen af perioden 2007-2013 og til effektivt at planlgge og gennemfre ESI-fondene for perioden 2014-2020; glder sig over de nylige bestrbelser fra medlemsstaterne og Kommissionen i denne henseende, men opfordrer Kommissionen til at gre sit yderste for at sikre, at alle tilbagevrende operationelle programmer vedtages uden yderligere forsinkelser, idet den revision af den flerrige finansielle ramme (FFR), der er ndvendig for at anvende uudnyttede 2014-midler, og det ledsagende forslag til ndringsbudget allerede er godkendt af Parlamentet;
11. minder om, at sprgsmlet om det vedvarende betalingsefterslb vedrrer samhrighedspolitikken mere end noget andet EU-politikomrde med 24,8 mia. EUR i ubetalte regninger ved udgangen af 2014 for Den Europiske Socialfonds (ESFs), Den Europiske Fond for Regionaludviklings (EFRU's) og Samhrighedsfondens programmer, hvilket er en stigning p 5,6% i forhold til 2013; tilskynder Kommissionen til at udnytte alle til rdighed vrende midler til at dkke disse udestende regninger; understreger, at denne situation frst og fremmest rammer de mindste og mest srbare modtagere af midler fra Samhrighedsfonden, som f.eks. SMV'er, NGO'er og foreninger, eftersom deres mulighed for at forfinansiere udgifter er begrnset;
12. glder sig over, at Rdet, Kommissionen og Parlamentet er net til enighed om at reducere antallet af ubetalte regninger, navnlig under samhrighedspolitikken, ved rets udgang til et holdbart niveau i lbet af FFR, som fastsat i den flleserklring, der ledsagede budgetaftalen for 2015, og noterer sig Kommissionens elementer af en betalingsplan for at bringe EU's budget til p et holdbart leje, som det modtog den 23. marts 2015; minder Kommissionen om dets tilsagn om snarest muligt, og under alle omstndigheder inden forelggelsen af budgetforslaget for 2016, at fremstte sit forslag til en betalingsplan; minder endvidere alle institutionerne om deres forpligtelser til at blive enige om og gennemfre en sdan plan fra 2015 og til midtvejsrevisionen af den nuvrende FFR;
13. understreger, at den foreslede revision af lofterne i FFR, der overfrer 11,2 mia. EUR i forpligtelser for subtotal udgiftsomrde 1b i medfr af artikel 19, stk. 2, i FFR-forordningen, og fremfrslen p 8,5 mia. EUR i forpligtelser i medfr af artikel 13, stk.2, litra a), i FFR-forordningen fra 2014 til 2015 forhindrer, at disse bevillinger til udgiftsomrde 1b bortfalder, men den lser ikke det underliggende problem med forsinkelserne i programmeringen og ndrer ikke det faktum, at kronisk forsinket gennemfrelse og systematisk forsinket betaling kan udgre betydelige udfordringer for de endelige stttemodtagere;
14. understreger, at frnvnte efterslb under udgiftsomrde 1b i EU-budgettet i virkeligheden er den vigtigste umiddelbare faktor, der truer gennemfrelsen af samhrighedspolitikken, bde i det foregende og fremadrettet i den nuvrende programmeringsperiode 2014-2020; gentager, at dette efterslb mrkes kraftigt blandt samhrighedspolitikkens aktrer p stedet, nogle gange i meget hj grad; opfordrer derfor Kommissionen til at udarbejde en kreplan bestende af en specifik tidsplan med konkrete, trinvise politiske tiltag, som bakkes op af srligt udvalgte budgetmidler, med henblik p at reducere og derefter fjerne efterslbet; hber, at Rdet endelig vil indse, at situationen er alvorlig og uholdbar, og vre parat til at bidrage aktivt til at finde en stabil lsning p problemet; er overbevist om, at det frste ml med disse tiltag br vre at gre 2015 til det r, hvor reduktionen af dette efterslb mrkes p en konkret mde;
15. understreger, at det er bydende ndvendigt at pbegynde gennemfrelsen af de operationelle programmer, s snart de er vedtaget, med henblik p at maksimere resultaterne af investeringerne, stimulere jobskabelsen og ge produktivitetsvksten og bidrage til EUs klima- og energiml, og at Kommissionen og medlemsstaterne br gre deres yderste for at fremskynde deres vedtagelse uden at forringe deres kvalitet; krver, at Kommissionen samtidig med at den bevarer et hjt fokus p behovet for at opretholde bekmpelsen af svig analyserer alle muligheder for at strmline sine interne procedurer for at fremskynde procedurerne baseret p de to scenarier for vedtagelsen af de operationelle programmer for at undg yderligere forsinkelser i opstarten af gennemfrelsen;
16. anmoder Kommissionen om, p baggrund af ovenstende, at forelgge Parlamentet de foranstaltninger, den ptnker med henblik p at fremme gennemfrelsen af de operationelle programmer snarest muligt, navnlig for at undg frigrelser af midler i 2017, sammen med en foreslet tidsplan, at redegre for virkningerne af denne forsinkelse i betalingerne for opstarten af gennemfrelsen af de nye operationelle programmer og at foresl lsninger med henblik p at begrnse skaden mest muligt; anmoder endvidere om, at Kommissionen i forbindelse med rapporten om resultaterne af forhandlingerne, som foreskrives i artikel 16, stk. 3, i forordningen om flles bestemmelser, analyserer den mulige indvirkning af den forsinkede opstart af samhrighedspolitikken 2014-2020 p vkst og arbejdspladser, og at den kommer med anbefalinger p grundlag af de opnede erfaringer;
17. mener, at den FFR for 2014-2020, der flger af Kommissionens forslag om ndring af FFR-forordningen, idet den alene fremfrer bevillinger, der ikke er tildelt i 2014, til 2015, i betydelig grad ger risikoen for frigrelse af midler i 2018 for programmer, der ikke blev vedtaget i 2014, og dermed ikke tilskynder til fuld udnyttelse af EU-midler og effektiv sttte til EUs investeringer i vkst og beskftigelse; opfordrer Kommissionen til i forbindelse med udarbejdelsen af strategirapporten for 2017 som omhandlet i artikel53 forordningen om flles bestemmelser i tilstrkkelig god tid at foresl passende lovgivningsmssige og andre foranstaltninger med henblik p at undg risikoen for frigrelse;
18. er bekymret over den lave udnyttelse af midler i programmeringsperioden 2007-2013 i nogle medlemsstater og advarer om, at de underliggende rsager br tackles med henblik p at undg gentagelser af de samme problemer i den nste periode; understreger, at den administrative kapacitet er af afgrende betydning for en effektiv gennemfrelse af samhrighedspolitikken; understreger, at manglende stabilitet inden for det offentlige kombineret med en svag samordning af politikerne kan underminere en vellykket gennemfrelse af ESIF-fondene og udgre en trussel mod en effektiv forvaltning af politikken generelt;
19. foreslr, at der i forbindelse med forberedelsen af den nste programmeringsperiode srskilt og forud for budgetforslagene indfres bestemmelser om programmering, sledes at man skiller debatterne om indhold og penge ad og giver tilstrkkelig tid til en grundig forberedelse af programmerne; minder om, at dette, selv om bestemmelserne er meget omfattende, ikke vil give medlemsstaterne og regionerne nogen fuldstndige garantier og kan give anledning til forskellige fortolkninger; bemrker, at der stadig er plads til forenkling af bestemmelserne;
20. opfordrer Kommissionen til nje at overveje anvendelsen af finansielle korrektioner og suspension af betalinger under hensyntagen til de mulige konsekvenser for vkst og beskftigelse;
Samhrighedspolitikken i centrum af intelligente, bredygtige og inklusive investeringer 2014-2020
21. gentager samhrighedspolitikkens oprindelige rolle, som er at fremme konomisk, social og territorial samhrighed og mindske de regionale uligheder og herved navnlig yde sttte til de mindre udviklede regioner; understreger, at politikken i sagens natur og i henhold til den oprindelige udformning, som fastsat i traktaten i sig selv bidrager til Unionens mlstninger, navnlig Europa 2020-mlene om intelligent, bredygtig og inklusiv vkst samt til traktatens grundlggende ml om at styrke den territoriale samhrighed;
22. glder sig over den nye Europiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) og dens potentielle lftestangseffekt; understreger, at EFSIs vigtigste mlstning br vre at sikre konomisk, social og territorial samhrighed, og at den derfor br vre til gavn for alle regioner i EU; fremhver behovet for at sikre additionaliteten af EFSIs midler og dermed komplementariteten og synergien mellem dem og ESIF, samtidig med de holdes finansielt adskilt fra hinanden og rder tilsvarende de berrte parter til at bygge videre p erfaringerne fra gennemfrelsen af den europiske konomiske genopretningsplan i 2008, navnlig med hensyn til intelligente investeringer;
23. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre en bedre samordning og sammenhng mellem alle EUs investerings- og udviklingspolitikker, navnlig samhrighedspolitikken, svel som mellem ESIF og andre EU-fonde og nationale og regionale finansieringsinstrumenter for at sikre komplementaritet og get synergi, undg overlapninger af og dobbelt sttte og sikre en hj europisk mervrdi i forbindelse med EU-finansieringen; opfordrer Kommissionen til at rapportere om synergier i de kommende samhrighedsrapporter; foreslr, at gennemfrelsen af den nye EU-investeringsplan bygger videre p erfaringerne fra de tre flles initiativer Jeremie, Jessica og Jasmine, som medfrte en stigning i strukturfondenes resultater fra 1,2 mia. EUR i perioden 2000-2006 til 8,4 mia. EUR i 2007-2012; opfordrer til, at der foretages en bred og detaljeret analyse i samrd med Den Europiske Investeringsbank (EIB) og Den Europiske Investeringsfond (EIF);
24. understreger, at lovgivningen om samhrighedspolitikken giver mulighed for udvidet anvendelse af finansielle instrumenter med henblik p at fordoble deres bidrag til omkring 25-30 mia. EUR i 2014-2020 ved at udvide deres tematiske anvendelsesomrde og tilbyde mere fleksibilitet til medlemsstaterne og regionerne; fremhver de finansielle instrumenters rolle med at mobilisere supplerende offentlige eller private medinvesteringer med henblik p at afhjlpe markedssvigt i trd med Europa 2020-strategien og de samhrighedspolitiske prioriteter; sttter isr "SMV-initiativet" med risikodeling og opfordrer Kommissionen til at gre alt for at gre de finansielle instrumenter let anvendelige og fristende for medlemsstaterne og regionerne og sledes sikre, at fordoblingen af bidrag til finansielle instrumenter opns p sine egne forudstninger, og at interessenternes ejerskab af dette ml er veletableret; understreger behovet for at sikre gennemsigtighed, ansvarlighed og kontrol af finansielle instrumenter, der involverer EU-midler;
25. advarer imidlertid om, at EFSI ikke br undergrave den strategiske sammenhng og det langsigtede perspektiv i programmerne for samhrighedspolitikken; understreger, at en omdirigering af strukturfondene ville vre kontraproduktiv og derfor ikke kan accepteres, da det vil stte deres effektivitet og udviklingen i regionerne p spil; ppeger, at de finansielle tildelinger til medlemsstaterne, der er opnet enighed om under udgiftsomrde 1b i FFR for 2014-2020, ikke kan ndres af hensyn til EFSI; understreger, at selv om der er visse fordele knyttet til udskiftning af tilskud med ln, egenkapital eller garantier, skal dette ske med forsigtighed og under hensyntagen til regionale forskelle og de forskellige praksisser og erfaringer mellem regionerne hvad angr anvendelsen af finansielle instrumenter; ppeger, at de regioner, der har strst behov for investeringsstimuli, ofte har lav administrations- og absorptionskapacitet;
26. advarer om, at den fleksibilitet, der tillades i udvlgelsen af projekter til EFSI-finansiering, udgr en risiko for, at investeringer kanaliseres til mere udviklede medlemsstater, hvilket undergraver den konomiske, sociale og territoriale samhrighed; anmoder Kommissionen om at overvge forholdet mellem EFSI og ESIF nje;
Effektiv og resultatorienteret samhrighedspolitik 2014-2020
27. understreger betydningen af alle foranstaltninger med sigte p at gre samhrighedspolitikken mere effektiv, enkel og resultatorienteret, som br sikre et skift vk fra fondenes udnyttelseskriterier hen imod udgifternes kvalitet og en hj mervrdi af de medfinansierede aktioner; foreslr i denne henseende, at der fremsttes tekniske justeringer af de pgldende ESIF-forordninger;
28. glder sig over den tematiske koncentration i sttten af investeringer i intelligent, bredygtig og inklusiv vkst med henblik p at skabe vkst og beskftigelse, imdeg klimaforandringer og energiafhngigheden samt mindske fattigdom og social udstdelse, og at der er et get fokus p resultater og mlbarhed i programmerne for 2014-2020, hvilket br bidrage til yderligere at ge effektiviteten af samhrighedspolitikken; fastholder samtidig kravet om mere fleksibilitet for regionerne, afhngigt af de lokale og regionale forhold, isr med tanke p den alvorlige krise, med henblik p at mindske udviklingsforskellene mellem de forskellige regioner i EU; opfordrer til en reelt integreret og territorial tilgang til at mlrette programmer og projekter, der opfylder behovene p stedet;
29. opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at sikre sammenhng mellem nationale reformprogrammer og operationelle programmer med det forml at hndtere de landespecifikke henstillinger korrekt og sikre fuld tilpasning til procedurerne for konomisk styring og dermed begrnse risikoen for hurtig omprogrammering;
30. minder i denne forbindelse om, at Parlamentet oprindelig var imod, og understreger, at det har et ansvar for at blive involveret fuldt ud, kontrollere og overvge; krver, at Kommissionen og Rdet giver fuld, gennemsigtig og rettidig information om kriterierne for og om hele proceduren, der kan udlse en omprogrammering eller en suspension af ESIF's forpligtelser eller betalinger efter artikel 23, stk. 15, i forordningen om flles bestemmelser; ppeger, at beslutningen om suspension af forpligtelser eller betalinger br anvendes som en sidste udvej, nr alle andre muligheder er udtmt, og efter at der er foretaget vurderinger af eventuelle konsekvenser for vkst og beskftigelse, fordi en suspension af forpligtelser eller betalinger kan have alvorlige konsekvenser for de nationale, regionale og lokale myndigheder samt for opnelsen af samhrighedspolitikkens ml som helhed; mener, at formlet med den makrokonomiske konditionalitet br vre at gre samhrighedspolitikken mere bredygtig og effektiv, og afviser tanken om, at regioner, kommuner og borgere br straffes for makrokonomiske beslutninger, der trffes af de nationale regeringer; henleder opmrksomheden p den mske betydelige administrative arbejdsbyrde i forbindelse med omprogrammering af midler; minder om, at et forslag om omprogrammering i henhold til nvnte forordnings artikel23, stk.4, krver forudgende hring af overvgningsudvalget som omhandlet i samme forordnings artikel49, stk.3;
31. ppeger, at uregelmssigheder i vid udstrkning skyldes komplekse krav og bestemmelser; understreger, at antallet af uregelmssigheder i gennemfrelsen af samhrighedsprogrammerne kunne mindskes gennem en forenkling af forvaltningen og procedurerne, en tidlig gennemfrelse af de nyligt vedtagne relevante direktiver og en styrkelse af den administrative kapacitet, navnlig i de mindre udviklede regioner; fremhver derfor ndvendigheden af at minimere de administrative byrder for stttemodtagerne ved at sikre den kontrol, der er ndvendig for at sikre, at bevillingerne fra ESIF anvendes korrekt, samt behovet for bestrbelser p at udbygge og forbedre fleksibiliteten i forvaltnings- og kontrolsystemerne, lgge strre vgt p risikovurdering og korrigere ansvarsfordelingen mellem alle myndigheder, uden samtidig at undergrave etablerede skrpede kontrolprocedurer, for at forhindre uregelmssigheder mere effektivt og dermed undg finansielle korrektioner og afbrydelser i, og suspensioner af, betalinger; er bekymret over de lave niveauer for udbetaling via finansieringsinstrumenter til modtagerne, navnlig i betragtning af mlstningen om at ge brugen af disse instrumenter; anmoder i denne forbindelse medlemsstaterne, forvaltningsmyndighederne og andre relevante interessenter, der arbejder med disse finansielle instrumenter, om at gre fuld brug af den tekniske bistand, der ydes via Financial Instruments-Technical Advisory Platform (FI-TAP) og FI-compass;
Beskftigelse, SMV'er, ungdom og uddannelse
32. understreger, at ESIF kunne yde et vsentligt bidrag til at vende de negative sociale flger af krisen, og at der, for at dette kan ske, br lettes og forenkles en integreret tilgang med programmering for flere fonde og en mere effektiv koordinering af og strre fleksibilitet mellem fondene for sledes at give mulighed for en bedre udnyttelse af synergierne mellem isr ESF og EFRU; understreger, at investeringer, der finansieres af ESF, ikke kan producere optimale resultater, hvis den relevante infrastruktur og egnede institutioner ikke er p plads; henleder opmrksomheden p, at ESIF effektivt kan understtte den sociale inklusion og derfor br mobiliseres for at hjlpe integrationen af drligt stillede og srbare grupper, ssom romaer og handicappede, og for at sttte overgangen fra institutionelle til lokalsamfundsbaserede ydelser for brn og voksne;
33. opfordrer Kommissionen til at rette srlig opmrksomhed mod situationen hos mindretalsgrupper i Unionen, eftersom de lider under alle mulige former for social udgrnsning og derfor har strre risiko for at blive udsat for strukturel arbejdslshed; mener, at al politisk planlgning til fordel for den sociale samhrighed i Unionen skal holde sig integration af mindretal for je;
34. understreger den centrale rolle, som SMVer spiller i jobskabelse, og fremhver deres potentiale til at fremme intelligent vkst og de digitale og kulstoffattige konomier; krver gunstige lovgivningsmssige rammer, der fremmer etableringen og driften af sdanne virksomheder, navnlig virksomheder startet af unge og virksomheder beliggende i landdistrikter; understreger betydningen af at skre ned p de bureaukratiske byrder, der plgges SMV'er, og lette deres adgang til finansiering, samt behovet for at sttte programmer og kurser, der fremmer udviklingen af ivrkstterfrdigheder;
35. understreger, at SMV'er udgr 99 % af det samlede antal virksomheder og tegner sig for 80 % af alle jobs i Unionen;
36. udtrykker sin bekymring over det alt for lave loft (5 mio. EUR), der er fastsat af Kommissionen for sttte fra EFRU til kulturel og bredygtig turismeinfrastruktur i mindre omfang, og som desuden er defineret som samlede udgifter i stedet for sttteberettigede omkostninger, og fremhver de betydelige positive virkninger, som sdanne projekter kan have for den regionale udvikling i form af sociokonomiske konsekvenser, social inklusion og tiltrkningskraft;
37. er enig med Kommissionen i, at konomiske og sociale prioriteringer, navnlig hvad angr konomisk vkst p den ene side og social inklusion, uddannelse og bredygtig udvikling p den anden side, kan vre mere afbalanceret i visse medlemsstater og understttet af en meningsfuld dialog med partnere og interessenter; understreger, at en klar strategi for at forbedre medlemsstaternes institutionelle rammer hvad angr den administrative kapacitet og kvaliteten af retsplejen er en afgrende faktor for at opfylde disse prioriteringer;
38. understreger betydningen af ESF, med ungdomsgarantien og ungdomsbeskftigelsesinitiativet, der skal sttte s mange levedygtige jobskabelsesprojekter som muligt, f.eks. i form af forretningsinitiativer;
39. advarer om, at de alarmerende ungdomsarbejdslshedstal truer med at fre til tabet af en hel generation, isr i de mindre udviklede regioner og de regioner, der er hrdest ramt af krisen og arbejdslshed; insisterer p, at fremme af integrationen af de unge p arbejdsmarkedet fortsat skal vre en topprioritet, som ikke kan opfyldes uden et aktivt bidrag fra EU, og som en integreret anvendelse af ESF, EFRU, Samhrighedsfonden og ungdomsbeskftigelsesinitiativet kan yde et vigtigt bidrag til; mener, at der br vlges en mere resultatorienteret tilgang i denne forbindelse med henblik p at sikre den mest effektive udnyttelse af de tilgngelige ressourcer og derved stte skub i beskftigelsen og konkurrenceevnen, generere flere indtgter og gavne hele EUs konomi; fremhver i denne sammenhng ungdomsgarantiens afgrende rolle, nr det drejer sig om at hjlpe unge under 25 med at finde arbejde af god kvalitet eller at erhverve den uddannelse, de kvalifikationer og den erfaring, der er ndvendige for at finde beskftigelse; understreger, at der s hurtigt som muligt skal stilles alle de ressourcer, der er ndvendige for at gennemfre ungdomsgarantien og de andre foranstaltninger, der er omfattet af ungdomsbeskftigelsesinitiativet, til rdighed; mener, at der br anvendes klare og forstelige virkningsindikatorer, hvormed EU-midlers bidrag til vkst og beskftigelse kan vurderes korrekt;
40. fastholder, at der skal fortsat gres en indsats for at finde yderligere metoder til at skabe bedre resultater for s vidt angr ungdomsbeskftigelsen, da resultaterne trods vedtagelsen af ESF-forordningen og ungdomsbeskftigelsesinitiativet ikke har vret gode; ppeger, at EU har givet et politisk tilsagn om omgende at yde sttte til integration af unge p arbejdsmarkedet;
41. fremhver, at som flge af ndrede produktionsmnstre og en aldrende befolkning er den rolle, som ESF og investeringer i tilpasning af arbejdstagernes kvalifikationer spiller, blevet betydeligt strre; er fast overbevist om, at ESF i denne henseende br vre komplementr til medlemsstaternes nationale tilgange; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at sikre, at de til rdighed vrende ressourcer anvendes s effektivt og hensigtsmssigt som muligt med henblik p at sikre arbejdstagernes beskftigelsesegnethed, social inklusion og ligestilling; understreger samtidig, at de uddannelsesprogrammer, som finansieres af ESF, ogs br skrddersys til behovene hos virksomhedsledere og medarbejdere p ledelsesniveau for at sikre en bredygtig udvikling af virksomhederne isr SMV'erne som skaber strstedelen af jobmulighederne i Unionen;
42. opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at arbejde videre isr p at forsge at forbedre og udvikle platformen EURES som et effektivt middel til at lette arbejdstagernes mobilitet i Europa, isr den grnseoverskridende mobilitet, ved at forbedre arbejdstagernes kendskab til EU-arbejdsmarkedet, oplyse dem om stillingsopslag og hjlpe dem med formaliteterne; opfordrer medlemsstaterne til at udvikle og sttte EURES-netvrk, ikke mindst i anerkendelse af, at grnsegngere er de frste, der rammes af tilpasningsproblemer og vanskeligheder i forbindelse med at f erhvervskvalifikationer anerkendt; bemrker, at disse netvrk ved at bringe offentlige arbejdsformidlinger, arbejdsmarkedets parter, lokale og regionale myndigheder og private aktrer sammen fremmer og understtter grnseoverskridende mobilitet;
43. understreger, at det er ndvendigt at understtte skabelsen af kvalitetsjob ved hjlp af ny teknologi; er af den opfattelse, at Kommissionen br knytte mindskelsen af arbejdslsheden sammen med vrktjerne i den digitale dagsorden og Horisont 2020-programmet;
44. gr opmrksom p, at antallet af unge, som forlader skolen for tidligt, fortsat er meget hjt i Unionen, og at dette pvirker ungdomsarbejdslshedsraten; understreger, at det er ndvendigt at lse dette problem ved at modernisere uddannelsessystemerne og undervisningsplanerne, og at ESF kan anvendes til det forml;
45. ppeger, at uden et effektivt samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedets aktrer vil det vre umuligt at rette op p den hje arbejdslshed blandt unge akademikere i EU; understreger navnlig, at beskftigelsesfrekvensen blandt unge er get og de sociale forskelle indsnvret gennem undervisning i den viden og de frdigheder, der er behov for p arbejdsmarkedet;
46. understreger, at det er vigtigt at tage hensyn til knsaspektet i forbindelse med jobskabelse; opfordrer Kommissionen til at afstte tilstrkkelige midler til at bekmpe arbejdslsheden blandt kvinder; er af den opfattelse, at kvinder kan drage fordel af de teknologiske fremskridt, der muliggr mere fleksible arbejdstider, og opfordrer Kommissionen til at foretage investeringer p dette omrde;
47. bekrfter, at det er ndvendigt at etablere brnepasningsfaciliteter til sm brn for at ge kvindernes tilstedevrelse p arbejdsmarkedet, og opfordrer derfor Kommissionen til at sttte innovative projekter i denne retning; ppeger, at investering i offentlig infrastruktur ssom brnepasningsfaciliteter ger kvinders chance for aktivt at deltage i konomien og arbejdsmarkedet;
48. opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til med henblik p at opn ml vedrrende beskftigelse og social inklusion at tage hensyn til de behov, som kvinder, der vender tilbage fra barselsorlov, har, motivere deres arbejdsgivere til at rekruttere kvinder efter barselsorlov, fremme fleksible arbejdsordninger og fremme videreuddannelse (livslang lring), sledes at kvinder fr mulighed for gnidningslst at genoptage deres karriere;
Forvaltning af politikken
49. understreger, at samhrighedspolitikken skal gennemfres i en nd af velfungerende flerniveaustyring, kombineret med en effektiv struktur til at reagere p anmodninger fra borgere og virksomheder, og med gennemsigtige og innovative offentlige indkb, hvilket alt sammen er afgrende for at styrke politikkens virkning; understreger i denne forbindelse, at uanset betydningen af beslutninger, der trffes p EU-plan og i medlemsstaterne, har de lokale og regionale myndigheder ofte det primre administrative ansvar for offentlige investeringer, og at samhrighedspolitikken er et afgrende redskab, hvormed disse myndigheder kan spille en central rolle i EU; ppegerherved igen behovet for en bred gennemfrelse af partnerskabsprincippet som beskrevet i forordningen om flles bestemmelser og adfrdskodeksen for partnerskab;
50. anbefaler, at ressourcer og viden i forbindelse med samhrighedspolitikken anvendes til at styrke de offentlige myndigheders administrative kapacitet i vsentlig grad, navnlig p lokalt og regionalt niveau, bl.a. gennem get anvendelse af ny teknologi og indfrelse af mere strmlinede procedurer, sledes at deres evne til at tilbyde tjenester af hj kvalitet til offentligheden forbedres; opfordrer Kommissionen til at faststte former for administrativ bistand i vigtige sprgsml, ssom at opstille ml for initiativer, vurdere resultaterne ved hjlp af passende indikatorer og bestemme de nste skridt, der skal tages, for at hjlpe med at etablere en administrativ kultur baseret p overvgning og evaluering i hele EU; finder det vigtigt at sikre, at der ydes bistand til de lokale og regionale myndigheder om de innovative finansielle instrumenter, som er afgrende for at ge ressourcer og investeringer, og om offentlige indkb, som i stigende grad br tjene som den offentlige administrations vrktj til at anspore innovation og kreativitet;
51. beklager, at den sjette samhrighedsrapport ikke indeholder en tilbundsgende vurdering af de resultater, der er opnet med ordningen for faglig bistand JASPERS, som i perioden 2007-2013 gav medlemsstaterne den ndvendige tekniske ekspertise til udarbejdelse af store kvalitetsprojekter til samfinansiering med EU-midler; glder sig over lanceringen af JASPERS-netvrksplatformen for kapacitetsopbygningsaktiviteter i 2013 og oprettelsen af afdelingen netvrks- og kompetencecenter til levering af specialiseret ekspertise i projektforberedelse for programmeringsperioden 2014-2020 i 2014; glder sig over oprettelsen af et kompetencecenter for opbygning af administrativ kapacitet i forbindelse med ESIF, som br bidrage til at udbygge kapaciteten hos alle myndigheder i medlemsstaterne, der er involveret i forvaltningen og gennemfrelsen af ESIF;
52. glder sig over, at Kommissionen i stigende grad lgger vgt p forvaltningens rolle, og er enig i, at god forvaltning og offentlige tjenester af hj kvalitet herunder fravr af korruption er afgrende for et stabilt investeringsklima; krver et hjt ambitionsniveau, nr det drejer sig om at sikre, at udgifter under samhrighedspolitikken i mindre grad bliver genstand for svigagtig brug, og at foranstaltninger til bekmpelse af svig anvendes strengt;
53. er overbevist om, at adfrdskodeksen for partnerskab vil styrke deltagelsen i regionerne i alle faser, i bde form og indhold, og at den skal gennemfres fuldt ud, da den har en fundamental rolle at spille i at ge samhrighedspolitikkens effekt og konsolidere dens virkning p stedet; lyknsker de medlemsstater og regioner, der har formet at inddrage deres partnere i udarbejdelsen af partnerskabsaftalerne og de operationelle programmer i overensstemmelse med adfrdskodeksen for partnerskab; er imidlertid alvorligt bekymret over de talrige tilflde af utilstrkkelig anvendelse af partnerskabsprincippet og opfordrer Kommissionen til ikke at godkende programmer, hvor inddragelsen af partnerne ikke har vret tilstrkkelig; understreger vigtigheden af at formidle eksempler p god praksis for tilrettelggelsen af partnerskaber, som nrmere beskrevet i adfrdskodeksen; anmoder endvidere Kommissionen om regelmssigt at forelgge Europa-Parlamentet en rapport med en vurdering af status for gennemfrelsen af partnerskabsprincippet;
Det territoriale aspekt
54. bemrker med bekymring den relative mangel p henvisninger til den territoriale tilgang, og navnlig til grnseoverskridende samarbejde, i den sjette samhrighedsrapport, selv om det er et vigtigt redskab til at styrke den konomiske, sociale og territoriale samhrighed; ppeger, at inddragelse af alle grnseoverskridende og overregionale aspekter ville have haft en berigende effekt, for s vidt angr f.eks. infrastruktur, arbejdsmarkeder og mobilitet, milj (herunder en flles beredskabsplan), vandforbrug og -bortskaffelse, affaldshndtering, sundhedspleje, forskning og udvikling, turisme, offentlige tjenesteydelser og styreformer, da alle disse omrder omfatter bemrkelsesvrdige grnseoverskridende elementer og potentiale; er af den opfattelse, at europiske grnseregioners og grnseoverskridende regioners evner til at hndtere krisen ved at blive mere intelligente, mere inklusive og mere bredygtige i programmeringsperioden 2014-2020 vil blive forbedret betydeligt;
55. understreger, at den integrerede og territoriale tilgang er vigtig, srlig nr det drejer sig om milj- og energisprgsml;
56. bifalder indfrelsen af nye redskaber til at integrere koordineringen af de berrte parter og EU-politikkerne og fokusere investeringerne p de reelle behov p stedet, ssom integrerede territoriale investeringer og lokale udviklingsinstrumenter, som styres af lokalsamfundet, for at opn en afbalanceret territorial udvikling; peger p betydningen af at vedtage redskaber til vurdering af politikkernes territoriale virkninger, hvis hovedforml er at overveje EU-politikkernes territoriale virkninger for de lokale og regionale myndigheder og at lgge strre vgt p denne virkning i lovgivningsprocessen, samtidig med at det noterer sig de eksisterende udfordringer for gennemfrelsen af integrerede territoriale strategier, i betragtning af de tilbagevrende lovgivningsmssige forskelle p tvrs af EU-fondene og den strkt varierende indflydelse hos de regionale og lokale samfund blandt medlemsstaterne og forvaltningsmyndighederne; opfordrer til en overordnet integreret EU-investeringsstrategi og en styrkelse af EUs territoriale dagsorden 2020, som blev vedtaget under det ungarske formandskab i 2011 og efter planen skulle evalueres af formandskaberne i 2015, og som indeholder en EU-dagsorden for byerne; er af den opfattelse, at der isr br lgges vgt p at styrke sm og mellemstore byomrders rolle;
57. bemrker med bekymring den manglende henvisning til, hvordan der er taget hensyn til principperne og prioriteterne i EUs territoriale dagsorden 2020 ved gennemfrelsen af programmerne under samhrighedspolitikken 2007-2013; opfordrer til, at der gennemfres passende evalueringsmekanismer i lbet af perioden 2014-2020, sledes at der kan foretages en vurdering af samhrighedspolitikkens territoriale dimension;
58. bifalder ikke desto mindre, at bymssige sprgsml er fremhvet i rapporten, i betragtning af byernes betydning i den globaliserede konomi og deres potentielle effekt med hensyn til bredygtighed; noterer sig europiske regioners og byers engagement i at gennemfre overgangen til grnnere vkst, sledes som det kommer til udtryk ved borgmesteraftalen; mener, at de store forskelle i udviklingen mellem land- og byomrder ogs br behandles p behrig vis, p linje med problemerne i storbyomrder, der viser modstandsdygtighed, men stadig er srbare;
59. beklager, at den sjette samhrighedsrapport ikke henviser til polycentrisk territorial udvikling som et centralt element for opnelse af territorial samhrighed og territorial konkurrenceevne i overensstemmelse med EUs territoriale dagsorden 2020 og ESPON's rapport fra 2013 "Making Europe Open and Polycentric"; fremhver sm og mellemstore byers rolle og betydningen af at ge bycentrenes funktionelle forbindelser med de omkringliggende omrder for at opn en afbalanceret territorial udvikling;
60. opfordrer til strre respekt for artikel 174 i TEUF om territorial samhrighed, isr i landdistrikterne, med srlig vgt p den vigtige forbindelse mellem samhrighedspolitikken og udvikling af landdistrikter, navnlig med hensyn til omrder i en industriel overgangsproces og omrder, der lider af alvorlige permanente naturbetingede eller demografiske ulemper, ssom fjernomrder, de nordligste tyndt befolkede omrder samt er, grnseomrder og bjergomrder; anbefaler, at der ogs tages hensyn til andre demografiske udfordringer, som har en stor indvirkning p regioner, ssom affolkning, en aldrende befolkning og strkt spredte befolkninger; anmoder Kommissionen om at vre srlig opmrksom p de geografisk og demografisk drligst stillede omrder, nr samhrighedspolitikken gennemfres;
61. er af den opfattelse, at sjette samhrighedsrapport ikke er tilstrkkelig opmrksom p europisk territorialt samarbejde, med tanke p at det har vret et fuldgyldigt ml for samhrighedspolitikken siden programperioden 2007-2013; minder om potentialet i den europiske gruppe for territorialt samarbejde (EGTS), ikke kun som et instrument til forvaltning af grnseoverskridende styring, men ogs som et middel til at bidrage til en fuldstndig integreret territorial udvikling;
62. opfordrer til tttere samordning af samhrighedspolitikken, frtiltrdelsesinstrumentet og EU's naboskabspolitik samt til bedre vurdering og formidling af resultaterne af projekterne;
Samhrighedspolitikken i det langsigtede perspektiv
63. minder p baggrund af ovenstende om, at det er ndvendigt at tilfre debatten om EU's samhrighedspolitik en ny dynamik; erklrer, at Europa-Parlamentets valgr 2019 vil vre afgrende, da det til den tid nyvalgte Parlament og den nye Kommission vil skulle beskftige sig med afslutningen af Europa 2020-strategien og sikre den fremtidige samhrighedspolitik efter 2020 med et passende budget samt forberede nye regler for samhrighedspolitikken; bemrker, at debatten om samhrighedspolitikken skal tage hensyn til det alvorlige tidspres og forsinkelserne i begyndelsen af den nuvrende programmeringsperiode;
64. understreger den afgrende betydning af administrativ kapacitet; opfordrer de politiske beslutningstagere p alle forvaltningsniveauer til at favorisere mlrettet teknisk bistand til gennemfrelsen af samhrighedspolitikken i almindelighed og navnlig til den udvidede anvendelse af finansielle instrumenter i kombination med ESIF;
65. mener, at foranstaltningerne under samhrighedspolitikken har en afgrende rolle at spille med hensyn til at reducere interne konkurrenceforskelle og strukturelle ubalancer i de regioner, der har mest brug for det; tilskynder Kommissionen til at overveje forfinansiering for at gre det nemmere for de berrte medlemsstater at udnytte disse midler til fulde i perioden 2014-2020, samtidig med at det altid sikres, at princippet om budgetmssig ansvarlighed respekteres;
66. opfordrer medlemsstaterne til at afholde regelmssige politiske debatter p hjt niveau i de nationale parlamenter om effektiviteten og den rettidige gennemfrelse af ESIF og om samhrighedspolitikkens bidrag til opfyldelsen af de makrokonomiske mlstninger;
67. opfordrer til regelmssige mder i Rdet, der skal afholdes med ministrene for samhrighedspolitikken, for at imdekomme behovet for at overvge, og reagere p, de konstante udfordringer, som den konomiske, sociale og territoriale samhrighed i EU str over for;
68. plgger sin formand at sende denne beslutning til Rdet og Kommissionen.
BEGRUNDELSE
Baggrund
I henhold til traktaten om Den Europiske Unions funktionsmde skal Europa-Kommissionen hvert 3. r prsentere en samhrighedsrapport "om fremskridtene i forbindelse med virkeliggrelsen af den k o n o m i s k e , s o c i a l e o g t e r r i t o r i a l e s a m h r i g h e d . . . . O f f e n t l i g g r e l s e n a f d e t s j e t t e s a m h r i g h e d s r a p p o r t b l e v f o r s i n k e t p g r u n d a f v e d t a g e l s e n a f d e n n y e l o v g i v n i n g s m s s i g e r a m m e f o r s a m h r i g h e d s p o l i t i k k e n 2 0 1 4 - 2 0 2 0 ; d e n s t r a d i t i o n e l l e s t r u k t u r e r n d r e t og afspejler nu Europa 2020-strategien.
Resultater og udfordringer for samhrighedspolitikken i forbindelse med den konomiske og finansielle krise
Nr man ser tilbage, viser sjette samhrighedsrapport, at samhrighedspolitikken i lbet af programmeringsperioden 2007-2013 har dmpet virkningerne af den kraftige nedgang i de offentlige investeringer, der er helt oppe p 60% i nogle medlemsstater med et EU-gennemsnit p 20%. Samhrighedsinvesteringer har givet regionerne stabilitet ved at sikre strmmen af midler, da de nationale offentlige og private investeringer faldt eller endda ophrte. Imidlertid er de regionale forskelle for nylig blevet strre, og de beskftigelsesmssige gevinster, der var opnet siden 2000, svel som konkurrenceevnen gik tabt i flere medlemsstater, isr i de sydlige medlemsstater.
Nr man ser frem, peger rapporten p de centrale ml for samhrighedsinvesteringerne i 2014-2020: energieffektivitet, beskftigelse og SMV'er omrder, hvor potentialet for at skabe varige job faktisk er lovende. Det er vigtigt for ordfreren at understrege, at samhrighedspolitikkens og dens instrumenters oprindelige rolle, som defineret i traktaten, i sagens natur gr det til den vigtigste investeringspolitik at fremme en intelligent, bredygtig og inklusiv vkst i hele EU. Samhrighedspolitikken kan sledes ikke blot betragtes som et instrument for andre sektorstrategier. Tvrtimod giver dens langsigtede integrerede tilgang p flere myndighedsniveauer vsentlig mervrdi til gennemfrelse og ejerskab af EU-foranstaltninger, som en rent sektorbestemt politik ikke kan levere.
P denne baggrund glder ordfreren sig over den nye EU-investeringsplan for Europa, der kan supplere struktur- og samhrighedsfondenes investeringer. Erfaringerne fra samhrighedspolitikkens flles initiativer med finansielle instrumenter, ssom Jeremie, kunne vre nyttige, da den gede brug af finansielle instrumenter er kernen i denne nye investeringsplan. Imidlertid skal det samtidig klart fremg, at hverken budgettet eller den langsigtede strategiske programmering af samhrighedspolitikken p nogen mde m blive negativt pvirket af dette nye investeringsinitiativ, da dette ville bringe ikke kun udviklingen i regionerne i fare, men ogs effektiviteten af de 350 mia. EUR, der er afsat til samhrighedspolitikkens investeringer til regional udvikling i 2014-2020. Faktisk skal det tages i betragtning, at de regioner, der har strst behov for investeringsstimuli, ofte er dem med lavere administrations- og absorptionskapacitet, som ikke vil vre kvalificeret til den nye investeringsplan.
Effektiv og resultatorienteret samhrighedspolitik
De nye foranstaltninger til at gre samhrighedspolitikken mere effektiv og resultatorienteret omfatter tematisk koncentration, isr p innovation, digitale og kulstoffattige konomier, uddannelse og sttte til SMV'er. Ordfreren krver en vis fleksibilitet for regionerne, afhngig af de lokale og regionale forhold, isr med tanke p den alvorlige krise. En kontinuerlig indsats for at forenkle procedurerne og begrnse bureaukratiet er ndvendige for at ge tilgngelighed og absorption af midlerne og for at holde fejlprocenten der ofte skyldes komplekse regler om offentlige indkb og statssttte snarere end samhrighedsreglerne p det lavest mulige niveau.
Tilknytningen til det europiske semester og de landespecifikke henstillinger kan ogs bidrage til at gre samhrighedsinvesteringer mere effektive. Europa-Parlamentets afgrende rolle i at granske hele proceduren, som kunne udlse en suspension af ESIF's forpligtelser eller betalinger, br fremhves i denne sammenhng. Ordfreren krver, at artikel 23, stk. 15, i forordningen om de generelle bestemmelser, som indeholder bestemmelser om gennemsigtighed og rettidig underretning af Parlamentet, Kommissionen og Rdet, overholdes fuldt ud.
Beskftigelse, SMV'er, ungdom og uddannelse
Iflge artikel 3 i traktaten om Den Europiske Union er fuld beskftigelse og sociale fremskridt blandt EU's ml, og EU 2020-strategien fastlgger som ml, at 75% af de 20-64-rige er i beskftigelse senest i 2020. Med udbruddet af krisen synes dette ml dog at vre svrere at opn, idet arbejdslsheden i EU har vret over 9,5% siden begyndelsen af 2010 og er over 15% i mange medlemsstater, selv i 2014.
Situationen for de unge er srligt bekymrende for beskftigelsen i andet kvartal af 2014 var ungdomsarbejdslsheden i EU p 21,7%, mere end dobbelt s hj som arbejdslshedsprocenten for voksne (9,0%), hvilket betyder, at over fem millioner mennesker under 25 var arbejdslse i EU-28-omrdet i denne periode. Antallet af unge europere (mellem 15 og 24), som hverken er i beskftigelse eller under uddannelse (NEET) er ogs uacceptabelt hjt.
Den sttte, som samhrighedspolitikken yder til sm og mellemstore virksomheder er ogs meget vigtig, da SMV'er fungerer som rygraden i EU's vkst og beskftigelse, idet de str for 85% af nettovksten i beskftigelsen i perioden 2002-2010. Med henblik p at alt dette, vil synergien mellem strukturfondene og programmet for virksomheders konkurrenceevne og SMV'er (COSME) og Horisont 2020-rammeprogrammet blive forhjet i perioden 2014-2020 gennem strategier for intelligent specialisering p regionalt plan.
Gennemfrelses- og betalingsproblemer
Ordfreren minder om, at i henhold til forordningen om de generelle bestemmelser skulle partnerskabsaftalerne senest vre vedtaget inden udgangen af august 2014, og de operationelle programmer inden udgangen af januar 2015. Der er imidlertid en klar forsinkelse i programmeringsprocessen, da kun lige over 100 operationelle programmer var vedtaget ved udgangen af 2014. Der forventes to scenarier for vedtagelsen af programmerne, som begge indebrer yderligere forsinkelser med hensyn til opstarten af gennemfrelsen, navnlig: i) en procedure for fremfrsel af de programmer, som anses for "at vre klar til vedtagelse" inden den 31. december 2014, og ii) ombudgettering af de midler, der ikke blev anvendt i 2014, til de europiske struktur- og investeringsfonde (ESIF), hvilket indebrer en teknisk revision af den flerrige finansielle ramme (FFR) for de programmer, som anses for "ikke at vre klar til vedtagelse" inden udgangen af 2014.
Iflge den tidsplan, som Kommissionen har forelagt, kan de operationelle programmer i henhold til proceduren for fremfrsel vedtages mellem 15. februar og 31. marts 2015 og i henhold til proceduren for ombudgettering efter 1. maj 2015. Parlamentet gav udtryk for alvorlig bekymring over den betydelige forsinkelse i gennemfrelsen af samhrighedspolitikken for perioden 2014-2020 og understreger, at disse forsinkelser udfordrer nationale, regionale og lokale myndigheders kapacitet til at planlgge effektivt og gennemfre ESIF for perioden 2014-2020. Ordfreren deler denne bekymring. Han anmoder derfor Kommissionen om at forelgge Parlamentet foranstaltninger med henblik p at fremme gennemfrelsen snarest muligt af de operationelle programmer, sammen med den tidsplan, den agter at flge.
Ud over forsinkelsen i gennemfrelsen for programperioden 2014-2020 str samhrighedspolitikken over for et efterslb i betalingerne p ca. 25 mia. EUR for programmeringsperioden 2007-2013. Kommissionen opfordres derfor ogs til at gre rede for betydningen af denne forsinkelse i betalingerne p starten af de nye operationelle programmer og til at fremkomme med lsninger for at begrnse skaderne s meget som muligt.
Samhrighedspolitikken forventes at bidrage til at skabe bredygtig vkst og beskftigelse, men det tilbagevendende problem med betalingsefterslb, som frer til forsinkede betalinger, hvilket forhindrer gennemfrelsen af programmerne og lgger en byrde p stttemodtagernes og medlemsstaternes budget, er ikke acceptabelt. Budgetdisciplin betyder ikke at spilde offentlige midler, men det betyder ogs at betale regninger til tiden. Ordfreren mener derfor, at denne del af problemet er den mest udfordrende og mest presserende.
Forvaltningssprgsml
Ressourcer og viden i forbindelse med samhrighedspolitikken br anvendes til at styrke de offentlige myndigheders administrative kapacitet i vsentlig grad, navnlig p lokalt og regionalt niveau, sledes at deres evne til at tilbyde tjenester af hj kvalitet til offentligheden forbedres, bl.a. gennem get anvendelse af ny teknologi og indfrelse af mere strmlinede procedurer. Det er vigtigt at sikre bistand til de lokale og regionale myndigheder om de innovative finansielle instrumenter, som er afgrende for at ge ressourcer og investeringer, og om offentlige indkb, som i stigende grad br tjene som den offentlige administrations vrktj til at anspore innovation og kreativitet.
Ordfreren understreger, at adfrdskodeksen for partnerskab vil styrke deltagelsen i programmerne i regionerne, i bde form og indhold, og har en fundamental rolle at spille i at ge samhrighedspolitikkens effekt og konsolidere dens virkning.
Det territoriale aspekt
Den sjette samhrighedsrapport benytter ikke lejligheden til at forklare de problemer og muligheder, der er, isr for grnseoverskridende samarbejde, da de kun beskrives kort; resultaterne heraf prsenteres slet ikke. Endvidere mangler de kvalitative aspekter helt med f undtagelser selv om teksten giver muligheder nok for at tage dem i betragtning (se specifikke kasser om enkelte emner/omrder ssom byer samt hav- og fjernomrder). Endvidere, fra en tematisk og kvalitativ synsvinkel, ville inddragelse af grnseoverskridende aspekter have haft en berigende effekt p indholdet af flere kapitler, som for eksempel infrastruktur, arbejdsmarked og mobilitet, milj, vandforbrug og -bortskaffelse, affaldshndtering, sundhedspleje, forskning og udvikling, turisme, offentlige tjenesteydelser og styreformer. Alle disse omrder omfatter bemrkelsesvrdige grnseoverskridende elementer og potentiale. Ordfreren er af den opfattelse, at det europiske territoriale samarbejde (ETC) kan yde et vigtigt bidrag til europisk integration.
Sidst men ikke mindst hnger disse overvejelser sammen med sprgsmlene vedrrende ETC og instrumentet for den europiske gruppe for territorialt samarbejde (EGTS). ETC's komponent for grnseoverskridende samarbejde pvirker isr samhrigheden i grnseoverskridende regioner. Ordfreren foreslr derfor, at samhrighedsrapporten fremover indeholder en evaluering af samhrigheden i grnseoverskridende regioner i Europa omfattende en analyse af de vsentligste problemer og en vurdering af de operationelle programmers flgevirkninger for det grnseoverskridende samarbejde. Der br i hjere grad lgges vgt p dette instrument, som fremmer samarbejde og erfaringsudveksling mellem forvaltningerne i de forskellige medlemsstater, og hvis sigte er et forvaltningssystem, som i stigende grad bygger p flles vrdier og fremgangsmder. I denne forbindelse br ogs samhrighedspolitikkens eksterne dimension tages i betragtning.
Samhrighedspolitikken i det langsigtede perspektiv
Ordfreren vil gerne lgge srlig vgt p samhrighedspolitikkens fremtid efter 2020. Med tanke p at gennemfrelsen af samhrighedspolitikken 2014-2020 kun lige er pbegyndt, og politikken allerede oplever problemer p grund af den sene vedtagelse af programmerne, er det ndvendigt at fokusere p den korrekte gennemfrelse af samhrighedspolitikken 2014-2020. Imidlertid m det ikke glemmes, at i 2019 skal mange vigtige sprgsml behandles p samme tid det til den tid nyvalgte Parlament og den nye Kommission vil skulle beskftige sig med afslutningen af Europa 2020-strategien og en kommende ny FFR samt forberede nye regler for samhrighedspolitikken efter 2020, for blot at nvne nogle f. I betragtning af det alvorlige tidspres opfordrer ordfreren til allerede nu at tnke over samhrighedspolitikken efter 2020 med henblik p at stte samfund og borgere i centrum for samhrighedspolitikken efter 2020 og realisere deres flles velfrd, baseret p velfrd for den enkelte.
{16/04/2015}16.4.2015
UDTALELSE fra Budgetudvalget
til Regionaludviklingsudvalget
om investering i job og vkst: fremme af konomisk, social og territorial samhrighed i Unionen
(2014/2245(INI))
Ordfrer for udtalelse: Jean-Paul Denanot
FORSLAG
Budgetudvalget opfordrer Regionaludviklingsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage flgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
1. bifalder den omstndighed, at det i de senere r har vist sig, at samhrighedspolitikken har kunnet afbde den konomiske og finansielle krises negative indvirkning p omfanget af offentlige investeringer i medlemsstaterne, ved bl.a. at mindske kravene til den nationale medfinansiering og omdirigere en vsentlig del af midlerne i samhrighedsfonden til foranstaltninger med direkte og umiddelbar virkning p vkst og jobskabelse; understreger det positive bidrag, som andre politikker og instrumenter, der ikke henhrer under samhrighedspolitikken, har ydet til virkeliggrelsen af mlstningerne i Europa 2020-strategien; er overbevist om, at disse gavnlige virkninger, som flge af den sdvanlige forsinkelse mellem handling og virkning samt den omstndighed, at midler fra perioden 2007-2013 stadig m anvendes indtil udgangen af 2016, vil fortstte med at vokse i de kommende r;
2. fremhver betydningen af den investeringsplan, som Kommissionen har forelagt, da det er frste skridt i retning af at rette op p den utilstrkkelige mngde af offentlige og private investeringer i Unionen, hvilket udgr en alvorlig risiko for virkeliggrelsen af mlene fastsat for Europa 2020-strategien; understreger, at faldet i investeringer som flge af den konomiske krise har vret srlig voldsomt i de mindst velstillede regioner; minder imidlertid om, at Junckerplanen kun bibringer 315 mia. EUR over tre r i potentielle investeringer, mens Den Europiske Union, iflge Kommissionen, har et investeringsunderskud p mindst 300 mia. EUR rligt; insisterer derfor p behovet for i EU-budgettet og i medlemsstaternes budgetter igen at give yderligere spillerum for investeringer; understreger, at projekter garanteret af Den Europiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) br bidrage til at n EU's politiske ml og overholde samhrighedspolitikkens forml, som defineret i artikel 174 i TEUF, additionalitetsprincippet samt princippet om konomisk bredygtighed og om forsvarlig konomisk forvaltning; minder i den forbindelse om, at medlemsstaternes finansielle bidrag i form af engangsforanstaltninger til EFSI til at sttte srlige investeringsplatforme og til nationale erhvervsfremmende banker, og som modtager dkning under EU-garantien, er omfattet af samtlige gldende regler i stabilitets- og vkstpakken.
3. ppeger, at lokale og regionale myndigheder p trods af krisen og det forhold, at lokale finanser blev sat under stort pres, fortsat har imdekommet borgernes krav om mere tilgngelige offentlige tjenesteydelser af hjere kvalitet;
4. understreger betydningen af genindustrialiseringen af Europa for at sikre, at industriproduktionen kan udgre en andel p mindst 20 % af EU-medlemsstaternes BNP i 2020; minder derfor om, at det er meget vigtigt proaktivt at sttte og styrke konkurrenceprincippet, bredygtighedsprincippet og princippet om reguleringsmssig plidelighed med henblik p at fremme beskftigelse og vkst i Europa;
5. minder om, at sprgsmlet om det vedvarende betalingsefterslb vedrrer samhrighedspolitikken mere end noget andet EU-politikomrde med 24,8 mia. EUR i ubetalte regninger ved udgangen af 2014 for Den Europiske Socialfonds (ESF's), Den Europiske Fond for Regionaludviklings (EFRU's) og Samhrighedsfondens programmer, hvilket er en stigning p 5,6% i forhold til 2013; tilskynder Kommissionen til at udnytte alle til rdighed vrende midler til at dkke disse udestende regninger; understreger, at denne situation frst og fremmest rammer de mindste og mest srbare modtagere af midler fra Samhrighedsfonden, som f.eks. smv'er, ngo'er og foreninger, eftersom deres mulighed for at forfinansiere udgifter er begrnset;
6. glder sig over, at Rdet, Kommissionen og Parlamentet er net til enighed om at reducere antallet af ubetalte regninger, navnlig under samhrighedspolitikken, ved rets udgang til et holdbart niveau i lbet af den aktuelle flerrige finansielle ramme (FFR), som fastsat i den flleserklring, der ledsagede budgetaftalen for 2015, og noterer sig Kommissionens elementer af en betalingsplan for at bringe EU's budget til p et holdbart leje, som det modtog den 23. marts 2015; minder Kommissionen om dets tilsagn om snarest muligt, og under alle omstndigheder inden forelggelsen af budgetforslaget for 2016, at fremstte sit forslag til en betalingsplan; minder endvidere alle institutionerne om deres forpligtelser til at blive enige om og gennemfre en sdan plan fra 2015 og til midtvejsrevisionen af den nuvrende FFR;
7. er bekymret over de store forsinkelser i begyndelse af 2015 i programmeringsprocessen for perioden 2014-2020 p dette omrde; understreger, at den foreslede revision af lofterne i FFR, der overfrer 11,2 mia. EUR i forpligtelser for subtotal udgiftsomrde 1b i medfr af artikel 19, stk. 2, i FFR-forordningen og fremfrslen p 8,5 mia. EUR i forpligtelser i medfr af artikel 13, stk.2, litra a), i FFR-forordningen fra 2014 til 2015 forhindrer, at disse bevillinger til udgiftsomrde 1b bortfalder, men den lser ikke det underliggende problem med forsinkelserne i programmeringen og ndrer ikke det faktum, at kronisk forsinket gennemfrelse og systematisk forsinket betaling kan udgre betydelige udfordringer for de endelige stttemodtagere;
8. glder sig over, at der i samhrighedspolitikken i get omfang anvendes finansielle instrumenter som f.eks. ln og garantier til sttte for og mobilisering af investeringer, skabelse af nye jobs for at fremme bredygtig vkst p EU-niveau og forgelse af effektiviteten af offentlig finansiering; opfordrer medlemsstaterne og de regionale myndigheder til fuldt ud at gre brug af disse supplerende finansieringsmuligheder, herunder muligheden for at anvende garantier under det nye smv-initiativ til dkning af projekter med hjere risici; understreger behovet for at sikre gennemsigtighed, ansvarlighed og kontrol af sdanne finansielle instrumenter;
9. noterer sig, at midlerne i stigende omfang er tematisk koncentreret om et begrnset antal prioriteter, der rummer potentiale for at skabe vkst og beskftigelse, imdeg klimaforandringer og energiafhngigheden samt mindske fattigdom og social udstdelse, og at der er et get fokus p resultater og mlbarhed i programmerne for 2014-2020, hvilket br bidrage til yderligere at ge effektiviteten af samhrighedspolitikken; understreger ikke desto mindre behovet for en fleksibel anvendelse af dette princip samtidig med, at territoriale, konomiske og sociale srtrk respekteres med henblik p at mindske forskellene i udviklingen i de forskellige regioner i Unionen;
10. er enige med Kommissionen i, at konomiske og sociale prioriteringer, navnlig med fokus p konomisk vkst p den ene side og social inklusion, uddannelse og bredygtig udvikling p den anden side, kan vre mere afbalanceret i visse medlemsstater og understttet af en meningsfuld dialog med parter og interessenter; understreger, at en klar strategi for at forbedre medlemsstaterne institutionelle rammer, hvad angr administrative kapacitet og kvaliteten af retsplejen, er en afgrende faktor for at opfylde disse prioriteringer;
11. bifalder ungdomsbeskftigelsesinitiativet (YEI), der har til forml at sikre remrkede midler, der skal hjlpe med at gennemfre ungdomsgarantien, og opfordrer medlemsstaterne til at vre mere opmrksomme p gennemfrelsen af projekter, der tager sigte p at nedbringe arbejdslsheden i denne aldersgruppe i regioner med srlig hj ungdomsarbejdslshed; opfordrer Kommissionen til at respektere sin forpligtelse til lbende overvgning og til at forelgge rlige rapporter og evalueringer, der vurderer effektiviteten og virkningen af sttte fra ESF og den specifikke tildeling til ungdomsbeskftigelsesinitiativet (YEI), herunder til gennemfrelsen af ungdomsgarantien (artikel 19 i ESF-forordningen og dets bilag II samt artikel 47-59 i forordningen om flles bestemmelser);
12. anmoder Kommissionen, for s vidt angr foranstaltninger, der knytter de europiske struktur- og investeringsfondes (ESI-fondenes) effektivitet til forsvarlig konomisk styring, om at tage hensyn til de forskellige grundlggende forhold i hver medlemsstat og de forskellige grader af indsats, der er pkrvet for at opfylde forhndsbetingelserne, og til at vre srlig opmrksom p hverken at stille disse regioner drligere eller at straffe visse lokale eller regionale myndigheder for srlige udfordringer p nationalt niveau;
13. giver igen udtryk for sin faste overbevisning om, at en gennemgribende reel midtvejsrevison af Rdets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 om fastlggelse af den flerrige finansielle (FFR), der skal forelgges af Kommissionen senest ved udgangen af 2016, vil vre den ideelle anledning til at gennemg FFR-forordningen for at sikre, at den njagtigt afspejler Unionens prioriteringer, og at den navnlig tackler budgetkonsekvenserne af forsinkelser i gennemfrelsen af strukturfondene, problemet med ungdomsarbejdslsheden i EU, finansieringen af EFSI og nye forslag om Unionens egne indtgter og tackler de mest presserende behov i medlemsstaterne og regionerne i de resterende r af FFR'en samt det vedvarende problem med utilstrkkelige betalingsbevillinger ved slutningen af FFR og den mulige indvirkning, som den forsinkede gennemfrelse af operationelle programmer kunne f p samhrighedspolitikken.
14. bifalder Kommissionens anstrengelser for at sikre god forvaltning, og understreger, at der br bibeholdes et hjt ambitionsniveau med henblik p at sikre, at udgifter under samhrighedspolitikken i mindre grad bliver genstand for svigagtig brug, og at foranstaltninger til bekmpelse af svig anvendes strengt;
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
Dato for vedtagelse16.4.2015Resultat af den endelige afstemning+:
:
0:23
4
5Til stede ved den endelige afstemning - medlemmerJean Arthuis, Reimer Bge, Lefteris Christoforou, Jean-Paul Denanot, Grard Deprez, Jos Manuel Fernandes, Eid e r G a r d i a z a b a l R u b i a l , I n g e b o r g G r l e , I r i s H o f f m a n n , M o n i k a H o h l m e i e r , Z b i g n i e w K u zm i u k , V l a d i m r M a Hk a , E r n e s t M a r a g a l l , S o p h i e M o n t e l , S i e g f r i e d M u r e a n , Y o u n o u s O m a r j e e , P i n a P i c i e r n o , P a u l R b i g , P a t r i c i j a `u l i n , E l e f t h e r i o s S y n a d i n o s , I n d r e k T a r a n d , Isabelle Thomas, Inese Vaidere, Marco Valli, Daniele Viotti, Marco ZanniTil stede ved den endelige afstemning stedfortrdereBernd Klmel, Andrey Novakov, Ivan tefanec, Nils Torvalds, Derek Vaughan, Tom Zdechovsk
{20/04/2015}20.4.2015
UDTALELSE fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender
til Regionaludviklingsudvalget
om investering i job og vkst: fremme af konomisk, social og territorial samhrighed i U n i o n e n <