Procedure : 2014/2245(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0173/2015

Indgivne tekster :

A8-0173/2015

Forhandlinger :

PV 08/09/2015 - 11
CRE 08/09/2015 - 11

Afstemninger :

PV 09/09/2015 - 8.12
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2015)0308

BETÆNKNING     
PDF 453kWORD 232k
27.5.2015
PE 546.892v02-00 A8-0173/2015

om Investering i job og vækst: fremme af økonomisk, social og territorial samhørighed i Unionen

(2014/2245(INI))

Regionaludviklingsudvalget

Ordfører: Tamás Deutsch

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om Investering i job og vækst: fremme af økonomisk, social og territorial samhørighed i Unionen

(2014/2245(INI))

Europa-Parlamentet,

–       der henviser til Kommissionens sjette rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed med titlen ”Investering i job og vækst: fremme af udvikling og god forvaltning i EU's regioner og byer” af 23. juli 2014 (”den sjette samhørighedsrapport”),

–       under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 4, 162, 174-178 og 349,

–       der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 ("forordningen om fælles bestemmelser")(1),

–       der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1301/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og om særlige bestemmelser vedrørende målet om investeringer i vækst og beskæftigelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1080/2006(2),

–       der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1304/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Socialfond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1081/2006(3),

–       der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1299/2013 af 17. december 2013 om særlige bestemmelser for støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til målet om europæisk territorialt samarbejde(4),

–       der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1302/2013 af 17. december 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 1082/2006 om oprettelse af en europæisk gruppe for territorialt samarbejde (EGTS), for så vidt angår klarhed, forenkling og forbedring af oprettelsen af sådanne grupper og af deres funktion(5),

–       der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1300/2013 af 17. december 2013 om Samhørighedsfonden og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1084/2006(6),

–       der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(7),

–       der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(8),

–       der henviser til "EU's territoriale dagsorden 2020 – Hen imod et inklusivt, intelligent og bæredygtigt Europa bestående af forskelligartede regioner", vedtaget på det uformelle ministermøde for ministre med ansvar for fysisk planlægning og territorial udvikling den 19. maj 2011 i Gödöllő, Ungarn,

–       der henviser til Kommissionens ottende statusrapport af 26. juni 2013 om den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed med titlen "Krisens regionale og bymæssige dimension",

–       der henviser til sin beslutning af 14. januar 2014 om "Intelligent specialisering: topkvalitet gennem netværksdannelse for en velgennemtænkt samhørighedspolitik”(9),

–       der henviser til sin beslutning af 14. januar 2014 om medlemsstaternes evne til at sikre en effektiv og rettidig start på den nye programperiode for samhørighedspolitikken(10),

–       der henviser til sin beslutning af 26. februar 2014 om Kommissionens syvende og ottende rapport om EU's samhørighedspolitik og strategirapport 2013 om gennemførelsen af programmerne for 2007-2013(11),

–       der henviser til sin beslutning af 26. februar 2014 om optimering af udviklingen af regionerne i den yderste periferis potentiale ved at skabe synergier mellem strukturfondene og Den Europæiske Unions øvrige programmer(12),

–       der henviser til sin beslutning af 27. november 2014 om forsinkelser i opstarten af samhørighedspolitikken 2014-2020(13),

–       der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. oktober 2011: "En ramme for næste generation af innovative finansielle instrumenter" (COM(2011)0662),

–       der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. november 2014: "En investeringsplan for Europa" (COM(2014)0903),

–       der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. januar 2015: "Optimal udnyttelse af fleksibiliteten inden for rammerne af de gældende regler under stabilitets- og vækstpagten" (COM(2015)0012),

–       der henviser til Revisionsrettens særberetning om "Finansielle instrumenter for SMV'er medfinansieret af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling" (særberetning nr. 2/2012),

–       der henviser til Rådets konklusioner om den sjette rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed: investering i job og vækst, der vedtoges af Rådet for Almindelige Anliggender (Samhørighed) den 19. november 2014,

–       der henviser til Regionsudvalgets udtalelse af 3. december 2014 om sjette rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed(14),

–       der henviser til udtalelse af 21. januar 2015 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om den sjette rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed: investering i job og vækst(15),

–       der henviser til Kommissionens meddelelse af 9. marts 2015 om EU's resultattavle for retsområdet (COM(2013)0116),

–       der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. januar 2015: ”Forslag til ændringsbudget nr. 2 til det almindelige budget for 2015” (COM(2015)0016),

–       der henviser til årsrapport 2013 om beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser – bekæmpelse af svig,

–       der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–       der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget og udtalelser fra Budgetudvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Kultur- og Uddannelsesudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0173/2015),

A.     der henviser til, at EU-samhørighedspolitikkens afgørende rolle i at mindske regionale forskelle, fremme økonomisk, social og territorial samhørighed mellem regionerne i medlemsstaterne og at understøtte jobskabelse er ubestridelig; der henviser til, at samhørighedspolitikken er den vigtigste investeringspolitik i realøkonomien på EU-plan og et etableret redskab til vækst og arbejdspladser i Europa med et budget på mere end 350 mia. EUR frem til 2020; der henviser til, at samhørighedspolitikken under den økonomiske krise har vist sig at være et vigtigt instrument til bevarelse af investeringer i de forskellige medlemsstater; der henviser til, at den i nogle medlemsstater udgør den primære kilde til offentlige investeringer; der henviser til, at den konkrete og synlige karakter af samhørighedspolitikkens resultater er blevet bekræftet af mange forskellige vurderingsmetoder;

B.     der henviser til, at de seneste tal for 2013 viser, at langtidsledigheden i Unionen lå på et historisk højt niveau på 5,1 % af arbejdsstyrken; der henviser til, at langtidsledighed har afgørende konsekvenser for det enkelte menneske gennem hele livet og kan blive til strukturel arbejdsløshed, især i randregioner;

C.     der henviser til, at der i den seneste tid er sket et fald på 15 % i de offentlige investeringer i Unionen målt i faste priser, og til, at mange regioner, især dem med demografiske udfordringer, ikke har været i stand til at bidrage tilstrækkeligt til målene i Europa 2020-strategien, især ikke det overordnede mål om, at 75 % skal være i beskæftigelse senest i 2020, målet om at få 20 mio. borgere ud af fattigdom og målet om at begrænse antallet af elever, der forlader skolen for tidligt;

D.     der henviser til, at det er berettiget, at målene for samhørighedspolitikken har udviklet sig over tid som respons på de nye udfordringer og trusler, EU står over for, og at selve politikken er blevet tættere knyttet til den overordnede politiske dagsorden i EU; der henviser til, at samhørighedspolitikkens oprindelige rolle – styrkelse af den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i alle EU-regioner, navnlig de mindre udviklede og de mindst begunstigede regioner – ikke desto mindre bør styrkes; der henviser til, at samhørighedspolitikken ikke blot bør betragtes som et redskab til at nå målene i Europa 2020-strategien og andre EU-udviklingsstrategier, men også som en investeringspolitik i områderne;

E.     der henviser til, at den økonomiske krise ifølge den sjette samhørighedsrapport har haft en negativ indvirkning på den langsigtede tendens til en indsnævring af de regionale forskelle, og at der trods visse positive tendenser i begyndelsen af den nye programmeringsperiode stadig i mange forskellige henseender er store forskelle mellem regionerne;

F.     der henviser til, at samhørighedspolitikkens ressourcer gennem tematisk koncentration målrettes mod et begrænset antal strategiske mål med potentiale for at fremme vækst, jobskabelse, social inklusion samt miljø- og klimabeskyttelse;

G.     der henviser til, at der ikke kan opnås høje vækstrater og regional økonomisk konvergens uden god forvaltning, da der er behov for en mere effektiv inddragelse af alle parter på nationalt, regionalt og lokalt plan i overensstemmelse med princippet om forvaltning på flere niveauer, herunder arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer;

H.     der henviser til, at partnerskabsaftaler og operationelle programmer er strategiske værktøjer til at styre investeringerne i medlemsstaterne og regionerne, som omhandlet i artikel 14, 16 og 29 i forordningen om de generelle bestemmelser, med en tidsplan for forelæggelse og vedtagelse, hvorefter partnerskabsaftalerne senest skulle have været vedtaget ved udgangen af august 2014, og de operationelle programmer inden udgangen af januar 2015;

I.      der henviser til, at det uformelle rådsmøde, der fandt sted i Gödöllő, Ungarn, i 2011, har bedt de efterfølgende formandskaber i 2015 og 2016 om at evaluere og overveje, om EU's territoriale dagsorden 2020 burde revideres, under hensyntagen til hvordan den fungerer i praksis, og derefter påtage sig at foretage en sådan revision;

J.      der henviser til, at medlemsstaterne i henhold til artikel 175 i TEUF skal føre deres økonomiske politik og samordne denne med henblik på at nå målene om en harmonisk udvikling af Unionen som helhed og styrkelse af den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed, og at den nye investeringsplan for Europa derfor også skal bidrage til disse mål;

Resultater og udfordringer for samhørighedspolitikken i forbindelse med den økonomiske og finansielle krise (programmeringsperioden 2007-2013)

1.      understreger, at samhørighedspolitikken er EU’s vigtigste instrument med henblik på at mindske de økonomiske, sociale og territoriale forskelle mellem de europæiske regioner, styrke deres konkurrenceevne, håndtere klimaændringer og energiafhængighed, samtidig med at den bidrager til opnåelsen af Europa 2020-strategiens mål; understreger, at samhørighedspolitikkens investeringer, selv om de har været vanskelige for nogle medlemsstater og regioner at medfinansiere, har afbødet de negative virkninger af den økonomiske og finansielle krise betydeligt og har givet regionerne stabilitet ved at sikre strømmen af midler, da de nationale og regionale offentlige og private investeringer faldt kraftigt; understreger, at finansieringen af samhørighedspolitikken svarede til 21 % af de offentlige investeringer i EU som helhed og til 57 % i samhørighedslandene samlet set;

2.      fremhæver, at samhørighedspolitikken har vist sin evne til at reagere hurtigt med fleksible foranstaltninger til at afbøde medlemsstaters og regioners investeringsmangel, f.eks. ved at reducere den nationale medfinansiering og give yderligere forskud, samt ved at omdirigere 13 % af den samlede finansiering (45 mia. EUR) for at støtte den økonomiske aktivitet og beskæftigelsen med direkte virkning; mener derfor, at det er meget vigtigt at gennemføre en omfattende grundig midtvejsrevision af målene og finansieringsniveauerne i overensstemmelse med udviklingen i den sociale og økonomiske situation i medlemsstaterne eller en af deres regioner;

3.      understreger, at traktaten om Den Europæiske Union medtager økonomisk, social og territorial samhørighed samt solidaritet mellem medlemsstaterne som et af Unionens mål (artikel 3 i TEU);

4.      glæder sig over den nylige reform af samhørighedspolitikken, der tager sigte på at tackle disse udfordringer på basis af en sammenhængende strategisk ramme for 2014-2020 med klare mål og incitamenter for alle operationelle programmer; opfordrer alle aktører, især de vigtigste involverede myndigheder, til at sikre, at den nye lovgivningsmæssige ramme for samhørighedspolitikken bliver gennemført effektivt, med stærkt fokus på opnåelse af bedre resultater; opfordrer alle involverede aktører til at etablere velfungerende flerniveaustyrings- og koordineringsmekanismer for at sikre sammenhæng mellem programmerne, støtte til Europa 2020-strategien og de landespecifikke henstillinger;

5.      understreger, at et stabilt finanspolitisk og økonomisk – samt et effektivt lovgivningsmæssigt, administrativt og institutionelt – miljø er afgørende for samhørighedspolitikkens effektivitet, men at dette ikke må undergrave opfyldelsen af dens målsætninger; minder i denne forbindelse om, at en suspension af betalinger, jf. artikel 23 forordningen om fælles bestemmelser, kan undergrave de nationale, regionale og lokale myndigheders muligheder for effektivt at planlægge og gennemføre de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESIF) for perioden 2014-2020; understreger, at politikken for at opfylde både samhørigheds- og Europa 2020-målsætningerne skal nøje tilpasses sektorpolitikkerne, ligesom der skal opnås synergier med andre EU-investeringsordninger; minder dog om, at alle økonomiske politikker i overensstemmelse med artikel 175 i TEUF skal sigte mod at nå målene om økonomisk, social og territorial samhørighed;

6.      understreger, at det er afgørende for en rettidig og vellykket gennemførelse af samhørighedspolitikken, at den administrative kapacitet med hensyn til programmering, gennemførelse og evaluering i medlemsstaterne øges;

7.      understreger, at selv om samhørighedspolitikken har afbødet krisens indvirkning, er de regionale uligheder fortsat store, og at samhørighedspolitikkens mål om at reducere de økonomiske, sociale og territoriale uligheder ved at yde særlig støtte til de mindre udviklede regioner endnu ikke er nået overalt;

8.      påpeger, at lokale og regionale myndigheder på trods af krisen og det forhold, at lokale finanser er blevet sat under stort pres, fortsat har imødekommet borgernes krav om mere tilgængelige offentlige tjenesteydelser af højere kvalitet;

9.      understreger betydningen af en genindustrialisering af Europa for at sikre, at industriproduktionen udgør en andel på mindst 20 % af EU-medlemsstaternes BNP i 2020; minder derfor om, at det er meget vigtigt proaktivt at støtte og styrke konkurrenceprincippet, bæredygtighedsprincippet og princippet om reguleringsmæssig pålidelighed med henblik på at fremme beskæftigelse og vækst i Europa;

Gennemførelses- og betalingsproblemer

10.    udtrykker sin alvorlige bekymring over de betydelige strukturelle forsinkelser i opstarten af samhørighedspolitikkens programmeringsperioder som følge af forsinkelse med vedtagelsen af de operationelle programmer, herunder gennem proceduren for fremførsel; bemærker, at denne forsinkelse kan øge presset på betalingerne, især i 2017 og 2018, og dermed bidrage til bekymringerne over det beklagelige efterslæb i betalingerne på ca. 25 mia. EUR for programmeringsperioden 2007-2013; bemærker, at selv om situationen inden for samhørighedspolitikken – set i en bredere sammenhæng – er bedre end inden for udvikling af landdistrikter og fiskeri, er der stadig en sådan bekymring, eftersom et stort antal programmer for flere medlemsstaters vedkommende endnu mangler at blive vedtaget; understreger, at disse forsinkelser kan undergrave troværdigheden af EU’s budget og samhørighedspolitikken, dens effektivitet og bæredygtighed, og sætter spørgsmålstegn ved nationale, regionale og lokale myndigheders kapacitet til at færdiggøre gennemførelsen af perioden 2007-2013 og til effektivt at planlægge og gennemføre ESI-fondene for perioden 2014-2020; glæder sig over de nylige bestræbelser fra medlemsstaterne og Kommissionen i denne henseende, men opfordrer Kommissionen til at gøre sit yderste for at sikre, at alle tilbageværende operationelle programmer vedtages uden yderligere forsinkelser, idet den revision af den flerårige finansielle ramme (FFR), der er nødvendig for at anvende uudnyttede 2014-midler, og det ledsagende forslag til ændringsbudget allerede er godkendt af Parlamentet;

11.    minder om, at spørgsmålet om det vedvarende betalingsefterslæb vedrører samhørighedspolitikken mere end noget andet EU-politikområde med 24,8 mia. EUR i ubetalte regninger ved udgangen af 2014 for Den Europæiske Socialfonds (ESF’s), Den Europæiske Fond for Regionaludviklings (EFRU's) og Samhørighedsfondens programmer, hvilket er en stigning på 5,6 % i forhold til 2013; tilskynder Kommissionen til at udnytte alle til rådighed værende midler til at dække disse udestående regninger; understreger, at denne situation først og fremmest rammer de mindste og mest sårbare modtagere af midler fra Samhørighedsfonden, som f.eks. SMV'er, NGO'er og foreninger, eftersom deres mulighed for at forfinansiere udgifter er begrænset;

12.    glæder sig over, at Rådet, Kommissionen og Parlamentet er nået til enighed om at reducere antallet af ubetalte regninger, navnlig under samhørighedspolitikken, ved årets udgang til et holdbart niveau i løbet af FFR, som fastsat i den fælleserklæring, der ledsagede budgetaftalen for 2015, og noterer sig Kommissionens elementer af en betalingsplan for at bringe EU's budget til på et holdbart leje, som det modtog den 23. marts 2015; minder Kommissionen om dets tilsagn om snarest muligt, og under alle omstændigheder inden forelæggelsen af budgetforslaget for 2016, at fremsætte sit forslag til en betalingsplan; minder endvidere alle institutionerne om deres forpligtelser til at blive enige om og gennemføre en sådan plan fra 2015 og til midtvejsrevisionen af den nuværende FFR;

13.    understreger, at den foreslåede revision af lofterne i FFR(16), der overfører 11,2 mia. EUR i forpligtelser for subtotal udgiftsområde 1b i medfør af artikel 19, stk. 2, i FFR-forordningen, og fremførslen(17) på 8,5 mia. EUR i forpligtelser i medfør af artikel 13, stk.2, litra a), i FFR-forordningen fra 2014 til 2015 forhindrer, at disse bevillinger til udgiftsområde 1b bortfalder, men den løser ikke det underliggende problem med forsinkelserne i programmeringen og ændrer ikke det faktum, at kronisk forsinket gennemførelse og systematisk forsinket betaling kan udgøre betydelige udfordringer for de endelige støttemodtagere;

14.    understreger, at førnævnte efterslæb under udgiftsområde 1b i EU-budgettet i virkeligheden er den vigtigste umiddelbare faktor, der truer gennemførelsen af samhørighedspolitikken, både i det foregående og – fremadrettet – i den nuværende programmeringsperiode 2014-2020; gentager, at dette efterslæb mærkes kraftigt blandt samhørighedspolitikkens aktører på stedet, nogle gange i meget høj grad; opfordrer derfor Kommissionen til at udarbejde en køreplan bestående af en specifik tidsplan med konkrete, trinvise politiske tiltag, som bakkes op af særligt udvalgte budgetmidler, med henblik på at reducere og derefter fjerne efterslæbet; håber, at Rådet endelig vil indse, at situationen er alvorlig og uholdbar, og være parat til at bidrage aktivt til at finde en stabil løsning på problemet; er overbevist om, at det første mål med disse tiltag bør være at gøre 2015 til det år, hvor reduktionen af dette efterslæb mærkes på en konkret måde;

15.    understreger, at det er bydende nødvendigt at påbegynde gennemførelsen af de operationelle programmer, så snart de er vedtaget, med henblik på at maksimere resultaterne af investeringerne, stimulere jobskabelsen og øge produktivitetsvæksten og bidrage til EU’s klima- og energimål, og at Kommissionen og medlemsstaterne bør gøre deres yderste for at fremskynde deres vedtagelse uden at forringe deres kvalitet; kræver, at Kommissionen – samtidig med at den bevarer et højt fokus på behovet for at opretholde bekæmpelsen af svig – analyserer alle muligheder for at strømline sine interne procedurer for at fremskynde procedurerne baseret på de to scenarier for vedtagelsen af de operationelle programmer for at undgå yderligere forsinkelser i opstarten af gennemførelsen;

16.    anmoder Kommissionen om, på baggrund af ovenstående, at forelægge Parlamentet de foranstaltninger, den påtænker med henblik på at fremme gennemførelsen af de operationelle programmer snarest muligt, navnlig for at undgå frigørelser af midler i 2017, sammen med en foreslået tidsplan, at redegøre for virkningerne af denne forsinkelse i betalingerne for opstarten af gennemførelsen af de nye operationelle programmer og at foreslå løsninger med henblik på at begrænse skaden mest muligt; anmoder endvidere om, at Kommissionen i forbindelse med rapporten om resultaterne af forhandlingerne, som foreskrives i artikel 16, stk. 3, i forordningen om fælles bestemmelser, analyserer den mulige indvirkning af den forsinkede opstart af samhørighedspolitikken 2014-2020 på vækst og arbejdspladser, og at den kommer med anbefalinger på grundlag af de opnåede erfaringer;

17.    mener, at den FFR for 2014-2020, der følger af Kommissionens forslag om ændring af FFR-forordningen, idet den alene fremfører bevillinger, der ikke er tildelt i 2014, til 2015, i betydelig grad øger risikoen for frigørelse af midler i 2018 for programmer, der ikke blev vedtaget i 2014, og dermed ikke tilskynder til fuld udnyttelse af EU-midler og effektiv støtte til EU’s investeringer i vækst og beskæftigelse; opfordrer Kommissionen til i forbindelse med udarbejdelsen af strategirapporten for 2017 som omhandlet i artikel 53 forordningen om fælles bestemmelser i tilstrækkelig god tid at foreslå passende lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger med henblik på at undgå risikoen for frigørelse;

18.    er bekymret over den lave udnyttelse af midler i programmeringsperioden 2007-2013 i nogle medlemsstater og advarer om, at de underliggende årsager bør tackles med henblik på at undgå gentagelser af de samme problemer i den næste periode; understreger, at den administrative kapacitet er af afgørende betydning for en effektiv gennemførelse af samhørighedspolitikken; understreger, at manglende stabilitet inden for det offentlige kombineret med en svag samordning af politikerne kan underminere en vellykket gennemførelse af ESIF-fondene og udgøre en trussel mod en effektiv forvaltning af politikken generelt;

19.    foreslår, at der i forbindelse med forberedelsen af den næste programmeringsperiode særskilt og forud for budgetforslagene indføres bestemmelser om programmering, således at man skiller debatterne om indhold og penge ad og giver tilstrækkelig tid til en grundig forberedelse af programmerne; minder om, at dette, selv om bestemmelserne er meget omfattende, ikke vil give medlemsstaterne og regionerne nogen fuldstændige garantier og kan give anledning til forskellige fortolkninger; bemærker, at der stadig er plads til forenkling af bestemmelserne;

20.    opfordrer Kommissionen til nøje at overveje anvendelsen af finansielle korrektioner og suspension af betalinger – under hensyntagen til de mulige konsekvenser for vækst og beskæftigelse;

Samhørighedspolitikken i centrum af intelligente, bæredygtige og inklusive investeringer 2014-2020

21.    gentager samhørighedspolitikkens oprindelige rolle, som er at fremme økonomisk, social og territorial samhørighed og mindske de regionale uligheder og herved navnlig yde støtte til de mindre udviklede regioner; understreger, at politikken – i sagens natur og i henhold til den oprindelige udformning, som fastsat i traktaten – i sig selv bidrager til Unionens målsætninger, navnlig Europa 2020-målene om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst samt til traktatens grundlæggende mål om at styrke den territoriale samhørighed;

22.    glæder sig over den nye Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) og dens potentielle løftestangseffekt; understreger, at EFSI’s vigtigste målsætning bør være at sikre økonomisk, social og territorial samhørighed, og at den derfor bør være til gavn for alle regioner i EU; fremhæver behovet for at sikre additionaliteten af EFSI’s midler – og dermed komplementariteten og synergien mellem dem og ESIF, samtidig med de holdes finansielt adskilt fra hinanden – og råder tilsvarende de berørte parter til at bygge videre på erfaringerne fra gennemførelsen af den europæiske økonomiske genopretningsplan i 2008, navnlig med hensyn til intelligente investeringer;

23.    opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre en bedre samordning og sammenhæng mellem alle EU’s investerings- og udviklingspolitikker, navnlig samhørighedspolitikken, såvel som mellem ESIF og andre EU-fonde og nationale og regionale finansieringsinstrumenter for at sikre komplementaritet og øget synergi, undgå overlapninger af og dobbelt støtte og sikre en høj europæisk merværdi i forbindelse med EU-finansieringen; opfordrer Kommissionen til at rapportere om synergier i de kommende samhørighedsrapporter; foreslår, at gennemførelsen af den nye EU-investeringsplan bygger videre på erfaringerne fra de tre fælles initiativer Jeremie, Jessica og Jasmine, som medførte en stigning i strukturfondenes resultater fra 1,2 mia. EUR i perioden 2000-2006 til 8,4 mia. EUR i 2007-2012; opfordrer til, at der foretages en bred og detaljeret analyse i samråd med Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og Den Europæiske Investeringsfond (EIF);

24.    understreger, at lovgivningen om samhørighedspolitikken giver mulighed for udvidet anvendelse af finansielle instrumenter – med henblik på at fordoble deres bidrag til omkring 25-30 mia. EUR i 2014-2020 – ved at udvide deres tematiske anvendelsesområde og tilbyde mere fleksibilitet til medlemsstaterne og regionerne; fremhæver de finansielle instrumenters rolle med at mobilisere supplerende offentlige eller private medinvesteringer med henblik på at afhjælpe markedssvigt i tråd med Europa 2020-strategien og de samhørighedspolitiske prioriteter; støtter især "SMV-initiativet" med risikodeling og opfordrer Kommissionen til at gøre alt for at gøre de finansielle instrumenter let anvendelige og fristende for medlemsstaterne og regionerne og således sikre, at fordoblingen af bidrag til finansielle instrumenter opnås på sine egne forudsætninger, og at interessenternes ejerskab af dette mål er veletableret; understreger behovet for at sikre gennemsigtighed, ansvarlighed og kontrol af finansielle instrumenter, der involverer EU-midler;

25.    advarer imidlertid om, at EFSI ikke bør undergrave den strategiske sammenhæng og det langsigtede perspektiv i programmerne for samhørighedspolitikken; understreger, at en omdirigering af strukturfondene ville være kontraproduktiv og derfor ikke kan accepteres, da det vil sætte deres effektivitet – og udviklingen i regionerne – på spil; påpeger, at de finansielle tildelinger til medlemsstaterne, der er opnået enighed om under udgiftsområde 1b i FFR for 2014-2020, ikke kan ændres af hensyn til EFSI; understreger, at selv om der er visse fordele knyttet til udskiftning af tilskud med lån, egenkapital eller garantier, skal dette ske med forsigtighed og under hensyntagen til regionale forskelle og de forskellige praksisser og erfaringer mellem regionerne hvad angår anvendelsen af finansielle instrumenter; påpeger, at de regioner, der har størst behov for investeringsstimuli, ofte har lav administrations- og absorptionskapacitet;

26.    advarer om, at den fleksibilitet, der tillades i udvælgelsen af projekter til EFSI-finansiering, udgør en risiko for, at investeringer kanaliseres til mere udviklede medlemsstater, hvilket undergraver den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed; anmoder Kommissionen om at overvåge forholdet mellem EFSI og ESIF nøje;

Effektiv og resultatorienteret samhørighedspolitik 2014-2020

27.    understreger betydningen af alle foranstaltninger med sigte på at gøre samhørighedspolitikken mere effektiv, enkel og resultatorienteret, som bør sikre et skift væk fra fondenes udnyttelseskriterier hen imod udgifternes kvalitet og en høj merværdi af de medfinansierede aktioner; foreslår i denne henseende, at der fremsættes tekniske justeringer af de pågældende ESIF-forordninger;

28.    glæder sig over den tematiske koncentration i støtten af investeringer i intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst med henblik på at skabe vækst og beskæftigelse, imødegå klimaforandringer og energiafhængigheden samt mindske fattigdom og social udstødelse, og at der er et øget fokus på resultater og målbarhed i programmerne for 2014-2020, hvilket bør bidrage til yderligere at øge effektiviteten af samhørighedspolitikken; fastholder samtidig kravet om mere fleksibilitet for regionerne, afhængigt af de lokale og regionale forhold, især med tanke på den alvorlige krise, med henblik på at mindske udviklingsforskellene mellem de forskellige regioner i EU; opfordrer til en reelt integreret og territorial tilgang til at målrette programmer og projekter, der opfylder behovene på stedet;

29.    opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at sikre sammenhæng mellem nationale reformprogrammer og operationelle programmer med det formål at håndtere de landespecifikke henstillinger korrekt og sikre fuld tilpasning til procedurerne for økonomisk styring og dermed begrænse risikoen for hurtig omprogrammering;

30.    minder i denne forbindelse om, at Parlamentet oprindelig var imod, og understreger, at det har et ansvar for at blive involveret fuldt ud, kontrollere og overvåge; kræver, at Kommissionen og Rådet giver fuld, gennemsigtig og rettidig information om kriterierne for – og om hele proceduren, der kan udløse – en omprogrammering eller en suspension af ESIF's forpligtelser eller betalinger efter artikel 23, stk. 15, i forordningen om fælles bestemmelser; påpeger, at beslutningen om suspension af forpligtelser eller betalinger bør anvendes som en sidste udvej, når alle andre muligheder er udtømt, og efter at der er foretaget vurderinger af eventuelle konsekvenser for vækst og beskæftigelse, fordi en suspension af forpligtelser eller betalinger kan have alvorlige konsekvenser for de nationale, regionale og lokale myndigheder samt for opnåelsen af samhørighedspolitikkens mål som helhed; mener, at formålet med den makroøkonomiske konditionalitet bør være at gøre samhørighedspolitikken mere bæredygtig og effektiv, og afviser tanken om, at regioner, kommuner og borgere bør straffes for makroøkonomiske beslutninger, der træffes af de nationale regeringer; henleder opmærksomheden på den måske betydelige administrative arbejdsbyrde i forbindelse med omprogrammering af midler; minder om, at et forslag om omprogrammering i henhold til nævnte forordnings artikel 23, stk. 4, kræver forudgående høring af overvågningsudvalget som omhandlet i samme forordnings artikel 49, stk. 3;

31.    påpeger, at uregelmæssigheder i vid udstrækning skyldes komplekse krav og bestemmelser; understreger, at antallet af uregelmæssigheder i gennemførelsen af samhørighedsprogrammerne kunne mindskes gennem en forenkling af forvaltningen og procedurerne, en tidlig gennemførelse af de nyligt vedtagne relevante direktiver og en styrkelse af den administrative kapacitet, navnlig i de mindre udviklede regioner; fremhæver derfor nødvendigheden af at minimere de administrative byrder for støttemodtagerne ved at sikre den kontrol, der er nødvendig for at sikre, at bevillingerne fra ESIF anvendes korrekt, samt behovet for bestræbelser på at udbygge og forbedre fleksibiliteten i forvaltnings- og kontrolsystemerne, lægge større vægt på risikovurdering og korrigere ansvarsfordelingen mellem alle myndigheder, uden samtidig at undergrave etablerede skærpede kontrolprocedurer, for at forhindre uregelmæssigheder mere effektivt og dermed undgå finansielle korrektioner og afbrydelser i, og suspensioner af, betalinger; er bekymret over de lave niveauer for udbetaling via finansieringsinstrumenter til modtagerne, navnlig i betragtning af målsætningen om at øge brugen af disse instrumenter; anmoder i denne forbindelse medlemsstaterne, forvaltningsmyndighederne og andre relevante interessenter, der arbejder med disse finansielle instrumenter, om at gøre fuld brug af den tekniske bistand, der ydes via Financial Instruments-Technical Advisory Platform (FI-TAP) og FI-compass;

Beskæftigelse, SMV'er, ungdom og uddannelse

32.    understreger, at ESIF kunne yde et væsentligt bidrag til at vende de negative sociale følger af krisen, og at der, for at dette kan ske, bør lettes og forenkles en integreret tilgang med programmering for flere fonde og en mere effektiv koordinering af – og større fleksibilitet mellem – fondene for således at give mulighed for en bedre udnyttelse af synergierne mellem især ESF og EFRU; understreger, at investeringer, der finansieres af ESF, ikke kan producere optimale resultater, hvis den relevante infrastruktur og egnede institutioner ikke er på plads; henleder opmærksomheden på, at ESIF effektivt kan understøtte den sociale inklusion og derfor bør mobiliseres for at hjælpe integrationen af dårligt stillede og sårbare grupper, såsom romaer og handicappede, og for at støtte overgangen fra institutionelle til lokalsamfundsbaserede ydelser for børn og voksne;

33.    opfordrer Kommissionen til at rette særlig opmærksomhed mod situationen hos mindretalsgrupper i Unionen, eftersom de lider under alle mulige former for social udgrænsning og derfor har større risiko for at blive udsat for strukturel arbejdsløshed; mener, at al politisk planlægning til fordel for den sociale samhørighed i Unionen skal holde sig integration af mindretal for øje;

34.    understreger den centrale rolle, som SMV’er spiller i jobskabelse, og fremhæver deres potentiale til at fremme intelligent vækst og de digitale og kulstoffattige økonomier; kræver gunstige lovgivningsmæssige rammer, der fremmer etableringen og driften af sådanne virksomheder, navnlig virksomheder startet af unge og virksomheder beliggende i landdistrikter; understreger betydningen af at skære ned på de bureaukratiske byrder, der pålægges SMV'er, og lette deres adgang til finansiering, samt behovet for at støtte programmer og kurser, der fremmer udviklingen af iværksætterfærdigheder;

35.    understreger, at SMV'er udgør 99 % af det samlede antal virksomheder og tegner sig for 80 % af alle jobs i Unionen;

36.    udtrykker sin bekymring over det alt for lave loft (5 mio. EUR), der er fastsat af Kommissionen for støtte fra EFRU til kulturel og bæredygtig turismeinfrastruktur i mindre omfang, og som desuden er defineret som samlede udgifter i stedet for støtteberettigede omkostninger, og fremhæver de betydelige positive virkninger, som sådanne projekter kan have for den regionale udvikling i form af socioøkonomiske konsekvenser, social inklusion og tiltrækningskraft;

37.    er enig med Kommissionen i, at økonomiske og sociale prioriteringer, navnlig hvad angår økonomisk vækst på den ene side og social inklusion, uddannelse og bæredygtig udvikling på den anden side, kan være mere afbalanceret i visse medlemsstater og understøttet af en meningsfuld dialog med partnere og interessenter; understreger, at en klar strategi for at forbedre medlemsstaternes institutionelle rammer hvad angår den administrative kapacitet og kvaliteten af retsplejen er en afgørende faktor for at opfylde disse prioriteringer;

38.    understreger betydningen af ESF, med ungdomsgarantien og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, der skal støtte så mange levedygtige jobskabelsesprojekter som muligt, f.eks. i form af forretningsinitiativer;

39.    advarer om, at de alarmerende ungdomsarbejdsløshedstal truer med at føre til tabet af en hel generation, især i de mindre udviklede regioner og de regioner, der er hårdest ramt af krisen og arbejdsløshed; insisterer på, at fremme af integrationen af de unge på arbejdsmarkedet fortsat skal være en topprioritet, som ikke kan opfyldes uden et aktivt bidrag fra EU, og som en integreret anvendelse af ESF, EFRU, Samhørighedsfonden og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet kan yde et vigtigt bidrag til; mener, at der bør vælges en mere resultatorienteret tilgang i denne forbindelse med henblik på at sikre den mest effektive udnyttelse af de tilgængelige ressourcer og derved sætte skub i beskæftigelsen og konkurrenceevnen, generere flere indtægter og gavne hele EU’s økonomi; fremhæver i denne sammenhæng ungdomsgarantiens afgørende rolle, når det drejer sig om at hjælpe unge under 25 med at finde arbejde af god kvalitet eller at erhverve den uddannelse, de kvalifikationer og den erfaring, der er nødvendige for at finde beskæftigelse; understreger, at der så hurtigt som muligt skal stilles alle de ressourcer, der er nødvendige for at gennemføre ungdomsgarantien og de andre foranstaltninger, der er omfattet af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, til rådighed; mener, at der bør anvendes klare og forståelige virkningsindikatorer, hvormed EU-midlers bidrag til vækst og beskæftigelse kan vurderes korrekt;

40.    fastholder, at der skal fortsat gøres en indsats for at finde yderligere metoder til at skabe bedre resultater for så vidt angår ungdomsbeskæftigelsen, da resultaterne trods vedtagelsen af ESF-forordningen og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet ikke har været gode; påpeger, at EU har givet et politisk tilsagn om omgående at yde støtte til integration af unge på arbejdsmarkedet;

41.    fremhæver, at som følge af ændrede produktionsmønstre og en aldrende befolkning er den rolle, som ESF og investeringer i tilpasning af arbejdstagernes kvalifikationer spiller, blevet betydeligt større; er fast overbevist om, at ESF i denne henseende bør være komplementær til medlemsstaternes nationale tilgange; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at sikre, at de til rådighed værende ressourcer anvendes så effektivt og hensigtsmæssigt som muligt med henblik på at sikre arbejdstagernes beskæftigelsesegnethed, social inklusion og ligestilling; understreger samtidig, at de uddannelsesprogrammer, som finansieres af ESF, også bør skræddersys til behovene hos virksomhedsledere og medarbejdere på ledelsesniveau for at sikre en bæredygtig udvikling af virksomhederne – især SMV'erne – som skaber størstedelen af jobmulighederne i Unionen;

42.    opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at arbejde videre især på at forsøge at forbedre og udvikle platformen EURES som et effektivt middel til at lette arbejdstagernes mobilitet i Europa, især den grænseoverskridende mobilitet, ved at forbedre arbejdstagernes kendskab til EU-arbejdsmarkedet, oplyse dem om stillingsopslag og hjælpe dem med formaliteterne; opfordrer medlemsstaterne til at udvikle og støtte EURES-netværk, ikke mindst i anerkendelse af, at grænsegængere er de første, der rammes af tilpasningsproblemer og vanskeligheder i forbindelse med at få erhvervskvalifikationer anerkendt; bemærker, at disse netværk ved at bringe offentlige arbejdsformidlinger, arbejdsmarkedets parter, lokale og regionale myndigheder og private aktører sammen fremmer og understøtter grænseoverskridende mobilitet;

43.    understreger, at det er nødvendigt at understøtte skabelsen af kvalitetsjob ved hjælp af ny teknologi; er af den opfattelse, at Kommissionen bør knytte mindskelsen af arbejdsløsheden sammen med værktøjerne i den digitale dagsorden og Horisont 2020-programmet;

44.    gør opmærksom på, at antallet af unge, som forlader skolen for tidligt, fortsat er meget højt i Unionen, og at dette påvirker ungdomsarbejdsløshedsraten; understreger, at det er nødvendigt at løse dette problem ved at modernisere uddannelsessystemerne og undervisningsplanerne, og at ESF kan anvendes til det formål;

45.    påpeger, at uden et effektivt samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedets aktører vil det være umuligt at rette op på den høje arbejdsløshed blandt unge akademikere i EU; understreger navnlig, at beskæftigelsesfrekvensen blandt unge er øget og de sociale forskelle indsnævret gennem undervisning i den viden og de færdigheder, der er behov for på arbejdsmarkedet;

46.    understreger, at det er vigtigt at tage hensyn til kønsaspektet i forbindelse med jobskabelse; opfordrer Kommissionen til at afsætte tilstrækkelige midler til at bekæmpe arbejdsløsheden blandt kvinder; er af den opfattelse, at kvinder kan drage fordel af de teknologiske fremskridt, der muliggør mere fleksible arbejdstider, og opfordrer Kommissionen til at foretage investeringer på dette område;

47.    bekræfter, at det er nødvendigt at etablere børnepasningsfaciliteter til små børn for at øge kvindernes tilstedeværelse på arbejdsmarkedet, og opfordrer derfor Kommissionen til at støtte innovative projekter i denne retning; påpeger, at investering i offentlig infrastruktur såsom børnepasningsfaciliteter øger kvinders chance for aktivt at deltage i økonomien og arbejdsmarkedet;

48.    opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til – med henblik på at opnå mål vedrørende beskæftigelse og social inklusion – at tage hensyn til de behov, som kvinder, der vender tilbage fra barselsorlov, har, motivere deres arbejdsgivere til at rekruttere kvinder efter barselsorlov, fremme fleksible arbejdsordninger og fremme videreuddannelse (livslang læring), således at kvinder får mulighed for gnidningsløst at genoptage deres karriere;

Forvaltning af politikken

49.    understreger, at samhørighedspolitikken skal gennemføres i en ånd af velfungerende flerniveaustyring, kombineret med en effektiv struktur til at reagere på anmodninger fra borgere og virksomheder, og med gennemsigtige og innovative offentlige indkøb, hvilket alt sammen er afgørende for at styrke politikkens virkning; understreger i denne forbindelse, at uanset betydningen af beslutninger, der træffes på EU-plan og i medlemsstaterne, har de lokale og regionale myndigheder ofte det primære administrative ansvar for offentlige investeringer, og at samhørighedspolitikken er et afgørende redskab, hvormed disse myndigheder kan spille en central rolle i EU; påpeger herved igen behovet for en bred gennemførelse af partnerskabsprincippet som beskrevet i forordningen om fælles bestemmelser og adfærdskodeksen for partnerskab;

50.    anbefaler, at ressourcer og viden i forbindelse med samhørighedspolitikken anvendes til at styrke de offentlige myndigheders administrative kapacitet i væsentlig grad, navnlig på lokalt og regionalt niveau, bl.a. gennem øget anvendelse af ny teknologi og indførelse af mere strømlinede procedurer, således at deres evne til at tilbyde tjenester af høj kvalitet til offentligheden forbedres; opfordrer Kommissionen til at fastsætte former for administrativ bistand i vigtige spørgsmål, såsom at opstille mål for initiativer, vurdere resultaterne ved hjælp af passende indikatorer og bestemme de næste skridt, der skal tages, for at hjælpe med at etablere en administrativ kultur baseret på overvågning og evaluering i hele EU; finder det vigtigt at sikre, at der ydes bistand til de lokale og regionale myndigheder om de innovative finansielle instrumenter, som er afgørende for at øge ressourcer og investeringer, og om offentlige indkøb, som i stigende grad bør tjene som den offentlige administrations værktøj til at anspore innovation og kreativitet;

51.    beklager, at den sjette samhørighedsrapport ikke indeholder en tilbundsgående vurdering af de resultater, der er opnået med ordningen for faglig bistand JASPERS, som i perioden 2007-2013 gav medlemsstaterne den nødvendige tekniske ekspertise til udarbejdelse af store kvalitetsprojekter til samfinansiering med EU-midler; glæder sig over lanceringen af JASPERS-netværksplatformen for kapacitetsopbygningsaktiviteter i 2013 og oprettelsen af afdelingen netværks- og kompetencecenter til levering af specialiseret ekspertise i projektforberedelse for programmeringsperioden 2014-2020 i 2014; glæder sig over oprettelsen af et kompetencecenter for opbygning af administrativ kapacitet i forbindelse med ESIF, som bør bidrage til at udbygge kapaciteten hos alle myndigheder i medlemsstaterne, der er involveret i forvaltningen og gennemførelsen af ESIF;

52.    glæder sig over, at Kommissionen i stigende grad lægger vægt på forvaltningens rolle, og er enig i, at god forvaltning og offentlige tjenester af høj kvalitet – herunder fravær af korruption – er afgørende for et stabilt investeringsklima; kræver et højt ambitionsniveau, når det drejer sig om at sikre, at udgifter under samhørighedspolitikken i mindre grad bliver genstand for svigagtig brug, og at foranstaltninger til bekæmpelse af svig anvendes strengt;

53.    er overbevist om, at adfærdskodeksen for partnerskab vil styrke deltagelsen i regionerne i alle faser, i både form og indhold, og at den skal gennemføres fuldt ud, da den har en fundamental rolle at spille i at øge samhørighedspolitikkens effekt og konsolidere dens virkning på stedet; lykønsker de medlemsstater og regioner, der har formået at inddrage deres partnere i udarbejdelsen af partnerskabsaftalerne og de operationelle programmer i overensstemmelse med adfærdskodeksen for partnerskab; er imidlertid alvorligt bekymret over de talrige tilfælde af utilstrækkelig anvendelse af partnerskabsprincippet og opfordrer Kommissionen til ikke at godkende programmer, hvor inddragelsen af partnerne ikke har været tilstrækkelig; understreger vigtigheden af at formidle eksempler på god praksis for tilrettelæggelsen af partnerskaber, som nærmere beskrevet i adfærdskodeksen; anmoder endvidere Kommissionen om regelmæssigt at forelægge Europa-Parlamentet en rapport med en vurdering af status for gennemførelsen af partnerskabsprincippet;

Det territoriale aspekt

54.    bemærker med bekymring den relative mangel på henvisninger til den territoriale tilgang, og navnlig til grænseoverskridende samarbejde, i den sjette samhørighedsrapport, selv om det er et vigtigt redskab til at styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed; påpeger, at inddragelse af alle grænseoverskridende og overregionale aspekter ville have haft en berigende effekt, for så vidt angår f.eks. infrastruktur, arbejdsmarkeder og mobilitet, miljø (herunder en fælles beredskabsplan), vandforbrug og -bortskaffelse, affaldshåndtering, sundhedspleje, forskning og udvikling, turisme, offentlige tjenesteydelser og styreformer, da alle disse områder omfatter bemærkelsesværdige grænseoverskridende elementer og potentiale; er af den opfattelse, at europæiske grænseregioners og grænseoverskridende regioners evner til at håndtere krisen – ved at blive mere intelligente, mere inklusive og mere bæredygtige – i programmeringsperioden 2014-2020 vil blive forbedret betydeligt;

55.    understreger, at den integrerede og territoriale tilgang er vigtig, særlig når det drejer sig om miljø- og energispørgsmål;

56.    bifalder indførelsen af nye redskaber til at integrere koordineringen af de berørte parter og EU-politikkerne og fokusere investeringerne på de reelle behov på stedet, såsom integrerede territoriale investeringer og lokale udviklingsinstrumenter, som styres af lokalsamfundet, for at opnå en afbalanceret territorial udvikling; peger på betydningen af at vedtage redskaber til vurdering af politikkernes territoriale virkninger, hvis hovedformål er at overveje EU-politikkernes territoriale virkninger for de lokale og regionale myndigheder og at lægge større vægt på denne virkning i lovgivningsprocessen, samtidig med at det noterer sig de eksisterende udfordringer for gennemførelsen af integrerede territoriale strategier, i betragtning af de tilbageværende lovgivningsmæssige forskelle på tværs af EU-fondene og den stærkt varierende indflydelse hos de regionale og lokale samfund blandt medlemsstaterne og forvaltningsmyndighederne; opfordrer til en overordnet integreret EU-investeringsstrategi og en styrkelse af EU’s territoriale dagsorden 2020, som blev vedtaget under det ungarske formandskab i 2011 og efter planen skulle evalueres af formandskaberne i 2015, og som indeholder en EU-dagsorden for byerne; er af den opfattelse, at der især bør lægges vægt på at styrke små og mellemstore byområders rolle;

57.    bemærker med bekymring den manglende henvisning til, hvordan der er taget hensyn til principperne og prioriteterne i EU’s territoriale dagsorden 2020 ved gennemførelsen af programmerne under samhørighedspolitikken 2007-2013; opfordrer til, at der gennemføres passende evalueringsmekanismer i løbet af perioden 2014-2020, således at der kan foretages en vurdering af samhørighedspolitikkens territoriale dimension;

58.    bifalder ikke desto mindre, at bymæssige spørgsmål er fremhævet i rapporten, i betragtning af byernes betydning i den globaliserede økonomi og deres potentielle effekt med hensyn til bæredygtighed; noterer sig europæiske regioners og byers engagement i at gennemføre overgangen til grønnere vækst, således som det kommer til udtryk ved borgmesteraftalen; mener, at de store forskelle i udviklingen mellem land- og byområder også bør behandles på behørig vis, på linje med problemerne i storbyområder, der viser modstandsdygtighed, men stadig er sårbare;

59.    beklager, at den sjette samhørighedsrapport ikke henviser til polycentrisk territorial udvikling som et centralt element for opnåelse af territorial samhørighed og territorial konkurrenceevne i overensstemmelse med EU’s territoriale dagsorden 2020 og ESPON's rapport fra 2013 "Making Europe Open and Polycentric"; fremhæver små og mellemstore byers rolle og betydningen af at øge bycentrenes funktionelle forbindelser med de omkringliggende områder for at opnå en afbalanceret territorial udvikling;

60.    opfordrer til større respekt for artikel 174 i TEUF om territorial samhørighed, især i landdistrikterne, med særlig vægt på den vigtige forbindelse mellem samhørighedspolitikken og udvikling af landdistrikter, navnlig med hensyn til områder i en industriel overgangsproces og områder, der lider af alvorlige permanente naturbetingede eller demografiske ulemper, såsom fjernområder, de nordligste tyndt befolkede områder samt øer, grænseområder og bjergområder; anbefaler, at der også tages hensyn til andre demografiske udfordringer, som har en stor indvirkning på regioner, såsom affolkning, en aldrende befolkning og stærkt spredte befolkninger; anmoder Kommissionen om at være særlig opmærksom på de geografisk og demografisk dårligst stillede områder, når samhørighedspolitikken gennemføres;

61.    er af den opfattelse, at sjette samhørighedsrapport ikke er tilstrækkelig opmærksom på europæisk territorialt samarbejde, med tanke på at det har været et fuldgyldigt mål for samhørighedspolitikken siden programperioden 2007-2013; minder om potentialet i den europæiske gruppe for territorialt samarbejde (EGTS), ikke kun som et instrument til forvaltning af grænseoverskridende styring, men også som et middel til at bidrage til en fuldstændig integreret territorial udvikling;

62.    opfordrer til tættere samordning af samhørighedspolitikken, førtiltrædelsesinstrumentet og EU's naboskabspolitik samt til bedre vurdering og formidling af resultaterne af projekterne;

Samhørighedspolitikken i det langsigtede perspektiv

63.    minder på baggrund af ovenstående om, at det er nødvendigt at tilføre debatten om EU's samhørighedspolitik en ny dynamik; erklærer, at Europa-Parlamentets valgår 2019 vil være afgørende, da det til den tid nyvalgte Parlament og den nye Kommission vil skulle beskæftige sig med afslutningen af Europa 2020-strategien og sikre den fremtidige samhørighedspolitik efter 2020 med et passende budget samt forberede nye regler for samhørighedspolitikken; bemærker, at debatten om samhørighedspolitikken skal tage hensyn til det alvorlige tidspres og forsinkelserne i begyndelsen af den nuværende programmeringsperiode;

64.    understreger den afgørende betydning af administrativ kapacitet; opfordrer de politiske beslutningstagere på alle forvaltningsniveauer til at favorisere målrettet teknisk bistand til gennemførelsen af samhørighedspolitikken i almindelighed og navnlig til den udvidede anvendelse af finansielle instrumenter i kombination med ESIF;

65.    mener, at foranstaltningerne under samhørighedspolitikken har en afgørende rolle at spille med hensyn til at reducere interne konkurrenceforskelle og strukturelle ubalancer i de regioner, der har mest brug for det; tilskynder Kommissionen til at overveje forfinansiering for at gøre det nemmere for de berørte medlemsstater at udnytte disse midler til fulde i perioden 2014-2020, samtidig med at det altid sikres, at princippet om budgetmæssig ansvarlighed respekteres;

66.    opfordrer medlemsstaterne til at afholde regelmæssige politiske debatter på højt niveau i de nationale parlamenter om effektiviteten og den rettidige gennemførelse af ESIF og om samhørighedspolitikkens bidrag til opfyldelsen af de makroøkonomiske målsætninger;

67.    opfordrer til regelmæssige møder i Rådet, der skal afholdes med ministrene for samhørighedspolitikken, for at imødekomme behovet for at overvåge, og reagere på, de konstante udfordringer, som den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i EU står over for;

°

°         °

68.    pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

BEGRUNDELSE

Baggrund

I henhold til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde skal Europa-Kommissionen hvert 3. år præsentere en samhørighedsrapport "om fremskridtene i forbindelse med virkeliggørelsen af den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed ...ˮ. Offentliggørelsen af det sjette samhørighedsrapport blev forsinket på grund af vedtagelsen af den nye lovgivningsmæssige ramme for samhørighedspolitikken 2014-2020; dens traditionelle struktur er ændret og afspejler nu Europa 2020-strategien.

Resultater og udfordringer for samhørighedspolitikken i forbindelse med den økonomiske og finansielle krise

Når man ser tilbage, viser sjette samhørighedsrapport, at samhørighedspolitikken i løbet af programmeringsperioden 2007-2013 har dæmpet virkningerne af den kraftige nedgang i de offentlige investeringer, der er helt oppe på – 60 % i nogle medlemsstater med et EU-gennemsnit på – 20 %. Samhørighedsinvesteringer har givet regionerne stabilitet ved at sikre strømmen af midler, da de nationale offentlige og private investeringer faldt – eller endda ophørte. Imidlertid er de regionale forskelle for nylig blevet større, og de beskæftigelsesmæssige gevinster, der var opnået siden 2000, såvel som konkurrenceevnen gik tabt i flere medlemsstater, især i de sydlige medlemsstater.

Når man ser frem, peger rapporten på de centrale mål for samhørighedsinvesteringerne i 2014-2020: energieffektivitet, beskæftigelse og SMV'er – områder, hvor potentialet for at skabe varige job faktisk er lovende. Det er vigtigt for ordføreren at understrege, at samhørighedspolitikkens og dens instrumenters oprindelige rolle, som defineret i traktaten, i sagens natur gør det til den vigtigste investeringspolitik at fremme en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst i hele EU. Samhørighedspolitikken kan således ikke blot betragtes som et instrument for andre sektorstrategier. Tværtimod giver dens langsigtede integrerede tilgang på flere myndighedsniveauer væsentlig merværdi til gennemførelse og ejerskab af EU-foranstaltninger, som en rent sektorbestemt politik ikke kan levere.

På denne baggrund glæder ordføreren sig over den nye EU-investeringsplan for Europa, der kan supplere struktur- og samhørighedsfondenes investeringer. Erfaringerne fra samhørighedspolitikkens fælles initiativer med finansielle instrumenter, såsom Jeremie, kunne være nyttige, da den øgede brug af finansielle instrumenter er kernen i denne nye investeringsplan. Imidlertid skal det samtidig klart fremgå, at hverken budgettet eller den langsigtede strategiske programmering af samhørighedspolitikken på nogen måde må blive negativt påvirket af dette nye investeringsinitiativ, da dette ville bringe ikke kun udviklingen i regionerne i fare, men også effektiviteten af de 350 mia. EUR, der er afsat til samhørighedspolitikkens investeringer til regional udvikling i 2014-2020. Faktisk skal det tages i betragtning, at de regioner, der har størst behov for investeringsstimuli, ofte er dem med lavere administrations- og absorptionskapacitet, som ikke vil være kvalificeret til den nye investeringsplan.

Effektiv og resultatorienteret samhørighedspolitik

De nye foranstaltninger til at gøre samhørighedspolitikken mere effektiv og resultatorienteret omfatter tematisk koncentration, især på innovation, digitale og kulstoffattige økonomier, uddannelse og støtte til SMV'er. Ordføreren kræver en vis fleksibilitet for regionerne, afhængig af de lokale og regionale forhold, især med tanke på den alvorlige krise. En kontinuerlig indsats for at forenkle procedurerne og begrænse bureaukratiet er nødvendige for at øge tilgængelighed og absorption af midlerne og for at holde fejlprocenten – der ofte skyldes komplekse regler om offentlige indkøb og statsstøtte snarere end samhørighedsreglerne – på det lavest mulige niveau.

Tilknytningen til det europæiske semester og de landespecifikke henstillinger kan også bidrage til at gøre samhørighedsinvesteringer mere effektive. Europa-Parlamentets afgørende rolle i at granske hele proceduren, som kunne udløse en suspension af ESIF's forpligtelser eller betalinger, bør fremhæves i denne sammenhæng. Ordføreren kræver, at artikel 23, stk. 15, i forordningen om de generelle bestemmelser, som indeholder bestemmelser om gennemsigtighed og rettidig underretning af Parlamentet, Kommissionen og Rådet, overholdes fuldt ud.

Beskæftigelse, SMV'er, ungdom og uddannelse

Ifølge artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union er fuld beskæftigelse og sociale fremskridt blandt EU's mål, og EU 2020-strategien fastlægger som mål, at 75 % af de 20-64-årige er i beskæftigelse senest i 2020. Med udbruddet af krisen synes dette mål dog at være sværere at opnå, idet arbejdsløsheden i EU har været over 9,5 % siden begyndelsen af 2010 og er over 15 % i mange medlemsstater, selv i 2014.

Situationen for de unge er særligt bekymrende for beskæftigelsen – i andet kvartal af 2014 var ungdomsarbejdsløsheden i EU på 21,7 %, mere end dobbelt så høj som arbejdsløshedsprocenten for voksne (9,0 %), hvilket betyder, at over fem millioner mennesker under 25 var arbejdsløse i EU-28-området i denne periode. Antallet af unge europæere (mellem 15 og 24), som hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET) er også uacceptabelt højt.

Den støtte, som samhørighedspolitikken yder til små og mellemstore virksomheder er også meget vigtig, da SMV'er fungerer som rygraden i EU's vækst og beskæftigelse, idet de står for 85 % af nettovæksten i beskæftigelsen i perioden 2002-2010. Med henblik på at alt dette, vil synergien mellem strukturfondene og programmet for virksomheders konkurrenceevne og SMV'er (COSME) og Horisont 2020-rammeprogrammet blive forhøjet i perioden 2014-2020 gennem strategier for intelligent specialisering på regionalt plan.

Gennemførelses- og betalingsproblemer

Ordføreren minder om, at i henhold til forordningen om de generelle bestemmelser skulle partnerskabsaftalerne senest være vedtaget inden udgangen af august 2014, og de operationelle programmer inden udgangen af januar 2015. Der er imidlertid en klar forsinkelse i programmeringsprocessen, da kun lige over 100 operationelle programmer var vedtaget ved udgangen af 2014. Der forventes to scenarier for vedtagelsen af programmerne, som begge indebærer yderligere forsinkelser med hensyn til opstarten af gennemførelsen, navnlig: i) en procedure for fremførsel af de programmer, som anses for "at være klar til vedtagelse" inden den 31. december 2014, og ii) ombudgettering af de midler, der ikke blev anvendt i 2014, til de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESIF), hvilket indebærer en teknisk revision af den flerårige finansielle ramme (FFR) for de programmer, som anses for "ikke at være klar til vedtagelse" inden udgangen af 2014.

Ifølge den tidsplan, som Kommissionen har forelagt, kan de operationelle programmer i henhold til proceduren for fremførsel vedtages mellem 15. februar og 31. marts 2015 og i henhold til proceduren for ombudgettering efter 1. maj 2015. Parlamentet gav udtryk for alvorlig bekymring over den betydelige forsinkelse i gennemførelsen af samhørighedspolitikken for perioden 2014-2020 og understreger, at disse forsinkelser udfordrer nationale, regionale og lokale myndigheders kapacitet til at planlægge effektivt og gennemføre ESIF for perioden 2014-2020. Ordføreren deler denne bekymring. Han anmoder derfor Kommissionen om at forelægge Parlamentet foranstaltninger med henblik på at fremme gennemførelsen snarest muligt af de operationelle programmer, sammen med den tidsplan, den agter at følge.

Ud over forsinkelsen i gennemførelsen for programperioden 2014-2020 står samhørighedspolitikken over for et efterslæb i betalingerne på ca. 25 mia. EUR for programmeringsperioden 2007-2013. Kommissionen opfordres derfor også til at gøre rede for betydningen af denne forsinkelse i betalingerne på starten af de nye operationelle programmer og til at fremkomme med løsninger for at begrænse skaderne så meget som muligt.

Samhørighedspolitikken forventes at bidrage til at skabe bæredygtig vækst og beskæftigelse, men det tilbagevendende problem med betalingsefterslæb, som fører til forsinkede betalinger, hvilket forhindrer gennemførelsen af programmerne og lægger en byrde på støttemodtagernes og medlemsstaternes budget, er ikke acceptabelt. Budgetdisciplin betyder ikke at spilde offentlige midler, men det betyder også at betale regninger til tiden. Ordføreren mener derfor, at denne del af problemet er den mest udfordrende og mest presserende.

Forvaltningsspørgsmål

Ressourcer og viden i forbindelse med samhørighedspolitikken bør anvendes til at styrke de offentlige myndigheders administrative kapacitet i væsentlig grad, navnlig på lokalt og regionalt niveau, således at deres evne til at tilbyde tjenester af høj kvalitet til offentligheden forbedres, bl.a. gennem øget anvendelse af ny teknologi og indførelse af mere strømlinede procedurer. Det er vigtigt at sikre bistand til de lokale og regionale myndigheder om de innovative finansielle instrumenter, som er afgørende for at øge ressourcer og investeringer, og om offentlige indkøb, som i stigende grad bør tjene som den offentlige administrations værktøj til at anspore innovation og kreativitet.

Ordføreren understreger, at adfærdskodeksen for partnerskab vil styrke deltagelsen i programmerne i regionerne, i både form og indhold, og har en fundamental rolle at spille i at øge samhørighedspolitikkens effekt og konsolidere dens virkning.

Det territoriale aspekt

Den sjette samhørighedsrapport benytter ikke lejligheden til at forklare de problemer og muligheder, der er, især for grænseoverskridende samarbejde, da de kun beskrives kort; resultaterne heraf præsenteres slet ikke. Endvidere mangler de kvalitative aspekter helt – med få undtagelser – selv om teksten giver muligheder nok for at tage dem i betragtning (se specifikke kasser om enkelte emner/områder såsom byer samt hav- og fjernområder). Endvidere, fra en tematisk og kvalitativ synsvinkel, ville inddragelse af grænseoverskridende aspekter have haft en berigende effekt på indholdet af flere kapitler, som for eksempel infrastruktur, arbejdsmarked og mobilitet, miljø, vandforbrug og -bortskaffelse, affaldshåndtering, sundhedspleje, forskning og udvikling, turisme, offentlige tjenesteydelser og styreformer. Alle disse områder omfatter bemærkelsesværdige grænseoverskridende elementer og potentiale. Ordføreren er af den opfattelse, at det europæiske territoriale samarbejde (ETC) kan yde et vigtigt bidrag til europæisk integration.

Sidst men ikke mindst hænger disse overvejelser sammen med spørgsmålene vedrørende ETC og instrumentet for den europæiske gruppe for territorialt samarbejde (EGTS). ETC's komponent for grænseoverskridende samarbejde påvirker især samhørigheden i grænseoverskridende regioner. Ordføreren foreslår derfor, at samhørighedsrapporten fremover indeholder en evaluering af samhørigheden i grænseoverskridende regioner i Europa omfattende en analyse af de væsentligste problemer og en vurdering af de operationelle programmers følgevirkninger for det grænseoverskridende samarbejde. Der bør i højere grad lægges vægt på dette instrument, som fremmer samarbejde og erfaringsudveksling mellem forvaltningerne i de forskellige medlemsstater, og hvis sigte er et forvaltningssystem, som i stigende grad bygger på fælles værdier og fremgangsmåder. I denne forbindelse bør også samhørighedspolitikkens eksterne dimension tages i betragtning.

Samhørighedspolitikken i det langsigtede perspektiv

Ordføreren vil gerne lægge særlig vægt på samhørighedspolitikkens fremtid efter 2020. Med tanke på at gennemførelsen af samhørighedspolitikken 2014-2020 kun lige er påbegyndt, og politikken allerede oplever problemer på grund af den sene vedtagelse af programmerne, er det nødvendigt at fokusere på den korrekte gennemførelse af samhørighedspolitikken 2014-2020. Imidlertid må det ikke glemmes, at i 2019 skal mange vigtige spørgsmål behandles på samme tid – det til den tid nyvalgte Parlament og den nye Kommission vil skulle beskæftige sig med afslutningen af Europa 2020-strategien og en kommende ny FFR samt forberede nye regler for samhørighedspolitikken efter 2020, for blot at nævne nogle få. I betragtning af det alvorlige tidspres opfordrer ordføreren til allerede nu at tænke over samhørighedspolitikken efter 2020 med henblik på at sætte samfund og borgere i centrum for samhørighedspolitikken efter 2020 og realisere deres fælles velfærd, baseret på velfærd for den enkelte.

16.4.2015

UDTALELSE fra Budgetudvalget

til Regionaludviklingsudvalget

om investering i job og vækst: fremme af økonomisk, social og territorial samhørighed i Unionen

(2014/2245(INI))

Ordfører for udtalelse: Jean-Paul Denanot

FORSLAG

Budgetudvalget opfordrer Regionaludviklingsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  bifalder den omstændighed, at det i de senere år har vist sig, at samhørighedspolitikken har kunnet afbøde den økonomiske og finansielle krises negative indvirkning på omfanget af offentlige investeringer i medlemsstaterne, ved bl.a. at mindske kravene til den nationale medfinansiering og omdirigere en væsentlig del af midlerne i samhørighedsfonden til foranstaltninger med direkte og umiddelbar virkning på vækst og jobskabelse; understreger det positive bidrag, som andre politikker og instrumenter, der ikke henhører under samhørighedspolitikken, har ydet til virkeliggørelsen af målsætningerne i Europa 2020-strategien; er overbevist om, at disse gavnlige virkninger, som følge af den sædvanlige forsinkelse mellem handling og virkning samt den omstændighed, at midler fra perioden 2007-2013 stadig må anvendes indtil udgangen af 2016, vil fortsætte med at vokse i de kommende år;

2.  fremhæver betydningen af den investeringsplan, som Kommissionen har forelagt, da det er første skridt i retning af at rette op på den utilstrækkelige mængde af offentlige og private investeringer i Unionen, hvilket udgør en alvorlig risiko for virkeliggørelsen af målene fastsat for Europa 2020-strategien; understreger, at faldet i investeringer som følge af den økonomiske krise har været særlig voldsomt i de mindst velstillede regioner; minder imidlertid om, at Junckerplanen kun bibringer 315 mia. EUR over tre år i potentielle investeringer, mens Den Europæiske Union, ifølge Kommissionen, har et investeringsunderskud på mindst 300 mia. EUR årligt; insisterer derfor på behovet for i EU-budgettet og i medlemsstaternes budgetter igen at give yderligere spillerum for investeringer; understreger, at projekter garanteret af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) bør bidrage til at nå EU's politiske mål og overholde samhørighedspolitikkens formål, som defineret i artikel 174 i TEUF, additionalitetsprincippet samt princippet om økonomisk bæredygtighed og om forsvarlig økonomisk forvaltning; minder i den forbindelse om, at medlemsstaternes finansielle bidrag i form af engangsforanstaltninger til EFSI til at støtte særlige investeringsplatforme og til nationale erhvervsfremmende banker, og som modtager dækning under EU-garantien, er omfattet af samtlige gældende regler i stabilitets- og vækstpakken.

3.  påpeger, at lokale og regionale myndigheder på trods af krisen og det forhold, at lokale finanser blev sat under stort pres, fortsat har imødekommet borgernes krav om mere tilgængelige offentlige tjenesteydelser af højere kvalitet;

4.  understreger betydningen af genindustrialiseringen af Europa for at sikre, at industriproduktionen kan udgøre en andel på mindst 20 % af EU-medlemsstaternes BNP i 2020; minder derfor om, at det er meget vigtigt proaktivt at støtte og styrke konkurrenceprincippet, bæredygtighedsprincippet og princippet om reguleringsmæssig pålidelighed med henblik på at fremme beskæftigelse og vækst i Europa;

5.  minder om, at spørgsmålet om det vedvarende betalingsefterslæb vedrører samhørighedspolitikken mere end noget andet EU-politikområde med 24,8 mia. EUR i ubetalte regninger ved udgangen af 2014 for Den Europæiske Socialfonds (ESF's), Den Europæiske Fond for Regionaludviklings (EFRU's) og Samhørighedsfondens programmer, hvilket er en stigning på 5,6 % i forhold til 2013; tilskynder Kommissionen til at udnytte alle til rådighed værende midler til at dække disse udestående regninger; understreger, at denne situation først og fremmest rammer de mindste og mest sårbare modtagere af midler fra Samhørighedsfonden, som f.eks. smv'er, ngo'er og foreninger, eftersom deres mulighed for at forfinansiere udgifter er begrænset;

6.  glæder sig over, at Rådet, Kommissionen og Parlamentet er nået til enighed om at reducere antallet af ubetalte regninger, navnlig under samhørighedspolitikken, ved årets udgang til et holdbart niveau i løbet af den aktuelle flerårige finansielle ramme (FFR), som fastsat i den fælleserklæring, der ledsagede budgetaftalen for 2015, og noterer sig Kommissionens elementer af en betalingsplan for at bringe EU's budget til på et holdbart leje, som det modtog den 23. marts 2015; minder Kommissionen om dets tilsagn om snarest muligt, og under alle omstændigheder inden forelæggelsen af budgetforslaget for 2016, at fremsætte sit forslag til en betalingsplan; minder endvidere alle institutionerne om deres forpligtelser til at blive enige om og gennemføre en sådan plan fra 2015 og til midtvejsrevisionen af den nuværende FFR;

7.  er bekymret over de store forsinkelser i begyndelse af 2015 i programmeringsprocessen for perioden 2014-2020 på dette område; understreger, at den foreslåede revision af lofterne i FFR(18), der overfører 11,2 mia. EUR i forpligtelser for subtotal udgiftsområde 1b i medfør af artikel 19, stk. 2, i FFR-forordningen og fremførslen(19) på 8,5 mia. EUR i forpligtelser i medfør af artikel 13, stk.2, litra a), i FFR-forordningen fra 2014 til 2015 forhindrer, at disse bevillinger til udgiftsområde 1b bortfalder, men den løser ikke det underliggende problem med forsinkelserne i programmeringen og ændrer ikke det faktum, at kronisk forsinket gennemførelse og systematisk forsinket betaling kan udgøre betydelige udfordringer for de endelige støttemodtagere;

8.  glæder sig over, at der i samhørighedspolitikken i øget omfang anvendes finansielle instrumenter som f.eks. lån og garantier til støtte for og mobilisering af investeringer, skabelse af nye jobs for at fremme bæredygtig vækst på EU-niveau og forøgelse af effektiviteten af offentlig finansiering; opfordrer medlemsstaterne og de regionale myndigheder til fuldt ud at gøre brug af disse supplerende finansieringsmuligheder, herunder muligheden for at anvende garantier under det nye smv-initiativ til dækning af projekter med højere risici; understreger behovet for at sikre gennemsigtighed, ansvarlighed og kontrol af sådanne finansielle instrumenter;

9.  noterer sig, at midlerne i stigende omfang er tematisk koncentreret om et begrænset antal prioriteter, der rummer potentiale for at skabe vækst og beskæftigelse, imødegå klimaforandringer og energiafhængigheden samt mindske fattigdom og social udstødelse, og at der er et øget fokus på resultater og målbarhed i programmerne for 2014-2020, hvilket bør bidrage til yderligere at øge effektiviteten af samhørighedspolitikken; understreger ikke desto mindre behovet for en fleksibel anvendelse af dette princip samtidig med, at territoriale, økonomiske og sociale særtræk respekteres med henblik på at mindske forskellene i udviklingen i de forskellige regioner i Unionen;

10. er enige med Kommissionen i, at økonomiske og sociale prioriteringer, navnlig med fokus på økonomisk vækst på den ene side og social inklusion, uddannelse og bæredygtig udvikling på den anden side, kan være mere afbalanceret i visse medlemsstater og understøttet af en meningsfuld dialog med parter og interessenter; understreger, at en klar strategi for at forbedre medlemsstaterne institutionelle rammer, hvad angår administrative kapacitet og kvaliteten af retsplejen, er en afgørende faktor for at opfylde disse prioriteringer;

11. bifalder ungdomsbeskæftigelsesinitiativet (YEI), der har til formål at sikre øremærkede midler, der skal hjælpe med at gennemføre ungdomsgarantien, og opfordrer medlemsstaterne til at være mere opmærksomme på gennemførelsen af projekter, der tager sigte på at nedbringe arbejdsløsheden i denne aldersgruppe i regioner med særlig høj ungdomsarbejdsløshed; opfordrer Kommissionen til at respektere sin forpligtelse til løbende overvågning og til at forelægge årlige rapporter og evalueringer, der vurderer effektiviteten og virkningen af støtte fra ESF og den specifikke tildeling til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet (YEI), herunder til gennemførelsen af ungdomsgarantien (artikel 19 i ESF-forordningen og dets bilag II samt artikel 47-59 i forordningen om fælles bestemmelser);

12. anmoder Kommissionen, for så vidt angår foranstaltninger, der knytter de europæiske struktur- og investeringsfondes (ESI-fondenes) effektivitet til forsvarlig økonomisk styring, om at tage hensyn til de forskellige grundlæggende forhold i hver medlemsstat og de forskellige grader af indsats, der er påkrævet for at opfylde forhåndsbetingelserne, og til at være særlig opmærksom på hverken at stille disse regioner dårligere eller at straffe visse lokale eller regionale myndigheder for særlige udfordringer på nationalt niveau;

13. giver igen udtryk for sin faste overbevisning om, at en gennemgribende reel midtvejsrevison af Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle (FFR), der skal forelægges af Kommissionen senest ved udgangen af 2016, vil være den ideelle anledning til at gennemgå FFR-forordningen for at sikre, at den nøjagtigt afspejler Unionens prioriteringer, og at den navnlig tackler budgetkonsekvenserne af forsinkelser i gennemførelsen af strukturfondene, problemet med ungdomsarbejdsløsheden i EU, finansieringen af EFSI og nye forslag om Unionens egne indtægter og tackler de mest presserende behov i medlemsstaterne og regionerne i de resterende år af FFR'en samt det vedvarende problem med utilstrækkelige betalingsbevillinger ved slutningen af FFR og den mulige indvirkning, som den forsinkede gennemførelse af operationelle programmer kunne få på samhørighedspolitikken.

14. bifalder Kommissionens anstrengelser for at sikre god forvaltning, og understreger, at der bør bibeholdes et højt ambitionsniveau med henblik på at sikre, at udgifter under samhørighedspolitikken i mindre grad bliver genstand for svigagtig brug, og at foranstaltninger til bekæmpelse af svig anvendes strengt;

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

16.4.2015

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

23

4

5

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Jean Arthuis, Reimer Böge, Lefteris Christoforou, Jean-Paul Denanot, Gérard Deprez, José Manuel Fernandes, Eider Gardiazabal Rubial, Ingeborg Gräßle, Iris Hoffmann, Monika Hohlmeier, Zbigniew Kuźmiuk, Vladimír Maňka, Ernest Maragall, Sophie Montel, Siegfried Mureșan, Younous Omarjee, Pina Picierno, Paul Rübig, Patricija Šulin, Eleftherios Synadinos, Indrek Tarand, Isabelle Thomas, Inese Vaidere, Marco Valli, Daniele Viotti, Marco Zanni

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Bernd Kölmel, Andrey Novakov, Ivan Štefanec, Nils Torvalds, Derek Vaughan, Tomáš Zdechovský

20.4.2015

UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

til Regionaludviklingsudvalget

om investering i job og vækst: fremme af økonomisk, social og territorial samhørighed i Unionen

(2014/2245(INI))

Ordfører for udtalelse: Danuta Jazłowiecka

FORSLAG

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender opfordrer Regionaludviklingsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A. der henviser til, at den finansielle krise i visse medlemsstater har påvirket samhørighedspolitikken og medført endnu mere arbejdsløshed, øget fattigdom, social udgrænsning og øget divergens mellem regioner i Unionen;

B.  der henviser til, at de seneste tal for 2013 viser, at langtidsledigheden i Unionen lå på et historisk højt niveau på 5,1 % af arbejdsstyrken; der henviser til, at langtidsledighed har afgørende konsekvenser for det enkelte menneske gennem hele livet og kan blive til strukturel arbejdsløshed, især i randregioner;

C. der henviser til, at der i den seneste tid er sket et fald på 15 % i de offentlige investeringer i Unionen målt i faste priser, og til, at mange regioner, især dem med demografiske udfordringer, ikke har været i stand til at bidrage tilstrækkeligt til målene i Europa 2020-strategien, især ikke det overordnede mål om, at 75 % skal være i beskæftigelse senest i 2020, målet om at få 20 mio. borgere ud af fattigdom og målet om at begrænse antallet af elever, der forlader skolen for tidligt;

D. der henviser til, at regioner, der lider under alvorlige og permanente naturbetingede eller demografiske ulemper, normalt har højere arbejdsløshedstal, lavere økonomisk vækst og mangel på betydelige investeringer, hvilket skaber strukturel divergens i Unionen; der henviser til, at arbejdsløshedsraten i disse regioner i gennemsnit er 10 % bagud i forhold til det nationale mål, mens forskellen kun er 3 % i de mest udviklede regioner;

E.  der henviser til, at de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde) stadigvæk hører til blandt Unionens vigtigste investeringsinstrumenter og har potentiale til at mindske forskelle og strukturelle ubalancer mellem regioner, afbøde negative tendenser, der er en følge af den økonomiske krise, og skabe bæredygtige job af god kvalitet såvel som bæredygtig vækst, især i de regioner, der har mest brug for det, såfremt de anvendes effektivt; der henviser til, at Den Europæiske Socialfond (ESF) er det vigtigste instrument for investeringer i menneskelig kapital, fremme af integration på arbejdsmarkedet og bekæmpelse af fattigdom og social udgrænsning;

F.  der henviser til, at de socioøkonomiske ubalancer mellem medlemsstaterne er vokset yderligere, medens det modsatte gør sig gældende for målet om regional konvergens; der henviser til, at forskellen mellem de centrale områder og randområderne med hensyn til arbejdsløshed er øget fra 3,5 % i 2000 til 10 % i 2013; der henviser til, at denne divergens øger risikoen for opsplitning og truer Unionens økonomiske stabilitet og sociale samhørighed; der henviser til, at den 6. samhørighedsrapport fremhæver den rolle, ESI-fondene spiller for at overvinde ulighed, navnlig under krisen;

1.  finder det beklageligt, at EU-fondenes jobskabelsespotentiale stadigvæk er utilstrækkeligt, og gør opmærksom på, at det bør styrkes yderligere ved hjælp af en mere effektiv og resultatorienteret politikudformning og -gennemførelse; udtrykker hvad det angår bekymring over forsinkelserne i vedtagelsen og gennemførelsen af programmerne for programmeringsperioden 2014-2020 og opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at fremskynde denne proces; tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre det lettere at få adgang til finansiering for alle berettigede, især SMV'er, som på det seneste har skabt 80 % af de nye job i Unionen;

2.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udforme skræddersyede politikker til at støtte skabelse af kvalitetsjob til langtidsarbejdsløse, ældre arbejdsløse, kvinder og andre prioritetsgrupper, som er særligt hårdt ramt af krisen;

3.  finder det beklageligt, at arbejdsløsheden blandt unge stadigvæk er for høj, især i de medlemsstater, som er hårdest ramt af den økonomiske krise; opfordrer medlemsstaterne til hurtigst muligt at gøre bedst mulig brug af de midler, der er til rådighed under Ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, især de 1 mia. EUR til forfinansiering – så snart de er blevet frigivet – for at gøre det nemmere for unge at få adgang til et job; opfordrer medlemsstaterne til at gøre brug af de tilgængelige EU-midler til at supplere og forbedre de nationale programmer, der har til formål at styrke samhørighed, regional konkurrenceevne og beskæftigelse, og til at fremme iværksætterånd, især blandt de unge; opfordrer hvad det angår de europæiske videregående uddannelsesinstitutioner til at gøre en større indsats for at tilpasse deres undervisning til arbejdsmarkedets behov og til samfundets behov i almindelighed, og til at udvikle programmer til individuel vejledning og rådgivning, som kan bidrage til at bekæmpe stor ungdomsarbejdsløshed;

4.  gør opmærksom på, at antallet af unge, som forlader skolen for tidligt, fortsat er meget højt i Unionen, og at dette påvirker ungdomsarbejdsløshedsraten; understreger, at det er nødvendigt at løse dette problem ved at modernisere uddannelsessystemerne og undervisningsplanerne, og at Den Europæiske Socialfond (ESF) kan anvendes til det formål;

5.  understreger, at det er vigtigt at tage hensyn til kønsaspektet i forbindelse med jobskabelse; opfordrer Kommissionen til at afsætte tilstrækkelige midler til at bekæmpe arbejdsløsheden blandt kvinder; er af den opfattelse, at kvinder kan drage fordel af de teknologiske fremskridt, der muliggør mere fleksible arbejdstider, og opfordrer Kommissionen til at foretage investeringer på dette område;

6.  opfordrer Kommissionen til at rette særlig opmærksomhed mod situationen hos mindretalsgrupper i Unionen, eftersom de lider under alle mulige former for social udgrænsning og derfor har større risiko for at blive udsat for strukturel arbejdsløshed; mener, at al politisk planlægning til fordel for den sociale samhørighed i Unionen skal holde sig integration af mindretal for øje;

7.  fremhæver, at som følge af ændrede produktionsmønstre og en aldrende befolkning er den rolle, som ESF og investeringer i tilpasning af arbejdstagernes kvalifikationer spiller, blevet betydeligt større; er fast overbevist om, at ESF, hvad det angår, bør være komplementær til medlemsstaternes nationale tilgange; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at sikre, at de til rådighed værende ressourcer anvendes så effektivt og hensigtsmæssigt som muligt med henblik på at sikre arbejdstagernes beskæftigelsesegnethed, social inklusion og ligestilling; understreger samtidig, at de uddannelsesprogrammer, som finansieres af ESF, også skal skræddersys til behovene hos virksomhedsledere og medarbejdere på ledelsesniveau for at sikre en bæredygtig udvikling af virksomhederne, især SMV'erne, som skaber størstedelen af jobmulighederne i Unionen;

8.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at arbejde videre især på at forsøge at forbedre og udvikle platformen EURES som et effektivt middel til at lette arbejdstagernes mobilitet i Europa, især den grænseoverskridende mobilitet, ved at forbedre arbejdstagernes kendskab til EU-arbejdsmarkedet, oplyse dem om stillingsopslag og hjælpe dem med formaliteterne; opfordrer medlemsstaterne til at udvikle og støtte EURES-netværk, ikke mindst i anerkendelse af, at grænsegængere er de første, der rammes af tilpasningsproblemer og vanskeligheder i forbindelse med at få erhvervskvalifikationer anerkendt; bemærker, at disse netværk ved at bringe offentlige arbejdsformidlinger, arbejdsmarkedets parter, lokale og regionale myndigheder og private aktører sammen fremmer og understøtter grænseoverskridende mobilitet;

9.  understreger, at det er nødvendigt at understøtte skabelsen af kvalitetsjob ved hjælp af ny teknologi; er af den opfattelse, at Kommissionen bør knytte mindskelsen af arbejdsløsheden sammen med værktøjerne i den digitale dagsorden og Horisont 2020-programmet;

10. understreger, at Unionen bør investere i virksomheder og støtte etablering af nye virksomheder, især i SMV'er og mikrovirksomheder, som udgør 99 % af virksomhederne i Unionen og på det seneste har skabt 80 % af de nye job, ved at gøre det nemmere for dem at få adgang til finansiering, ved at lette den administrative byrde, forenkle lovgivningen inden for Refitprogrammet og skabe et erhvervsvenligt miljø og den rette lovgivningsramme, også for nyetablerede virksomheder; understreger, at sådanne foranstaltninger ikke bør føre til en underminering af arbejdsrettigheder og sociale rettigheder i Unionen; glæder sig derfor over, at man agter at oprette en ny europæisk fond for strategiske investeringer som et komplementært værktøj til samhørighedspolitikken med potentiale til at skabe 1,3 mio. yderligere job over tre år;

11. understreger, at samhørighedspolitikken bør anvendes til at skabe intelligent og bæredygtig vækst i de regioner, som har mest behov for det, ved at støtte etablering og udvikling af mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder gennem en række foranstaltninger og finansielle instrumenter;

12. opfordrer medlemsstaterne til med sigte på at opnå socioøkonomisk konvergens at sikre, at regioner i randområder og små regioner også råder over de nødvendige ressourcer, f.eks. menneskelige ressourcer, til at absorbere de til rådighed værende midler;

13. tilskynder medlemsstaterne til i lyset af de negative følger for arbejdsmarkedet af den aldrende befolkningen og andre demografiske udfordringer at udvikle projekter, der tager fat på problemet med faldende befolkningstal og støtter mobilitet;

14. opfordrer Kommissionen sikre, at investeringer målrettes mod økonomisk svagere regioner, der lider under høj arbejdsløshed, og mod SMV'er i sådanne regioner, eftersom de har begrænset adgang til finansiering, med henblik på at sikre, at disse bestræbelser har en meningsfuld indvirkning der, hvor der er størst behov for dem, og at de valg, der træffes, træffes under behørig hensyntagen til investeringens økonomiske karakteristika; deler Kommissionens synspunkt om, at der er behov for faglært arbejdskraft i sektorer i vækst, såsom den digitale økonomi, grønne sektorer og sundhedspleje;

15. minder om, at det er vigtigt at tilpasse lønningerne til produktiviteten, ikke kun af hensyn til den sociale samhørighed, men også for at bevare en stærk økonomi og en produktiv arbejdsstyrke;

16. insisterer på, at den territoriale samhørighed spiller en stor rolle, og understreger i den forbindelse, at det er vigtigt at investere i grænseoverskridende infrastruktur, f.eks. indre vandveje, i anerkendelse af deres rolle med hensyn til at fremme den socioøkonomiske udvikling af regionerne.

17. mener, at foranstaltningerne under samhørighedspolitikken har en afgørende rolle at spille med hensyn til at reducere interne konkurrenceforskelle og strukturelle ubalancer i de regioner, der har mest brug for det; tilskynder Kommissionen til at overveje forfinansiering for at gøre det nemmere for de berørte medlemsstater at udnytte disse midler til fulde i perioden 2014-2020, samtidig med at det altid sikres, at princippet om budgetmæssig ansvarlighed respekteres;

18. mener, at budgetdisciplin er af afgørende betydning for at opnå vækst og jobskabelse, som er intelligent og bæredygtig; opfordrer til at rette fornyet fokus på mere effektiv anvendelse af midlerne og bekæmpelse af svig;

19. understreger, at vækst- og beskæftigelsespolitikkerne har forskellige territoriale indvirkninger, alt afhængigt af hver enkelt regions særlige situation, og at de regionale forskelle er blevet større siden begyndelsen af krisen; understreger, at de landespecifikke henstillinger bør tage hensyn til de territoriale forskelle i medlemsstaterne for at fremme vækst og beskæftigelse og samtidig bevare den territoriale samhørighed.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

16.4.2015

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

39

13

2

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Laura Agea, Guillaume Balas, Tiziana Beghin, Brando Benifei, Mara Bizzotto, Vilija Blinkevičiūtė, Enrique Calvet Chambon, David Casa, Ole Christensen, Martina Dlabajová, Lampros Fountoulis, Elena Gentile, Arne Gericke, Danuta Jazłowiecka, Rina Ronja Kari, Jan Keller, Ádám Kósa, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Jean Lambert, Jérôme Lavrilleux, Patrick Le Hyaric, Jeroen Lenaers, Verónica Lope Fontagné, Javi López, Thomas Mann, Dominique Martin, Anthea McIntyre, Joëlle Mélin, Elisabeth Morin-Chartier, Georgi Pirinski, Marek Plura, Terry Reintke, Maria João Rodrigues, Claude Rolin, Anne Sander, Sven Schulze, Siôn Simon, Jutta Steinruck, Romana Tomc, Ulrike Trebesius, Ulla Tørnæs, Marita Ulvskog, Renate Weber, Tatjana Ždanoka, Jana Žitňanská, Inês Cristina Zuber

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Amjad Bashir, Elmar Brok, Tania González Peñas, Eva Kaili, Neoklis Sylikiotis, Ivo Vajgl

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Maria Grapini, Ivan Jakovčić

25.3.2015

UDTALELSE fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi

til Regionaludviklingsudvalget

om investering i job og vækst: fremme af økonomisk, social og territorial samhørighed i Unionen

(2014/2245(INI))

Ordfører for udtalelse: Neoklis Sylikiotis

FORSLAG

Udvalget om Industri, Forskning og Energi opfordrer Regionaludviklingsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  fremhæver, at den økonomiske krise har udfordret den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i EU og skabt yderligere forskelle mellem medlemsstaterne og regionerne; minder om, at der er gået 3,8 mio. arbejdspladser tabt i fremstillingsindustrien i EU efter krisens begyndelse(20); understreger behovet for at styrke EU's samhørighedspolitik med en klar angivelse af prioriteringer og fremhæver, at det er nødvendigt at mindske de regionale forskelle og at nå EU's mål om vækst og beskæftigelse;

2.  understreger, at der er behov for en stor indsats for at få EU tilbage på sporet, så man når målet om en reindustrialisering på 20 % i 2020; opfordrer til at styrke og forny industristrukturen i Unionen for at øge konkurrenceevnen, væksten og beskæftigelsen; understreger, at der for at nå dette mål er behov for investeringer i digitale tjenester, energi og transportinfrastruktur og også – i et mere langsigtet perspektiv, men ikke mindre presserende – i uddannelse, forskning og foranstaltninger til styrkelse af arbejdstagernes kvalifikationer;

3.  anerkender, at investeringer i forbindelse med samhørighedspolitikken har bidraget til at afbøde de negative virkninger af den økonomiske og finansielle krise og er blevet en væsentlig del af investeringsbudgettet i visse europæiske lande; anerkender Kommissionens indsats med henblik på at omdirigere investeringer fra samhørighedspolitikken til de områder, der er hårdest ramt af krisen;

4.  understreger, at traktaten om Den Europæiske Union medtager økonomisk, social og territorial samhørighed samt solidaritet mellem medlemsstaterne som et af Unionens mål (artikel 3 i TEU);

5.  understreger, at samhørighedspolitikken bør tage fuldt hensyn til målene i Europa 2020-strategien; understreger, at investeringer i forbindelse med samhørighedspolitikken bør sigte mod vækst, øget innovation, SMV'er, den digitale økonomi og en lavemissionsbioøkonomi; understreger især, at investeringer i disse sektorer ikke kun har potentiale til at sikre eksisterende jobs, men også til at fremme skabelsen af vækst og yderligere beskæftigelse;

6.  understreger den centrale rolle, som industrisektoren, og især fremstillingssektoren, spiller i den europæiske økonomi, da sektoren står for 80 % af eksporten og 80 % af udgifterne til forskning og udvikling; bemærker, at der alene gennem EU's regionalpolitik blev skabt 594 000 nye jobs fra 2007 til 2012(21);

7.  anbefaler, at samhørighedspolitikken moderniseres; opfordrer til at prioritere fornyelsen af industrier og strukturer samt støtte nye innovationer for at øge beskæftigelsen i hele Unionen;

8.  understreger betydningen af at forenkle forvaltning og procedurer i forbindelse med programmer under samhørighedspolitikken; understreger, at de administrative byrder som følge af forskellige forvaltnings- og overvågningsprocedurer skal stå i rimeligt forhold til den finansiering, der kan opnås i medfør af programmer under samhørighedspolitikken;

9.  understreger, at SMV'er udgør 99 % af det samlede antal virksomheder og tegner sig for 80 % af alle jobs i Unionen;

10. mener, at der er behov for en yderligere indsats for at styrke industrisektoren i flere medlemsstater, lette adgangen til investeringer og kredit for producenterne og bekæmpe arbejdsløsheden; understreger behovet for en tilgang baseret på regionernes specifikke styrker for at opnå økonomisk vækst;

11. mener, at alle nye projekter og investeringer under samhørighedspolitikken bør være rettet mod de bedst mulige resultater og virkninger samt respektere den nye resultatramme med det formål at fremme en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst; understreger endvidere, at projekter og investeringer, som fremmes med EU-midler, bør sigte mod at skabe nye jobs; understreger derfor, at medlemsstaterne bør tilstræbe at skabe bæredygtige kvalitetsjobs, når de gennemfører deres operationelle programmer for indeværende støtteperiode, med henblik på at træffe foranstaltninger mod den høje ungdomsarbejdsløshed og gøre det muligt for regionerne at udvikle sunde og bæredygtige økonomier; minder om, at investeringerne og projekterne bør tage hensyn til miljøbeskyttelsen, navnlig med henblik på at fremme foranstaltninger vedrørende vedvarende energikilder og energieffektivitet; minder om, at det globale marked for økologiske produkter og tjenester forventes at blive næsten fordoblet i 2020 til omkring 2 billioner EUR om året;

12. glæder sig over forslaget til en kapitalmarkedsunion og betragter det som et vigtigt redskab, der kan supplere investeringsplanen for Europa og forbedre SMV'ernes adgang til kredit ved at skabe og udvikle alternative finansieringskilder til banklån, herunder ved at forbedre børsintroduktioner;

13. opfordrer til, at kapitalmarkedsunionen hurtigt gennemføres og anvendes med henblik på at hjælpe industrien med at udvikle private europæiske investeringer og støtte oprettelsen af langsigtede investeringsfonde; tror på, at en vellykket kapitalmarkedsunion vil mindske fragmenteringen af EU's finansielle markeder og dermed mindske finansieringsomkostningerne;

14. understreger, at investeringerne bør fokusere på områder, som er i stand til at skabe en multiplikatoreffekt på jobskabelsen og væksten såsom innovation eller uddannelse;

15. understreger betydningen af regionale investeringer til SMV'er, der fungerer som regional motor for jobskabelse, intelligent vækst og overgangen til den digitale økonomi og en lavemissionsøkonomi;

16. understreger betydningen af finansiering under samhørighedspolitikken i forbindelse med overgangen til en lavemissionsøkonomi og for opnåelsen af 2020- og 2030-målene for nedbringelse af CO2-emissioner, energieffektivitet og vedvarende energikilder;

17. bemærker, at rapportering om projekter finansieret af EU-midler normalt er fokuseret på selve udgiften og på overholdelsen af de administrative regler og ikke på opnåelsen af konkrete resultater, hvilket medfører en manglende viden om effektiviteten af ​​EU-støtten; understreger i den forbindelse betydningen af ​​en systematisk indsamling af oplysninger om virkningen af ​​EU's midler med henblik på at identificere de foranstaltninger, som ville være mest effektive til at fremme den økonomiske udvikling i EU's regioner;

18. opfordrer til mere koordinerede offentlige investeringer fra medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder og opfordrer ligeledes til, at der skabes et mere stabilt økonomisk og lovgivningsmæssigt miljø i EU for at gøre det mere attraktivt at foretage private investeringer, da det ellers vil være umuligt at nå målet om at øge industriens bidrag til BNP til hele 20 % inden 2020; understreger betydningen af at koncentrere EU-investeringerne omkring innovative sektorer og tematiske prioriteringer såsom forskning og innovation, støtte til SMV'er og en lavemissionsøkonomi for at optimere investeringernes virkning på en bæredygtig økonomisk vækst og beskæftigelsen; støtter kraftigt tilgangen til forskning og udvikling, som sigter mod at mindske innovationsgabet i Unionen ved at gøre det muligt for de mindre udviklede regioner at vedtage, styrke og tilpasse de innovative løsninger, der er udviklet i de førende regioner; opfordrer også til en nærmere præcisering og en hurtig gennemførelse af begrebet intelligent specialisering, der har potentiale til at fremme den bæredygtige vækst i EU's regioner;

19. ser gerne en omfattende strategi for industrien, der tager hensyn til de områder, der er ramt af faldende befolkningstal og aldring; mener, at dens endelige mål bør være at bekæmpe arbejdsløsheden, sikre konkurrence, bæredygtig udvikling og vækst og skabe flere jobs;

20. understreger, at innovative og produktive forskningsaktiviteter forudsætter en yderligere forøgelse af finansieringen til forskning og udvikling; opfordrer derfor til en bedre tilpasning af de eksisterende finansieringsordninger, herunder finansieringen fra de europæiske struktur- og investeringsfonde og Horisont 2020, som er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013;

21. opfordrer medlemsstaterne til at fremskynde ungdomsgarantiordningen, da krisen har forhindret et uforholdsmæssigt stort antal unge, som er i begyndelsen af deres karriere, i at finde et job, og ungdomsarbejdsløsheden har nået et alarmerende niveau i halvdelen af regionerne;

22. kræver, at der for at forbedre beskæftigelsen tages behørigt hensyn til SMV'er i forbindelse med udarbejdelsen af love og administrative forskrifter, og at virksomheder, der skaber jobs, får lettere adgang til kreditter, uanset deres størrelse;

23. kræver en gennemførelse af det digitale indre marked for at forbedre innovationssituationen, udvekslingen af viden og idéer og den europæiske konkurrenceevne samt virksomhedernes innovationsevne.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

24.3.2015

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

47

7

9

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Bendt Bendtsen, Reinhard Bütikofer, Pilar del Castillo Vera, Christian Ehler, Fredrick Federley, Ashley Fox, Adam Gierek, Juan Carlos Girauta Vidal, Theresa Griffin, Marek Józef Gróbarczyk, András Gyürk, Roger Helmer, Dawid Bohdan Jackiewicz, Eva Kaili, Barbara Kappel, Krišjānis Kariņš, Seán Kelly, Jeppe Kofod, Miapetra Kumpula-Natri, Janusz Lewandowski, Ernest Maragall, Edouard Martin, Nadine Morano, Dan Nica, Angelika Niebler, Miroslav Poche, Miloslav Ransdorf, Michel Reimon, Herbert Reul, Paul Rübig, Algirdas Saudargas, Jean-Luc Schaffhauser, Neoklis Sylikiotis, Dario Tamburrano, Evžen Tošenovský, Claude Turmes, Miguel Urbán Crespo, Vladimir Urutchev, Adina-Ioana Vălean, Kathleen Van Brempt, Henna Virkkunen, Martina Werner, Hermann Winkler, Flavio Zanonato, Carlos Zorrinho

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Pervenche Berès, Simona Bonafè, Cornelia Ernst, Yannick Jadot, Werner Langen, Morten Messerschmidt, Clare Moody, Dominique Riquet, Inmaculada Rodríguez-Piñero Fernández, Anne Sander, Maria Spyraki, Paul Tang, Pavel Telička, Anneleen Van Bossuyt, Cora van Nieuwenhuizen

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Isabella Adinolfi, Ignazio Corrao, Antanas Guoga

1052

26.3.2015

UDTALELSE fra Kultur- og Uddannelsesudvalget

til Regionaludviklingsudvalget

Investering i job og vækst: fremme af økonomisk, social og territorial samhørighed i Unionen

(2014/2245(INI))

Ordfører: Silvia Costa

FORSLAG

Kultur- og Uddannelsesudvalget opfordrer Regionaludviklingsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  minder om, at for at kunne bidrage effektivt til at bekæmpe den høje ungdomsarbejdsløshed skal EU's samhørighedspolitik være helt i overensstemmelse med Europa 2020-strategien, navnlig de overordnede uddannelsesmål om at reducere skolefrafaldet til under 10 % og øge andelen af unge med en videregående uddannelse, med eksamensbevis på magisterniveau eller tilsvarende erhvervsuddannelsesmæssige kvalifikationer til mindst 40 %, og målet om, at gennemsnitligt mindst 15 % af alle voksne deltager i livslang læring og ikke mindre end 95 % af alle børn deltager i førskoleundervisning, hvorved validering af færdigheder og erfaring anerkendes;

2.  påpeger, at med henblik på at nå Europa 2020-strategiens mål, og navnlig målene for uddannelse og for at reducere skolens frafaldsprocent, er der behov for at forbedre adgangen til uddannelsesmæssig infrastruktur og kvaliteten af sociokulturelle tjenesteydelser i EU's regioner, især dem, der berøres af den økonomiske stagnation; påpeger betydningen af uddannelse i bestræbelserne på at skabe større social og regional samhørighed og styrke den demokratiske bevidsthed og deltagelse blandt unge;

3.  understreger det faktum, at 12 % af den 18-24-årige befolkning afbryder deres skolegang; opfordrer EU til at udpege de vigtigste faktorer, der fører til afbrydelse af skolegangen, og overvåge de forhold, der kendetegner dette problem på nationalt, regionalt og lokalt niveau, som grundlag for målrettede og effektive evidensbaserede politikker; mener, at politikker til mindskelse af skolefrafald skal tage højde for en række faktorer, herunder uddannelsesmæssige og sociale udfordringer, der muligvis kan føre til dette problem;

4.  påpeger, at uden et effektivt samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedets aktører vil det være umuligt at rette op på den høje arbejdsløshed blandt unge akademikere i EU; understreger navnlig, at beskæftigelsesfrekvensen blandt unge er øget og de sociale forskelle indsnævret gennem undervisning i den viden og de færdigheder, der er behov for på arbejdsmarkedet;

5.  beklager, at der er afsat utilstrækkelige midler til uddannelse i øjeblikket, og understreger behovet for større investeringer i modernisering af uddannelsessystemerne inden for erhvervsuddannelse og formel og uformel uddannelse; minder om, at dette også gælder for renovering af skolebygninger og tilvejebringelse af ny teknologi til uddannelse og forskning (adgang til forskningsdatabaser, IT-uddannelse og e-læring);

6.  understreger betydningen af at styrke forbindelserne mellem uddannelse, forskning og erhverv på regionalt, lokalt, nationalt og overnationalt plan; opfordrer medlemsstaterne til hurtigst muligt at efterkomme de uddannelsesrelaterede landespecifikke anbefalinger, der er fremsat i det europæiske semester, og andre anbefalinger fra Kommissionen;

7.  understreger betydningen af både livslang læring og bedre arbejdsforhold for forskere og professorer - med henblik på at tiltrække og fastholde kvalificerede undervisere - som væsentlige faktorer for den økonomiske vækst; påpeger, hvor vigtigt det er, at unge opnår digitale færdigheder, og at undervisere er uddannet til dette formål, idet disse færdigheder bliver stadig vigtigere på det europæiske arbejdsmarked;

8.  understreger, at arbejdsmarkedets behov ændrer sig hastigt, og at de unge står over for stigende vanskeligheder i overgangen fra uddannelse til arbejde og derfor normalt er mere sårbare over for arbejdsløshed; gentager betydningen af at investere i menneskelig kapital og i mennesker og især i Europas ungdom for at øge deres beskæftigelsesegnethed og faglige kvalifikationer; opfordrer til forbedring af den eksisterende EU-oversigt over kvalifikationer, som sammenholder jobs og de nødvendige færdigheder, og til, at uddannelsessystemerne i medlemsstaterne tilpasses herefter, således at folk opnår de rette kvalifikationer til det rigtige job;

9.  understreger behovet for at fremme partnerskaber mellem undervisningsverdenen og beskæftigelsespolitikker ved at inddrage alle interessenter, herunder arbejdsmarkedets parter, beslutningstagere, uddannelsesudbydere og arbejdsgivere;

10. glæder sig over ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, der er indført for at udvide ungdomsgarantiordningen i regioner med ungdomsarbejdsløshed på over 25 %, og understreger, at dette er et effektivt middel til at nedbringe ungdomsarbejdsløsheden og vil tjene som en grundlæggende strukturreform på mellemlang og lang sigt; opfordrer medlemsstaterne til at etablere et stærkt samarbejde med de berørte parter, navnlig arbejdsgivere og SMV'er, og til at gøre fuld brug af Den Europæiske Socialfond, ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og andre strukturfonde i forbindelse med gennemførelsen af ordningen og udarbejdelsen af en infrastruktur til formålet;

11. opfordrer Kommissionen til at hjælpe med at sikre, at ungdomsgarantiordningen gennemføres effektivt ved udveksling af eksempler på god praksis; påpeger, at de budgetterede midler til ungdomsgarantien inden for ungdomsbeskæftigelsesinitiativet udløber den 31. december 2015; opfordrer Kommissionen til at gøre, hvad der er nødvendigt for at sikre, at programmet kan fortsætte;

12. understreger behovet for at udvikle iværksætterfærdigheder inden for rammerne af ungdomsgarantiordningerne; understreger imidlertid, at der er behov for tidlig indgriben og aktivering og i mange tilfælde reformer såsom forbedring af de erhvervsfaglige uddannelsessystemer, og at udveksling af bedste praksis i forbindelse med det dobbelte uddannelsessystem kan bidrage til strukturelle ændringer på arbejdsmarkedet og føre til højere beskæftigelse;

13. glæder sig over den europæiske fond for strategiske investeringer; håber, at uddannelse og erhvervsuddannelse anses for at være strategiske investeringer og derfor er en del af en af de prioriterede aktioner;

14. opfordrer Kommissionen til at anerkende kulturens fulde potentiale for at kunne bidrage til bæredygtig økonomisk udvikling og regionernes konkurrenceevne og forbedre den sociale samhørighed; understreger især den rolle, som kulturelle og kreative industrier (KKI'er) og digitalisering af kulturarven spiller som strategisk drivkraft for økonomisk genopretning og vækst i EU samt den regionale udvikling, da de i øjeblikket - direkte eller indirekte - genererer mere end 7 millioner arbejdspladser;

15. understreger betydningen af den kulturelle sektor i bekæmpelsen af ungdomsarbejdsløshed, da den er meget tiltrækkende for de unge og tilbyder flere jobmuligheder; minder om den rolle, som kulturen spiller ved at generere mere og bedre beskæftigelse gennem uddannelse, kompetenceudvikling, uddannelse og uformel læring; ønsker at rette samhørighedspolitikkens instrumenter mod bestræbelserne på at forbedre og øge antallet af arbejdspladser i de kulturelle og kreative sektorer;

16. opfordrer Kommissionen til at evaluere mulighederne for at anvende midler fra EU's regionaludviklings- og socialfonde til fremme af kulturelle aktiviteter i medlemsstaterne og især til at fremme den kreative sektor; anmoder Kommissionen om at forelægge en rapport om resultaterne af evalueringen til Parlamentet senest sammen med midtvejsrapporten om rammeprogrammet om et Kreativt Europa, dvs. den 31. december 2017;

17. minder om, at kultur og materiel og immateriel kulturarv er centrale elementer for bæredygtig genopbygning af by- og landdistrikter og byers og regioners tiltrækningskraft og for den økonomiske udvikling gennem kulturturisme og kreative SMV'er; opfordrer til oprettelse af regionale kulturelle knudepunkter, hvor byer og regioner kan arbejde sammen for at fremme og bevare deres kulturarv og gøre den til et økonomisk aktiv;

18. opfordrer Kommissionen til at forpligte sig til at tage alle nødvendige skridt til at sikre en effektiv beskyttelse af de materielle og immaterielle goder, der udgør den europæiske kulturarv og er af grundlæggende betydning for at styrke den kulturelle og samfundsøkonomiske udvikling, der trækker på og fremmer den fælles europæiske identitet og de kulturelle særpræg i de europæiske lande, regioner og byer; opfordrer EU's byer og regioner til at bruge de samhørighedspolitiske instrumenter til dette formål;

19. mener i den forbindelse, at loftet på 5 mio. EUR (eller 10 mio. EUR af de samlede omkostninger, hvor steder på UNESCO's liste er involveret), som er fastlagt af Kommissionen på grundlag af de samlede projektomkostninger, er for stift og vil resultere i mindre støtte til kulturarven, ikke mindst fordi det ikke giver mulighed for fradrag af dokumentation, forvaltningsomkostninger og udgifter, som ikke kan nedskrives (f.eks. moms), og at det reducerer mulighederne for offentlige og private partnerskaber og for investeringer i kultur, som er af afgørende betydning for den sociale og økonomiske udvikling i EU;

20. understreger, at der ikke er noget retsgrundlag for denne fremgangsmåde i EU-lovgivningen, og opfordrer Kommissionen til i denne forbindelse at revidere sin beslutning og til i de tematiske retningslinjer at præcisere fortolkningen af artikel 3, litra e), i forordning (EU) nr. 1301/2013 (EFRU) med hensyn til investeringer i udvikling af regionernes eget potentiale gennem faste investeringer i udstyr og små infrastrukturprojekter inden for kultur og bæredygtig turisme;

21. opfordrer medlemsstaterne til at afsætte en større del af deres budgetter og midler til regionaludviklingsstøtte til kultur og kulturarv med henblik på at gøre regioner attraktive, fremme deres effektive og omfattende udvikling og udnytte deres potentiale;

22. fremhæver betydningen af forenkling og anbefaler, at Kommissionen og medlemsstaterne fortsætter deres bestræbelser på at forenkle gennemførelsen af samhørighedspolitikken for at forbedre målretningen af politiske resultater og reducere bureaukratiet på alle niveauer; fremhæver vigtigheden af platforme til udveksling af god praksis på forskellige gennemførelsesområder.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

24.3.2015

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

23

3

2

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Isabella Adinolfi, Dominique Bilde, Andrea Bocskor, Silvia Costa, Mircea Diaconu, Damian Drăghici, Angel Dzhambazki, Jill Evans, Emmanouil Glezos, Giorgos Grammatikakis, Petra Kammerevert, Andrew Lewer, Svetoslav Hristov Malinov, Fernando Maura Barandiarán, Luigi Morgano, Momchil Nekov, Michaela Šojdrová, Helga Trüpel, Sabine Verheyen, Julie Ward, Bogdan Brunon Wenta, Theodoros Zagorakis, Bogdan Andrzej Zdrojewski, Milan Zver, Krystyna Łybacka

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Sylvie Guillaume, György Hölvényi, Dietmar Köster, Ilhan Kyuchyuk, Ernest Maragall, Emma McClarkin, Martina Michels

1.4.2015

UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling

til Regionaludviklingsudvalget

om investering i job og vækst: fremme af økonomisk, social og territorial samhørighed i Unionen

(2014/2245(INI))

Ordfører for udtalelse: Julie Girling

FORSLAG

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling opfordrer Regionaludviklingsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A. der henviser til, at kvinder er hårdere ramt af arbejdsløshed end mænd, selv om de i dag udgør mere end 59% af de nyudklækkede universitetsuddannede(22), hvilket heller ikke står i forhold til det lave antal kvinder i ansvarsfulde stillinger; der henviser til, at arbejdsløsheden for kvinder er steget lidt - fra 60 til 63% - i løbet af de sidste fem år, og at arbejdsløsheden blandt kvinder ligger på 10% for EU som helhed, med betydelige regionale forskelle (selv om disse forskelle er blevet væsentligt mindre)(23); der henviser til, at selv for kvinder, der er i beskæftigelse, står deres stillingsbetegnelser og deres løn- og pensionsbidragsniveau ikke i forhold til de uddannelser, de har taget;

B.  der henviser til, at kun 29% af kvinder har en grad i IKT og kun 4% er direkte beskæftiget i IKT-sektoren(24); der henviser til, at der ifølge Kommissionens tal er flere kvinder end mænd på de videregående uddannelser; der henviser til, at kvinder imidlertid stadig er underrepræsenteret på områderne videnskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik, hvilket begrænser deres økonomiske muligheder, selv om der ikke er noget videnskabeligt bevis for, at mænd har bedre evner end kvinder på disse områder;

C. der henviser til, at kvinder i særlig grad er berørt af lave lønninger (21,2% i 2010 mod 13,3% for mænd), især kvindelige arbejdstagere med et lavt uddannelsesniveau og kvinder med tidsbegrænsede kontrakter(25);

D. der henviser til, at den kønsbestemte forskel i pension viser, at kvinder i gennemsnit for EU ligger 39% lavere end mænd;

E.  der henviser til, at kvinder er mere udsat for fattigdom og social marginalisering end mænd, især når de er over 60 år (22,2% i 2010 i forhold til 17,3% for mænd)(26);

F.  der henviser til, at ligestilling er et vigtigt redskab til økonomisk udvikling og social samhørighed;

G. der henviser til, at samhørighedspolitikken er det vigtigste redskab til at gennemføre foranstaltninger mod arbejdsløshed og social marginalisering og er afhængig af investering i uddannelse og udvidelse af uddannelseskapaciteten;

H. der henviser til, at der i tidens løb har vist sig en række økonomiske og social problemer i landdistrikterne såsom en dårligt udviklet iværksætterkultur, lav deltagelse i livslang læring og uddannelse blandt voksne, manglende efteruddannelse i landdistrikterne og en høj procentdel af personer, der arbejder i subsistenslandbrug;

I.   der henviser til, at kvinders beskæftigelsesfrekvens stadig ligger på et lavt niveau i forhold til de mål, der blev opstillet i Europa 2020-strategien (11,5% under målet på 75%)(27);

J.   der henviser til, at lige deltagelse af kvinder og mænd på arbejdsmarkedet ifølge OECD's prognoser ville resultere i en stigning på 12,4 % i BNP pr. indbygger i 2030;

K. der henviser til, at kvinder er underrepræsenterede i ledende stillinger, og at kun 30% af de nyetablerede virksomheder startes af kvinder;(28);

L.  der henviser til, at over to tredjedele af europæerne bor i byer, som er produktive og innovative centre, men som samtidig skaber en koncentration af socialt marginaliserede personer, og de er derfor nøglen til at imødegå udfordringen med social marginalisering;

M. der henviser til, at det stadig er et handicap at være enlig mor eller enlig forsøger på arbejdsmarkedet;

N. der henviser til, at lige muligheder for mænd og kvinder og princippet om kønsbestemt integration udtrykkeligt indgår i strukturfondsforordningerne som tværgående elementer, for så vidt angår planlægning og politisk gennemførelse;

O. der henviser til, at familieforetagender tilbyder kvinder højere løn end SMV'er og giver mulighed for at komme ind i mandsdominerede erhverv; der henviser til, at kvinder, der arbejder i familieforetagender, har større sandsynlighed for at opnå ledende stillinger; der henviser til, at EU og medlemsstaterne bør tilskyndes til at fremme denne form for virksomhed og overtale kvinder til i højere grad at træde ind i familieforetagender;

P.  der henviser til, at støtte til ligestilling bortset fra at være et spørgsmål om retfærdighed og grundlæggende rettigheder, også drejer sig om konkurrenceevne, eftersom evnerne hos alle de kvinder, der er berørt af beskæftigelsesmæssig marginalisering, går til spilde, og det er en situation, som ikke er i overensstemmelse med bestræbelserne på at støtte den videnbaserede økonomi;

1.  beklager, at medlemsstaterne ikke har gjort mere for at fjerne den kønsbestemte lønforskel; er bekymret over, at kvinder i EU i gennemsnit tjener 16,4% mindre end mænd, der udfører arbejde af samme værdi, og arbejder gratis i hvad der svarer til 59 dage om året, hvilket stiller dem økonomisk ugunstigt og somme tider gør dem afhængige af deres partner; understreger, at det er vigtigt med foranstaltninger til at bekæmpe den kønsbestemte lønforskel, der også skaber en stor pensionsforskel på 39% mellem mænd og kvinder i EU; påpeger, at denne forskel er vokset i ni medlemsstater i løbet af de sidste fem år; bemærker, at en reduktion af den kønsbestemte lønforskel på 1% ifølge evalueringen af den europæiske merværdi ville medføre en stigning på 0,1% i den økonomiske vækst; bemærker, at det kan øge organisationers konkurrenceevne at give kvinder adgang til ledende stillinger; opfordrer medlemsstaterne til at forbedre og opdatere deres statistik om kønsbestemt lønforskel;

2.  opfordrer Kommissionen til at kræve løngennemsigtighed i forbindelse med de jobs, den skaber eller finansierer via samhørighedspolitikken og dermed til at afvise enhver form for ubegrundet lønforskel;

3.  mener, at EU på alle stadier i gennemførelsen af de europæiske struktur- og investeringsfonde bør bestræbe sig på at udrydde uligheder og fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder og integreringen af kønsaspektet samt på at bekæmpe forskelsbehandling, der er baseret på køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering;

4.  opfordrer til at erkende og bekæmpe forskellige former for diskrimination, dvs. ikke kun kønsbestemt ulighed, men også ulighed baseret på religion eller personlige overbevisninger, social oprindelse, seksuel orientering, alder, etnisk oprindelse og handicap med henblik på at iværksætte en relevant og effektiv social inklusionspolitik;

5.  bemærker, at den økonomiske krise har betydet et tilbageskridt for ligestillingen på mange områder; fremhæver betydningen af at sikre, at den økonomiske krise ikke bruges som argument for at fastholde den manglende ligestilling mellem mænd og kvinder, og at arbejdet med at tilvejebringe ligestilling fortsætter, selv under en sådan krise;

6.  opfordrer medlemsstaterne til at ændre denne dynamik ved at fungere som pionerer for politikker, der aktivt fremmer ligestilling, med ordninger og budgetter, der har til formål at øge BNP pr. indbygger ved hjælp af sådanne midler; 

7.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til aktivt at anvende de europæiske strukturfonde som redskaber til at opnå større ligestilling; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at gennemføre en kønsanalyse og til at arbejde med kønsbudgettering med henblik på at opnå en mere ligelig fordeling af de finansielle ressourcer;

8.  anmoder Kommissionen om at inddrage statistiske indikatorer i Eurostat fordelt på de forskellige stater med henblik på at måle, hvilken indflydelse ligestillingen har på det økonomiske fremskridt med hensyn til både kvinders nuværende deltagelse på arbejdsmarkedet, og i hvor høj grad kvinder indgår i ledende stillinger og topledelse;

9.  anerkender, at SMV'er bidrager betydeligt til den europæiske økonomi, navnlig for så vidt angår jobskabelse; er skuffet over, at kvinder i meget mindre omfang end mænd er ledere af SMV'er; bemærker, at 5 % af virksomhedsbestyrelserne i EU har en kvinde som formand, og at 18,6 % af bestyrelsesmedlemmerne er kvinder; beklager, at kvinders deltagelse i iværksættervirksomhed kun er vokset meget lidt, fra 10 % til 10,4 %, i perioden 2003-2012;

10. opfordrer medlemsstaterne til at udveksle deres bedste praksis med hensyn til at anspore kvinder til at starte SMV'er, til at udvikle strategier til fremme af kvinders iværksættervirksomhed og lette kvindelige iværksætteres adgang til finansiel støtte; glæder sig over, at Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) giver støtte til SMV'er med kvindelige ledere og tilskynder til støtte til aktiviteter, der fokuserer på uddannelse og adgang til finansiering; opfordrer Det Europæiske Ligestillingsinstitut (EIGE) til at prioritere indsamling af oplysninger om kvinders iværksættervirksomhed, navnlig om adgang til finansiering og økonomiske netværk;

11. beklager, at der gøres så lidt for at fremme kvinders deltagelse i beslutningstagende organer eller for at anspore dem til at starte deres egne virksomheder; bemærker, at forskelsbehandling på grund af f.eks. graviditet i vid udstrækning bruges til at udelukke kvinder fra det private og offentlige arbejdsmarked;

12. bemærker, at kvinders underrepræsentation på områderne videnskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik skyldes kønsstereotyper; opfordrer indtrængende medlemsstaterne og Kommissionen til at fremme kvinders indtræden i sektorer, der traditionelt betragtes som mandsdominerede, navnlig videnskab og nye teknologier, særligt ved hjælp af oplysningskampagner, med henblik på at få fuldt udbytte af den menneskelige kapital, som Europas kvinder repræsenterer;

13. bemærker, at der er større sandsynlighed for, at kvinder ansættes i deltidsarbejde, lavtlønsjobs eller under usikre ansættelsesforhold, hvilket kan være til fordel for mødre, der kommer tilbage fra barselsorlov, men som også kan føre til fattigdom hos personer, der er i beskæftigelse, og til kønsbestemte pensionsforskelle; bemærker, at der stadig er fire gange så stor sandsynlighed for, at ansatte kvinder i Europa arbejder deltids, end at ansatte mænd gør det;(29); er bekymret over de indbyrdes forskelle i tallene for deltidsarbejde medlemsstaterne imellem; opfordrer Kommissionen til at gennemføre en ajourført, tilbundsgående analyse af de forskellige ansættelsesformer, herunder sammenligninger i og mellem de enkelte medlemsstater, med henblik på at kortlægge kønsbestemt ulighed i ansættelsesformerne, især med hensyn til deltidsarbejde;

14. bekræfter, at det er nødvendigt at etablere børnepasningsfaciliteter til små børn for at øge kvindernes tilstedeværelse på arbejdsmarkedet, og opfordrer derfor Kommissionen til at støtte innovative projekter i denne retning; påpeger, at investering i offentlig infrastruktur såsom børnepasningsfaciliteter øger kvinders chance for aktivt at deltage i økonomien og arbejdsmarkedet;

15. henstiller, at Kommissionen i forbindelse med samhørighedspolitikken afsætter en større del af EFRU's og ESF's finansiering til projekter, der giver kvinder mulighed for at få adgang til uddannelse og jobs af høj kvalitet;

16. bemærker, at der er en stærk tendens i den kvindelige befolkning til at flytte fra land til by for at søge arbejdsmuligheder, hvorved der skabes en skæv kønsfordeling i beskæftigelsen i landdistrikterne; understreger den virkning, som dette har på økonomien og befolkningen, og betydningen af at udvikle landdistrikternes økonomi på en måde, der udnytter mænds og kvinders potentiale og giver sektorer, der normalt domineres af kvinder, samme status som mandsdomineret arbejde, samt betydningen af at bidrage hertil ved hjælp af ordninger, der støtter kvinders iværksættervirksomhed og letter harmonisering af de tjenesteydelser, der findes i landdistrikterne såsom børnepasning, ældrepleje, sundhedspleje og uddannelse; opfordrer også til at gøre en langsigtet indsats for at bekæmpe de faktorer, der tilordner mænd og kvinder til forskellige erhverv, med henblik på at opnå ligestilling på arbejdsmarkedet; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at fremme kvinders iværksættervirksomhed i landdistrikterne;

17. understreger, at det er af afgørende betydning at påbegynde gennemførelsesprogrammer, der fokuserer på at udvikle kvinders færdigheder som iværksættere og ledere, med henblik på at øge antallet af virksomheder både i landdistrikter og byområder; understreger betydningen af at fremme lige beskæftigelsesmuligheder ved at engagere kvinder, især i landdistrikterne, i at oprette deres egne virksomheder;

18. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at undersøge, om der kan indføjes kønsklausuler i offentlige udbudsprocedurer med henblik på at tilskynde virksomhederne til at tilstræbe lighed mellem kønnene inden for deres organisationer, samtidig med at de overholder EU's konkurrencelovgivning;

19. påpeger, at der findes betydelige kønsbestemte skævheder, som må afhjælpes ved at lette og fremme adgangen for kvinder til kurser i nye teknologier;

20. opfordrer medlemsstaterne til at prioritere den digitale økonomis dagsorden og understreger, at fuldstændig bredbåndsadgang er afgørende for at kunne give kvinder og virksomheder valgmuligheder i form af fleksible arbejdsordninger og mulighed for at arbejde hjemmefra. opfordrer medlemsstaterne, Kommissionen samt lokale og regionale myndigheder til at støtte investering i uddannelse af kvinder inden for IKT-sektoren på en måde, der forbedrer folks balance mellem arbejds- or familieliv;

21. opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til med henblik på at opnå mål vedrørende beskæftigelse og social inklusion, at tage hensyn til de behov, som kvinder, der vender tilbage fra barselsorlov, har, motivere deres arbejdsgivere til at rekruttere kvinder efter barselsorlov, fremme fleksible arbejdsordninger og fremme videreuddannelse (livslang læring), således at kvinder får mulighed for gnidningsløst at genoptage deres karriere;

22. opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne samt lokale og regionale myndigheder til at tage hensyn til politikker til beskyttelse af kvinder i deres investeringsprogrammer og til at sikre, at midlerne kanaliseres i retning af effektiv beskæftigelse og faglig udvikling og ikke misbruges;

23. opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne samt lokale og regionale myndigheder til systematisk at anspore til en fremgangsmåde med anvendelse af e-læringsplatforme til at udvikle kvinders iværksætterfærdigheder samt iværksættervirksomhed i grænseområder; giver udtryk for særlig bekymring i forbindelse med behovet for at skabe netværk for partnerskaber på tværs af grænserne, der er baseret på dialog og kommunikation mellem partnerinstitutioner, med henblik på at organisere offentlige debatter om kvinders iværksættervirksomhed og iværksættervirksomhed på tværs af grænserne;

24. opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til, med henblik på at nå mål om større kapacitet i pasningsfaciliteter for småbørn, at gøre bedre brug af både kvantitative og kvalitative indikatorer, således at alle børn sikres lige adgang til pasning og uddannelse af høj kvalitet;

25. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at fremme investering i uddannelsesordninger, der har til formål at hjælpe kvinder med at blive integreret på arbejdsmarkedet, navnlig de kvinder, der tidligere har brugt al deres tid på at være mødre eller pleje andre omsorgskrævende personer, samt fremme investering i plejetjenester for børn, ældre og andre med behov, som både er tilgængelige og prismæssigt overkommelige og følger en tidsplan, der passer for personer på fuldtidsarbejde, med henblik på at sikre balance mellem arbejds- og familieliv samt på at afhjælpe arbejdsløshed og social marginalisering;

26. opfordrer medlemsstaterne til at fastlægge budgetforanstaltninger, der tager hensyn til kønsspørgsmål ved planlægning af samhørighedspolitikken, i et forsøg på at undersøge ikke blot de ordninger, der specifikt tager sigte på kvinder, men også alle andre ordninger og politikker, der indføres af de offentlige myndigheder, samt deres indvirkning på tildelingen af ressourcer og deres bidrag til ligestillingen mellem mænd og kvinder;

27. opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre og udvide kønsbudgetteringen og opfordrer Kommissionen til at fremme udvekslingen af bedste praksis på kønsbudgetteringsområdet.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

31.3.2015

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

32

0

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Daniela Aiuto, Maria Arena, Catherine Bearder, Beatriz Becerra Basterrechea, Malin Björk, Vilija Blinkevičiūtė, Anna Maria Corazza Bildt, Viorica Dăncilă, Iratxe García Pérez, Anna Hedh, Elisabeth Köstinger, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Angelika Mlinar, Krisztina Morvai, Maria Noichl, Marijana Petir, Terry Reintke, Michaela Šojdrová, Ernest Urtasun, Ángela Vallina, Elissavet Vozemberg, Jadwiga Wiśniewska, Anna Záborská, Jana Žitňanská, Inês Cristina Zuber

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Rosa Estaràs Ferragut, Julie Girling, Constance Le Grip, Marc Tarabella, Julie Ward, Marco Zullo

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Bart Staes

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

5.5.2015

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

32

1

6

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Pascal Arimont, José Blanco López, Franc Bogovič, Victor Boştinaru, Mercedes Bresso, Andrea Cozzolino, Rosa D’Amato, Tamás Deutsch, Michela Giuffrida, Anna Hedh, Krzysztof Hetman, Ivan Jakovčić, Marc Joulaud, Constanze Krehl, Martina Michels, Iskra Mihaylova, Andrey Novakov, Mirosław Piotrowski, Stanislav Polčák, Terry Reintke, Liliana Rodrigues, Fernando Ruas, Monika Smolková, Maria Spyraki, Olaf Stuger, Ruža Tomašić, Ramón Luis Valcárcel Siso, Ángela Vallina, Matthijs van Miltenburg, Lambert van Nistelrooij, Derek Vaughan, Joachim Zeller

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Isabella Adinolfi, Enrique Calvet Chambon, Josu Juaristi Abaunz, Ivana Maletić, Miroslav Mikolášik, Bronis Ropė, Marco Zullo

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Ulrike Trebesius

(1)

EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320.

(2)

EUT L 347 af 20.12.2013, s. 289.

(3)

EUT L 347 af 20.12.2013, s. 470.

(4)

EUT L 347 af 20.12.2013, s. 259.

(5)

EUT L 347 af 20.12.2013, s. 303.

(6)

EUT L 347 af 20.12.2013, s. 281.

(7)

EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.

(8)

EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.

(9)

Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0002.

(10)

Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0015.

(11)

Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0132.

(12)

Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0133.

(13)

Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0068.

(14)

EUT C 19 af 21.1.2015, s. 9.

(15)

Endnu ikke offentliggjort i EUT.

(16)

Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020, COM(2015) 0015, 21.1.2015.

(17)

Kommissionens afgørelse om ikke-automatisk fremførsel fra 2014 til 2015 og genopførsel af forpligtelsesbevillinger i 2015, C(2015) 0827, 11.2.2015.

(18)

Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020, COM(2015) 15, 21.1.2015.

(19)

Kommissionens afgørelse om ikke-automatisk fremførsel fra 2014 til 2015 og genopførsel af forpligtelsesbevillinger i 2015, C(2015) 827, 11.2.2015.

(20)

Industrial Scoreboard 2013, arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene (SWD(2013)0346, den 20. september 2013, s. 6.

(21)

"Making Europe’s regions and cities more competitive, fostering growth and creating jobs". http://europa.eu/pol/pdf/flipbook/en/regional_policy_en.pdf - s. 6

(22)

Report on equality between women and men 2014 (Rapport om ligestilling mellem mænd og kvinder 2014).

(23)

Eurostats tal for 2008 og 2013.

(24)

Kommissionens rapport (2013) "Women active in the ICT sector".

(25)

Ibid.

(26)

http://www.europarl.europa.eu/eplibrary/Pauvrete-dans-l-Union-europeenne.pdf

(27)

Eurostat, Labour Force Survey (LFS), 2014 (andet kvartal).

(28)

2020-Handlingsplan for iværksætterkultur - En saltvandsindsprøjtning til iværksætterånden i Europa (COM(2012)0795).

(29)

Report on equality between women and men 2014 (Rapport om ligestilling mellem mænd og kvinder 2014), Kommissionen, GD for Retlige Anliggende og Forbrugere.

Juridisk meddelelse