Procedure : 2014/2232(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0178/2015

Indgivne tekster :

A8-0178/2015

Forhandlinger :

PV 07/09/2015 - 24
CRE 07/09/2015 - 24

Afstemninger :

PV 08/09/2015 - 5.8
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2015)0288

BETÆNKNING     
PDF 201kWORD 100k
3.6.2015
PE 549.160v03-00 A8-0178/2015

om menneskerettigheder og teknologi: Indvirkningen af udspionerings- og overvågningssystemer på menneskerettighederne i tredjelande

(2014/2232(INI))

Udenrigsudvalget

Ordfører: Marietje Schaake

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om menneskerettigheder og teknologi: Indvirkningen af udspionerings- og overvågningssystemer på menneskerettighederne i tredjelande

(2014/2232(INI))

Europa-Parlamentet,

–       der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne og den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, særlig artikel 19,

–       der henviser til den strategiske ramme for menneskerettigheder og demokrati, der blev vedtaget af Rådet den 25. juni 2012(1),

–       der henviser til EU's retningslinjer for menneskerettigheder vedrørende ytringsfrihed online og offline, der blev vedtaget af Rådet (udenrigsanliggender) den 12. maj 2014(2),

–       der henviser til den vejledning for IKT-sektoren om gennemførelse af FN's principper for virksomheder og menneskerettighederne, som blev offentliggjort af Kommissionen i juni 2013,

–       der henviser til rapporten fra Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) af 15. december 2011 "Freedom of Expression on the Internet"(3) og til den ordinære beretning fra OSCE's særlige repræsentant om mediefrihed til OSCE's Permanente Råd af 27. november 2014(4),

–       der henviser til den rapport, som FN's særlige rapportør om fremme og beskyttelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i forbindelse med terrorbekæmpelse forelagde den 23. september 2014 (A/69/397)(5),

–       der henviser til rapporten fra Kontoret for FN's Højkommissær for Menneskerettigheder af 30. juni 2014 "The right to privacy in the digital age"(6),

–       der henviser til rapporten af 17. april 2013 fra FN's særlige rapportør om retten til ytrings- og meningsfrihed (A/HRC/23/40) om den indvirkning, som staternes overvågning af kommunikation har på udøvelsen af menneskerettighederne vedrørende privatlivets fred og menings- og ytringsfrihed,

–       der henviser til betænkningen af 26. januar 2015 fra Udvalget om Retlige Anliggender og Menneskerettigheder under Europarådets Parlamentariske Forsamling om "Masseovervågning"(7),

–       der henviser til sin beslutning af 12. marts 2014 om USA's NSA-overvågningsprogram, overvågningsorganer i forskellige medlemsstater og deres indvirkning på EU-borgeres grundlæggende rettigheder samt om det transatlantiske samarbejde inden for retlige og indre anliggender(8),

–       der henviser til rapporten fra FN's generalsekretærs særlige repræsentant af 21. marts 2011 om menneskerettigheder og transnationale selskaber og andre erhvervsvirksomheder "Guiding Principles on Business and Human Rights: Implementing the United Nations "Protect, Respect and Remedy" Framework"(9),

–       der henviser til OECD's retningslinjer for multinationale selskaber(10) og årsrapporten for 2014 om OECD's retningslinjer for multinationale selskaber(11),

–       der henviser til årsrapporten for 2013 fra Internet Corporation for Assigned Names and Numbers(12),

–       der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. februar 2014 til Europa-Parlamentet, Rådet, det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget "Internetpolitik og -forvaltning: EU's rolle i udformningen af fremtidens internetforvaltning"(13),

–       der henviser til erklæringen fra NETmundial-flerpartsmødet, der blev vedtaget den 24. april 2014(14),

–       der henviser til formandens sammendrag fra det niende Internet Governance Forum, som blev holdt i Istanbul den 2.-5. september 2014,

–       der henviser til de restriktive foranstaltninger, som Den Europæiske Union har indført, hvoraf nogle omfatter embargoer på telekommunikationsudstyr, informations- og kommunikationsteknologier (IKT'er) og overvågningsredskaber,

–       der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 599/2014 af 16. april 2014 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 428/2009 om en fællesskabsordning for kontrol med udførsel, overførsel, mæglervirksomhed og transit i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse(15),

–       der henviser til den fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om gennemgangen af ordningen for kontrol med udførsel af produkter med dobbelt anvendelse(16),

–       der henviser til beslutningerne fra den 19. plenarforsamling i Wassenaar-arrangementet om kontrol med eksporten af konventionelle våben og varer og teknologier med dobbelt anvendelse, som blev afholdt i Wien den 3.-4. december 2013,

–       der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet af 24. april 2014 "Revision af eksportkontrolpolitikken: Sikkerhed og konkurrenceevne i en verden i forandring"(17),

–       der henviser til Rådets konklusioner af 21. november 2014 om revision af eksportkontrolpolitikken,

–       der henviser til sin beslutning af 11. december 2012 om en strategi for digital frihed i EU's udenrigspolitik(18),

–       der henviser til sin beslutning af 13. juni 2013 om presse- og mediefrihed i verden(19),

–       der henviser til sine beslutninger om uopsættelige sager om krænkelse af menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet, når de giver anledning til bekymring vedrørende digitale frihedsrettigheder,

–       der henviser til sin beslutning af 12. marts 2015 om EU's prioriteter for FN's Menneskerettighedsråd i 2015(20),

–       der henviser til sin beslutning af 11. februar 2015 om fornyelsen af mandatet for Internet Governance Forum(21),

–       der henviser til sin beslutning af 12. marts 2014 om USA's NSA-overvågningsprogram, overvågningsorganer i forskellige medlemsstater og deres indvirkning på EU-borgeres grundlæggende rettigheder(22),

–         der henviser til sin beslutning om årsberetningen om menneskerettigheder og demokrati i verden 2013 og EU's politik om menneskerettigheder og demokrati(23),

–       der henviser til Edward Snowdens skriftlige erklæring indgivet til LIBE-udvalget i marts 2014(24),

–       der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention og de igangværende forhandlinger om EU's tiltrædelse af denne konvention,

–       der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–       der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–       der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A8-0178/2015),

A.     der henviser til, at den teknologiske udvikling og adgang til det åbne internet spiller en mere og mere vigtig rolle for at sikre virkeliggørelse af og fuld respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder og har en positiv virkning ved at øge rækkevidden af ytringsfrihed, adgangen til information samt retten til privatlivets fred og forenings- og forsamlingsfrihed i hele verden;

B.     der henviser til, at teknologiske systemer kan misbruges som redskaber til menneskerettighedskrænkelser gennem censur, overvågning, uautoriseret adgang til anordninger, støjsending, aflytning samt eftersporing af information og personer;

C.     der henviser til, at dette foretages af offentlige og private aktører, herunder stater og retshåndhævende organer, samt af kriminelle organisationer og terroristnetværk for at krænke menneskerettighederne;

D.     der henviser til, at den kontekst, hvori IKT'erne designes og anvendes, i høj grad afgør, hvilken betydning de kan få med hensyn til at fremme – eller krænke – menneskerettighederne; der henviser til, at informationsteknologi, især software, sjældent har én enkelt anvendelse og normalt har dobbelt anvendelse for så vidt angår deres potentiale til at krænke menneskerettighederne, alt imens software også er en form for tale;

E.     der henviser til, at IKT'er har været centrale redskaber, der har hjulpet folk til at kunne organisere sociale bevægelser og protester i forskellige lande, særligt i lande med autoritære regimer;

F.     der henviser til, at vurderingen af betydningen for menneskerettighederne af den kontekst, hvori teknologierne anvendes, afgøres af de nationale og regionale lovrammers styrke til at regulere anvendelsen af teknologier og de politiske og retslige institutioners evne til at overvåge denne anvendelse;

G.     der henviser til, at private aktører spiller en stadig vigtigere rolle på det digitale område inden for alle sociale aktivitetsområder, men at der stadig ikke findes sikkerhedsforanstaltninger, der kan forhindre dem i at indføre for strenge begrænsninger af de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder; der henviser til, at private aktører som følge heraf spiller en mere aktiv rolle i vurderingen af indholds lovlighed og i udviklingen af cybersikkerhedssystemer og overvågningssystemer, hvilket kan have en skadelig indvirkning på menneskerettighederne overalt i verden;

H.     der henviser til, at internettet har revolutioneret mulighederne for at udveksle data, information og viden af enhver art;

I.      der henviser til, at kryptering er en vigtig metode, der bidrager til at sikre kommunikation og de mennesker, der anvender denne;

J.      der henviser til, at internetforvaltning har været omfattet af en beslutningsproces, der involverer mange interessenter – en proces, der sikrer en meningsfuld, inkluderende og ansvarlig deltagelse af alle interessenter, herunder stater, civilsamfund, tekniske og akademiske miljøer, den private sektor og brugerne;

K.     der henviser til, at efterretningsagenturer systematisk har undermineret kryptografiske protokoller og produkter for at kunne opfange kommunikation og data; der henviser til, at det amerikanske nationale sikkerhedsagentur (NSA) har indsamlet store mængder såkaldte "zero-day exploits" – sikkerhedsmæssige sårbarheder i IT-applikationer, som endnu ikke kendes af offentligheden eller af produktleverandøren; der henviser til, at sådanne aktiviteter undergraver de globale bestræbelser på at forbedre IT-sikkerheden;

L.     der henviser til, at efterretningstjenester baseret i EU deltager i aktiviteter, der skader menneskerettighederne;

M.    der henviser til, at retlig og demokratisk kontrol og sikkerhedsforanstaltninger i høj grad er underudviklede i lyset af den hurtige teknologiske udvikling;

N.     der henviser til, at (cyber-)sikkerheds- og terrorbekæmpelsesforanstaltninger, der involverer IKT'er, og overvågning af internettet kan have en væsentlig skadelig indvirkning på menneskers menneskerettigheder og frihedsrettigheder i hele verden, også for EU-borgere, der bor eller rejser i udlandet, og navnlig når der mangler et retsgrundlag, der hviler på forskrifterne om nødvendighed, proportionalitet samt demokratisk og retslig kontrol;

O.     der henviser til, at internetfiltre og overvågning af kommunikation undergraver menneskerettighedsforkæmpernes mulighed for at gøre brug af internettet og for at kommunikere følsomme oplysninger og er i strid med flere artikler i verdenserklæringen om menneskerettighederne, som sikrer alles ret til privatliv og ytringsfrihed;

P.     der henviser til, at digital sikkerhed og digital frihed begge er meget vigtige og ikke kan erstatte hinanden, men bør styrke hinanden;

Q.     der henviser til, at Den Europæiske Union, når det handler om digitale frihedsrettigheder, kun kan gå foran med et godt eksempel, hvis disse beskyttes i EU; der henviser til, at det derfor er af afgørende betydning, at EU's databeskyttelsespakke vedtages;

R.     der henviser til, at det, der er på spil, er vidtrækkende samfundsmæssige interesser – såsom beskyttelsen af grundlæggende rettigheder – som ikke må overlades til markedet alene, men kræver regulering;

S.     der henviser til, at respekten for grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet og en effektiv parlamentarisk kontrol af efterretningstjenesterne ved hjælp af digital overvågningsteknologi er vigtige elementer i det internationale samarbejde;

T.     der henviser til, at EU-baserede virksomheder tegner sig for en stor del af det globale marked for IKT, særlig når det gælder eksportkontrol-, sporings-, indtrængnings- og overvågningsteknologi;

U.     der henviser til, at indførelsen af eksportkontrol ikke bør være til skade for lovlig forskning i IT-sikkerhedsspørgsmål eller udviklingen af IT-sikkerhedsværktøjer, når der ikke er tale om kriminelle hensigter;

1.      anerkender, at menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder er universelle og derfor må forsvares overalt, uanset hvordan de kommer til udtryk; understreger, at overvågning af kommunikation i sig selv griber ind i retten til privatlivets fred og ytringsfriheden og dermed truer selve grundlaget for et demokratisk samfund, hvis den gennemføres uden for en passende lovramme;

2.      opfordrer Kommissionen til at sikre sammenhæng mellem EU's optræden udadtil og dets interne politikker vedrørende IKT'er;

3.      mener, at nogle EU-medlemsstaters aktive medvirken i NSA's masseovervågning af borgere og udspionering af politiske ledere, som Edward Snowden afslørede, i alvorlig grad har skadet troværdigheden af EU's menneskerettighedspolitik og har undermineret den generelle tillid til fordelene ved IKT;

4.      minder medlemsstaterne og EU's berørte agenturer, herunder Europol og Eurojust, om deres forpligtelser i henhold til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og i overensstemmelse med international menneskerettighedslovgivning og EU's udenrigspolitiske målsætninger, der forbyder dem at udveksle efterretningsoplysninger, som kan føre til krænkelser af menneskerettighederne i et tredjeland, eller at anvende oplysninger indhentet gennem en overtrædelse af menneskerettighederne, som f.eks. ulovlig overvågning, uden for EU;

5.      understreger, at teknologiernes betydning for forbedring af menneskerettighederne bør integreres i alle EU-politikker og -programmer, hvor det er relevant, for at der kan gøres fremskridt med hensyn til beskyttelsen af menneskerettighederne, og for at fremme demokrati, retsstatsforhold og god regeringsførelse samt fredelig konfliktløsning;

6.      opfordrer til aktiv udvikling og udbredelse af teknologier, der bidrager til at beskytte menneskerettighederne og fremme folks digitale rettigheder og frihedsrettigheder såvel som deres sikkerhed, og som fremmer bedste praksis og passende lovrammer, samtidig med at de garanterer sikkerheden for og integriteten af personoplysninger; opfordrer navnlig indtrængende EU og dets medlemsstater til at fremme den generelle brug og udvikling af åbne standarder og af gratis og open source-software samt kryptografiske teknologier;

7.      opfordrer EU til at øge sin støtte til aktører, der arbejder på at styrke sikkerheden og standarderne for beskyttelse af privatlivets fred inden for IKT på alle niveauer, herunder hardware, software og kommunikationsstandarder, samt på at udvikle hardware og software inden for rammerne af indbygget databeskyttelse;

8.      opfordrer til, at der oprettes en menneskerettigheds- og teknologifond under Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder;

9.      opfordrer EU selv og navnlig EU-Udenrigstjenesten til at anvende kryptering i dets kommunikation med menneskerettighedsforkæmpere for at undgå, at forkæmperne bringes i fare, og for at beskytte EU's egen kommunikation med eksterne partnere mod overvågning;

10.    opfordrer EU til at indføre gratis og open source-software og til at tilskynde andre aktører til at gøre det samme, da denne type software åbner mulighed for bedre sikkerhed og større respekt for menneskerettighederne;

11.    henleder opmærksomheden på betydningen af at udvikle IKT i konfliktområder for at fremme fredsskabende aktiviteter med henblik på at levere sikker kommunikation mellem parter, der er involveret i fredelig konfliktløsning;

12.    opfordrer til, at betingelser, benchmarks og indberetningsprocedurer gennemføres med henblik på at sikre, at EU's finansielle og tekniske støtte til udvikling af nye teknologier i tredjelande ikke anvendes på en måde, der krænker menneskerettighederne;

13.    opfordrer Kommissionen og Rådet til at gå i aktiv dialog med tredjelandes regeringer og yderligere at støtte, uddanne og styrke menneskerettighedsforkæmpere, civilsamfundsaktivister og uafhængige journalister, der på sikker vis bruger IKT i deres aktiviteter, ved hjælp af de eksisterende europæiske støttemekanismer og politikinstrumenter og til at fremme de relaterede grundlæggende rettigheder til privatliv, såsom uhindret adgang til information på internettet, retten til privatlivets fred og databeskyttelse, ytringsfrihed, forsamlings- og foreningsfrihed samt pressefrihed og publiceringsfrihed online,

14.    henleder opmærksomheden på den vanskelige situation for whistleblowere og deres støtter, herunder journalister, efter deres afsløringer af overvågningsmisbrug i tredjelande; mener, at sådanne personer bør betragtes som menneskerettighedsforkæmpere, og at de derfor fortjener EU's beskyttelse i henhold til EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere; gentager sin opfordring til Kommissionen og medlemsstaterne om grundigt at undersøge muligheden for at yde whistleblowere international beskyttelse mod forfølgelse;

15.    beklager, at sikkerhedsforanstaltninger, herunder terrorbekæmpelsesforanstaltninger, i stigende grad anvendes som påskud til at tilsidesætte retten til privatlivets fred og til at slå ned på menneskerettighedsforkæmperes, journalisters og politiske aktivisters lovlige aktiviteter; gentager sin stærke overbevisning om, at national sikkerhed aldrig kan være en begrundelse for ikke-målrettede, hemmelige programmer eller masseovervågningsprogrammer; insisterer på, at sådanne foranstaltninger gennemføres i streng overensstemmelse med retsstatsprincippet og menneskerettighedsstandarderne, herunder retten til privatlivets fred og databeskyttelse;

16.    opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at fremme den demokratiske overvågning af sikkerheds- og efterretningstjenester i deres politiske dialog med tredjelande og i forbindelse med deres udviklingssamarbejdsprogrammer; opfordrer indtrængende Kommissionen til at støtte civilsamfundsorganisationer og lovgivende organer i tredjelande, der arbejder på at øge kontrollen med de interne sikkerhedstjenester og deres åbenhed og ansvarlighed; opfordrer til, at specifikke forpligtelser desangående indgår i den fremtidige EU-handlingsplan for demokrati og menneskerettigheder;

17.    opfordrer indtrængende Rådet og Kommissionen til at fremme de digitale frihedsrettigheder og uhindret adgang til internettet i forbindelse med enhver form for kontakt med tredjelande, herunder i associeringsforhandlinger, handelsforhandlinger, menneskerettighedsdialoger og diplomatiske kontakter;

18.    anerkender, at internettet er blevet et offentligt rum og et marked, hvor den frie informationsstrøm og adgang til IKT er en nødvendighed; understreger derfor, at digital frihed og frihandel skal fremmes og beskyttes samtidigt;

19.    opfordrer til, at der medtages klausuler i alle aftaler med tredjelande med udtrykkelig henvisning til nødvendigheden af at fremme, garantere og respektere de digitale frihedsrettigheder, netneutralitet, ucensureret og uhindret adgang til internettet, ret til privatlivets fred og databeskyttelse;

20.    opfordrer indtrængende EU til at imødegå kriminalisering af menneskerettighedsforkæmperes brug af kryptering, omgåelse af censur og værktøjer til sikring af privatlivets fred ved at nægte at begrænse brugen af kryptering inden for EU og ved at gøre indsigelser over for tredjelandes regeringer, der retter sådanne anklager mod menneskerettighedsforkæmpere;

21.    opfordrer indtrængende EU til at imødegå kriminalisering af brugen af kryptering, omgåelse af censur og værktøjer til sikring af privatlivets fred ved at nægte at begrænse brugen af kryptering inden for EU og ved at gøre indsigelser over for tredjelandes regeringer, der kriminaliserer sådanne værktøjer;

22.    understreger, at en effektiv EU-udviklings- og menneskerettighedspolitik vil kræve integration af IKT og mindskelse af den digitale kløft gennem tilvejebringelse af grundlæggende teknologisk infrastruktur, gennem fremme af adgangen til viden og information for at fremme digitale færdigheder og gennem fremme af brugen af åbne standarder i dokumenter og brugen af gratis, open-source software, hvor det er hensigtsmæssigt, for at sikre åbenhed og gennemsigtighed (navnlig i offentlige institutioner) – herunder sikring af databeskyttelse på det digitale område i hele verden – samt en bedre forståelse af IKT's mulige risici og fordele;

23.    opfordrer Kommissionen til at støtte fjernelsen af digitale barrierer for personer med handicap; finder det yderst vigtigt, at EU's politikker for udvikling og udbredelse af menneskerettigheder i verden bør sigte mod at mindske den digitale kløft for personer med handicap og tilvejebringe en bredere ramme af rettigheder, navnlig hvad angår adgang til viden, digital deltagelse og inklusion i de nye økonomiske og sociale muligheder, som nettet byder på;

24.    fremhæver, at den lovlige digitale indsamling og formidling af beviser på menneskeretskrænkelser kan bidrage til den globale kamp mod straffrihed og terrorisme; mener, at sådant materiale i behørigt begrundede tilfælde bør kunne anvendes i forbindelse med den internationale (straffe)ret som bevis i retssager i overensstemmelse med internationale, regionale og forfatningsmæssige beskyttelsesforanstaltninger; anbefaler, at der skabes internationale strafferetlige mekanismer til at indføre procedurer til at godtgøre ægtheden af og indsamle sådanne data, så de kan bruges som bevis i retssager;

25.    beklager dybt det forhold, at nogle informations- og kommunikationsteknologier og ‑tjenesteydelser med oprindelse i EU sælges og i tredjelande kan anvendes af privatpersoner, virksomheder og myndigheder med den specifikke hensigt at krænke menneskerettighederne gennem censur, masseovervågning, støjsending, aflytning og overvågning og gennem eftersporing af borgere og deres aktiviteter på (mobil)telefonnet og på internettet; er bekymret over, at nogle EU-baserede virksomheder muligvis leverer teknologier og tjenesteydelser, der kan muliggøre sådanne menneskerettighedskrænkelser;

26.    bemærker, at trusler mod EU's, dets medlemsstaters og tredjelandes sikkerhed ofte kommer fra enkeltpersoner eller små grupper, der bruger de digitale kommunikationsnetværk til at planlægge og udføre angreb, og at de værktøjer og taktikker, der kræves for at bekæmpe sådanne trusler, hele tiden skal revurderes og ajourføres;

27.    betragter masseovervågning, som ikke er begrundet i en øget risiko for terrorangreb og ‑trusler, som en krænkelse af principperne om nødvendighed og proportionalitet og derfor en krænkelse af menneskerettighederne;

28.    opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at fremme fuld demokratisk kontrol med efterretningstjenesternes operationer i tredjelande, til at sikre, at disse tjenester opererer under fuld respekt for retsstatsprincippet, og til at stille de tjenester og enkeltpersoner, der begår ulovlige handlinger, til ansvar;

29.    opfordrer medlemsstaterne til på baggrund af det øgede samarbejde og den øgede informationsudveksling mellem medlemsstaterne og tredjelande (herunder gennem brug af digital overvågning) at sikre demokratisk kontrol med disse tjenester og deres aktiviteter gennem et passende internt, forvaltningsmæssigt, retsligt og uafhængigt parlamentarisk tilsyn;

30.    understreger, at principperne om virksomheders sociale ansvar og kriterierne for "human rights by design", som er teknologiske løsninger og innovationer med sigte på at beskytte menneskerettighederne, bør indføres i EU-lovgivningen for at sikre, at internettjenesteudbydere, softwareudviklere, hardwareproducenter, sociale netværkstjenester og -medier, mobiltelefonoperatører og andre tager menneskerettighederne for slutbrugere i hele verden med i betragtning;

31.    opfordrer indtrængende EU til at sikre større gennemsigtighed i forholdet mellem mobiltelefonoperatører eller internettjenesteudbydere og regeringer og til at kræve en sådan gennemsigtighed i sine forbindelser med tredjelande ved at kræve, at operatører og internettjenesteudbydere offentliggør detaljerede årlige gennemsigtighedsrapporter, herunder rapporter om foranstaltninger, som kræves af myndighederne, samt finansielle forbindelser mellem offentlige myndigheder og operatører/internettjenesteudbydere;

32.    minder virksomhederne om deres ansvar for at overholde menneskerettighederne i alle deres globale transaktioner, uanset hvor deres brugere befinder sig, og uanset om værtslandet opfylder sine egne menneskerettighedsforpligtelser eller ej; opfordrer IKT-virksomhederne, navnlig dem, der er beliggende i EU, til at gennemføre FN's principper for virksomheder og menneskerettigheder, herunder gennem fastlæggelse af due diligence-politikker og risikostyringsforanstaltninger og tilvejebringelse af effektive afhjælpende foranstaltninger, når deres aktiviteter har forårsaget eller bidraget til en negativ påvirkning af menneskerettighederne;

33.    understreger, at det er nødvendigt at gennemføre og overvåge EU-forordninger og ‑sanktioner vedrørende IKT'er mere effektivt, bl.a. gennem anvendelse af "catch-all"-mekanismer, for at sikre, at alle parter, herunder medlemsstaterne, overholder lovgivningen, og at der opretholdes lige vilkår for alle;

34.    understreger det forhold, at respekt for grundlæggende rettigheder er et vigtigt element i vellykkede terrorbekæmpelsespolitikker, herunder anvendelsen af digitale overvågningsteknologier;

35.    hilser den beslutning om eksportkontroller inden for overvågning og retshåndhævelse/værktøjer til indsamling af efterretninger, der blev vedtaget på Wassenaar-arrangementets plenarforsamling i december 2013, velkommen; minder om den fortsat meget ufuldstændige karakter af EU-ordningen for produkter med dobbelt anvendelse, nemlig EU's forordning om produkter med dobbelt anvendelse, når det gælder en effektiv og systematisk eksportkontrol af skadelige IKT-teknologier til ikke-demokratiske lande;

36.    opfordrer på baggrund af den kommende evaluering og fornyelse af politikken vedrørende dobbelt anvendelse indtrængende Kommissionen til hurtigt at forelægge et forslag til intelligente og effektive politikker til begrænsning og regulering af den kommercielle eksport af tjenester i tilknytning til gennemførelse og anvendelse af såkaldte teknologier med dobbelt anvendelse, som imødegår potentielt skadelig eksport af IKT-produkter og -tjenester til tredjelande, som der var enighed om i den fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen fra april 2014; opfordrer Kommissionen til at medtage effektive sikkerhedsforanstaltninger for at forhindre, at denne eksportkontrol på nogen måde skader forskning, herunder videnskabelig forskning og forskning i IT-sikkerhed;

37.    understreger, at Kommissionen hurtigt bør kunne tilbyde virksomheder, som er i tvivl om, hvorvidt de skal ansøge om en eksporttilladelse, præcise og ajourførte oplysninger om lovligheden eller de potentielt skadelige virkninger af potentielle transaktioner;

38.    opfordrer Kommissionen til at forelægge forslag om en gennemgang af, hvordan EU-standarderne for IKT kan anvendes til at forhindre potentielt skadelige virkninger af eksporten af sådanne teknologier eller andre tjenester til tredjelande, hvor begreber såsom "lovlig aflytning" ikke kan anses for at svare til definitionen heraf i EU, eller som f.eks. har dårlige forhold på menneskerettighedsområdet, eller hvor der slet ikke eksisterer retsstatsforhold;

39.    fastslår endnu en gang, at EU-standarder, særlig Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, bør have forrang i forbindelse med vurderingen af hændelser, hvor teknologier med dobbelt anvendelse anvendes på en måde, der kan begrænse menneskerettighederne;

40.    opfordrer til, at der udvikles politikker med henblik på at regulere salget af såkaldte "zero-day exploits" og sårbarheder for at forhindre, at de benyttes til cyberangreb eller uautoriseret adgang til anordninger med menneskerettighedskrænkelser til følge, uden at denne regulering har en indvirkning af betydning på akademisk og anden pålidelig forskning i sikkerhed;

41.    beklager dybt, at visse europæiske virksomheder og internationale virksomheder, som handler med teknologier med dobbelt anvendelse, der potentielt har en skadelig indvirkning på menneskerettighederne, samtidigt med at de opererer i EU, aktivt samarbejder med regimer, hvis handlinger krænker menneskerettighederne;

42.    opfordrer indtrængende Kommissionen til offentligt at udelukke virksomheder, der deltager i sådanne aktiviteter, fra EU's udbudsprocedurer, fra forsknings- og udviklingsfinansiering og fra enhver anden form for økonomisk støtte;

43.    opfordrer Kommissionen til at være særligt opmærksom på menneskerettighedsaspektet i offentlige udbudsprocedurer i forbindelse med teknologisk udstyr, navnlig i lande med upålidelig praksis på dette område;

44.    opfordrer Kommissionen og Rådet til aktivt at forsvare det åbne internet, beslutningsprocesser, der involverer mange interessenter, netneutralitet, digitale frihedsrettigheder og databeskyttelsesmekanismer i tredjelande via fora om internetforvaltning;

45.    fordømmer svækkelsen og undermineringen af krypteringsprotokoller og -produkter, særlig i efterretningstjenester, der forsøger at opfange krypteret kommunikation;

46.    advarer mod privatisering af retshåndhævelse via internetvirksomheder og internettjenesteudbydere;

47.    opfordrer til en tydeliggørelse af de normer og standarder, som private aktører anvender til at udvikle deres systemer;

48.    minder om, at det er vigtigt at se på den sammenhæng, som teknologierne anvendes i, for fuldt ud at kunne vurdere deres indvirkning på menneskerettighederne;

49.    opfordrer udtrykkeligt til fremme af redskaber, som muliggør anonym anvendelse af internettet og/eller anvendelse under pseudonym, og sætter spørgsmålstegn ved den ensidige opfattelse, at sådanne redskaber udelukkende tjener til at muliggøre kriminelle handlinger og ikke til at styrke menneskerettighedsaktivister uden for og i EU;

50.    opfordrer indtrængende Rådet, Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at udvikle intelligente og effektive politikker til regulering af eksporten af teknologier med dobbelt anvendelse, der imødegår potentielt skadelig eksport af IKT-produkter og -tjenester på internationalt plan og inden for multilaterale eksportkontrolordninger og andre internationale organer;

51.    understreger, at alle lovgivningsmæssige ændringer, der har til formål at forbedre effektiviteten af eksportkontrol med overførsel af immateriel teknologi, ikke må hindre lovlig forskning eller adgang til og udveksling af information, og at eventuelle foranstaltninger, såsom brug af generelle fællesskabsudførselstilladelser til forskning med dobbelt anvendelse, ikke bør have en afskrækkende virkning på enkeltpersoner og SMV'er;

52.    opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at eksisterende og fremtidige eksportkontrolpolitikker ikke begrænser legitime sikkerhedsforskeres aktiviteter, og at eksportkontrollen udføres i god tro og kun på klart definerede teknologier, der skal anvendes til masseovervågnings-, censur-, støjsendings-, aflytnings- eller overvågningsformål eller til eftersporing af borgere og deres aktiviteter på (mobil)telefonnet;

53.    minder om, at mesh-baserede trådløse ad hoc-teknologier tilvejebringer et stort potentiale for backup-netværk i områder, hvor internettet er utilgængeligt eller blokeret, og kan bidrage til at fremme menneskerettighederne;

54.    opfordrer Kommissionen til at udpege en uafhængig ekspertgruppe, som kan foretage en vurdering af den indvirkning, som eksisterende EU-standarder for IKT har på menneskerettighederne, med det formål at fremsætte henstillinger til tilpasninger, som vil øge beskyttelsen af menneskerettighederne, særlig når systemer eksporteres;

55.    erkender, at teknologisk udvikling udgør en udfordring for retssystemerne, der skal tilpasse sig nye omstændigheder; understreger endvidere betydningen af, at lovgiverne lægger større vægt på spørgsmål i tilknytning til den digitale økonomi;

56.    opfordrer Kommissionen til at inddrage civilsamfundet såvel som uafhængige eksperter, herunder sikkerhedsforskere, på IKT-området i tredjelande for at sikre opdateret ekspertise, som bør resultere i fremtidssikret politikudvikling;

57.    understreger, at det er nødvendigt at undgå utilsigtede konsekvenser, såsom begrænsning af eller afskrækning fra hhv. forskning og udvikling, udveksling af og adgang til information, udvikling af viden om sikkerhed eller eksport af teknologier, som er til gavn for erhvervelsen af de nødvendige digitale kompetencer og for fremme af menneskerettighederne;

58.    mener, at samarbejde mellem regeringer og private aktører på det digitale område overalt i verden, herunder Internet Governance Forum, kræver klare kontrolforanstaltninger og ikke må føre til, at den demokratiske og retlige kontrol undergraves;

59.    bemærker, at en frivillig tilgang ikke er tilstrækkelig, men at der er behov for bindende bestemmelser for at tilskynde virksomhederne til at tage hensyn til et lands menneskerettighedsforhold, før de eksporterer deres produkter dertil, og gennemføre en konsekvensvurdering af, hvilken virkning deres teknologier har for menneskerettighedsforkæmpere og regeringskritikere;

60.    er af den opfattelse, at eksporten af stærkt følsomme varer skal kontrolleres, før de forlader EU, og at der er behov for sanktioner i tilfælde af overtrædelser;

61.    kræver, at retten til kryptering skal tilkomme ethvert individ, og at der skabes de nødvendige forudsætninger for at kunne foretage kryptering; er af den opfattelse, at kontrollen bør ligge hos den endelige bruger, som også skal have mulighed for at gennemføre en ordentlig kontrol;

62.    kræver, at der indføres end-to-end-krypteringsstandarder som en selvfølge hos alle kommunikationstjenester, så regeringer, efterretningstjenester og overvågningsorganer får vanskeligere ved at læse indholdet;

63.    understreger, at statslige efterretningstjenester har et særligt ansvar for at skabe tillid og kræver, at masseovervågningen bringes til ophør; finder, at indenlandske og udenlandske efterretningstjenesters overvågning af europæiske borgere må imødegås og bringes til ophør;

64.    modsætter sig salg og udbredelse af europæisk overvågningsteknologi og censurværktøjer til autoritære regimer, under hvilke retsstatsprincippet ikke finder anvendelse;

65.    kræver, at mulighederne for international beskyttelse af whistleblowere udvides, og opfordrer medlemsstaterne til at vedtage love om beskyttelse af whistleblowere;

66.    kræver, at der udnævnes en FN-repræsentant for digitale frihedsrettigheder og databeskyttelse, og kræver en udvidelse af arbejdsområdet for EU's kommissær med ansvar for menneskerettigheder, således at også teknologi anskues ud fra et menneskerettighedsaspekt;

67.    kræver foranstaltninger som sikrer, at aktivisters, journalisters og borgeres privatliv beskyttes i hele verden, og at de kan netværke via internettet;

68.    fastholder, at retten til internetadgang bør anerkendes som en menneskerettighed og kræver foranstaltninger med henblik på at overvinde den digitale kløft;

69.    pålægger sin formand at sende denne betænkning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik samt EU-Udenrigstjenesten.

(1)

http://eeas.europa.eu/delegations/un_geneva/press_corner/focus/events/2012/20120625_en.htm.

(2)

 http://eeas.europa.eu/delegations/documents/eu_human_rights_guidelines_on_freedom_of_expression_online_and_offline_en.pdf.

(3)

http://www.osce.org/fom/80723?download=true.

(4)

http://www.osce.org/fom/127656?download=true .

(5)

http://daccess-dds-ny.un.org/doc/UNDOC/GEN/N14/545/19/PDF/N1454519.pdf?OpenElement.

(6)

http://www.ohchr.org/EN/HRBodies/HRC/RegularSessions/Session27/Documents/A-HRC-27-37_en.doc.

(7)

http://website-pace.net/documents/19838/1085720/20150126-MassSurveillance-EN.pdf/df5aae25-6cfe-450a-92a6-e903af10b7a2.

(8)

Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0230.

(9)

http://www.ohchr.org/Documents/Publications/GuidingPrinciplesBusinessHR_EN.pdf?v=1392752313000/_/jcr:system/jcr:versionstorage/12/52/13/125213a0-e4bc-4a15-bb96-9930bb8fb6a1/1.3/jcr:frozennode

(10)

http://www.oecd.org/daf/inv/mne/48004323.pdf

(11)

http://www.oecd-ilibrary.org/docserver/download/2014091e.pdf?expires=1423160236&id=id&accname=ocid194994&checksum=D1FC664FBCEA28FC856AE63932715B3C

(12)

https://www.icann.org/en/system/files/files/annual-report-2013-en.pdf

(13)

COM(2014)0072.

(14)

http://netmundial.br/wp-content/uploads/2014/04/NETmundial-Multistakeholder-Document.pdf

(15)

EUT L 173 af 12.6.2014.

(16)

EUT L 173 af 12.6.2014.

(17)

COM(2014)0244.

(18)

Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0470.

(19)

Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0274.

(20)

Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0079.

(21)

Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0033.

(22)

Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0230.

(23)

Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0076.

(24)

http://www.europarl.europa.eu/document/activities/cont/201403/20140307ATT80674/20140307ATT80674EN.pdf.


RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

26.5.2015

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

33

6

24

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Lars Adaktusson, Petras Auštrevičius, Amjad Bashir, Goffredo Maria Bettini, Mario Borghezio, Elmar Brok, Klaus Buchner, James Carver, Javier Couso Permuy, Mark Demesmaeker, Georgios Epitideios, Eugen Freund, Michael Gahler, Richard Howitt, Sandra Kalniete, Tunne Kelam, Afzal Khan, Janusz Korwin-Mikke, Andrey Kovatchev, Eduard Kukan, Ilhan Kyuchyuk, Ryszard Antoni Legutko, Arne Lietz, Barbara Lochbihler, Sabine Lösing, Ramona Nicole Mănescu, David McAllister, Francisco José Millán Mon, Javier Nart, Pier Antonio Panzeri, Demetris Papadakis, Vincent Peillon, Alojz Peterle, Tonino Picula, Andrej Plenković, Cristian Dan Preda, Jozo Radoš, Sofia Sakorafa, Jacek Saryusz-Wolski, Alyn Smith, Jaromír Štětina, Charles Tannock, Eleni Theocharous, László Tőkés, Ivo Vajgl, Boris Zala

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Bodil Ceballos, Ignazio Corrao, Tanja Fajon, Andrzej Grzyb, Marek Jurek, Jo Leinen, Javi López, Antonio López-Istúriz White, Fernando Maura Barandiarán, Norbert Neuser, Urmas Paet, Godelieve Quisthoudt-Rowohl, Marietje Schaake, György Schöpflin

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Damian Drăghici, Maria Grapini, Josef Weidenholzer

Juridisk meddelelse