Procedure : 2015/2058(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0184/2015

Indgivne tekster :

A8-0184/2015

Forhandlinger :

PV 07/07/2015 - 16
CRE 07/07/2015 - 16

Afstemninger :

PV 08/07/2015 - 4.14
CRE 08/07/2015 - 4.14
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2015)0265

BETÆNKNING     
PDF 282kWORD 128k
9.6.2015
PE 551.919v02-00 A8-0184/2015

om skatteundgåelse og skatteunddragelse som udfordringer for regeringsførelse, social beskyttelse og udvikling i udviklingslandene

(2015/2058(INI))

Udviklingsudvalget

Ordfører: Elly Schlein

Ordfører for udtalelse (*): Hugues Bayet, Økonomi- og Valutaudvalget

(*) Associerede udvalg – forretningsordenens artikel 54

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om skatteundgåelse og skatteunddragelse som udfordringer for regeringsførelse, social beskyttelse og udvikling i udviklingslandene

(2015/2058(INI))

Europa-Parlamentet,

–       der henviser til Montereyerklæringen (2002), konferencen i Doha om udviklingsfinansiering (2008), Pariserklæringen (2005) og Accrahandlingsplanen (2008),

–       der henviser til FN’s Generalforsamlings resolution 68/204 og 68/279 om den tredje internationale konference om udviklingsfinansiering, som skal afholdes i Addis Abeba (Etiopien) fra den 13. til den 16. juli 2015,

–       der henviser til FN's ekspertudvalg om internationalt samarbejde i skattesager(1),

–       der henviser til FN-modellen for en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem udviklede lande og udviklingslande(2) .

–       der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge, herunder finansiering af terrorisme(3),

–       der henviser til Kommissionens meddelelse af 21. april 2010 om "Skat og udvikling – Samarbejde med udviklingslandene om god forvaltningspraksis på skatteområdet" (COM(2010)0163),

–       der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. februar 2015 med titlen "Et globalt partnerskab for fattigdomsudryddelse og bæredygtig udvikling efter 2015" (COM(2015)0044),

–       der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. marts 2015 om gennemsigtighed på skatteområdet til bekæmpelse af skatteunddragelse og skatteundgåelse (COM/2015/0136),

–       der henviser til sin beslutning af 21. maj 2013 om bekæmpelse af skattesvig, skatteunddragelse og skattely(4),

–       der henviser til sin beslutning af 8. marts 2011 om skat og udvikling - samarbejde med udviklingslandene om fremme af god forvaltningspraksis på skatteområdet(5),

–       der henviser til sin beslutning af 10. februar 2010 om fremme af god politik og forvaltning på skatteområdet(6),

–       der henviser til sin beslutning af 8. oktober 2013 om korruption i den offentlige og private sektor: indvirkningen på menneskerettighederne i tredjelande(7),

–       der henviser til sin beslutning af 26. februar 2014 om fremme af udvikling gennem ansvarlige forretningsmetoder, herunder udvindingsindustriens rolle i udviklingslande(8).

–       der henviser til sin beslutning af 25. november 2014 om EU og den globale udviklingsramme for perioden efter 2015(9),

–       der henviser til sin beslutning af 13. marts 2014 om EU-rapporten 2013 om sammenhæng i udviklingspolitikken(10),

–       der henviser til artikel 208 i TEUF, der fastsætter, at udryddelse af fattigdom er hovedmålet for EU's udviklingspolitik, og indfører princippet om udviklingsvenlig politikkohærens,

–       der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–       der henviser til betænkning fra Udviklingsudvalget og udtalelse fra Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0184/2015),

A.     der henviser til, at ulovlige finansielle strømme dvs. alle uregistrerede private finansielle udgående pengestrømme, som involverer ulovligt tjente, overførte eller anvendte penge, typisk stammer fra skatteundgåelse og skatteunddragelse, såsom ulovlige interne afregningspriser, i strid med princippet om, at skatterne bør betales der, hvor overskuddet skabes, og at skatteundgåelse og skatteunddragelse er blevet fremhævet som en væsentlig hindring for mobiliseringen af indenlandske indtægter til udvikling i alle større internationale tekster og ved konferencer om udviklingsfinansiering;

B.     der henviser til, at ifølge den globale finansielle integritetsrapport for 2014 udgjorde direkte udenlandske investeringer og officiel udviklingsbistand (ODA) mellem 2003 og 2012 til sammen lidt mindre end de ulovlige pengestrømme; der henviser til, at ulovlige finansielle pengestrømme udgør omkring ti gange det beløb, som udviklingslandene modtager i udviklingsbistand, som skal sigte mod fattigdomsudryddelse, velfærd og bæredygtig udvikling, og udgør en årlig ulovlig kapitalflugt fra udviklingslandene på omkring 1 000 mia. USD;

C.     der henviser til, at generering af offentlige indtægter fra udvindingsindustrien er af afgørende betydning for udviklingen af strategier for mange udviklingslande, især de mindst udviklede lande, men potentialet i udvindingsindustrien til at øge skatteindtægterne er i det store og hele ikke udnyttet på grund af utilstrækkelige skatteregler eller vanskeligheder med at håndhæve dem, eftersom ordninger mellem udviklingslandenes regeringer og udvindingsvirksomhederne sædvanligvis udarbejdes ad hoc og forhandles uden gennemsigtighed og klare retningslinjer;

D.     der henviser til, at eksistensen af store uformelle sektorer i udviklingslandenes økonomier gør det næsten umuligt at beskatte på et bredt grundlag, og at i lande, hvor en stor del af befolkningen lever i fattigdom, kan en betydelig andel af BNP ikke beskattes;

E.     der henviser til, at retfærdige, afbalancerede, effektive og gennemsigtige skatteordninger sikrer livsvigtige indtægter til regeringerne til at dække borgernes rettigheder til basale offentlige ydelser, såsom sygesikring og uddannelse for alle, og at en effektiv fordelingspolitik bidrager til en begrænsning af følgerne af den voksende ulighed for dem, hvis nød er størst;

F.     der henviser til, at ifølge UNCTAD er ca. 30 % af de grænseoverskridende virksomhedsinvesteringer blevet transporteret gennem overførselslande, inden de har nået deres bestemmelsessted som produktive aktiver;

G.     der henviser til, at indtægter fra selskabsskatter udgør en væsentlig andel af udviklingslandenes nationale indtægter, hvilket gør dem særligt berørte af selskabers skatteunddragelse, og at udviklingslandene i de seneste år fortsat har sænket selskabsskattesatserne;

H.     der henviser til, at skattely og jurisdiktioner med bankhemmelighed, der muliggør, at bankydelser eller finansielle oplysninger hemmeligholdes, sammen med "nulskatte"-ordninger, som sigter på at tiltrække kapital og indtægter, som skulle have været beskattet i andre lande, skaber en skadelig skattekonkurrence, underminerer det retfærdige i skattesystemet og fordrejer samhandel og investeringer, især i udviklingslandene, med et anslået tab af skatteindtægter på 189 mia. USD årligt;

I.      der henviser til, at beskatning kan være en pålidelig og bæredygtig kilde til indtægter i udviklingslande og giver dem en fordel i form af stabilitet i sammenligning med traditionelle udviklingsfinansieringsmekanismer såsom lån på lempelige vilkår, men kun såfremt der er en rimelig, afbalanceret, effektiv og gennemsigtig beskatningsordning, en effektiv skatteforvaltning, der sikrer overholdelsen af skattereglerne, samt en kontrollerbar og ansvarlig anvendelse af de offentlige indtægter;

J.      der henviser til, at de potentielle fordele ved en effektiv og gennemsigtig skatte- og finanspolitik rækker ud over stigningen i tilgængelige midler til fremme af udvikling, og at dette har en direkte positiv virkning på god forvaltningspraksis og statsopbygning, styrkelse af de demokratiske institutioner, retsstatsprincippet og den sociale kontrakt mellem regering og borgere med henblik på at skabe en forbindelse mellem skatter, offentlige og sociale tjenester, og bestræbelserne på at fremme stabiliteten i de offentlige budgetter og dermed fremme langsigtet uafhængighed af udenlandsk bistand og for at gøre det muligt for udviklingslandene at være lydhøre og ansvarlige i forhold til de nationale målsætninger og at påtage sig ejerskab for deres valg af politik;

K.     der henviser til, at behovet for en forøgelse af de indenlandske indtægter er blevet mere presserende som svar på den finansielle og økonomiske krise;

L.     der henviser til, at størrelsen af de midler, som udviklingslandene har tilvejebragt gennem mobilisering af indenlandske indtægter, er steget støt, og at der er gjort vigtige fremskridt på dette område med støtte fra de internationale donorer;

M.    der henviser til, at udviklingslande står overfor store politiske, administrative og tekniske begrænsninger i forhold til at øge skatteindtægterne som følge af manglende menneskelige og økonomiske ressourcer til at opkræve skatter, svag administrativ kapacitet i forhold kompleksiteten af skatteopkrævning fra transnationale virksomheder, manglende skatteopkrævningskapacitet og -infrastruktur, udvandring af kvalificeret arbejdskraft, korruption, manglende legitimering af det politiske system, manglende deltagelse i internationalt skattesamarbejde, en urimelig fordeling af indtægterne og dårlig forvaltning på skatteområdet;

N.     der henviser til, at den aktuelle globale liberalisering af handelen og en gradvis fjernelse af handelshindringerne gennem de seneste årtier har øget mængden af varer, der handles på tværs af grænser, men også har medført vanskeligheder for udviklingslandene, der er stærkt afhængige af skatter fra handel, især de mindst udviklede lande, i forbindelse med at kompensere for de faldende handelsafgifter og med at skifte til andre former for indenlandske indtægter, navnlig en velafbalanceret blanding af beskatningsformer;

O.     der henviser til, at der i de seneste år har været en stigning i antallet af skatteaftaler mellem de udviklede lande og udviklingslandene, der er blevet anvendt til at sænke beskatningen ved grænseoverskridende finansielle overførsler, minimere udviklingslandenes indenlandske ressourcemobiliseringskapaciteter og skabe muligheder, hvorigennem multinationale selskaber kan undgå beskatning; der henviser til, at en nylig konsekvensanalyse foretaget af myndigheder i Nederlandene konkluderede, at det nederlandske skattesystem gør det lettere at undgå kildeskat, hvilket fører til indkomsttab på udbytte og renter fra kildeskatteindtægter i udviklingslandene i størrelsesordenen 150-550 mio. EUR om året(11);

P.     der henviser til, at udviklingslande til sammenligning opkræver væsentlig lavere skatteindtægter end udviklede økonomier (med et forhold mellem skat og BNP på 10-20 %, mod 30-40 % for OECD-landene) og er kendetegnet ved ekstremt smalle skattegrundlag; der henviser til, at der er et betydeligt potentiale for at udvide skattegrundlagene og øge størrelsen af skatteindtægterne med henblik på at tilvejebringe de nødvendige midler til de væsentlige offentlige ansvarsopgaver;

Q.     der henviser til, at udviklingslandene har forsøgt at tiltrække investeringer ved at tilbyde forskellige incitamenter og skattefordele, der ikke er gennemsigtige og ikke er baseret på korrekte cost-benefit-analyser, og som ofte ikke tiltrækker reelle og bæredygtige investeringer, men bringer udviklingslandene i konkurrence med hinanden om at tilbyde de mest gunstige skattemæssige vilkår, og som fører til utilfredsstillende resultater hvad angår reelle og effektive skattesystemer og til skadelig skattekonkurrence;

R.     der henviser til, at medlemsstaterne allerede har forpligtet sig til at afsætte 0,7 % af deres BNI til ODA, og at midlerne til støtte for mobilisering af nationale ressourcer stadig er få — de tegner sig for mindre end én procent af den samlede ODA i 2011 — og at kun omkring 0,1 procent (118.4 mio. USD) af ODA blev øremærket til kapacitetsopbygning på skatteområdet i 2012;

S.     der henviser til, at mange udviklingslande end ikke kan opnå det minimum af skatteindtægter, som ville være nødvendigt for at finansiere deres basale funktion, offentlige serviceydelser og deres indsats i forbindelse med fattigdomsreduktion;

T.     der henviser til, at Den Europæiske Investeringsbank (EIB), Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) og medlemsstaternes udviklingsfinansieringsinstitutioner støtter private virksomheder i udviklingslande direkte ved at yde lån eller indirekte ved at støtte finansielle formidlere som f.eks. forretningsbanker og private equity-fonde, som derefter låner til eller investerer i virksomhederne;

U.     der henviser til, at udviklingslandene bør være bedre repræsenteret i det internationale skattesamarbejdes strukturer og procedurer for at deltage på lige fod i udformningen og reformen af den globale skattepolitik;

V.     der henviser til, at ekspertudvalget om internationalt samarbejde i skattesager er et organ, som er underordnet Det Økonomiske og Sociale Råd, og som især er rettet mod udviklingslande og lande med overgangsøkonomi;

W.    der henviser til, at opkrævning af et tilstrækkeligt niveau af offentlige indtægter kan spille en afgørende rolle i forbindelse med at fremme mere lige samfund, som afviser forskelsbehandling mellem mænd og kvinder og yder særlig støtte til børn og andre sårbare grupper;

1.      opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at fremsætte en ambitiøs handlingsplan i form af en meddelelse om støtte til udviklingslande i kampen mod skatteundgåelse og skatteunddragelse og at hjælpe dem med at fastlægge mere retfærdige, afbalancerede, effektive og gennemsigtige skattesystemer under hensyntagen til det arbejde, som OECD's Komité for Udviklingsbistand har udført forud for konferencen om udviklingsfinansiering, som skal afholdes i Addis Abeba, Etiopien, fra den 13. til den 16. juli 2015, og virkningen af internationale skatteaftaler for udviklingslande;

2.      insisterer på, at mobilisering af indenlandske midler og styrkelse af skattesystemerne vil være uundværlige elementer i gennemførelsen af udviklingsrammerne efter 2015, som på lang sigt erstatter årtusindudviklingsmålene, og som udgør en holdbar strategi til at overvinde afhængigheden af udenlandsk bistand, og at effektive og retfærdige skattesystemer er afgørende for udryddelsen af fattigdom, bekæmpelse af ulighed, god regeringsførelse og statsopbygning; minder om, at visse grænseoverskridende økonomiske aktiviteter har påvirket landenes evne til at skabe egne offentlige indtægter og til at vælge deres skattestruktur, mens den øgede mobilitet for kapital, sammen med anvendelsen af skattely, i høj grad har ændret betingelserne for beskatning; udtrykker endvidere bekymring over niveauet af korruption og uigennemsigtig offentlig forvaltning, som er til hinder for, at skatteindtægter bliver investeret i statsopbygning, offentlige serviceydelser eller offentlig infrastruktur;

3.      bemærker, at skatteindtægterne fortsat er lave i forhold til BNP i de fleste udviklingslande, hvilket gør dem særligt sårbare over for skatteunddragelse og -omgåelse af individuelle skatteydere og virksomheder; understreger, at dette udgør et betydeligt økonomisk tab for udviklingslandene og fremmer korruption og skader EU’s udviklingspolitik, og at det at træffe passende foranstaltninger på nationalt plan, EU-plan og internationalt plan mod disse former for praksis bør være en topprioritet for EU og dets medlemsstater i betragtning af de behov og problemer, som udviklingslandene står over for i forbindelse med at få adgang til deres skatteindtægter; mener, at EU bør spille en ledende rolle i den internationale indsats for at bekæmpe skattely, skatteundgåelse og skatteunddragelse ved at vise et godt eksempel og ved at samarbejde med udviklingslandene om at bekæmpe den aggressive skatteunddragelse, som visse multinationale virksomheder praktiserer, samt om at finde løsninger, der kan hjælpe dem med at modstå presset for at deltage i skattekonkurrence;

Handlingsplan for bekæmpelse af skatteundgåelse og skatteunddragelse i udviklingslande

4.      tilskynder Kommissionen til at træffe konkrete og effektive foranstaltninger for at støtte udviklingslandene og de regionale rammer for skattevæsenet, såsom det afrikanske skattevæsensforum og det fællesamerikanske skattevæsenscenter, i kampen mod skatteundgåelse og skatteunddragelse, i udviklingen af retfærdige, afbalancerede, effektive og gennemsigtige skattepolitiker, i fremme af administrative reformer og for at øge andelen af økonomisk og teknisk bistand til de nationale skatteforvaltninger i udviklingslandene; mener, at denne støtte bør ydes til forbedring af domstolene og anti-korruptionsorganerne i disse lande; opfordrer til, at eksperter fra den offentlige sektor i medlemsstaterne og modtagerlandene bringes sammen med henblik på at fremme samarbejdsaktiviteter og samtidig opnå konkrete foreløbige resultater for modtagerlandene; støtter afholdelsen af workshopper, kurser, ekspertmissioner, studiebesøg og rådgivning;

5.      anmoder Kommissionen om at placere god forvaltningspraksis på skatteområdet og retfærdig, afbalanceret, effektiv og gennemsigtig skatteopkrævning højt på dagsordenen i den politiske dialog (politik, udvikling og handel), og i alle aftaler om udviklingssamarbejde, der indgås med partnerlandene, for at styrke ejerskab og indenlandsk ansvarlighed ved at fremme et miljø, hvor de nationale parlamenter er i stand til at yde et meningsfuldt bidrag i forbindelse med tilrettelæggelsen og overvågningen af de nationale budgetter, herunder indenlandske indtægter og skattemæssige forhold, og støtte den rolle, som civilsamfundet spiller i forhold til at sikre den skattemæssige forvaltningspraksis bliver underlagt offentlige tilsyn og overvågning af tilfælde af skattesvig, bl.a. gennem oprettelse af effektive systemer til beskyttelse af whistleblowere og journalistiske kilder;

6.      opfordrer indtrængende til, at oplysningerne om reelt ejerskab af selskaber, karteller og andre institutioner gøres offentligt tilgængelige i åbne formater for at forhindre, at anonyme skuffeselskaber og lignende juridiske enheder anvendes til hvidvaskning af penge, finansiering af terrorisme og andre ulovlige aktiviteter, skjule identiteten af korrupte og kriminelle enkeltpersoner og skjule tyveri af offentlige midler og indtægter fra ulovlig handel og skatteunddragelse; mener endvidere, at alle lande som et minimum bør vedtage og fuldt ud gennemføre Den Finansielle Aktionsgruppes (FAFT) henstillinger om bekæmpelse af hvidvaskning af penge;

7.      opfordrer EU og dets medlemsstater til at håndhæve princippet om, at registrerede og ikkeregistrerede multinationale selskaber fra alle lande og sektorer, og især de selskaber, der udvinder naturressourcer, som udgangspunkt skal gennemføre landeopdelt rapportering, og at de pålægges at offentliggøre navnene på samtlige datterselskaber som en del af deres landeopdelte årsrapporter for hvert område, samt hvor de driver virksomhed, deres finansielle resultater, relevante skatteoplysninger, aktiver og antal ansatte, samt at sikre, at oplysningerne gøres offentligt tilgængelige, samtidig med at den administrative byrde minimeres, ved at friholde mikrovirksomheder; opfordrer Kommissionen til at forelægge et lovgivningsmæssigt forslag om ændring af regnskabsdirektivet i overensstemmelse hermed; minder om, at offentlig gennemsigtighed er et afgørende skridt i retning af at forbedre det nuværende skattesystem og opbygge offentlighedens tillid; opfordrer OECD til at anbefale, at den påtænkte model for landeopdelt rapportering gøres tilgængelig af samtlige multinationale selskaber, for at sikre, at alle skattemyndighederne i alle lande har adgang til udtømmende oplysninger, således at disse kan vurdere risici ved interne afregningspriser og fastlægge den mest effektive måde at anvende ressourcer til revision; understreger, at skattefritagelser og fordele, der indrømmes udenlandske investorer via bilaterale skatteoverenskomster, giver de multinationale selskaber en urimelig konkurrencefordel i forhold til indenlandske virksomheder, især SMV’er;

8.      opfordrer til, at de finanspolitiske betingelser og bestemmelser, i henhold til hvilke udvindingssektorens virksomheder opererer, revideres; opfordrer EU til at øge sin bistand til udviklingslandene til støtte for målsætningen om at beskatte udvinding af naturressourcer tilstrækkeligt, styrke værtstaternes regeringers forhandlingsposition med henblik på at opnå et større udbytte af deres naturressourcer og stimulere diversificeringen af deres økonomi; støtter udvindingsindustriens gennemsigtighedsinitiativ (EITI) og dets udvidelse til også at omfatte producerende virksomheder og virksomheder, der handler med råvarer;

9.      glæder sig over vedtagelsen af mekanismen for automatisk udveksling af oplysninger, som er et grundlæggende redskab i forbindelse med gennemsigtighed og samarbejde på globalt plan i kampen mod skatteundgåelse og skatteunddragelse, erkender imidlertid, at udviklingslandene har brug for fortsat bistand, hvad angår finansiel og teknisk ekspertise, og tid til at opbygge den nødvendige kapacitet til at fremsende og behandle oplysningerne; understreger derfor betydningen af at sikre, at OECD’s nye globale standard for automatisk udveksling af oplysninger omfatter en overgangsperiode for udviklingslandene, og anerkender, at ved at gøre denne standard gensidig, udelukkes de lande, der ikke har ressourcer og kapacitet til at indføre den nødvendige infrastruktur til at indsamle, forvalte og udveksle de nødvendige oplysninger; mener desuden, at en fælles standard for fortrolighed bør overvejes;

10.    opfordrer til, at der inden udgangen af 2015 udarbejdes en internationalt aftalt definition af skattely, sanktioner for virksomheder, der gør brug af dem, og af en sortliste over lande, også i EU, der ikke bekæmper skatteunddragelse, eller som accepterer det; opfordrer EU til at støtte den økonomiske omstilling i de udviklingslande, der fungerer som skattely; anmoder de medlemsstater, der har områder, der ikke er en del af Unionen, om at samarbejde med forvaltningerne i disse områder om en vedtagelse af principperne om gennemsigtighed på skatteområdet og at sikre, at ingen af dem fungerer som skattely;

11.    opfordrer Den Europæiske Union og dens medlemsstater til, når der forhandles om skatte- og investeringsaftaler med udviklingslandene, at sikre, at indkomst eller udbytte som følge af grænseoverskridende aktiviteter beskattes i kildelandet, hvor værdien er trukket ud eller skabt; understreger i denne forbindelse, at FN-modellen for en skatteoverenskomst sikrer en retfærdig fordeling af beskatningsrettighederne mellem kildestaten og bopælsstaten; understreger, at Den Europæiske Union og dens medlemsstater, når der forhandles skatteaftaler, bør efterleve princippet om sammenhæng i udviklingspolitikken, som er fastsat i artikel 208 i TEUF;

12.    tilskynder Kommissionen og samtlige medlemsstater til at følge de medlemsstaters eksempel, som foretager en konsekvensvurdering af EU's skattepolitik for udviklingslandene og deler bedste praksis, med henblik på at styrke den politiske sammenhængskraft i forbindelse med udvikling og forbedre den nuværende praksis og bedre at tage højde for negative afsmittende virkninger for udviklingslandene og deres særlige behov; glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens reviderede handlingsplan om skattesvig og skatteunddragelse, der skal fremlægges i 2015, og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til hurtigt at nå til enighed om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag;

13.    støtter kraftigt en række eksisterende internationale initiativer for at reformere det globale system, herunder OECD's initiativ vedrørende udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud (BEPS), rettet mod udviklingslandenes øgede deltagelse i det internationale skattesamarbejdes strukturer og procedurer; tilskynder EU og medlemsstaterne til at sikre, at FN's skattekomité ændres til et egentligt mellemstatsligt organ, som udstyres bedre med tilstrækkelige yderligere ressourcer, inden for rammerne af FN's Økonomiske og Sociale Råd, som sikrer, at udviklingslandene kan deltage ligeværdigt i den globale formulering og ændring af de internationale skattepolitikker; understreger, at sanktioner bør overvejes for både ikkesamarbejdsvillige lande og territorier og for finansielle institutioner, som opererer i skattely;

14.    understreger, at tilstrækkelig offentlig finansiering kan bidrage til udligning af kønsforskelle og sikre midler til at støtte børn og sårbare grupper i samfundet på bedre måder, og anerkender, at skatteunddragelse har en negativ indvirkning på velfærden for borgere og er særlig skadelig for fattige befolkningsgrupper og husholdninger med lav indkomst, hvor kvinder ofte er overrepræsenterede;

15.    bemærker med bekymring, at mange udviklingslande befinder sig i en meget svag forhandlingsposition over for visse udenlandske direkte investorer; er af den opfattelse, at selskaberne bør pålægges at indgå præcise forpligtelser, hvad angår de positive afsmittende virkninger af deres investeringer på den lokale og/eller nationale socioøkonomiske udvikling i værtslandet; opfordrer Kommissionen, Rådet og partnerlandenes regeringer til at sikre, at skattemæssige incitamenter ikke udgør yderligere muligheder for skatteunddragelse; understreger, at incitamenter bør gøres mere gennemsigtige og helst gearet til at fremme investeringer i bæredygtig udvikling;

16.    opfordrer EIB og EBRD og medlemsstaternes udviklingsfinansieringsorganer til at overvåge og sikre, at selskaber eller andre juridiske enheder, der modtager støtte, ikke deltager i skatteunddragelse og skatteundgåelse gennem samarbejde med finansielle formidlere, der er etableret i offshore-centre og skattely, eller ved at fremme ulovlige kapitalstrømme, samt at øge deres politikker for gennemsigtighed, f.eks. ved at gøre alle deres rapporter og undersøgelser offentligt tilgængelige; opfordrer EIB til at udvise "rettidig omhu" ved at kræve årlige landeopdelte rapporter, opspore det reelle ejerskab og kontrollere interne afregningspriser for at sikre gennemsigtighed i investeringer og forhindre skatteunddragelse og skatteundgåelse;

17.    pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

BEGRUNDELSE

I. Forståelse af mobilisering af indtægter fra indenlandske ressourcer i udviklingslandene

Hvorfor er mobilisering af indtægter så vigtig?

De indenlandske ressourcer er og vil fortsætte med at være den primære indtægtskilde for udviklingslandene. Skønt de har udgjort en stigende andel af BNP gennem det sidste årti, er skattetrykket i udviklingslandene stadigvæk for lavt. Ved en sammenligning kan det konstateres, at udviklingslande har væsentligt lavere indtægter end udviklede økonomier. Skattetrykket i lavindkomstlandene ligger på mellem 10 % og 20 %, og i mange af disse lande er det mindre end 15 % (den almindelige opfattelse er, at dette er grænsen, under hvilken regeringer får det svært ved at finansiere deres grundlæggende funktioner og tjenester). For OECD-økonomierne er det omkring 30-40 %. Eksperterne er enige om, at der er et betragteligt potentiale for at øge skattetrykket. Oxdams beregninger fra 52 udviklingslande viste, at der kunne mobiliseres yderligere 269 mia. USD til at finansiere de offentlige tjenester, hvis skatteopkrævningen blev væsentligt forbedret. Det er derfor afgørende at sikre, at den indenlandske skatteopkrævning bliver mere forudsigelig, stabil og robust, og at alle dele af samfundet – enkeltpersoner og virksomheder – betaler i overensstemmelse med deres evne.

Hvad er problemerne med de eksisterende systemer?

· Handel: I udviklingslandene stammer en uforholdsmæssig del af de offentlige ressourcer fra handel, som er enkel at beskatte, men udsætter budgetterne for Voltaire råvarepriser og ikke giver tilstrækkelig mulighed for at udvide skatteindtægterne. Udviklingslande har svært ved at kompensere for faldet i handelsafgifter som følge af den nuværende globale kontekst med frihandel og ved at skifte til andre indenlandske ressourcer.

· Den sorte økonomi: Den sorte økonomi udgør en begrænsning af mobiliseringen af indtægter, navnlig i udviklingslande, hvor det er et udbredt fænomen både i byerne og på landet. De administrative omkostninger i forbindelse med at række ud til den uformelle sektor er potentielt høje, da den i sin natur ligger under skatteembedsmændenes radar, og idet en stor uformel sektor gør det næsten umuligt at beskatte indkomst på et bredt grundlag.

· Politiske begrænsninger: Erhvervs- og interesseorganisationer vil sandsynligvis udøve lobbyvirksomhed over for regeringerne for at opnå skattemæssige fordele og udøve fortsat indflydelse på embedsmænd, som arbejder inden for skattepolitik og -forvaltning, og dermed fremme korruption.

· Administrative begrænsninger: Skattemyndighederne har varierende kapacitet, når det gælder håndhævelse af loven og sikring af efterlevelse. Navnlig når lande er nødt til at pålægge multinationale selskaber skatter, udgør opgavens kompleksitet en forhindring for udviklingslande. Udvandringen af kvalificeret arbejdskraft fra skattemyndighederne til internationale organisationer og private virksomheder, manglende skatteopkrævningsinfrastruktur og behovet for at opdatere it-systemer er yderligere eksempler på de udfordringer, som udviklingslande står overfor.

· Økonomiske begrænsninger: Udviklingslande kan ofte kun regne med et lille skattegrundlag. I lande, hvor store dele af befolkningen lever i fattigdom, kan en betydelig del af BNP ikke beskattes. På grund af denne lave grad af økonomisk udvikling er industrisektoren typisk underudviklet, mens landbrugssektoren er stor, og skatter fra førstnævnte er oftest lettere at opkræve.

· Den nedadgående spiral: De seneste år har udviklingslandenes regeringer kontinuerligt sænket erhvervsskatterne og har tilbudt forskellige skattefordele og fritagelser med det formål at tiltrække investorer og fremme økonomisk vækst. Der er imidlertid dokumentation for, at disse fordele ikke udgør nogen væsentlig drivkraft for udenlandske investeringer. Denne type praksis spiller derfor økonomierne ud mod hinanden i en konkurrence om den mest fordelagtige skattemæssige behandling. Den nedadgående spiral gavner de multinationale selskaber mere end udviklingslandene.

· Udvindingsindustrien: Spørgsmålene vedrørende delingen af ressourceindtægter mellem investorer og regeringer er afgørende for udviklingslandene. Den skattemæssige behandling af investeringer i minedrift varierer meget mellem landene, og ordningerne udarbejdes ofte ad hoc og ikke gennemsigtigt og forhandles direkte mellem politikere og virksomheder uden for skattesystemet og uden klare retningslinjer. Dette indebærer en stor risiko for korruption og for en lavere del af indtægterne.

Hvad er konsekvenserne?

Ulovlige finansielle strømme er alle uregistrerede private finansielle udgående pengestrømme, som involverer ulovligt tjente, overførte eller anvendte penge. I 2001 udgjorde udviklingslandenes tabte indenlandske ressourcer i forbindelse med ulovlige finansielle strømme mere end 630 mia. USD, hvilket svarer til 4,3 % af udviklingslandenes BNP (lavindkomstlandene er særligt berørt). Ulovlige strømme er kun en af de måder, hvorpå udviklingslandene mister skatteindtægter fra virksomhederne. Grov skatteunddragelse – hvor virksomhederne forsøger at undgå skatter gennem komplekse interne strukturer og ved at finde huller i skattelovgivningen – er et andet betydeligt problem. Beskatningen af virksomheders overskud har været faldende i hele verden. Dette påvirker især udviklingslandene, fordi de er meget afhængige af selskabsskatter. Indtægter fra selskabskatter udgør en betydelig del af deres nationalindkomst.

Litteraturen og oplysningerne om dette emne er sparsomme, hvilket til dels skyldes det forhold, at det er svært at måle omfanget af skatteundgåelse og skatteunddragelse. ONE vurderer i store træk, at mindst 1000 mia. USD årligt føres ud af udviklingslandene gennem et net af korrupte aktiviteter, som omfatter ugennemsigtige handler med naturressourcer, anvendelsen af anonyme skuffeselskaber, pengevask og ulovlig skatteunddragelse. Global Financial Integrity har anslået, at udviklingslandene har mistet 6600 mia. USD som følge af ulovlige finansielle strømme fra 2003 til 2013. Oxfam berettede, at ikke opkrævede skatter fra virksomheder i udviklingslandene anslås til 104 mia. USD per år. Actionaid har anslået, at det typiske selskabskattegab i udviklingslandene (forskellen mellem de faktisk opkrævede skatter og de forventede opkrævede skatter) på grund af skatteundgåelse og skatteunddragelse ligger på omkring 20 %.

Former for skatteunddragelse i udviklingslandene:

· Forkert og manglende angivelse af personindkomster eller virksomheders overskud med henblik på at unddrage sig direkte skatter eller skattemæssige forpligtelser.

· Forkert prisfastsættelse inden for handel ved hjælp af falske regninger og aftalt spil mellem eksportører og importører er en udbredt metode til at overføre penge ulovligt fra udviklingslandene til konti i udlandet med henblik på at undgå beskatning.

· Momssvig, som omfatter udfærdigelsen af falske angivelser vedrørende momspligtige handler.

· Bestikkelse af skatteembedsmænd.

Former for skatteunddragelse i udviklingslandene:

· Overførsler af overskud: Henviser til lovlig udnyttelse af huller i skattelovgivningen. De multinationale selskabers datterselskaber behandles typisk som særskilte enheder af skattemyndighederne. Overførsler af overskud kan foretages ved at manipulere med prisen for overførsler eller ved at udnytte koncerninterne lån. Derudover kan multinationale selskaber forvride priserne på overførsler for at begrænse koncernens samlede skattebyrde ved at manipulere med fordelingen af overskuddet i mellem områder med høje og lave skatter.

· Et bevidst valg af placering af visse immaterielle aktiver (patenter, varemærker og ophavsrettigheder) giver de multinationale selskaber mulighed for at optimere deres samlede skattepligt inden for de lovgivningsmæssige rammer.

· Skatteincitamenter og skattefritagelser er under visse omstændigheder (nepotisme, korruption og ringe gennemsigtighed) "skatteunddragelse med et officielt stempel". Skatteincitamenter kan ikke blot gøre det muligt for udenlandske virksomheder at undgå beskatning, men kan også føre til, at indenlandske virksomheder deltager i ulovlige aktiviteter i forbindelse med skatteunddragelse ved at angive indenlandske investeringer som direkte udenlandske investeringer (round-tripping) eller sælge forretninger til datterselskaber forklædt som nye investorer som en metode til at blive berettiget til skattefritagelse, som kun tildeles nye investorer (double-dipping).

II. Analyse af de eksisterende løsninger på globalt plan

Skatteaftaler mellem udviklede lande og udviklingslande

Tabte skatteindtægter kan også blive forværret af skatteaftaler, som er en vigtig del af den internationale skattelovgivning. Bilaterale aftaler med henblik på at undgå dobbelt beskatning fordeler beskatningsrettighederne mellem de to underskrivende lande. Hvad angår bilaterale skatteaftaler mellem udviklede lande og udviklingslande, er der en udbredt bekymring over, at de udviklede lande bedre kan beskytte deres interesser end udviklingslandene. For det andet, fordi skatteaftaler er blevet anvendt til at sænke skatterne på grænseoverskridende finansielle overførsler, er de blevet et nøgleredskab for transnationale virksomheder, som overfører deres overskud fra de lande, hvor overskuddet er blevet tjent, til skatteområder, hvor de multinationale selskaber skal betale lave eller ingen skatter.

Størstedelen af skatteaftalerne i verden bygger på OECD's modelbeskatningsoverenskomst, som fastsætter en ramme for, hvordan skatterettigheder deles mellem regeringer for virksomheder, som er placeret i et land (opholdslandet, der oftest er et udviklet land) og drives i et andet land (kildelandet, der oftest er et udviklingsland). Idet OECD's modelbeskatningsoverenskomst blev betragtet som fordelagtig for opholdslandene (dvs. OECD-landene), blev der udviklet en anden modelbeskatningsoverenskomst i FN-regi for at sikre en mere balanceret tilgang til tildeling af beskatningsrettigheder. Mange udviklede lande insisterer imidlertid stadig på at anvende OECD's modelbeskatningsoverenskomst, når de forhandler med udviklingslande.

Indsatsen på globalt plan: OECD - BEPS-handlingsplanen

Handlingsplanen vedrørende udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud, som blev foreslået af OECD og godkendt af G20, har til formål at omformulere de internationale skatteregler for at bremse overførsler af overskud og sikre, at virksomheder betaler skatter der, hvor den økonomiske aktivitet finder sted og værdien skabes. I betragtning af udviklingslandenes store afhængighed af selskabsskatter kunne den proces være meget gavnlig for dem. Der er imidlertid flere grunde til, at denne proces i sin nuværende form ikke vil skabe et resultat, som fører til mere progressive skattesystemer på verdensplan, eller ikke vil være til gavn for udviklingslandene:

· BEPS har for snævert et anvendelsesområde og koncentrerer sig for meget om de rige landes interesser (OECD-medlemmerne). Dets plan, som omfatter 15 foranstaltninger, undlader at adressere en række af deres hovedbekymringer (eksempelvis problemet med skatteincitamenter), og fremskridtene på de vigtigste områder for udviklingslandene er stadig langsomme.

· Eftersom den er udarbejdet med henblik på udviklede lande, mangler udviklingslandene de nødvendige lovgivningsmæssige foranstaltninger til at tage fat på udhulingen af skattegrundlaget og overførsel af overskud. De står over for problemer i forbindelse med opbygningen af den nødvendige kapacitet til at gennemføre meget komplicerede regler og udfordre de multinationale selskaber, og deres handling forhindres ofte af manglende oplysninger.

Hvad angår regeringsførelse, står OECD kun til ansvar for sine medlemmer, og BEPS-processen sikrer ikke passende repræsentation og klare ansvarsforhold. Udviklingslandene er blevet rådspurgt, men konsultationer på sidelinjen kan ikke kompensere for manglen på muligheder for at deltage på lige fod.

Nødvendigheden af en handlingsplan for bekæmpelse af skatteundgåelse og skatteunddragelse i udviklingslande

I betragtning af vigtigheden af en bedre mobilisering af de indenlandske ressourcer og problemerne, som udviklingslandene står overfor i forbindelse med at tage fat på skatteundgåelse og skatteunddragelse, foreslår ordføreren en liste med kraftige anbefalinger, som Parlamentet bør støtte, med henblik på den internationale konference om udviklingsfinansiering, som afholdes i Addis Ababa, og rækken af eksisterende internationale initiativer til reform af det globale skattesystem.

De omfatter blandt andet styrkelse af økonomisk og teknisk bistand til udviklingslandene og regionale netværk for skatteforvaltning, vedtagelse af holdbare løsninger til at øge gennemsigtigheden og samarbejdet i kampen mod skatteunddragelse, såsom en mekanisme for automatisk udveksling af oplysninger og landeopdelt rapportering, under hensyntagen til udviklingslandenes behov og begrænsninger, gennemførelse af en analyse af skattepolitikkers påvirkning af udviklingslande på EU- og medlemsstatsplan, bevarelse af kildelandenes beskatningsret, når der forhandles skatteaftaler, og oprettelse af et egentligt mellemstatsligt organ, hvor udviklingslandene kan deltage på lige fod i den globale reform af de eksisterende internationale skatteregler.

8.5.2015

UDTALELSE fra Økonomi- og Valutaudvalget(*)

til Udviklingsudvalget

om skatteundgåelse og skatteunddragelse som udfordringer for regeringsførelse, social beskyttelse og udvikling i udviklingslandene

(2015/2058(INI))

Ordfører for udtalelse (*): Hugues Bayet

(*)       Associerede udvalg – forretningsordenens artikel 54

FORSLAG

Økonomi- og Valutaudvalget opfordrer Udviklingsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  gentager, at der for både udviklingslandene og industrilandene er et presserende behov for, at overskud beskattes, hvor de økonomiske aktiviteter finder sted; understreger, at dette også er tilfældet, når der forhandles skatteaftaler med udviklingslande;

2.  bifalder de bestræbelser, der allerede er gjort, navnlig inden for rammerne af OECD, for at støtte udviklingslandene i at styrke deres skattesystemer og bekæmpe skatteunddragelse, skatteundgåelse og ulovlige pengestrømme;

3.  udtrykker bekymring over niveauet af korruption og uigennemsigtig offentlig forvaltning i mange udviklingslande, hvilket er til hinder for, at skatteindtægter bliver investeret i statsopbygning, offentlige serviceydelser eller offentlig infrastruktur;

4.  opfordrer medlemsstaterne til hurtigt at nå til enighed om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (FKSSG), som i første omgang skal være obligatorisk for europæiske virksomheder og europæiske andelsselskaber og i anden omgang for alle øvrige virksomheder, bortset fra mikrovirksomheder og SMV'er, således som det fremgår af Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 19. april 2012 om forslag til Rådets direktiv om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag(12);

5.  gentager behovet for, at der inden udgangen af 2015 udarbejdes en sortliste over skattely og lande, der forvrider konkurrencen med gunstige skatteforhold, herunder EU-lande; er af den opfattelse, at definitionen af skattely som minimum bør omfatte de af OECD fastlagt kriterier, sammen med følgende: "område med skatteforanstaltninger, der medfører, at der ikke opkræves skatter eller kun opkræves nominelle skatter, hvor der ikke foregår effektiv udveksling af oplysninger med andre landes skattemyndigheder og manglende gennemsigtighed inden for lovgivningsmæssige, retlige eller administrative bestemmelser, eller som indrømmer fordele uden nogen egentlig reel økonomisk aktivitet eller egentlig økonomisk tilstedeværelse i det land, der tilbyder disse skattefordele"; opfordrer endvidere til, at der fastlægges en definition på internationalt plan (f.eks. FN);

6.  anmoder medlemsstater, der har områder, der ikke er en del af Unionen, om at samarbejde med disse om en vedtagelse af principper om gennemsigtighed på skatteområdet og sikre, at de ikke fungerer som skattely;

7.  opfordrer Kommissionen til at oprette et program i lighed med Fiscalis og Hercules, der skal hjælpe udviklingslandene med at opbygge kapacitet til at bekæmpe skatteunddragelse, korruption, skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning, og som navnlig bør omfatte teknisk bistand til uddannelse af menneskelige ressourcer og udvikling af de administrative strukturer; understreger behovet for, at en sådan bistand ydes på gennemsigtig vis;

8.  opfordrer Kommissionen til at udvikle yderligere initiativer til at fremme god forvaltningspraksis på skatteområdet i tredjelande, tackle aggressiv skatteplanlægning og lukke hullerne i forbindelse med dobbelt (ikke-)beskatning samt bekæmpe kunstige skatteordninger; mener, at dobbelt (ikke-)beskatningsaftaler mellem medlemsstater og tredjelande skal være baseret på fælles standarder; insisterer på, at der ikke bør indgås dobbelt (ikke-)beskatningsaftaler med skattely eller ikke-samarbejdsvillige jurisdiktioner;

9.  opfordrer EU-organerne til ikke at samarbejde med de jurisdiktioner, der anses for at være ikke-samarbejdsvillige på skatteområdet, eller med selskaber, der er dømt for skattesvig, skatteunddragelse eller aggressiv skatteplanlægning, ved f.eks. at sikre, at institutioner så som Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) ikke længere via deres finansielle formidlere samarbejder med ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner, der tilbyder skatteforanstaltninger, der medfører, at der ikke opkræves skatter eller kun opkræves nominelle skatter, hvor der ikke foregår effektiv udveksling af oplysninger med andre landes skattemyndigheder, og hvor der er manglende gennemsigtighed inden for de lovgivningsmæssige, retlige eller administrative bestemmelser, og ved at forpligte sig til ikke at give EU-støtte til selskaber, der er dømt for skatteunddragelse, skatteundgåelse eller aggressiv skatteplanlægning;

10. minder om medlemslandenes tilsagn i forbindelse med årtusindudviklingsmålene om hurtigst muligt at afsætte 0,7 % af deres BNP til officiel udviklingsbistand;

11. anmoder Kommissionen om fuldt ud at samarbejde med OECD, G20 og udviklingslandene med henblik på at takle udhulingen af skattegrundlaget og overførsel af overskud (BEPS) og om regelmæssigt at aflægge beretning til Parlamentet og Rådet om fremskridtene; ser frem til Kommissionens kommende reviderede handlingsplan i 2015 om skatteunddragelse og skatteundgåelse, og opfordrer Kommissionen til at fremlægge et forslag til et anti-BEPS-direktiv;

12. opfordrer til, at der som en del af gennemførelsen af den nye globale standard gennemføres pilotprojekter om automatisk udveksling af skatteoplysninger med udviklingslande i en overgangs- og "ikke-gensidig" periode;

13. opfordrer endvidere Kommissionen til at foreslå ændringer til EU's selskabsret med henblik på effektivt at forbyde skuffeselskaber og tilsvarende enheder ved f.eks. at indføre indholdsmæssige krav og begrænse antallet af bestyrelsesposter, der kan besiddes samtidigt;

14. glæder sig over OECD's initiativ "Tax Inspectors Without Borders" og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at deltage i dette projekt;

15. understreger det presserende behov for en undersøgelse af virkningen af internationale beskatningsaftaler og en spillover-analyse af indvirkningen af medlemsstaternes selskabsbeskatningsordninger og deres bilaterale beskatningsaftaler med udviklingslande baseret på principperne og metodologien for tidligere studier gennemført af Den Internationale Valutafond; opfordrer endvidere til, at der gennemføres en konsekvensanalyse af de nationale skattepolitikker og af special purpose-enheder og lignende juridiske konstruktioner;

16. opfordrer OECD-medlemslandene til at udarbejde en adfærdskodeks for deres regeringer for at sikre, at skattesystemerne forvaltes effektivt, baseret på en gennemgang af arbejdet i den eksisterende Gruppe vedrørende en Adfærdskodeks for Erhvervsbeskatning;

17. betoner, at mulighederne for kreativ skatteplanlægning for selskaber kan begrænses, f.eks. ved at indføre bindende globale standarder, med det resultat at metoder som overførsel af overskud og kunstig udhuling af skattegrundlaget ikke længere vil kunne betale sig;

18. opfordrer alle medlemsstaterne til at støtte, at bekæmpelse af skatteunddragelse indgår i udviklingsdagsordenen for perioden efter 2015;

19. opfordrer medlemsstaterne til at slå til lyd for obligatorisk og automatisk udveksling af oplysninger mellem nationale skattemyndigheder i hele verden;

20. opfordrer EU og dets medlemsstater til at håndhæve princippet om, at multinationale selskaber skal gennemføre landeopdelt rapportering som udgangspunkt inden for alle sektorer og i alle lande (offentliggøres som en del af deres årsrapporter), og til samtidig at mindske de administrative byrder til et minimum ved at undtage SMV'er;

21. opfordrer til, at der oprettes et mellemstatsligt skatteorgan i FN-regi med henblik på at sikre, at udviklingslande kan deltage på lige fod i udformningen og reformen af globale skattepolitikker;

22. opfordrer til en hurtig gennemførelse af direktivet om bekæmpelse af hvidvaskning af penge og pengeoverførselsforordningen; mener imidlertid, at der forsat er plads til forbedringer, og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gøre brug af den fleksibilitet, som navnlig er indbygget i hvidvaskningsdirektivet, for så vidt angår brugen af offentlige registre, der giver ubegrænset adgang til relevante oplysninger om ejerskab af selskaber, truster, fonde og andre juridiske personer;

23. bifalder, at Kommissionens pakke om gennemsigtighed på skatteområdet omfatter en forpligtelse til at gennemføre en analyse af konsekvensen af muligheden for at gøre landeopdelt rapportering offentlig for alle økonomiske sektorer; understreger behovet for at se på omkostningerne ved at gøre landeopdelt rapportering offentlig, men også på de samfundsgavnlige virkninger i Europa og udviklingslandene; minder om, at offentlig gennemsigtighed er et afgørende skridt i retning af at forbedre det nuværende skattesystem og opbygge offentlighedens tillid; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at disse oplysninger er offentligt tilgængelige.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

6.5.2015

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

43

2

5

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Burkhard Balz, Hugues Bayet, Pervenche Berès, Esther de Lange, Fabio De Masi, Markus Ferber, Jonás Fernández, Sven Giegold, Neena Gill, Roberto Gualtieri, Brian Hayes, Gunnar Hökmark, Cătălin Sorin Ivan, Petr Ježek, Othmar Karas, Georgios Kyrtsos, Alain Lamassoure, Bernd Lucke, Olle Ludvigsson, Ivana Maletić, Fulvio Martusciello, Marisa Matias, Costas Mavrides, Bernard Monot, Luděk Niedermayer, Stanisław Ożóg, Dimitrios Papadimoulis, Dariusz Rosati, Alfred Sant, Molly Scott Cato, Peter Simon, Theodor Dumitru Stolojan, Paul Tang, Michael Theurer, Ramon Tremosa i Balcells, Marco Valli, Tom Vandenkendelaere, Cora van Nieuwenhuizen, Miguel Viegas, Jakob von Weizsäcker, Marco Zanni

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Isabella De Monte, Marian Harkin, Eva Joly, Eva Kaili, Barbara Kappel, Verónica Lope Fontagné, Jacek Saryusz-Wolski, Romana Tomc, Beatrix von Storch

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB

For: 24

PPE: Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Maurice Ponga, Cristian Dan Preda, Paul Rübig, Davor Ivo Stier, Bogdan Brunon Wenta, Rainer Wieland, Anna Záborská

 

S-D: Enrique Guerrero Salom, Arne Lietz, Louis-Joseph Manscour, Linda McAvan, Norbert Neuser, Elly Schlein, Pedro Silva Pereira

 

ECR: Bernd Lucke

 

ALDE: Beatriz Becerra Basterrechea, Charles Goerens, Paavo Väyrynen

 

GUE/NGL: Dennis De Jong, Miguel Urbán Crespo

 

Verts/ALE:Heidi Hautala, Maria Heubuch

 

EFDD: Ignazio Corrao

Imod: 0

 

Hverken/eller: 0

 

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

1.6.2015

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

24

0

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Beatriz Becerra Basterrechea, Ignazio Corrao, Charles Goerens, Enrique Guerrero Salom, Heidi Hautala, Maria Heubuch, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Arne Lietz, Linda McAvan, Norbert Neuser, Maurice Ponga, Cristian Dan Preda, Elly Schlein, Pedro Silva Pereira, Davor Ivo Stier, Paavo Väyrynen, Bogdan Brunon Wenta, Rainer Wieland, Anna Záborská

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Bernd Lucke, Louis-Joseph Manscour, Paul Rübig

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Miguel Urbán Crespo, Dennis de Jong

(1)

http://www.un.org/esa/ffd/tax/

(2)

http://www.un.org/esa/ffd/tax/unmodel.htm

(3)

EUT L 309 af 25.11.2005, s. 15.

(4)

Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0205.

(5)

EUT C 199E af 7.7.2012, s. 37.

(6)

EUT C 341 E af 16.12.2010, s. 29.

(7)

Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0394.

(8)

Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0163.

(9)

Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0059.

(10)

Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0251.

(11)

"Evaluation issues in financing for development Analysing effects of Dutch corporate tax policy on developing countries", undersøgelse bestilt af afdelingen for vurdering af politik og operationer under ministeriet for udenrigsanliggender i Nederlandene, november 2013;

(12)

EUT C 258 E af 7.9.2013, s. 134.

Juridisk meddelelse