Procedure : 2014/2145(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0190/2015

Indgivne tekster :

A8-0190/2015

Forhandlinger :

PV 24/06/2015 - 20
CRE 24/06/2015 - 20

Afstemninger :

PV 24/06/2015 - 23.5
CRE 24/06/2015 - 23.5
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2015)0238

BETÆNKNING     
PDF 236kWORD 170k
17.6.2015
PE 546.753v03-00 A8-0190/2015

om gennemgang af rammerne for økonomisk styring: status og udfordringer

(2014/2145(INI))

Økonomi- og Valutaudvalget

Ordfører: Pervenche Berès

ÆNDRINGSFORSLAG
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 MINDRETALSUDTALELSE
 MINDRETALSUDTALELSE
 UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender
 UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse
 UDTALELSE Udvalget for Konstitutionelle Anliggender
 RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om gennemgang af rammerne for økonomisk styring: status og udfordringer

(2014/2145(INI))

Europa-Parlamentet,

–       der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 472/2013 af 21. maj 2013 om skærpelse af den økonomiske og budgetmæssige overvågning af medlemsstater i euroområdet, der har eller er truet af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet(1),

–       der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 473/2013 af 21. maj 2013 om fælles bestemmelser om overvågning og evaluering af udkast til budgetplaner og til sikring af korrektion af uforholdsmæssigt store underskud i medlemsstaterne i euroområdet(2),

–       der henviser til skrivelse af 3. juli 2013 fra Olli Rehn, daværende næstformand i Kommissionen, om anvendelsen af artikel 5, stk. 1, i Rådets forordning nr. 1466/97 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker,

–       der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1175/2011 af 16. november 2011 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker(3),

–       der henviser til Rådets forordning (EU) nr. 1177/2011 af 8. november 2011 om ændring af forordning (EF) nr. 1467/97 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud(4),

–       der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1173/2011 af 16. november 2011 om en effektiv håndhævelse af budgetovervågningen i euroområdet(5) og til Rådets direktiv 2011/85/EU af 8. november 2011 om krav til medlemsstaternes budgetmæssige rammer(6),

–       der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16. november 2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer(7),

–       der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1174/2011 af 16. november 2011 om håndhævelsesforanstaltninger til at korrigere uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer i euroområdet(8),

–       der henviser til sin beslutning af 13. marts 2014 om undersøgelsen af trojkaens (Den Europæiske Centralbank (ECB), Kommissionen og Den Internationale Valutafond (IMF) rolle og virksomhed i programlandene i euroområdet(9),

–       der henviser til sin beslutning af 12. december 2013 om konstitutionelle problemer i forbindelse med forvaltning på flere niveauer i Den Europæiske Union(10),

–       der henviser til sin beslutning af 1. december 2011 om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker(11),

–       der henviser til sin beslutning af 6. juli 2011 om den finansielle, økonomiske og sociale krise: henstillinger vedrørende foranstaltninger og initiativer, der bør iværksættes(12),

–       der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. november 2014 om evaluering af den økonomiske styring – Rapport om anvendelsen af forordning (EU) nr. 1173/2011, 1174/2011, 1175/2011, 1176/2011, 1177/2011, 472/2013 og 473/2013 (COM(2014)0905),

–       der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. januar 2015 med titlen "Optimal udnyttelse af fleksibiliteten inden for stabilitets- og vækstpagtens nuværende rammer" (COM(2015)0012),

–       der henviser til Kommissionens sjette rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed af 23. juli 2014 (COM(2014)0473),

–       der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møder i juni og december 2014,

–       der henviser til konklusionerne fra eurotopmødet i oktober 2014,

–       der henviser til tale holdt af Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, til Europa-Parlamentet den 15. juli 2014,

–       der henviser til tale holdt af ECB's formand, Mario Draghi, på det årlige centralbanksymposium i Jackson Hole den 22. august 2014;

–       der henviser til ECB Occasional Paper nr. 157 fra november 2014 med titlen "The identification of fiscal and macroeconomic imbalances – unexploited synergies under the strengthened EU governance framework",

–       der henviser til OECD's Social, Employment and Migration Working Paper nr. 163 af 9. december 2014 med titlen: "Trends in income inequality and its impact on economic growth",

–       der henviser til IMF's diskussionsoplæg fra september 2013 med titlen "Towards a fiscal union for the euro area",

–       der henviser til ECB's styrelsesråds forslag af 10. juni 2010 med titlen "Reinforcing Economic Governance in the Euro Area",

–       der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. januar 2015 med titlen Optimal udnyttelse af fleksibiliteten inden for rammerne af de gældende regler under stabilitets- og vækstpagten (COM(2015)0012),

–       der henviser til Rådets konklusioner om den sjette rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed: investering i job og vækst, vedtaget af Rådet for Almindelige Anliggender (Samhørighed) den 19. november 2014,

–       der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–       der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelser fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og Transport- og Turismeudvalget (A8-0190/2015),

A.     der henviser til, at den økonomiske styring i euroområdet, som havde til formål at undgå uholdbare offentlige finanser og samordne finanspolitikker, indledtes med stabilitets- og vækstpagten bestående af to enkle regler for at undgå skadelige virkninger for ØMU’en som helhed;

B.     der henviser til, at der umiddelbart efter indførelsen af euroen opstod en konsolideringstræthed i forbindelse med gennemførelsen af disse regler, som dannede grundlag for en del af den nuværende krise i ØMU’en;

C.     der henviser til, at den oprindelige stabilitets- og vækstpagt blev reformeret i 2005, hvorved der blev indført en række forbedringer og øget fleksibilitet, men som ikke i tilstrækkelig grad løste problemerne med de svage håndhævelsesbestemmelser og den svage samordning;

D.     der henviser til, at situationen, hvor flere lande var i risiko for at misligholde deres gældsforpligtelser, hvilket ville have resulteret i en verdensomspændende spredning af krisen og depressionen, kunne undgås ved at indføre ad hoc‑mekanismer som f.eks. EFSF og EFSM;

E.     der henviser til, at der med henblik på at undgå, at denne type krise skulle indtræffe endnu engang og at den blev spredt til andre lande via banksektoren, blev truffet en række forholdsregler, herunder oprettelsen af bankunionen, ESM, en forbedret lovgivning om økonomisk styring i form af sixpack'en og twopack'en, TCSG og det europæiske semester, som alle skal betragtes som en pakke;

F.     der henviser til, at bruttonationalproduktet i euroområdet efter to år i træk med uforudset negativ vækst ifølge Kommissionens seneste forårsprognose forventes at stige, hvilket betyder, at den økonomiske genopretning langsomt vinder terræn og skal styrkes yderligere, idet produktionsgabet fortsat vil være stort;

G.     der henviser til, at der fortsat er store forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til gældskvoterne, underskudskvoterne, arbejdsløshedsniveauerne, betalingsbalancerne og niveauerne for social beskyttelse – også efter gennemførelsen af programmerne – hvilket afspejler forskelle i årsagerne til og udgangspunktet for krisen samt ambitionerne for, virkningerne af og det nationale ejerskab for så vidt angår gennemførelsen af de foranstaltninger, som institutionerne og de berørte medlemsstater har indgået aftale om;

H.     der henviser til, at investeringerne i euroområdet faldt med 17 % i forhold til perioden før krisen og til, at investeringsniveauet fortsat er meget svagt; der henviser til, at manglen på fremtidsorienterede vækstfremmende investeringer sammen med en uholdbar stor offentlig gæld udgør en lammende byrde for de kommende generationer;

I.      der henviser til, at en europæisk investeringsplan som et vigtigt instrument til at stimulere især de private investeringer er ved at blive gennemført med henblik på at tilvejebringe 315 mia. EUR til nye investeringer over de næste tre år; der henviser til, at denne plan – selv hvis de foreslåede finansielle mål nås – kun udgør ét af de elementer, der tilsigter at overvinde det akkumulerede investeringsgab sammen med gennemførelsen af strukturreformer, der har til formål at skabe et investorvenligt miljø i medlemsstaterne;

Status over de nuværende rammer for økonomisk styring

1.      glæder sig over Kommissionens meddelelse af 28. november 2014 om gennemgang af rammerne for økonomisk styring; mener, at Kommissionens vurdering af gennemførelsen giver et billede af, hvordan og i hvilken udstrækning de forskellige værktøjer og procedurer er blevet anvendt og gennemført;

2.      understreger, at kernen i det økonomiske styringssystem er forebyggelsen af uforholdsmæssigt store underskud og gældsniveauer, uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer og samordningen af den økonomiske politik; understreger derfor, at det centrale spørgsmål i gennemgangen er, om ØMU'en er blevet mere robust som følge af den nye ramme for økonomisk styring, navnlig for så vidt angår dens evne til at undgå, at en medlemsstat misligholder sin gældsforpligtelse, samtidig med at der bidrages til en tættere samordning af og konvergens mellem medlemsstaternes økonomiske politikker og sikres et højt niveau af gennemsigtighed, troværdighed og demokratisk ansvarlighed;

3.      bemærker, at der i visse medlemsstater er er gjort fremskridt for så vidt angår håndteringen af gældsniveauet eller med hensyn til afviklingen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud;

4.      er enig i Kommissionens analyse, i henhold til hvilken dele af den nye ramme har opnået resultater, men at evnen til at drage konklusioner med hensyn til forordningernes effektivitet i normale økonomiske tider er begrænset;

5.      anerkender, at en vurdering af anvendelsen af sixpack'en og twopack'en på dette stadie fortsat er begrænset og ikke kan isoleres fra det europæiske semester, TEUF og finanspagten;

6.      glæder sig over, at sixpack'ens og twopack'ens udvidelse af anvendelsesområdet for stabilitets- og vækstpakken gennem tilføjelsen af procedurer til forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer i en medlemsstat og mellem medlemsstaterne og ved at skifte fra den overdrevne tillid til underskudskriteriet til både at tage højde for underskudskriteriet og kriteriet om den samlede gæld, og til således at prøve at identificere og korrigere eventuelle problemer så tidligt som muligt, samtidig med at der indrømmes fleksibilitet i form af klausuler for så vidt angår bestemmelserne om strukturreformer, investeringer og negative betingelser for erhvervslivet; minder om, at fleksibiliteten ikke må være til fare for pagtens præventive karakter;

7.      understreger vigtigheden af resultattavlen til at identificere makroøkonomiske ubalancer på et tidligt stadie og betydningen af bæredygtige strukturreformer, når makroøkonomiske ubalancer forsøges overvundet;

8.      understreger, at en konsekvent og retfærdig gennemførelse af rammerne i de forskellige lande og over tid bidrager til at styrke troværdigheden; opfordrer Kommissionen og Rådet til at anvende og handle i overensstemmelse med de ændringer af stabilitets- og vækstpakken, som blev gennemført i medfør af sixpack'en og twopack'en, særlig for så vidt angår håndhævelsesbestemmelserne;

9.      mener, at den nuværende økonomiske situation med den stadig skrøbelige vækst og høje arbejdsløshed kræver hurtige, omfattende og beslutsomme foranstaltninger baseret på en holistisk tilgang, som bygger på en vækstfremmende finanspolitisk konsolidering, strukturreformer og fremme af investeringer, med henblik på at skabe bæredygtig vækst og konkurrenceevne, fremme innovation og bekæmpe arbejdsløshed, samtidig med at risikoen for vedvarende lav inflation eller truslen om deflationspres samt vedvarende makroøkonomiske ubalancer imødegås; understreger, at rammerne for den økonomiske styring for at kunne tage disse udfordringer op skal udgøre en central del af denne holistiske tilgang;

10.    er enig med kommissær Thyssens erklæring om, at lande, der tilbyder job af høj kvalitet og bedre social beskyttelse og investerer i menneskelig kapital, er mere modstandsdygtige over for økonomiske kriser; opfordrer Kommissionen til at lade denne holdning komme til udtryk i hele sin politik for det europæiske semester og i de landespecifikke henstillinger;

11.    fremhæver, at de nuværende rammer for økonomisk styring skal gennemføres og, hvor det er nødvendigt, forbedres med henblik på at skabe finanspolitisk stabilitet og fremme en egentlig debat om den overordnede vurdering af euroområdet som helhed, som muliggør vækstfremmende finanspolitisk ansvarlighed, fremmer de økonomiske konvergensperspektiver for euroområdet og adresserer medlemsstaternes forskellige økonomiske og finanspolitiske forhold på et ensartet grundlag; fremhæver, at de nuværende rammer lider under et manglende ejerskab på nationalt plan og begrænset hensyntagen til det internationale økonomiske perspektiv og en passende demokratisk ansvarlighedsmekanisme;

12.    understreger, at den nuværende situation kræver en forbedret og inklusiv økonomisk samordning i euroområdet som helhed og en forbedring af det nationale ejerskab og den demokratiske ansvarlighed for gennemførelsen af reglerne (med henblik på at genskabe tilliden, fremme konvergensen mellem medlemsstaterne, forbedre den finanspolitiske bæredygtighed, fremme bæredygtige strukturreformer og booste investeringerne) samt en hurtig reaktion for at rette op på de mest indlysende skævheder, forbedre effektiviteten af rammerne for økonomisk styring og for at sikre en konsekvent og retfærdig gennemførelse af rammenerne på tværs af landene og over tid;

13.    understreger vigtigheden af enkle og gennemsigtige procedurer for økonomisk styring og advarer om, at rammernes nuværende kompleksitet og manglen på gennemførelse og ejerskab skader effektiviteten og svækker de nationale parlamenters, de lokale myndigheders, arbejdsmarkedsparternes og borgernes accept;

14.    anerkender, at der er gjort visse fremskridt for så vidt angår en debat om de mellemfristede målsætninger og med hensyn til en bedre ejerskabsfornemmelse i den nationale debat i euroområdets medlemsstater, bl.a. takket være de nationale finansråds bidrag, idet disse fungerer som uafhængige organer, der overvåger overholdelsen af de finanspolitiske regler og makroøkonomiske prognoser; opfordrer Kommissionen til at fremlægge en oversigt over strukturen i og funktionen af de nationale finansråd i de enkelte medlemsstater og over, hvorledes disse råd kan forbedre ejerskabet på nationalt plan;

15.    mener, at rammen for økonomisk styring er et centralt politisk initiativ, der understøtter grundlaget for Europa 2020-målene og -flagskibsinitiativerne, som tager sigte på fuldt ud at udnytte det indre markeds uudnyttede vækstpotentiale; mener, at medlemsstaterne ved at frigøre det indre markeds vækstpotentiale lettere vil kunne opfylde de mål, som indgår i rammen for økonomisk styring; mener endvidere, at de primære aktører i det indre marked er forbrugerne og virksomhederne;

Hvordan udnyttes fleksibiliteten i de eksisterende regler bedst?

16.    anerkender, at stabilitets- og vækstpakken (SVP), som er blevet vedtaget for at sikre finanspolitisk bæredygtighed i de medlemsstater, der deltager i Den Økonomiske og Monetære Union, gør det muligt for medlemsstaterne at føre en anticyklisk politik, når dette er nødvendigt, og sikrer det nødvendige finanspolitiske spillerum for en korrekt virkemåde af de automatiske stabilisatorer; understreger, at ikke alle medlemsstater opnåede et overskud, mens deres økonomi blomstrede, og at visse eksisterende fleksibilitetsklausuler, som var fastsat i lovgivningen, tidligere ikke blev udnyttet fuldt ud;

17.    glæder sig over, at Kommissionen i sin fortolkende meddelelse om fleksibilitet erkender, at den måde, som de nuværende finanspolitiske regler fortolkes på, udgør ét element for så vidt angår at lette udjævnelsen af investeringskløften i EU og for så vidt angår gennemførelsen af vækstfremmende, bæredygtige og socialt afbalancerede strukturreformer; bemærker, at meddelelsen ingen ændringer indeholder, hvad angår beregningen af underskuddet, men at visse investeringer kan retfærdiggøre den pågældende medlemsstats midlertidige afvigelse fra de mellemfristede målsætninger eller fra tilpasningskursen på vejen derhen;

18.    støtter alle de tilskyndelsesforanstaltninger, som Kommissionen har foreslået til finansiering af den nye Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, navnlig ved at gøre nationale bidrag til fonden finanspolitisk neutrale i forhold til opnåelsen af de mellemfristede målsætninger og de nødvendige finanspolitiske tilpasningsbestræbelser uden at ændre den præventive og korrigerende del af SVP; noterer sig Kommissionens hensigt om at afstå fra at indlede en EDP, hvis en medlemsstats underskud midlertidigt går lidt ud over underskudsgrænsen på 3 % blot på grund af det supplerende bidrag til EFSI; henleder opmærksomheden på SVP's afgørende bidrag til opbygningen af tillid i forbindelse med tiltrækningen af udenlandske investeringer; understreger betydningen af additionaliteten ved EFSI-finansieringen, eftersom EFSI-finansierede projekter under ingen omstændigheder blot må erstatte allerede planlagte investeringer, og at nettoinvesteringsniveauet derimod skal hæves som et resultat heraf;

19.    glæder sig over, at Kommissionens meddelelse tilsigter at præcisere anvendelsesområdet for investeringsklausulen og tillade en vis grad af midlertidig fleksibilitet i den præventive del af SVP i form af en midlertidig fravigelse fra de mellemfristede målsætninger, forudsat at denne fravigelse ikke medfører en overskridelse af 3 %-underskudsgrænseværdien og en passende sikkerhedsmargen, navnlig med henblik på at tage højde for medlemsstaternes investeringsprogrammer, især hvad angår udgifter til projekter under struktur- og samhørighedspolitikken, herunder ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, de transeuropæiske netværk og Connecting Europe-faciliteten, samt hvad angår samfinansiering under EFSI;

20.    mener, at en forudsætning for at anvende strukturreformsklausulen under den præventive del og muligheden af overvejelser om strukturreformsplaner under den korrigerende del er, at de nationale parlamenter formelt vedtager en reform og faktisk gennemfører en sådan, hvilket fremmer effektiviteten og ejerskabet; understreger, at reformprocessen fuldt ud bør inddrage arbejdsmarkedets parter på alle niveauer;

21.    opfordrer til øget dialog mellem Kommissionen og medlemsstaterne om indholdet og typerne af strukturreformer og om, hvilke af disse der mest hensigtsmæssigt og effektivt kan foreslås af Kommissionen i de landespecifikke henstillinger, idet der skal tages højde for deres forenelighed med traktaten og den afledte ret under hensyntagen til cost-benefit-analyser, virkningen af resultatorienteret vurdering og tidshorisonter, og bidrage til realiseringen af den mellemfristede målsætning;

22.    opfordrer de nationale parlamenters finansudvalg til systematisk at anmode EU-kommissærerne med ansvar inden for økonomisk styring om at deltage i en offentlig debat i deres parlamentariske forsamlinger inden vedtagelsen af medlemsstaternes budgetforslag;

23.    mener, at strukturreformer, der indgår i nationale reformprogrammer, bør have et samfundsøkonomisk, socialt og miljømæssigt afkast på mellemlang og lang sigt og bidrage til en forbedring effektiviteten og produktiviteten af den administrative kapacitet;

24.    bemærker, at meddelelsen – eftersom den kunne have medført alle mulige former for hypoteser med fare for, at den i sidste ende vil udelade den hypotese, der rent faktisk vil vise sig at være korrekt – ikke kommer nærmere ind på, hvad der menes med "usædvanlige begivenheder", der unddrager sig medlemsstaternes kontrol, og i hvilke tilfælde Kommissionen midlertidigt kan fravige tilpasningskursen hen imod dens mellemfristede målsætning, understreger nødvendigheden af at behandle ensartede situationer på en ensartet måde;

25.    opfordrer til større økonomisk og social samhørighed ved at styrke den europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden for at bevare og skabe job med rettigheder ved at støtte foranstaltninger til bekæmpelse af arbejdsløshed og fattigdom;

26.    understreger vigtigheden af at fremme økonomisk vækst og skabe nye jobs, særlig jobs for unge, og for almenhedens accept af EU's rammer for økonomisk styring;

27.    konstaterer med stor bekymring, at langtidsledigheden er fordoblet i løbet af krisen; bemærker også, at denne stigning var endnu højere blandt lavtuddannede arbejdstagere; opfordrer Kommissionen til at sikre, at kampen mod langtidsledighed afspejles i dens politikker og landespecifikke henstillinger;

28.    mener, at Unionens økonomiske ramme bør tillægge de stigende niveauer af ulighed i Europa den allerstørste betydning; mener, at en af de bedste måder at bekæmpe denne stigende ulighed på er at fordoble indsatsen for at skabe flere kvalitetsjobs i Europa;

Tættere koordinering og økonomisk konvergens og strømlining af det europæiske semester

29.    opfordrer indtrængende Kommissionen til fuldt ud at anvende SVP og sikre, at den implementeres fuldt ud i overensstemmelse med dens seneste revision af de to pakker ”sixpack’en” og ”twopack’en” og meddelelsen om fleksibilitet; mener, at det europæiske semester, hvor det er nødvendigt og muligt, bør strømlines og styrkes inden for den nuværende lovgivningsramme; understreger, at enhver fremtidig strømlining og styrkelse af denne art under alle omstændigheder bør være stabilitetsorienteret;

30.    mener, at Kommissionens meddelelse tydeliggør, hvor der er mere plads for fleksibilitet under den eksisterende lovgivning; bifalder forsøget til at skabe mere klarhed inden for dette komplicerede område og forventer, at Kommissionen bruger den fleksibilitet, der er indbygget i de eksisterende regler i tråd med meddelelsen, idet den sikrer forudsigeligheden, gennemsigtigheden og effektiviteten af rammerne for økonomisk styring;

31.    opfordrer Kommissionen og Rådet til at artikulere de finanspolitiske og makroøkonomiske rammer bedre for at muliggøre en tidligere og mere sammenhængende debat blandt samtlige aktører under hensyntagen til de europæiske interesser, som disse rammer skal tjene, behovet for at øge konvergensen mellem euroområdets medlemsstater, drøftelserne i de nationale parlamenter og arbejdsmarkedsparters eller lokale myndigheders rolle i forbindelse med ejerskab til bæredygtige og socialt afbalancerede strukturreformer;

32.    fastholder, at den årlige vækstundersøgelse og de landespecifikke henstillinger skal implementeres bedre og tage hensyn til vurderingen af den budgetmæssige situation og udsigterne, både i euroområdet som helhed og i de enkelte medlemsstater; foreslår, at denne generelle vurdering, som er fastlagt i forordning 473/2013 om fælles bestemmelser om overvågning og evaluering af udkast til budgetplaner og til sikring af korrektion af uforholdsmæssigt store underskud i medlemsstaterne i euroområdet bør fremlægges til plenardrøftelse i Europa-Parlamentet og Rådet, formanden for Eurogruppen og Kommissionen inden forårstopmødet og reelt gennemføres i løbet af det europæiske semester;

33.    anerkender, at det europæiske semester er blevet en væsentlig drivkraft for reformer på nationalt plan og EU-plan ved at sikre, at EU og dets medlemsstater koordinerer deres økonomiske politikker; fortryder dog manglen på ejerskab, som medfører et utilfredsstillende niveau af implementering af de landespecifikke henstillinger;

34.    mener, at det europæiske semester bør strømlines og styrkes, uden at man ændrer de nuværende lovrammer, og at semesterrelaterede dokumenter bør koordineres bedre og således øge fokus, effektivitet og ejerskab for at nå de europæiske mål for god økonomisk styring;

35.    anmoder om, at de landespecifikke henstillinger, hvor det er relevant, koordineres med henstillinger som led i proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store overskud for at sikre sammenhængen mellem overvågning af den finanspolitiske stilling og samordningen af den økonomiske politik

36.    går ind for en styrket proces på EU-plan og nationalt plan med hensyn til udarbejdelse, opfølgning, støtte og overvågning af de landespecifikke henstillinger, der også giver mulighed for at kontrollere den faktiske gennemførelse heraf og kvaliteten i forhold til resultaterne;

37.    minder om, at lovgivningen kræver, at Kommissionen blandt andet tager hensyn til 2020-målene, når den udarbejder sine henstillinger, og at den forankrer princippet, ifølge hvilket "det forventes, at Rådet som hovedregel følger Kommissionens henstillinger og forslag og i modsat fald fremkommer med en offentlig redegørelse for sin holdning”;

38.    er bekymret over den voksende gæld i lande, der allerede har et højt gældsniveau, hvilket står i skarp modsætning til 1/20-reglen om gældsreduktion; opfordrer Kommissionen til at forklare, hvordan den har til hensigt at imødegå denne modsigelse og sikre, at gældsandelene nedbringes til et rimeligt niveau i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten;

39.    støtter Kommissionens strategi bestående af tre søjler (vækstforbedrende investeringer, finanspolitisk konsolidering og strukturreformer), som er præsenteret i den årlige vækstundersøgelse 2015, og anmoder den om at gøre den mere konkret under den generelle vurdering af budgetsituationen og udsigterne i euroområdet og de landespecifikke henstillinger;

40.    anerkender behovet for en uafhængig og pluralistisk analyse af medlemsstaternes økonomiske udsigter på EU-plan; opfordrer i denne forbindelse til yderligere at udvikle Kommissionens enhed, der er kendt som den økonomiske chefanalytiker, om at forelægge en objektiv, uafhængig og gennemsigtig analyse af de relevante data, der bør offentliggøres og tjene som et grundlag for en velinformeret debat og beslutningstagning i Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet; opfordrer til, at den økonomiske chefanalytiker får tilsendt alle relevante dokumenter i god tid, så det kan udføre sine opgaver; understreger, at de nationale finansråd spiller en nyttig rolle bade på nationalt plan og EU-plan, og tilskynder til, at der oprettes et europæisk net;

41.    minder om, at procedure i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer har til formål at undgå, at der opstår kriser, gennem tidlig konstatering af skadelige makroøkonomiske ubalancer på grundlag af en objektiv vurdering af udviklingen af de vigtigste makroøkonomiske variable; mener, at procedure i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer skal bruges til på effektiv og grundig vis at vurdere udviklingen af de vigtigste makroøkonomiske variable i både underskuds- og overskudslande, især med henblik på at styrke konkurrenceevnen og bedre at tage hensyn til euroområdet som helhed, herunder følgevirkninger; erindrer om, at makroøkonomisk overvågning også tager sigte på at identificere lande, der sandsynligvis i fremtiden vil opleve en ubalance, og på at undgå den ved rettidigt at indlede bæredygtige og socialt balancerede strukturreformer, så længe der stadig er plads til at handle;

42.    understreger, at Kommissionen klart skelner mellem SVP's præventive og korrigerende dele, hvad angår investeringer, ved at tillade en midlertidig afvigelse fra den mellemfristede målsætning eller tilpasningskursen hen imod den inden for en sikkerhedsmargen under den præventive del; opfordrer Kommissionen og Rådet til på dette område at sørge for, at der er overensstemmelse med medlovgiverens holdning, hvad angår forordningen om den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer;

43.    opfordrer Kommissionen til i sine analyser at overveje alle væsentlige faktorer, herunder reel vækst, inflation, langsigtede offentlige investeringer og arbejdsløshedstal, når den vurderer medlemsstaternes økonomiske og finanspolitiske situationer, idet den hurtigt tager fat på investeringsmanglen i EU ved at dirigere udgifterne i retning af de mest produktive investeringer, der er rettet mod bæredygtig vækst og jobskabelse;

44.    opfordrer Kommissionen til at sikre, at den måde, hvorpå der tages hensyn til faktiske foranstaltninger under proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, er baseret på tydelige, numerisk kvantificerbare og kvalitative kriterier;

45.    insisterer på, at fokusset på strukturelle underskud siden 2005-reformen af SVP sammen med indførelsen af en udgiftsregel i 2011-reformen, samt konceptet med et produktiongab, som det er uhyre vanskeligt at kvantificere, skaber usikkerhed, kompleksitet og marginer for fleksibilitet og følgelig en diskretionær gennemførelse af SVP; frygter, at den beregning af potentialet for vækst og produktion, der ligger til grund for vurderingen af strukturelle underskud og for udgiftsreglen, er genstand for adskillige tvivlsomme antagelser, hvilket fører til væsentlige justeringer mellem Kommissionens efterårs- og forårsprognoser, hvilket fører til forskellige beregninger og divergerende vurderinger med hensyn til gennemførelsen af SVP;

46.    opfordrer Kommissionen til, når den overvåger og evaluerer medlemsstaternes finanspolitiske stilling, at overveje de praktiske konsekvenser af de vedtagne finanspolitiske foranstaltninger og reformer; opfordrer Kommissionen til at tilstræbe, at der føres en forudsigelig og konsekvent politik, til at basere sin analyse på hårde kendsgerninger og pålidelige data og til at udvise den allerstørste forsigtighed, når den gør brug af vurderinger i forbindelse med koncepter som skønnet vækstpotentiale for BNP og produktionsgab;

47.    understreger vigtigheden af ny vækst og jobskabelse for almenhedens accept af rammerne for økonomisk styring; opfordrer derfor Kommissionen til at forbedre erhvervsmiljøet i Europa med særlig vægt på SMV'er, fjernelse af bureaukrati og adgang til finansiering; minder i den forbindelse om nødvendigheden af at yde støtte til SMV'er, så de også kan få adgang til markeder uden for EU såsom USA, Canada, Kina og Indien;

Demokratisk kontrol og udfordringer forude med uddybning af den økonomiske styring

48.    mener, at en uddybet og mere modstandsdygtig ØMU meget hurtigt har brug for mindre kompleksitet, bedre ejerskab og mere gennemsigtighed, i stedet for at der bare føjes nye lag af regler til de allerede eksisterende; understreger, at eftersom ansvaret på ØMU-området er fordelt mellem nationalt plan og EU-plan, skal der rettes en særlig opmærksomhed på at sikre sammenhængen og ansvarligheden i den økonomiske styring på såvel nationalt som europæisk plan; mener ydermere, at en væsentlig rolle bør spilles af institutioner, der er underlagt demokratisk ansvar, og understreger nødvendigheden af et vedholdende parlamentarisk engagement, hvorved der bør tages ansvar på det plan, hvor afgørelserne træffes eller implementeres;

49.    erkender, at rammerne for økonomisk styring i forhold til den nuværende situation må forenkles, i højere grad styrkes og om fornødent korrigeres og suppleres for at give EU og euroområdet mulighed for at klare de udfordringer, som konvergens, bæredygtig vækst, fuld beskæftigelse, borgernes velfærd, konkurrenceevne, sunde og bæredygtige offentlige finanser rettet mod fremtiden og et højt socioøkonomisk afkast, langsigtede investeringer og tillid indebærer;

50.    mener, at eftersom parlamentarisk input om økonomipolitiske retningslinjer er et vigtigt aspekt af ethvert demokratisk system, kan øget legitimitet på europæisk plan sikres ved vedtagelse af konvergensretningslinjer, der indeholder målrettede prioriteter for de kommende år, der er underlagt en fælles beslutningsprocedure, der bør indføres ved den næste traktatændring;

51.    minder om, at Parlamentets beslutninger, der fastslår, at indførelsen af den europæiske stabilitetsmekanisme og traktaten om stabilitet, samordning og styring ("den finanspolitiske aftale") uden om den struktur, som EU-institutionerne udgør, er et tilbageskridt i Unionens politiske integration, hvilket Europa-Parlamentet har påtalt, og opfordrer derfor til, at stabilitetsmekanismen og den finanspolitiske aftale integreres fuld ud i fællesskabsrammen på grundlag af en vurdering af erfaringen med dens gennemførelse, som fastsat i artikel 16 i traktaten om stabilitet, samordning og styring, og at den derefter skal stå til ansvar for Parlamentet;

52.    minder om sit krav om at udvikle en ny retsramme for fremtidige makroøkonomiske tilpasningsprogrammer, der erstatter troikaen, for at øge gennemsigtigheden og ejerskaber af disse programmer og sikre, at alle EU-afgørelser om muligt underlægges det fællesskabsretlige samarbejde; mener, at der bør være overensstemmelse mellem arten af den stabilitetsmekanisme, der bruges, og den institution, der har ansvar for mobiliseringen heraf, idet det må anerkendes, at de, eftersom den finansielle bistand er garanteret af euroområdets medlemsstater, har noget at sige i forbindelse med dens aktivering;

53.    henstiller, at der gennemføres en vurdering af Eurogruppens beslutningsproces for at sikre tilstrækkelig demokratisk kontrol; glæder sig over, at formanden for Eurogruppen regelmæssigt deltager i møder i Økonomi- og Valutaudvalget på samme måde som formanden for ØKOFIN-rådet, hvorved han bidrager til et tilsvarende niveau af demokratisk kontrol;

54.    minder om, at sixpack’en og twopack’en er baseret på den styrkede rolle for en uafhængig kommissær, der bør sikre rimelig og ikke-diskriminerende anvendelse af reglerne; mener, at yderligere skridt i retning af institutionalisering af den økonomiske styring, såsom en styrkelse af den rolle, der tilkommer kommissæren for økonomiske og monetære anliggender, eller skabelse af en europæisk skattemyndighed, må respektere adskillelsen af beføjelser mellem de forskellige institutioner og være forbundet med passende midler, hvad angår demokratisk ansvarlighed og legitimitet, herunder Europa-Parlamentet;

55.    minder om, at bankunionen var et resultat af den politiske vilje til at undgå en fornyelse af de finansielle kriser, bryde den onde cirkel mellem banker og stater samt minimere de negative bivirkninger, der opstår på grund af en statsgældskrise, og at den samme vilje er nødvendig for at opnå en udbygget ØMU;

56.    opfordrer Kommissionen til at forelægge en ambitiøs køreplan for opnåelse af en uddybet økonomiske og monetær union, der tager hensyn til de forslag, der er indeholdt i denne betænkning, idet der bygges på det mandat, som blev givet på euroområdetopmødet, og som blev bekræftet af Det Europæiske Råd, om at forberede de næste skridt til bedre økonomisk styring i euroområdet samt på det tidligere arbejde, såsom Thyssen-rapporten af 20. november 2012 "Hen imod en egentlig Økonomisk og Monetær Union” og meddelelse fra Kommissionen af 28. november 2012 "En plan for en udbygget og egentlig Økonomiske og Monetær Union: Indledning af en europæisk debat" og de fire formænds endelige rapport af 5. december 2012;

57.    opfordrer de interesserede parter i dette nødvendige næste skridt angående ØMU til at tage hensyn til forventet udvidelse af euroområdet og til at undersøge alle muligheder for at udbygge og styrke ØMU og gøre den mere modstandsdygtig og befordrende for vækst, arbejdspladser og stabilitet, såsom:

a) styrkede mekanismer for demokratisk ansvarlighed på både EU-plan og nationalt plan, idet ansvaret skal tages på det niveau, hvor beslutningerne tages, og være baseret på vedtagelse af konvergensretningslinjer efter den fælles beslutningsprocedure, idet man samtidig formaliserer Europa-Parlamentets kontrolrolle i det europæiske semester ved hjælp af en interinstitutionel aftale og sikrer, at alle nationale parlamenter i euroområdet følger hvert skridt i processen i forbindelse med det europæiske semester;

b) en social dimension, der tager sigte på at bevare Europas sociale markedsøkonomi, respekterer retten til kollektive forhandlinger, hvorunder koordinering af medlemsstaternes sociale politikker vil blive sikret, herunder en mindsteløns- eller –indkomstmekanisme, som passer til og er vedtaget af hver enkelt medlemsstat, og som understøtter kampen imod fattigdom og social udstødelse, genintegration af arbejdstagere på arbejdsmarkedet, frivillig mobilitet og fleksibilitet mellem erhverv og medlemsstater;

c) et euroområde, der finanspolitisk set er baseret på specifikke egne midler, der inden for rammerne af Unionens budget og med Europa-Parlamentets kontrol bør bistå medlemsstaterne i implementeringen af de vedtagne strukturelle reformer baseret på visse betingelser, herunder den effektive implementering af de nationale reformprogrammer; bifalder i denne forbindelse det arbejde, der er gjort i EU-gruppen om egne ressourcer med Mario Monti som formand;

d) en forøgelse af ØMU's modstandsdygtighed imod økonomiske chok og nødsituationer, som er direkte forbundet med den monetære union, idet man undgår enhver form for permanente budgetoverførsler;

e) med hensyn til beskatning: et engagement i foranstaltninger, der dækker hele Europa, imod skattesvig og skatteunddragelse og aggressive planer om selskabsskatter, samarbejde mellem de nationale skattemyndigheder for at udveksle oplysninger vedrørende skatteunddragelse og skattesvig, foranstaltninger til at skabe konvergens mellem medlemsstaternes skattepolitikker, et fælles konsolideret grundlag for selskabsskatter, enklere og mere gennemsigtige skattesystemer og landeopdelt rapportering for virksomheder undtagen SMV'er;

f)  fuldendelse af bankunionen skridt for skridt;

g) optagelse af den europæiske stabilitetsmekanisme og traktaten om stabilitet, samordning og styring i Unionens lovgivning ledsaget af en udvidet samordning af de økonomiske politikker og håndhævelse af fælles regler og et klart tilsagn om økonomisk og socialt bæredygtige strukturreformer,

h) imødegåelse af svagheder ved de nuværende rammer, der gør det muligt, at Domstolen overser visse dele af traktaten, mens andre udelukkes;

i)  en større ekstern rolle for euroområdet, herunder opgradering af dets repræsentation,

58.    kræver, at mulige yderligere skridt i ØMU'en udarbejdes på grundlag af modellen 4+1-formænd, heriblandt Europa-Parlamentets formand, der skal inviteres til alle møder med adgang til alle oplysninger og ret til at deltage i drøftelserne; bemærker, at formanden for Kommissionen har meddelt sin hensigt om i sine overvejelser under udarbejdelsen af de fire formænds rapport at udnytte input fra formanden for Europa-Parlamentet;

59.    opfordrer sin forman til at iværksætte en forhåndskoordination med formændene for de politiske grupper eller de medlemmer, der specielt er udpeget af deres grupper eller af Parlamentet, til at repræsentere Parlamentet i denne kommende opgave med at udfærdige grundlaget for det mandat, der gives ved denne beslutning, idet der bl.a. tages fat på spørgsmålet i de fire formænds analytiske note ”Preparing Next Steps on Better Economic Governance in the Euro area” (forberedelse af de næste skridt hen imod bedre økonomisk styring i Euroområdet);

60.    pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådets formænd, Kommissionen, Eurogruppen, ECB og de nationale parlamenter.

(1)

EUT L 140 af 27.5.2013, s. 1.

(2)

EUT L 140 af 27.5.2013, s. 11.

(3)

EUT L 306 af 23.11.2011, s. 12.

(4)

EUT L 306 af 23.11.2011, s. 33.

(5)

EUT L 306 af 23.11.2011, s. 1.

(6)

EUT L 306 af 23.11.2011, s. 41.

(7)

EUT L 306 af 23.11.2011, s. 25.

(8)

EUT L 306 af 23.11.2011, s. 8.

(9)

Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0239.

(10)

Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0598.

(11)

EUT C 165 E af 11.6.2013, s. 24.

(12)

EUT C 33 E af 5.2.2013, s. 140.


BEGRUNDELSE

Denne betænkning, der følger op på et mandat, der blev givet af ECON-udvalgets koordinatorer i september 2014, er et bidrag til vurderingen af de lovgivningsmæssige rammers effektivitet, navnlig med hensyn til, om bestemmelserne for beslutningstagningen har været tilstrækkelig robuste, og om der er sket tilstrækkelige fremskridt med sikringen af en tættere koordinering af de økonomiske politikker og varig konvergens mellem medlemsstaternes økonomiske resultater i overensstemmelse med TEUF. Siden da er der sket tre vigtige ting: På eurotopmødet den 24. oktober 2014 blev Kommissionens formand anmodet om at genoptage arbejdet med de fire formænds rapport, og Kommissionen har offentliggjort to meddelelser, en af 28. november 2014 om evaluering af den økonomiske styring – Rapport om anvendelsen af forordning (EU) nr. 1173/2011, 1174/2011, 1175/2011, 1176/2011, 1177/2011, 472/2013 og 473/2013 og en om optimal udnyttelse af fleksibiliteten inden for stabilitets- og vækstpagtens nuværende rammer.

Betænkningen er udarbejdet i en kontekst, hvor euroen mere end syv år efter krisens begyndelse er blevet reddet takket være en række skridt, herunder revisionen af stabilitets- og vækstpakken (SVP), finanspagten, oprettelsen af den europæiske stabilitetsmekanisme, bankunionen og Den Europæiske Centralbanks rolle som drivkraft, som ingen tidligere havde kunnet forestille sig ville blive opnået. Men den står også over for en situation i Europa, i euroområdet, hvor arbejdsløsheden ifølge de seneste tal fra Eurostat lå på 11.5% i november 2014, og den årlige inflation forventes at være nede på -0.2% i december 2014, mens Europa-Kommissionens efterårsprognose forventer en svag økonomisk vækst for 2014 (+0.8%).

Betænkningen bygger på denne baggrund og på analysen af de første års gennemførelse af rammerne for økonomisk styring med de ændringer, der er foretaget under krisen. Med den viden, vi har nu, har Den Økonomiske og Monetære Unions ufuldstændige karakter og euroområdets ringe resultater siden 2011 affødt en debat om den politiksammensætning, der blev vedtaget efter statsgældskrisen, da euroområdet ikke har kunnet følge med sine modparter. Eksempelvis konkluderes det i en økonomisk rapport(1) fra Kommissionen, der analyserer euroområdet fra 2011 til 2013, at de samtidige konsolideringer i euroområdelade - efter de ekspansive politikker, der blev vedtaget af G20 i kølvandet på Lehman Brothers' konkurs - har haft omfattende negative output-virkninger og betydelige negative følgevirkninger. Betænkningen bemærker, at de nye bestemmelser ikke har gjort det muligt i tilstrækkelig grad at tage højde for den kumulative virkning over hele Europa af politikker, der forfølges på nationalt plan, navnlig af den overordnede finanspolitiske kurs, og derfor ikke har taget højde for de risici, der er opstået som følge af den stigende divergens mellem euroområdeøkonomierne, deflationstruslen, den lave vækst og den høje arbejdsløshed.

På denne baggrund anfører betænkningen, at den negative effekt på vækstperspektivet af gennemførelsen af en sammenfaldende finanspolitisk kontraktion i hele Europa er blevet undervurderet i betragtelig grad, og at de fleksibilitetsklausuler, der er indeholdt i SVP med henblik på gennemførelse af anticykliske økonomiske plitikker i en kontekst med vækst under potentialet, ikke er blevet udnyttet fuldt ud eller hidtil, på grund af en for snæver fortolkning, ikke har givet tilstrækkelig manøvreplads til at imødegå de udfordringer, EU gennemlevede.

Det stærke fokus på strukturelle underskud i forbindelse med vurderingen af gennemførelsen af SVP-bestemmelserne, som har ført til diskretionære fortolkninger, da denne indikator, således som den er konstrueret, giver anledning til adskillige tvivlsomme antagelser, bør derfor drøftes. Den utilstrækkelige konsolidering i de senere år, der er blevet muliggjort af denne vurdering af gennemførelsen af SVP, har i nogle tilfælde været skadelig for finansieringen af strukturreformer, herunder investeringer, der for længst skulle have været gjort, og kan have ført til selvmodsigelser i forhold til politikhenstillinger i forbindelse med opfyldelsen af EU 2020-målene.

På denne baggrund har Kommissionen udarbejdet to meddelelser, som skitserer rammerne for det, der nu skal drøftes. Den ene om fleksibilitet er fortolkende, har øjeblikkelig virkning og vil kunne fremme investeringer og vækst under de eksisterende regler. Meddelelsen betragter de nationale bidrag til EFSI som neutrale i forhold til SVP og støtter på denne baggrund den investeringsplan, som Kommissionen har lanceret. Ordføreren mener, at der bør gøres yderligere fremskridt, navnlig ved at vedtage en symmetrisk strategi for bidrag til samfinansierede projekter under EFSI under en bredere "investeringsklausul" i den præventive og den korrigerende del. Denne meddelelse foreslår også en ny made, hvorpå der kan tages hensyn til omkostningerne forbundet med gennemførelsen af strukturreformer i vurderingen af medlemsstaternes finanspolitiske situation. De pågældende forslag kunne forbedre medlemsstaternes gennemførelse af reformer og øge deres fornemmelse af ejerskab, forudsat at den samme tilgang følges i forbindelse med præventive og korrigerende tiltag.

Den anden meddelelse er en slags statistisk oversigt over, hvordan de forskellige procedurer, der blev indført med sixpack'en og twopack'en, er blevet brugt. Den erkender, at der er "områder, hvor der kan være behov for forbedringer, bl.a. i relation til gennemsigtigheden og kompleksiteten af den politiske beslutningsproces", men også i forbindelse med "virkningerne heraf for vækst, ubalancer og konvergens" og bebuder, at "Kommissionen vil drøfte disse spørgsmål med Europa-Parlamentet og Rådet i de kommende måneder".

Dette skridt er endnu større på den monetære side med den beslutning, som ECB traf den 22. januar 2015 om at iværksætte et omfattende program for opkøb af aktiver, som vil omfatte statsobligationer udstedt af euroområdets nationale regeringer og beløbe sig til 60 mia. EUR frem til september 2016 som minimum.

Ordføreren er stærkt overbevist om, at Europa-Parlamentet bør udnytte denne mulighed til at bidrage til debatten om, hvordan ØMU'en kan komme til at fungere bedre, bl.a. med tanke på de drøftelser, der meget snart vil blive indledt på grundlag af de fire formænds rapport.

På denne baggrund ser det ud til, at det vil blive nødvendigt at tage fat på en række kritiske punkter:

1) Der mangler en egentlig vurdering af euroområdets samlede økonomiske situation, en fælles diagnostik, som man bør have, når man deler samme valuta. Dette er blevet klart af de store divergenser, der er opstået, og som endda er blevet forstærket af den nuværende krise og trojkaens intervention samt af det historiske fald i investeringerne i EU. ØMU'en mangler tydeligvis de rette redskaber til at skabe den fornødne debat om den dynamik, som de enkelte medlemsstater bør følge i forhold til deres finanspolitiske situation. Dette har været en hjørnesten i den debat, som vi har haft siden ØMU'en oprettelse. Vi har forsøgt at tage fat herpå gennem forskellige redskaber, bl.a. ved at indføre de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker. På en eller anden måde troede vi siden hen, at det ville være muligt under det europæiske semester med den årlige vækstundersøgelse og proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer. Sidstnævnte, har vi erkendt, har givet os mulighed for at indlede en overvågning af underskuds- eller overskudslandene, selv om det ikke har ført til en bred drøftelse blandt aktørerne og snarere ser ud til at være et diskussionsredskab for Kommissionen i forhold til medlemsstaterne om deres forventede strukturreformer. Nu, hvor EU's økonomi så åbenlyst har bevæget sig ind i en risikozone med et scenarie af den japanske slags, kan det være, at det er rette tid til denne debat og til at skabe de fornødne redskaber til den. Den er på sin vis blevet indledt af den nuværende drøftelse om euroområdets finanspolitiske situation, men spørgsmålet er, om den kun skal være en tilføjelse til de budgetstillinger, der kan observeres nationalt, eller om den kan blive en politisk strategi forud for denne cyklus, der giver mulighed for at definere den dynamiske rolle, som landene hver især kunne have med henblik på at opnå det optimale resultat for helheden. Ordføreren foreslår med henblik herpå at opgradere den henstilling til euroområdet, der udarbejdes af Kommissionen, gøre den obligatorisk og vedtage den tidligere, under Rådets forårsmøde.

2) De fleste observatører, men også Kommissionen, indrømmer i dag, at den økonomiske styring har nået en kompleksitetsgrad, som er skadelig for demokratiet, gennemsigtigheden og fornemmelsen af ejerskab. Vi bør indse, at dette er et resultat af en mangel på tillid, som har ført til tilføjelse af nye regler til de allerede eksisterende. Dette har også ført til en noget påtrængende opfølgning af strukturreformerne i medlemsstaterne fra Kommissionens side, som risikerer at komme til at virke mod hensigten. Efter euroens indførelse mindskedes presset efter reformer i en vis grad i de fleste medlemsstater, men den nuværende krise har tvunget dem alle til at vågne op. Den bedste måde at opnå dem på, uden at det går ud over demokratiet, arbejdsmarkedsdialogen og fornemmelsen af ejerskab, er at lade hver enkelt medlemsstat selv varetage dem på basis af en fælles opfattelse af situationen. En sådan tilgang er nødvendig for at opnå succes til sidst, i en ånd præget af respekt for reglerne. Den bør kunne fungere, hvis det indses, at de egentlige reformer må defineres på nationalt plan efter den overordnede strategi for EU, at nogle reformer har virkninger på lang sigt, og at der i den nuværende økonomiske situation må sikres en passende balance mellem strukturreformer og finanspolitisk disciplin.

3) De nuværende regler for økonomisk styring og sanktioner bygger i det væsentlige på begreber, først og fremmest begrebet "outputgab", som er genstand for betydelige kontroverser mellem eksperterne, bl.a. Martti Hetemäki, formand for Det Rådgivende Organ for Statistisk Styring på Europæisk Plan (ESGAB) og Stefan Kapferer fra OECD, da de for nylig aflagde besøg i ECON-udvalget. Den rolle, der tillægges produktionsgabet, er endda blevet forstærket i Kommissionens seneste meddelelse om fleksibilitet. Denne situation er usund og bør afklares enten ved at nå frem til en fælles forståelse af disse begreber eller ved at ændre dem, men under alle omstændigheder ved at inddrage ECB, OECD og IMF i denne opgave.

4) På baggrund af gennemførelsen af de nuværende rammer for økonomisk styring i den nuværende økonomiske kontekst er der ved at opstå diskussion om holdbarheden af nogle af de regler, der tidligere er blevet vedtaget. Den forestående debat vil også skulle granske dem med omhu. Den første er oplagt den vedrørende reduktion af gælden med 1/20, men det samme kan udmærket gælde for den årlige strukturtilpasning på 0,5 %.

5) Ved slutningen af sin seneste valgperiode indledte Europa-Parlamentet en debat om legitimiteten og effektiviteten af de støtteprogrammer, der ledes af trojkaen. Efter at Jean-Claude Juncker den 15. juli 2014 forelagde sit program som Kommissionen formand for Europa-Parlamentet, ser det ikke ud til, at han agter at videreføre trojkaen som sådan. Dette behov er blevet styrket af EU-Domstolens advokats forslag til afgørelse om lovligheden af ECB's program for direkte monetære transaktioner, OMT. På denne baggrund og med Europa-Parlamentet som fortaler for, at den europæiske stabilitetsmekanisme indføjes i traktaten, er der behov for nye overvejelser og afklaring af de forskellige aktørers ansvar og redskaber.

6) Rammerne for økonomisk styring kan imidlertid ikke kun dømmes på resultaterne ("output-legitimitet"), men må også vurderes i forhold til det demokratiske ansvar for den. På baggrund af en stigende fornemmelse af, at de forbedrede rammer for økonomisk styring lider under et demokratisk underskud, argumenterer betænkningen for, at det må være slut med rent mellemstatslige aftaler, og at det tværtimod er en ufravigelig betingelse, at Europa-Parlamentet inddrages stærkere på europæisk plan for at kunne øge den demokratiske legitimitet. I betragtning af at den demokratiske kontrol desuden er svækket af rammernes ekstreme kompleksitet, opfordrer betænkningen Kommissionen til at forelægge et ambitiøs lovgivningsprogram om ændring af rammerne i indeværende forår.

7) Sidst, men ikke mindst må man, når man diskuterer økonomisk styring i ØMU'en, også tænke længere end til krisen. Debatten om en uddybning af ØMU'en er allerede blevet udskudt for længe, hvilket enhver ærlig iagttager må medgive. Under den seneste mandatperiode blev den skubbet i gang af Kommissionens meddelelse om en plan for en udbygget og egentlig ØMU, de fire formænds rapport, som blev behandlet af Europa-Parlamentet med henstillingerne til Kommissionen om rapporten fra formændene for Det Europæiske Råd, Kommissionen, Den Europæiske Centralbank og Eurogruppen: ”Hen imod en egentlig økonomisk og monetær union” i en betænkning af Thyssen. Endelig afventede beslutningstagerne parlamentsvalget i Tyskland og dernæst valget til Europa-Parlamentet. Udfaldet af valget i Grækenland påvirker nu debattens indhold, og det ser ud til, at den omsider kan finde sted efter parlamentsvalget i Det Forenede Kongerige. Det er på tide at forberede denne opgave, som Jean-Claude Juncker har modtaget et nyt mandat til sammen med formændene for Det Europæiske Råd, Eurogruppen og ECB. Europa-Parlamentet skal inddrages fuldt og helt i disse forhandlinger og sikre, at ingen muligheder lades ude af betragtning for at udruste ØMU'en på et forstærket grundlag, der bl.a. og ikke mindst skal omfatte fire blokke: en finanspolitisk kapacitet, nye støttemekanismer, en social dimension og en institutionel og demokratisk søjle. EU og euroområdet har brug for den og for at sikre, at den ikke bliver for lille eller kommer for sent denne gang, således at Europas befolkning kan få det bedste ud af euroen.

(1)

‘Fiscal consolidations and spillovers in the euro area periphery and core’, Jan in’t Veld, Economic Papers 506, Europa-Kommissionen, oktober 2013, http://ec.europa.eu/economy_finance/publications/economic_paper/2013/pdf/ecp506_en.pdf


MINDRETALSUDTALELSE

forretningsordenens artikel 56, stk. 3,

af Bernd Lucke

Formålet med betænkningen var at gøre status over den nuværende situation med hensyn til finanspolitisk styring. Især var det hensigten at vurdere funktionen af de nuværende regler for økonomisk styring samt beskrive kommende udfordringer.

Betænkningen løser ingenlunde denne opgave.

Betænkningen indeholder ingen systematisk analyse af status quo. I stedet for vrimler det med normative floskler og løsrevet fra gældende europæisk ret, især klausulen om ”no bail out” (artikel 125 i TEUF).

Betænkningen slår til lyd for en centralisering af den økonomiske politik og opfordres til, at Euroområdets ansvar gøres til et fælles anliggende. Dette vil føre til, at ansvaret for udbetalinger og ansvaret for resultaterne heraf fortsat vil være adskilt fra hinanden.

Maastrichttraktaten, som stadig gælder, fastslår, at økonomisk styring i Den Monetære Union er baseret på nationalstaternes eget ansvar for deres finanspolitik.

Dette fremgår af klausulen om „no bail out“, som understøttes af to enkle finanspolitiske regler.

Disse regler er blevet brudt i over 90 tilfælde. Siden iværksættelsen af redningspolitikken gennem EFSF 2010 er ikke-bistandsprincippet blevet irrelevant og absurd.

Kun den reelle trussel om statsbankerot i kombination med en tilbagevenden til klausulen om "ikke-bail out" vil kunne sikre, at de enkelte medlemsstater selv tager ansvar for deres politik og ikke handler på EU’s bekostning.


MINDRETALSUDTALELSE

forretningsordenens artikel 56, stk. 3,

af Beatrix von Storch

Siden 1999 er den europæiske økonomiske styring blevet stadig mere kompliceret uden at have ført til nævneværdige resultater. På grund af den finansielle og økonomiske krise og tillidskrisen i EU er der i løbet af de sidste fem år blevet indført så mange nye EU-love som aldrig før. Navnet viser, hvor det bærer henad: en „europæisk økonomisk forvaltning“ vil uvægerligt føre til tab af national selvbestemmelse på økonomiske, finans-, social- og skattepolitiske områder, hvor medlemsstaterne hidtil har haft nationale beføjelser. Der har længe af gode grunde hersket tvivl om forfatningsmæssigheden af en europæisk økonomisk forvaltning. Det ser denne initiativbetænkning dog stort på. Gennem styringselementet „en europæisk økonomisk forvaltning“ agter EU i fremtiden vidtgående at gribe ind i medlemsstaternes nationale budgetplanlægning og øve indflydelse på den nationale skattelovgivning, lønudvikling eller sociale ydelser. Bindende landespecifikke henstillinger er et direkte angreb på nærhedsprincippet! Konkrete forslag om en europæisk økonomisk forvaltning indebærer desuden, at der må oprettes et centralt EU-budget, EU-arbejdsløshedsunderstøttelse, udstedelsen af eurobonds og en institutionel styrkelse af Eurogruppen. Det tager jeg afstand fra.


UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (1.4.2015)

til Økonomi- og Valutaudvalget

om gennemgang af rammerne for økonomisk styring: status og udfordringer

(2014/2145(INI))

Ordfører for udtalelse: Anne Sander

FORSLAG

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender opfordrer Økonomi- og Valutaudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.     der henviser til, at Unionen i henhold til artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union arbejder for en bæredygtig udvikling i Europa baseret på en afbalanceret økonomisk vækst og prisstabilitet, en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne, hvor der tilstræbes fuld beskæftigelse og sociale fremskridt samt et højt niveau af beskyttelse; der henviser til, at det er afgørende at sikre den sociale dimension af økonomisk styring på de forskellige niveauer i EU, som fastsat i artikel 9 i TEUF; der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 1. december 2011 om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker konstaterede, at "enhver ny eller opgraderet organiseringsform og beslutningsproces inden for Rådet og/eller Kommissionen skal gå hånd i hånd med en opgradering af den demokratiske legitimitet og tilhørende ansvarlighed for Europa-Parlamentet";

1.      understreger, at Den Europæiske Unions ramme for økonomisk styring bør stræbe efter at være et styringsinstrument til at korrigere store økonomiske ubalancer, herunder arbejdsløshedssatser, der har forårsaget et kraftigt fald i væksten, og stadig større uligheder, og som har bragt de europæiske økonomier i fare; minder om, at den samlede gæld i EU28 er faldet fra 4,5 % af BNP i 2011 til en prognose på ca. 3 % af BNP i 2014; minder dog om, at den økonomiske ubalance i hele cyklussen mere effektivt bør fremme intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, der fortsat har været beskeden eller er stagneret i de senere år og forventes at forblive under 1,5 % i henhold til prognoserne for væksten i BNP; minder om, at foranstaltninger til at sikre bæredygtig og inklusiv vækst også skal have til formål at opfylde og fremme EU 2020-strategiens mål vedrørende beskæftigelse og fattigdom mere effektivt, fordi der er sket for få fremskridt;

2.      er enig med kommissær Thyssens erklæring om, at lande, der tilbyder job af høj kvalitet og bedre social beskyttelse og investerer i menneskelig kapital, er mere modstandsdygtige over for økonomiske kriser; opfordrer Kommissionen til at lade denne holdning komme til udtryk i hele sin politik for det europæiske semester og i de landespecifikke henstillinger;

3.      bifalder Kommissionens initiativ til at gennemføre en vurdering af rammernes effektivitet med henblik på at evaluere, hvor effektivt og ensartet medlemsstaterne og Kommissionen anvender disse styringsregler; foreslår, at denne vurdering giver mulighed for en drøftelse, navnlig med Europa-Parlamentets kompetente udvalg, af rammernes reglement og af, hvordan de eksisterende rammer kan gøres mere effektive, sociale og demokratiske, særlig med hensyn til at kunne opfylde EU 2020-målene; foreslår, at vurderingen inkluderer foranstaltninger, der vil forbedre tilliden til økonomien som en forudsætning for private investeringer, som til gengæld er en forudsætning for jobskabelse;

4.      understreger, at solidaritet er den centrale værdi, som Den Europæiske Union og EU's rammer for økonomisk styring er bygget på; mener, at denne vurdering giver mulighed for at forbedre rammerne for økonomisk styring yderligere med henblik på bl.a. at opnå bedre koordinering med det europæiske sociale regelværk og forbedre den europæiske sociale styring for at reducere arbejdsløshed, fattigdom og social udstødelse; understreger i denne forbindelse vigtigheden af et bedre koordineringssystem for euroområdet som helhed;

5.      opfordrer til, at det europæiske semester bliver effektivt i forbindelse med at forebygge kriser ved at hjælpe med at koordinere medlemsstaternes økonomiske og sociale politikker og politikker for bedre og bæredygtig jobskabelse og for at fremme vækst; bifalder i denne forbindelse Kommissionens forslag om at målrette sin indsats, ikke blot mod budgetansvar, men også mod investeringer – navnlig sociale investeringer for at støtte bæredygtig jobskabelse, sikre større social samhørighed og ligestilling mellem kønnene og for at bekæmpe fattigdom – og mod strukturreformer for at sammenkoble reform af markedsøkonomien med sociale fremskridt; minder om, at Parlamentet gentagne gange har erklæret, at de foreslåede strukturreformer bør være mere ambitiøse, økonomisk effektive og socialt ansvarlige;

6.      understreger, at det er nødvendigt at sikre en balance mellem beskæftigelsespolitik og økonomisk politik som fastsat i artikel 121 og 148 i TEUF, hvis der skal opnås en positiv udvikling i EU; minder om, at hvis målene i artikel 9 i TEUF skal opfyldes, bør økonomisk politik og sociale og beskæftigelsesmæssige politikker gives samme opmærksomhed, og understreger derfor, at det er nødvendigt at hindre økonomiske og sociale ubalancer og derved sikre fuld sammenhæng i den offentlige politik; opfordrer i denne forbindelse til, at de økonomiske friheder og civile og sociale rettigheder gives samme opmærksomhed i overensstemmelse med EU's traktater;

7.      opfordrer til større økonomisk og social samhørighed ved at styrke den europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden for at bevare og skabe job med rettigheder ved at støtte foranstaltninger til bekæmpelse af arbejdsløshed og fattigdom;

8.      understreger behovet for bedre samarbejde mellem organer, der er tilknyttet EPSCO og Økofin, og foreslår derfor, at der tilrettelægges fælles møder mellem EPSCO-Rådet og Økofinrådet med henblik på at fremme samordnede socioøkonomiske politikker, der fokuserer på konkurrenceevne, skabelse af bedre og bæredygtige jobs, bekæmpelse af arbejdsløshed og reduktion af uligheder, fattigdom og social udstødelse med henblik på at fremme inklusiv vækst i Europa;

9.      understreger vigtigheden af resultattavlen over de sociale indikatorer i rapporten om varslingsmekanismen for i en tidlig fase at identificere de sociale konsekvenser af foranstaltningerne, der sigter mod at rette op på makroøkonomiske ubalancer; opfordrer Kommissionen til at foretage en evaluering dens anvendelsesområde og effektivitet; tilskynder Kommissionen til at medtage sociale overvejelser på linje med økonomiske overvejelser, men også til at tage højde for bedre og bæredygtige jobs, langtidsledighed og ungdomsarbejdsløshed samt børnefattigdom og den særlige sociale situation i hver medlemsstat, når der udvikles landespecifikke henstillinger og ved vurderingen af deres gennemførelse i medlemsstaterne; opfordrer medlemsstaterne til at anvende sociale indikatorer som en tidlig varslingsmekanisme for at forebygge fremtidige sociale og økonomiske nedture;

10. understreger, at overdreven ulighed bør være en udløser i varslingsmekanismesystemet, eftersom ulighed destabiliserer samfundene og bringer samhørighed og økonomisk ydeevne i fare; understreger, at den forøgelse af uligheden, der er sket i EU og dokumenteret i landerapporterne i semestret, indebærer store demokratiske risici; påpeger, at IMF og ILO har advaret om, at en yderligere forøgelse af uligheden i EU kan destabilisere vore samfund;

11     opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre de landespecifikke henstillinger for at støtte bæredygtig vækst gennem bedre bæredygtige job og social samhørighed og opnå fremskridt med Europa 2020-målene; anmoder Kommissionen om at forelægge Parlamentet en årlig evaluering af fremskridt i forbindelse med den reelle gennemførelse af disse henstillinger og deres virkning på medlemsstaternes gæld og underskud og på sociale indikatorer; påpeger, at evalueringen bør indgå som bilag til den årlige vækstrapport;

12.    erindrer Kommissionen om, at selv om lønninger anses for et vigtigt element i forbindelse med afhjælpningen af makroøkonomiske skævheder, er de ikke blot et redskab til økonomisk tilpasning, men først og fremmest det, arbejdstagerne skal leve af; opfordrer Kommissionen til inden for rammerne af evalueringen af gennemførelsen af henstillingerne at foretage en konsekvensanalyse for at sikre, at henstillinger vedrørende lønninger ikke forøger fattigdommen hos beskæftigede eller lønforskellene inden for medlemsstaterne, og således at de tilskynder medlemsstaterne til at flytte beskatningen væk fra arbejde med henblik på at stimulere væksten og øge beskæftigelsen; opfordrer medlemsstaterne til at indføre minimumsindkomstordninger i overensstemmelse med hver medlemsstats skikke og traditioner og opfordrer dem til at følge Rådets henstilling af 24. juni 1992 om fælles kriterier i forbindelse med sikring af tilstrækkelige indtægter og ydelser fra socialbeskyttelsesordninger;

13.    opfordrer indtrængende Kommissionen til i samarbejde med EIB og under hensyntagen til de særlige forhold i forskellige regioner at fastsætte kriterier, der giver SMV'er – der har skabt over 80 % af arbejdspladserne i EU, og som er en drivkraft for bæredygtig og inklusiv vækst og er jobskabelsens rygrad – mulighed for at få adgang til finansiering fra Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer i forbindelse med Den Europæiske Investeringsfond; påpeger, at hvis projektstøttekriterier og deltagelseskrav fastsættes så hurtigt som muligt, vil det muliggøre forberedelser og give bedre koordinerede tiltag, herunder hos SMV’er; understreger vigtigheden af at fremme økonomisk vækst og skabe nye jobs, særlig jobs for unge, for almenhedens accept af EU's rammer for økonomisk styring; opfordrer derfor Kommissionen til at træffe foranstaltninger for at øge tilliden til økonomien og forbedre erhvervsklimaet med særlig vægt på SMV’er, at nedbringe administrative byrder og samtidig bevare det samme niveau af sociale rettigheder og til at øge adgangen til finansiering;

14.    minder om, at tilstrækkelig social beskyttelse bør bevares ved udarbejdelsen og gennemførelsen af strukturreformer – samtidig med at medlemsstaternes kompetencer, sociale og arbejdsmarkedsmæssige standarder og arbejdstagernes rettigheder, beskæftigelsens kvalitet samt bedre og bæredygtige job respekteres – som et redskab til at sikre social samhørighed, konkurrencedygtighed og modstand over for økonomiske og finansielle kriser; tilskynder medlemsstaterne til at udveksle bedste praksis og fremme gensidig læring og solidaritet, herunder på regionalt og lokalt plan; opfordrer medlemsstaterne til med henblik på at forbedre finanspolitikkernes effektivitet og fokus at reformere deres arbejdsmarkeder og sociale sikringssystemer samt deres uddannelsessystemer; mener, at arbejdsmarkedsreformer bør indføre interne fleksibilitetsforanstaltninger, der tager sigte på at fastholde beskæftigelsen i tider med økonomiske forstyrrelser, sikre jobkvalitet og tryghed i forbindelse med jobskifte og tilvejebringe arbejdsløshedsunderstøttelsesordninger baseret på realistiske aktiveringskrav, der sikrer en passende beskyttelse for afskedigede arbejdstagere og er knyttet til genindslusningsordninger i overensstemmelse med medlemsstaternes skikke og traditioner; påpeger, at effektiv og øget integration af EU's arbejdsmarkeder fortsat er et mål på mellemlang sigt for at fremme sociale fremskridt i et afbalanceret og konkurrencepræget miljø;

15.    opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at håndtere den presserende situation for så vidt angår ungdomsarbejdsløshed ved ikke blot at give en solid impuls til realøkonomien (ved at fremme efterspørgslen efter og udbuddet af varer og tjenesteydelser) og arbejdsmarkedet, men også ved på en effektiv og fokuseret måde at gennemføre ungdomsbeskæftigelsesinitiativet; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at anvende alle tilgængelige ressourcer, navnlig via investering i menneskelig kapital, især i almen uddannelse og erhvervsuddannelse, med henblik på at støtte beskæftigelse blandt unge ved at opnå en bedre overensstemmelse mellem kvalifikationer og jobs;

16.    opfordrer medlemsstaterne til at prioritere tiltag med fokus på ældre arbejdstagere på baggrund af den aldrende befolkning og reformer af pensionssystemer; opfordrer Kommissionen til at fastsætte kriterier og intensivere kontrollen med anvendelsen af EU-midler til ældre arbejdstagere og at gøre en større indsats med hensyn til beskæftigelse af ældre;

17. konstaterer med stor bekymring, at langtidsledigheden er fordoblet i løbet af krisen; bemærker også, at denne stigning var endnu højere blandt lavtuddannede arbejdstagere; opfordrer Kommissionen til at sikre, at kampen mod langtidsledighed afspejles i dens politikker og landespecifikke henstillinger;

18.    mener, at Unionens økonomiske ramme bør give de stigende niveauer af ulighed i Europa den allerstørste betydning; mener, at en af de bedste måder at bekæmpe denne stigende ulighed på er at fordoble indsatsen for at skabe flere kvalitetsjobs i Europa;

19.    henleder opmærksomheden på manglen på demokratisk kontrol over proceduren for det europæiske semester; anbefaler med henblik på at sikre ansvarligheden af rammerne for økonomisk styring, øge kvaliteten og ejerskabet af proceduren for det europæiske semester og reducere den voksende kløft mellem EU-institutionerne og EU-borgerne, at Europa-Parlamentet, de nationale parlamenter, civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter i højere grad involveres i den økonomiske dialog mellem medlemsstaterne og Kommissionen og mere specifikt i processen med det europæiske semester, idet det samtidig sikres, at der ikke skabes unødvendige administrative byrder eller omkostninger for de berørte aktører;

20.    henstiller, at Kommissionen for at sikre større gennemsigtighed og demokrati i processen med det europæiske semester inden offentliggørelsen af den årlige vækstundersøgelse tilrettelægger en debat med deltagelse af repræsentanter for Europa-Parlamentet om undersøgelsens generelle retningslinjer og vejledende principper; opfordrer Det Europæiske Råd til ikke at godkende de landespecifikke henstillinger uden at tage højde for Europa-Parlamentets holdning;

21     opfordrer i den forbindelse til indgåelse af en interinstitutionel aftale for at inddrage Parlamentet i udformningen og vedtagelsen af den årlige vækstundersøgelse og de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik og beskæftigelsen;

22.    minder om, at Kommissionen og Europa-Parlamentet har opfordret medlemsstaterne til at inddrage deres nationale parlamenter og nationale civilsamfundsorganisationer i udarbejdelsen af deres nationale reformprogrammer (NRP’er) og stabilitets- og konvergensprogrammer (SKP’er); opfordrer medlemsstaterne til i det mindste at informere deres nationale parlamenter om indholdet af deres NRP'er og deres SKP'er under hensyntagen til de mest repræsentative sociale organisationers og civilsamfundets holdning; opfordrer medlemsstaterne til om nødvendigt at informere EU-institutionerne om udviklingen af disse nationale drøftelser;

23.    opfordrer til officielt at indlede en debat mellem Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet sammen med de sociale organisationer og civilsamfundet på europæisk plan i tidrummet mellem offentliggørelsen af den årlige vækstundersøgelse og Det Europæiske Råds møde i marts, og inden Det Europæiske Råd godkender de landespecifikke henstillinger;

24.    understreger i denne forbindelse behovet for et gunstig offentligt investeringsklima, navnlig i betragtning af virkningen af de nye SEC2010-regnskabsstandarder for visse offentlige myndigheders investeringsevne; opfordrer til, at Den Europæiske Centralbanks beslutningstagning tilpasses i overensstemmelse hermed; henleder opmærksomheden på forslag til at sikre aktiv inddragelse af medlemsstaterne i gennemførelsen af Junckers plan; opfordrer medlemsstaterne til i forbindelse med udarbejdelsen af deres budgetter at lægge særlig vægt på sociale investeringer såsom uddannelse og livslang læring og til at skabe jobs og fremme iværksætteri; opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for større budgetmæssig fleksibilitet inden for reglerne for rammerne for økonomisk styring i denne henseende, navnlig i tider med alvorlig økonomisk og finansiel krise;

25.    bemærker den analytiske note "Preparing for next steps on better economic governance in the Euro area", som blev fremlagt af de fire formænd; opfordrer formændene for de fire institutioner til at fremlægge en ambitiøs køreplan med angivelse af de nødvendige lovgivningsmæssige og institutionelle fremskridt for at skabe den bedst mulige fremtid for euroområdet, EU og borgerne; understreger, at Europa-Parlamentet bør spille en afgørende rolle i de kommende drøftelser og beslutninger gennem en beslutning vedtaget på plenarmødet, som bør danne grundlag for formændenes bidrag til køreplanen;

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

1.4.2015

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

38

13

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Laura Agea, Guillaume Balas, Brando Benifei, Enrique Calvet Chambon, Martina Dlabajová, Arne Gericke, Marian Harkin, Danuta Jazłowiecka, Agnes Jongerius, Rina Ronja Kari, Jan Keller, Ádám Kósa, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Zdzisław Krasnodębski, Jean Lambert, Jérôme Lavrilleux, Patrick Le Hyaric, Jeroen Lenaers, Verónica Lope Fontagné, Javi López, Thomas Mann, Dominique Martin, Anthea McIntyre, Joëlle Mélin, Elisabeth Morin-Chartier, Emilian Pavel, Georgi Pirinski, Sofia Ribeiro, Claude Rolin, Anne Sander, Sven Schulze, Siôn Simon, Jutta Steinruck, Romana Tomc, Ulrike Trebesius, Marita Ulvskog, Renate Weber, Tatjana Ždanoka, Jana Žitňanská, Inês Cristina Zuber

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Daniela Aiuto, Maria Arena, Georges Bach, Elmar Brok, Karima Delli, Sergio Gutiérrez Prieto, Joachim Schuster, Neoklis Sylikiotis, Claudiu Ciprian Tănăsescu, Ivo Vajgl

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Eleonora Evi


UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (18.3.2015)

til Økonomi- og Valutaudvalget

om gennemgang af rammerne for økonomisk styring: status og udfordringer

(2014/2145(INI))

Ordfører for udtalelse: Ildikó Gáll-Pelcz

FORSLAG

Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse opfordrer Økonomi- og Valutaudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.     der henviser til, at investeringsniveauet i EU som følge af den økonomiske og finansielle krise er faldet med ca. 15 %, siden det var på sit højeste i 2007;

B.     der henviser til, at denne mangel på investeringer hæmmer den økonomiske genopretning, jobskabelsen, væksten på lang sigt og konkurrenceevnen i vores industrisektor og i det indre marked som helhed og udgør en trussel for realiseringen af målene i Europa 2020-strategien;

C.     der henviser til, at gennemgangen og forbedringen af rammen for økonomisk styring bør baseres på en holistisk tilgang igennem et sæt indbyrdes forbundne og gensidigt sammenhængende politikker, der stimulerer intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst samt konkurrenceevnen og skaber bedre og bæredygtige job i stedet for udelukkende at fokusere på nedbringelse af underskud; der henviser til, at udnyttelse af fordelene ved et velfungerende, effektivt og afbalanceret indre marked med et styrket industrigrundlag er en forudsætning for, at disse mål kan nås;

D.     der henviser til, at Kommissionen bør kontrollere det indre marked under hensyntagen til kvaliteten af gennemførelsen af foranstaltninger, som er relevante inden for rammen for økonomisk styring; der henviser til, at Kommissionen i den årlige kontrolundersøgelse af forvaltningen og i resultattavlen bør medtage hindringer for gennemførelsen af lovgivningen om det indre marked; der henviser til, at kontrollen bør vurdere, i hvilket omfang både forbrugerne, borgerne og virksomhederne har gavn af det indre marked og tage hensyn til de udfordringer, som forbrugere og virksomheder, der opererer i det indre marked, står over for, navnlig på områder hvor medlemsstaterne ikke har gennemført eller håndhævet lovgivning om det indre marked;

E.     der henviser til, at fuldførelsen af det indre marked inden for offentlige udbud og forbrugerbeskyttelse vil bidrage til en forøgelse af BNP på 300 mia. EUR om året;

F.     der henviser til, at der er ved at blive gennemført en europæisk investeringsplan, som skal skaffe 315 mia. EUR i nye investeringer over de næste tre år;

G.     der henviser til, at Den Europæiske Union står over for en dyb konkurrenceevnekrise i en stadig mere udfordrende global økonomi og i det indre marked, hvor kun konkurrencedygtige økonomier vil kunne skabe arbejdspladser og hæve levestandarden for deres borgere;

1.      glæder sig over, at Kommissionen i sin meddelelse om en investeringsplan for Europa (COM(2014)0903), meddelelse om maksimal udnyttelse af fleksibiliteten inden for stabilitets- og vækstpagtens nuværende rammer (COM(2015)0012) og i forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den europæiske fond for strategiske investeringer (COM(2015)0010) som en prioritet understreger behovet for direkte at knytte gennemgangen af rammerne for økonomisk styring til behovene i realøkonomien og til fuldførelsen af det indre marked og oprettelsen af et digitalt indre marked;

2.      mener, at rammen for økonomisk styring er et centralt politisk initiativ, der understøtter grundlaget for Europa 2020-målene og -flagskibsinitiativerne, som tager sigte på fuldt ud at udnytte det indre markeds uudnyttede vækstpotentiale; mener, at medlemsstaterne ved at frigøre det indre markeds vækstpotentiale lettere vil kunne opfylde de mål, som indgår i rammen for økonomisk styring; mener endvidere, at de primære aktører i det indre marked er forbrugere og virksomheder;

3.      understreger, at det indre marked er en central drivkraft for vækst og arbejdspladser, og at nøgleområdet for vækst er det digitale indre marked, et egentligt marked for grænseoverskridende onlinesalg af varer, tjenester og offentlige udbud;

4.      understreger, at den økonomiske krise klart har vist, hvor vigtigt det er at styrke og styre Den Europæiske Unions og medlemsstaternes økonomi hen imod forskning og innovation (FoI), teknologi og viden ved at fremme markedsadgangen og mobiliteten for både forbrugere og virksomheder, styrke det digitale indre marked og bekæmpe fragmentering af det indre marked i hele Unionen gennem en korrekt gennemførelse og håndhævelse af lovgivningen om det indre marked i medlemsstaterne og sætte skub i investeringer i realøkonomien, navnlig i de sektorer som bidrager til bæredygtig udvikling, ressourceeffektivitet og energiomstilling, og samtidig fremme høj beskæftigelsesvækst og økonomisk konvergens blandt medlemsstaterne og bygge bro mellem medlemsstaterne i og uden for euroområdet;

5.      mener, at gennemgangen af den europæiske økonomiske styring bør gå hånd i hånd med revisionen af den overordnede Europa 2020-strategi og det europæiske semesters cyklus med henblik på at fremme bæredygtig og konkurrencedygtig vækst; opfordrer derfor til, at der anlægges en ny tilgang til det indre marked og det digitale indre marked inden for revisionen af Europa 2020-strategien ved på behørig vis at integrere prioriterede sektorer eller mål for det indre marked i et nyt forenklet sæt af retningslinjer, overskrifter eller flagskibsinitiativer;

6.      bifalder Kommissionens initiativ til at gennemføre en vurdering af rammernes effektivitet med henblik på at evaluere, hvor effektivt og ensartet Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne anvender disse styringsregler; mener, at denne vurdering, kun hvor det er relevant, bør inspirere til en reevaluering af rammerne for styringen af det indre marked og undersøge mulige synergieffekter mellem de to processer;

7.      gentager sin opfordring til, at procedurerne sørger for passende inddragelse af Europa-Parlamentet i cyklussen for økonomisk styring og baner vej for Parlamentets og Rådets vedtagelse af de nødvendige foranstaltninger til at styrke styringen af det indre marked, og navnlig dem, som tager fat på de områder, hvor Unionens regelsæt er etableret i overensstemmelse med den almindelige lovgivningsprocedure i artikel 294 i traktaten om oprettelse af Den Europæiske Union;

8.      gentager sin opfordring til Kommissionen og Rådet om at indgå en interinstitutionel aftale med Parlamentet med henblik på fuldt ud at garantere Parlamentets rolle inden for hele semesterprocessen;

9.      mener, at rammerne for økonomisk styring skal være inkluderende, mere gennemsigtige og mindre komplekse og samtidig tage hensyn til særlige nationale forhold, og at politiske prioriteringer også skal drøftes på en mere omfattende måde med relevante aktører, samtidig med at de forbliver uafhængige af særinteresser;

10.    mener, at nationale parlamenter i højere grad bør inddrages i processen med effektivt at gennemføre foranstaltninger, som er fastlagt inden for rammerne for økonomisk styring og styring af det indre marked;

11.    understreger vigtigheden af ny vækst og jobskabelse for almenhedens accept af rammerne for økonomisk styring; opfordrer derfor Kommissionen til at forbedre erhvervsmiljøet i Europa med særlig vægt på SMV'er, fjernelse af bureaukrati og adgang til finansiering; minder i den forbindelse om nødvendigheden af at yde støtte til SMV'er, så de også kan få adgang til markeder uden for EU såsom USA, Canada, Kina og Indien;

12.    insisterer på, at vurderingen af tilstanden af det indre marked bør være en del af rammerne for den økonomiske styring, der skaber grundlaget for en årlig cyklus for det indre marked ved at styrke en søjle, der er dedikeret til det indre marked inden for det europæiske semester; bemærker, at en sådan integreret politisk ramme kan være et nyttigt bidrag til at identificere hindringerne for det indre markeds funktion og samtidig styrke gennemførelsen af EU-reglerne for økonomisk styring; understreger, at den fulde gennemførelse af de reviderede direktiver om offentlige udbud, navnlig bestemmelserne om kriterier for tildeling af kontrakter, kan hjælpe offentlige myndigheder med at gøre bedre brug af offentlige ressourcer og på lang sigt undgå unødvendige miljømæssige og sociale omkostninger og derved påvirke stabiliteten i de offentlige finanser i en positiv retning;

13.    er overbevist om, at indsatsen skal koncentreres om de centrale prioriteter inden for søjlerne i det europæiske semester; understreger vigtigheden af at fokusere på områder, som giver betydelig europæisk merværdi i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet og proportionalitetsprincippet; opfordrer Kommissionen til at arbejde sammen med medlemsstaterne for at finde måder, hvorpå disse principper kan gennemføres mere effektivt;

14.    anmoder Kommissionen om at forelægge Parlamentet en årlig rapport om integrationen af det indre marked, som tager særlig hensyn til centrale områder med det største vækstpotentiale og skabelse af bedre og bæredygtige job, der vurderer effektiviteten i forbindelse med gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, samt gennemførelsen og håndhævelsen af lovgivningen om det indre marked i medlemsstaterne, og understreger, at evalueringen kunne indgå som bilag til den årlige vækstrapport;

15.    minder om, at god økonomisk styring og virkningen heraf kun kan være effektiv, hvis relevante interessenter er involveret; understreger behovet for en samlet tilgang fra EU, medlemsstaterne, regioner, kommuner og interessenter i gennemførelsen og udformningen af politikker; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre det demokratiske princip om civil dialog gennem struktureret inddragelse af relevante interessenter i den økonomiske styring og navnlig i processen med det europæiske semester;

16.    fremhæver muligheden for at kanalisere ekstra offentlige og private midler til levedygtige projekter med en reel merværdi for den europæiske sociale markedsøkonomi; understreger, at nøglesektorer i det indre marked – transport, energi, tjenesteydelser og produkter, forskning og innovation – og det digitale indre marked udgør den rette (mest hensigtsmæssige) størrelse, for at investeringer kan være støtteberettigede inden for en række investeringsprojekter;

17.    glæder sig over det ekstra råderum i investeringsklausulen, jf. Kommissionens definition i sin meddelelse om fleksibilitet; mener, at potentialet i denne nye mulighed bør udnyttes fuldt ud for at tilskynde medlemsstaterne til at investere mere i projekter med en klar europæisk merværdi såsom dem, der er tættere forbundet med videreudviklingen af det indre marked og det digitale indre marked; mener, at målrettede investeringer og reformer i centrale vækstsektorer i det indre marked og inden for moderniseringen af offentlige myndigheder – især i forbindelse med e-forvaltning og offentlige e-indkøb – bør betragtes som strukturelle reformer;

18.    er bekymret over den manglende gennemførelse af de landespecifikke henstillinger i visse medlemsstater, hvor kun 12 % af de landespecifikke henstillinger blev fuldt ud efterlevet i 2013; understreger, at der er behov for bedre gennemførelse af de landespecifikke henstillinger for at støtte vækst og arbejdspladser; opfordrer Kommissionen til at styrke ejerskabet af de landespecifikke henstillinger i medlemsstaterne gennem øget inddragelse af de nationale parlamenter.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

17.3.2015

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

33

2

4

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Dita Charanzová, Carlos Coelho, Sergio Gaetano Cofferati, Lara Comi, Anna Maria Corazza Bildt, Daniel Dalton, Dennis de Jong, Pascal Durand, Vicky Ford, Ildikó Gáll-Pelcz, Antanas Guoga, Robert Jarosław Iwaszkiewicz, Liisa Jaakonsaari, Antonio López-Istúriz White, Jiří Maštálka, Eva Paunova, Jiří Pospíšil, Virginie Rozière, Christel Schaldemose, Olga Sehnalová, Mylène Troszczynski, Anneleen Van Bossuyt, Marco Zullo

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Lucy Anderson, Jussi Halla-aho, Kaja Kallas, Othmar Karas, Emma McClarkin, Jens Nilsson, Julia Reda, Adam Szejnfeld, Lambert van Nistelrooij, Josef Weidenholzer, Kerstin Westphal

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

José Blanco López, Andrea Bocskor, Roger Helmer, György Hölvényi, Emilian Pavel


UDTALELSE Udvalget for Konstitutionelle Anliggender (19.3.2015)

til Økonomi- og valutamiljøet

om gennemgang af rammerne for økonomisk styring: status og udfordringer

(2014/2145(INI))

Ordfører for udtalelse: Sylvie Goulard

FORSLAG

Retsudvalget opfordrer Økonomi- og Valutaudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  mener, at en væsentlig forbedring i Den Økonomiske og Monetære Unions (ØMU'ens) demokratiske legitimitet inden for Unionens institutionelle rammer og i overensstemmelse med det fællesskabsretlige samarbejde er en absolut nødvendighed; mener, at de retsakter, der er blevet vedtaget på grundlag af mellemstatslige traktater og gennemført under krisen, har mindsket ØMU'ens demokratiske legitimitet; opfordrer derfor til, at den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM) integreres hurtigst muligt i EU-retten, under hensyntagen til, at Parlamentets interne regler giver tilstrækkelig handlefrihed til, hvor det er relevant, at tilrettelægge særlige former for differentiering på grundlag af politisk enighed i og mellem de politiske grupper for at tilvejebringe passende kontrol af ØMU'en; opfordrer desuden til, at de relevante bestemmelser i traktaten om stabilitet, koordinering og styring indarbejdes i Den Europæiske Unions regelsæt senest fem år efter dens ikrafttrædelse og efter en tilbundsgående analyse af dens gennemførelse;

2.  går på denne baggrund ind for etablering af en mindre kompliceret, mere effektiv og mere gennemskuelig økonomisk styring, som på lang sigt tilsigter en stærkere integration i EU, men samtidig indebærer mellemfristede løsninger, som vil sætte euroområdet og Unionen i stand til at løse de aktuelle problemer;

3.  understreger, at Eurogruppen og Eurotopmøderne begge er uformelle samlinger i henholdsvis Rådet (økonomiske og finanspolitiske anliggender) og Det Europæiske Råd, og at de traf vidtrækkende afgørelser vedrørende ØMU'en under den finansielle og økonomiske krise, men at disse afgørelser er behæftet med manglende demokratisk legitimitet;

4.  opfordrer til indgåelse af en interinstitutionel aftale mellem Parlamentet, Kommissionen og Rådet med henblik på at føre parlamentarisk tilsyn med de forskellige faser af det europæiske semester begyndende med den årlige vækstundersøgelse;

5.  finder det nødvendigt at foretage en nøje vurdering af gennemførelsen af den økonomiske dialog for at sikre passende parlamentarisk kontrol i alle procedurernes faser (stabilitets- og vækstpagten (SVP) og proceduren for makroøkonomiske ubalancer (PMU));

6.  bifalder oprettelsen af den interparlamentariske konference om den økonomiske og finansielle styring i Den Europæiske Union; understreger imidlertid sine begrænsninger, når udfordringen er at få beslutningstagerne til at tage ansvar ("accountability"); gør opmærksom på, at den parlamentariske kontrol i forbindelse med ØMU'en skal deles mellem det nationale plan og EU-plan, og insisterer på, at ansvar bør udøves på det plan, hvor afgørelser træffes eller gennemføres, og at de nationale parlamenter fører kontrol med de nationale regeringer, mens Europa-Parlamentet fører kontrol med EU's udøvende organ; mener, at den krævede ansvarliggørelse af beslutningsprocessen kun kan sikres på denne måde; mener, at denne øgede legitimitet kan sikres ved at lade de nationale parlamenter vedtage de nationale reformprogrammer og i givet fald konvergenspartnerskaber samt gennem vedtagelsen af en EU-retsakt efter den fælles beslutningsprocedure med fastsættelse af de overordnede europæiske politiske retningslinjer i form af konvergensretningslinjer, som fastlægger en meget begrænset række prioriteter, som er gældende for en fastlagt periode, og som navnlig anvendes i forbindelse med vedtagelsen af den årlige vækstundersøgelse og de landespecifikke henstillinger; understreger, at et sådant samarbejde ikke bør ske gennem oprettelse af et nyt blandet parlamentarisk organ, som ville være både ineffektivt og ulovligt ud fra en demokratisk og forfatningsmæssig synsvinkel;

7.  beklager, at de nationale parlamenters evne til at kontrollere og påvirke deres regeringers indsats i EU er utilstrækkelige; mener, at de nationale parlamenter burde spille en mere aktiv rolle i den politiske proces ved at behandle og være med til at formulere deres respektive regeringers holdninger, før de forelægges for Kommissionen;

8.  understreger, at lovrammen for støtteprogrammer skal forbedres for at sikre, at alle beslutninger træffes under Kommissionens ansvar og med fuld inddragelse af Parlamentet for at sikre fuldstændig demokratisk legitimitet og ansvarlighed; opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at aflægge beretning til Parlamentet om de relevante afgørelser, der træffes, når den er involveret i kontrol med gennemførelsen af medlemsstaternes programmer; fremhæver, at Parlamentet uden tøven bør følge op på sin beslutning af 13. marts 2014 om undersøgelsen af trojkaens (ECB, Kommissionen og IMF's) rolle og virksomhed i programlandene i euroområdet(1) og udarbejde en ny, særskilt beslutning om dette emne på grundlag af resultaterne af den første undersøgelse;

9.  mener, at det er af afgørende betydning for den langsigtede bæredygtighed af de nationale offentlige finanser, at Kommissionen kontrollerer de offentlige finansers kvalitet og navnlig gør det klart, at de nationale budgetter er fremtidsorienterede, ved sammen med Eurostat at definere og opfordre til investeringsudgifter i stedet for forbrugsudgifter;

10.  er af den opfattelse, at en "egentlig ØMU" ikke kan begrænses til et regelsæt, men kræver en budgetkapacitet som del af EU-budgettet, der er baseret på konkrete egne indtægter, som bør støtte bæredygtig vækst og social samhørighed og afhjælpe strukturelle divergenser og finansielle nødsituationer, som er direkte knyttet til den monetære union og hvor der er behov for strukturelle reformer;

11. mener, at der i fuld udstrækning skal tages hensyn til den sociale dimension af ØMU'en, og minder om, at det i artikel 9 i TEUF er fastsat, at "ved fastlæggelsen og gennemførelsen af sine politikker og aktiviteter tager Unionen hensyn til de krav, der er knyttet til fremme af et højt beskæftigelsesniveau, sikring af passende social beskyttelse, bekæmpelse af social udstødelse..."; minder også om, at Unionen i henhold til artikel 3 i TEU "arbejder for en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne, hvor der tilstræbes fuld beskæftigelse og sociale fremskridt"; mener, at de menneskelige ressourcer ifølge princippet om den menneskelige værdighed, som er nedfældet i traktaten, ikke bør spildes, men betragtes som et afgørende element i konkurrenceevnen; opfordrer til ligestilling mellem sociale rettigheder på den ene side og frihederne på det indre marked på den anden i hierarkiet af bestemmelser;

12. opfordrer formændene for de fire institutioner til at fremlægge en ambitiøs køreplan med angivelse af de nødvendige lovgivningsmæssige og institutionelle fremskridt for at skabe den bedst mulige fremtid for euroområdet, EU og borgerne; understreger, at Europa-Parlamentet skal spille en vigtig rolle i de kommende drøftelser og beslutninger gennem en beslutning vedtaget på plenarmødet, som skal danne grundlag for formændenes bidrag til køreplanen i overensstemmelse med fodnote 1 i den analytiske note, der blev udarbejdet med henblik på den uformelle samling i Det Europæiske Råd den 12. februar 2015 (Preparing Next Steps on Better Economic Governance in the Euro area/Forberedelse af de næste skridt for bedre økonomisk styring i euroområdet): "Formanden for Europa-Kommissionen har meddelt sin hensigt om i sine overvejelser under udarbejdelsen af rapporten at udnytte input fra formanden for Europa-Parlamentet";

13. mener, at en reel ØMU kræver en styrkelse af retsstatsprincippet, som anført i artikel 2 i TEU; mener, at retsstaten er defineret som et institutionelt system, hvor de offentlige myndigheder er underlagt loven, og ligestilling af juridiske fag er garanteret af uafhængige jurisdiktioner; mener, at dette spørgsmål bør være en af prioriteterne, som bl.a. skal løses inden for rammerne af betænkningen om "Eventuel udvikling og tilpasning af den nuværende institutionelle struktur for Den Europæiske Union", og at dette bør omfatte overtrædelsesprocedurer og indgivelse af annullationssøgsmål mod beslutninger truffet af Kommissionen og Rådet; mener, at inddragelsen af Den Europæiske Unions Domstol især kan være en garanti for, at reglerne vil blive anvendt på en ensartet måde, uanset størrelsen af den pågældende medlemsstat, og vil beskytte borgernes rettigheder og deres organisationers rettigheder i de lande, der hører under programmet; anfører, at en tildeling af denne rolle til EU-Domstolen ikke vil medføre en forsinkelse af procedurerne for økonomisk forvaltning, da disse procedurer ikke har opsættende virkning;

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

17.3.2015

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

12

3

7

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Kostas Chrysogonos, Richard Corbett, Pascal Durand, Esteban González Pons, Danuta Maria Hübner, Jo Leinen, Morten Messerschmidt, Maite Pagazaurtundúa Ruiz, György Schöpflin, Pedro Silva Pereira, Barbara Spinelli, Rainer Wieland

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Max Andersson, Gerolf Annemans, Pervenche Berès, Sylvie Goulard, Roberto Gualtieri, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Marcus Pretzell

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Frank Engel, Markus Pieper, Adam Szejnfeld

(1)

Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0239.


RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

16.6.2015

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

33

25

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Gerolf Annemans, Burkhard Balz, Pervenche Berès, Udo Bullmann, Esther de Lange, Fabio De Masi, Anneliese Dodds, Markus Ferber, Jonás Fernández, Elisa Ferreira, Sven Giegold, Roberto Gualtieri, Brian Hayes, Gunnar Hökmark, Danuta Maria Hübner, Cătălin Sorin Ivan, Diane James, Othmar Karas, Georgios Kyrtsos, Philippe Lamberts, Werner Langen, Bernd Lucke, Olle Ludvigsson, Ivana Maletić, Notis Marias, Fulvio Martusciello, Bernard Monot, Luděk Niedermayer, Stanisław Ożóg, Dimitrios Papadimoulis, Sirpa Pietikäinen, Pirkko Ruohonen-Lerner, Molly Scott Cato, Peter Simon, Theodor Dumitru Stolojan, Kay Swinburne, Paul Tang, Michael Theurer, Ramon Tremosa i Balcells, Ernest Urtasun, Marco Valli, Tom Vandenkendelaere, Cora van Nieuwenhuizen, Miguel Viegas, Jakob von Weizsäcker, Steven Woolfe, Pablo Zalba Bidegain, Marco Zanni, Sotirios Zarianopoulos

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Andrea Cozzolino, Barbara Kappel, Rina Ronja Kari, Thomas Mann, Siegfried Mureşan, Maria João Rodrigues, Siôn Simon, Beatrix von Storch

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Francisco Assis, Javi López

Juridisk meddelelse