Procedure : 2014/2238(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0204/2015

Indgivne tekster :

A8-0204/2015

Forhandlinger :

PV 07/07/2015 - 15
CRE 07/07/2015 - 15

Afstemninger :

PV 08/07/2015 - 4.13
CRE 08/07/2015 - 4.13
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2015)0264

BETÆNKNING     
PDF 331kWORD 162k
22.6.2015
PE 551.783v02-00 A8-0204/2015

om Grønt beskæftigelsesinitiativ: Udnyttelse af jobskabelsespotentialet i den grønne økonomi

(2014/2238(INI))

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

Ordfører: Jean Lambert

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
 UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling
 RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om Grønt beskæftigelsesinitiativ: Udnyttelse af jobskabelsespotentialet i den grønne økonomi

(2014/2238(INI))

Europa-Parlamentet,

–       der henviser til Kommissionens meddelelse "Grønt beskæftigelsesinitiativ: Udnyttelse af jobskabelsespotentialet i den grønne økonomi” (COM(2014)0446),

–       der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "Grøn handlingsplan for SMV'er" (COM(2014)0440),

–       der henviser til Kommissionens meddelelse "Omstilling til en cirkulær økonomi:" et program for et Europa uden affaldsproduktion (COM(2014)0398),

–       der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene med titlen "Udnyttelse af beskæftigelsespotentialet i grøn vækst" (SWD(2012)0092),

–       der henviser til Rådets konklusioner af 6. december 2010 om beskæftigelsespolitikker for en konkurrencedygtig, CO2-fattig, ressourceeffektiv og grøn økonomi,

–       der henviser til Rådets beslutning 2010/707/EU af 21. oktober 2010 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker,

–       der henviser til udtalelsen fra Regionsudvalget om grøn handlingsplan for SMV'er og grønt beskæftigelsesinitiativ,

–       der henviser til undersøgelsen fra 2014 udarbejdet af OECD/Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse med titlen "Greener Skills and Jobs, OECD Green Growth Studies",

–       der henviser til rapport fra Det Europæiske Observationsorgan for Beskæftigelse fra april 2013 med titlen "Promoting green jobs throughout the crisis: a handbook of best practices in Europe 2013,

–       der henviser til rapport fra 2011 udarbejdet af Den Internationale Arbejdsorganisation/Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse med titlen "Skills for green jobs: a global view: synthesis report based on 21 country studies",

–       der henviser til rapport fra 2010 udarbejdet af Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse med titlen "Skills for green jobs – European synthesis report",

–       der henviser til Eurofounds rapporter om Industrial relations and sustainability: the role of social partners in the transition towards a green economy (2011), om Greening the European economy: Responses and initiatives by Member States and social partners (2009) og om Greening of industries in the EU: anticipating and managing the effects on quantity and quality of jobs (2013),

–       der henviser til arbejdsdokument af 8. februar 2010 fra OECD og CFE-LEED med titlen "Green jobs and skills: the local labour market implications of addressing climate change",

–       der henviser til, at ILO og UNEP definerer grønne job som ethvert anstændigt job, der bidrager til at bevare eller genoprette kvaliteten af miljøet, uanset om det er inden for landbrug, industri, tjenesteydelser eller administration,

–       der henviser til sin beslutning af 12. december 2013 om økoinnovation – arbejdspladser og vækst gennem miljøpolitik(1),

–       der henviser til sin beslutning af 15. marts 2012 om en køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050(2),

–       der henviser til sin beslutning af 7. september 2010 om udvikling af jobpotentialet i en ny, bæredygtig økonomi(3),

–       der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–       der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender samt til udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A6-0204/2015),

A.     der henviser til, at globale tendenser, som f.eks. ineffektiv brug af ressourcer, ikkebæredygtigt pres på miljøet og klimaforandringer, er tæt på grænserne for, hvornår man ikke længere kan forebygge uoprettelige konsekvenser for vores samfund og det naturlige miljø, og stigende social eksklusion og sociale uligheder er en udfordring for samfundene;

B.     der henviser til, at Det Europæiske Miljøagentur i sin rapport fra 2015 påpegede, at de nuværende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige med hensyn til at opfylde målsætningerne om bevarelse af biodiversitet, reduktion i brugen af fossile brændstoffer og bekæmpelse af klimaændringer og hindring af virkningerne heraf på menneskers sundhed og miljøkvaliteten;

C.     der henviser til, at manglen på en sammenhængende politisk indsats for at imødegå disse almindelige udfordringer kan medføre, at en betydelig del af den bæredygtige vækst i beskæftigelsespotentialet i en grøn og socialt inklusiv omstilling forbliver uudnyttet;

D.     der henviser til, at vi som led i indsatsen mod disse trusler oplever udviklingen af nye sektorer, ændringer i mange andre og en tilbagegang inden for visse sektorer, såsom de sektorer, der er stærkt forurenende; der henviser til, at der er et behov for at fokusere på innovation og på måder at reducere forureningen; der henviser til, at der med hensyn til nogle sektorer i tilbagegang skal rettes særlig opmærksomhed mod arbejdsstyrken i form af omskoling og alternativ beskæftigelse; der henviser til, at investeringer i disse områder prioriteres under Kommissionens dagsorden for grønne job, herunder genanvendelse, biodiversitet, energieffektivitet, luftkvalitet og alle vedvarende energiteknologier, såsom vedvarende offshoreenergi, har potentiale til i væsentlig grad at styrke jobskabelse, herunder i tyndt befolkede områder;

E.     der henviser til, at sektoren for grønne varer og tjenesteydelser ifølge Det Europæiske Miljøagentur voksede med mere end 50 % mellem 2000 og 2011, og at den dermed skabte over 1,3 mio. job; der henviser til, at den vedvarende energi vil skabe over 20 millioner job i Europa inden 2020; der henviser til, at en ambitiøs og sammenhængende EU-politik og investering i vedvarende energi, skovforvaltning, bæredygtigt landbrug og jordbundsbeskyttelse (for at forebygge og modvirke hydrologisk ustabilitet) har potentiale til markant at styrke jobskabelsen;

F.     der henviser til, at målet om en bæredygtig udvikling er nedfældet i Lissabontraktaten, og håndhævelsen af dette indebærer, at miljøspørgsmål behandles på samme niveau som økonomiske og sociale spørgsmål inden for EU-politikkernes årlige cyklus;

G.     der henviser til, at EU2020-strategien om fremme af intelligente, bæredygtige og inklusive økonomier anerkender den centrale rolle, som en omstilling til grønne og socialt retfærdige økonomier spiller;

H.     der henviser til, at det stive arbejdsmarked hæmmer jobskabelsen, men at et konkurrencedygtigt EU-arbejdsmarked kan bidrage til at opfylde beskæftigelsesmålene i Europa 2020-strategien;

I.      der henviser til, at EU og medlemsstaterne ved konferencen under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer i Cancún i 2010 forpligtede sig til at sikre "en retfærdig omstilling af arbejdskraften, som skaber anstændigt arbejde og beskæftigelse af høj kvalitet"; der henviser til, at en retfærdig overgang for alle til en miljømæssigt bæredygtig økonomi skal forvaltes hensigtsmæssigt og bidrage til målet om bæredygtig og langsigtet beskæftigelse for alle, herunder, men ikke begrænset til, højt kvalificerede job, social inddragelse og bekæmpelse af fattigdom;

J.        der henviser til, at de fem søjler i en retfærdig omstilling omfatter: høring/Unionens stemme, investering i grønne og anstændige job, grønne kvalifikationer, overholdelse af arbejdstager- og menneskerettigheder og social beskyttelse til arbejdstagere og lokalsamfund, der er i forreste række i omstillingen fra højemissions- til lavemissionsøkonomi;

K.     der henviser til, at en massiv deltagelse af arbejdstagere i omstillingen er vigtig med henblik på at øge miljøbevidstheden og skabe forståelse for behovet for ressourceeffektivitet samt mindske vores indvirkning på miljøet;

L.     der henviser til, at potentialet for udvikling i "grønne" job er hæmmet af en mangel på kvalifikationer og et kvalifikationsmismatch, der skyldes en række faktorer, herunder forskellige læseplaner med hensyn til bæredygtighed, identificerede mangler i bestemte sektorer, et utilstrækkeligt antal studerende med de nødvendige kvalifikationer inden for ingeniørvirksomhed og kønskoncentration i nogle sektorer snarere end ligestilling mellem kønnene;

M.    der henviser til, at der er klar dokumentation for, at investeringer i energi- og ressourceeffektivitet og udvikling af forsyningskæden gennem en klar industriel strategi, samt at flytte skat på arbejde til andre kilder, har en positiv indvirkning på jobskabelsen;

N.     der henviser til, at Europa befinder sig i en global konkurrence, og at overkommelige energiudgifter, gennemførelse af det indre marked og et forbedret investeringsklima spiller en afgørende rolle for bæredygtig vækst og jobskabelse;

O.     der henviser til, at visse sektorer såsom renovering af bygninger med henblik på at gøre dem energieffektive er lokalitetsbestemt og ikke kan udflyttes;

P.     der henviser til, at usikkerhed og manglende sammenhæng i den politiske linje samt mangel på klare mål forhindrer investering, udvikling af kvalifikationer og FoU, og det hæmmer dermed udviklingen af beskæftigelsesmuligheder;

Q.     der henviser til, at en større samfundsbevidsthed om betydningen af behovet for en grøn økonomi ville øge beskæftigelsesmulighederne;

R.     der henviser til, at klare, fastlagte og mellem- til langsigtede mål, herunder EU's effektivitets- og forureningsmål, kan være vigtige drivkræfter bag forandringer, og at EU’s regulering også har en vigtig rolle at spille i denne forbindelse; der henviser til, at målrettede investeringer, herunder i udvikling af forsyningskæder inden for EU, der fører til jobskabelse, bør komme fra og være i overensstemmelse med en klar politisk ramme;

S.     der henviser til, at den offentlige sektor og de lokale og regionale myndigheder kan spille en central rolle med hensyn til at fremme omstillingen til en grøn økonomi og skabe inklusive arbejdsmarkeder;

T.     der henviser til, at instrumenter såsom miljømærket, EMAS og grønt offentligt indkøb bidrager til skabelsen af grønne job;

U.     der henviser til, at mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder er de vigtigste kilder til beskæftigelse i EU, står for langt over 80 % af alle job og har vist vejen frem i mange "grønne" sektorer, men at de kan stå over for særlige vanskeligheder med hensyn til at opfylde beskæftigelsespotentialet i overgangen;

V.     der henviser til, at de integrerede retningslinjer er et centralt aspekt i koordineringen af medlemsstaternes økonomiske politik og beskæftigelsespolitik og danner grundlag for landespecifikke henstillinger, og at de bør ligge til grund for Europa 2020-målene, særlig beskæftigelsesmålene, bl.a. ved at fremme skabelse af job af høj kvalitet, herunder gennem grøn beskæftigelse;

W.    der henviser til, at kvinder på lige fod skal nyde godt af passende grøn jobskabelse, og at "glasloftet" skal gennembrydes;

X.     der henviser til, at kvinder rammes uforholdsmæssig hårdt af kriser og sparepolitikker, og at grønne jobs har vist sig mere modstandsdygtige over for kriser end andre jobs;

Y.     der henviser til, at civilsamfundet spiller en afgørende rolle for overgangen til en grøn økonomi samt i kampen for ligestilling;

Z.     der henviser til, at kulstoffattige sektorer ofte har en højere arbejdskraftproduktivitet, og lønningernes andel er faldet mindre i disse sektorer end i de 15 mest kulstofintensive industrier;

AA.  der henviser til, at oplysninger fra Eurobarometer om grøn beskæftigelse i SMV'er viser, at energibesparelser, reduktion af affald og begrænsning af anvendelsen af råstoffer er foranstaltninger, der er blevet økonomisk fordelagtige;

På vej mod en grøn økonomi – muligheder for arbejdsmarkedet

1.      understreger, at en overgang til bæredygtige samfund og økonomier, herunder bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre, kan skabe muligheder både med hensyn til at skabe nye kvalitetsjob og til at omdanne eksisterende job til grønne job i næsten alle sektorer og på tværs af hele værdikæden; fra forskning til produktion, distribution og serviceydelser og i nye grønne højteknologisektorer såsom vedvarende energi samt i traditionelle industrier såsom fremstilling og bygge- og anlægsvirksomhed eller inden for landbrug og fiskeri eller tjenesteydelsessektorer såsom turisme, catering, transport og uddannelse; understreger samtidig, at ud over at skabe mange job bidrager investering i vedvarende energi og energieffektivitet til at opretholde den europæiske økonomiske og industrielle konkurrenceevne og mindske Europas energiafhængighed;

2.      understreger, at to tredjedele af naturens tjenester, bl.a. frugtbar jord, rent vand og ren luft, er i tilbagegang, og at grænserne for, hvornår der vil ske uoprettelig skade på vores samfund og naturen som følge af global opvarmning og biodiversitetstab, er ved at være nået;

3.      påpeger, at fortsat økonomisk vækst udelukkende er mulig, hvis der i forbindelse hermed tages hensyn til miljøets begrænsninger; fremhæver i denne forbindelse, at en grøn og cirkulær økonomi kan levere løsninger til miljøet samt økonomien og samfundet generelt;

4.      fremhæver, at en fuld gennemførelse af miljølovgivningen såvel som en bedre inddragelse af miljøet og en bedre sammenhæng i politikkerne på tværs af de forskellige politikker i EU er afgørende for en fuld udnyttelse af det potentiale, der er forbundet med den grønne økonomi, og derfor for skabelsen af grønne arbejdspladser;

5.      bemærker, at Det Europæiske Miljøagentur i sin rapport fra 2015 påpegede, at de nuværende foranstaltninger er utilstrækkelige med hensyn til at opfylde målsætningerne om at bevare biodiversiteten, reducere brugen af fossile brændstoffer og bekæmpe klimaændringer samt hindre virkningerne heraf på menneskers sundhed og miljøkvaliteten;

6.      bemærker, at omstillingen indebærer et betydeligt potentiale til at skabe lokale job inden for områder, som ikke kan udflyttes, og i kriseramte sektorer såsom bygge- og anlægssektoren; bemærker, at der er stærke tegn på, at den grønne omstilling i det store og hele vil have en positiv virkning på beskæftigelsen, hvilket skal ses på baggrund af, at bæredygtige økonomiske aktiviteter såsom energibesparelser eller økologisk landbrug er mere arbejdskraftintensive end de aktiviteter, de erstatter, og kan have potentiale til at gøre det muligt for regionerne at blive mere selvforsynende;

7.      mener, at der bør vedtages en fælles definition af "grønne job" baseret på den definition, som ILO og den internationale konference for statistikere har fastsat;

Retfærdig overgang og skabelse af bæredygtige kvalitetsjob

8.      glæder sig over Kommissionens erklæring om, at omstrukturering bør håndteres på en socialt ansvarlig måde, samtidig med at virksomhedernes behov for at omstrukturere anerkendes;

9.      mener, at det er afgørende for at optimere nettojobpotentialet i den grønne økonomi, at vi giver den eksisterende arbejdsstyrke de rette muligheder for at erhverve de nye kvalifikationer, der er nødvendige til den cirkulære økonomi;

10.    opfordrer medlemsstaterne til at fremme politikker for sikring og renovering af offentlige bygninger med henblik på at forbedre energieffektiviteten og reducere forbruget;

11.    opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forpligte sig til en "køreplan for en retfærdig omstilling", der kombinerer ambitiøse miljømål med fremme af følgende aspekter: tilstrækkelig social beskyttelse og tilstrækkelige lønninger, sunde og sikre arbejdsforhold, regeringsstyrede investeringer i uddannelses- og kvalifikationsprogrammer, overholdelse af menneskerettigheds- og arbejdstagerrettigheder og styrkelse af arbejdstagernes informations-, hørings- og deltagelsesrettigheder til spørgsmål om bæredygtig udvikling samt styrkelse af en effektiv repræsentation af arbejdsstyrken; opfordrer medlemsstaterne til at arbejde mod disse målsætninger;

12.    minder om, at EU’s reviderede strategi for sundhed og sikkerhed bør tage hensyn til den specifikke udvikling i nye sektorer, når det er nødvendigt;

13.    understreger, at foregribelse af ændringer inden for beskæftigelse kræver proaktiv styring af omstillingen, forbedret indsamling af data af høj kvalitet om arbejdsmarkedets nuværende og fremtidige behov, og at langsigtet planlægning er af afgørende betydning for at sikre en effektiv omstilling og øget beskæftigelse; understreger den vigtige rolle, som lokale og regionale myndigheder spiller i omstillingen til en grøn økonomi inden for uddannelse, infrastruktur, støtte til lokale virksomheder og skabelse af stabil beskæftigelse med lønninger, der er omfattet af kollektive overenskomster eller andre tilladte midler i overensstemmelse med national lovgivning; henviser til, at dialogen mellem arbejdsmarkedets parter er en uundværlig del af forandringsstyringen; opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne, de regionale og lokale myndigheder og arbejdsmarkedets parter til at påtage sig deres ansvar og imødegå denne udfordring i fællesskab; idet der tages hensyn til subsidiaritetsprincippet;

14.    bemærker, at arbejdsmarkedets parter i de seneste år har spillet en gradvis større rolle i omstillingen til grønne job, men minder om, at der skal gøres mere for at opbygge en varig og bæredygtig arbejdsmarkedsdialog, som kan bidrage til at imødegå udfordringerne i forbindelse med skiftet til en konkurrencedygtig, ressourceeffektiv lavemissionsøkonomi;

15.    understreger de nationale regeringers betydning med hensyn til at fremme en dialog mellem arbejdsmarkedets parter på sektorplan, særlig inden for nye grønne industrier, og også sikre inddragelse af SMV'er;

16.    bemærker, at visse regioner står over for flere udfordringer end andre på grund af den geografiske koncentration af energi- og ressourceintensive og forurenende industrier eller større fattigdom eller arbejdsløshed; opfordrer medlemsstaterne og lokale og regionale myndigheder, støttet af EU, til at samarbejde med arbejdsmarkedets partnere og kollektivt gennemføre køreplaner for en retfærdig omstilling, herunder solidaritetsmekanismer for en social retfærdig, grøn omstilling af deres lokale og regionale økonomier, der støtter fællesskaber og arbejdstagere, som berøres af ændringer og mindsker usikkerheden som følge af flytning af arbejdspladser samt sikrer, at behov for nye kvalifikationer opfyldes;

17.    understreger, at de lokale myndigheder kan spille en central rolle med hensyn til at fremme jobskabelsen i den grønne økonomi og mere anstændige og inklusive job ved at:

- foretage grønne investeringer

- bruge offentlige indkøb som en løftestang, herunder anvendelsen af sociale og miljømæssige klausuler inden for offentlige indkøb

- oprette partnerskaber, herunder med uddannelsesinstitutioner, med henblik på at forbedre matchningen af kvalifikationer på lokale arbejdsmarkeder

- både støtte grønne SMV'er og gøre SMV'er grønnere

- udarbejde inkluderende grønne beskæftigelsesprogrammer, der sikrer, at sårbare grupper også drager fordel af grøn vækst;

18.    peger på den dokumentation, der understreger vigtigheden af ledelsens engagement i arbejdsstyrken for at sikre væsentlig deltagelse af dem i opnåelsen af disse ændringer gennem sociale partnerskaber; anbefaler at involvere "grønne fagforeningsrepræsentanter", der samarbejder med arbejdsgiverne om at gøre økonomien grønnere og øge bæredygtigheden på deres arbejdspladser; opfordrer medlemsstaterne til at yde målrettet støtte til fælles arbejdstager-arbejdsgiver-initiativer, der gør industrier grønnere;

19.    mener, at der bør udvikles pilotprojekter til fremme af visse af disse mål;

20.    glæder sig over Kommissionens tilsagn om at anvende de målrettede mobilitetsordninger under programmet for beskæftigelse og social innovation med henblik på at fremme jobsøgendes arbejdskraftmobilitet;

Kvalifikationer for grøn beskæftigelse

21.    glæder sig over redskaberne til at udvikle kvalifikationer og foretage skøn om fremtidig udvikling inden for kvalifikationsbehov, som Kommissionen har foreslået; understreger, at udvikling af kvalifikationer bør tilskynde til udvikling af kvalifikationer inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik, som er bredt anvendelige i en økonomi; understreger imidlertid, at der er behov for flere ambitiøse foranstaltninger og investeringer; mener, at alle arbejdsmarkedsaktører for at foregribe kommende kvalifikationsbehov skal være tæt inddraget på alle niveauer;

22.    Opfordrer medlemsstaterne til at arbejde med Kommissionen om at oprette en databank over kurser og jobtilbud relateret til grøn beskæftigelse med det formål at forbedre kvaliteten af den information, rådgivning og vejledning, der er til rådighed om de karrierer og de kvalifikationer, der er nødvendige for at udnytte beskæftigelsesmulighederne i den grønne økonomi;

23.    opfordrer Kommissionen til at sikre, at der gennemføres indsamling af data i alle grønne sektorer, herunder de sektorer, der i øjeblikket forsømmes såsom den offentlige transport og detailsektoren; anmoder Kommissionen om, samtidig med at den yder støtte til de nationale statistiske kontorer og offentlige arbejdsformidlinger og styrker anvendelsen af kvantitative modelværktøjer, at indarbejde et ligestillingsperspektiv i dataindsamlingen for alle grønne beskæftigelsessektorer;

24.    anmoder Kommissionen om at inddrage et ligestillingsperspektiv i udviklingen af nye metoder til indsamling, sortering og analyse af data, såsom bearbejdning ved hjælp af det økonometriske instrument FIDELIO eller sammen med interesserede parter såsom som den internationale konference for arbejdsmarkedsstatistikere;

25.    understreger, at der er behov for at lægge større vægt på at bygge bro over kvalifikationskløfter ved at fremme kvalifikationsudvikling;

26.    opfordrer Kommissionen til at bidrage til at fremme kvalifikationsudvikling gennem opdatering af kvalifikationer og dertil svarende læseplaner på EU-plan;

27.    opfordrer Kommissionen til at lægge vægt på større anvendelse af klassifikationssystemer såsom ESCO, der kan anvendes til at identificere kvalifikationskløfter;

28.    understreger betydningen af bedre synergier mellem uddannelsessystemer og nye grønne arbejdspladser gennem bedre koordinering mellem uddannelsesinstitutionerne og arbejdsgiverorganisationerne og andre relevante organisationer;

29.    opfordrer medlemsstaterne, regionale og lokale myndigheder til at inddrage arbejdsmarkedets parter og uddannelsesudbydere og til at vedtage og gennemføre strategier for udvikling af kvalifikationer med det formål at forbedre generiske, sektorspecifikke og erhvervsspecifikke kvalifikationer; understreger endvidere betydningen af partnerskaber og tillid mellem uddannelsesinstitutioner, virksomheder, arbejdsmarkedets parter og myndigheder;

30.    bemærker, at disse strategier bør medtage en grundig vurdering af den type og det antal grønne arbejdspladser, der skal skabes, og de nødvendige kvalifikationer og den nødvendige viden, der fører til tidlig identificering af kvalifikationskløfter og målrettede programmer for faglig uddannelse og livslang læring, som fokuserer på at matche kvalifikationer og job med det formål at øge beskæftigelsen; understreger behovet for aktivt at medtage både afskedigede arbejdstagere og lavtuddannede arbejdstagere, der risikerer at blive udelukket fra arbejdsmarkedet, i strategierne ved at sikre, at faglig uddannelse er målrettet, tilgængelig og gratis for disse arbejdstagere;

31.    bemærker, at det ifølge Cedefop er bedre at tilpasse læseplanerne og inkludere miljøbevidsthed med forståelse af bæredygtig udvikling og forretningseffektivitet end at foreslå nye uddannelsesprogrammer;

32.    tilskynder medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder til at integrere bæredygtig udvikling og miljømæssige kompetencer og færdigheder i uddannelsessystemerne, navnlig ved at styrke erhvervsuddannelserne og ved at tilskynde forskningscentre til at udvikle teknologier, projekter og patenter for grønne produkter i samarbejde med nye grønne virksomheder; støtter idéudvekslingen mellem forskningscentre og netværk af virksomheder og fagfolk; minder om betydningen af kvalifikationer inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik og behovet for at sikre, at flere kvinder studerer emner inden for disse områder;

33.    opfordrer til en ambitiøs strategi for at skabe varige arbejdspladser, herunder bekæmpelse af kvalifikationsmismatch med særlig fokus på at opfylde kvalifikationsbehov for en grønnere økonomi;

34.    opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at udnytte udviklingen i denne sektor, skabe lærepladser med et højt fagligt niveau for at give unge mennesker specialiseret viden og faglig uddannelse og bidrage til at afhjælpe den høje ungdomsarbejdsløshed;

35.    opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til ved omstillingen til den grønne økonomi at tage højde for kvinders og pigers behov for bedre muligheder for livslang læring, navnlig inden for områder med potentiale til at skabe et betydeligt antal nye grønne job, såsom videnskab, forskning, teknik, digital teknologi og nye teknologier med sigte på at styrke kvinders stilling i samfundet, fjerne kønsstereotyper og skabe arbejdspladser, som fuldt ud svarer til kvinders særlige behov og færdigheder;

36.    anmoder Kommissionen, medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder om systematisk at medtage et ligestillingsperspektiv i definitionen, gennemførelsen og overvågningen af grønne jobskabelsespolitikker på alle niveauer med henblik på at sikre garanti for ligestilling, idet der tages hensyn til udfordringerne ved skabelsen af grønne job i landdistrikter; tilskynder medlemsstaterne og regionale og lokale myndigheder til at gøre en yderligere indsats for at gøre det muligt for kvinder at deltage fuldt ud i udformningen af politikker, beslutningstagning og gennemførelse af en grøn beskæftigelsesstrategi, der omfatter grønne kvalifikationer;

37.    opfordrer Kommissionen til at indlede en offentlig debat om og fremme begrebet "uddannelse til bæredygtig udvikling" med særlig vægt på uddannelse af piger og kvinder; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at fremme politikker, der bidrager til, at kvinder i højere grad lader sig uddanne i fagene naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed, matematik og inden for iværksættervirksomhed, og til at sammenkæde dagsordenen for grønne jobs med styrkelse af kvinders indflydelse og status ved hjælp af uddannelse; opfordrer til fastsættelse af klare mål for og overvågning af kvinders rekruttering til grønne jobs ved hjælp af lærlingeprogrammer; efterlyser foranstaltninger til fremme af kvinders deltagelse i erhvervsuddannelse og muligheder for livslang læring i grønne sektorer;

38     opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at begynde at anvende en ny social og klimavenlig indikator for vækst, der omfatter ikke-økonomiske velfærdsaspekter og hovedsageligt fokuserer på spørgsmål i forbindelse med bæredygtig udvikling såsom ligestilling, fattigdomsbekæmpelse og lavere drivhusgasemissioner;

39.    opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at føre en fuldstændig grøn beskæftigelsespolitik i nøje samråd med civilsamfundet;

40.    opfordrer Kommissionen til at vedtage en europæisk ligestillingsstrategi for 2015-2020, der tager hensyn til Europa 2020-strategiens beskæftigelsesmål for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst.

41.    understreger behovet for en målrettet indsats fra offentlige myndigheder og tjenester i inddragelsen af alle arbejdsmarkedsaktører, herunder arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer, for at slå bro over kvalifikationskløften; opfordrer medlemsstaterne og regionale og lokale myndigheder til at besidde mekanismer til at uddanne beskæftigelsesmyndigheders og arbejdsformidlingers personale med henblik på at integrere kvalifikationer, der er nødvendige for grønne job, i arbejdsmarkedspolitikker og udvikle midlerne til at vurdere virkningen af en sådan uddannelse; understreger, at det er vigtigt, at de europæiske uddannelsesinstitutioner tilpasser deres programmer til behovene i den grønne økonomi og på arbejdsmarkedet generelt;

42.    opfordrer medlemsstaterne til at indføre lovgivningsmæssige rammer, der tilskynder til innovation i den grønne økonomi;

Sammenhæng i politikker med henblik på fuldt ud at udvikle jobpotentialet i bæredygtige økonomier

43.    opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vedtage ambitiøse, langsigtede og integrerede lovgivningsmæssige, skattemæssige og finansielle rammer for bæredygtige investeringer og tilskynde til innovation, således at beskæftigelsespotentialet i disse ændringer udnyttes fuldt ud; understreger, at der bør udarbejdes politikker inden for rammerne af langsigtede scenarier, der omfatter mål og indikatorer til måling af fremskridtene hen imod opfyldelsen af disse mål;

44.    understreger, at koordinering i Kommissionen og på tværs af de relevante ministerier på nationalt plan er vigtigt for at skabe en samlet, helhedsmyndighedsramme for forandring, der gør det muligt i nødvendigt omfang at være opmærksom på de distributionsmæssige virkninger af omstillingen;

45.    bemærker, at det grønne beskæftigelsesinitiativs succes eller fiasko afhænger af ambitionsniveauet i Kommissionens bindende mål for vedvarende energi og energieffektivitet og medlemsstaternes investering i programmer for vedvarende energiteknologi og energieffektivitet;

46.    understreger, at Kommissionen og medlemsstaterne har kompetence til sammenhængende politikker, der fremmer produktion af vedvarende energi og energieffektivitet med henblik på at sætte gang i den lokale udvikling og skabe lokale kvalitetsjob; understreger, at investering i vedvarende energi og energieffektivitet bliver den vigtigste kilde til jobskabelse i Europa i de kommende år;

47.    påpeger, at regional selvforsyning med energi stadig er et af EU's langsigtede økonomiske og energimæssige politikmål; fastholder endvidere, at investeringers territoriale dimension bestemt skal tages i betragtning, da den bidrager til at nå målene med EU's territoriale samhørighedspolitik og forbinde byer og landdistrikter;

48.    bifalder Kommissionens medtagelse af anstændige job i EU's forhandlingsmandat for COP 21-forhandlingerne i Paris, der er baseret på Cancúnaftalen fra 2010 og senere initiativer; opfordrer Kommissionen til at sikre, at dagsordenen med "en retfærdig omstilling" fortsat indgår i dens forhandlingsposition

49.    opfordrer EU og medlemsstaterne til at fastsætte bindende mål for energibesparelser og energieffektivitet og til at støtte hvide attester som et instrument til at lette opfyldelsen af EU's energibesparelsesmål; opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre og håndhæve energieffektivitetsdirektivet og fortsat være engageret i som minimum at opfylde energieffektivitetsmålene for 2030;

50.    støtter EU's tilsagn om at fremme en retfærdig, global omstilling til en inklusiv grøn økonomi i samarbejde med andre internationale partnere;

51.    opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at overholde og gennemføre de nye bestemmelser i den reviderede EU-lovgivning om offentlige indkøb og til at undersøge, om indførelsen af miljømæssige og sociale kriterier i deres politikker for offentlige indkøb kan styrke jobskabelsen i en grønnere økonomi; understreger, at den resterende retlige usikkerhed vedrørende anvendelsen af de sociale og miljømæssige klausuler inden for offentlige indkøb kan afklares;

52.    opfordrer Kommissionen til at hjælpe med at genoplive reparationssektoren, hvilket ville skabe nye job, som i sagens natur er miljøvenlige;

53.    opfordrer medlemsstaterne til at fremme offentlige tjenesters bidrag til en retfærdig omstilling til en bæredygtig økonomi, navnlig ved proaktivt at sikre, at tjenester såsom kommunikation, energi, transport, affaldshåndtering og vandforvaltning leveres på en bæredygtig måde;

54.    udtrykker stor skuffelse over tilbagetrækningen af lovpakken om den cirkulære økonomi, som ville have bidraget til at skabe op til 180.000 job alene inden for EU's affaldsforvaltningssektor; opfordrer derfor Kommissionen til, idet den respekterer medlemsstaternes ansvar, at opfylde sin forpligtelse til hurtigst muligt at foreslå en ambitiøs affaldslovgivning, der omfatter reduktion i tidligere led, nye genanvendelsesmål og omdefinering af kriterierne for beregning af den mængde materialer, som rent faktisk genanvendes;

55.    opfordrer desuden Kommissionen til at overveje indførelse af kriterier med henblik på at bistå virksomheder, som har en positiv og miljøvenlig cyklus for affaldsbortskaffelse;

56.    erkender, at en sammenkædning af bæredygtig landbrugsproduktion med overvågning og beskyttelse af biodiversiteten på bedriften og efterfølgende anvendelse af en intelligent mærkning for landbrugsprodukter med henblik på oplysning om deres miljømæssige indvirkning for at stimulere forbrugerefterspørgslen efter biodiversitetsvenlige produkter udgør et betydeligt potentiale for grøn beskæftigelse i EU's landbrugsdistrikter;

57.    bemærker, at bæredygtig skovforvaltning har et reelt potentiale til at skabe arbejdspladser og samtidig bidrager aktivt til modvirkning af klimaændringer og beskyttelse af biodiversiteten;

58.    opfordrer Kommissionen til at bruge det europæiske semester og revisionen af Europa 2020-strategien med henblik på at støtte grøn jobskabelse; opfordrer Kommissionen til at udstede landespecifikke henstillinger, der kan bidrage til højere beskæftigelse og mindre økologiske fodaftryk; kræver detaljerede og uafhængige undersøgelser om omkostninger og fordele ved et skift af skattebyrder (f.eks. fra beskatning af arbejdskraft til miljøbeskatning) samt udfasning af støtte inden 2020;

59.    understreger, at sådanne anbefalinger kan omfatte et skift fra beskatning af arbejdskraft til andre kilder, og at et sådant beskatningsskift bør sigte mod at ændre forurenende adfærd, men må ikke have uønskede konsekvenser for de sociale sikringsordninger eller indvirke uforholdsmæssigt på personer med lave indkomster;

60.    opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udfase direkte og indirekte miljøskadelige subsidier, herunder, men ikke begrænset til, dem til fossile brændstoffer; opfordrer Kommissionen til at udvikle modeller, der kan gennemføres af medlemsstaterne, til at flytte beskatningen fra arbejde over på miljøforurening og tage hensyn til varers og tjenesteydelsers miljømæssige indvirkninger i overensstemmelse med princippet om, at forureneren betaler; opfordrer Kommissionen til at udstede landespecifikke henstillinger til medlemsstaterne, der kan bidrage til bestræbelserne på at fremme grøn beskæftigelse og mindske økologiske fodaftryk; opfordrer desuden Kommissionen til på proaktiv vis at integrere miljømæssige og klimarelaterede overvejelser i det europæiske semester for at støtte grøn jobskabelse;

61.    opfordrer medlemsstaterne til at indføre passende støtte- og/eller skattefritagelsestiltag for nystartede virksomheder og for mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder, der producerer varer og tjenesteydelser med høj miljømæssig værditilvækst, herunder et reduceret samlet kulstofindhold;

62.    opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vise større sammenhæng og overensstemmelse i deres politikker og indgå mere omfattende politiske forpligtelser på det højeste niveau inden for beslægtede områder såsom skat på formuer og selskabsfortjenester, skat på finansielle transaktioner og bekæmpelse af skattesvig og skatteunddragelse;

63.    opfordrer Kommissionen til at forny sit engagement i Europa 2020-strategien og offentliggøre dens midtvejsevaluering hurtigst muligt og senest i 2015; opfordrer Kommissionen til at genbekræfte målene i det europæiske semester, idet resultattavlen for makroøkonomiske ubalancer og revisionen af Europa 2020-strategien tages i betragtning; opfordrer Kommissionen til at forelægge mere ambitiøse sociale og miljømæssige mål for 2030 og 2050; understreger, at en præcis, metodisk forankret og fælles overvågning af grønne job også kunne hjælpe medlemsstaterne med at vurdere, om deres miljø- arbejdsmarkedspolitikker er effektive, og styrke de værktøjer, der er udviklet på EU-plan for at følge fremskridtene og overvåge beskæftigelsesretningslinjerne under Europa 2020-strategien;

64.    fremhæver de muligheder, som klima- og energipakken frem til 2030 indebærer for jobskabelse, og den fremtidige rolle, som miljølovgivning vil spille med hensyn til at opfylde EU's langsigtede miljømål og til at skabe arbejdspladser og grøn vækst;

65.    opfordrer Kommissionen til at betragte innovation som hjørnestenen i den europæiske industri og udarbejde aktive strategier for at sikre, at den sociale omstilling forvaltes godt, og at fordelene spredes over hele Europa; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte fremkomsten af nye forsyningskæder og industrinetværk inden for ressourceeffektivitet og varer og tjenesteydelser gennem en bæredygtig industripolitik og ved at skabe incitamenter til en markedsomstilling;

66.    understreger, at det er nødvendigt, at medlemsstaterne forbereder deres økonomier på en CO2-fattig og ressource- og energieffektiv fremtid, samtidig med at der tages hensyn til den eventuelle risiko for udflytning af arbejdspladser og CO2-lækage som følge af klimapolitikkernes indvirkning;

67.    opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremskynde den internationale indsats for at skabe en global miljøpolitik, der kan begrænse den skade, som udflytning af industriproduktion har forårsaget uden for EU, og CO2-lækage;

68.    opfordrer Kommissionen til at fremsætte sit forslag om at reformere EU's emissionshandelssystem så snart som muligt under hensyntagen til behovet for at beskytte industrier, der er udsat for en betydelig risiko for CO2-lækage;

69.    opfordrer Kommissionen til at behandle grønt arbejde i forbindelse med gennemførelsen af energiunionen;

Investering i bæredygtig jobskabelse

70.    understreger, at der er behov for at anvende den rette blanding af interventioner på udbuds- og efterspørgselssiden, som opnås ved at kombinere jobskabelse med de tilsvarende aktive arbejdsmarkedspolitikker, der passer til behovene på forskellige lokale arbejdsmarkeder;

71.    opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til inden for rammerne af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer at fremme investeringer af høj kvalitet, der skal skabe samfundsmæssige fordele såsom bæredygtige job og uddannelse af høj kvalitet og innovation for at fremme den grønne omstilling og bekæmpe energifattigdom; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at målrette investeringer mod områder, hvor de får en positiv indvirkning på arbejdsmarkedet, med det formål at skabe bæredygtige job med fuld social beskyttelse og bekæmpe arbejdsløshed; understreger, at de projekter, der er blevet finansieret, skal bidrage målbart til EU's 2020-strategi; understreger i den forbindelse, at jobskabelsen i de grønne sektorer har været positiv under hele recessionen;

72.    understreger, at investeringer i energieffektivitet kan fremme lokal jobskabelse og økonomisk udvikling på lokalt plan samt mindske energifattigdom, og at den mest omkostningseffektive måde til at tilbyde langsigtede løsninger på energifattigdom, som berører omkring 125 mio. mennesker i Europa, og som et vigtigt element i at sikre en effektiv brug af europæisk energi og i skabelsen af grønne job, er ved at sikre bygningers energieffektivitet; gentager, at det i denne henseende også er afgørende at garantere sikkerheden af bygninger; opfordrer Kommissionen til at forelægge sit initiativ om intelligent finansiering af intelligente bygninger snarest muligt;

73.    anbefaler, at klima, vedvarende energi og energieffektivitet bør betragtes som investeringsmål og en vigtig politisk handlingsmaksime;

74.    advarer mod at støtte aktiviteter, der har skadelige miljømæssige og sociale virkninger, da de svækker den politiksammenhæng, der er nødvendig for at optimere beskæftigelsespotentialet i grønne job;

75.    anbefaler, at investeringer af høj kvalitet inden for centrale offentlige tjenester såsom kommunikation, energi, transport, affaldshåndtering og vandforvaltning målrettes på en sådan måde, at de fremmer offentlige indkøbsprocedurer og integration af grønne kvalifikationer;

76.    opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at udnytte de muligheder, der findes inden for de retlige rammer af de europæiske struktur- og investeringsfonde og andre EU-finansieringskilder, med henblik på at fremme bæredygtige projekter, der skaber grøn beskæftigelse, og for at gøre EU-finansiering og finansielle instrumenter så let tilgængelige som muligt for de lokale myndigheder med klare, enkle regler og opnåelige minimumsfinansieringstærskler;

77.    opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anvende den revision af den flerårige finansielle ramme (FFR), der skal foretages i 2016 efter valget, som en mulighed for at fremme den grønne omstilling af vores økonomier;

78.    bemærker, at der er adgang til støtte fra ESF for at bidrage til at fremme grøn økonomisk vækst og beskæftigelse; opfordrer de nationale regeringer og de relevante nationale tjenester til at overveje at anvende denne støtte mere aktivt med henblik på at skabe økonomisk berettigede og økonomisk bæredygtige grønne job;

79.    bemærker, at nogle medlemsstater har gjort betydelige fremskridt hen imod at gøre økonomien grønnere og opfordrer EU og medlemsstaterne til at fremme udveksling af idéer, viden, erfaring og bedste praksis på dette område for at sikre en smidig overgang;

80.    opfordrer indtrængende medlemsstaterne og den private sektor til at anvende instrumenter såsom miljødesign, miljømærket, EMAS og grønt offentligt indkøb, da disse kan støtte den grønne økonomi og dermed bidrage til skabelsen af grønne arbejdspladser; opfordrer Kommissionen til at sørge for vejledningsredskaber til at skabe gunstige markedsvilkår for fuld anvendelse af disse frivillige instrumenter;

81.    opfordrer medlemsstaterne til at sætte større fokus på gennemførelsen af miljømæssige forvaltningssystemer og miljørevisionssystemer baseret på den europæiske standard (ISO 14000);

Små og mellemstore virksomheder (SMV'er)

82.    støtter målsætningerne i den grønne handlingsplan for SMV'er og de SMV-orienterede foranstaltninger, herunder oprettelse af et europæisk ressourceeffektivitetscenter, som kan rådgive og bistå SMV'er, der forsøger at forbedre deres ressourceeffektivitet, støtte grøn iværksætterkultur, udnytte mulighederne i grønnere værdikæder og lette markedsadgangen for grønne SMV'er og mikrovirksomheder; mener, at oplysningsaktiviteter og teknisk bistand er afgørende for, at SMV'er aktivt kan deltage i den cirkulære økonomi;

83.    understreger, at det er nødvendigt at fremme følgende: kvinders iværksættervirksomhed i den grønne økonomi, mere samarbejdsbaserede forretningsmodeller såsom kooperativer og socialøkonomiske virksomheder samt kvindelige landbrugere og familiebrug, adgang til mikrofinansiering for kvinder, skabelse af grønne jobs i offentlige tjenester og pilotprojekter om kønsrelaterede kvalitetskriterier for virksomheder i forbindelse med offentlige indkøb;

84.    minder om, at SMV'er har et enormt potentiale til at skabe beskæftigelse, især for unge, og fremme et tostrenget system med faglig uddannelse og lærlingeordninger;

85.    erkender, at Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) kan hjælpe mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder med at udøve virksomhed med en høj grad af miljømæssig og social innovation;

86.    bemærker, at oplysninger fra Eurobarometer om grøn beskæftigelse i SMV'er viser, at energibesparelser, reduktion af affald og begrænsning af anvendelsen af råstoffer er blevet økonomisk fordelagtige faktorer;

87.    opfordrer Kommissionen til at fremme nye forretningsmodeller, som f.eks. kooperative virksomheder, med henblik på at øge produktions- og distributionsprocessers effektivitet, vedtage innovative løsninger med henblik på at spare ressourcer og tilbyde mere bæredygtige varer og tjenesteydelser;

88.    påpeger, at SMV'er kun kan skabe vækst og job, hvis der også er gunstige tilskyndende muligheder gennem den grønne økonomi;

89.    opfordrer Kommissionen til at sikre, at grønne incitamenter for SMV'er har en meningsfuld indvirkning, hvor der er størst behov for dem;

90.    bemærker, at SMV'er og mikrovirksomheder er blandt de vigtigste drivkræfter bag jobskabelsen i Europa; understreger, at SMV'er og mikrovirksomheder står over for særlige udfordringer i forbindelse med udnyttelse af jobmulighederne ved en grøn omstilling, navnlig med hensyn til adgang til finansiering og uddannelse og med hensyn til at bygge bro over kvalifikationskløfter; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe ambitiøse foranstaltninger til at yde støtte, der gør det lettere at skabe grønne job i SMV'er og mikrovirksomheder, herunder målrettede oplysninger, bevidstgørelse, teknisk bistand og adgang til finansiering og uddannelse;

91.    påpeger, at en grønnere værdikæde, der omfatter genfremstilling, reparation, vedligeholdelse, genbrug og økodesign, kan give betydelige forretningsmuligheder for mange SMV'er;

92.    pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1)

Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0584.

(2)

EUT C 239E af 31.8.2013, s. 75.

(3)

EUT C 239E af 20.10.2011, s. 6.


BEGRUNDELSE

Kommissionens grønne beskæftigelsesinitiativ(1) blev offentliggjort i juli 2014 sammen med den grønne handlingsplan for SMV'er(2) (også behandlet i denne betænkning) og meddelelsen om cirkulær økonomi.

Initiativet tager sigte på at bygge videre på arbejdsdokumentet fra 2012 om udnyttelse af beskæftigelsespotentialet i grøn vækst(3), der er en del af beskæftigelsespakken. I dette arbejdsdokument blev det fremhævet, at op til 20 millioner job kunne skabes i den grønne økonomi inden 2020, og der blev desuden taget højde for de beskæftigelsesretningslinjer, som opfordrer medlemsstaterne til at: ...fremme jobskabelse, herunder inden for områderne pleje og grøn beskæftigelse(4).

Det er vanskeligt at definere "grønne" job, navnlig når man forsøger at følge udviklingen af grønne job til statistiske formål. Ifølge ILO er grønne job anstændige job, der:

- mindsker forbruget af energi og råstoffer

- begrænser drivhusgasemissioner

- minimerer affald og forurening

- beskytter og genopretter økosystemer

Ordføreren blev af en række bidragydere til denne betænkning, bl.a. UEAPME og professor Paul Ekins fra UCL, gjort opmærksom på, at det ville være bedre i en overordnet sammenhæng at anvende begrebet at "gøre økonomien grønnere", eftersom dette er mere hensigtsmæssigt med hensyn til produkter, processer og tjenesteydelser, og at dette skal integreres i alle politikker: skatte-, beskæftigelses-, arbejdsmarkeds-, uddannelses-, forsknings-, innovations-, klima- og energipolitikker.

Den grønne økonomi har som baggrund en række udfordringer, der er skitseret af Kommissionen: "Ineffektiv brug af ressourcer, ikkebæredygtigt pres på miljøet og klimaforandringer samt social eksklusion og sociale uligheder..."(5), som sammen med høj arbejdsløshed udgør socialt pres, der er velkendt for udvalget. Disse udfordringer vil helt sikkert påvirke arbejdsmarkedet. F.eks. anslår den store supermarkedskæde, ASDA, at 95 % af dens friske produkter er truet af klimaændringer, og at en tredjedel er i alvorlig fare(6).

Behovet for at integrere de forskellige tankegange i den grønne økonomi blev afspejlet i et centralt krav, som mange bidragydere stillede ordføreren: behovet for en sammenhængende og omfattende politisk ramme, som kan sikre et forudsigeligt miljø for uddannelse og investeringer. Usammenhængende politik og incitamenter blev ofte nævnt som faktorer, der blokerede for fremskridt og begrænsede beskæftigelsespotentialet. Sådanne politikker skal også være langsigtede: Bygninger, der opføres nu, skal stå der i de næste 50 år og skal således opfylde de højeste standarder for energieffektivitet og bæredygtigt byggeri, og der skal i forbindelse med investeringer i store anlæg for vedvarende energi ses længere frem end 2020 osv.

Tre centrale drivkræfter for jobskabelse, som vides at være effektive, blev fastslået af professor Ekins m.fl. og er blevet foreslået af både Kommissionen og Parlamentet til tider, men med en utilstrækkelig gennemførelse:

• En reform af miljøafgifterne – flytning af beskatningen væk fra arbejde og over på miljø, men det skal sikres, at dette ikke har regressive virkninger. Dette kan forbedres yderligere gennem den fortsatte anvendelse af semesterprocessen og nationale henstillinger. Af konsekvenshensyn bør der også træffes foranstaltninger med henblik på at fjerne støtte, der virker mod hensigten, og som støtter forurenende eller CO2-intensive sektorer.

•Energi- og ressourceeffektivitet. Parlamentet har regelmæssigt fremhævet potentialet inden for dette område, ikke mindst ved at øge energieffektiviteten og samtidig bekæmpe energifattigdom gennem et omfattende isoleringsprogram(7). Det blev vurderet, at direktivet om bygningers energimæssige ydeevne(8) muligvis ville kunne skabe 2 mio. arbejdspladser, hvoraf mange pr. definition ikke ville blive udflyttet, og energieffektivitetsdirektivet tilføjede yderligere incitamenter. Virkningerne kan imidlertid kun ses, såfremt direktiverne gennemføres på en effektiv måde (dette kan kræve strengere håndhævelsesmekanismer) og understøttes af de nødvendige investeringer og den nødvendige uddannelse. Der er stor efterspørgsel efter forbedret ressourceeffektivitet: Der er stor efterspørgsel efter forbedret ressourceeffektivitet: UEAPME henviste til oplysninger fra Eurobarometer, der viser, at 93 % af SMV'erne træffer mindst én foranstaltning for at blive mere ressourceeffektive(9).

•Udvikling af forsyningskæden således at EU kan nyde godt af alle faser med hensyn til beskæftigelse og økonomi. Der er et klart behov for en industristrategi, som dirigerer og tilskynder til investeringer, f.eks. i sektoren for vedvarende energi, der kan skabe mere beskæftigelse i landdistrikter og tidligere industriområder. Det er ligeledes nødvendigt at udvikle forsyningskæden for at skabe forandringer og sikre, at alle dele af en virksomhed er i stand til at reagere på udfordringer. Mange virksomheder samarbejder ikke med forsyningskæder om emissioner, beskyttelse mod klimaændringer eller ressourceeffektivitet.

I forbindelse med at virkeliggøre denne omstilling til en grøn økonomi er arbejdsstyrkens engagement af afgørende betydning. Visse sektorer vil gennemgå betydelige forandringer, måske endda tilbagegang, og håndteringen af disse forandringer vil være mere positiv, såfremt der tilbydes effektiv støtte, omskoling og en eventuel ændring af produktionen. EU-midlerne har en vigtig rolle at spille her, hvis de anvendes effektivt. På sektorplan har europæiske samarbejdsudvalg en vigtig rolle at spille med hensyn til at håndtere forandringer. Arbejdsstyrkens deltagelse handler også om at hjælpe med at skabe muligheder. "Grønne repræsentanter", som svarer til sundheds- og sikkerhedsrepræsentanter, kan være nyttige i forbindelse med at stå i spidsen for oplysningsaktiviteter og forandringer som påvist i TUC-rapporten "The Union effect"(10). PHS-koncernen har f.eks. oprettet et netværk af miljøforkæmpere, der besidder de rette kvalifikationer og den rette ekspertise, og givet dem mulighed for at opnå officiel anerkendelse for disse kvalifikationer. De har bidraget til at mindske belysningsomkostninger og gjort betydelige fremskridt inden for genanvendelse og genvinding af materialer.

Arbejdsstyrkens engagement er ligeledes væsentligt, og følgelig bør arbejde være anstændigt, dvs. med rimelige lønninger, gode arbejdsforhold og en solid sundheds- og sikkerhedsetik. Arbejdsmarkedsrelationerne i visse grønne sektorer er temmelig svagt udviklet på både arbejdsgiver- og arbejdstagerniveau, og der bør tilskyndes til en ny dialog mellem arbejdsmarkedets parter på sektorplan. Den reviderede strategi for sundhed og sikkerhed bør tage hensyn til nye eller ændrede risici i sektorer, der er under udvikling.

Når virksomheder ønsker eller er nødt til at gøre en indsats for at gøre deres virksomheder mere bæredygtige, føler mange sig ikke sikre på at kunne håndtere risici eller forandringsprocessen, eller de kan opdage, at de ikke kan finde arbejdskraft med de nødvendige kvalifikationer. Kommissionens meddelelse indeholder en række positive forslag, og vi har behov for en omfattende tilgang, således at forståelsen for, hvorfor bæredygtighed har betydning for virksomhederne og samfundet som helhed, anerkendes. Der er behov for en generel forståelse for principperne om bæredygtighed i skolerne, og der er stadig mangel på studerende med speciale inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik, navnlig piger, hvilket er et vedvarende problem. Vi hørte fra Det Forenede Kongeriges nationale forening af studerende, at 60 % af universitetsstuderende på første år ifølge en undersøgelse er interesseret i at lære mere om bæredygtighed, uanset deres studium. Denne interesse skal udvikles sammen med almene færdigheder, hvis vi skal integrere grønne job. Studerende er villige til at indgå i et samarbejde om at udforme passende kurser. Som den nationale forening af studerende påpegede, har 80 % af verdens ledere gået på universitetet universitet, hvilket er relevant, hvis vi søger ledere inden for disse områder. Det, der sker her, kan forme fremtiden.

Der er også meget, der kan gøres på sektorniveau, hvilket Eurofer's "GreenVET"-projekt har vist(11). Ved at tilbyde en grundig uddannelse om den lovgivningsmæssige og tekniske sammenhæng (herunder ressourceeffektivitet), inden for hvilken stålindustrien arbejder, håber man på, at en sådan officielt anerkendt uddannelse vil give mulighed for større mobilitet inden for sektoren og en overførsel af ekspertise. Vi bør også forsøge at validere resultaterne af formel og ikkeformel læring og anerkende validering som et redskab til at slå bro over kløften mellem arbejdsmarkedets behov og de tilgængelige kvalifikationer. Ordføreren blev f.eks. gjort opmærksom på, at mange arbejdstagere opnår kvalifikationer gennem praktiske erfaringer, men disse anerkendes aldrig officielt, hvilket bliver en hindring for forfremmelse. Kvalifikationsråd kan spille en vigtig rolle i at sikre, at læseplaner for sektorspecifikke og særlige kvalifikationsbehov bliver ajourført og ligeledes reagere på markedsudviklingen. Der er dog behov for en overordnet køreplan for kvalifikationer, og alle aktører skal inddrages, lige fra karrierevejledere og arbejdsformidlinger (det europæiske netværk af offentlige arbejdsformidlinger kan yde et vigtigt bidrag) til uddannelsesudbydere (herunder lokale myndigheder), arbejdsmarkedets parter og regeringen.

Uddannelse bør imidlertid være tilgængelig, prismæssigt overkommelig og tilgængelig i hele en persons arbejdsliv. Kvalifikationskløfter forekommer ikke kun på begynderniveau, men ofte på niveauet for projektforvaltning, f.eks. med hensyn til bygningsingeniører. EWEA mener, at der i øjeblikket er en kvalifikationskløft, som kan føre til en mangel på ca. 15.000 kvalificerede arbejdstagere inden 2030. Manglen på kvalificeret arbejdskraft vil sandsynligvis være størst inden for drifts- og vedligeholdelse, hvilket hæmmer lokal og regional jobskabelse i landdistrikter med vindmølleparker, dvs. områder, som ofte mangler beskæftigelsesmuligheder. Det tager tid at skabe en erfaren arbejdsstyrke.

Vi kunne også anvende en mere dynamisk tilgang til dem, der i øjeblikket er arbejdsløse, gennem innovative tilgange: Arbejdsløse bygge- og anlægsarbejdere kunne betales for at afløse arbejdstagere, der deltager i uddannelseskurser, færdiguddannede med kvalifikationer inden for bæredygtighed kunne i en periode (på lønnet basis) ansættes i virksomheder eller organisationer, der ønsker at udvikle deres bæredygtighedspraksis. En sådan ordning har i Det Forenede Kongerige hidtil skabt over 50 job, eftersom flere organisationer har besluttet at beholde afløserne.

Investeringer og hensigtsmæssige incitamenter i overensstemmelse med et omfattende og stabilt politisk miljø er imidlertid afgørende, hvis vi skal kunne se en ægte grøn økonomi i stedet for det nuværende kludetæppe af initiativer. Den nye EFSI giver endnu en mulighed for sådanne målrettede investeringer af høj kvalitet baseret på partnerskabsprincippet i lighed med intelligent anvendelse af andre EU-midler som fastsat i Kommissionens meddelelse: Vi ved, at renovering af bygninger giver et godt afkast i form af arbejdspladser og energibesparelser. Det skal dog ikke glemmes, at andre sektorer, såsom sektoren for socialt omsorgsarbejde, også har behov for investeringer i anstændigt arbejde. Som ENSIE og RREUSE påpegede, har den sociale økonomi også vist, at den kan skabe et betydeligt antal arbejdspladser inden for reparation og genbrug og bidrage til social inddragelse. Politikken for offentlige indkøb har også en rolle at spille med hensyn til at bruge bæredygtige (grønne og sociale) bestemmelser for ansvarlige indkøbspolitikker. Det Forenede Kongeriges lov om samfundsmæssig værdi (Social Value Act) giver et interessant eksempel(12).

Investeringer er også nødvendige for at fremme den nødvendige innovation i en EU-industripolitik, der har til formål at gøre EU til den mest ressourceeffektive økonomi i verden, samtidig med at der udvikles aktive strategier til at sikre, at social omstilling forvaltes korrekt med fordele i hele EU.

SMV'er kan stå over for særlige vanskeligheder i forbindelse med en sådan omstilling. OECD mener, at deres tilpasning til en miljømæssigt bæredygtig praksis inden for både fremstillings- og servicesektoren er nøglen til en vellykket omstilling, men mener, at det er bekymrende, at de fleste SMV'er synes at vide meget lidt om kommende behov for grønne kvalifikationer, og at deres investeringer i grøn uddannelse er meget begrænsede(13). Disse vanskeligheder kræver en særlig indsats, der er baseret på den grønne handlingsplan for SMV'er, og som bl.a. omfatter målrettede oplysninger, bevidstgørelsesforanstaltninger og passende bistand med at skifte til mere miljøvenlige produkter og processer samt effektive incitamenter. En overordnet tilgang til forsyningskæden, hvor størrelse kan anvendes til at tilbyde uddannelse og andre ydelser, har også en rolle at spille. Regionale og lokale myndigheder har også en rolle at spille i en sådan støtte, og det samme gælder de finansielle institutioner.

Det er klart, at erhvervslivet allerede påvirkes af store globale tendenser, men at EU’s reaktion hidtil ikke har ført til en sammenhængende indsats. For at sikre at vi kan opretholde og udvide beskæftigelsesmuligheder og jobskabelse, har vi derfor behov for en omfattende og fælles indsats lige fra det politiske plan til den grundlæggende uddannelse. Tiden er vigtig, eftersom vi allerede nu mister muligheder til andre dele af verden og ikke formår at udruste vores arbejdsstyrke fuldt ud til de udfordringer, vi allerede står over for. Kommissionens meddelelse giver nogle svar, men det vil kræve, at alle EU-institutionerne bidrager, hvis vi virkelig skal tage skridtet til at gennemføre den omstilling, som er nødvendig.

(1)

Grønt beskæftigelsesinitiativ: Udnyttelse af jobskabelsespotentialet i den grønne økonomi (COM(2014) 446 final).

(2)

Kommissionens meddelelse med titlen "Grøn handlingsplan for SMV'er" (COM(2014) 440).

(3)

Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om udnyttelse af beskæftigelsespotentialet i grøn vækst (SWD(2012) 92 final).

(4)

Rådets afgørelse 2010/707/EU af 21. oktober 2010 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (EUT L 308 af 24.11.2010).

(5)

Grønt beskæftigelsesinitiativ: Udnyttelse af jobskabelsespotentialet i den grønne økonomi (COM(2014) 446 final).

(6)

Forberedelse af en voldsom krise - kompetencer til en bæredygtig økonomi, IEMA, 2015.

(7)

Europa-Parlamentets beslutning af 11. juni 2013 om socialt boligbyggeri i Den Europæiske Union (2012/2293(INI))

(8)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne

(9)

"Flash Eurobarometer 381 - 2014

(10)

The Union Effect - greening the workplace, TUC https://www.tuc.org.uk/sites/default/files/The_Union_Effect_Greening_The_Workplace_Covers_2014_All.pdf

(11)

http://www.gt-vet.com/?page_id=18

(12)

Lov om offentlige tjenesteydelser (samfundsmæssig værdi) 2012, Public Services (Social Value) Act http://www.legislation.gov.uk/ukpga/2012/3/enacted.

(13)

The jobs potential of a shift towards a low carbon economy, OECD


UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (7.5.2015)

til Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

om grønt beskæftigelsesinitiativ: Udnyttelse af jobskabelsespotentialet i den grønne økonomi

(2014/2238(INI))

Ordfører for udtalelse: Eleonora Evi

FORSLAG

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrer Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  gentager behovet for at bevæge sig hen imod en lavemissionsøkonomi; understreger, at det, at EU's økonomier gøres mere miljøvenlige, kan bidrage til langsigtet, bæredygtig og inklusiv vækst;

2.  understreger, at to tredjedele af naturens tjenester, bl.a. frugtbar jord, rent vand og ren luft, er i tilbagegang, og at grænserne for, hvornår der vil ske uoprettelig skade på vores samfund og naturen som følge af global opvarmning og biodiversitetstab, er ved at være nået;

3.  påpeger, at fortsat økonomisk vækst udelukkende er mulig, hvis der i forbindelse hermed tages hensyn til miljøets begrænsninger; fremhæver i denne forbindelse, at en grøn og cirkulær økonomi kan levere løsninger til miljøet samt økonomien og samfundet generelt;

4.  understreger, at der er behov for en omfattende politisk tilgang for at imødegå disse udfordringer, opbygge bæredygtige europæiske økonomier, der er modstandsdygtige over for kriser, og fuldt ud udnytte jobpotentialet i en grøn omstilling af vores økonomier; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vedtage ambitiøse og integrerede lovgivningsmæssige, skattemæssige og finansielle rammer, der skal sikre bæredygtige investeringer og tilskynde til bæredygtig innovation og dermed udnytte beskæftigelsespotentialet i den grønne omstilling fuldt ud;

5.  fremhæver, at en fuld gennemførelse af miljølovgivningen såvel som en bedre inddragelse af miljøet og en bedre sammenhæng i politikkerne på tværs af de forskellige politikker i EU er afgørende for en fuld udnyttelse af det potentiale, der er forbundet med den grønne økonomi, og derfor for skabelsen af grønne arbejdspladser;

6.  bemærker, at Det Europæiske Miljøagentur i sin rapport fra 2015 påpegede, at de nuværende foranstaltninger er utilstrækkelige med hensyn til at opfylde målsætningerne om at bevare biodiversiteten, reducere brugen af fossile brændstoffer og bekæmpe klimaændringer samt hindre virkningerne heraf på menneskers sundhed og miljøkvaliteten;

7.  understreger, at en overgang til bæredygtige samfund og økonomier, herunder bæredygtige forbrugs- og produktionsmønster, skaber muligheder både med hensyn til at skabe nye grønne job og til at omdanne eksisterende job til grønne job i næsten alle sektorer og på tværs af hele værdikæden – lige fra forskning til produktion, distribution og levering af tjenesteydelser – i nye grønne højteknologiske sektorer, som f.eks. vedvarende energi, såvel som inden for traditionelle industrier, som f.eks. fremstillingsvirksomhed, bygge- og anlægsvirksomhed, landbrug og fiskeri, samt servicesektorer, som f.eks. turisme, catering, transport og uddannelse; understreger, at dette beskæftigelsespotentiale skaber muligheder for både en højtuddannet og en kortuddannet arbejdsstyrke;

8.  erkender, at den grønne omstilling i det store og hele vil have en positiv indvirkning på beskæftigelsen, hvilket skal ses på baggrund af, at bæredygtige økonomiske aktiviteter som energibesparelser eller økologisk landbrug er mere arbejdskraftintensive end de aktiviteter, de erstatter;

9.  bemærker, at den grønne omstilling af vores økonomier har et betydeligt potentiale til at skabe lokale job, som ikke kan udflyttes, bl.a. i sektorer, der er ramt af den økonomiske krise, såsom ved at efterstræbe energieffektivitet i bygge- og anlægssektoren;

10. bemærker, at sektoren for grønne varer og tjenesteydelser ifølge Det Europæiske Miljøagentur voksede med mere end 50 % mellem 2000 og 2011, og at den dermed skabte over 1,3 mio. arbejdspladser, der har gavnet EU's eksportbalance og økonomiske konkurrenceevne;

11. minder om, at medlemsstaterne kan fravige forskrifterne vedrørende statsstøtte i forbindelse med forfølgelse af miljømål;

12. opfordrer indtrængende medlemsstaterne og den private sektor til at anvende instrumenter såsom miljødesign, miljømærket, EMAS og grønt offentligt indkøb, da disse kan støtte den grønne økonomi og dermed bidrage til skabelsen af grønne arbejdspladser; opfordrer Kommissionen til at sørge for vejledningsredskaber til at skabe gunstige markedsvilkår for fuld anvendelse af disse frivillige instrumenter;

13. opfordrer medlemsstaterne til at sætte større fokus på gennemførelsen af miljømæssige forvaltningssystemer og miljørevisionssystemer baseret på den europæiske standard (ISO 14000);

14. fremhæver det betydelige beskæftigelsespotentiale i den cirkulære økonomi; understreger, at en forbedring af ressourceeffektiviteten kan skabe mellem 1,4 og 2,8 mio. arbejdspladser i Europa, og at en omstilling til en økonomi baseret på bæredygtighed og produktreparationsevne kan skabe arbejdspladser i løbet af hele et produkts livscyklus inden for vedligeholdelses-, reparations-, opgraderings- og genanvendelsessektoren; understreger, at affaldsforebyggelse, miljøvenligt design, genanvendelse og tilsvarende tiltag vil kunne give besparelser på 600 mia. EUR svarende til 8 % af den årlige omsætning for virksomhederne i EU og samtidig sænke den samlede årlige drivhusgasudledning med 2-4 %;

15. fremhæver, at gennemførelse af eksisterende lovgivning om affaldsforebyggelse og -håndtering vil kunne skabe over 400 000 grønne job; minder om, at der ville være blevet skabt yderligere 180 000 grønne job med den revision af affaldsdirektivet, som beklageligt nok blev trukket tilbage af Kommissionen; understreger, at gennemførelse af energieffektivitet og energibesparelse kan skabe op til 2 mio. grønne job, og at der kan skabes 3 mio. flere i sektoren for vedvarende energi;

16. opfordrer Kommissionen til at leve op til sit tilsagn om senest ved udgangen af 2015 at fremsætte et nyt forslag om revision af affaldslovgivningen på basis af en holistisk tilgang, der: tager hensyn til hele et produkts livecyklus, herunder affaldsforebyggelse; opstiller EU-ressourceeffektivitetsmål, der begrænser ressource- og energiforbruget, og en tilsvarende hovedindikator samt fremmer et miljøvenlige design af produkterne for at lette genbrug og genvinding under hensyntagen til hele produkternes livscyklus, med det formål at sikre en bæredygtig materialeforvaltning; understreger behovet for at fastholde genanvendelsesmål, der er mindst ligeså ambitiøse som dem, der blev fremsat i det tilbagetrukne forslag; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme et marked for sekundære råmaterialer efter genvinding;

17. bemærker, at over 14 mio. arbejdspladser i Europa afhænger direkte af økosystemer og biodiversitet, bl.a. skovbrug, landbrug og fiskeri; understreger, at en grøn omstilling af disse sektorer ville øge antallet af beskæftigede og øge sektorernes modstandsdygtighed, således at bæredygtig beskæftigelse fremmes; bemærker, at investeringer i grøn infrastruktur giver mange sociale, økonomiske og miljømæssige fordele, bl.a. jobskabelse;

18. opfordrer medlemsstaterne til at udvikle programmer, der beskytter og bevarer miljøet, for at forebygge og afhjælpe hydrogeologisk ustabilitet, udvikle grønne infrastrukturer og fuldt ud at tage hensyn til værdien af naturkapital og økosystemtjenester i beslutningsprocessen; understreger behovet for at støtte bæredygtig udvikling på lokalt og regionalt plan, da dette er en nøglefaktor for grøn beskæftigelse;

19. erkender, at en sammenkædning af bæredygtig landbrugsproduktion med overvågning og beskyttelse af biodiversiteten på bedriften og efterfølgende anvendelse af en intelligent mærkning for landbrugsprodukter med henblik på oplysning om deres miljømæssige indvirkning for at stimulere forbrugerefterspørgslen efter biodiversitetsvenlige produkter udgør et betydeligt potentiale for grøn beskæftigelse i EU's landbrugsdistrikter;

20. bemærker, at bæredygtig skovforvaltning har et reelt potentiale til at skabe arbejdspladser og samtidig bidrager aktivt til modvirkning af klimaændringer og beskyttelse af biodiversiteten;

21. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udfase direkte og indirekte miljøskadelige subsidier, herunder, men ikke begrænset til, dem til fossile brændstoffer; opfordrer Kommissionen til at udvikle modeller, der kan gennemføres af medlemsstaterne, til at flytte beskatningen fra arbejde over på miljøforurening og tage hensyn til varers og tjenesteydelsers miljømæssige indvirkninger i overensstemmelse med princippet om, at forureneren betaler; opfordrer Kommissionen til at udstede landespecifikke henstillinger til medlemsstaterne, der kan bidrage til bestræbelserne på at fremme grøn beskæftigelse og mindske økologiske fodaftryk; opfordrer desuden Kommissionen til på proaktiv vis at integrere miljømæssige og klimarelaterede overvejelser i det europæiske semester for at støtte grøn jobskabelse;

22. opfordrer medlemsstaterne til at indføre passende støtte- og/eller skattefritagelsestiltag for nystartede virksomheder og for mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder, der producerer varer og tjenesteydelser med høj miljømæssig værditilvækst, herunder et reduceret samlet kulstofindhold;

23. fremhæver de muligheder, som klima- og energipakken frem til 2030 indebærer for jobskabelse, og den fremtidige rolle, som miljølovgivning vil spille med hensyn til at opfylde EU's langsigtede miljømål og til at skabe arbejdspladser og grøn vækst;

24. understreger, at politikker bør være langsigtede og indeholde ambitiøse bindende mål for ressourceeffektivitet, nedbringelse af drivhusgasemissioner, vedvarende energi- og energibesparelser samt indikatorer til måling af fremskridtene hen imod opfyldelsen af disse mål; understreger, at politikker bør sigte efter at minimere eksterne miljømæssige og samfundsmæssige omkostninger og fastsætte en passende pris for drivhusgasemissioner;

25. understreger, at det er nødvendigt, at medlemsstaterne forbereder deres økonomier på en CO2-fattig og ressource- og energieffektiv fremtid, samtidig med at der tages hensyn til den eventuelle risiko for udflytning af arbejdspladser og CO2-lækage som følge af klimapolitikkernes indvirkning;

26. opfordrer Kommissionen til at fremsætte sit forslag om at reformere EU's emissionshandelssystem så snart som muligt under hensyntagen til behovet for at beskytte industrier, der er udsat for en betydelig risiko for CO2-lækage;

27. opfordrer medlemsstaterne til at investere en del af overskuddet fra auktionerne over emissionshandelssystemets kvoter for drivhusgasemissioner med henblik på at fastlægge politikker, der skal bistå tilpasningen til klimaændringer og beskytte biodiversiteten og følsomme habitater og således skabe grønne job;

28. opfordrer Kommissionen til at behandle grønt arbejde i forbindelse med gennemførelsen af energiunionen;

29. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fastsætte bindende mål for energibesparelser og EU's energieffektivitet og til at støtte hvide attester som et instrument til at lette opfyldelsen af energibesparelsesmål; opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre og håndhæve energieffektivitetsdirektivet og fortsat være engageret i som minimum at opfylde energieffektivitetsmålene for 2030;

30. opfordrer medlemsstaterne til at udvikle og iværksætte ambitiøse moderniseringsplaner for bygninger med henblik på at forbedre energieffektiviteten og samtidig bidrage til at afbøde den økonomiske krise, som har ramt bygge- og anlægssektoren, og til at opfylde EU-målsætningen om et næsten energineutralt forbrug for alle nye bygninger; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til at udvikle finansieringsmekanismer til at styrke investeringerne i energieffektivitet; opfordrer Kommissionen til at forelægge sit initiativ om intelligent finansiering af intelligente bygninger snarest muligt;

31. opfordrer medlemsstaterne til at anvende europæiske struktur- og investeringsfonde mere effektivt, herunder ved at finansiere revolverende fonde med subsidieret rentesats og fremme investeringer i vedvarende energi, energibesparelser og energieffektivitet, affaldshåndtering og vandforvaltning, grøn infrastruktur, luftkvalitet, genopretning og bevarelse af biodiversitet og forsknings- og udviklingsprogrammer inden for innovative rene teknologier;

32. opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at udnytte den brede vifte af EU-fonde og tilgængelige finansieringsinstrumenter – såsom de europæiske struktur- og investeringsfonde og den potentielle løftestangseffekt, som synergier mellem dem kan skabe – til at udvikle det grønne beskæftigelsespotentiale; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at prioritere finansieringen af mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder gennem investeringer fra de europæiske struktur- og investeringsfonde, som støtter udviklingen af en cirkulær og grøn økonomi og skabelsen af bæredygtige arbejdspladser; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anvende den revision af den flerårige finansielle ramme (FFR) efter valget, der skal foretages i 2016, til at fremme den grønne omstilling af vores økonomier;

33. anerkender, at SMV'er spiller en afgørende rolle i forbindelse med omstillingen til en grøn økonomi og i skabelsen af grønne arbejdspladser; støtter målene i den grønne handlingsplan for SMV'er og dens SMV-orienterede foranstaltninger til at forbedre ressourceeffektiviteten, støtte grøn iværksætterkultur, udnytte mulighederne for grønnere værdikæder og fremme markedsadgangen for grønne SMV'er;

34. erkender, at Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) kan hjælpe mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder med at udøve virksomhed med en høj grad af miljømæssig og social innovation;

35. bemærker, at oplysninger fra Eurobarometer om grøn beskæftigelse i SMV'er viser, at energibesparelser, reduktion af affald og begrænsning af anvendelsen af råstoffer er blevet økonomisk fordelagtige faktorer;

36. opfordrer Kommissionen til at fremme nye forretningsmodeller, som f.eks. kooperative virksomheder, med henblik på at øge produktions- og distributionsprocessers effektivitet, vedtage innovative løsninger med henblik på at spare ressourcer og tilbyde mere bæredygtige varer og tjenesteydelser;

37. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at oprette databanker om uddannelseskurser for udvikling af grønne færdigheder blandt arbejdstagere, og om ledige stillinger, og til at udveksle bedste praksis om grøn beskæftigelse med henblik på at øge mulighederne for unge, navnlig i regioner, hvor overgangen til en bæredygtig økonomi er særlig udfordrende; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme tilstrækkelige oplysningskampagner om grøn beskæftigelse;

38. opfordrer indtrængende Kommissionen til at fastlægge en ramme for gennemførelse af ovenstående foranstaltninger med henblik på at tilvejebringe sammenhængende grøn jobskabelse i EU.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

6.5.2015

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

61

7

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Marco Affronte, Margrete Auken, Pilar Ayuso, Zoltán Balczó, Catherine Bearder, Ivo Belet, Biljana Borzan, Lynn Boylan, Cristian-Silviu Bușoi, Nessa Childers, Birgit Collin-Langen, Mireille D’Ornano, Miriam Dalli, Angélique Delahaye, Jørn Dohrmann, Ian Duncan, Stefan Eck, Bas Eickhout, Eleonora Evi, José Inácio Faria, Karl-Heinz Florenz, Francesc Gambús, Iratxe García Pérez, Elisabetta Gardini, Gerben-Jan Gerbrandy, Jens Gieseke, Sylvie Goddyn, Françoise Grossetête, Andrzej Grzyb, Jytte Guteland, György Hölvényi, Anneli Jäätteenmäki, Jean-François Jalkh, Josu Juaristi Abaunz, Karin Kadenbach, Kateřina Konečná, Giovanni La Via, Peter Liese, Norbert Lins, Valentinas Mazuronis, Susanne Melior, Miroslav Mikolášik, Massimo Paolucci, Gilles Pargneaux, Piernicola Pedicini, Pavel Poc, Marcus Pretzell, Frédérique Ries, Michèle Rivasi, Daciana Octavia Sârbu, Annie Schreijer-Pierik, Davor Škrlec, Dubravka Šuica, Tibor Szanyi, Claudiu Ciprian Tănăsescu, Damiano Zoffoli

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Renata Briano, Nicola Caputo, Mark Demesmaeker, Jan Huitema, Merja Kyllönen, James Nicholson, Aldo Patriciello, Marijana Petir, Gabriele Preuß, Bart Staes

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Arne Gericke, Catherine Stihler


UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (7.5.2015)

til Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

om grønt beskæftigelsesinitiativ: Udnyttelse af jobskabelsespotentialet i den grønne økonomi

(2014/2238(INI))

Ordfører for udtalelse: Monika Vana

FORSLAG

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling opfordrer Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

–       der henviser til artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og til artikel 8 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–       der henviser til artikel 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–       der henviser til sin beslutning af 11. september 2012 om kvindernes rolle i den grønne økonomi(1),

A. der henviser til, at Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) og De Forenede Nationers Miljøprogram (UNEP) i store træk beskriver grønne job som ethvert anstændigt job, der bidrager til at bevare eller genoprette kvaliteten af miljøet, uanset om det er inden for landbrug, industri, tjenesteydelser eller administration, og der henviser til, at dette begreb stadig er vanskeligt at definere præcist;

B.  der henviser til, at der skal knyttes et kønsperspektiv til ILO's dagsorden om ordentlige arbejdsforhold;

C. der henviser til, at Europa 2020-strategien er den vigtigste EU-politik, hvor målet om bæredygtig vækst går videre end klimaændringer og dækker en mere omfattende række aspekter og søger at ændre EU's økonomi på en intelligent grøn (økologisk) måde; der henviser til, skabelse af grønne jobs for kvinder vil styrke bestræbelserne på at opfylde Europa-2020-målene, specifikt med hensyn til bekæmpelsen af klimaændringer og af fattigdom og social marginalisering, og på at opnå en beskæftigelsesfrekvens på mindst 75%;

D. der henviser til, at opfyldelse af målene for Europa 2020-strategien og gennemførelsen af de midlertidige retningslinjer og politikker for en grøn økonomi har indflydelse på beskæftigelsesmarkedet, samtidig med at kvinders rolle i den grønne beskæftigelse er undervurderet og ofte ignoreres, samt at det manglende ligestillingsperspektiv i miljøpolitikken øger uligheden mellem kønnene;

E.  der henviser til, at kvinder i lige grad skal have fordel af skabelsen af grønne jobs, og at glasloftet i den grønne økonomi skal brydes, og der henviser til, at der skal sikres lige muligheder, når der skabes nye jobs, herunder grønne jobs;

F.  der henviser til, at kvinder og piger er underrepræsenterede inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed, matematik og uddannelse i iværksættervirksomhed på alle niveauer, som alle er relevante for fremskridt på området for grønne kvalifikationer og grønne jobs; der henviser til, at uddannelse skal ses som en investering i den enkelte og navnlig i kvinder på et hvilket som helst stadium i deres liv; der henviser til, at kvinders deltagelse i uddannelse inden for områderne naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed, matematik ofte hæmmes af kønsstereotyper og kønsopdelte kulturer;

G. der henviser til, at grønne jobs betragtes som et dynamisk koncept, der udvikler sig i overensstemmelse med mere miljøvenlige teknologisk fremskridt og investeringer, herunder via Kommissionens investeringsplan og EU's struktur- og investeringsfonde, og at de ikke kun skal komme højt kvalificerede arbejdstagere til gode;

H. der henviser til, at kvinder rammes uforholdsmæssig hårdt af kriser og sparepolitikker, og at grønne jobs har vist sig mere modstandsdygtige over for kriser end andre jobs;

I.   der henviser til, at der er nødvendigt, men ikke tilstrækkeligt at skabe grønne jobs, og at der er behov for en overgang til en grøn og bæredygtig økonomi, f.eks. ved hjælp af en bedre forvaltning af naturressourcer, anvendelse af miljøvenlige økonomiske instrumenter, støtte til innovation og til forbedrede politikker for landbrug, vand og affald samt mere bæredygtige former for konsum og produktion;

J.   der henviser til, at civilsamfundet spiller en afgørende rolle for overgangen til en grøn økonomi samt i kampen for ligestilling;

K. der henviser til, at der bør lægges større vægt på grøn beskæftigelse i landdistrikterne ved at yde støtte til kvindelige landbrugere og familiebedrifter med henblik på at sikre deres indkomst, ved hjælp af grøn vækst - og for at sætte dem i stand til at blive boende i landsbyer som fødevareproducenter og miljøbeskyttere;

1.  mener, at ILO's og UNEP's definition af grønne jobs bør tages som udgangspunkt for EU, da grønne jobs skal tage hensyn til både spørgsmål vedrørende energieffektivitet og lave emissioner og til traditionelle arbejdsmarkedsproblemer, da kvinder ofte får lavere løn for samme kvalifikationer og samme ansvar og arbejder under ugunstige arbejdsvilkår; mener, at det dette imidlertid ikke bør begrænses til områder som landbrug, industri, tjenesteydelser og forvaltning, men omfatte alle arbejdsområder;

2.  erkender, at det haster med en international aftale vedrørende en fælles definition af grøn økonomi, der er baseret på søjler som både social og økologisk bæredygtighed; understreger den vigtige rolle, som civilsamfundet spiller, navnlig sociale bevægelser, miljøorganisationer og kvinderetsorganisationer, med hensyn til at fastlægge beskrivelser af mål for den grønne økonomi;

3.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at der gennemføres indsamling af data i alle grønne sektorer, herunder de sektorer, der i øjeblikket forsømmes såsom den offentlige transport og detailsektoren; anmoder Kommissionen om, samtidig med at den yder støtte til de nationale statistiske kontorer og offentlige arbejdsformidlinger og styrker anvendelsen af kvantitative modelværktøjer, at indarbejde et ligestillingsperspektiv i dataindsamlingen for alle grønne beskæftigelsessektorer;

4.  anmoder Kommissionen om at inddrage et ligestillingsperspektiv i udviklingen af nye metoder til indsamling, sortering og analyse af data, såsom bearbejdning ved hjælp af det økonometriske instrument FIDELIO eller sammen med interesserede parter såsom som den internationale konference for arbejdsmarkedsstatistikere;

5.  opfordrer Kommissionen til at inddrage et ligestillingsperspektiv i sit arbejde med offentlige arbejdsformidlinger og EU-oversigten over kvalifikationer med henblik på at påvise og afhjælpe mangler på grønne kvalifikationer på arbejdsmarkedet; understreger, at der skal lægges vægt på at påvise og afhjælpe kønsspecifikke kvalifikationsmangler i grønne sektorer;

6.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at begynde at anvende en ny social og klimavenlig indikator for vækst, der omfatter ikke-økonomiske velfærdsaspekter og hovedsageligt fokuserer på spørgsmål i forbindelse med bæredygtig udvikling såsom ligestilling, fattigdomsbekæmpelse og lavere drivhusgasemissioner;

7.  anmoder Kommissionen om at iværksætte forskning om ligestilling i forhold til grøn beskæftigelse og den økologiske omlægning af økonomien, og om kvinders bidrag til udviklingen af grønne innovationer, tjenester og produkter;

8.  anmoder Kommissionen, medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder om systematisk at medtage et ligestillingsperspektiv i definitionen, gennemførelsen og overvågningen af grønne jobskabelsespolitikker på alle niveauer med henblik på at sikre garanti for ligestilling, det der tages hensyn til udfordringerne ved skabelsen af grønne jobs i landdistrikter; tilskynder medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder til at gøre en yderligere indsats for at gøre det muligt for kvinder at deltage fuldt ud i udformningen af politikker, beslutningstagning og gennemførelse af en grøn beskæftigelsesstrategi, der omfatter grønne kvalifikationer;

9.  opfordrer Kommissionen til at fremme ligestilling som et afgørende spørgsmål i forbindelse med udformning og forhandling om fremtidige forordninger og programmer for EU's strukturfonde (ESF, EFRU, den fælles landbrugspolitik), navnlig inden for rammerne af foranstaltninger i forbindelse med omstillingen til en grøn økonomi;

10. opfordrer Kommissionen til at indlede en offentlig debat om og fremme begrebet "uddannelse til bæredygtig udvikling" med særlig vægt på uddannelse af piger og kvinder; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at fremme politikker, der bidrager til, at kvinder i højere grad lader sig uddanne i fagene naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed, matematik og inden for iværksættervirksomhed, og til at sammenkæde dagsordenen for grønne jobs med styrkelse af kvinders indflydelse og status ved hjælp af uddannelse; opfordrer til fastsættelse af klare mål for og overvågning af kvinders rekruttering til grønne jobs ved hjælp af lærlingeprogrammer; efterlyser foranstaltninger til fremme af kvinders deltagelse i erhvervsuddannelse og muligheder for livslang læring i grønne sektorer;

11. understreger, at det er nødvendigt at fremme følgende: kvinders iværksættervirksomhed i den grønne økonomi, mere samarbejdsbaserede forretningsmodeller såsom kooperativer og socialøkonomiske virksomheder samt kvindelige landbrugere og familiebrug, adgang til mikrofinansiering for kvinder, skabelse af grønne jobs i offentlige tjenester og pilotprojekter om kønsrelaterede kvalitetskriterier for virksomheder i forbindelse med offentlige indkøb;

12. opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder til at føre en aktiv arbejdsmarkedspolitik for kvinder på området for grøn beskæftigelse;

13. opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at føre en fuldstændig grøn beskæftigelsespolitik i nøje samråd med civilsamfundet;

14. opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at indføre mekanismer til integration af ligestillingsaspektet i miljøpolitikken på internationalt, nationalt og regionalt niveau;

15. opfordrer Kommissionen til at fremme en kombination af økologiske, økonomiske, ligestillings- og arbejdsmarkedspolitikker med henblik på at udvide nye kvalifikationer i overensstemmelse med de nye krav på et marked, der er i færd med en omstilling til en grøn økonomi;

16. opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at sikre skabelse af højtkvalificerede jobs med et højt niveau af social beskyttelse for kvinder; anmoder medlemsstaterne og Kommissionen om at tilskynde kvinder til at organisere sig fagligt, også i de grønne sektorer, og om at sørge for, at kvinder får mulighed for klart at komme til orde i fagforeninger og i den sociale dialog;

17. opfordrer Kommissionen til at vedtage en europæisk ligestillingsstrategi for 2015-2020, der tager hensyn til Europa 2020-strategiens beskæftigelsesmål for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

6.5.2015

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

31

0

2

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Maria Arena, Catherine Bearder, Beatriz Becerra Basterrechea, Vilija Blinkevičiūtė, Anna Maria Corazza Bildt, Viorica Dăncilă, Anna Hedh, Mary Honeyball, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Elisabeth Köstinger, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Angelika Mlinar, Angelika Niebler, Maria Noichl, Marijana Petir, Terry Reintke, Liliana Rodrigues, Jordi Sebastià, Michaela Šojdrová, Ernest Urtasun, Ángela Vallina, Beatrix von Storch, Anna Záborská, Jana Žitňanská, Inês Cristina Zuber

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Stefan Eck, Constance Le Grip, Sirpa Pietikäinen, Monika Vana, Julie Ward

(1)

EUT C 353 E af 3.12.2013, s. 38.


RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

16.6.2015

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

41

7

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Laura Agea, Guillaume Balas, Mara Bizzotto, Vilija Blinkevičiūtė, Enrique Calvet Chambon, David Casa, Jane Collins, Martina Dlabajová, Lampros Fountoulis, Elena Gentile, Marian Harkin, Danuta Jazłowiecka, Rina Ronja Kari, Jan Keller, Jean Lambert, Jérôme Lavrilleux, Patrick Le Hyaric, Verónica Lope Fontagné, Javi López, Thomas Mann, Dominique Martin, Anthea McIntyre, Elisabeth Morin-Chartier, Emilian Pavel, Georgi Pirinski, Terry Reintke, Sofia Ribeiro, Maria João Rodrigues, Anne Sander, Sven Schulze, Siôn Simon, Jutta Steinruck, Romana Tomc, Ulrike Trebesius, Marita Ulvskog, Renate Weber, Tatjana Ždanoka

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Georges Bach, Amjad Bashir, Heinz K. Becker, Deirdre Clune, Sergio Gutiérrez Prieto, Csaba Sógor, Helga Stevens, Neoklis Sylikiotis, Ivo Vajgl

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Josef Weidenholzer, Marco Zanni

Juridisk meddelelse