Ændringsforslag 1
Forslag til afgørelse
Betragtning 1
|
|
|
|
|
Kommissionens forslag
|
Ændringsforslag
|
|
|
(1) Medlemsstaterne og Unionen bør arbejde hen imod udviklingen af en samordnet strategi for beskæftigelse og særligt for fremme af en velkvalificeret, veluddannet og smidig arbejdsstyrke samt arbejdsmarkeder, der reagerer på økonomiske forandringer, med henblik på at nå de mål om fuld beskæftigelse og fremskridt på det sociale område, der er fastsat i artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union. Under hensyntagen til national praksis for så vidt angår det ansvar, der ligger hos arbejdsmarkedets parter, skal medlemsstaterne betragte fremme af beskæftigelsen som et spørgsmål af fælles interesse og i den henseende samordne deres indsats i Rådet.
|
(1) Medlemsstaterne og Unionen bør arbejde hen imod udviklingen af en effektiv og samordnet strategi for beskæftigelse, der tager sigte på at modvirke de alvorlige virkninger af arbejdsløshed ved at fremme en velkvalificeret og veluddannet arbejdsstyrke samt arbejdsmarkeder, der reagerer på økonomiske, sociale og miljømæssige forandringer, navnlig gennem en målrettet uddannelsesindsats inden for videnskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik og gennem tilpasning af uddannelsessystemerne, med henblik på at nå de mål om fuld beskæftigelse og fremskridt på det sociale område, der er fastsat i artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union. Der bør ydes en særlig indsats for at øge beskæftigelsen for arbejdstagere med meget korte uddannelser eller meget få kvalifikationer og for dem, der ikke er i stand til hurtigt at påbegynde uddannelses- eller læringsforløb, og for at nedbringe den stadig stigende omfattende ledighed og langtidsledighed, idet opmærksomheden især rettes mod regioner, der halter bagefter. Under hensyntagen til national praksis for så vidt angår det ansvar, der ligger hos arbejdsmarkedets parter, skal medlemsstaterne betragte fremme af beskæftigelsen som en prioritet og som et spørgsmål af fælles interesse og i den henseende samordne deres indsats i Rådet. EU bør ledsage disse bestræbelser med forslag til politikker med henblik på gennemførelse af målsætningerne i traktaten og sikre et inkluderende og integreret arbejdsmarked samt anstændige arbejdsvilkår overalt i Unionen, herunder rimelige lønforhold, der er fastsat ved kollektive overenskomster.
|
|
|
|
|
|
Ændringsforslag 2
Forslag til afgørelse
Betragtning 1 a (ny)
|
|
|
|
|
Kommissionens forslag
|
Ændringsforslag
|
|
|
|
(1a) Eurostat anslår, at der i januar 2015 var 23 815 000 ledige, hvoraf 18 059 000 befandt sig i eurozonen.
|
|
|
|
|
|
Ændringsforslag 3
Forslag til afgørelse
Betragtning 1 b (ny)
|
|
|
|
|
Kommissionens forslag
|
Ændringsforslag
|
|
|
|
(1b) Det er nødvendigt hurtigst muligt at fastsætte pålidelige indikatorer for ekstrem fattigdom, som mange borgere i Europa befinder sig i, hvilket fremgår af tidligere oplysninger i Rådets afgørelse 2010/707/EU1a, som fastslår, at der er behov for at fjerne risikoen for fattigdom og udstødelse for mindst 20 mio. mennesker.
|
|
|
|
____________
|
|
|
|
1a Rådets afgørelse 2010/707/EU af 21. oktober 2010 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (EUT L 308 af 24.11.2010, s. 46.)
|
|
|
|
|
|
Ændringsforslag 4
Forslag til afgørelse
Betragtning 2
|
|
|
|
|
Kommissionens forslag
|
Ændringsforslag
|
|
|
(2) EU bør bekæmpe social udstødelse og diskrimination, sikre lige adgang til grundlæggende rettigheder og fremme social retfærdighed og beskyttelse. Når Unionen fastlægger og gennemfører dens politikker og aktiviteter, skal den tage højde for de krav, der er forbundet med at garantere passende social beskyttelse, med bekæmpelse af social udstødelse og med et højt niveau for uddannelse og erhvervsuddannelse.
|
(2) EU bør bekæmpe social udstødelse samt alle former for fattigdom og diskrimination, sikre lige adgang til grundlæggende rettigheder og fremme social retfærdighed og beskyttelse. Dette overordnede mål må ikke tabes af syne på grund af følgevirkningerne af anden lovgivning og andre politikker. Når Unionen fastlægger og gennemfører dens politikker og aktiviteter, skal den tage højde for de krav, der er forbundet med at garantere passende social beskyttelse, med bekæmpelse af social udstødelse og med et højt niveau for uddannelse og erhvervsuddannelse.
|
|
|
|
|
|
Ændringsforslag 5
Forslag til afgørelse
Betragtning 3
|
|
Kommissionens forslag
|
Ændringsforslag
|
|
(3) Retningslinjerne for beskæftigelsespolitikker er forenelige med de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker.
|
(3) Retningslinjerne for beskæftigelsespolitikker er forenelige med de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker, som ikke kan begrænses til opnåelsen af finanspolitiske og monetære benchmarks.
|
Ændringsforslag 6
Forslag til afgørelse
Betragtning 4
|
|
|
|
|
Kommissionens forslag
|
Ændringsforslag
|
|
|
(4) Medlemsstaterne bør betragte deres økonomiske politikker som et spørgsmål af fælles interesse og samordne dem i Rådet. Rådet skal vedtage retningslinjer for beskæftigelsespolitikker og overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker for at vejlede medlemsstaterne og Unionen i udformningen af deres politikker.
|
(4) Medlemsstaterne bør betragte deres økonomiske politikker og deres socialpolitikker som et spørgsmål af fælles interesse og samordne dem i Rådet. Rådet skal vedtage retningslinjer for beskæftigelsespolitikker og overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker for at vejlede medlemsstaterne og Unionen i udformningen af deres politikker.
|
|
|
|
|
|
Ændringsforslag 7
Forslag til afgørelse
Betragtning 4 a (ny)
|
|
|
|
|
Kommissionens forslag
|
Ændringsforslag
|
|
|
|
(4a) For at sikre en mere demokratisk beslutningsproces for de integrerede beskæftigelsesretningslinjer, som påvirker borgerne og arbejdsmarkederne over hele EU, er det vigtigt, at både beskæftigelsesretningslinjerne og de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik fastlægges af Europa-Parlamentet og Rådet. De integrerede retningslinjer skal gøre det muligt at rette medlemsstaternes prioriteringer mod bæredygtige og integrerede økonomiske modeller på EU-plan, nationalt plan og lokalt plan.
|
|
|
|
|
|
Ændringsforslag 8
Forslag til afgørelse
Betragtning 5
|
|
|
|
|
Kommissionens forslag
|
Ændringsforslag
|
|
|
(5) I overensstemmelse med traktatens bestemmelser har Den Europæiske Union udviklet og implementeret instrumenter til samordning af de foranstaltninger, der føres på det finanspolitiske område (stabilitets- og vækstpagten), og de makrostrukturelle politikker. Det europæiske semester samordner de forskellige instrumenter i en overordnet ramme for integreret og multilateralt økonomisk og budgetmæssigt tilsyn. Strømliningen og styrkelsen af det europæiske semester som fastsat i Kommissionens årlige vækstundersøgelse for 2015 vil yderligere forbedre dets måde at fungere på.
|
(5) I overensstemmelse med traktaten har Den Europæiske Union udviklet og implementeret instrumenter til samordning af de foranstaltninger, der føres på det finanspolitiske område (stabilitets- og vækstpagten), og de makrostrukturelle politikker, som har stor indvirkning på den sociale og beskæftigelsesmæssige situation i EU. Disse politikker kan føre til en situation med stagnation og deflation i visse dele af Unionen, som modvirker vækst og beskæftigelse. I den forbindelse er det absolut nødvendigt at tage højde for de nye sociale indikatorer og de asymmetriske chok, som den finansielle og økonomiske krise har medført i visse medlemsstater. Det europæiske semester samordner de forskellige instrumenter i en overordnet ramme for integreret og multilateral overvågning af de økonomiske politikker og budget-, beskæftigelses- og socialpolitikkerne og bør i højere grad være indrettet til at sikre opfyldelse af Europa 2020-målene. Strømliningen og styrkelsen af det europæiske semester som fastsat i Kommissionens årlige vækstundersøgelse for 2015 kan yderligere forbedre dets måde at fungere på, men dette instrument har endnu ikke bidraget til en forbedring af den økonomiske situation i de medlemsstater, der er hårdest ramt af krisen.
|
|
|
|
|
|
Ændringsforslag 9
Forslag til afgørelse
Betragtning 5 a (ny)
|
|
|
|
|
Kommissionens forslag
|
Ændringsforslag
|
|
|
|
(5a) Ifølge Det Europæiske Sociale Observatorium findes der allerede former for indkomststøtte og socialsikring i 26 medlemsstater1a. Kommissæren med ansvar for beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold, kompetencer og arbejdskraftens mobilitet, Marianne Thyssen, har udtalt, at "hvis hun kunne bestemme, hvad der skulle ske i alle EU's medlemsstater, ville der være en mindsteløn i alle lande i Europa".
|
|
|
|
____________
|
|
|
|
1a http://www.eesc.europa.eu/resources/docs/revenu-minimum_-etude-ose_-vfinale_en--2.pdf
|
|
|
|
|
|
Ændringsforslag 10
Forslag til afgørelse
Betragtning 5 b (ny)
|
|
Kommissionens forslag
|
Ændringsforslag
|
|
|
(5b) På EU-plan er der ikke kompetence til at etablere en lovgivningsmæssig ramme for en mindsteløn i Unionen.
|
Ændringsforslag 11
Forslag til afgørelse
Betragtning 6
|
|
|
|
|
Kommissionens forslag
|
Ændringsforslag
|
|
|
(6) Den finansielle og økonomiske krise har afsløret og fremhævet vigtige svagheder i økonomien i Unionen og dens medlemsstater. Krisen understregede også den tætte indbyrdes afhængighed mellem medlemsstaternes økonomier og arbejdsmarkeder. Den vigtigste udfordring i dag er at opnå en situation, hvor Unionen skaber stærk, bæredygtig og inklusiv vækst samt jobs. Dette kræver en koordineret og ambitiøs politisk indsats både på EU-plan og nationalt plan, i overensstemmelse med traktatens bestemmelser og Unionens økonomiske styring. En sådan indsats bør kombinere foranstaltninger på udbuds- og efterspørgselssiden og omfatte fremme af investeringer, et nyt tilsagn om strukturreformer og udøvelse af finanspolitisk ansvarlighed.
|
(6) Den finansielle og økonomiske krise har afsløret og fremhævet alvorlige svagheder i medlemsstaternes økonomier og i EU's koordineringsmekanismer. Krisen understregede også den tætte indbyrdes afhængighed mellem medlemsstaternes økonomier og arbejdsmarkeder. Den vigtigste udfordring i dag er at opnå en situation, hvor Unionen skaber stærk, bæredygtig og inklusiv vækst samt jobs, og det er derfor nødvendigt at få bugt med de store lommer af arbejdsløshed i visse af Unionens områder. Dette kræver en fast, koordineret og ambitiøs, men navnlig effektiv, politisk indsats både på EU-plan og nationalt plan, i overensstemmelse med traktatens bestemmelser og Unionens økonomiske styring. En sådan indsats bør kombinere foranstaltninger på udbuds- og efterspørgselssiden og omfatte fremme af investeringer, navnlig investeringer, der er rettet mod udviklingen af små og mellemstore virksomheder, mikrovirksomheder og innovative nystartede virksomheder samt skabelsen af grønne arbejdspladser. Indsatsen bør desuden omfatte skabelsen af et mere inklusivt, rettighedsbaseret arbejdsmarked understøttet af passende social beskyttelse. Foranstaltningerne bør også omfatte sociale sikringsordninger såsom en garanteret mindsteløn, der skal indføres i overensstemmelse med national praksis, for at bekæmpe ekstrem fattigdom og social udstødelse.
|
|
|
|
|
|
Ændringsforslag 12
Forslag til afgørelse
Betragtning 7
|
|
|
|
|
Kommissionens forslag
|
Ændringsforslag
|
|
|
(7) Medlemsstaterne og EU bør også tage fat på krisens sociale virkninger og bestræbe sig på at opbygge et sammenhængende samfund, hvor borgerne har mulighed for at foregribe og håndtere forandringer og aktivt deltage i samfundet og økonomien. Der bør sikres adgang og lige muligheder for alle, og fattigdom og social udstødelse bør reduceres, især ved at sikre, at arbejdsmarkeder og sociale velfærdssystemer fungerer effektivt, og ved at fjerne hindringer for deltagelse på arbejdsmarkedet. Medlemsstaterne bør også sikre, at den økonomiske vækst gavner alle borgere og alle regioner.
|
(7) Medlemsstaterne og EU bør også tage fat på krisens sociale virkninger ved at fremlægge mere pålidelige tal vedrørende ekstrem fattigdom og bestræbe sig på at opbygge et inkluderende og mere retfærdigt samfund, hvor borgerne har mulighed for at foregribe og håndtere forandringer og aktivt deltage i samfundet og økonomien. Der bør sikres ikkediskriminerende adgang og lige muligheder for alle, og fattigdom og social udstødelse bør reduceres betydeligt, især ved at sikre, at arbejdsmarkeder og tilstrækkelige sociale velfærdssystemer fungerer effektivt, og ved at fjerne unødvendige administrative byrder og hindringer for deltagelse på arbejdsmarkedet, navnlig de hindringer, der påvirker handicappede. Medlemsstaterne bør også sikre, at den økonomiske vækst gavner alle borgere og alle regionale og lokale enheder. Resultattavlen over centrale beskæftigelsesmæssige og sociale indikatorer i den fælles beskæftigelsesrapport er et særdeles nyttigt værktøj i denne henseende, idet det bidrager til at afsløre centrale beskæftigelsesmæssige og sociale problemer og forskelle i tide og identificere de områder, hvor der er størst behov for en politisk reaktion. De kommende udgaver af resultattavlen bør imidlertid også indeholde oplysninger opdelt efter køn.
|
|
|
|
|
|
Ændringsforslag 13
Forslag til afgørelse
Betragtning 7 a (ny)
|
|
|
|
|
Kommissionens forslag
|
Ændringsforslag
|
|
|
|
(7a) Den Europæiske Revisionsret har identificeret tre risici, der kan forhindre en vellykket gennemførelse af ungdomsgarantien: størrelsen af den samlede finansiering, definitionen af "jobtilbud af høj kvalitet" og den måde Kommissionen overvåger og rapporterer om ordningens resultater på.
|
|
|
|
|
|
Ændringsforslag 14
Forslag til afgørelse
Betragtning 7 b (ny)
|
|
|
|
|
Kommissionens forslag
|
Ændringsforslag
|
|
|
|
(7b) Rådets afgørelse 2010/707/EU1a indeholder følgende mål: at bringe beskæftigelsesfrekvensen for kvinder og mænd mellem 20 og 64 år op på 75 % inden 2020, at nedbringe skolefrafaldet til mindre end 10 %, at øge den andel af de 30-34-årige, der afslutter en videregående eller tilsvarende uddannelse, til mindst 40 % og at fremme social inklusion, navnlig via reduktion af fattigdom, idet det tilstræbes at fjerne risikoen for fattigdom og udstødelse for mindst 20 mio. mennesker. Det er fortsat et centralt mål for medlemsstaternes beskæftigelsespolitik at gennemføre Europa 2020-strategien på det beskæftigelsesmæssige og sociale område.
|
|
|
|
________________
|
|
|
|
1a Rådets afgørelse 2010/707/EU af 21. oktober 2010 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (EUT L 308 af 24.11.2010, s. 46).
|
|
|
|
|
|
Ændringsforslag 15
Forslag til afgørelse
Betragtning 8
|
|
|
|
|
Kommissionens forslag
|
Ændringsforslag
|
|
|
(8) En indsats, der er i overensstemmelse med retningslinjerne, er et vigtigt bidrag til at nå målene i Europa 2020-strategien. Retningslinjerne udgør en række integrerede europæiske og nationale politikker, som medlemsstaterne og Unionen bør gennemføre for at opnå positive afsmittende virkninger af samordnede strukturreformer, en passende økonomisk politiksammensætning generelt og et mere konsekvent bidrag fra europæiske politikker til Europa 2020-strategiens målsætninger.
|
(8) En indsats, der er i overensstemmelse med retningslinjerne, er et vigtigt bidrag til at nå målene i Europa 2020-strategien, som endnu ikke er blevet opnået, bl.a. fordi der kun i ringe omfang er taget hensyn til konsekvenserne af den finansielle og økonomiske krise i form af arbejdsløshed og social udstødelse. Resultatet af den offentlige høring i 2014 vedrørende Europa 2020-strategien viste tydeligt, at strategiens mål for beskæftigelse, fattigdom, social udstødelse og uddannelse stadig er yderst relevante og lige vigtige, og at de er indbyrdes forbundne og gensidigt forstærkende. Retningslinjerne udgør en række integrerede europæiske og nationale politikker, som medlemsstaterne og Unionen bør gennemføre for at opnå positive afsmittende virkninger af samordnede reformer med henblik på at mindske uligheder og styrke borgernes velfærd, en passende økonomisk politiksammensætning generelt og et mere konsekvent bidrag fra europæiske politikker til Europa 2020-strategiens målsætninger.
|
|
|
|
|
|
Ændringsforslag 16
Forslag til afgørelse
Betragtning 9
|
|
Kommissionens forslag
|
Ændringsforslag
|
|
(9) Selv om disse retningslinjer er rettet til medlemsstaterne og Unionen, bør de gennemføres i partnerskab med alle nationale, regionale og lokale myndigheder, i tæt samarbejde med parlamenter samt arbejdsmarkedets parter og repræsentanter for civilsamfundet.
|
(9) Ved udformningen og gennemførelsen af nationale politikker bør medlemsstaterne sikre en effektiv styring. Selv om disse retningslinjer er rettet til medlemsstaterne og Unionen, bør de gennemføres, overvåges og evalueres i partnerskab med alle nationale, regionale og lokale myndigheder, parlamenter samt arbejdsmarkedets parter og repræsentanter for civilsamfundet.
|
Ændringsforslag 17
Forslag til afgørelse
Betragtning 10
|
|
|
|
|
Kommissionens forslag
|
Ændringsforslag
|
|
|
(10) De overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker vejleder medlemsstaterne i gennemførelsen af reformer og afspejler deres indbyrdes afhængighed. De er i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten. Retningslinjerne bør danne grundlag for landespecifikke henstillinger, som Rådet måtte rette til medlemsstaterne —
|
(10) De overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker og beskæftigelsesretningslinjerne vejleder medlemsstaterne i gennemførelsen af reformer og bør danne grundlag for landespecifikke henstillinger, som Rådet måtte rette til medlemsstaterne. I lyset af den nære gensidige afhængighed mellem medlemsstaternes økonomier og arbejdsmarkeder bør Rådet ved vedtagelsen af landespecifikke henstillinger tage hensyn til situationen i nabolandene samt i lande, som den pågældende medlemsstat har klare forbindelser til som følge af en tendens i arbejdstagernes migration eller andre relevante indikatorer. I denne forbindelse bør Kommissionen have præcise og ajourførte statistikker og oplysninger til rådighed, hvis de landespecifikke henstillinger skal justeres —
|
|
|
|
|
|
Ændringsforslag 18
Forslag til afgørelse
Bilag – retningslinje 5 – afsnit 1
|
|
|
|
|
Kommissionens forslag
|
Ændringsforslag
|
|
|
Medlemsstaterne bør fremme jobskabelse, mindske forhindringer for virksomheders ansættelse af folk, fremme iværksætteri og særligt støtte skabelse af og vækst i små virksomheder for at øge beskæftigelsesfrekvensen for kvinder og mænd.
|
Medlemsstaterne bør i samarbejde med de regionale og lokale myndigheder effektivt og rettidigt gribe ind over for det alvorlige arbejdsløshedsproblem og fremme og investere i skabelsen af varige arbejdspladser af høj kvalitet, afhjælpe problemer med tilgængelighed for risikogrupper og mindske forhindringer for virksomheders ansættelse af folk på tværs af kvalifikationsniveauer og arbejdsmarkedssektorer, herunder ved at bekæmpe bureaukrati, idet man samtidig respekterer arbejdsmarkedsstandarder og sociale standarder, fremmer iværksætteri blandt unge og særligt støtter skabelse af og vækst i mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder for at øge beskæftigelsesfrekvensen for kvinder og mænd. Medlemsstaterne bør aktivt fremme bl.a. grønne arbejdspladser og job for funktionærer og arbejdere samt den sociale økonomi og social innovation.
|
|
|
|
|
|
Ændringsforslag 19
Forslag til afgørelse
Bilag – retningslinje 5 – afsnit 2
|
|
|
|
|
Kommissionens forslag
|
Ændringsforslag
|
|
|
Skattebyrden bør flyttes fra arbejdskraft til andre kilder til beskatning, der er mindre skadelige for beskæftigelse og vækst og samtidig beskytter indtægter til passende social beskyttelse og vækstfremmende udgifter. Reduktioner i beskatningen af arbejde bør være rettet mod de relevante bestanddele af skattebyrden og mod at fjerne hindringer og negative incitamenter for arbejdsmarkedsdeltagelse, navnlig for de personer, der er længst væk fra arbejdsmarkedet.
|
Skattebyrden bør flyttes fra arbejdskraft til andre kilder til beskatning, der er mindre skadelige for beskæftigelse og vækst og samtidig beskytter indtægter til passende social beskyttelse og udgifter, der er rettet mod offentlige investeringer, innovation og jobskabelse. Reduktioner i beskatningen af arbejde bør være rettet mod de relevante bestanddele af skattebyrden, mod bekæmpelse af diskrimination og mod at fjerne hindringer og negative incitamenter for arbejdsmarkedsdeltagelse, navnlig for handicappede og de personer, der er længst væk fra arbejdsmarkedet, samtidig med at man respekterer de eksisterende arbejdstagerrettigheder.
|
|
|
|
|
|
Ændringsforslag 20
Forslag til afgørelse
Bilag – retningslinje 5 – afsnit 3
|
|
|
|
|
Kommissionens forslag
|
Ændringsforslag
|
|
|
Medlemsstaterne bør sammen med arbejdsmarkedets parter tilskynde til lønfastsættelsesmekanismer, der tillader, at lønningerne justeres i forhold til udviklingen i produktiviteten. I den henseende bør der tages højde for forskelle i kvalifikationer og lokale arbejdsmarkedsforhold samt forskelle mellem de økonomiske resultater i forskellige regioner, sektorer og selskaber. Når medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter fastsætter mindsteløn, bør de overveje dens indvirkning på fattigdom blandt personer i beskæftigelse, jobskabelse og konkurrenceevne.
|
Politikker, der garanterer, at arbejdstagerne får en løn, der sikrer rimelige levevilkår, er fortsat vigtige, både for at skabe beskæftigelse og mindske fattigdommen i EU. Medlemsstaterne bør sammen med arbejdsmarkedets parter derfor respektere og tilskynde til lønfastsættelsesmekanismer, der tillader, at reallønnen justeres i forhold til udviklingen i produktiviteten og bidrager til at rette op på tidligere forskelle uden at give næring til deflationspres. Sådanne mekanismer bør sikre tilstrækkelige midler til opfyldelsen af basale behov under hensyntagen til de specifikke fattigdomsindikatorer i hver enkelt medlemsstat. I den henseende bør forskelle i kvalifikationer og lokale arbejdsmarkedsforhold evalueres grundigt for at sikre en løn, der gør det muligt at leve en anstændig tilværelse i hele Unionen. Når medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter i overensstemmelse med national lovgivning og praksis fastsætter mindsteløn, bør de sikre, at den er tilstrækkelig, og overveje dens indvirkning på fattigdom blandt personer i beskæftigelse, husstandsindkomsten, den samlede efterspørgsel, jobskabelse og konkurrenceevne.
|
|
|
|
|
|
Ændringsforslag 21
Forslag til afgørelse
Bilag – retningslinje 5 – afsnit 3 a (nyt)
|
|
Kommissionens forslag
|
Ændringsforslag
|
|
|
Medlemsstaterne bør mindske bureaukratiet med henblik på at aflaste små og mellemstore virksomheder, da disse yder et væsentligt bidrag til jobskabelsen.
|
Ændringsforslag 22
Forslag til afgørelse
Bilag – retningslinje 6 – afsnit 1
|
|
|
|
|
Kommissionens forslag
|
Ændringsforslag
|
|
|
Medlemsstaterne bør fremme produktivitet og beskæftigelsesegnethed gennem et passende udbud af viden og færdigheder. Medlemsstaterne bør foretage de nødvendige investeringer i uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer og samtidig forbedre deres effektivitet og produktivitet; dette skal ske for at hæve uddannelsesniveauet i arbejdsstyrken, således at den bedre kan forudse og leve op til de hastigt skiftende krav, der præger dynamiske arbejdsmarkeder i en i stigende grad digital økonomi. Medlemsstaterne bør intensivere indsatsen for at forbedre adgang til kvalitetsvoksenuddannelse for alle og gennemføre strategier for aktiv aldring for at muliggøre et længere arbejdsliv.
|
Medlemsstaterne bør fremme bæredygtig produktivitet og beskæftigelse af høj kvalitet gennem et passende udbud af viden og færdigheder, der er tilgængelige og økonomisk overkommelige for alle. Der bør lægges særlig vægt på sundhedspleje, sociale tjenester og transporttjenester, som allerede i dag eller på mellemlang sigt vil komme til at stå over for personalemangel. Medlemsstaterne bør foretage effektive investeringer i uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer af høj kvalitet, der inkluderer alle fra en tidlig alder, og samtidig forbedre deres effektivitet og produktivitet; dette skal ske for at hæve færdigheds- og uddannelsesniveauet i arbejdsstyrken og samtidig øge diversiteten af kvalifikationer, således at arbejdsstyrken bedre kan forudse og leve op til de hastigt skiftende krav, der præger dynamiske arbejdsmarkeder i en i stigende grad digital økonomi. I denne henseende skal der tages hensyn til, at "bløde kompetencer" som kommunikationsfærdigheder bliver stadig vigtigere inden for en lang række erhverv.
|
|
|
|
|
|
Ændringsforslag 23
Forslag til afgørelse
Bilag – retningslinje 6 – afsnit 1 a (nyt)
|
|
|
|
|
Kommissionens forslag
|
Ændringsforslag
|
|
|
|
Medlemsstaterne bør fremme iværksætteri blandt unge, bl.a. ved at indføre valgfrie iværksætterkurser og tilskynde studerende til oprettelse af virksomheder på højere læreanstalter og gymnasier. Medlemsstaterne bør i samarbejde med de lokale og regionale myndigheder gøre en større indsats for at forhindre, at unge forlader skolen før tid, og sikre en lettere overgang fra uddannelse til arbejdsliv, forbedre adgangen til og fjerne hindringerne for voksenuddannelse af høj kvalitet for alle med særligt fokus på risikogrupper og deres behov ved at tilbyde omskoling, når tab af arbejdspladser og ændringer på arbejdsmarkedet nødvendiggør en aktiv reintegration. Medlemsstaterne bør samtidig gennemføre strategier for aktiv aldring for at muliggøre et sundt arbejdsliv helt indtil den faktiske pensionsalder.
|
|
|
|
|
|
Ændringsforslag 24
Forslag til afgørelse
Bilag - retningslinje 6 – afsnit 1 b (nyt)
|
|
Kommissionens forslag
|
Ændringsforslag
|
|
|
Samtidig med at de sikrer det nødvendige kvalifikationsniveau, som kræves af et arbejdsmarked i stadig forandring, og støtter uddannelser og erhvervsuddannelser samt voksenuddannelsesprogrammer, bør medlemsstaterne tage hensyn til, at der også er behov lavt kvalificerede job, og at beskæftigelsesmulighederne er bedre for højtkvalificerede end for dem med mellemlange eller korte uddannelser.
|
Ændringsforslag 25
Forslag til afgørelse
Bilag - retningslinje 6 – afsnit 1 c (nyt)
|
|
Kommissionens forslag
|
Ændringsforslag
|
|
|
Adgang til økonomisk overkommelig førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet bør være en prioritet i de overordnede politikker og investeringer, ledsaget af støtte til familier og forældre samt foranstaltninger, der kan hjælpe forældre med at skabe balance mellem deres arbejds- og familieliv, bl.a. med henblik på at forhindre skolefrafald og styrke unges chancer på arbejdsmarkedet.
|
Ændringsforslag 26
Forslag til afgørelse
Bilag – retningslinje 6 – afsnit 2
|
|
|
|
|
Kommissionens forslag
|
Ændringsforslag
|
|
|
Høj arbejdsløshed skal tackles, og langtidsledighed skal forhindres. Antallet af langtidsledige bør reduceres væsentligt ved hjælp af omfattende og gensidigt forstærkende strategier, herunder specifik, aktiv støtte til langtidsledige til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Der skal tages tilstrækkeligt fat på ungdomsarbejdsløsheden, herunder ved at udstyre de relevante institutioner med de nødvendige midler til fuldstændigt og konsekvent at gennemføre deres nationale planer for gennemførelse af ungdomsgarantien.
|
Problemerne med arbejdsløshed, navnlig langtidsledighed og høj regional arbejdsløshed, skal løses effektivt og hurtigt og skal forhindres gennem en blanding af foranstaltninger på efterspørgsels- og udbudssiden. Antallet af langtidsledige og problemet med kvalifikationsmismatch og forældelse af kvalifikationer bør imødegås ved hjælp af omfattende og gensidigt forstærkende strategier, herunder individuel, behovsbaseret, aktiv støtte til og hensigtsmæssige sociale sikringsordninger for langtidsledige til at vende tilbage til arbejdsmarkedet på en bevidst og ansvarlig måde. Der skal tages tilstrækkeligt fat på ungdomsarbejdsløsheden gennem en overordnet strategi for ungdomsbeskæftigelse. Dette omfatter investering i sektorer, der kan skabe job af høj kvalitet for unge, og ved at udstyre de relevante aktører såsom støttetjenester for unge, uddannelses- og erhvervsuddannelsesleverandører, ungdomsorganisationer og offentlige arbejdsformidlingstjenester med de nødvendige midler til fuldstændigt og konsekvent at gennemføre deres nationale planer for gennemførelse af ungdomsgarantien, men også gennem en effektiv udnyttelse af medlemsstaternes ressourcer. Adgang til finansiering for dem, der vælger at starte egen virksomhed, bør fremmes gennem mere effektiv oplysning og mindre bureaukrati og ved at give mulighed for at kunne forvandle nogle måneders arbejdsløshedsunderstøttelse til et økonomisk tilskud til virksomhedsoprettelse ved fremlæggelse af en forretningsplan og i henhold til national lovgivning.
|
|
|
|
|
|
Ændringsforslag 27
Forslag til afgørelse
Bilag – retningslinje 6 – afsnit 2 a (nyt)
|
|
Kommissionens forslag
|
Ændringsforslag
|
|
|
Ved udarbejdelse og gennemførelse af foranstaltninger mod arbejdsløshed bør medlemsstaterne tage hensyn til lokale og regionale uligheder og samarbejde med lokale arbejdsformidlinger.
|
Ændringsforslag 28
Forslag til afgørelse
Bilag – retningslinje 6 – afsnit 3
|
|
|
|
|
Kommissionens forslag
|
Ændringsforslag
|
|
|
Der bør tages fat på strukturelle svagheder i uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer for at sikre læringsresultater af høj kvalitet og forebygge og tackle tidligt skolefrafald. Medlemsstaterne bør højne uddannelsesniveauet og overveje vekseluddannelsessystemer og opgradering af faglig uddannelse, og de bør samtidig øge mulighederne for anerkendelse af færdigheder erhvervet uden for det formelle uddannelsessystem.
|
Der bør tages fat på strukturelle svagheder i uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer for at sikre læringsresultater af høj kvalitet og forebygge og tackle tidligt skolefrafald, og det skal ske ved at satse på undervisning af vidtfavnende karakter og høj kvalitet, helt fra førskoleniveauet. Det kræver fleksible uddannelsessystemer med praktisk fokus. Medlemsstaterne bør i samarbejde med de lokale og regionale myndigheder højne uddannelsesniveauet ved at gøre uddannelserne tilgængelige for alle, oprette og forbedre vekseluddannelsessystemer, der er tilpasset behovene, opgradere faglig uddannelse og de eksisterende rammer såsom Europass, og om nødvendigt sikre passende omskoling og anerkendelse af færdigheder erhvervet uden for det formelle uddannelsessystem. Sammenhængen mellem uddannelserne og arbejdsmarkedet bør styrkes, samtidig med at det sikres, at uddannelserne er tilstrækkeligt brede til at give folk et solidt grundlag for livslang beskæftigelsesegnethed.
|
|
|
|
|
|
Ændringsforslag 29
Forslag til afgørelse
Bilag – retningslinje 6 – afsnit 3 a (nyt)
|
|
Kommissionens forslag
|
Ændringsforslag
|
|
|
Medlemsstaterne bør tilpasse deres uddannelsessystemer bedre til arbejdsmarkedet for at lette overgangen fra uddannelse til arbejdsliv. Dette er især vigtigt i forbindelse med digitaliseringen samt for nye teknologier, grønne arbejdspladser og sundhedsvæsenet.
|
Ændringsforslag 30
Forslag til afgørelse
Bilag – retningslinje 6 – afsnit 4
|
|
|
|
|
Kommissionens forslag
|
Ændringsforslag
|
|
|
Hindringer for arbejdsmarkedsdeltagelse bør mindskes, navnlig for kvinder, ældre arbejdstagere, unge, handicappede og lovlige migranter. Der skal sikres ligestilling, herunder lige løn, mellem kønnene på arbejdsmarkedet, ligesom der skal sikres adgang til økonomisk overkommelig førskoleundervisning og –børnepasning af høj kvalitet.
|
Diskriminationen på arbejdsmarkedet samt ved adgangen til arbejdsmarkedet skal mindskes yderligere, navnlig for grupper, der er udsat for diskriminering eller udstødelse såsom kvinder, ældre arbejdstagere, unge, handicappede og lovlige migranter. Der skal sikres ligestilling, herunder lige løn, mellem kønnene på arbejdsmarkedet, ligesom der skal sikres adgang til økonomisk overkommelig førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet samt den nødvendige fleksibilitet til at forhindre udstødelse af arbejdstagere, der afbryder deres karriere for at tage sig af deres familie. I denne henseende bør medlemsstaterne fjerne blokeringen for vedtagelse af direktiverne om kvinder i bestyrelser og om barselsorlov.
|
|
|
|
|
|
Ændringsforslag 31
Forslag til afgørelse
Bilag – retningslinje 6 – afsnit 4 a (nyt)
|
|
Kommissionens forslag
|
Ændringsforslag
|
|
|
I denne forbindelse bør medlemsstaterne tage højde for, at andelen af unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, (NEET) er højere blandt kvinder end mænd, og at NEET-fænomenet hovedsagelig skyldes en stigning i ungdomsarbejdsløsheden, men ligeledes ikke-uddannelsesmæssig inaktivitet.
|
Ændringsforslag 32
Forslag til afgørelse
Bilag – retningslinje 6 – afsnit 5
|
|
|
|
|
Kommissionens forslag
|
Ændringsforslag
|
|
|
Medlemsstaterne bør fuldt ud gøre brug af Den Europæiske Socialfond og støtte fra andre EU-fonde for at fremme beskæftigelse, social inklusion, uddannelse og offentlig forvaltning.
|
Medlemsstaterne bør fuldt ud gøre effektiv og produktiv brug af Den Europæiske Socialfond og støtte fra andre EU-fonde for at bekæmpe fattigdom, fremme beskæftigelse af høj kvalitet og forbedre social inklusion, uddannelse, offentlig forvaltning og offentlige tjenester. Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og dennes investeringsplatforme bør også mobiliseres for at sikre, at der skabes job af høj kvalitet, og at arbejdstagerne udstyres med de kvalifikationer, der er nødvendige for at sikre EU's udvikling i retning af en bæredygtig vækstmodel.
|
|
|
|
|
|
Ændringsforslag 33
Forslag til afgørelse
Bilag – retningslinje 7 – afsnit 1
|
|
|
|
|
Kommissionens forslag
|
Ændringsforslag
|
|
|
Medlemsstaterne bør mindske segmentering af arbejdsmarkedet. Jobbeskyttelsesregler og -institutioner bør sikre passende rammer for ansættelse, samtidig med at de yder tilstrækkelig beskyttelse til personer, der allerede er i beskæftigelse, og til arbejdssøgende og ansatte på midlertidige kontrakter eller selvstændige ansat på kontrakt. Der bør sikres beskæftigelse af høj kvalitet i form af socioøkonomisk sikkerhed, uddannelse og uddannelsesmuligheder, arbejdsforhold (herunder sundhed og sikkerhed) og balance mellem arbejde og privatliv.
|
Medlemsstaterne bør mindske segmentering af arbejdsmarkedet ved at modvirke usikre kontrakter, underbeskæftigelse, sort arbejde og kontrakter uden fast timetal. Jobbeskyttelsesregler og -institutioner bør sikre passende rammer for ansættelse, samtidig med at de yder tilstrækkelig beskyttelse til personer, der allerede er i beskæftigelse, og til arbejdssøgende og ansatte på midlertidige kontrakter, deltidsansatte og personer med atypiske ansættelsesforhold eller selvstændige ansat på kontrakt ved aktivt at inddrage arbejdsmarkedets parter og fremme kollektive overenskomstforhandlinger. Der bør sikres beskæftigelse af høj kvalitet for alle i form af socioøkonomisk sikkerhed, fast arbejde, rimelige lønforhold, rettigheder på arbejdet, anstændige arbejdsforhold (herunder sundhed og sikkerhed), socialsikring, ligestilling mellem kønnene, uddannelse og uddannelsesmuligheder. Det er derfor nødvendigt at fremme de unges adgang til arbejdsmarkedet, hjælpe de langtidsledige med at vende tilbage til arbejdsmarkedet og sikre balance mellem arbejde og privatliv ved at sikre økonomisk overkommelige pasningsordninger og modernisere tilrettelæggelsen af arbejdet. Opadgående konvergens inden for arbejdsforhold skal fremmes over hele EU.
|
|
|
|
|
|
Ændringsforslag 34
Forslag til afgørelse
Bilag – retningslinje 7 – afsnit 1 a (nyt)
|
|
|
|
|
Kommissionens forslag
|
Ændringsforslag
|
|
|
|
For at sikre adgang til arbejdsmarkedet, bør man fremme iværksætteri og bæredygtig jobskabelse inden for alle sektorer, herunder grønne arbejdspladser samt inden for sundheds- og socialsektoren og innovation med henblik på at udnytte folks færdigheder bedst muligt, fremme deres livslange udvikling og tilskynde til innovation, der kommer fra medarbejderne.
|
|
|
|
|
|
Ændringsforslag 35
Forslag til afgørelse
Bilag – retningslinje 7 – afsnit 2
|
|
|
|
|
Kommissionens forslag
|
Ændringsforslag
|
|
|
Medlemsstaterne bør inddrage de nationale parlamenter og arbejdsmarkedets parter i udformningen og gennemførelsen af de relevante reformer og politikker i overensstemmelse med national praksis; de bør samtidig støtte op om en forbedring og effektivisering af den sociale dialog på nationalt plan.
|
Medlemsstaterne bør inddrage de nationale parlamenter, arbejdsmarkedets parter, civilsamfundets organisationer og regionale og lokale myndigheder i udformningen og gennemførelsen af de relevante reformer og politikker i overensstemmelse med partnerskabsprincippet og national praksis; de bør samtidig støtte op om en forbedring og effektivisering af den sociale dialog på nationalt plan, navnlig i de lande, der har store problemer med løndevaluering på grund af den seneste deregulering af arbejdsmarkederne og svage kollektive overenskomstprocesser.
|
|
|
|
|
|
Ændringsforslag 36
Forslag til afgørelse
Bilag – retningslinje 7 – afsnit 3
|
|
|
|
|
Kommissionens forslag
|
Ændringsforslag
|
|
|
Medlemsstaterne bør styrke aktive arbejdsmarkedspolitikker ved at gøre dem mere målrettede og øge deres rækkevidde, dækning og samspil med passive foranstaltninger. Disse politikker bør sigte mod bedre arbejdsmarkedsmatching og understøtte bæredygtige overgange på arbejdsmarkedet, ved at offentlige arbejdsformidlinger leverer individuel støtte og implementerer resultatmålingssystemer. Medlemsstaterne bør også sikre, at deres sociale beskyttelsessystemer effektivt aktiverer og støtter personer, der kan deltage på arbejdsmarkedet, beskytter personer, der (midlertidigt) er udelukket fra arbejdsmarkedet og/eller ude af stand til at deltage heri, og forbereder den enkelte på mulige risici. Ved at investere i menneskelig kapital bør medlemsstaterne fremme rummelige arbejdsmarkeder, der er åbne for alle, og desuden indføre effektive foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling.
|
Medlemsstaterne bør sikre grundlæggende kvalitetsstandarder for aktive arbejdsmarkedspolitikker ved at gøre dem mere målrettede og forbedre deres rækkevidde, dækning og samspil med støtteforanstaltninger såsom socialsikring. Disse politikker bør sigte mod bedre arbejdsmarkedsadgang, styrkelse af de kollektive overenskomster og den sociale dialog og understøtte bæredygtige overgange på arbejdsmarkedet, ved at højt kvalificerede offentlige arbejdsformidlinger leverer individuel støtte og implementerer resultatmålingssystemer. Medlemsstaterne bør også sikre, at deres sociale beskyttelsessystemer effektivt aktiverer og støtter personer, der kan deltage på arbejdsmarkedet, beskytter personer, der (midlertidigt) er udelukket fra arbejdsmarkedet og/eller ude af stand til at deltage heri, og forbereder den enkelte på mulige risici og ændrede økonomiske og sociale vilkår. Medlemsstaterne bør som en blandt flere mulige foranstaltninger til bekæmpelse af fattigdom og i overensstemmelse med national praksis indføre en mindsteløn, der er tilpasset deres særlige socioøkonomiske situation. Ved at investere i menneskelig kapital bør medlemsstaterne fremme rummelige arbejdsmarkeder, der er åbne for alle, og desuden indføre effektive foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling.
|
|
|
|
|
|
Ændringsforslag 37
Forslag til afgørelse
Bilag – retningslinje 7 – afsnit 4
|
|
|
|
|
Kommissionens forslag
|
Ændringsforslag
|
|
|
Der bør sikres mobilitet for arbejdstagere ud fra et mål om at udnytte det fulde potentiale ved det europæiske arbejdsmarked, herunder ved at forbedre mulighederne for overførsel af pensioner og anerkendelse af kvalifikationer. Medlemsstaterne bør samtidig undgå misbrug af de gældende regler.
|
Der bør sikres mobilitet for arbejdstagere som en grundlæggende rettighed og i henhold til frit valg ud fra et mål om at udnytte det fulde potentiale ved det europæiske arbejdsmarked, herunder ved at forbedre mulighederne for overførsel af pensioner, socialsikring og en effektiv anerkendelse af kvalifikationer og færdigheder samt fjernelse af bureaukrati og andre eksisterende hindringer. Medlemsstaterne bør samtidig løse problemer med sprogbarrierer ved at forbedre uddannelsessystemerne på dette område. Medlemsstaterne bør også udnytte Euresnettet til at fremme arbejdstagernes mobilitet. Investeringer i regioner, der oplever fraflytning af arbejdskraft, bør fremmes for at afhjælpe hjerneflugt og tilskynde mobile arbejdstagere til at vende tilbage.
|
|
|
|
|
|
Ændringsforslag 38
Forslag til afgørelse
Bilag - retningslinje 7 a (ny) - overskrift
|
|
Kommissionens forslag
|
Ændringsforslag
|
|
|
Forbedring af kvaliteten og effektiviteten af uddannelsessystemer på alle niveauer
|
Ændringsforslag 39
Forslag til afgørelse
Bilag – retningslinje 7 a (ny)
|
|
Kommissionens forslag
|
Ændringsforslag
|
|
|
Medlemsstaterne bør prioritere adgang til økonomisk overkommelig børnepasning og førskoleundervisning af høj kvalitet, da der er tale om vigtige støtteforanstaltninger for aktørerne på arbejdsmarkedet, som bidrager til at øge den samlede beskæftigelsesfrekvens og samtidig støtter den enkelte i opfyldelsen af sine forpligtelser. Medlemsstaterne bør indføre overordnede politikker og foretage de investeringer, der er nødvendige for at forbedre støtten til familier og forældre samt foranstaltninger, der kan hjælpe forældre med at skabe balance mellem deres arbejds- og familieliv, bl.a. med henblik på at forhindre skolefrafald og styrke unges chancer på arbejdsmarkedet.
|
Ændringsforslag 40
Forslag til afgørelse
Bilag - retningslinje 8 - overskrift
|
|
Kommissionens forslag
|
Ændringsforslag
|
|
Sikre retfærdighed, bekæmpe fattigdom og fremme lige muligheder.
|
Sikre social retfærdighed, bekæmpe fattigdom og fremme lige muligheder
|
Ændringsforslag 41
Forslag til afgørelse
Bilag – retningslinje 8 – afsnit 1
|
|
|
|
|
Kommissionens forslag
|
Ændringsforslag
|
|
|
Medlemsstaterne bør modernisere deres socialsikringssystemer for at yde effektiv og passende beskyttelse i alle faser af en persons liv, idet der sikres retfærdighed og tages fat på uligheder. Der er behov for forenklede og mere målrettede socialpolitikker suppleret med økonomisk overkommelig førskoleundervisning og –børnepasning af høj kvalitet, støtte til uddannelse, job og bolig samt adgang til sundhedspleje og til grundlæggende ydelser såsom bankkonto og internet, og der er også behov for en indsats for at forhindre tidligt skolefrafald og bekæmpe social udstødelse.
|
Medlemsstaterne bør i samarbejde med de lokale og regionale myndigheder forbedre deres socialsikringssystemer ved at sikre grundlæggende standarder for en effektiv og bæredygtig beskyttelse i alle faser af en persons liv, idet der sikres værdighed, solidaritet, adgang til social beskyttelse, fuld respekt for sociale rettigheder, retfærdighed og tages fat på uligheder, og idet der sikres inklusion med henblik på udryddelse af fattigdom, navnlig for dem, der står uden for arbejdsmarkedet, og for de mest sårbare grupper. Der er behov for forenklede, mere målrettede og mere ambitiøse socialpolitikker, herunder økonomisk overkommelig førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet, effektiv støtte til uddannelse, job og bolig samt adgang til sundhedspleje af høj kvalitet for alle og til grundlæggende ydelser såsom bankkonti og internet, og der er også behov for en indsats for at forhindre tidligt skolefrafald og bekæmpe ekstrem fattigdom, social udstødelse og mere generelt alle former for fattigdom. Især skal fattigdom hos børn afhjælpes effektivt.
|
|
|
|
|
|
Ændringsforslag 42
Forslag til afgørelse
Bilag – retningslinje 8 – afsnit 2
|
|
|
|
|
Kommissionens forslag
|
Ændringsforslag
|
|
|
Med henblik på dette bør der gøres brug af forskellige instrumenter, der supplerer hinanden, herunder arbejdsaktivering, støttetjenester og indkomststøtte målrettet individuelle behov. Sociale sikringssystemer bør udformes på en måde, der gør dem lettere at bruge for alle berettigede personer, og som støtter investeringer i menneskelig kapital og bidrager til at forebygge, reducere og beskytte mod fattigdom.
|
Med henblik på dette bør der gøres brug af forskellige instrumenter, der supplerer hinanden, herunder arbejdsaktivering, støttetjenester og indkomststøtte målrettet individuelle behov. I den henseende bør de enkelte medlemsstater fastsætte et minimumsindkomstniveau i overensstemmelse med national praksis, der er tilpasset den særlige socioøkonomiske situation i den pågældende medlemsstat. Sociale sikringssystemer bør udformes på en måde, der gør dem lettere at få adgang til og bruge for alle personer uden forskelsbehandling, og som støtter investeringer i menneskelig kapital og bidrager til at forebygge, reducere og beskytte mod fattigdom og social udstødelse samt andre risici såsom sundheds- eller arbejdsløshedsrisici. Der bør især rettes opmærksomhed mod fattigdom blandt børn, som skyldes forældrenes langtidsledighed.
|
|
|
|
|
|
Ændringsforslag 43
Forslag til afgørelse
Bilag – retningslinje 8 – afsnit 3
|
|
|
|
|
Kommissionens forslag
|
Ændringsforslag
|
|
|
Pensionssystemer bør reformeres for at sikre deres bæredygtighed og hensigtsmæssighed for kvinder og mænd i en situation med stigende levealder og demografiske forandringer, herunder ved at kæde den lovbestemte pensionsalder sammen med forventet levetid, ved at øge den reelle pensionsalder og ved at udvikle supplerende pensionsopsparinger.
|
Pensionssystemer bør tilrettelægges på en måde, der sikrer deres bæredygtighed, sikkerhed og hensigtsmæssighed for kvinder og mænd, ved at styrke pensionsordninger, som sikrer en anstændig pensionsindtægt, der som minimum ligger over fattigdomsniveauet. Pensionssystemerne bør sikre en konsolidering, videreudvikling og forbedring af de tre søjler i pensionsopsparingssystemerne. En sammenkædning af pensionsalderen med den forventede levetid er ikke den eneste måde at tackle udfordringerne ved en aldrende befolkning på. Reformer af pensionssystemerne bør bl.a. også afspejle tendenser på arbejdsmarkedet, fødselshyppigheden, den demografiske og sundhedsmæssige situation, indkomst- og formueforhold, arbejdsforhold og den samlede forsørgerkvote. Den bedste måde at imødegå udfordringerne ved en aldrende befolkning på er at øge den samlede beskæftigelsesfrekvens, ved bl.a. at bygge på sociale investeringer i aktiv aldring.
|
|
|
|
|
|
Ændringsforslag 44
Forslag til afgørelse
Bilag – retningslinje 8 – afsnit 4
|
|
|
|
|
Kommissionens forslag
|
Ændringsforslag
|
|
|
Medlemsstaterne bør forbedre tilgængeligheden, produktiviteten og effektiviteten af sundheds- og langtidsplejesystemer, samtidig med at de sikrer deres finanspolitiske bæredygtighed.
|
Medlemsstaterne bør forbedre kvaliteten, tilgængeligheden, produktiviteten og effektiviteten af sundheds- og langtidsplejesystemer samt sikre økonomisk overkommelig adgang hertil og til sociale tjenester samt anstændige arbejdsforhold i de pågældende sektorer, samtidig med at de sikrer økonomisk bæredygtighed af disse systemer ved at forbedre den solidaritetsbaserede finansiering.
|
|
|
|
|
|
Ændringsforslag 45
Forslag til afgørelse
Bilag – retningslinje 8 – afsnit 4 a (nyt)
|
|
Kommissionens forslag
|
Ændringsforslag
|
|
|
Medlemsstaterne bør udnytte Den Europæiske Socialfond og andre EU-fonde fuldt ud til at bekæmpe fattigdom, social udstødelse og diskrimination, forbedre tilgængeligheden for handicappede, fremme ligestilling mellem kvinder og mænd og forbedre den offentlige administration.
|
Ændringsforslag 46
Forslag til afgørelse
Bilag - retningslinje 8 – afsnit 4 b (nyt)
|
|
|
|
|
Kommissionens forslag
|
Ændringsforslag
|
|
|
|
De overordnede Europa 2020-mål, på grundlag af hvilke medlemsstaterne fastsætter deres nationale målsætninger, sigter under hensyntagen til medlemsstaterne forskellige udgangspunkter og nationale forhold mod at bringe beskæftigelsesfrekvensen for kvinder og mænd mellem 20 og 64 år op på 75 % inden 2020, at reducere skolefrafaldet til mindre end 10 %, at øge den andel af de 30-34-årige, der afslutter en videregående eller tilsvarende uddannelse, til mindst 40 % og at fremme social inklusion, navnlig via reduktion af fattigdom, idet det tilstræbes at fjerne risikoen for fattigdom og udstødelse for mindst 20 mio. mennesker1a.
|
|
|
|
__________________
|
|
|
|
1a Gruppen defineres som det antal personer, der er udsat for risiko for fattigdom og udstødelse på grundlag af tre indikatorer (udsat for fattigdomsrisiko, materielle afsavn, arbejdsløs hustand), idet det er op til medlemsstaterne at fastsætte deres nationale mål på grundlag af de mest hensigtsmæssige indikatorer under hensyntagen til deres nationale forhold og prioriteter.
|
|
|
|
|
|