Procedure : 2014/2208(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0215/2015

Indgivne tekster :

A8-0215/2015

Forhandlinger :

PV 06/07/2015 - 13
CRE 06/07/2015 - 13

Afstemninger :

PV 09/07/2015 - 12.1
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2015)0266

BETÆNKNING     
PDF 359kWORD 174k
25.6.2015
PE 552.085v02-00 A8-0215/2015

om ressourceeffektivitet: overgang til en cirkulær økonomi

(2014/2208(INI))

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

Ordfører: Sirpa Pietikäinen

ÆNDRINGSFORSLAG
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om ressourceeffektivitet: overgang til en cirkulær økonomi

(2014/2208(INI))

Europa-Parlamentet,

‒      der henviser til Kommissionens meddelelse "Omstilling til en cirkulær økonomi: et program for et Europa uden affaldsproduktion (COM(2014)0398),

‒      der henviser til Kommissionens meddelelse "Muligheder for ressourceeffektivitet i bygningssektoren" (COM(2014)0445),

       der henviser til Kommissionens meddelelse "Grøn handlingsplan for SMV'er: Sætte SMV'erne i stand til at gøre miljøudfordringer til nye muligheder" (COM(2014)0440),

       der henviser til Kommissionens meddelelse "En rammestrategi for en modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende klimapolitik" (COM(2015)0080),

‒      der henviser til Kommissionens meddelelse "Opbygning af det indre marked for grønne produkter – Fremme af bedre oplysning om produkters og organisationers miljøpræstationer" (COM(2013)0196),

       der henviser til Kommissionens meddelelse "Nye veje til bæredygtig vækst: Bioøkonomi i Europa (COM(2012)0060),

‒      der henviser til Kommissionens meddelelse "Køreplan til et ressourceeffektivt Europa" (COM(2011)0571),

‒      der henviser til Kommissionens meddelelse "Flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt Europa under Europa 2020-strategien" (COM(2011)0021),

‒      der henviser til Kommissionens meddelelse "Europa 2020 En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" (COM(2010)2020),

       der henviser til sin beslutning af 12. december 2013 om økoinnovation – arbejdspladser og vækst gennem miljøpolitik(1)1,

       der henviser til sin beslutning af 14. januar 2014 om en europæisk strategi for plasticaffald i miljøet(2)2,

‒      der henviser til sin beslutning af 24. maj 2012 om et ressourceeffektivt Europa(3)3,

‒      der henviser til sin beslutning af 13. september 2011 om en effektiv råvarestrategi for Europa(4)4,

‒      der henviser til det syvende miljøhandlingsprogram,

       der henviser til EU-strategien for bæredygtig udvikling (2006) og 2009-revisionen,

‒      der henviser til Miljørådets konklusioner "Greening the European semester and the Europe 2020 Strategy - Mid-term review" (et mere miljøvenligt europæisk semester og Europa 2020-strategien – midtvejsrevision) af 28. oktober 2014,

       der henviser til Det Europæiske Miljøagenturs sammenfattende rapport "The European environment – state and outlook 2015",

‒      der henviser til konventionen om den biologiske mangfoldighed (CBD),

‒      der henviser til UNEP’s (De Forenede Nationers Miljøprograms) undersøgelse af udformningen af et bæredygtigt finansielt system,

‒      der henviser til UNEP’s internationale ressourcepanels konklusioner "Environmental Risks and Challenges of Anthropogenic Metals Flows and Cycles (2013)" (miljømæssige risici og udfordringer i forbindelse med menneskeskabte metalstrømme og -cyklusser),

‒      der henviser til UNEP’s internationale ressourcepanels konklusioner "Decoupling natural resource use and environmental impacts from economic growth (2011)" (afkobling af ressourceudnyttelse og dens miljøvirkninger fra økonomisk vækst),

‒      der henviser til udtalelse af 10. december 2014 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(5)5,

‒      der henviser til udtalelse af 12. februar 2015 fra Regionsudvalget(6)6,

–       der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–       der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelser fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A8-0215/2015),

A.     der henviser til, at en ikke-bæredygtig brug af ressourcer er den grundlæggende årsag til forskellige miljørisici såsom klimaforandringer, ørkendannelse, skovrydning, tab af biodiversitet og svækkelse af økosystemtjenesterne; der henviser til, at den globale økonomi bruger, hvad der svarer til 1,5 planets ressourcer til den globale produktion og absorbering af affald, og at dette tal forventes at nå op på hvad der svarer til to planeters ressourcer i 2030'erne;

B.     der henviser til, at Europa er mere afhængigt af importerede ressourcer end nogen anden region i verden, og til, at en række ressourcer om relativt kort tid vil være udtømt; der henviser til, at Europas konkurrenceevne vil kunne øges betydeligt ved at få mere merværdi ud af ressourcerne i økonomien og ved at fremme en bæredygtig forsyning af materialer fra europæiske kilder; der ligeledes henviser til, at innovationspartnerskaber mellem industrien og affaldshåndteringssektoren og forskning i vigtige råstoffers genanvendelighed bør intensiveres for at bidrage til at sikre forsyningen med råstoffer;

C.     der henviser til, at omstillingen til en cirkulær økonomi i bund og grund er et økonomisk anliggende, der vedrører adgang til eller bæredygtig tilgængelighed af råstoffer, genindustrialisering og den fortsatte digitalisering af Europa, skabelse af nye job og udfordringerne vedrørende klimaforandringer, manglende energisikkerhed og råstofknaphed; der henviser til, at investeringer inden for en cirkulær økonomi kan være fuldstændig forenelige med Kommissionens dagsorden for beskæftigelse, vækst og konkurrenceevne og har potentiale til at skabe en win-win-situation for alle berørte aktører;

D.     der henviser til, at der i forbindelse med ressourceeffektivitet også skal tages højde for mere generelle spørgsmål vedrørende bæredygtighed, herunder miljømæssige, etiske, økonomiske og sociale spørgsmål;

E.     der henviser til, at de mål og definitive prioritetstiltag, der er fastsat i det syvende miljøhandlingsprogram, er bindende;

F.     der henviser til, at det i OECD's miljøprogram konstateres, at frivillige tiltags miljømæssige effektivitet ofte er tvivlsom, og at deres økonomiske effektivitet generelt er lav(7)7;

G.     der henviser til, at overgangen til en cirkulær økonomi kræver systemiske ændringer, som påvirker alle interessenter i værdikæden, og væsentlige innovationer inden for teknologi samt i virksomheder og samfundet som helhed;

H.     der henviser til, at borgere, små virksomheder og lokale myndigheder spiller en særlig rolle med henblik på at sikre ressourceeffektivitet og fremme afkoblingen af økonomisk vækst fra ressourceforbrug;

I.      der henviser til, at en cirkulær økonomi kun fungerer godt med konkurrencedygtige virksomheder, og at virksomhederne selv er drivende kræfter ved omstillingen til en cirkulær økonomi;

J.      der henviser til, at det er vigtigt at sætte SMV'erne i centrum for EU-strategien for ressourceeffektivitet, idet de udgør 99 % af virksomhederne i EU og beskæftiger to tredjedele af arbejdsstyrken;

K.     der henviser til, at en ambitiøs pakke om en europæisk cirkulær økonomi skaber forretningsmuligheder, sikrer adgang til primære materialer, forlænger brugen heraf (gennem genbrug, videreanvendelse, genanvendelse eller til brug som reservedele), garanterer genanvendelsesprocesser af høj kvalitet, når materialerne er udtjente, og behandler alle biprodukter og alt affald som værdifulde ressourcer til fornyet anvendelse;

L.     der henviser til, at bæredygtig og ansvarlig tilvejebringelse af primære råstoffer er helt afgørende for at opnå ressourceeffektivitet og opfylde målene for den cirkulære økonomi;

M.    der henviser til nødvendigheden af at udvikle markeder for sekundære råstoffer med henblik på at nå ressourceeffektivitetsmålene og indføre en cirkulær økonomi;

N.     der henviser til, at Parlamentet gentagne gange har opfordret Kommissionen til at fastsætte indikatorer og juridisk bindende mål for ressourceeffektivitet;

O.     der henviser til, at afskaffelsen af giftige kemiske stoffer, som der eksisterer eller bliver udviklet nogle mere sikre alternativer til i tråd med den gældende kemikalielovgivning, spiller en central rolle i oprettelsen af en cirkulær økonomi;

P.     der henviser til, at Eurostats data om behandling af lokalt affald i EU-28 tydeligt viser, at der stadig ikke er lige vilkår, hvad angår affaldspolitik, og at håndhævelsen af eksisterende lovgivning byder på store udfordringer;

Q.     der henviser til, at det i gennemsnit kun er 40 % af det faste affald, der genbruges eller genanvendes, og at resten deponeres eller forbrændes;

R.     der henviser til, at en betydelig andel af ressourceforbruget går til produktionen og forbruget af landbrugsfødevarer, hvilket har væsentlig indvirkning på miljøet, folkesundheden, dyresundheden og dyrevelfærden; der henviser til, at der er behov for bæredygtige, holistiske løsninger til at afhjælpe ineffektivitet i forbindelse med fødevareressourcer;

S.     der henviser til, at afskaffelse af miljøskadelig støtte, herunder direkte og indirekte støtte til fossile brændstoffer, vil medføre en omfattende reduktion af drivhusgasemissionerne, bidrage til at imødegå klimaændringer og muliggøre indførelsen af den cirkulære økonomi;

1.      glæder sig over Kommissionens meddelelse med titlen "Omstilling til en cirkulær økonomi: et program for et Europa uden affaldsproduktion (COM(2014)0398); støtter Kommissionens tilgang til udformning og innovation for at fremme en cirkulær økonomi, udarbejdelse af politiske rammer til støtte for ressourceeffektivitet og fastsættelse af et mål for ressourceeffektivitet som skitseret i meddelelsen og skitserer specifikke politiske rammer, der sætter SMV'er i stand til at vende miljømæssige udfordringer til miljømæssigt bæredygtige forretningsmuligheder; understreger, at lovgivningsmæssige foranstaltninger er nødvendige for at bevæge sig henimod en cirkulær økonomi, og opfordrer Kommissionen til at fremlægge et ambitiøst forslag om en cirkulær økonomi ved udgangen af 2015 som fremsat i dens arbejdsprogram for 2015;

2.      understreger, at håndteringen af ressourceknapheden fordrer en udvinding og brug af ressourcer og en fuldstændig afkobling af væksten fra brugen af naturressourcer – en systemisk ændring, som kræver tilbageskrivning af den indsats, der er nødvendig set ud fra et perspektiv om bæredygtighed i 2050 – og at der tages omgående skridt;

3.      påpeger, at produktion og forbrug skal håndteres, således at der sikres sammenhæng med de bredere mål om bæredygtig udvikling;

4.      minder om, at forstsat vækst, trods de stedfundne forbedringer i effektiviseret anvendelse af ressourcer, har overhalet disse fremskridt indenfor ressourceeffektivitet og -udvinding, der fortsat vokser drastisk på verdensplan, hvorfor der er et presserende behov for en samlet reduktion i ressourceudvindingen og -anvendelsen for at overvinde tilbageslagseffekten; opfordrer Kommissionen til at foreslå foranstaltninger i overensstemmelse hermed;

5.      minder om, at vand i kraft af at være både en naturressource, der anvendes i produktionsprocesser, og er et offentligt gode, bør tages i betragtning ved beregning af råstofforbruget, og bør anvendes på effektiv vis;

6.      understreger, at en forbedring af ressourceforbruget gennem krav om bedre design og gennem en affaldslovgivning, som sikrer opprioritering af den øverste del af affaldshierarkiet (og dermed fremmer affaldsforebyggelse og forberedelse til genbrug og genanvendelse), kan medføre betydelige nettobesparelser for virksomheder i EU, offentlige myndigheder og forbrugere i en størrelsesorden, der anslås til 600 mia. EUR, eller 8 % af årsomsætningen, samtidig med at de samlede årlige drivhusgasemissioner vil reduceres med 2-4 %; understreger, at en øget ressourceproduktivitet på 30 % inden 2030 vil kunne øge BNP med næsten 1 % og skabe 2 mio. flere bæredygtige arbejdspladser(8)1; minder om, at ressourceeffektivitet er et hovedmål for det syvende miljøhandlingsprogram, som understreger behovet for at stimulere produktionen af og forbrugerefterspørgslen efter miljømæssigt bæredygtige varer og tjenesteydelser gennem politikker, som gør sådanne varer og tjenesteydelser tilgængelige, overkommelige i pris, funktionelle og attraktive;

7.      er overbevist om, at forbedret ressourceeffektivitet kræver både lovmæssige foranstaltninger og økonomiske incitamenter, internalisering af eksterne omkostninger og yderligere finansiering af forskning og innovation såvel som social og livsstilsmæssige forandringer; gør opmærksom på, at der er behov for forskellige instrumenter på forskellige politiske niveauer under hensyn til nærhedsprincippet;

8.      mener, at implementeringen af fuldt udbygget cirkulær økonomi kræver inddragelse af alle relevante interessehavere, regioner, byer, lokalsamfund, SMV'er, NGO'er, brancherepræsentanter, fagforeninger og borgere;

9.      opfordrer Kommissionen til at inddrage lokale og regionale myndigheder gennem hele udviklingen af pakken om cirkulær økonomi;

10.    understreger, at den offentlige bevidsthed og borgernes opfattelse og inddragelse er af afgørende betydning for en vellykket overgang til en cirkulær økonomi; bemærker, at uddannelse og oplysning bør have den nødvendige opmærksomhed og de nødvendige ressourcer for at fremme bæredygtige forbrugs- og produktionsmodeller, og betoner fordelene ved at gå over til en ressourceeffektiv cirkulær økonomi;

11.    gør opmærksom på, at overgangen til en cirkulær økonomi kræver en veluddannet arbejdsstyrke, og at uddannelserne skal tage behovet for grønne færdigheder i betragtning;

12.    understreger, at der allerede er truffet visse finansielle foranstaltninger for at fremme den cirkulære økonomi på europæisk plan, navnlig via programmerne Horisont 2020 og Life+, og at de, hvis de bliver anvendt rigtigt, vil gøre det muligt at fremme miljøinnovation og industriel økologi i EU's medlemsstater og regioner;

13.    understreger, at det er helt afgørende med retssikkerhed og forudsigelighed på lang sigt for at frigøre den europæiske fond for strategiske investeringers potentiale til at fremme den cirkulære økonomi ved at kanalisere investeringerne i retning af en bæredygtig økonomi;

14.    fremhæver, at en overgang til en bæredygtig og cirkulær økonomi bør kombinere ambitiøse miljømål med stærke sociale og arbejdsmarkedsmæssige krav, herunder fremme af anstændigt arbejde og sunde og sikre arbejdsforhold (dvs. sikre, at arbejdstagerne ikke udsættes for skadelige stoffer på arbejdspladsen).

15.    understreger behovet for at opstille mere sammenhængende retlige rammer for bæredygtighed af produktion og forbrug, der omfatter hele produktionscyklussen fra bæredygtigt indkøb til genvinding;

Indikatorer og mål

16.    understreger, at EU's anvendelse af ressourcer i 2015 skal være bæredygtig, og at dette bl.a. kræver, at ressourceforbruget bringes ned på bæredygtige niveauer baseret på pålidelige målinger af ressourceforbruget gennem hele værdikæden, streng anvendelse af affaldshierarkiet, implementering af kaskade-anvendelse af ressourcer, navnlig i anvendelse af biomasse, ansvarlig og bæredygtig udvinding, skabelse af et lukket kredsløb for ikke-genbrugelige ressourcer, forøgelse af anvendelsen af vedvarende energiformer inden for grænserne for deres genanvendelse, udfasning af giftige stoffer, navnlig hvor der eksisterer sikrere alternativer eller sådanne vil blive udviklet i tråd med den gældende lovgivning om kemikalier, for dermed at sikre udvikling af ugiftige materialekredsløb og forbedring af kvaliteten af økosystemtjenester;

17.    minder om, at Parlamentet allerede i 2012 krævede klare, solide og målbare indikatorer for økonomisk aktivitet, der tager hensyn til klimaforandringer, biodiversitet og ressourceeffektivitet ud fra et livscyklusperspektiv, og at disse indikatorer skulle anvendes som udgangspunkt for lovgivningsinitiativer og konkrete reduktionsmål;

18.    opfordrer indtrængende Kommissionen til inden udgangen af 2015 at foreslå retningsgivende indikatorer og en konsol af delindikatorer for ressourceeffektivitet, herunder økosystemtjenester; gør opmærksom på, at anvendelse af disse harmoniserede indikatorer bør være retligt bindende fra og med 2018 og at de bør måle ressourceforbruget, herunder import og eksport, på EU-, medlemsstats- og industriniveau og tage hensyn til hele livscyklussen for varer og tjenesteydelser og bør være baseret på fodaftryk-metodologien, der som minimum måler land-, vand- og materialebrug og kulstof;

19.    opfordrer indtrængende Kommissionen til inden udgangen af 2015 at foreslå et bindende mål om at øge ressourceeffektiviteten på EU-plan med 30 % pr. 2030 i forhold til 2014-niveauer, og individuelle mål for hver enkelt medlemsstat; understreger, at ressourceeffektivitetsmål, inden de kan tages i brug, skal være understøttede af indikatorer;

20.    opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremme brugen af ressourceeffektivitetsindikatorer gennem internationale konventioner med kenblik på at tillade kompatibilitet mellem industrier og økonomier og sikre lige konkurrencevilkår og for at støtte dialog og samarbejde med tredjelande;

21.    understreger, at disse indikatorer bør indgå i det europæiske semester og i alle konsekvensanalyser;

Produktpolitik og miljøvenlig udformning

22.    understreger betydningen af en velunderbygget produktpolitik der øger produktets forventede levetid, holdbarhed, genanvendelighed og genbrugsegnethed; påpeger, at omfanget af ressourcer, der anvendes af et produkt i løbet af dets levetid, samt reparationsmuligheder og genanvendelighed, i vid udstrækning fastlægges i udformningsfasen; opfordrer Kommissionen til at fremme livscyklustilgangen i produktpolitikkerne, navnlig ved at indføre harmoniserede metoder til vurdering af produkternes miljøfodaftryk;

23.    opfordrer Kommissionen til i denne henseende at fremlægge et ambitiøst arbejdsprogram og til på omfattende og ambitiøs vis at implementere kravene om miljøvenligt design i det nugældende direktiv om samme i nye og ajourførte gennemførelsesdirektiver, og begynde med øjeblikkelig vedtagelse af de foranstaltninger, der allerede foreligger som udkast;

24.    opfordrer indtrængende Kommissionen til at foreslå en revision af direktivet om miljøvenligt design og anden relevant lovgivning om produktudformning inden udgangen af 2016, baseret på en konsekvensanalyse, med indarbejdelse af følgende vigtige ændringer: udvidelse af anvendelsesområdet for krav til miljøvenligt design, så de omfatter alle primære varegrupper og ikke kun energirelaterede produkter; gradvis inddragelse af alle relevante ressourceeffektivitetstræk i de obligatoriske krav til produktdesign; indførelse af et obligatorisk produktpas baseret på disse krav; gennemførelse af egenkontrol og tredjepartskontrol for at sikre, at produkterne overholder disse standarder; og fastlægge horisontale krav bl.a. vedrørende holdbarhed, reparationsmuligheder, genbrugelighed og genanvendelighed;

25.    opfordrer Kommissionen til på baggrund af en cost-benefit-analyse at vurdere muligheden for at fastlægge minimumsværdier for genbrugsmaterialer i nye produkter i forbindelse med den kommende revision af direktivet om miljøvenligt design;

26.    opfordrer indtrængende Kommissionen til at udvikle foranstaltninger mod planlagt forældelse og til yderligere at udvikle et sæt produktstandarder for cirkulær økonomi, der omfatter renovering og reparation, lettere adskillelse og effektiv anvendelse af råstoffer, vedvarende ressourcer og genanvendte materialer i produkter;

27.    minder om, at når det gælder om at skabe en vellykket cirkulær økonomi, spiller også tilgængeligheden af standardiserede komponenter og modulkomponenter samt planlægningen af demontering, holdbare produkter og effektive fremstillingsprocesser en vigtig rolle; opfordrer indtrængende Kommissionen til at træffe andre relevante foranstaltninger til at sikre, at produkter er holdbare og lette at opgradere, genbruge, renovere, reparere, genanvende og skille ad til nye ressourcer, og at det tydeligt fremgår af produktmanualerne, hvilke bestanddele der måtte indeholde farlige stoffer, således at disse let kan frasorteres inden genanvendelse; anmoder i den forbindelse Kommissionen om at udarbejde en definition af biobaserede produkter, som kræver et minimumsindhold af fornyelige råstoffer på 50 %;

28.    opfordrer indtrængende Kommissionen til at foreslå krav om information om, hvilke ressourcer en vare indeholder og om dens forventede levetid, uden at pålægge SMV'er uforholdsmæssige store administrative byrder; understreger, at disse oplysninger bør fremgå i et format, der er lettilgængeligt for forbrugere og virksomheder, for således at fremme velunderbygget beslutningstagning og reparation og genanvendelse af varer; bemærker, at det er afgørende at højne forbrugernes bevidsthed og øge deres proaktive rolle;

29.    opfordrer Kommissionen til at foreslå en udvidelse af minimumsgarantier for holdbare forbrugsvarer med henblik på at forlænge produktets forventede levetid og for at afklare, jf. direktiv 1999/44/EF, at sælgere af forbrugsvarer bør undersøge defekter i de første to år af den juridiske garanti og kun opkræve betaling af forbrugeren, hvis defekten er forårsaget af uhensigtsmæssig anvendelse;

30.    opfordrer Kommissionen til at foreslå hensigtsmæssige foranstaltninger om tilgængelighed af reservedele for således at sikre, at produkter kan repareres inden for deres levetid;

31.    opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) til at intensivere bestræbelserne på at erstatte særligt problematiske stoffer og begrænse stoffer, der udgør uacceptable sundheds- og miljørisici, i forbindelse med REACH, ikke mindst med henblik på at opfylde kravet i det syvende miljøhandlingsprogram om at udvikle ikke-giftige materialecyklusser, således at genanvendt affald kan bruges som en omfattende og pålidelig kilde til råstoffer inden for EU; opfordrer i den forbindelse Kommissionen til straks at opgive sit ensidige moratorium for behandling af anbefalinger fra ECHA for så vidt angår opførelsen af meget problematiske stoffer i bilag XIV til REACH og i stedet opføre dem på listen hurtigst muligt; understreger, at forebyggelse i overensstemmelse med affaldshierarkiet indtager en højere prioritering end genanvendelse, og at genanvendelse derfor ikke bør retfærdiggøre fortsat anvendelse af farlige stoffer;

32.    opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere bestræbelserne på at udskifte farlige stoffer i forbindelse med direktiv 2011/65/EU om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr med henblik på at etablere ikke-giftige materialecyklusser;

33.    opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sørge for en effektiv kontrol af markedet med henblik på at sikre, at både europæiske og importerede produkter opfylder kravene til produktpolitik og miljøvenligt design; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til med henblik på at sikre effektiv markedsovervågning at gå videre hurtigst muligt med lovgivningsproceduren for gennemgang af markedsovervågningsforordningen; bemærker, at enhver yderligere forsinkelse vil være til skade for virksomheder og borgere;

På vej mod nul-affald

34.    fremhæver Kommissionens analyse, som viser, at vedtagelse af nye affaldsmål ville skabe 180 000 arbejdspladser, gøre EU mere konkurrencedygtigt og reducere efterspørgslen efter dyre, sparsomme ressourcer(9)2; beklager at lovforslaget om affald(10)3 blev trukket tilbage, men øjner på baggrund af næstformand Frans Timmermans udtalelser på plenarmødet i Parlamentet i december 2014 en mulighed for en ny og mere ambitiøs pakke om cirkulær økonomi;

35.    opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremlægge det bebudede forslag om revision af affaldslovgivningen inden udgangen af 2015, under nøje efterlevelse af affaldshierarkiet, og til at lade det omfatte følgende punkter:

         – klare og utvetydige definitioner

         – udarbejdelse af affaldsforebyggelsesforanstaltninger

– opstilling af bindende reduktionsmål for kommunalt affald, erhvervsaffald og industriaffald, der skal nås senest i 2025

– opstilling af klare minimumsstandarder for udvidede procedurer for ansvarskrav til at sikre gennemsigtighed og omkostningseffektivitet inden for de udvidede producentansvarsordninger

– anvendelse af pay-as-you-throw-princippet for restaffald kombineret med obligatoriske sorteringsordninger for papir, metal, plastik og glas med henblik på at lette kvalitetssikringen af genbrugte materialer; og indføring af obligatoriske affaldssortering af bioaffald pr. 2020

– forhøjelse af målene for genbrug/genanvendelsesforberedelse til mindst 70 % af kommunalt fast affald og 80 % genbrug af emballageaffald pr. 2013, baseret på en velfunderet rapporteringsmetode, der forhindrer, at bortskaffet affald (på deponeringsanlæg eller forbrændingsanstalt) indberettes som genanvendt affald under anvendelse af samme harmoniseret metode for alle medlemsstater med eksternt verificerede statistikker; en forpligtelse for genbrugere til at indberette den affaldsmængde, der tilgår sorteringsanlægget, såvel som den mængde af genanvendelige materialer, der kommer ud af genbrugsanlæggene

– forbrænding, med eller uden energiindvinding, begrænses på det strengeste, frem til 2020, til affald, der ikke kan genanvendes eller bionedbrydes

– bindende, gradvis reduktion af deponeringsanlæg, til implementering i overensstemmelse med kravene til genbrug, i tre stadier (2020, 2025 og 2030), der skal føre til et forbud mod al deponering, undtagen af visse farlige stoffer og restaffald, for hvilke deponering er den miljømæssigt mest fornuftige løsning

         – indførelse af gebyrer på deponering og forbrænding;

36.    understreger vigtigheden og merværdien af europæiske mål for affaldspolitikken, både hvad angår retssikkerhed, forudsigelighed og skabelse af lige vilkår i det indre marked, og hvad angår garantien for, at alle EU-borgeres miljø beskyttes og forbedres;

37.    opfordrer Kommissionen til at forelægge de samme mål for alle EU-medlemsstater for at sikre et ens niveau for miljøbeskyttelse i hele EU og for ikke at underminere det indre marked;

38.    opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at den eksisterende affaldslovgivning og målene deri gennemføres fuldstændigt og korrekt, herunder navnlig forpligtelsen til at indføre affaldssorteringsordninger, for at sikre, at medlemsstaterne øger deres indsats for at nå de eksisterende mål, samt at der træffes foranstaltninger for at støtte medlemsstaterne i deres indsats for at iværksætte de rigtige instrumenter for at nå målene inden for fristerne;

39.    fremhæver, at det med henblik på at gøre bedst mulig brug af affaldshåndteringskapaciteten i EU er nødvendigt med bedre planlægning og informationsdeling for at undgå overkapacitet;

40.    opfordrer Kommissionen til yderligere at undersøge gennemførligheden af at foreslå lovgivningsmæssige rammer for udvidet lossepladsudgravning for dermed at muliggøre indvinding af sekundære råstoffer, der er til stede i eksisterende deponeringsanlæg og til at undersøge, om der kan opstilles et miljøtilladelsessystem gældende for genbrugssektoren;

41.    opfordrer Kommissionen til at sikre større gennemsigtighed og bedre styringsmekanismer for at undgå overførsel af affald til lande med lavere miljømæssige og sociale standarder end i EU;

42.    opfordrer Kommissionen til sammen med medlemsstaterne at øge bestræbelserne på at bekæmpe den illegale eksport af forbrugsaffald;

43.    opfordrer indtrængende Kommissionen til inden for rammerne af rammedirektivet om affald at fastsætte nogle minimumskrav til fastlæggelsen af de nationale forebyggelsesprogrammer og til at fastsætte en række mål og indikatorer, der gør de forskellige medlemsstaters resultater sammenlignelige;

44.    opfordrer indtrængende Kommissionen til at tage hånd om de specifikke udfordringer på affaldsområdet, og til at træffe foranstaltninger som skitseret i Kommissionens meddelelse om cirkulær økonomi (COM(2014)0398); tilskynder medlemsstaterne og Kommissionen til at sikre, at der mobiliseres EU-midler for at hjælpe med at nå mål for integreret affaldshåndtering såsom særskilt indsamling og udviklingen af infrastruktur for genanvendelse;

45.    opfordrer indtrængende Kommissionen til at foreslå et mål om at nedbringe havaffald med 50 % pr. 2025 i forhold til 2014-niveau;

46.    understreger behovet for formulering af mål for indsamling og genbrug af specifikke kritiske metaller henset til den stigende knaphed og med henblik på at mindske afhængigheden;

47.    opfordrer Kommissionen til inden udgangen af 2015 at foreslå mål, foranstaltninger og instrumenter til effektivt at imødegå fødevarespild, herunder opstilling af et bindende mål for reduktion af fødevarespild eller i det mindste 30 % pr. 2025 inden for fremstilling, detail/distribution, fødevaretjenester/hotel- og restauration og husholdninger; opfordrer Kommissionen til, når den gennemfører en konsekvensanalyse om nye, relevante lovforslag, at evaluere den potentielle indvirkning heraf på fødevarespild;

Bæredygtige bygninger

48.    glæder sig over Kommissionens meddelelse med titlen "Muligheder for ressourceeffektivitet i bygningssektoren" (COM(2014)0445); mener, at det er nødvendigt med en tilgang til bygge- og anlægssektoren, der er baseret på en køreplan og på langsigtede målsætninger;

49.    opfordrer Kommissionen til at foreslå fuld implementering af principperne for cirkulær økonomi og krav inden for byggebranchen og til videreudvikling af de politiske rammer om ressourceeffektivitet inden for bygninger – hvilket omfatter udviklingsindikatorer, -standarder og -metoder og kvalitetskrav for såvidt angår arealanvendelse og byplanlægning, arkitektur, byggeteknik, bygge- og anlægsaktiviteter, vedligeholdelse, tilpasningsevne, energieffektivitet, renovering, genanvendelse og genbrug; gør opmærksom på, at mål og indikatorer for bæredygtige bygninger også bør omfatte grøn infrastruktur, såsom grønne tage; fremhæver vigtigheden af en holistisk vision for Europas bygningsmasse med klare og ambitiøse mål på mellemlang og lang sigt og en køreplan for implementeringen af denne vision;

50.    mener, at indendørs luftkvalitet og velvære og sociale behov blandt brugere bør integreres i bæredygtighedsvurderingen af bygninger;

51.    opfordrer Kommissionen til inden for rammerne af de generelle indikatorer for ressourceeffektivitet at udvikle indikatorer til at vurdere bæredygtighed gennem hele bygningens levetid under anvendelse af eksisterende standarder og metoder og på grundlag af en miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighedsbaseret tilgang;

52.    opfordrer indtrængende Kommissionen til at foreslå, at principper og standarder for bedste tilgængelige teknikker (BAT) anvendes på alle materialer og bygningsdele, samt at der udarbejdes et bygningspas baseret på hele en bygnings livscyklus; mener, at bygningspasset bør øge gennemsigtighed og indeholde oplysninger, der letter vedligeholdelse, reparationer, renovering og genbrug;

53.    mener, i betragtning af at 90 % af det byggede miljø for 2050 allerede findes, at der bør fastsættes særlige krav og skattemæssige incitamenter til renoveringssektoren for hovedsagelig at have energipositive bygninger i 2050; opfordrer derfor Kommissionen til at udvikle en langsigtet strategi for renovering af eksisterende bygninger og til at opgradere rollen af nationale renoveringsstrategier, der blev indført med direktiv 2012/27/EF om energieffektivitet;

54.    opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at lette forbedringen af genanvendelse via udviklingen af infrastruktur for selektiv indsamling og genanvendelse i bygge- og anlægsbranchen;

55.    opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at undersøge potentialet i tilsyn før nedrivning (som er en vurdering af en bygning før nedrivning for at beskrive de tilstedeværende materialer og definere, hvilke fraktioner der kan udskilles til genanvendelse) og sortering på stedet af genanvendelige materialer (sortering på stedet leverer normalt sekundære råmaterialer af en større renhed end ekstern genanvendelse og kan være med til at reducere miljøpåvirkningen ved transport ved f.eks. at knuse/komprimere på stedet);

56.    bemærker, at beton er et af de mest anvendte materialer i bygge- og anlægsbranchen; opfordrer Kommissionen til at vurdere mulighederne for at øge genanvendelse af beton inden for byggeri, som det er tilfældet i Tyskland og Schweiz;

Udvikling af markeder for sekundære råmaterialer

57.    opfordrer Kommissionen til at udvikle foranstaltninger, der skal fremme og lette udviklingen af markeder for forsyningen af sekundære råmaterialer i høj kvalitet og udviklingen af virksomheder baseret på genbrug af sekundære råmaterialer;

58.    mener, at en langfristet og forudsigelig politisk ramme vil medvirke til at stimulere de investeringer og foranstaltninger, der er nødvendige for en fuldstændig udvikling af markederne for mere miljøvenlige teknologier og fremme af bæredygtige forretningsløsninger; understreger, at ressourceeffektivitetsindikatorer og -mål understøttet af solide dataindsamlinger vil give offentlige og private beslutningstagere den fornødne vejledning ved omstillingen af økonomien;

59.    fremhæver, at det er vigtigt, at Kommissionen og medlemsstaterne fremmer skabelsen af programmer for industriel symbiose, som støtter industrielle synergier omkring genbrug og genanvendelse og hjælper virksomheder – særlig SMV'er – til at finde ud af, hvordan deres energi-, affalds- og biprodukter kan anvendes som ressourcer for andre; peger på lignende koncepter, såsom vugge-til-vugge og industriel økologi;

Andre foranstaltninger

60.    opfordrer Kommissionen til at foreslå obligatoriske procedurer for miljørigtige offentlige indkøb; mener, at genanvendte, reparerede eller genfremstillede, moderniserede og andre bæredygtige og ressourceeffektive produkter og løsninger bør foretrækkes i alle offentlige indkøb, og at "følg eller forklar"-princippet bør finde anvendelse, såfremt de ikke bliver foretrukket;

61.    understreger behovet for en skattemæssig ramme, der er i overensstemmelse med princippet om, at forureneren betaler, og sender de rette signaler vedrørende investeringer i ressourceeffektivitet, modernisering af produktionsprocesser og fremstilling af mere reparationsvenlige og holdbare varer (f.eks. lavere skat på reparationsarbejder og højere skatter på ressourceintensive og ikkegenanvendelige varer og engangsprodukter); opfordrer medlemsstaterne til at gøre fremskridt på dette område som led i det europæiske semester(11)1;

62.    opfordrer Kommissionen til at undersøge og foreslå foranstaltninger relateret til beskatning såsom nedsat moms på genanvendte, genbrugte og ressourceeffektive produkter;

63.    opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre den grønne handlingsplan for små og mellemstore virksomheder;

64.    opfordrer indtrængende Kommissionen til at udvikle en politisk ramme for næringsstoffer med henblik på at øge genanvendelsen, skabe innovation, forbedre markedsbetingelserne og integrere den bæredygtige anvendelse af disse i EU-lovgivningen om gødning, fødevarer, vand og affald;

65.    opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremlægge en meddelelse om bæredygtige fødevarer, der er blevet udsat indtil flere gange siden 2013, i første halvdel af 2016; fremhæver, at produktion og forbrug af fødevarer skriver sig for en betydelig andel af ressourceanvendelsen, at kommunikation på holistisk vis bør imødegå ressource-ineffektivitet i fødevarekæden og tilskynde til udvikling af en bæredygtig fødevarepolitik; opfordrer Kommissionen til at vurdere den stigende brug af miljøvenlig fødevareemballage, herunder en vurdering af gennemførligheden af gradvist udskiftning af fødevareemballage med biobaserede, bionedbrydelige, komposterbare materialer i overensstemmelse med EU-standarder;

66.    opfordrer Kommissionen til at oprette en permanent platform for ressourceeffektivitet, der omfatter alle relevante interessehavere, for at tilskynde til og lette anvendelsen af de seneste forskningsresultater, udvekslingen af bedste praksis og fremkomsten af nye industrielle synteser og industrielle økosystemer;

67.    opfordrer Kommissionen til at oprette en tværsektoriel arbejdsgruppe for bæredygtig finansiering på tværs af generaldirektoraterne med henblik på at medtage indikatorer for ressourceeffektivitet i forbindelse med integreret rapportering og regnskabsaflæggelse på selskabsplan under overholdelse af den fortrolige karakter af visse forretningsoplysninger; opfordrer endvidere Kommissionen til at undersøge, hvordan der kan indarbejdes ressourceeffektivitet og miljørisici i bl.a. kreditvurderinger og kapitalkrav til bankerne, udvikles et omfattende forsikringssystem for miljørisici og fastsætte oplysningskrav for investeringsprodukter, med behørig konsekvensanalyse; mener, at Kommissionen i denne henseende kan drage nytte af et samarbejde med UNEP's undersøgelse af udformningen af et bæredygtigt finansielt system; opfordrer Kommissionen til at studere de eksisterende frivillige initiativer i medlemsstaterne med henblik på en eventuel udveksling af bedste praksis;

68.    opfordrer på baggrund af, at bæredygtig og ansvarlig tilvejebringelse af primære råstoffer er afgørende for at opnå ressourceeffektivitet og opfylde målene for den cirkulære økonomi, Kommissionen til at revidere de politiske henstillinger fra den europæiske platform for ressourceeffektivitet for udviklingen af standarder for bæredygtige indkøb for prioriterede materialer og varer; bemærker i denne henseende Parlamentets og Rådets fælles støtte til Kommissionens forslag om ansvarlige indkøb af metaller og mineraler fra konfliktramte områder;

69.    opfordrer Kommissionen til at revidere sin definition af "kritiske" råstoffer, så den i højere grad tager højde for de miljøpåvirkninger og risici, der er forbundet med udvinding og forarbejdning af disse samt muligheden for at erstatte dem med sekundære materialer;

70.    understreger, at al EU-finansiering, herunder finansiering gennem Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), Horisont 2020, samhørighedsfonde og Den Europæiske Investeringsbank, skal mobiliseres til at fremme ressourceeffektivitet i tråd med affaldshierarkiet, og opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at udfase alle miljøskadelige tilskud, herunder dem for generationen af energi fra bionedbrydelige del af industri- og kommunalaffald ved forbrænding i henhold til direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og direkte og indirekte tilskud til fossile brændstoffer;

71.    opfordrer til, at støtten til EU's program for virksomheders konkurrenceevne og SMV'er (COSME), Horisont 2020 og de europæiske struktur- og investeringsfonde skal være mere fokuseret på at udvikle bæredygtige, innovative og ressourceeffektive løsninger og nye forretningsmodeller (f.eks. leasing eller produktservicesystemer) og forbedre produktdesign og materialeeffektivitet i produkters og processers ydeevne;

72.    understreger, at forskning og innovation er vigtigt for at støtte overgangen til en cirkulær økonomi i Europa, og at det inden for rammerne af Horisont 2020 er nødvendigt at bidrage til forsknings- og innovationsprojekter, hvor man demonstrerer den økonomiske og miljømæssige bæredygtighed af den cirkulære økonomi og afprøver den i praksis; understreger samtidig, at disse projekter, via indførelsen af en systemisk tilgang, kan fremme udarbejdelsen af en forordning, som er innovationsskabende og lettere at gennemføre, ved at identificere mulige lovgivningsmæssige usikkerheder, barrierer og/eller huller, som kan stå i vejen for udviklingen af forretningsmodeller, der bygger på ressourceeffektivitet;

73.    anmoder Kommissionen om at udnytte den digitale dagsorden og informationsteknologiens fulde potentiale for at fremme ressourceeffektivitet og omstillingen til en cirkulær økonomi;

74.    fremhæver, at EU har en åben økonomi, der beskæftiger sig med både import og eksport på et globalt marked; henleder opmærksomheden på behovet for at tackle den globale udfordring med ressourceforbrug også på internationalt plan; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til aktivt at støtte det arbejde, der udføres af De Forenede Nationers Miljøprograms (UNEP's) internationale ressourcepanel, med at undersøge verdens kritiske ressourceproblemer og udvikle praktiske løsninger til politiske beslutningstagere, erhvervslivet og samfundet;

75.    opfordrer Kommissionen til at træffe de nødvendige foranstaltninger på internationalt plan for at forbedre produkternes sporbarhed;

76.    understreger, at øget energieffektivitet kan mindske EU's energiafhængighed og energifattigdom, som påvirker omkring 125 mio. europæiske borgere; bemærker, at det er værd at anse energieffektivitet for en separat energikilde, hvis vækst bidrager væsentligt til udviklingen af EU's industri, til jobskabelse og til nedbringelse af folks energiregning;

77.    opfordrer indtrængende Kommissionen til at undersøge, om eksisterende og planlagt lovgivning er hindrende for den cirkulære økonomi, eksisterende innovative forretningsmodeller eller fremkomsten af nye modeller såsom leasingøkonomi eller delings-/samarbejdsøkonomi, eller hvorvidt der består finansielle eller institutionelle hindringer i denne henseende; opfordrer indtrængende Kommissionen til at forbedre denne lovgivning og håndtere sådanne hindringer i nødvendigt omfang; opfordrer Kommissionen til at revidere relateret lovgivning med sigte på at forbedre produkters miljøpræstationer og ressourceeffektivitet i hele deres livscyklus og øge sammenhængen mellem de eksisterende instrumenter og udviklingen af en foregangsstrategi;

78.    anmoder Kommissionen om at præcisere relevante aspekter af EU's konkurrencepolitik for så vidt angår den cirkulære økonomi, navnlig afvejningen mellem risiciene for aftalt spil på markedet og behovet for at uddybe samarbejdet mellem producenter og deres leverandører;

79.    opfordrer Kommissionen til at rapportere tilbage til Parlamentet om alle de ovenfor beskrevne foranstaltninger og til at foreslå de næste skridt senest i 2018;

o

o       o

80.    pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

BEGRUNDELSE

Det akutte behov for ressourceeffektivitet

Anvendelse af ressourcer under ikke-bæredygtige former er både årsag til skader på miljøet og indebærer en økonomisk risiko. Den globale økonomi bruger, hvad der svarer til halvanden planets ressourcer til den samlede produktion og absorbering af affald.

I 2030'erne forventes dette tal at nå et niveau svarende til to planeters ressourcer;

Det årlige forbrug af mineraler, fossile brændstoffer og biomasse forventes at være fordoblet i 2050 og nå op på 140 mio. tons. Dette er et resultat af en kombination af befolkningstilvækst, større disponibel indkomst, større produktmangfoldighed end før og kortere produktlevetid.

At fortsætte denne kurs ville føre til et miljømæssigt og økonomisk dødvande.

Menneskeheden overskrider allerede en række globale grænser, som vi bliver nødt til at holde os inden for, hvis de negative miljømæssige forandringer ikke skal nå det kritiske punkt, hvor de kammer over. De miljømæssige følger er forskelligartede og i mange tilfælde uigenkaldelige: klimaforandringer, skovrydning, ørkendannelse, jordforringelse, tab af biodiversitet, mindskelse af den genetiske mangfoldighed og svækkelse af økosystemtjenesterne.

For at undgå disse ændringer i vores biosfære er vi nødt til at bruge færre ressourcer. Vi kan og vi skal opnå mindst samme levestandard og velfærd som nu med en tiendedel af de ressourcer, der i øjeblikket anvendes. Vi kan forbedre vores konkurrenceevne, genindustrialisere Europa og øge vores levestandard, blot ved at fjerne koblingen mellem økonomisk vækst og ressourceanvendelse.

Europa er mere afhængigt af importerede ressourcer end nogen anden region i verden. 40 procent af alle de materialer, der anvendes i EU, importeres. For visse strategiske ressourcer, f.eks. metalmalm og næringsstoffer, er procentdelen endnu højere. 92 procent af den fosfor, der er afgørende for det europæiske landbrug, importeres, primært fra Rusland, Syrien, Marokko og Tunesien.

En bedre ressourceeffektivitet vil være til gavn for vores økonomi og sikkerhed. En mere effektiv anvendelse af ressourcerne ville nedbringe ressourceafhængigheden og give besparelser på materialeomkostningerne. Hertil kommer, at det ville skabe nye forretningsaktiviteter og arbejdspladser i Europa. En stigning på 2 procent årligt i ressourceproduktiviteten vil skabe 2 mio. nye arbejdspladser i EU inden 2030 ifølge Europa-Kommissionens overslag.

Dette er et "win-win"-scenario. Ressourceeffektivitet er en løsning på det miljømæssige dilemma, vi står over for, og på de økonomiske udfordringer, som Europa kæmper med.

Et paradigmeskift

Øget ressourceeffektivitet er baseret på seks centrale begreber: cirkulær økonomi, kaskadeanvendelse af ressourcer, affaldshierarki, udvidet producentansvar, industriel symbiose og nye forretningsmodeller.

1. Bedre ressourceeffektivitet indebærer et skifte væk fra den nuværende lineære økonomi, der kan karakteriseres som en "tag, lav, brug og smid væk"-model for produktion og forbrug. I en cirkulær økonomi cirkulerer næsten alle ikke-fornyelige materialer i lukkede kredsløb. Forbrugsaffald indsamles effektivt, genvindes og anvendes til nye produkter. I en cirkulær økonomi "designes" affald af systemet. Nye råstoffer – fornyelige og ikke-fornyelige – anvendes kun, når der ikke forefindes sekundære råstoffer. Vedvarende ressourcer anvendes inden for grænserne af bæredygtighed og økosystemernes bæreevne.

2.

Kaskadeanvendelse af ressourcer er en måde at optimere ressourceeffektiviteten på. Det indbefatter en systematisk indsats for først at udnytte materialer til produkter med højere værditilvækst og derefter anvende dem flere gange som ressourcer i andre produktkategorier.

3. Gennem affaldshierarkiet (forebyggelse, genbrug, genanvendelse, nyttiggørelse og bortskaffelse) udvindes der maksimale fordele af produkterne ved praktisk talt ikke at generere noget affald og i sidste ende at nå frem til en økonomi uden affaldsproduktion.

4. Udvidet producentansvar indebærer, at producenterne er ansvarlige for bortskaffelsen af deres produkter.

Detailhandlerne kan betragtes som et led, der kun sælger de ydelser, der leveres af produkterne – selve produktet forbliver producenternes ejendom, og ved afslutningen af dets levetid er det deres ansvar at håndtere produktet i overensstemmelse med gældende regler.

5. I en industriel symbiose samarbejde producenter om at udnytte hinandens biprodukter.

6. Der opstår nye forretningsmodeller til at forbedre ressourceeffektiviteten. Et eksempel på nye ressourceeffektive forretningsmodeller er leasingøkonomien, som betyder salg og bevarelse af produktets funktion i stedet for salg af selve produktet. Leasing skaber en stabil indkomst for selskaberne og skaber incitamenter for både selskaber og kunder til at mindske ressourceforbruget og sikre, at produktet opretholdes i god kvalitet.

Lovgivningsmæssige og økonomiske incitamenter til at skabe den nødvendige løftestangseffekt

De nuværende politikker bidrager ikke i tilstrækkelig grad til dette paradigmeskift. Europa er fastlåst i et system, hvor værdifulde materialer, hvoraf mange har store miljø- og samfundsmæssige omkostninger, ender på deponerings- eller forbrændingsanlæg. Der findes endnu ikke noget fungerende marked for sekundære råmaterialer.

For at ændre dette er der behov for både lovgivningsmæssige og økonomiske incitamenter til at skabe en løftestangseffekt, f.eks.:

·    at støtte innovation for så vidt angår ressourceeffektive produkter og tjenesteydelser gennem forskellige finansieringsmekanismer

·    at støtte efterspørgslen efter sådanne produkter gennem offentlige indkøb og miljøvenlig beskatning, og at indføre gebyrer, der begrænser forbruget af produkter og tjenesteydelser, som ikke er ressourceeffektive

·    at indføre krav om miljøvenligt design for produkter, f.eks. gennem et solidt direktiv om miljøvenligt design. At sikre, at importerede varer ligeledes opfylder disse krav og i betydelig grad at forbedre den nuværende slappe markedsovervågning er forudsætninger for at sikre produkters ressourceeffektivitet

·    at sikre, at den gældende lovgivning ikke hindrer udviklingen af ressourceeffektive produkter, tjenester eller forretningsmodeller. Sådanne begrænsninger kan f.eks. findes i lovgivningen vedrørende sikkerhed og konkurrence

·    at udfase miljøskadelige subsidier (f.eks. tilskud fra samhørighedsfonde til opførelse af nye deponeringsanlæg eller forbrændingsanlæg).

Den finansielle og økonomiske lovgivning forsømmer at indarbejde værdien af økosystemtjenester og biodiversitet samt at tage miljømæssige og sociale risici i betragtning. Sådanne risici udgør også en økonomisk risiko for langsigtede finansielle resultater, som ikke afspejles i de konventionelle finansielle analyser. Dette fører til en fejlallokering af kapital.

Større ansvarlighed for de systemiske risici, der forårsages af miljøforringelse og overforbrug af ressourcer samt passivitet i forbindelse med de aktuelle kortsigtede markedsstrategier bør integreres i årsregnskaber, regnskabsregler og integreret indberetning. Ressourceknaphed og miljørisici bør indarbejdes i den finansielle lovgivning bl.a. vedrørende kreditvurderinger, kapitalkrav, forsikringer, finansielle produktoplysninger, regnskabsføring og revision. Kapitalmarkederne kan omlægges i retning af langsigtet bæredygtighed ved at integrere miljømæssige, sociale og forvaltningsmæssige faktorer. Høje miljørisici bør afspejles i højere kapitalkrav.

Det er også nødvendig med en klar ny politisk ramme for at give private og institutionelle investorer mulighed for at ændre deres investeringsparadigme til langsigtede bæredygtige investeringer. De politiske beslutningstagere skal skabe den nødvendige retssikkerhed for de ressourceeffektive investeringer og forretningsstrategier, der skal udarbejdes.

Der er ingen modsigelse, men tværtimod gensidige interesser og fordele mellem erhvervslivet og miljøet. Spændingerne inden for alle brancher findes mellem selskaber, som baserer deres virksomhed på innovation og ressourceeffektivitet, og dem, der er fastlåst i politikker og markedsvilkår, der er skabt til fortidens forhold.

Den europæiske genindustrialisering kan kun være baseret på ressourceeffektive og innovative virksomheder. Ændringen skal påbegyndes hurtigst muligt for at undgå at låse sig fast i strukturer med ineffektiv ressourceudnyttelse.

Bæredygtige bygninger

Bygninger tegner sig for 40 procent af EU’s endelige energiforbrug, og 36 procent af CO2-emissionerne. Dette er grunden til, at der er behov for et særligt fokus på ressourceeffektivitet i bebyggede omgivelser og i bygninger.

"Bæredygtige bygninger" er et koncept, der undertiden reduceres til kun at dække materialevalg eller energieffektivitet. Koncepter er imidlertid langt bredere. Hvis bygninger skal være bæredygtige, skal hele bygningens livscyklus inddrages, lige fra den arkitektoniske planlægning, den strukturelle konstruktion og projektering, opførelse og materialevalg over drift, ombygning og renovering til den endelige bortskaffelse. Vi har også brug for, at intelligent og bæredygtig fysisk planlægning og grøn infrastruktur indføjes i referencerammen for bæredygtige bygninger. Byplanlægning og transportløsninger spiller også en afgørende rolle ved opbygningen af et bæredygtigt samfund.

Ved fastsættelsen af standarder for bæredygtige bygninger er det nødvendigt at have et højt ambitionsniveau.

Renoveringer er noget, der udføres forholdsvis sjældent, så det er i samfundets og i bygningens ejers interesse at "ramme rigtigt". Alle renoveringer, som finder sted nu bør sigte mod den højest mulige grad af ressourceeffektivitet.

Da 90 procent af boligmassen for 2050 allerede eksisterer, er ambitiøse politikker til støtte for renovering af eksisterende bygninger afgørende for et fremtidigt højtydende, ressourceeffektivt bygget miljø. Renoveringer vil skabe mange fordele inden for en bred vifte af forhold, som f.eks. indendørs luftkvalitet, og en øget efterspørgsel efter SMV'er, som udgør hovedparten af den europæiske renoveringssektor, der som sektor ikke kan flytte sine arbejdspladser ud af Europa.

Der er stadig store inkonsekvenser i hele sektoren, hvad angår definitionen af bæredygtige byggematerialer. Begrebet bæredygtige bygninger er svagt på grund af manglende harmonisering, hvilket medfører høje omkostninger, manglende tillid, besværlig kommunikation og næsten umulig benchmarking for hele sektoren.

Hindringer for udnyttelse af potentialet ved de ressourcer, der findes i bygninger er ofte af økonomisk art: Det er billigere at deponere end at indsamle, sortere og genanvende. Desuden mangler der en infrastruktur for genanvendelse i mange medlemsstater.

Incitamenter og forpligtelser ville føre til bedre planlægning af ressourceanvendelse og bæredygtigt materialevalg gennem hele livscyklussen.

Måling af fremskridt

Effektiv forvaltning af ressourcerne kræver måling, og målingen kræver fælles vedtagne indikatorer og deltagelse af alle parter.

Den Europæiske Union må derfor udvikle en bindende overordnet indikator for ressourceeffektivitet. En overordnet indikator er imidlertid ikke tilstrækkeligt til at måle fremskridtene. Den skal suppleres med delindikatorer for de forskellige aspekter af ressourceeffektivitet. Delindikatorer gør det lettere at se, hvilke kompromisser, der er mest omkostningseffektive og rimelige.

Vigtigheden af indikatorer er let at forstå, når man tænker på regnskabsføring. Selskaber opgiver regelmæssigt deres regnskabsmæssige indtjening, opgjort på basis af regnskabsstandarder. Størrelsen på den regnskabsmæssige indtjening viser den sum, som et selskab har tjent i en given periode. Flere finansielle delindikatorer gør det muligt at se, hvad der har skabt underskud eller overskud i et selskab.

Hvis hvert enkelt selskab indberettede deres finansielle strømme i henhold til deres egne foretrukne systemer, og hvis denne rapportering var frivillig, ville ingen af disse oplysninger være sammenlignelige eller give mening. Af tilsvarende årsager er indikatorer for ressourceeffektivitet nyttige. Ressourceforbruget i hver enkelt medlemsstat samt ressourceforbruget i offentlige og private sektorer bør måles på en ensartet måde. Indikatorerne bør også tage højde for import, ikke kun indenlandsk producerede varer. På selskabsniveau betyder ressourceregnskaber udvikling af metoder, der ligner de finansielle regnskaber.

På baggrund af indikatorer skal EU fastsætte et ambitiøst overordnet mål for ressourceeffektivitet, men efterlade en bred vifte af muligheder for så vidt angår innovative forretningsmodeller og politiske valg.

1.6.2015

UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

om ressourceeffektivitet: overgang til en cirkulær økonomi

(2014/2208(INI))

Ordfører for udtalelse: Tiziana Beghin

FORSLAG

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender opfordrer Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  beklager tilbagetrækningen af lovpakken om den cirkulære økonomi, som ville have bidraget til at skabe op til 180 000 arbejdspladser alene inden for EU's affaldsforvaltningssektor, og opfordrer Kommissionen til at fremsætte et nyt afbalanceret forslag inden udgangen af 2015, som er mindst ligeså ambitiøst som det oprindelige, ledsaget af en grundig konsekvensanalyse, og fokuseret på, at affald i det hele taget ikke bør opstå;

2.  påpeger, at sektoren for miljøtjenesteydelser viste stor elasticitet selv i årene under den økonomiske krise og understreger, at en veludviklet cirkulær økonomi har mulighed for at skabe millioner af nye arbejdspladser i hele Europa, som ikke kan udflyttes, og som kræver forskellige færdigheder, samtidig med at arbejdstagernes rettigheder og de kollektive overenskomster respekteres; påpeger, at det med henblik på at nå det fulde potentiale er nødvendigt at ændre samfundets forståelse for den afgørende betydning af ressourceeffektivitet; understreger, at det er nødvendigt, at regeringer sikrer en sammenhængende og integreret politisk tilgang for at støtte denne omlægning, og at der skal skabes de rette muligheder for at opnå de nye færdigheder, som er nødvendige i den cirkulære økonomi;

3.  understreger, at en cirkulær økonomi ville føre til bæredygtig og inklusiv vækst og være til gavn for arbejdsmarkedet på lang sigt og ligeledes skabe varige arbejdspladser af høj kvalitet og stimulere innovationen; mener, at det er af afgørende betydning at udarbejde en virkelig europæisk industripolitik, der bygger på økonomisk og miljømæssig bæredygtighed, og som sigter efter at få bugt med forretningsmodellen om at ekstrahere, producere, konsumere og kassere;

4.  understreger, at en cirkulær økonomi skaber spredte ikke-centraliserede arbejdspladser, hvilket er til gavn for små og mellemstore virksomheder, og vil bidrage til at bekæmpe den højere arbejdsløshed i de fattige regioner, som er ramt af globaliseringen og afindustrialiseringen, mindske ulighederne og bidrage til virkeliggørelsen af målsætningen for EU's samhørighedspolitik; understreger betydningen af den rolle, som lokale og regionale myndigheder spiller i forbindelse med planlægningen af og støtte til en sådan udvikling;

5.  anerkender den vigtige rolle, som de sociale virksomheder spiller, ikke mindst med hensyn til at forbedre beskæftigelsesmulighederne for de personer, der er udelukket fra arbejdsmarkedet, f.eks. i reparations- og genbrugssektoren; mener, at miljødesign, der gør det nemmere at reparere, genbruge og genanvende ting, er en integreret del af den cirkulære økonomi;

6.  understreger, at virksomheden i den cirkulære økonomi ikke er ressourceintensiv, men arbejdskraftintensiv i forhold til en konventionel økonomi og dermed indebærer gode jobskabelsesmuligheder; opfordrer medlemsstaterne til at sikre omfattende beskyttelse af medarbejderens sundhed på arbejdspladsen, navnlig i sektorer hvor produkter med særlig farlige bestanddele genanvendes; bemærker, at denne virksomhed derfor bør prioriteres i forbindelse med europæiske investeringer, navnlig fra Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI);

7.  mener, at investeringer i deponeringsanlæg og affaldsforbrænding omdirigerer midler, der kunne investeres i jobskabelsesaktiviteter, såsom affaldsforebyggelse, genbrug, reparation og forberedelse til genbrug; opfordrer Kommissionen til at sikre, at støtte gennem EU's samhørighedspolitik ledes i retning af aktiviteter inden for den cirkulære økonomi og ikke til deponeringsanlæg og affaldsforbrænding;

8.  mener, at en cirkulær økonomi vil modvirke tilbagegangen i faglærte arbejdspladser og arbejdsopgaver på mellemniveau og skabe varige arbejdspladser, der kræver et højt niveau af faglige færdigheder, f.eks. inden for forskning og udvikling og i forbindelse med tilrettelæggelsen af arbejdsopgaver gennem hele produktets livscyklus;

9.  understreger, at en effektiv og beskæftigelsesfremmende overgang til en cirkulær økonomi forudsætter foregribelse (f.eks. identifikation af manglende færdigheder), en proaktiv styring af omstillingsprocessen og langfristet planlægning bl.a. som led i en genindustrialiseringsstrategi navnlig i de områder, der er hårdest ramt af den økonomiske krise; henviser derfor til betydningen af den almene og faglige uddannelse for og efteruddannelsen af arbejdstagere, navnlig i ressourceeffektive sektorer, og betydningen af dialogen mellem arbejdsmarkedets parter om dagsordenen for den cirkulære økonomis; opfordrer til, at der bliver truffet foranstaltninger til forbedring af kvaliteten af den information, rådgivning og vejledning, der står til rådighed om karrieremuligheder, og de færdigheder, som er nødvendige for at nyde godt af beskæftigelsesmulighederne inden for den cirkulære økonomi;

10. henviser til, at det i en overgangsperiode til en cirkulær økonomi er muligt, at sektorer, som tegner sig for en stor del af emissionerne, vil skulle gennem en intern omlægning og nydefinering af arbejdsopgaver; opfordrer derfor medlemsstaterne og Kommissionen til at samarbejde med arbejdsmarkedets parter og udvikle de nødvendige køreplaner og solidaritetsmekanismer (dvs. økonomisk støtte, økonomiske incitamenter til iværksættervirksomhed samt omskoling og efteruddannelse med EU-støtte) for at afbøde de negative konsekvenser af overgangen for visse kategorier af arbejdstagere og socialt sårbare grupper;

11. er af den faste overbevisning, at overgangen til en cirkulær økonomi kræver en målrettet indsats og incitamenter fra både medlemsstaternes og EU's side; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at indføre fornuftige lovrammer og gennemføre en hensigtsmæssig politik til fremme af genanvendelse, reparation og forberedelse til genbrug; opfordrer medlemsstaterne til at indføre skattelettelser, som tilskynder til udvikling af den cirkulære økonomi ved f.eks. at flytte skattebyrden væk fra arbejdskraften og indføre forskellige momssatser på grundlag af affaldshierarkiet, hvorved ressourceeffektivitet, genbrug, renovation og genanvendelse gøres mere attraktivt og bidrager til en beskæftigelsesfremmende vækst; understreger, at de vedtagne tiltag under ingen omstændigheder må føre til forringelse af arbejdstagernes socialsikring og arbejdsløshedsforsikring, og at de skal respektere arbejdstagernes socialsikringsrettigheder;

12. opfordrer medlemsstaterne til at fremme den cirkulære økonomi blandt lokale, regionale og kommunale myndigheder, der udgør det mest relevante niveau, hvor de dermed forbundne aktiviteter kan gennemføreslang sigt;

13. understreger behovet for at mindske de administrative byrder for erhvervslivet og navnlig for små og mellemstor virksomheder og mikrovirksomheder, der udgør 99 % af virksomhederne i Unionen og skaber mere end 85 % af arbejdspladserne i verdensdelen, samtidig med at arbejdstagernes rettigheder opretholdes; minder om, at skattelettelser og en lettere adgang til lån for virksomheder inden for sektoren kan være vigtige løftestønger som led i en proaktiv tilgang;

14. fremhæver, at en overgang til en bæredygtig og cirkulær økonomi bør kombinere ambitiøse miljømål med stærke sociale og arbejdsmarkedsmæssige krav, herunder fremme af anstændigt arbejde og sunde og sikre arbejdsforhold (dvs. sikre, at arbejdstagerne ikke udsættes for skadelige stoffer på arbejdspladsen).

15. minder om betydningen af at forenkle rapporteringsforpligtelserne for medlemsstaterne, herunder strømline beregningsmetoderne for målsætningerne for kommunalt affald, deponeringsaffald og emballageaffald;

16. opfordrer Kommissionen til at sikre, at der tages hensyn til sociale og miljømæssige forhold i forbindelse med offentlige indkøbsprocedurer, hvilket er af afgørende betydning for at fremme en bæredygtig udvikling og overgangen til en cirkulær økonomi;

17. opfordrer de forskellige aktører til at udvikle offentlig-private partnerskaber for at optimere etableringen af en cirkulær økonomi på flere fronter;

18. minder om, at en hensigtsmæssig håndtering af farligt affald fortsat er problematisk, navnlig for arbejdstageres sundhed og sikkerhed; glæder sig i denne forbindelse over ønsket om at forbedre registreringen af data og sporbarheden gennem udarbejdelse af registre for farligt affald og identificering af kapacitet og flaskehalse i medlemsstaternes systemer til håndtering af farligt affald; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at indføre alle nødvendige instrumenter til beskyttelse af arbejdstagere, som kommer i kontakt med farlige stoffer.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

28.5.2015

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

50

0

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Laura Agea, Guillaume Balas, Brando Benifei, David Casa, Ole Christensen, Agnes Jongerius, Jan Keller, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Zdzisław Krasnodębski, Jean Lambert, Jérôme Lavrilleux, Patrick Le Hyaric, Jeroen Lenaers, Verónica Lope Fontagné, Javi López, Thomas Mann, Dominique Martin, Anthea McIntyre, Joëlle Mélin, Elisabeth Morin-Chartier, Emilian Pavel, Georgi Pirinski, Terry Reintke, Claude Rolin, Anne Sander, Sven Schulze, Siôn Simon, Jutta Steinruck, Yana Toom, Ulrike Trebesius, Marita Ulvskog, Tatjana Ždanoka, Jana Žitňanská, Inês Cristina Zuber

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Amjad Bashir, Heinz K. Becker, Lynn Boylan, Mercedes Bresso, Deirdre Clune, Tania González Peñas, Eduard Kukan, Edouard Martin, Evelyn Regner, Csaba Sógor

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Marco Affronte, Andor Deli, Norica Nicolai, Urmas Paet, Pavel Telička, Marco Zanni

2.6.2015

UDTALELSE fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi

til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

om ressourceeffektivitet: overgang til en cirkulær økonomi

(2014/2208(INI))

Ordfører for udtalelse: Benedek Jávor

FORSLAG

Udvalget om Industri, Forskning og Energi opfordrer Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  minder om, at Europa er nettoimportør af naturressourcer, og at prisen på disse er steget med 147 % i det første årti af det 21. århundrede(12)1, hvilket gør Europas økonomi særdeles sårbar; mener, at det af hensyn til håndteringen af de globale udfordringer og EU's ressourceafhængighed er afgørende vigtigt, at energi- og ressourceeffektivitet danner grundlaget for Europas industrielle fornyelse, således at EU kan opretholde sin konkurrenceevne i fremtiden, på basis af innovative sektorer, fremme produktionskapacitet og skabe nye, bæredygtige og anstændigt aflønnede arbejdspladser, herunder for højtuddannede arbejdstagere;

2.  fremhæver, at der er behov for et paradigmeskift for at få den cirkulære økonomi bragt videre, så ressourcerne ikke går til spilde; mener, at denne ændring kræver, at man sender de rigtige signaler til producenter og forbrugere, f.eks. gennem en dynamisk skatte- og lovgivningsmæssig ramme, ved at fremskynde overgangen til en økonomi, der bygger på vedvarende energi og ved at mindske det potentielle bagslag; mener, at det kræver et sæt af forskellige tilgange, som overholder nærhedsprincippet på forskellige politiske niveauer, herunder - men ikke begrænset til:

–   internalisering af eksternaliteter og fremme af princippet om kaskadeanvendelse af ressourcer

–   anvendelse af genanvendeligt affald som en væsentlig, pålidelig kilde til råstoffer gennem udvikling af ugiftige materialecyklusser

–   fokus på affaldsstrømme af vigtige materialer, håndtering af ressourcekrævende produkter og belønning af frontløbere

–   udarbejdelse af forretningsmodeller, der giver incitamenter til lukning af materiale- og produktkredsløb,

–   udformning af produkter, så de holder længe og let kan repareres, og således at deres bestanddele nemt kan genbruges eller genanvendes

–   tilrettelæggelse af logistikken, så produkter, der ikke længere bruges, nemt og effektivt kan vende tilbage til begyndelsen af en kæde

–   sigte på intelligent regulering, bevarelse af velafprøvet bedste praksis, strømlining og/eller harmonisering af EU-lovgivningen, hvor det er nødvendigt, og sikring af en bedre gennemførelse;

3.  understreger, at en forbedring af ressourceforbruget gennem krav om bedre design og gennem en affaldslovgivning, som sikrer opprioritering af den øverste del af affaldshierarkiet (og dermed fremmer affaldsforebyggelse og forberedelse til genbrug og genanvendelse), kan medføre betydelige nettobesparelser for virksomheder i EU, offentlige myndigheder og forbrugere i en størrelsesorden, der anslås til 600 mia. EUR, eller 8 % af årsomsætningen, samtidig med at de samlede årlige drivhusgasemissioner vil reduceres med 2-4 %; understreger, at en øget ressourceproduktivitet på 30 % inden 2030 vil kunne øge BNP med næsten 1 % og skabe 2 mio. flere bæredygtige arbejdspladser(13)1; minder om, at ressourceeffektivitet er et hovedmål for det syvende miljøhandlingsprogram, som understreger behovet for at stimulere produktionen af og forbrugerefterspørgslen efter miljømæssigt bæredygtige varer og tjenesteydelser gennem politikker, som gør sådanne varer og tjenesteydelser tilgængelige, overkommelige i pris, funktionelle og attraktive; fremhæver, at ressourceknaphed kræver, at der sigtes mod en fuldstændig afkobling for at opretholde ressourceforbrug og stigning i BNP inden for jordklodens biofysiske begrænsninger;

4.  understreger betydningen af EU-mål for tilvejebringelsen af ensartede spilleregler;

5.  fremhæver Kommissionens analyse, som viser, at vedtagelse af nye affaldsmål ville skabe 180 000 arbejdspladser, gøre EU mere konkurrencedygtigt og reducere efterspørgslen efter dyre, sparsomme ressourcer(14)2; beklager tilbagetrækningen af lovforslaget om affald(15)3, men ser på baggrund af næstformand Frans Timmermans udtalelser på et plenarmøde i Parlamentet i december 2014 en mulighed for en ny og mere ambitiøs pakke om cirkulær økonomi, som skal fremsættes inden udgangen af 2015; efterlyser et lovforslag baseret på en konsekvensanalyse, som ikke blot vedrører husholdningsaffaldsstrømme, men også industriaffalds- og erhvervsaffaldsstrømme, og på kvantitative mål, der skal fremsættes inden 2015 som led i den nye pakke om cirkulær økonomi; opfordrer til, at den nye pakke om cirkulær økonomi omhandler bestemte affaldsstrømme, herunder organisk affald, affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) og byggeaffald;

6.  opfordrer til, at pakken om cirkulær økonomi – på linje med anbefalingerne fra den europæiske platform for ressourceeffektivitet(16)4, EU's klima- og energipakke og det syvende miljøhandlingsprogram – skal indeholde bestemmelser om etablering af en omfattende politisk ramme, som øger Europas ressourceuafhængighed betydeligt gennem konkrete politiske mål og bedre integrering og strømlining af eksisterende politiske instrumenter såsom fuld gennemførelse og styrkelse af direktiverne om miljøvenligt design og energimærkning til også at omfatte forskellige produkttyper og ressourceeffektivitetsdimensionen; understreger, at værktøjer og foranstaltninger skal sikre reelle muligheder for og aktiv deltagelse af SMV'er som centrale aktører, men også af socialøkonomiske virksomheder og lokale myndigheder i den cirkulære økonomi; understreger, at rammen bør omfatte konkrete politikker for bæredygtig og lokal jobskabelse, undgå uforholdsmæssige administrative krav og fortsat være overkommelig for husstande;

7.  opfordrer til, at pakken om cirkulær økonomi skal indeholde bestemmelser om særlige støtteforanstaltninger for SMV'er, såsom foranstaltninger til at fremme oplysning, teknisk bistand og adgang til finansiering, information og kvalificeret arbejdskraft; støtter gennemførelsen af Kommissionens grønne handlingsplan for SMV'er og bifalder etableringen af et europæisk ressourceeffektivitetscenter, som kan rådgive og bistå SMV'er, der forsøger at forbedre deres ressourceeffektivitet;

8.  understreger, at det er nødvendigt at sikre fair konkurrence mellem private og offentlige virksomheder, der beskæftiger sig med affald, selv når der er et kommunalt eller offentligt monopol, der tilrettelægger indsamlingssystemet;

9.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at styrke den retlige ramme for udvidet producentansvar og øge gennemsigtigheden i gennemførelsen af producentansvarsordninger; mener, at klare definitioner, en fælles beregningsmetode baseret på evidensbaserede data og mindstekrav til producentansvarsordninger er af afgørende betydning; understreger behovet for at skærpe kravene til emballagedesign for at reducere materialeforbruget og forbedre genanvendelsen;

10. opfordrer til, at pakken om cirkulær økonomi skal omfatte bestemmelser til at forbedre og styrke gennemførelsen af eksisterende lovgivning og indføre en bæredygtig materialeforvaltningspolitik på EU-plan, der involverer alle relevante aktører og er baseret på en livscyklustilgang, hvormed der tilstræbes en miljøeffektiv, varig og miljømæssigt ansvarlig anvendelse af materialer – fra ekstraktionsfasen over design-, produktions-, forbrugs-, vedligeholds- og affaldshåndteringsfasen til genbrugsfasen – samt en effektiv erstatning af farlige stoffer og materialer; fastholder for husholdningernes vedkommende, at ovennævnte foranstaltninger aldrig må overstige grænsen for, hvad der er økonomisk overkommeligt;

11. understreger, at biobaserede produkter og dertil hørende tjenester skal tildeles en særlig position i den cirkulære økonomi; opfordrer indtrængende Kommissionen til at tage hensyn til målene i bioøkonomistrategien fra 2012(17); mener, at bæredygtigt træ og bæredygtige træbaserede materialer kan anvendes som erstatning for ikkefornyelige materialer i primærproduktionen og således forstærke den cirkulære økonomis bæredygtighed gennem hele værdikæden;

12. minder om, at det er nødvendigt at sikre et højt niveau af arbejdsmiljøforanstaltninger alt efter de specifikke risici, som arbejdstagere i visse af disse sektorer udsættes for;

13. understreger potentialet i "urban mining" for så vidt angår at udnytte affaldsmateriale og nedbringe EU's afhængighed af import af råstoffer; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre affaldslovgivningen fuldt ud, navnlig for så vidt angår overførsler af affald og farligt affald, samt at forbedre tilsynsindsatsen med henblik på at bekæmpe ulovlige overførsler af affald; opfordrer Kommissionen til at lukke eventuelle smuthuller i forordningen om overførsel af affald; fremhæver behovet for at fremme efterspørgslen efter genanvendelse af materialer, fremme markedet for sekundære råmaterialer og behovet for oprettelsen af et europæisk marked for genanvendte produkter;

14. fremhæver det potentiale, øget genbrug, reparation og forberedelse til genbrug af produkter giver for så vidt angår at muliggøre oprettelsen af bæredygtige lokale arbejdspladser af høj kvalitet, ressourcebesparelser og udvikling af den rolle, der spilles af den sociale økonomi, iværksætteri og SMV’er, herunder sociale virksomheder; opfordrer til, at den nye pakke om cirkulær økonomi skal indeholde bestemmelser, der giver incitament til både genbrug og forberedelse til genbrug gennem kvantitative mål, som sikrer adgang til affaldsstrømmen via godkendte genbrugscentre, og som støtter udvikling og konsolidering af genbrug, reparationsinfrastruktur og netværk; understreger behovet for at sikre bedre standarder for produktdesign for at gøre forbrugsvarer mere holdbare, lette at demontere og mulige at opgradere, reparere og genanvende; anmoder Kommissionen om at give de europæiske standardiseringsorganisationer beføjelse til aktivt at arbejde sammen med SMV-repræsentanter samt forbrugere og civilsamfundsorganisationer om at nå dette mål;

15. mener, at der er behov for foranstaltninger på EU-plan til bekæmpelse af planlagt forældelse; opfordrer Kommissionen til at overveje f.eks. at udvide de lovgivningsmæssige minimumsgarantier for forbrugsvarer og indføre reparationsklausuler i relevant lovgivning, der pålægger producenterne, der er underlagt de relevante direktiver (om affald, miljøvenligt design, WEEE, batterier og forbrugerrettigheder) at gøre relevante og pålidelige oplysninger (om f.eks. livscyklus, slutbehandling, genanvendelighed, demontering og miljøindvirkninger) frit tilgængelige for genbrugsvirksomheder, indkøbere og forbrugere, så disse kan træffe oplyste valg med hensyn til indkøb, opgradering og reparation, genbrug og genanvendelse;

16. opfordrer medlemsstaterne til at sikre incitamenter til genbrug, reparation og efterspørgsel efter holdbare produkter gennem efterspørgselsrelaterede instrumenter såsom indførelse af nulmoms på reparation og salg af genbrugsvarer og styrkelse af grønne offentlige indkøbskriterier med henblik på indkøb af mere ressourceeffektive, mindre affaldsgenererende og mere genanvendelige produkter;

17. glæder sig over, at Kommissionen tager fat på forskellige specifikke affaldsudfordringer i sin meddelelse, f.eks. forebyggelse af affald, affald i havet og fødevarespild; peger på de direkte økonomiske konsekvenser for virksomheder og forbrugere af fødevarespild på grund af omkostningerne ved affaldsbortskaffelse og de økonomiske tab, der forårsages af, at salgbare eller spiselige fødevarer smides væk (mere end 100 mio. tons affald går hvert år til spilde i EU); minder om, at én euro brugt på bekæmpelse af fødevarespild kan forhindre, at 250 kg fødevarer til en værdi af 500 EUR går til spilde; understreger det miljømæssige og økonomiske potentiale i en recirkulation af næringsstoffer mellem by- og landdistrikter og en "lukning af kredsløbet" mellem byer og landbrugsindustrien; opfordrer indtrængende Kommissionen til at tage fat om spørgsmålet om fødevareaffald og recirkulation af næringsstoffer inden for rammerne af pakken om cirkulær økonomi; opfordrer Kommissionen til at indføre særskilte indsamlingsordninger for fødevarer og organisk affald (herunder, hvor det er relevant, dør-til-dør indsamling), og til at prioritere kompostering af organisk materiale;

18. fremhæver, at det er vigtigt, at Kommissionen og medlemsstaterne fremmer skabelsen af programmer for industriel symbiose, som støtter industrielle synergier omkring genbrug og genanvendelse og hjælper virksomheder – særlig SMV'er – til at finde ud af, hvordan deres energi-, affalds- og biprodukter kan anvendes som ressourcer for andre; peger på lignende koncepter, såsom "fra vugge til vugge" og industriel økologi;

19. opfordrer produktions- og distributionsmoderselskaber og de EU-medlemsstater, der har åbnet deres markeder for disse selskabers produkter, til på markedsvilkår at oprette indsamlings- og returcentraler for brugte maskiner og brugt udstyr, således at sekundære råmaterialer fra genbrug kan genanvendes direkte på markedsvilkår;

20. understreger behovet for en skattemæssig ramme, der er i overensstemmelse med princippet om, at forureneren betaler, og sender de rette signaler vedrørende investeringer i ressourceeffektivitet, modernisering af produktionsprocesser og fremstilling af mere reparationsvenlige og holdbare varer (f.eks. lavere skat på reparationsarbejder og højere skatter på ressourceintensive og ikkegenanvendelige varer og engangsprodukter); opfordrer medlemsstaterne til at gøre fremskridt på dette område som led i det europæiske semester(18); opfordrer EU og medlemsstaterne til at udfase miljøskadelige subsidier og indføre passende afgifter på ressourceineffektive aktiviteter som deponering og forbrænding af materialer, der kunne nyttiggøres og genanvendes;

21. påpeger, at ressourceeffektivitet kunne hjælpe europæiske virksomheder til at udnytte markederne i hurtigtvoksende miljørelaterede brancher, men bemærker, at der i mange tilfælde ikke er investeret tilstrækkeligt i innovative forretningsmodeller; opfordrer Kommissionen til at skabe et passende politisk grundlag for cirkulær økonomi; opfordrer Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank til at sikre, at Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) støtter ressource- og energieffektivitetsmål – herunder forbedret energieffektivitet i bygninger (herunder i socialt boligbyggeri) og udvikling af miljømæssigt bæredygtige og innovative SMV’er, nystartede virksomheder og iværksættere – og styrker de rådgivende tjenester om ressourceeffektivitet; opfordrer til, at støtten til EU's program for virksomheders konkurrenceevne og SMV'er (COSME), Horisont 2020 og de europæiske struktur- og investeringsfonde skal være mere fokuseret på at udvikle bæredygtige, innovative og ressourceeffektive løsninger og nye forretningsmodeller (f.eks. leasing eller produktservicesystemer) og forbedre produktdesign og materialeeffektivitet i produkters og processers ydeevne; opfordrer Kommissionen til at standse brugen af EU-midler til deponering og afstå fra at fremme og investere i affaldsenergiinfrastruktur med henblik på at undgå spild af værdifulde materialer og forhindre, at der opstår fastlåsningsvirkninger og overkapacitet;

22. fremhæver, at EU har en åben økonomi, der beskæftiger sig med både import og eksport på et globalt marked; henleder opmærksomheden på behovet for at tackle den globale udfordring med ressourceforbrug også på internationalt plan; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til aktivt at støtte det arbejde, der udføres af De Forenede Nationers Miljøprograms (UNEP's) internationale ressourcepanel, med at undersøge globalt kritiske ressourceproblemer og udvikle praktiske løsninger til politiske beslutningstagere, erhvervslivet og samfundet;

23. opfordrer Kommissionen til at lægge mere vægt på behovet for at udvikle relevante erhvervsmæssige færdigheder og påpeger, at pakken om cirkulær økonomi skal omfatte foranstaltninger og finansiering af uddannelsesprogrammer for arbejdstagere og arbejdsløse;

24. understreger, at øget energieffektivitet kan mindske EU's energiafhængighed og energifattigdom, som påvirker omkring 125 mio. europæiske borgere; bemærker, at det er værd at anse energieffektivitet for en separat energikilde, hvis vækst bidrager væsentligt til udviklingen af EU's industri, til jobskabelse og til nedbringelse af folks energiregning;

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

28.5.2015

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

53

8

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Nicolas Bay, Jerzy Buzek, Soledad Cabezón Ruiz, Philippe De Backer, Pilar del Castillo Vera, Christian Ehler, Peter Eriksson, Adam Gierek, Theresa Griffin, Marek Józef Gróbarczyk, András Gyürk, Roger Helmer, Hans-Olaf Henkel, Dawid Bohdan Jackiewicz, Eva Kaili, Kaja Kallas, Barbara Kappel, Krišjānis Kariņš, Seán Kelly, Jeppe Kofod, Janusz Lewandowski, Paloma López Bermejo, Edouard Martin, Angelika Mlinar, Csaba Molnár, Nadine Morano, Dan Nica, Morten Helveg Petersen, Herbert Reul, Paul Rübig, Algirdas Saudargas, Jean-Luc Schaffhauser, Neoklis Sylikiotis, Dario Tamburrano, Evžen Tošenovský, Claude Turmes, Vladimir Urutchev, Adina-Ioana Vălean, Henna Virkkunen, Martina Werner, Anna Záborská, Flavio Zanonato, Carlos Zorrinho

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Pervenche Berès, David Coburn, Miriam Dalli, João Ferreira, Francesc Gambús, Jens Geier, Gerben-Jan Gerbrandy, Benedek Jávor, Constanze Krehl, Barbara Kudrycka, Werner Langen, Olle Ludvigsson, Vladimír Maňka, Marian-Jean Marinescu, Sofia Sakorafa, Massimiliano Salini

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Eleonora Evi, Cecilia Wikström

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

17.6.2015

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

56

5

5

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Marco Affronte, Pilar Ayuso, Zoltán Balczó, Lynn Boylan, Nessa Childers, Alberto Cirio, Birgit Collin-Langen, Mireille D’Ornano, Seb Dance, Angélique Delahaye, Jørn Dohrmann, Stefan Eck, Bas Eickhout, Eleonora Evi, José Inácio Faria, Karl-Heinz Florenz, Iratxe García Pérez, Elisabetta Gardini, Gerben-Jan Gerbrandy, Jens Gieseke, Julie Girling, Sylvie Goddyn, Matthias Groote, Françoise Grossetête, Andrzej Grzyb, Anneli Jäätteenmäki, Jean-François Jalkh, Benedek Jávor, Karin Kadenbach, Kateřina Konečná, Giovanni La Via, Peter Liese, Norbert Lins, Susanne Melior, Miroslav Mikolášik, Massimo Paolucci, Gilles Pargneaux, Piernicola Pedicini, Pavel Poc, Marcus Pretzell, Frédérique Ries, Annie Schreijer-Pierik, Davor Škrlec, Renate Sommer, Dubravka Šuica, Tibor Szanyi, Glenis Willmott, Jadwiga Wiśniewska, Damiano Zoffoli

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Nikos Androulakis, Paul Brannen, Renata Briano, Nicola Caputo, Mark Demesmaeker, James Nicholson, Marit Paulsen, Marijana Petir, Sirpa Pietikäinen, Bart Staes, Claude Turmes, Tom Vandenkendelaere

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Damian Drăghici, Fredrick Federley, Anthea McIntyre, Jens Nilsson, Morten Helveg Petersen

(1)

1 Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0584.

(2)

2 Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0016.

(3)

3Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0223.

(4)

4 Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0364.

(5)

5 Endnu ikke offentliggjort i EUT.

(6)

6 Endnu ikke offentliggjort i EUT.

(7)

7 OECD Environment Programme "Voluntary approaches to environmental policy", 2003.

(8)

1 Kommissionens meddelelse af 2. juli 2014 med titlen "Omstilling til en cirkulær økonomi: et program for et Europa uden affaldsproduktion (COM(2014)0398).

(9)

2 Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 2. juli 2014 med et resumé af konsekvensanalysen, der ledsager forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af affaldsdirektiverne (COM(2014)0397) (SWD (2014) 0208).

(10)

3 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2008/98/EF om affald, 94/62/EF om emballage og emballageaffald, 1991/31/EF om deponering af affald, 2000/53/EF om udrangerede køretøjer, 2006/66/EF om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer og 2012/19/EU om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (COM(2014)0397).

(11)

1 Budget Europe, 2015, Country-Specific Recommendations in Support of the European Semester

Process, page 6, http://www.foes.de/pdf/2015-02-25_CSR%20Recommendations_FINAL.pdf.

(12)

1 Ifølge McKinsey Global Institute, er energipriserne steget med 190 %, fødevarepriserne med 135 % og materialepriserne med 135 %. Jf. "Resource revolution: Meeting the world’s energy, materials, food, and water needs" af november 2011, s. 30 (http://www.mckinsey.com/insights/energy_resources_materials/resource_revolution) .

(13)

1 Kommissionens meddelelse af 2. juli 2014 med titlen "Omstilling til en cirkulær økonomi: et program for et Europa uden affaldsproduktion" (COM(2014)0398).

(14)

2 Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 2. juli 2014 med et resumé af konsekvensanalysen, der ledsager forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af affaldsdirektiverne (COM(2014)0397) (SWD (2014) 0208).

(15)

3 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2008/98/EF om affald, 94/62/EF om emballage og emballageaffald, 1991/31/EF om deponering af affald, 2000/53/EF om udrangerede køretøjer, 2006/66/EF om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer og 2012/19/EU om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (COM(2014)0397).

(16)

4 Den europæiske platform for ressourceeffektivitets manifest og politiske anbefalinger, marts 2014: http://ec.europa.eu/environment/resource_efficiency/documents/erep_manifesto_and_policy_recommendations_31-03-2014.pdf

(17)

Nye veje til bæredygtig vækst: Bioøkonomi i Europa (COM(2012)0060), (SWD(2012)0011), http://ec.europa.eu/research/bioeconomy/pdf/official-strategy_en.pdf.

(18)

Green Budget Europe, 2015, Country-Specific Recommendations in Support of the European Semester Process, side 6 http://www.foes.de/pdf/2015-02-25_CSR%20Recommendations_FINAL.pdf.

Juridisk meddelelse