Procedure : 2014/2213(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0218/2015

Indgivne tekster :

A8-0218/2015

Forhandlinger :

PV 08/09/2015 - 11
CRE 08/09/2015 - 11

Afstemninger :

PV 09/09/2015 - 8.11
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2015)0307

BETÆNKNING     
PDF 261kWORD 138k
25.6.2015
PE 549.165v02-00 A8-0218/2015

om den bymæssige dimension af EU's politikker

(2014/2213(INI))

Regionaludviklingsudvalget

Ordfører: Kerstin Westphal

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender
 RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om den bymæssige dimension af EU's politikker

(2014/2213(INI))

Europa-Parlamentet,

–       der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, især afsnit XVIII,

–       der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006(1),

–       der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1301/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og om særlige bestemmelser vedrørende målet om investeringer i vækst og beskæftigelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1080/2006(2),

–       der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1299/2013 af 17. december 2013 om særlige bestemmelser for støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til målet om europæisk territorialt samarbejde(3),

–       der henviser til sin beslutning af 23. juni 2011 om dagsordenen for byerne i EU og dens fremtid i samhørighedspolitikken(4),

–       der henviser til sin beslutning af 21. februar 2008 om opfølgning af den territoriale dagsorden og Leipzigchartret - mod et europæisk handlingsprogram for fysisk planlægning og territorial samhørighed(5),

–       der henviser til Kommissionen meddelelse af 18. juli 2014 om den bymæssige dimension af EU's politikker - centrale elementer i en EU-dagsorden for byerne (COM(2014)0490),

–       der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. juni 2014 om Programmet for målrettet og effektiv regulering (REFIT): Status og udsigter for fremtiden (COM (2014)0368),

–       der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 om "Europa 2020 - En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" (KOM(2010)2020),

–       der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. juli 2012, "Det europæiske innovationspartnerskab (EIP) om intelligente byer og lokalsamfund" (KOM(2012)4701),

–       der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. oktober 1998 om Bæredygtig byudvikling i Den Europæiske Union: Rammer for handling (COM(1998)0605),

–       der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. maj 1997, "En dagsorden for byerne i Den Europæiske Union" (KOM(1997)0197),

–       der henviser til Kommissionens "Sjette rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed: investering i job og vækst - Fremme af udvikling og god forvaltning i EU's regioner og byer" fra juli 2014,

–       der henviser til Kommissionens rapport om "Cities of tomorrow: Investing in Europe", Bruxelles 17.-18. februar 2014,

–       der henviser til Kommissionens rapport "Digital Futures – a journey into 2050 visions and policy challenges, cities, villages and communities" fra 2014,

–       der henviser til Kommissionens rapport om "Cities of tomorrow: Challenges, visions, way forward", Bruxelles, oktober 2011,

–       der henviser til den ministererklæring om EU's dagsorden for byerne, der blev vedtaget på det uformelle møde mellem EU-ministrene med ansvar for territorial samhørighed og byanliggender den 10. juni 2015 i Riga

–       der henviser til Rådets konklusioner vedtaget den 19. november 2014 om den Sjette rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed: Investering i job og vækst"

–       der henviser til formandskabets konklusioner fra det det uformelle ministermøde mellem ministrene med ansvar for samhørighedspolitik den 24.-25. april 2014 i Athen,

–       der henviser til det polske rådsformandskabs konklusioner om den territoriale dimension af EU's politikker og den fremtidige samhørighedspolitik, der blev vedtaget på det uformelle ministermøde mellem ministrene med ansvar for EU's samhørighedspolitik, territorial og bymæssig udvikling den 24.-25. november 2011 i Poznan,

–       der henviser til EU's territoriale dagsorden 2020, som der blev opnået enighed om på det uformelle ministermøde mellem ministrene med ansvar for fysisk planlægning og territorial udvikling den 19. maj 2011 i Gödöllő,

–       der henviser til "Toledo-erklæringen", som blev vedtaget på det uformelle rådsmøde mellem ministrene med ansvar for byudvikling, der blev afholdt i Toledo den 22. juni 2010,

–       der henviser til Leipzigchartret om bæredygtige europæiske byer, som blev vedtaget på det uformelle rådsmøde mellem ministrene med ansvar for byudvikling den 24.-25. maj 2007 i Leipzig,

–       der henviser til Regionsudvalgets udtalelse af 25. juni 2014 "Mod en integreret dagsorden for byerne i EU",

–       der henviser til udtalelse af 23. april 2015 fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg om Kommissionens meddelelse af 18. juli 2014 om "den bymæssige dimension af EU's politikker - centrale elementer i en EU-dagsorden for byerne" (COM(2014)0490),

–       der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–       der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget og udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A8-0218/2015),

A.     der henviser til, at halvdelen af verdens befolkning(6) og 72 % den europæiske befolkning i 2014 boede i byområder(7), og at næsten 80 % af jordens befolkning i 2050 vil bo i byområder(8);

B.     der henviser til, at funktionelle byområder i EU omfatter en unik polycentrisk struktur, der er opbygget omkring store, mellemstore og små byer og deres opland og dermed strækker sig ud over de traditionelle administrative grænser og rummer forskellige territorier, der er knyttet sammen via deres økonomiske, sociale, miljømæssige og demografiske udfordringer;

C.     der henviser til, at større og mindre byer og funktionelle byområder, såsom storbyområder, ikke alene spiller en vigtig rolle i et deltagelsesdemokrati, men at de også er afgørende økonomiske centre og drivkraft for beskæftigelsen i EU, eftersom innovation og ny økonomisk aktivitet ofte har sin oprindelse i byen; der henviser til, at de derfor er et vigtigt aktiv for EU i dets forbindelser med andre dele af verden, men at de også er centrale områder, hvor det er nødvendigt at overvinde hindringer for vækst og beskæftigelse, og hvor social udgrænsning (for eksempel af unge mennesker med ringe uddannelse på arbejdsmarkedet), manglende tilgængelighed og miljøforringelse skal bekæmpes;

D.     der henviser til, at byer, funktionelle byområder og regioner er ansvarlige for den største andel af energiforbruget og CO2-emissionerne i EU; der henviser til, at de på den anden side spiller en væsentlig rolle i opnåelse af forbedret energieffektivitet og selvforsyning og i udvikling af nye initiativer (såsom nye former for økonomisk aktivitet) til fremme af mobiliteten i byerne og konkurrencedygtige, miljøvenlige transportsystemer, hvorved man fremmer vækst, beskæftigelse, social og territorial samhørighed, sundhed og sikkerhed;

E.     der henviser til, at nogle byer oplever en aldrende befolkning og et fald i befolkningstallet og står over for problemer på grund af omfanget af de faciliteter og den offentlige service, de leverer, medens andre har en voksende befolkning, hvilket øger presset på de eksisterende faciliteter og offentlige tjenesteydelser (for eksempel uddannelse) og forværrer andre problemer såsom (ungdoms)arbejdsløshed, social marginalisering, trafikal overbelastning, diffus byvækst og forurening, hvilket i væsentlig grad øger transporttiden til og fra arbejde og forringer livkvaliteten for mange europæere;

F.     der henviser til, at nogle af de væsentligste problemer, som byerne står over for i form af økonomisk og social udvikling, klimaændring, transport og demografiske ændringer, kun kan overvindes gennem partnerskaber mellem byerne og deres opland; der henviser til, at udvidelsen af de indbyrdes forbundne områder i de senere år på grund af udviklingen inden for transport og kommunikation skaber behov for udvikling af værktøjer til at fremme sammenkoblingen;

G.     der henviser til, at europæiske politiske initiativer har direkte eller indirekte konsekvenser for den bæredygtige udvikling af byer og byudviklingspolitikken;

H.     der henviser til, at ca. 70 % af EU's politikker og lovgivning gennemføres på lokalt og regionalt plan;

I.      der henviser til, at der på EU-plan bør sikres bedre overensstemmelse mellem EU's forskellige politiske initiativer og støtteprogrammer, idet der fuldt ud skal gøres brug af den fælles strategiske ramme (anden del, afsnit I, artikel 10, i forordning (EU) nr. 1303/2013 – forordningen om fælles bestemmelser) og gennem bedre politisk samordning blandt og med interesserede parter og forvaltningsniveauer, eftersom EU-politikkens sektorspecifikke tilgang kan føre til politikker og lovgivning, der måske ikke er til gavn for funktionelle byområder;

J.      der henviser til, at Kommissionen i 1997 offentliggjorde en dagsorden for byerne i EU(9), men at det stadig diskuteres, hvilken rolle Europas byer skal spille i udformningen af forskellige politikker i EU;

K.     der henviser til, at Parlamentet tidligere har støttet Kommissionens forslag om at præsentere en "dagsorden for byerne" som ramme for den fremtidige byudviklingspolitik på europæisk plan;

L.     der henviser til, at nærhedsprincippet som defineret i TEUF samt flerniveaustyring, der er baseret på en samordnet indsats fra EU's, medlemsstaternes og de regionale og lokale myndigheders side, samt partnerskabsprincippet er væsentlige elementer i en korrekt gennemførelse af alle EU-politikker, og der henviser til, at indkoblingen af lokale og regionale myndigheders ressourcer og kompetencer bør styrkes i overensstemmelse hermed;

M.    der henviser til, at forordningen for Den Europæiske Regionaludviklingsfond (EFRU) (forordning (EU) Nr. 1301/2013) styrker den bymæssige dimension i forbindelse med de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI) ved at afsætte mindst 5 % af fondens finansielle støtte til integrerede foranstaltninger til bæredygtig byudvikling og uddelegere forvaltningsopgaver til byforvaltningerne, så de i det mindste får mere ansvar for udvælgelsen af operationer, ved at skabe redskaber som integrerede territoriale investeringer (ITI) og lokaludvikling styret af lokalsamfundet CLLD) med afsættelse af et særligt budget for "innovative foranstaltninger" med henblik på at afprøve nye løsninger i forbindelse med bæredygtig byudvikling og ved at oprette et netværk for byudvikling;

N.     der henviser til, at det partnerskabsprincip, der er fastsat i forordningen om fælles bestemmelser (forordning (EF) Nr. 1303/2013) og EU's adfærdskodeks forpligter medlemsstaterne til at sikre, at byforvaltningerne tidligt inddrages i EU's politikudformning;

Den bymæssige dimension ved EU's politikker

1.      mener, at EU's politikker bør støtte byerne og de funktionelle byområder og sætte dem i stand til at udtrykke og virkeliggøre deres fulde potentiale som drivkraft for økonomisk vækst, beskæftigelse, social inklusion og bæredygtig udvikling; mener derfor, at byerne og de funktionelle byområder i højere grad skal inddrages i hele den politiske beslutningsproces i EU;

2.      opfordrer Kommissionen og, hvor dette er relevant, medlemsstaterne til at foreslå metoder til indførelse af en tidlig varslingsmekanisme ved at tilpasse de forhåndenværende redskaber og anvende artikel 6 i protokollen om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet til at give myndigheder under medlemsstatsniveau mulighed for at kontrollere, hvorvidt der er taget hensyn til nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, hvilket ville gøre det muligt at inddrage disse myndigheder i de politiske processer på et tidligt tidspunkt og sikre velbegrundede territoriale udviklingsstrategier og en mere effektiv gennemførelse af fremtidig lovgivning;

Mod en integreret dagsorden for byerne i EU

3.      glæder sig over Kommissionens initiativ til at arbejde hen imod en dagsorden for byerne i EU; støtter indførelsen af den som en sammenhængende ramme for EU-politikker med en bymæssig dimension med det formål at knytte bymæssige løsninger bedre sammen med generelle EU-problemer, at tilpasse sektorspecifikke politikker og styringsniveauer bedre, i højere grad at målrette EU-finansiering mod de relevante problemer i byerne og at vurdere de sektorspecifikke politikkers territoriale indvirkning bedre; mener, at dagsordenen for byerne i EU navnlig bør fremme udviklingen af forvaltningsløsninger, som på bedst mulig vis er gearet til at løse problemerne og opnå målsætningerne i forbindelse med en bæredygtig, økonomisk og socialt inklusiv udvikling af byer og funktionelle bycentre i Europa;

4.      anerkender, at et bredt udsnit af EU-initiativer, selvom EU ikke har nogen udtrykkelig kompetence på byudviklingsområdet, har direkte eller indirekte konsekvenser for byer og funktionelle byområder; er derfor af den opfattelse, at veludviklede og etablerede nationale og regionale bypolitikker er en forudsætning for en EU-dagsorden for byerne; mener, at sidstnævnte bør udgøre en strategi, der er rettet mod byer og funktionelle byområder i EU, og som på lang sigt ville kunne udvikle sig til en bypolitik på EU-plan; understreger i denne forbindelse, at territorial udvikling af byer bør være baseret på en afbalanceret territorial organisation med en polycentrisk bystruktur på linje med EU's territoriale dagsorden 2020;

5.      mener, at dagsordenen for byerne i EU skal bestå i en fælles indsats fra Kommissionens, medlemsstaternes, de lokale myndigheders og andre interesserede parters side med henblik på at rationalisere, koordinere og gennemføre EU-politikker med en bymæssige dimension ved hjælp af en praktisk, integreret og koordineret, men alligevel fleksibel fremgangsmåde "i og med" byerne og de funktionelle byområder, idet der skal tages hensyn til de territoriale særpræg, og de enkelte medlemsstaters institutionelle struktur skal respekteres;

6.      mener, at dagsordenen for byerne i EU fuldt ud bør være i overensstemmelse med EU's overordnede mål og strategier, især Europa 2020-strateigen og med målene for den territoriale samhørighed; understreger, at administrative grænser bliver mindre og mindre relevante, når man forsøger at tackle udviklingsproblemer på regionalt og lokalt plan; mener derfor, at dagsordenen for byerne i EU bør være inklusiv og tage klart hensyn til de mange forskellige former for territoriale enheder i EU og forbindelserne på tværs af grænserne og mellem landdistrikterne og byerne, herunder den service, som de funktionelle byområder yder til deres opland;

7.      opfordrer Kommissionen til at forelægge en meddelelse med enkeltheder om den kommende dagsorden for byerne i EU med udgangspunkt i det eksisterende regelsæt for byerne (det såkaldte "urban acquis") og den omfattende høring af forskellige interesserede parter, herunder erhvervslivet, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer; opfordrer Kommissionen til at medtage dagsordenen for byerne i EU i sit årlige arbejdsprogram;

Inddragelse af en integreret territorial udviklingstilgang i EU's udformning af politikker og lovgivning

8.      opfordrer Kommissionen til at anvende en mere stedbaseret integreret territorial tilgang, når den udarbejder et koncept for nye politiske initiativer til byområder, for at sikre konsekvens og for at sætte byer og funktionelle byområder i stand til at opfylde Europa 2020-målsætningerne om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, blandt andet ved at anlægge en integreret EU-tilgang for at understøtte intelligente og bæredygtige projekter i europæiske byer, der skal bidrage til at fremme en social og økonomisk udvikling;

9.      opfordrer Kommissionen til som en generel regel at indføre en territorial konsekvensanalyse for den bymæssige dimension for at sikre den praktiske gennemførlighed af alle relevante politiske initiativer fra EU's side på regionalt og lokalt plan, at være modtagelig for input fra decentrale myndighedsniveauer, når den udformer konsekvensanalyser og nye politikker ("bottom-up"-tilgang), og at sikre, at alle relevante sektorspecifikke EU-politikker i tilstrækkelig grad svarer til de problemer, som byer og funktionelle byområder står overfor; opfordrer Kommissionen til at lade disse territoriale konsekvensanalyser fokusere på følgende elementer: afbalanceret territorial udvikling, territorial integration, forvaltningsaspekter, regulering, gennemførelse på lokalt plan og sammenhæng med andre politiske mål;

10.    opfordrer Kommissionen til at systematisere og analysere alle til rådighed stående data og fælles rammekoncepter ("urban acquis") for at forebygge overlapning og manglende konsekvens og tilvejebringe en klar definition af integreret bæredygtig byudvikling og dermed identificere de fælles sammenhængende og gennemskuelige EU-mål på dette område;

11.    er overbevist om, at der for at gøre det muligt at vurdere byområder mere nøjagtigt end blot på basis af BNP-indikatoren skal stilles tilstrækkelige oplysninger til rådighed; mener derfor, at Eurostat bør indsamle mere detaljerede oplysninger på lokalt niveau, og at oversigter som Urban Audit bør videreudvikles; opfordrer endvidere Kommissionen til at arbejde på instrumenter, der kan måle fremskridt i forbindelse med og virkningerne af en integreret dagsorden for byerne i EU;

12.    ansporer Kommissionen til at formindske bureaukratiet i forbindelse med gennemførelsen af den nuværende EU-lovgivning på lokalt niveau og at sikre, at al fremtidig regulering grundigt analyserer konsekvenserne af gennemførelsen af den på lokalt plan;

Den bymæssige dimension af EU's politiske instrumenter og finansiering af politikker

13.    minder om, at EU's samhørighedspolitik og instrumenterne til finansiering af den som regel er bedre egnet til at understøtte komplekse integrerede territoriale strategier for funktionelle byområder ved hjælp af fælles strategisk planlægning og regler; tilskynder medlemsstaterne til fuldt ud at gøre brug af de nye instrumenter, der er til rådighed, såsom integrerede territoriale investeringer og lokaludvikling styret af lokalsamfundet samt de nye fleksible operationelle programmer med henblik på sikring af en vellykket gennemførelse af integrerede byudviklingsplaner; tilskynder medlemsstaterne og Kommissionen til at udforme et sammenhængende sæt af passende indikatorer for bedre at vurdere den bymæssige dimension af de gennemførte aktioner og initiativer, som finansieres over de europæiske struktur- og investeringsfonde;

14.    understreger nødvendigheden af en maksimal udnyttelse af de muligheder, som de makroregionale strategier indebærer, med henblik på at sikre en vellykket gennemførelse af den integrerede strategi for byerne; opfordrer Kommissionen til i tilstrækkelig grad at inkludere og integrere aspekterne af EU's dagsorden for byerne og til at lægge vægt på den bymæssige dimension i EU's makroregionale strategier, der udgør en model for planlægning og forvaltning på mange niveauer;

15.    beklager, at repræsentanter for byer, selv om den nye samhørighedspolitik har retligt bindende byrelaterede aspekter, navnlig med hensyn til at inddrage byer i programmeringsfasen, kun i beskedent omfang deltager i udformningen af denne politik; mener, at denne situation kan forbedres gennem tidlig inddragelse af dem i den politiske proces, for eksempel gennem høring, evaluering og udveksling af bedste praksis og erfaringer; opfodrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre anvendelse af partnerskabsprincippet (også under hensyntagen til den europæiske adfærdskodeks for partnerskab (artikel 5.3 i forordningen om fælles bestemmelser (1303/2013)) i forbindelse med gennemførelsen af programmer og projekter, der støttes med EU-midler, idet der lægges særlig vægt på inddragelse af byer og funktionelle byområder i forberedelse, styring og forvaltning af programmer, herunder på grænseoverskridende plan;

16.    slår til lyd for, at byerne i højere grad inddrages i programmerne under struktur- og investeringsfondene; mener, at de indhøstede erfaringer vil kunne give indholdsmæssig substans til en vægtig politisk henstilling vedrørende udviklingen af samhørighedspolitikken efter 2020; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at afprøve gennemførelsen af dagsordenen for byerne i EU inden for udvalgte tematiske områder, som afspejler byområdernes problemer ("by-pilotprojekter"), navnlig ved at sikre en tværsektoriel samordning af forskellige EU-politikker, idet de eksisterende overlapninger fjernes, og modellen med forvaltning på flere niveauer følges, og der foretages territoriale konsekvensanalyser; opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at aflægge beretning til Parlamentet om fremskridtene og resultaterne af dette;

17.    opfordrer til en bedre koordinering og integrering af EU's investeringspolitikker, som har mulighed for at sikre en bæredygtig, integreret og socialt inklusiv byudvikling; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til fuldt ud at gøre brug af de lovgivningsmæssige bestemmelser til at skabe synergi mellem Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), de EU-støttede programmer (såsom Life, Horisont 2020, Intelligent Energi i Europa osv.) og samhørighedspolitikken såvel som de offentlige (dvs. nationale) investeringer, privat kapital og finansielle instrumenter med henblik på at opnå den størst mulige løftestangseffekt af offentligt investerede penge; understreger nødvendigheden af at sikre komplementaritet af alle investeringspolitikker og en styrket synergi og af at undgå dobbeltfinansiering og overlapning;

En ny model med flerniveaustyring

18.    minder om, at vore dages vigtigste økonomiske, sociale og miljømæssige udfordringer overskrider traditionelle administrative grænser, og at det voksende misforhold mellem administrative og territoriale strukturer (samarbejde mellem byer og bynære områder, mellem land og by osv.) kræver nye former for fleksibel styring for at fortsætte den integrerede territoriale udvikling af funktionelle områder;

19.    mener, at dagsordenen for byerne i EU bør baseres på en ny metode med flerniveaustyring, der i højere grad inddrager det lokale niveau på alle stadier i den politiske proces og dermed bringer politikkerne tættere på realiteterne og bringer dem i større overensstemmelse med de konstante ændringer i funktionelle byområder og gør dem bedre egnet til at reagere på disse ændringer; mener i denne forbindelse, at Regionsudvalget som det organ, der repræsenterer de regionale og lokale myndigheder, bør spille en rolle i denne proces;

20.    opfordrer indtrængende Kommissionen til at foreslår elementer til en ny model med flerniveaustyring, der er baseret på partnerskaber og ægte samarbejde, som rækker ud over høringer af berørte parter, en model, der kombinerer formelle styringsstrukturer med uformelle fleksible styringsstrukturer, der svarer til de nye realiteter i det digitaliserede "netværkssamfund", og som er tilpasset det niveau, hvor problemerne findes, og en model, der forbedrer flerniveausamarbejdet - både vertikalt og horisontalt - med statslige og ikke-statslige aktører på lokalt, regionalt, nationalt og EU-niveau og således bringer de offentlige myndigheder tættere på borgerne og forbedrer det europæiske projekts demokratiske legitimitet; anbefaler, at denne "sui generis"-skræddersyede model bliver arbejdsmetoden for dagsordenen for byerne i EU, efter accept fra partnernes side, og efter høring af alle relevante berørte parter;

Vidensstyring og fælles dataanvendelse

21.    mener, at platforme og netværk for byer (såsom Urbact, programmet for netværk til byudvikling) og andre programmer for vidensudveksling mellem byer (f.eks. Civitas, borgmesteraftalen, Mayors Adapt, intelligente byer og samfund, referencerammen for bæredygtige byer, ManagEnergy) har skabt glimrende muligheder for at inddrage lokale og regionale aktører i byudvikling og vidensdeling mellem aktører; opfordrer Kommissionen til at konsolidere og sikre bedre koordination mellem disse platforme med henblik på at give lokale aktører mulighed for bedre at forstå dem og engagere sig i dem på en mere effektiv måde;

22.    opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at få mest muligt ud af de aktiviteter med vidensdeling og kapacitetsopbygning, som EU-finansierede projekter og andre netværksaktiviteter mellem byer skaber mulighed for; tilskynder Kommissionen til at udvikle mekanismer, der kan sikre bedre deling af projektresultater inden for sine tjenestegrene, og til at sikre, at resultaterne inddrages i udviklingen af politikker på både nationalt og EU-niveau;

23.    mener, at Urban Audit-databasen bør udvikles og forbedres for at udforme mere målrettede politikker; tilskynder Eurostat og Kommissionen til at tilvejebringe og samle mere detaljerede data, som indsamles der, hvor politikkerne gennemføres - ofte på lokalt niveau; understreger, at indsamling af flowdata - der måler forholdet mellem byer og deres opland og inden for funktionelle byområder- også bliver vigtigere og vigtigere for at forbedre forståelsen af disse komplekse funktionelle områder, og opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at samle og analysere disse data og bruge dem som dokumentation for udvikling af politikker;

Gennemførelse af den kommende dagsorden for byerne i EU

24.    mener, at dagsordenen for byerne i EU for at blive til et effektivt redskab bør være et fælles og regelmæssigt opdateret rammekoncept med tematisk fokus på et begrænset antal problemer inden for rammerne af de overordnede Europa 2020-målsætninger om intelligent, inklusiv og bæredygtig vækst;

25.    er overbevist om, at disse problemer bør opfylde følgende kriterier: 1) de skal ligge inden for det fælles rammekoncept; 2) de skal udgøre alvorlige bymæssige problemer med betydelige konsekvenser for byer og funktionelle byområder i medlemsstaterne; 3) de må ikke kunne løses af medlemsstaterne alene; 4) det skal give en klar merværdig at anvende en fælles fremgangsmåde for EU; opfordrer Kommissionen til at starte med at kortlægge sådanne problemer, men også til at identificere flaskehalse, manglende sammenhænge mellem politikker eller kapacitet og mangler på viden, der eventuelt stadig findes, i tæt samarbejde med alle relevante interesserede parter, især på lokalt niveau;

26.    opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre en højere grad af tværsektoriel koordinering af politikker med en bymæssig dimension på alle forvaltningsniveauer for at opnå en bedre mainstreaming af integreret bymæssig udvikling; opfordrer Generaldirektoratet for Regionalpolitik og Bypolitik (GD REGIO), der har ansvaret for EU's bypolitik, til i nært samarbejde med Kommissionens tværtjenstlige gruppe om byudvikling at sætte gang i denne proces og sikre, at der tages hensyn til den bymæssige dimension i alle relevante nye initiativer; opfordrer Kommissionens formand til at udpege en politisk leder i Kommissærkollegiet, der skal give strategiske retningslinjer for politikker i forbindelse med dagsordenen for byer i EU og årligt aflægge beretning til Parlamentet om dagsordenen for byer;

27.    opfordrer Kommissionen til at udnævne en særlig EU-koordinator for byer baseret på allerede eksisterende tjenester eller organer inden for Kommissionen til at overvåge og evaluere den praktiske gennemførelse af en sådan koordinering på horisontal (inddragelse af alle relevante politiksektorer) og vertikal (inddragelse af alle forvaltningsniveauer) måde; mener, at denne særlige EU-koordinator for byer bistået af Kommissionens tværtjenstlige gruppe om byudvikling bør oprette en kvikskranke for bypolitik inden for Kommissionen og sikre korrekt indsamling, forvaltning og udbredelse af oplysninger om bypolitik inden for og mellem Kommissionens tjenestegrene og med forskellige berørte parter på en sådan måde, at der oprettes en mekanisme til at skabe bevidsthed om mulighederne for tidlig varsling og tidlig inddragelse af lokale og regionale myndigheder i politiske processer, der har indvirkning på byer og funktionelle byområder;

28.    opfordrer Kommissionen til med anvendelse af de eksisterende strukturer, og for eksempel som en del af "by-pilotprojektet" at udvikle centrale informationskontorer i medlemsstaterne om EU-politikkernes bymæssige dimension ("by-kvikskranker") med henblik på navnlig at give omfattende oplysninger om forskellige EU-initiativer, retningslinjer og finansielle muligheder i forbindelse med byudvikling;

29.    opfordrer Kommissionen til at afholde regelmæssige by-topmøder, idet den trækker på "Cities of Tomorrow"-forummet og samler interesserede parter fra alle forvaltningsniveauer og forskellige sektorer; mener, at sådanne topmøder vil skabe reelle muligheder for byerne for at indgå i en konstruktiv dialog med politiske beslutningstagere fra alle relevante politikområder og bidrage til at vurdere EU-politikkernes indvirkning på byer og funktionelle byområder, og hvordan de bedst kan involveres i kommende initiativer;

30.    opfordrer medlemsstaterne til i fuld udstrækning at inddrage byerne og de funktionelle byområder i og tvinge dem til at medvirke ved den strategiske politiske udvikling og programmering (såsom nationale reformprogrammer, partnerskabsaftaler og operationelle programmer); opfordrer medlemsstaterne til at styrke deres udveksling af erfaringer med nationale byudviklingsprogrammer, hvorved byerne får mulighed for at opfylde Europa 2020-målene, ved at afholde regelmæssige uformelle rådsmøder mellem ministrene for byudvikling;

Den eksterne dimension ved den europæiske dagsorden for byerne

31.    opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til fuldt ud at tage hensyn til det igangværende forberedelsesarbejde til dagsordenen for Habitat III og til at sikre, at den fremtidige dagsorden for byerne i EU er fuldstændig forenelig og koordineret med målene for denne globale dagsorden for byer; opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at orientere Parlamentet om den eksterne dimension af den europæiske dagsorden for byerne og mener, at denne dagsorden kan blive EU's bidrag til den internationale debat om FN's "nye dagsorden for byer" og Habitat III-konferencen om boliger og bæredygtig byudvikling i 2016;

32.    mener, at der bør være et klart, sammenhængende og åbent engagement fra EU's og medlemsstaternes side med høring og bidrag fra de lokale myndigheder i Den Internationale Standardiseringsorganisation (ISO), hvad angår udviklingen af nye standarder for en bæredygtig byudvikling, idet FN's generelle retningslinjer for byplanlægning og territorial planlægning respekteres; understreger, at de nye ISO-standarder bør ses som et støtteredskab og ikke som et normativt redskab;

33.    pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til de ​​nationale parlamenter.

(1)

EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320.

(2)

EUT L 347 af 20.12.2013, s. 289.

(3)

EUT L 347 af 20.12.2013, s. 259.

(4)

EUT C 390 E, af 18.12.2012, s. 10.

(5)

EUT C 184 E af 6.8.2009, s. 95.

(6)

Parag Khanna, Beyond City Limits, Foreign Policy, 6. august 2010.

(7)

Eurostat - City Statistics, 2014.

(8)

The Vertical Farm, www.verticalfarm.com.

(9)

Kommissionens meddelelse af 6. maj 1997, "En dagsorden for byerne i Den Europæiske Union" (KOM(1997)0197).


BEGRUNDELSE

Urbanisering i Europa og over hele verden

Flere og flere mennesker bor i byer(1), i Europa og over hele verden. Det er især befolkningstilvæksten og de nye teknologier, der forstærker denne udvikling.

I 1950 boede kun 50,5 % af befolkning i byområder. I 2014 var det allerede 72 %, og i 2030 kan det være 78 %. På verdensplan vil befolkningen i byområder fordobles fra 29 % i 1950 til formodentlig 59,9 % i 2030, og i 2050 vil formodentlig 80 % af verdens befolkning bo i byer(2). Den voksende befolkning i byerne stiller allerede i dag de politiske beslutningstagere på ikke blot lokalt og regionalt, men også på nationalt og europæisk niveau over for nye udfordringer med henblik på at imødekomme de økonomiske, sociale og kulturelle behov hos det stadigt stigende antal mennesker i byerne.

Formålet med denne initiativbetænkning er at undersøge de byplanlægningsmæssige udfordringer for EU's politiske beslutningstagere og opstille retningslinjer og grænser for en fremtidig bæredygtig byudviklingspolitik i EU.

De centrale problemstillinger i betænkningen er følgende: Hvilket spillerum har EU med hensyn til bypolitikken? Hvilken indvirkning har EU's politik i øjeblikket på byerne, og hvilken indvirkning skal den have i fremtiden? Hvordan kan koordineringen af og sammenhængen i EU's bypolitik forbedres?

Disse spørgsmål stilles til dels også i Kommissionens meddelelse "Den bymæssige dimension af EU's politikker – centrale elementer i en EU-dagsorden for byerne", der blev offentliggjort i juli 2014.(3) Kommissionens meddelelse indeholder en beskrivelse af byernes og bypolitikkens situation i EU-medlemsstaterne, et forslag til en EU-dagsorden for byerne og en høring af de interesserede parter om dette spørgsmål.

Alle byer er forskellige

Der findes ikke bare én enkelt europæisk bymodel. Europas struktur er præget af mange bycentre, der ofte spiller en vigtig rolle på regionalt niveau. Næsten halvdelen af Europas befolkning (ca. 200 millioner) lever i byer med under 100.000 indbyggere.

For at få mere præcise data om EU's geografiske område på lokalt og regionalt niveau og for bedre at kunne observere og sammenligne udviklingen i byerne har Eurostat og OECD i 2012 udviklet nye typologier på grundlag af befolkningsstørrelse og -tæthed samt pendlingsstrømme. (4) (FUA= Functional Urban Area, LUZ=Larger Urban Zone).

Videnskaben forsøger at udvikle alment gyldige kriterier, funktionsanalyser og specifikke karakteristika til at definere, hvad en by er.

"Et område, hvor to aktører fra forskellige verdener møder hinanden, det være sig en virksomhed, en person eller en NGO. Men der er ingen fastlagte regler for det møde. Byen er et område, der er præget lidt af anarki." (5)

"Eftersom byer er komplekse og ufuldstændige, har de overlevet kejserriger, kongeriger, diktaturer, multinationale selskaber, finansielle virksomheder. I ufuldstændigheden ligger åbenheden, som tilfører substans, urbanisering"(6).

Det er først og fremmest informationsudveksling og effektiv ressourcefordeling, der gør byer til (tænke)fabrikker og økonomisk drivkraft. Blot 100 byer ("global cities") tegner sig for 30 % af verdensøkonomien(7), og i EU skaber byområderne to tredjedele af BNP. Imidlertid findes der også alt efter de enkelte medlemsstater betydelige forskelle med hensyn til de enkelte byers økonomiske struktur.

Ordføreren ønsker i sin betænkning at tage hensyn til alle former for byer og funktionelle byområder.

Udfordringer til morgendagens byer

Følgende fremgår af en rapport fra Kommissionen om fremtiden for byerne i 2050:

"Byer" vil blive til megabyer med tætte forgreninger af miljøvenlige og energimæssigt bæredygtige transportmidler, og de vil blive fyldt med boliger og bygninger fremstillet af innovative byggematerialer. Alle byens elementer vil blive forbundet til et overordnet supra-netværk, det fremtidige internet, hvor en hel ny serviceøkonomi vil blomstre. Byer over hele Europa vil konkurrere med hinanden om at blive det rigtige sted at bo, idet de udvikler deres egne former for aktivt medborgerskab med henblik på at fremme en vedvarende fælles udformning af bymiljøet og dets multikulturelle sociale struktur. (8)

Økonomisk vækst og beslutnings- og forvaltningsstrukturer i byerne nævnes hyppigt som udfordringer for morgendagens byer.

Den økonomiske vækst i byerne vil blive mere og mere afhængig af den globale økonomiske tilstand, det teknologiske fremskridt og infrastrukturen. De økonomiske, sociale og miljøpolitiske spørgsmål rækker i stigende grad ud over de traditionelle bygrænser. Der er mange udfordringer, som byerne kun kan løse i national eller international sammenhæng:(9)

   Udfordringer i forbindelse med intelligent vækst: f.eks.: gunstige betingelser for innovation, vidensdannelse og -formidling, tiltrækning af talenter, forbedring af uddannelsessystemet, gunstigt iværksættermiljø

   Udfordringer i forbindelse med inklusiv vækst: f.eks.: forvaltning af og tilpasning til den demografiske udvikling som følge af aldring, ulighed i alder, mobilitet inden for de enkelte lande og på tværs af grænserne, international migration. Gennemføre bestemmelser om integration, respekt for mangfoldighed og deltagelse.

   Miljømæssige udfordringer: f.eks.: udfordringer med hensyn til miljøvenlig infrastruktur, bæredygtig mobilitet og transport i byerne, tilpasning til klimaændringer (vandmangel, oversvømmelser, hedebølger osv.), energieffektive byer

   Udfordringer med hensyn til forvaltning og styring: behov for nye former for fleksibel styring inden for funktionelle byområder. Kombinering af formelle forvaltningsstrukturer med fleksible uformelle forvaltningsstrukturer, der svarer til omfanget af de eksisterende udfordringer, fremme af mere intelligent regulering.(10)

Udformning af Europas byer - hvilken rolle spiller EU-politikkerne?

EU's beføjelser er fastlagt i EU-traktaterne.(11) Nærhedsprincippet spiller en central rolle netop på områder som regionalpolitik og byudvikling og giver kun EU begrænsede beføjelser på disse områder. De fleste EU-afgørelser har imidlertid altid haft i hvert fald en indirekte indflydelse på situationen i Europas byer.

Byernes "europæisering" er tidligere mest blevet påvirket af EU's politik (top-down-tilgang). Alle EU-institutioner er involveret i dette. De første initiativer, der tog sigte på byer, blev taget af Kommissionen så langt tilbage som i 1980'erne. Kommissionen er involveret i byudviklingen på mange forskellige politikområder med talrige regler, programmer og initiativer og ikke mindst via EU's regional- og byudviklingspolitik. Der findes imidlertid også andre relevante politikområder med en bypolitisk dimension som f.eks. miljø-, beskæftigelses-, transport- og energipolitik(12).

I 2009 og 2011 vedtog Europa-Parlamentet to beslutninger om bypolitik,(13) (14), hvori det krævede en styrkelse af den bymæssige dimension på EU's politikområder. En række uformelle rådsmøder mellem ministrene med ansvar for bypolitik har i de forgangne år præget mål og principper for byudviklingen i EU. (15)

Byernes "europæisering" kan også ske nedefra og op (bottom-up-tilgang). Voksende krav fra byerne om at blive stærkere inddraget i udformningen af politikker kan medføre etablering af bynetværk(16), der fremmer udvekslingen af oplysninger og har indflydelse på afgørelser på EU-niveau. Det gælder imidlertid ikke i lige høj grad for alle byer. Lige så forskellig byernes interesser og behov i EU er, ligeså forskellige er også deres grad af "europæisering".(17)

Der bør tages større hensyn til byernes forskellige interesser i EU's politik. Det centrale kritikpunkt mod EU's bypolitik er imidlertid manglende konsekvens og koordination både i EU's forskellige regler og programmer og i samordningen mellem EU og det lokale niveau.

EU-dagsordenen for byer

For at sikre en bedre koordination af politikken og en bedre integration at byudviklingsmålene i et større antal politikområder har byorganisationer i årevis forlangt en EU-dagsorden for byer.(18) En første meddelelse fra Kommissionen om en EU-dagsorden for byer blev offentliggjort allerede i 1997. I Kommissionens meddelelse fra juli 2014 om dette emne, "Den bymæssige dimension af EU's politikker – centrale elementer i en EU-dagsorden for byerne", fremsættes der forskellige forslag om, hvilken form en EU-dagsordenen for byer kan have:

•         En arbejdsmetode til at sikre sammenhæng mellem de forskellige EU-politikker og -programmer

Mange politikker på EU-niveau berører umiddelbart de bymæssige områder såsom transport-, social- og klimapolitik. Byerne er næsten altid berørt, men de forskellige forslag hænger ikke altid sammen eller er afstemt efter hinanden. Der må derfor lægges vægt på at koordinere de talrige EU-bestemmelser, -programmer og -initiativer med relevans for byer. Princippet bør være, at den bymæssige dimension bliver en integreret bestanddel af alle relevante EU-politikker.

Ordføreren forslår, at der inden for Kommissionen skal være en særlig EU-udsending for bypolitik, der horisontalt koordinerer forskellige politikområder og initiativer i Kommissionen og vertikalt optimerer og støtter arbejdet på de forskellige beslutnings- og forvaltningsniveauer.

•         Foranstaltninger, der fokuserer på et mindre udsnit af vigtige samfundsmæssige udfordringer i Europa

Som eksempel på sådanne udfordringer kan f.eks. nævnes klimabeskyttelse eller den demografiske udvikling. Principielt bør disse udfordringer have en specifik indvirkning på byer eller bymæssige områder, ikke på tilfredsstillende måde kunne løses af medlemsstaterne, og EU-foranstaltninger bør udgøre en merværdi for byerne.

Ordføreren anmoder Kommissionen om i samarbejde med bl.a. de interesserede parter på lokalt plan at fremsætte forslag om både de mest hastende udfordringer og også de nødvendige foranstaltninger.

•         En strategi med langfristede prioriteringer

En EU-dagsorden for byerne bør være i overensstemmelse med EU's mål og strategier, ikke mindst Europa 2020-strategien. Denne strategi bør indeholde en handlingsplan for de forskellige EU-politikker og -programmer og definere et begrænset antal temaer, der skal gennemføres som prioritet.

Ordføreren foreslår, at EU-dagsordenen for byerne tager udgangspunkt i målene i Europa 2020-strategien og navnlig temaerne social inklusion, demografisk udvikling og bæredygtighed, og opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til EU-dagsordenen for byerne i sit næste arbejdsprogram og forelægge de nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af den.

Ordføreren foreslår følgende centrale redskaber til gennemførelse af EU-dagsordenen for byer:

•         En ny model med flerniveaustyring

Bypolitik bør ikke altid kun følge en top-down-tilgang. Byerne skal have mulighed for at bringe deres erfaringer og synspunkter med ind i EU-lovgivningsproceduren.

Ordføreren opfordrer Kommissionen til at udvikle en ny model med flerniveaustyring, der kombinerer de formelle forvaltningsstrukturer med uformelle strukturer, som tager hensyn til de nye digitale kommunikationsmuligheder og netværksaktiviteter. Den nye model bør sikre udveksling af informationer både horisontalt og vertikalt samt øge det aktive medborgskab og den demokratiske legitimitet.

•         Mere intelligent lovgivning

Det er et af ordførerens mål at forenkle EU-lovgivningen med henblik på en effektiv byudviklingspolitik, således at den bliver lettere at gennemføre og medfører færre omkostninger. Hun opfordrer Kommissionen til at øge sine bestræbelser på at skaffe en klar, stabil og forudsigelig juridisk ramme, der fremmer vækst og beskæftigelse. Særligt for byer må det sikres, at administrative foranstaltninger kan iværksættes til lavest mulige priser.

•         Passende EU-finansiering

For at kunne imødegå de forskellige udfordringer til byområderne, står der forskellige fonde til rådighed (EFRU, ESF, Horisont 2020, Europa for Borgerne osv.).

Ordføreren opfordrer til at finde målrettede løsninger til byerne, til at stille passende finansiel bistand til rådighed og muligvis foretage en koordineret tildeling af penge fra de forskellige fonde.

•         Partnerskabsprincippet

Byerne er direkte eller indirekte berørt af EU-regler, men de forskellige forslag er ikke altid afstemt efter hinanden på en sammenhængende måde, så det er let for byerne at gennemføre.

Ordføreren henviser til, at partnerskabsprincippet hos strukturfondene kan fungere som et eksempel på et mere effektivt samarbejde mellem forskellige administrative niveauer. Hvis byernes administrative myndigheder inddrages på et tidligt stadium, kan det bidrage til, at de love, der har direkte indvirkning på byerne, rent faktisk også kan anvendes af byerne på en praksisorienteret måde.

•         Informationsforum og harmoniseret udveksling af data om bymæssige spørgsmål

Ordføreren foreslår at afholde et regelmæssigt informationsforum om bypolitik, der giver interesserede parter fra de forskellige administrative niveauer mulighed for samarbejde og debat, og som giver EU-myndighederne mulighed for at evaluere virkningerne af EU-politikkerne.

En større harmonisering af data vedrørende byplanlægning og fysisk planlægning skal lette gennemførelsen af EU-politikker på lokalt niveau og forenkle evalueringen af deres nytte og succes.

Sammenfattende mener ordføreren, at EU's beslutningstagere omgående må træffe de omtalte nødvendige foranstaltninger til en effektiv EU-bypolitik / EU-dagsorden for byer for få indflydelse på følgerne af urbaniseringen i Europa og det tempo, som den foregår i. Kun ved hjælp af en aktiv og koordineret indsats fra EU's beslutningstagere kan byerne varetage deres funktion også i fremtiden og tilbyde deres indbyggere de levevilkår, som de ønsker.

(1)

Den præcise definition på begrebet "by" og "byområde" er forskellig fra land til land. I dette dokument kan de to termer erstatte hinanden, og de anvendes til at betegne alle former for bymæssig bebyggelse.

(2)

De Forenede Nationer: World urbanization prospects, The 2005 Revision working paper NO ESA/P/WP/200.

(3)

"Den bymæssige dimension af EU's politikker – centrale elementer i en EU-dagsorden for byerne", COM(2014)490.

(4)

Dijkstra, Poelman, Cities in Europe the new OECD-EC definition, GD Regio, Regional Focus 01/2012.

(5)

Saskia Sassen, global cities as today’s frontiers, leuphana digital school, 1/6.

(6)

Saskia Sassen, global cities as today’s frontiers, leuphana digital school, 2/6.

(7)

Parag Khana, Beyond city limits, Foreign Policy, 6.10.2014. Europa har to byer af denne størrelse: London og Paris.

(8)

Futurium, i 2011 lancerede Kommissionens Generaldirektorat for Kommunikationsnet, Indhold og Teknologi (GD CONNECT) et projekt med titlen “Digital Futures”- a journey into 2050 visions and policy challenges.” Projektet blev afsluttet i december 2013. Dets formål var at skaffe troværdige og bæredygtige svar på systemiske spørgsmål såsom arbejdsløshed eller finansiel stabilitet. Et af temaområderne var Cities, Villages, Communities in 2050.

(9)

Studie fra det nederlandske indenrigsministerium, Ministerie van Binnenlandse Zaken en Koninkrijksrelaties, Haag 2014: Den globale dynamiks regionale virkninger er i vidt omfang bestemmende for det lokale arbejdsmarked. Samarbejde og koordination på højere nationalt, europæisk og internationalt niveau er en forudsætning for en effektiv lokal tilgang til økonomisk vækst.

(10)

Ibid. I vort netværksforbundne samfund overskrider disse netværk også traditionelle forvaltningsgrænser, hvilket har følger for den horisontale og vertikale koordination. Ændringen fra "government" til "governance" antyder, at samarbejde og koordination med ikke-offentlige aktører for at opnå offentlige mål er blevet vigtigere.

(11)

Artikel 5 i TEU: Nærhedsprincippet: 1. Artikel 4 i TEUF; 2. Afsnit XVIII i TEUF, økonomisk, social og territorial samhørighed; protokol (nr. 2) om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.

(12)

Se: The urban dimension in other policies of the EU, Kommissionen, GD Regio, 2011.

(13)

(2008/2130(INI) om samhørighedspolitikkens bymæssige dimension, 24.3.2009.

(14)

2010/2158(INI) om dagsordenen for byerne i EU og dens fremtid i samhørighedspolitikken, 1.6.2011.

(15)

Vigtige dokumenter omfatter bl.a.: Handlingsprogram, Lille 2000; Urban acquis, Rotterdam, 2004; Bæredygtige samfund, Bristol 2006; Leipzigchartret om bæredygtige europæiske byer, Leipzig 2007; Gennemførelse af Leipzig-chartret, Marseille 2008; Toledo-erklæringen, 2010; Poznan-konklusionerne, november 2011; EU's territoriale dagsorden 2020, 2011; Mod en EU-dagsorden for byerne, Athen 2014.

(16)

Samarbejde mellem kommuner og samarbejde på tværs af grænserne. Der er behov for fleksible former for forvaltning af byudviklingspolitik, som er skræddersyet til bycentre af forskellig størrelse.

(17)

Hameldinger m.fl.: The Europeanization of cities, techne Press, Amsterdam, 2010: Otte trin i europæiseringen af byer: a) opfyldelse af EU's direktiver og forordninger; b) forvaltning af EU-information; c) kommunikation med den private sektor og offentligheden; d) maksimering af EU-tilskud; e) fremme af økonomiske regeneration (via d)); f) samarbejde med andre lokale organisationer, der deltager i EU; g) deltagelse i EU's internationale netværk og samarbejde om fælles projekter; h) rådgivning af EU om gennemførelse; i) hvordan gøres Rådets politik mere europæisk?

(18)

e.g. Eurocities.


UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (8.5.2015)

til Regionaludviklingsudvalget

om den bymæssige dimension af EU's politikker

(2014/2213(INI))

Ordfører for udtalelse: Evelyn Regner

FORSLAG

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender opfordrer Regionaludviklingsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.      henviser til, at byerne er vigtige aktører i forbindelse med virkeliggørelsen af Europa 2020-beskæftigelsesmålene og -målsætningerne, og at de derfor bør inddrages i den samlede politikudviklingsproces på EU-plan, hvilket bl.a. kan opnås gennem en systematisk inddragelse af repræsentanter for købstæder og storbyer i Kommissionens ekspertgrupper, som også bør høre civilsamfundsforeninger og arbejdsmarkedets parter; glæder sig i den forbindelse over en EU-bydagsorden, som vil sikre en bedre samordning af politikkerne og inddragelse af de relevante interesserede parter fra europæiske byområder, og som skal ses inden for rammerne af EU-traktatens artikel 4;

2.      glæder sig også over de tværfaglige høringer af organer, der repræsenterer civilsamfundet, som Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og lignende organer i medlemsstaterne, samt borgerforeninger og de folkevalgte repræsentanter med henblik på at optimere resultaterne af EU-politikkerne, og herunder navnlig beskæftigelsespolitikken;

3.      mener, at der for at sikre, at der i højere grad tages hensyn til alle synspunkter, som de interesserede parter i byerne måtte have, bør ske en bedre udnyttelse af de eksisterende værktøjer og EU-strukturer gennem høringer, evalueringer, konsekvensanalyser og udveksling af god praksis og af erfaringer, navnlig i forbindelse med udarbejdelsen af de operationelle programmer;

4.      opfordrer Kommissionen til at yde endnu mere støtte til udvikling af lokalt administrerede investeringsprogrammer, der dækker hele byområder;

5.      fremhæver, at vækst, jobskabelse og udvikling er koncentreret i Europas købstæder, byer og storbyområder, og at mange europæiske købstæder og storbyer, navnlig dem, der vokser hastigt, og dem, hvis befolkningsantal falder, står foran store sociale problemer; fremhæver, at købstæder og storbyer har den højeste koncentration af både stor rigdom og udgrænsning i den mest brutale form;

6.      opfordrer Kommissionen til sammen med medlemsstaterne at støtte disse købstæder, byer og storbyområder og fremsætte forslag til EU-retningslinjer om løsning af disse problemer, som omfatter høj arbejdsløshed, stigende sociale uligheder, sikkerhed, globalisering, ændringer i produktionsmønstre, indvandring og fattigdom, og understreger behovet for at fremme integrationen og bygge offentlige infrastrukturer og sociale boliger;

7.      påpeger, at foranstaltninger på de beskæftigelsesmæssige, sociale, økonomiske og miljømæssige områder har en større og hurtigere virkning i byområder end andre steder; opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til dette i udformningen og gennemførelsen af sine politikker;

8.      mener, at købstæder og storbyer gennem støtte til innovative, intelligente og bæredygtige projekter kan yde et væsentligt bidrag til de økonomiske vækster, øge beskæftigelsesfrekvensen og forbedre den sociale samhørighed, og at udviklingen af en vidensbaseret økonomi kræver tilstrækkelige midler til at forbedre den digitale infrastruktur og byboernes ikt-færdigheder;

9.      opfordrer Kommissionen til at styrke forbindelserne mellem bycentrene og forstæderne og mellem byområder og landdistrikter;

10.    er af den opfattelse, at der i forbindelse med Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer særligt bør fokuseres på projekter i byområderne for at fremme socialt og miljømæssigt bæredygtige finansieringer og investeringer med et stort jobskabelsespotentiale; understreger, at fondens investeringsudvalg, der undersøger projekterne, bør være positivt indstillet over for projekter omkring socialt boligbyggeri, renovering af offentlige områder og bygninger, strategisk offentlig transport, uddannelse eller projekter på sundheds- og plejeområdet; understreger, at investeringerne også skal fokusere på skabelsen af bæredygtig beskæftigelse af høj kvalitet for at forhindre fattigdom blandt aktive arbejdstagere; opfordrer til, at byboere og interesserede parter i byerne inddrages i udarbejdelsen af de nødvendige politikker;

11.    henviser til, at det - hvis man skal øge købstæders og storbyers tiltrækningskraft for investeringer og derved bidrage til inklusiv økonomisk vækst og fremme af beskæftigelsen - er nødvendigt at investere mere i offentlige byrum, at genopbygge forladte områder og at tackle problemer, der begrænser erhvervsudviklingen, navnlig tjenesteydelser, såsom underudviklede bycentre, forladte byområder, farlige eller charmeforladte byområder og indbyggernes ringe engagement;

12.    opfordrer Kommissionen til at undersøge mulighederne for mere budgetmæssig fleksibilitet under reglerne i rammebestemmelserne om økonomisk styring af offentlige udgifter til bekæmpelse af arbejdsløshed og fattigdom og til fremme af sociale investeringer for at lette større produktive investeringer i købstæder og storbyer, mindske forskellige former for ulighed og fremme et afbalanceret social mix; understreger, at der i overensstemmelse med bydagsordenen må findes en løsning på problemet med at integrere lavt kvalificerede unge på arbejdsmarkedet ved at tilbyde overkommelig erhvervsuddannelse og efteruddannelse af høj kvalitet uden adgangsbegrænsning for at hjælpe dem med at erhverve kvalifikationer, da manglende kvalifikationer kan forhøje risikoen for arbejdsløshed, som igen øger risikoen for fattigdom, og medfører en lang række sociale problemer i forbindelse med udgrænsning, fremmedgørelse og mislykkede bestræbelser på at opbygge et selvstændigt liv; understreger i den forbindelse, at det er af afgørende betydning at hjælpe flere unge med at fortsætte deres skolegang og erhverve de kvalifikationer, der er nødvendige for at få et job og en karriere, og til at sikre bredere adgang til uddannelse af høj kvalitet gennem særlige projekter for børn fra dårligt stillede befolkningsgrupper og minoriteter;

13.    gør opmærksom på problemet med overbefolkning i de største byer, der på grund af manglende infrastrukturer kan føre til mobilitetsproblemer og utilstrækkelige eller dårlig boligforhold; er bekymret over trafikproblemerne og den manglende glidende færdsel i byerne, der i stor grad øger transporttiden til og fra arbejde og forringer livkvaliteten for mange europæere; understreger, at manglen på hensigtsmæssig infrastruktur kan skabe et psykologisk pres og stresse arbejdstagerne og hindre en god ligevægt mellem arbejdsliv og privatliv;

14.    opfordrer Kommissionen til at udforske om og i hvilket omfang ubrugte midler fra Ungdomsbeskæftigelsesinitiativet kan overføres direkte til byer med særlig stor ungdomsarbejdsløshed på betingelse af, at de relevante midler øremærkes til særlige projekter til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed;

15.    henleder opmærksomheden på, at byindretning og -tjenester, der tackler kønsbaseret forskelsbehandling og fremmer ligestilling, bidrager til opnåelsen af større sociale og økonomiske fordele; opfordrer derfor Kommissionen til at fremme udveksling af bedste praksis med hensyn til ligestillingsfremmende budgetlægning;

16.    understreger princippet om tilgængelige købstæder og storbyer, om budgetlægning for "universelt design"(1) og om planlægning af tilgængelighed i købstæder og storbyer; opfordrer købstæder, byer og storbyområder til at overholde EU's tilsagn om tilgængelighed; opfordrer Kommissionen til at føre tilsyn med gennemførelsen af foranstaltningerne i forbindelse hermed; opfordrer til en systematisk inddragelse af befolkningen, herunder handicappede og deres repræsentanter, og eksperter i det universelle design af bymiljøet;

17.    opfordrer Kommissionen til under tildelingen af midler at tage hensyn til konsekvenserne af finanskrisen, der har svækket byområdernes evne til at tackle større demografiske, miljømæssige, økonomiske og sociale problemer og opretholde det offentlige serviceniveau;

18.    opfordrer Kommissionen til som led i byprogrammet og under hensyntagen til de særlige forhold i de enkelte regioner at fastsætte ambitiøse mål for at sikre, at købstæder, byer og regioner gennemfører Europa 2020-strategien, og påpeger at prioriteterne i byprogrammet i overensstemmelse med denne strategi bør omfatte bekæmpelse af fattigdom, social udgrænsning og hjemløshed ved navnlig af fremme et mere bæredygtigt socialt boligbyggeri;

19.    understreger, at købstæder og storbyer er en del af et større opland og ikke kan behandles isoleret; opfordrer Kommissionen til at overholde princippet om en bæredygtig regional udvikling bl.a. for at opnå en mere effektiv og bæredygtig byudvikling i forbindelse med udviklingen af dens bydagsorden, navnlig inden for sektorer som infrastruktur, offentlige tjenester (navnlig på uddannelsesområdet) sundhed og pleje, sammen med samordnede, integrerede, strategiske og bæredygtige transportnet, som bidrager til at styrke den sociale samhørighed, forbedre arbejdstagernes mobilitet og sikre en bedre balance mellem arbejds- og privatliv; tilskynder til udvikling af disse transportnet i byområder, som stækker sig over landegrænser, da byområder logistisk skal være sammenknyttet ikke blot på regionalt og nationalt plan men også på grænseoverskridende plan;

20.    opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at hjælpe byområderne med at modernisere deres økonomiske, sociale og miljømæssige særpræg gennem intelligente investeringer og bedre samordning; anser det for nødvendigt at fremme et sikkert livsmiljø af høj kvalitet;

21.    påpeger, at købstæder, byer og byområder strukturelt er vidt forskellige og står over for en lang række forskellige problemer; mener derfor, at en tilgang, som er fælles for alle, bør forkastes; opfordrer Kommissionen til at finde frem til nye måder til at udveksle oplysninger og bedste praksis og til at tage hensyn til byområdernes særlige behov i forbindelse med udformningen af lovgivningen, da købstæder og større byområder er vigtige centre for økonomisk aktivitet, og på grund af deres kultur, størrelse, infrastruktur og økonomiske struktur oplever særlige sociale problemer og har brug for skræddersyede løsninger;

22.    bemærker, at samarbejde mellem medlemsstaterne om byudvikling for tiden finder sted på et mellemstatsligt grundlag; mener, at udviklingen af en EU-bydagsorden bør påvise en klar EU-merværdi forbundet hermed;

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

7.5.2015

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

44

4

2

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Guillaume Balas, Tiziana Beghin, Brando Benifei, Vilija Blinkevičiūtė, Enrique Calvet Chambon, Martina Dlabajová, Lampros Fountoulis, Elena Gentile, Arne Gericke, Marian Harkin, Danuta Jazłowiecka, Agnes Jongerius, Rina Ronja Kari, Ádám Kósa, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Zdzisław Krasnodębski, Kostadinka Kuneva, Jérôme Lavrilleux, Patrick Le Hyaric, Verónica Lope Fontagné, Javi López, Thomas Mann, Dominique Martin, Elisabeth Morin-Chartier, Emilian Pavel, Georgi Pirinski, Marek Plura, Terry Reintke, Sofia Ribeiro, Claude Rolin, Anne Sander, Sven Schulze, Jutta Steinruck, Romana Tomc, Ulla Tørnæs, Marita Ulvskog, Renate Weber, Tatjana Ždanoka, Jana Žitňanská, Inês Cristina Zuber

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Georges Bach, Heinz K. Becker, Karima Delli, Tania González Peñas, Marju Lauristin, Helga Stevens, Ivo Vajgl, Tom Vandenkendelaere

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Andrea Cozzolino, Rosa D’Amato, Jens Nilsson

(1)

Som defineret i artikel 2 i bilag I til Rådets afgørelse 2010/48/EF.


RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

17.6.2015

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

26

4

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Pascal Arimont, José Blanco López, Franc Bogovič, Steeve Briois, Rosa D’Amato, Bill Etheridge, Michela Giuffrida, Ivan Jakovčić, Constanze Krehl, Martina Michels, Iskra Mihaylova, Andrey Novakov, Stanislav Polčák, Julia Reid, Terry Reintke, Monika Smolková, Maria Spyraki, Olaf Stuger, Ángela Vallina, Monika Vana, Matthijs van Miltenburg, Lambert van Nistelrooij, Kerstin Westphal

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Petras Auštrevičius, Daniel Buda, Salvatore Cicu, Ivana Maletić, Jan Olbrycht

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Jens Nilsson, Georgi Pirinski, Daniele Viotti

Juridisk meddelelse