Procedure : 2014/2254(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0230/2015

Indgivne tekster :

A8-0230/2015

Forhandlinger :

PV 07/09/2015 - 21
CRE 07/09/2015 - 21

Afstemninger :

PV 08/09/2015 - 5.6
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2015)0286

BETÆNKNING     
PDF 736kWORD 306k
22.7.2015
PE 546.782v02-00 A8-0230/2015

om situationen for de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union (2013-2014)

(2014/2254(INI))

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

Ordfører: Laura Ferrara

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om situationen for de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union (2013-2014)

(2014/2254(INI))

Europa-Parlamentet,

–       der henviser til præamblen til traktaten om Den Europæiske Union (TEU), særlig anden betragtning og fjerde til syvende betragtning,

–       der bl.a. henviser til artikel 2, artikel 3, stk. 3, andet afsnit, og artikel 6 og 9, TEU,

–       der henviser til artikel 168 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, navnlig stk. 7,

–       der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder af 7. december 2000 (chartret), der blev proklameret den 12. december 2007 i Strasbourg og trådte i kraft sammen med Lissabontraktaten i december 2009,

–       der henviser til FN's verdenserklæring om menneskerettigheder, der blev vedtaget på FN's generalforsamling i 1948,

–       der henviser til FN's traktater til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og FN-traktatorganernes retspraksis,

–       der henviser til FN's konvention om handicappedes rettigheder, der blev vedtaget i New York den 13. december 2006 og ratificeret den 23. december 2010,

       der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder, der blev vedtaget i New York den 20. november 1989,

       der henviser til følgende generelle bemærkninger fra FN's Komité for Barnets Rettigheder: nr. 7 (2005) om gennemførelse af barnets rettigheder i den tidlige barndom, nr. 9 (2006) om handicappede børns rettigheder, nr. 10 (2007) om børns rettigheder i forbindelse med ungdomsretspleje, nr. 12 (2009) om barnets ret til at blive hørt, nr. 13 (2011) om barnets ret til beskyttelse mod alle former for vold og nr. 14 (2013) om, at barnets tarv altid skal komme i første række,

–       der henviser til FN's konvention fra 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (CEDAW) og til Beijinghandlingsprogrammet, til sine beslutninger af 25. februar 2014 med henstillinger til Kommissionen om bekæmpelse af vold mod kvinder(1) og af 6. februar 2014 om Kommissionens meddelelse "Afskaffelse af lemlæstelse af kvindelige kønsorganer"(2)samt til Rådets konklusioner af 5. juni 2014 om forebyggelse og bekæmpelse af alle former for vold mod kvinder og piger, herunder kvindelig kønslemlæstelse,

–       der henviser til konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (konventionen), Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis samt konventioner, henstillinger, resolutioner og rapporter fra Europarådets Parlamentariske Forsamling, Ministerudvalg, menneskerettighedskommissær og Venedigkommission,

       der henviser til rapport af Cephas Lumina, uafhængig ekspert for Menneskerettighedsrådet, med titlen "Effects of foreign debt and other related international financial obligations of States on the full enjoyment of all human rights, particularly economic, social and cultural rights" (Addendum, Mission to Greece, UN A/HRC/25/50/Add.1),

       der henviser til rapport offentliggjort i april 2013fra FN's særlige rapportør om migranters menneskerettigheder med titlen "Management of the external borders of the European Union and its impact on the human rights of migrants",

       der henviser til UNHRC's resolution af 26. juni 2014, hvori der opfordres til nedsættelse af en stående mellemstatslig arbejdsgruppe, der skal udarbejde et retligt bindende internationalt instrument om erhvervslivet og menneskerettigheder,

–       der henviser til de strategiske retningslinjer for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, som Det Europæiske Råd vedtog den 27. juni 2014,

–       der henviser til Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen),

–       der henviser til den europæiske socialpagt som ændret i 1996 og retspraksis fra Den Europæiske Komité for Sociale Rettigheder,

       der henviser til Europarådets rammekonvention om beskyttelse af nationale mindretal og den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog,

–       der henviser til Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse(3),

–       der henviser til Rådets henstilling af 9. december 2013 om foranstaltninger i medlemsstaterne til effektiv integration af romaerne(4),

–       der henviser til pakken af direktiver vedrørende den proceduremæssige ret til et forsvar i EU(5),

       der henviser til Rådets rammeafgørelse 2008/913/RIA af 28. november 2008 om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen(6),

–       der henviser til den strategiske ramme om menneskerettigheder og demokrati og den ledsagende handlingsplan, som Det Europæiske Råd vedtog den 25. juni 2012,

–       der henviser til Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv(7),

–       der henviser til konklusionerne fra Rådets og medlemsstaternes møde i Rådet om sikring af respekten for retsstaten, der blev vedtaget den 16. december 2014,

–       der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (omarbejdning)(8),

–       der henviser til Rådets direktiv 2004/13/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser(9),

–       der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/36/EU af 5. april 2011 om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor, og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/629/RIA(10),

–       der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger(11),

–       der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/93/EU af 13. december 2011 om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2004/68/RIA(12),

–       der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter(13),

–       der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (COM(2008)0229),

–       der henviser til afgørelser fra og retspraksis ved Den Europæiske Unions Domstol og retspraksis ved de nationale forfatningsdomstole, der benytter chartret om grundlæggende rettigheder som en af deres referencer ved fortolkningen af national lovgivning,

–       der henviser til de politiske retningslinjer for den nye Europa-Kommission, der blev forelagt Europa-Parlamentet af formand Juncker den 15. juli 2014,

–       der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (generel forordning om databeskyttelse) (COM(2012)0011),

–       der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med de kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, opdage eller retsforfølge straffelovsovertrædelser eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger (COM(2012)0010),

–       der henviser til EU's strategi for bekæmpelse af menneskehandel (2012-2016) (COM(2012)0286), navnlig bestemmelserne vedrørende finansieringen af udviklingen af retningslinjer om børnebeskyttelsesordninger og om udveksling af bedste praksis,

–       der henviser til Kommissionens henstilling 2013/112/EU af 20. februar 2013 "Investering i børn: Hvordan man bryder den onde cirkel for de socialt udsatte"(14),

–       der henviser til de retningslinjer for fremme og beskyttelse af alle menneskerettigheder for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og interseksuelle (LGBTI) personer, som vedtoges af Rådet for Udenrigsanliggender den 24. juni 2013,

       der henviser til Kommissionens meddelelse om en EU-ramme for de nationale strategier for romaernes integration frem til 2020 (COM(2011)0173) og Det Europæiske Råds konklusioner af 24. juni 2011,

       der henviser til Kommissionens meddelelse om skridt fremad i gennemførelsen af de nationale strategier for romaernes integration (COM(2013)0454),

–       der henviser til Kommissionens rapport om bekæmpelse af korruption i EU (COM(2014)0038),

–       der henviser til forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering (KOM(2008)0426),

–       der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 12. december 2013 om fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de nationale strategier for romaernes integration(15),

–       der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 4. februar 2014 om EU-køreplanen mod homofobi og forskelsbehandling på grund af seksuel orientering og kønsidentitet(16),

–       der henviser til Europa-Parlamentets beslutninger om kønsligestilling,

–       der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 14. september 2011 om en EU-strategi for hjemløshed(17),

–       der henviser til rapport fra det amerikanske Senat om CIA's tilbageholdelses- og forhørsprogrammer,

–       der henviser til sin beslutning af 12. september 2013 om situationen for uledsagede mindreårige i EU(18),

–       der henviser til sine beslutninger om de grundlæggende rettigheder og menneskerettighederne, især den seneste beslutning af 27. februar 2014 om situationen for de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union (2012)(19),

–       der henviser til sine beslutninger om migration, navnlig den seneste beslutning af 17. december 2014 om situationen i Middelhavsområdet og behovet for en holistisk EU-tilgang til migration(20),

–       der henviser til sin beslutning af 8. juni 2005 om beskyttelse af mindretal og ikkediskriminationspolitikker i et udvidet Europa(21),

       der henviser til sin beslutning af 27. november 2014 om 25-årsdagen for FN-konventionen om barnets rettigheder(22),

       der henviser til sin beslutning af 4. juli 2013 om den amerikanske nationale sikkerhedsmyndighed NSA's overvågningsprogram og overvågningsmyndigheder i forskellige medlemsstater samt indvirkningen på privatlivets fred for EU-borgere(23), hvori Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender blev pålagt at kulegrave denne sag, og til sin beslutning af 12. marts 2014 om USA's NSA-overvågningsprogram, overvågningsorganer i forskellige medlemsstater og deres indvirkning på EU-borgeres grundlæggende rettigheder samt om det transatlantiske samarbejde inden for retlige og indre anliggender(24),

       der henviser til sin beslutning af 11. februar 2015 om det amerikanske Senats rapport om CIA's anvendelse af tortur(25),

       der henviser til sin beslutning af 11. september 2013 om udryddelsestruede europæiske sprog og den sproglige mangfoldighed i Den Europæiske Union(26),

–       der henviser til sin beslutning af 25. november 2014 om at indhente en udtalelse fra Domstolen om foreneligheden med traktaterne af aftalen mellem Canada og Den Europæiske Union om overførsel og behandling af passagerlisteoplysninger(27),

–       der henviser til sin beslutning af 11. september 2012(28) og af 10. oktober 2013(29) om CIA's påståede brug af europæiske lande ved transport og ulovlig tilbageholdelse af fanger,

–       der henviser til sine beslutninger om fangelejren i Guantánamo,

       der henviser til sin beslutning af 21. maj 2013 om EU-chartret: Standarder for mediefrihed i EU(30),

–       der henviser til Den Europæiske Unions domstols udtalelse 2/2013 om udkastet til aftale om Den Europæiske Unions tiltrædelse af den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder,

–       der henviser til Domstolens dom af 8. april 2014 i de forenede sager C-293/12, Digital Rights Ireland, og C-594/12, Seitlinger m.fl., hvori Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/24/EF af 15. marts 2006 om lagring af data genereret eller behandlet i forbindelse med tilvejebringelse af offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester eller elektroniske kommunikationsnet og om ændring af direktiv 2002/58/EF blev erklæret ugyldigt,

–       der henviser til høringen af Frans Timmermans i Europa-Parlamentet den 7. oktober 2014 og hans deltagelse i Europa-Parlamentets møde den 11. februar 2015,

       der henviser til høringen af Dimitris Avramopoulos i Europa-Parlamentet den 30. september 2014,

–       der henviser til den årlige konference i Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) den 10. november 2014 om de grundlæggende rettigheder og indvandringen i EU og navnlig til FRA's fokusdokument "Lovlige indrejsekanaler til EU for personer med behov for international beskyttelse: en værktøjskasse",

–       der henviser til Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinders (EIGE's) og FRA's arbejde, årsrapporter og undersøgelser og til FRA's omfattende undersøgelser af forskelsbehandling og hadforbrydelser mod jøder i EU-medlemsstaterne, om vold mod kvinder i EU og om LGBT-personers erfaringer med forskelsbehandling, vold og chikane,

       der henviser til bidrag fra de NGO'er, der deltager i FRA's platform for grundlæggende rettigheder (FRA Fundamental Rights Platform),

–       der henviser til rapporter og undersøgelser fra ikkestatslige organisationer (NGO'er) om menneskerettigheder og de undersøgelser, som Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender har bestilt om dette emne, navnlig studie fra Temaafdeling C om krisens indvirkning på de grundlæggende rettigheder i EU's medlemsstater,

–       der henviser til krisens indvirkning på de grundlæggende rettigheder i EU's medlemsstater,

–       der henviser til principperne vedrørende de nationale menneskerettighedsinstitutioners status ("Parisprincipperne"), der er vedføjet FN's Generalforsamlings resolution 48/134, 

–       der henviser til betænkning (2012/2130/(INI)) fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

–       der henviser til Kommissionens meddelelser om strategi for Den Europæiske Unions effektive gennemførelse af chartret om grundlæggende rettigheder (COM(2010)0573) og »Operational Guidance on taking account of Fundamental Rights in Commission Impact Assessments« (SEK(2011)0567),

–       der henviser til Kommissionens meddelelse om en ny EU-retlig ramme for at styrke retsstatsprincippet (COM/2014/0158) og Rådets konklusioner af 16. december 2014 om sikring af respekten for retsstaten,

–       der henviser til Kommissionens beretning for 2013 om anvendelsen af EU's charter for grundlæggende rettigheder (COM(2014)0224) og de tilknyttede arbejdsdokumenter,

–       der henviser til Kommissionens rapport af 8. maj 2013 med titlen "Rapport om unionsborgerskab 2013 – Unionsborgere: jeres rettigheder, jeres fremtid" (COM(2013)0269),

–       der henviser til Kommissionens meddelelse "Skridt fremad i gennemførelsen af de nationale strategier for romaernes integration" (COM(2014)0209) og Rådets henstilling af 9. december 2013 om foranstaltninger i medlemsstaterne til effektiv integration af romaerne,

–       der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–       der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelser fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling og Udvalget for Andragender (A8-0230/2015),

A.     der henviser til, at den europæiske integration delvis er iværksat for at undgå, at de tragiske følger af Anden Verdenskrig og det nazistiske regimes forfølgelse og undertrykkelse gentager sig, og for at forhindre tilbageskridt for eller omstødning af demokrati og retsstatsprincippet ved at fremme, respektere og beskytte menneskerettighederne;

B.     der henviser til, at respekt for og fremme af menneskerettighederne, de grundlæggende frihedsrettigheder, demokrati og de værdier og principper, der er forankret i EU-traktaterne og internationale menneskeretsinstrumenter (verdenserklæringen om menneskerettigheder, EMRK, den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder mv.), er forpligtelser, der påhviler Unionen og dens medlemsstater, og som bør spille en central rolle i den europæiske integration;

C.     der henviser til, at alle, som bor i EU, skal være sikret disse rettigheder, herunder i tilfælde af overgreb og vold fra offentlige myndigheders side, uanset på hvilket niveau;

D.     der henviser til, at EU ifølge artikel 2 TEU bygger på respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal, hvilke er fælles værdier for alle medlemsstater, som skal respekteres af EU såvel som af hver enkelt medlemsstat i alle deres politikker, såvel på internt på eksternt plan; der henviser til, at Kommissionen i henhold til artikel 17 TEU skal sikre anvendelsen af traktaterne;

E.     der henviser til, at EU ifølge artikel 6 TEU skal understøtte og sikre respekt for de grundlæggende rettigheder i gennemførelsen af sine aktioner inden for sine beføjelser; der henviser til, at medlemsstaterne opfordres til at gøre det samme;

F.     der henviser til, at der er behov for en revision af EU-traktaterne for at styrke beskyttelsen af demokratiet, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder;

G.     der henviser til, at medlemsstaterne i overensstemmelse med præamblen til TEU har bekræftet den betydning, de tillægger de sociale rettigheder som defineret i den europæiske socialpagt; der henviser til, at artikel 151 TEUF også indeholder en eksplicit henvisning til grundlæggende sociale rettigheder såsom dem, der er fastlagt i den europæiske socialpagt;

H.     der henviser til, at Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder med Lissabontraktatens ikrafttrædelse blev en fuldgyldig del af traktaterne og derfor nu er juridisk bindende for EU's institutioner, agenturer og andre organer samt for medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen af EU-lovgivningen; der henviser til, at der bør udvikles, fremmes og styrkes en ægte kultur for grundlæggende rettigheder i både EU-institutionerne og medlemsstaterne, navnlig i forbindelse med anvendelse og gennemførelse af EU-lovgivning, såvel internt som i deres forbindelser med tredjelande;

I.      der henviser til, at artikel 2 og 3 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder anerkender retten til livet og retten til respekt for menneskets integritet;

J.      der henviser til, at artikel 4 Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder forbyder alle former for umenneskelig eller nedværdigende behandling;

K.     der henviser til, at betydningen af grundlæggende sociale rettigheder anerkendes i artikel 8, 9, 10, 19 og 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder samt i EU-Domstolens retspraksis, hvilket understreger, at disse rettigheder, herunder retten til at organisere sig, strejkeretten, foreningsfriheden og forsamlingsfriheden, skal beskyttes på lige fod med andre grundlæggende rettigheder, der er anerkendt i chartret;

L.     der henviser til, at artikel 22 i Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder fastslår, at "Unionen respekterer den kulturelle, religiøse og sproglige mangfoldighed", og at artikel 21 forbyder forskelsbehandling på grund af sprog og/eller tilhørsforhold til et nationalt mindretal;

M.    der henviser til, at det i artikel 33 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder fastsættes, at familien skal nyde juridisk, økonomisk og social beskyttelse;

N.     der henviser til, at artikel 37 og 38 i chartret anerkender, at retten til et højt miljøbeskyttelsesniveau er uløseligt forbundet med udviklingen af Unionens politikker;

O.     der henviser til, at medlemsstaterne ikke kan begrænse det garantiniveau, der gives i deres respektive forfatninger i forhold til bestemte rettigheder, under påskud af, at Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder eller andre EU-retlige instrumenter giver et lavere beskyttelsesniveau på det pågældende område;

P.     der henviser til erkendelsen af, at de nationale myndigheder (de retlige myndigheder, de retshåndhævende organer og forvaltningerne) er nøgleaktører med hensyn til at sikre, at de rettigheder og friheder, der er nedfældet i chartret, får konkret virkning;

Q.     der henviser til, at virkeliggørelsen af området med frihed, sikkerhed og retfærdighed som beskrevet i afsnit V TEUF kræver, at EU og hver enkelt medlemsstat respekterer de grundlæggende rettigheder fuldt ud;

R.     der henviser til, at mennesket, det være sig som statsborger eller bosat, står i centrum for EU, og at de personlige, borgerlige, politiske, økonomiske og sociale rettigheder, der er anerkendt i chartret, ikke kun har til formål at beskytte europæiske borgere og bosiddende mod indblanding, overgreb og vold, men også er forudsætninger for at sikre deres fulde og ubesværede personlige udvikling;

S.     der henviser til, at retsstatsprincippet er rygraden i det europæiske liberale demokrati og et af de grundlæggende principper i Den Europæiske Union, der udspringer af medlemsstaternes fælles forfatningsmæssige traditioner;

T.     der henviser til, at den måde, hvorpå retsstatsprincippet gennemføres på nationalt plan, spiller en afgørende rolle i for den gensidige tillid mellem medlemsstaterne og deres retssystemer, og at virkeliggørelsen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed som beskrevet i afsnit V TEUF derfor har vital betydning;

U.     der henviser til, at respekt for retsstatsprincippet er en forudsætning for beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder og er af særlig betydning i EU, da det også er en forudsætning for opretholdelsen af alle rettigheder og forpligtelser, der følger af traktaterne og international ret.

V.     der henviser til, at EU og dens medlemsstater har indledt en global proces hen mod nye mål for bæredygtig udvikling (millenniumudviklingsmål), som understreger, at menneskerettighederne er universelle, udelelige og umistelige;

W.    der henviser til, at gennemførelsen af disse værdier og principper også skal underbygges af en effektiv kontrol med, at de grundlæggende rettigheder, som er garanteret i chartret, overholdes, f.eks. i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslag;

X.     der henviser til, at EU gennemgår en periode med en alvorlig økonomisk og finansiel krise, hvis konsekvenser i kombination med visse foranstaltninger, bl.a. i nogle medlemsstater drastiske budgetnedskæringer for at imødegå den, påvirker EU-borgernes livsbetingelser negativt - med stigende arbejdsløshed, fattigdomsniveauer, ulighed, usikre arbejdsbetingelser og begrænset adgang til tjenester og forringelser i kvaliteten heraf- og dermed borgernes velfærd;

Y.     der henviser til, at næsten en tredjedel af de andragender, Parlamentet modtager, vedrører påståede overtrædelser af grundlæggende rettigheder, som er omhandlet i chartret, herunder forhold om borgerskab, de fire frihedsrettigheder, beskæftigelse, økonomiske forhold, miljø- og forbrugerbeskyttelse, retsvæsen, stemmerettigheder og demokratisk deltagelse, åbenhed i beslutningstagning, handicap, børns rettigheder, adgang til uddannelse eller sproglige rettigheder; der henviser til, at nogle af andragenderne rejser spørgsmål vedrørende sundhed og adgang til sundhedspleje og -ydelser, men også vedrørende retten til at arbejde som en direkte følge af den økonomiske krise; der henviser til, at andragender ofte hører til de tidligste indikatorer for situationen for grundlæggende rettigheder i medlemsstaterne;

Z.     der henviser til, at EU er baseret på forudsætningen om og den gensidige tillid til, at EU's medlemsstater respekterer demokratiet, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder, som er nedfældet i EMRK og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig med hensyn til udviklingen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed og princippet om gensidig anerkendelse;

Aa.   der henviser til, at det har betydelig indvirkning på adgangen til og udøvelsen af de grundlæggende rettigheder, hvis man er arbejdsløshed eller lever i fattigdom eller social udstødelse, og understreger nødvendigheden af at bevare adgangen til basale ydelser, herunder sociale og økonomiske ydelser, for sårbare befolkningsgrupper;

Ab.   der henviser til, at visse antiterrorpolitikker og -foranstaltninger efter de seneste terrorhandlinger på EU's territorium risikerer at kompromittere grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder i EU; der henviser til, at det er vigtigt at sørge for at bevare en balance mellem beskyttelse af grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder og styrkelse af sikkerheden; der henviser til, at EU og dens medlemsstater har pligt til beskytte de europæiske borgere og sikre respekt for deres grundlæggende rettigheder og friheder i fastlæggelsen og anvendelsen af sikkerhedspolitikker; der henviser til, at principperne om nødvendighed og proportionalitet bør have forrang på dette område for at forhindre, at politiaktioner indskrænker frihedsrettighederne;

Ac.   der henviser til, at der omkommer tusindvis af mennesker i Middelhavet på en hidtil uset måde, og at det lægger et stort ansvar på EU for at gribe ind og redde liv, stoppe menneskesmuglere, skabe lovlige kanaler for migranter samt bistå og beskytte asylansøgere og flygtninge;

Ad.   der henviser til, at nær ved 3 500 migranter omkom eller blev meldt savnet i 2014 under forsøg på at nå frem til Europa, hvorved det samlede antal døde og forsvundne kommer op på næsten 30 000 over de sidste 20 år; der henviser til, at migrationsruten til Europa ifølge Den Internationale Organisation for Migration er blevet verdens farligste rute for migranterne;

Ae.   der henviser til, at ca. 1 000 asylansøgninger om året er direkte forbundet med kønslemlæstelse;

Af.    der henviser til, at retten til asyl er sikret i konventionen om flygtninges retsstilling (Genèvekonventionen) fra 1951 samt protokollen af 31. januar 1967;

Ag.   der henviser til, at ekstrem nationalisme, racisme, fremmedhad og intolerance endnu ikke er forsvundet fra vores samfund, der henviser til, at det tværtimod lader til at være tiltagende i mange medlemsstater, navnlig efter de nylige terrorangreb, og at dette påvirker de traditionelle minoriteter og de nye nationale minoritetssamfund;

Ah.   der henviser til, at i henhold til artikel 49 TEU kan enhver europæisk stat, som respekterer værdierne i artikel 2 og forpligter sig til at fremme dem, ansøge om at blive medlem af Unionen; der henviser til, at overholdelse af Københavnskriterierne er en væsentlig forudsætning for tiltrædelse af EU; der henviser til, at de forpligtelser, der påhviler kandidatlande i henhold til Københavnskriterierne, ikke blot er grundlæggende førtiltrædelsesbetingelser, men i medfør af artikel 2 TEU også gælder, efter at et land er blevet optaget i EU; der henviser til, at alle medlemsstater i lyset af dette bør vurderes løbende for at sikre, at de fortsat overholder EU's grundlæggende værdier, for så vidt angår grundlæggende værdier, demokratiske institutioner og retsstatsprincippet; der ligeledes henviser til nødvendigheden af at indføre en trinvis korrigerende mekanisme til at udfylde tomrummet mellem politisk dialog og sanktionerne for grove overtrædelser i artikel 7 TEU og finde en løsning på det såkaldte Københavnsdilemma inden for rammerne af de nugældende traktater;

Ai.    der henviser til, at fraværet af klare og fælles benchmarks betyder, at der til stadighed sættes spørgsmålstegn ved selve debatten om retsstatsprincippet, demokrati og grundlæggende rettigheder i en medlemsstat ud fra politiske og institutionelle betragtninger; der henviser til, at manglen på bindende procedurer alt for ofte fører til permanent træghed og tilsidesættelse af traktaterne og de europæiske værdier med EU-institutionernes indforståethed;

Aj.    der henviser til, at retten til at indgive andragender har knyttet et tæt bånd mellem EU-borgerne og Europa-Parlamentet; der henviser til, at det europæiske borgerinitiativ har skabt en ny direkte forbindelse mellem EU-borgerne og EU-institutionerne, som kan styrke udviklingen af grundlæggende rettigheder og borgerrettigheder; der henviser til, at borgerrettighederne i henhold til artikel 44 i chartret og artikel 227 TEUF indbefatter retten til at indgive andragender, ved hjælp af hvilket middel borgernes kan forfægte deres grundlæggende rettigheder;

Ak.   der henviser til, at kvinder stadig er udsat for mange former for forskelsbehandling i Unionen og alt for ofte er udsat for overgreb og vold, navnlig af seksuel karakter;

Al.    der henviser til, at vold mod kvinder er den mest udbredte krænkelse af grundlæggende rettigheder i EU og i hele verden, og til, at det berører alle samfundslag uanset alder, uddannelse, indkomst, social stilling og oprindelses- eller bopælsland og udgør en væsentlig hindring for lighed mellem kvinder og mænd;

Am.  der henviser til, at ifølge resultaterne af en undersøgelse udført i 2014 af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder melder de fleste kvinder, der har været udsat for vold, det ikke til politiet;

An.   der henviser til, at seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder er baseret på grundlæggende menneskerettigheder og er afgørende elementer i den menneskelige værdighed(31); der henviser til, at nægtelse af abort, der kan redde liv, udgør en alvorlig krænkelse af menneskerettighederne;

Ao.   der henviser til, at menneskehandel og seksuel udnyttelse af kvinder og børn udgør en klar krænkelse af menneskerettighederne, den menneskelige værdighed og de grundlæggende principper om retfærdighed og demokrati; der henviser til, at kvinder i dag er mere sårbare over for sådanne risici som følge af øget økonomisk usikkerhed og større risiko for arbejdsløshed og fattigdom;

Ap.   der henviser til, at vold mod kvinder som en form for forskelsbehandling på grund af køn ikke udtrykkeligt er omfattet af europæisk ret, og som særskilt begreb kun findes i tre nationale retssystemer (Spanien, Sverige, Tyskland), og at det som følge heraf ikke opfattes som et væsentligt ligestillingsspørgsmål; der henviser til, at medlemsstaterne har en ad hoc-tilgang til definition af vold mod kvinder og kønsbaseret vold, og at definitionerne er meget forskellige i national lovgivning, hvorved data bliver usammenlignelige;

Aq.   der henviser til, at medlemsstaterne ikke er uberørt af den grusomme praksis med kønslemlæstelse, idet 500 000 personer menes at være blevet ofre herfor i EU og yderligere 180 000 at være i farezonen;

Ar.    der henviser til, at der stadig sker talrige overtrædelser af grundlæggende rettighederne i EU og i medlemsstaterne, således som det f.eks. fremgår af domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og af rapporter fra Europa-Kommissionen, FRA, NGO'er, Europarådet og FN, f.eks. i form af krænkelse af civilsamfundsorganisationers ret til forsamlings- og ytringsfrihed, institutionel forskelsbehandling af LGBTI-personer gennem ægteskabsforbud og antipropagandalovgivning samt den fortsat høje grad af forskelsbehandling og hadforbrydelser på grund af racisme, fremmedhad, religiøs intolerance eller af forudindtagethed mod en persons handicap, seksuelle orientering eller kønsidentitet; der henviser til, at reaktionerne fra Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne ikke står mål med krænkelsernes grovhed og hyppighed;

As.   der henviser til, at samfund, hvor de grundlæggende rettigheder gennemføres og beskyttes fuldt ud, har større mulighed for at udvikle en dynamisk og konkurrencedygtig økonomi;

At.    der henviser til, at romaerne, der er det største etniske mindretal i Europa, fortsat er ofre for alvorlig forskelsbehandling, racistiske angreb, hadefulde udtalelser, fattigdom og udstødelse;

Au.   der henviser til, at EU's optræden udadtil er baseret på de principper, som også udgør grundlaget for oprettelsen og udviklingen af EU, det vil sige demokrati, solidaritet, menneskets værdighed og alle de grundlæggende rettigheder; der henviser til, at der er udarbejdet specifikke retningslinjer vedrørende menneskerettigheder i EU's eksterne politikker, men ikke i EU's interne politikker, hvilket kan føre til beskyldninger om dobbeltstandarder; der henviser til, at fremme af grundlæggende rettigheder i EU's optræden udadtil ubetinget bør ledsages af en fast, systematisk intern politik for overvågning af respekten for disse rettigheder også inden for EU;

Av.   der henviser til, at bestemmelserne om beskyttelse af personoplysninger skal overholde principperne om formål, nødvendighed og proportionalitet, herunder i forbindelse med forhandlinger om og indgåelse af internationale aftaler, således som det blev påpeget i Domstolens dom af 6. april 2014, hvori direktiv 2006/24/EF blev erklæret ugyldigt, og i udtalelser fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse;

Aw.  der henviser til, at retten til respekt for privatliv og familieliv og retten til beskyttelse af personoplysninger er nedfældet i chartret og altså en integrerende del af EU's primære lovgivning;

Ax.   der henviser til, at nye teknologier kan få negative følger for grundlæggende rettigheder, især retten til privatliv og til beskyttelse af personoplysninger som omhandlet i chartrets artikel 7 og 8;

Ay.   der henviser til, at den udbredte adgang til internettet har åbnet yderligere muligheder for fysisk og psykisk mishandling af kvinder, herunder online-grooming;

Az.   der henviser til, at den hurtige udvikling i den digitale verden (herunder den øgede brug af internettet, applikationer og sociale netværk) kræver en øget beskyttelse af personoplysninger og privatliv for at sikre deres fortrolige karakter;

Ba.   der henviser til, at grundlæggende frihedsrettigheder, menneskerettigheder og lige muligheder skal sikres alle EU's borgere, herunder personer, der tilhører nationale og sproglige mindretal;

Bb.   der henviser til, at der ifølge WHO hvert år dør mindst 850 børn under 15 år i Europa som følge af mishandling;

Bc.   der henviser til, at næsten halvdelen af de adspurgte LGBTI-personer i en FRA-undersøgelse om forskelsbehandling af og hadforbrydelser mod LGBTI-personer - ud over den forskelsbehandling og vold, de er ofre for - gav udtryk for den opfattelse, at krænkende sprogbrug om LGBTI-personer er udbredt blandt politikere i deres bopælsland;

Bd.   der henviser til, at LGBTI-personer er ofre for institutionel forskelsbehandling på grund af forbud mod registreret samliv eller på grund af love, som forbyder hævdelse af seksuel præference;

Be.   der henviser til, at personer med handicap er ofre for mange former for forskelsbehandling, som hindrer dem i at nyde deres grundlæggende rettigheder fuldt ud;

Bf.    der henviser til, at fattigdomsraten for handicappede er 70 % højere end gennemsnittet, til dels som følge af deres begrænsede adgang til beskæftigelse;

Bg.   der henviser til, at en sekulær og neutral stat er den bedste garant for ikkeforskelsbehandling af de forskellige trossamfund, som findes på dens område;

Bh.   der henviser til, at pressefrihed og virkefrihed for samfundsaktører som NGO'er er centrale elementer i principperne om demokrati, retsstaten og grundlæggende rettigheder, der henviser til, at denne frihed er bragt i fare gennem vedtagelsen af nationale love eller direkte tiltag fra myndighedernes side i flere medlemsstater;

Bi.    der henviser til, at chartret anerkender ældres ret til et værdigt og uafhængigt liv og til at deltage i det sociale og kulturelle liv;

Bj.    der henviser til, at om end straffe, der står i rimeligt forhold til de begåede forbrydelser, virker afskrækkende med hensyn til menneskerettighedskrænkelser, må det primære mål være at forebygge kriminalitet (ved hjælp af uddannelse og kulturelle foranstaltninger) snarere end at gribe ind efterfølgende;

Bk.   der henviser til, at effektiviteten af specialiserede institutioner såsom de nationale menneskerettighedsinstitutioner eller ligestillingsorganer er afgørende for at hjælpe borgerne med at opnå en bedre håndhævelse af deres grundlæggende rettigheder, i det omfang medlemsstaterne anvender EU-lovgivningen;

Bl.    der henviser til, at stemmeret og valgbarhed til kommunale valg og til Europa-Parlamentet i den medlemsstat, hvor den pågældende har bopæl, er anerkendt i chartrets artikel 39 og 40; der henviser til, at udøvelsen af retten til mobilitet ikke må hindre førnævnte ret;

Bm.  der henviser til Kommissionens og medlemsstaternes vage reaktioner på Edward Snowdens afsløringer af de omfattende spionageoperationer, der er foretaget ved brug af internettet og telekommunikationsnetværk som led i NSA-PRISM-programmet, og som også er rettet mod europæiske lande, og til deres manglende evne til at håndhæve foranstaltninger til beskyttelse af europæiske borgere og tredjelandsstatsborgere, der bor i Unionen;

1.      finder det afgørende, at der garanteres fuld respekt for de fælles europæiske værdier, der er nedfældet i artikel 2 TEU og i europæisk lovgivning såvel som i national samt i offentlige politikker og i gennemførelsen af disse, under behørig hensyntagen til nærhedsprincippet;

2.      opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at alle EU-retsakter, herunder det økonomiske og finansielle tilpasningsprogram, gennemføres i overensstemmelse med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og den europæiske socialpagt (artikel 151 TEUF);

3.      bemærker, at artikel 6 TEU forpligter Unionen til at tiltræde den europæiske menneskerettighedskonvention; bemærker EU-Domstolens udtalelse 2/2013; opfordrer Kommissionen og Rådet til at tilvejebringe de instrumenter, der er nødvendige for at sikre, at denne forpligtelse - der er nedfældet i traktaterne - gennemføres uden unødig forsinkelse; mener, at dette bør gøres i fuld åbenhed, således at der kan blive skabt et nyt redskab, der for alvor kan styrke respekten for og håndhævelsen af beskyttelsen af individet mod krænkelser af deres grundlæggende rettigheder, herunder retten til effektive retsmidler, og sikre, at de europæiske institutioner bliver holdt ansvarlige for deres handlinger eller undladelser i forhold til grundlæggende rettigheder;

4.      påskønner udnævnelsen af en førstenæstformand i Kommissionen med ansvar for retsstatsprincippet og chartret og bemærker, at han vil arbejde på at få den eksisterende ramme håndhævet effektivt; forventer, at der snart vedtages en intern strategi for grundlæggende rettigheder i nært samarbejde med de øvrige institutioner og efter høring af en bred repræsentation af civilsamfundet og andre interesserede aktører; mener, at strategien bør baseres på artikel 2, 6 og 7 TEU og være i overensstemmelse med principperne og målsætningerne i artikel 8 og 10 TEUF; beklager den manglende politiske vilje til at gøre brug af artikel 7 TEU over for medlemsstater, der har gjort sig skyldige i krænkelser af grundlæggende rettigheder, med henblik på sanktionering og afskrækning;

5.      understreger behovet for at udnytte eksisterende redskaber fuldt ud til at sikre, at de grundlæggende rettigheder og værdier i EU-traktatens artikel 2 og i chartret om grundlæggende rettigheder respekteres, beskyttes og fremmes; understreger med henblik herpå, at alle de instrumenter, der i øjeblikket er hjemmel for i traktaterne, bør anvendes og gennemføres snarest muligt;

6.      understreger, at de eksisterende mekanismer bør udnyttes fuldt ud, og at der bør iværksættes objektive evalueringer og undersøgelser samt indledes overtrædelsesprocedurer, hvis en sag er velbegrundet;

7.      understreger behovet for mulige ændringer af traktaterne med henblik på yderligere at styrke beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder i EU-traktaterne;

8.      bemærker Kommissionens meddelelse om en ny EU-retlig ramme for at styrke retsstatsprincippet, hvilket udgør et første forsøg på at overvinde de nuværende mangler i forbindelse med forebyggelse og løsning af krænkelser af de grundlæggende rettigheder og retsstatsprincipperne i medlemsstaterne; bemærker, at Kommissionens agter at holde Europa-Parlamentet og Rådet løbende underrettet om de fremskridt, der gøres på hvert enkelt trin; mener imidlertid, at den foreslåede ramme måske ikke vil være tilstrækkeligt afskrækkende til at kunne forebygge og løse krænkelser af de grundlæggende rettigheder i medlemsstaterne, da Kommissionen har forelagt den i form af en ikke-bindende meddelelse, som ikke præciserer, hvornår rammens skal aktiveres;

9.      opfordrer Kommissionen til at gennemføre den omtalte ramme og forbedre den yderligere med det formål at:

a)      gøre den til en del af den interne strategi for de grundlæggende rettigheder, da retsstatsprincippet er en forudsætning for beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union og dens medlemsstater;

b)     udnytte Europarådets ekspertise bedre og etablere en formel samarbejdskanal for spørgsmål om retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder;

c)      definere kriterierne for dens anvendelse i klare vendinger og sikre, at en proaktiv og gennemsigtig gennemførelse af den forhindrer, at der finder krænkelser af grundlæggende rettigheder sted; definere kriterierne for en "klar risiko for overtrædelse" og "grov og vedvarende overtrædelse", bl.a. på basis af EU-Domstolens og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis; overveje at fastsætte disse kriterier således, at enhver overtrædelse automatisk vil kunne udløse rammens anvendelse;

d)     indledeovertrædelsesprocedurer, der også vil kunne føre til finansielle sanktioner i overensstemmelse med artikel 260 TEUF i tilfælde af, at FRA konstaterer systemiske eller væsentlige overtrædelser af artikel 2 TEU;

e)      sikre, at proceduren under artikel 7 TEU automatisk bliver indledt, hvis det ikke lykkes at løse problemet gennem den tretrinsprocedure, der forudses i rammen, og præcisering af, hvilke af de rettigheder, som den pågældende medlemsstat i medfør af traktaterne er omfattet af, der kan suspenderes, og overveje muligheden af at pålægge yderligere sanktioner for at sikre, at rammen kan komme til at fungere effektivt i overensstemmelse med EU-retten og de grundlæggende rettigheder;

f)      fastsætte, at alle EU-lovforslag, -politikker og -aktioner, herunder af økonomisk karakter og på området for eksterne forbindelser, og alle aktioner, der finansieres med europæiske midler, skal være i overensstemmelse med chartret og underkastes en detaljeret forudgående og efterfølgende vurdering af deres indvirkning på de grundlæggende rettigheder, samt udvikle en proaktiv plan til sikring af, at eksisterende standarder overholdes, og udpegning af områder, hvor der er behov for ændringer; mener i denne forbindelse, at FRA's eksterne uafhængige ekspertise bør udnyttes fuldt ud af Kommissionen, Rådet og Parlamentet i forbindelse med lovgivningsarbejde og politikudformning;

g)      i samarbejde med FRA og nationale menneskeretsorganer i medlemsstaterne samt med bidrag fra en civilsamfundsrepræsentation udvikle en database, som skal samle og offentliggøre data vedrørende situationen for de grundlæggende rettigheder i EU og de enkelte medlemsstater;

10.    opfordrer Kommissionen til at sikre, at ovennævnte interne strategi ledsages af en klar og detaljeret ny mekanisme, der med solid forankring i international og europæisk ret og på grundlag af alle de værdier, der beskyttes af artikel 2 TEU, skal sikre kohærens med den strategiske ramme om menneskerettigheder og demokrati, der allerede anvendes i EU's eksterne forbindelser, og holde de europæiske institutioner og medlemsstaterne ansvarlige for deres handlinger og undladelser med hensyn til grundlæggende rettigheder; mener, at denne mekanisme skal muliggøre overvågning af, hvordan de grundlæggende rettigheder efterleves i alle EU-medlemsstater, og udstikke rammer for en systematisk og institutionaliseret dialog i tilfælde af, at grundlæggende rettigheder bliver krænket af en eller flere medlemsstater; mener, at Kommissionen for at opnå fuld udnyttelse af traktaternes bestemmelser bør:

a)      opstille en resultattavle på grundlag af fælles og objektive indikatorer til måling af demokrati, retsstat og grundlæggende rettigheder; disse indikatorer bør afspejle de såkaldte Københavnskriterier for tiltrædelse samt de værdier og rettigheder, der er fastlagt i artikel 2 i traktaterne og i chartret om grundlæggende rettigheder, og udarbejdes på grundlag af eksisterende standarder; i denne forbindelse bør Kommissionen overveje at udvide anvendelsesområdet for EU's resultattavle for retsområdet til at dække den periodiske vurdering af de enkelte landes overholdelse af grundlæggende rettigheder og retsstaten;

b)     sikre en løbende overvågning på basis af den opstillede resultattavle og en ordning med årlige landevurderinger, der bør udvikles sammen med Rådet og Parlamentet, vedrørende overholdelsen af retsstatsprincipperne og situationen for de grundlæggende rettigheder i alle medlemsstater i Den Europæiske Union på grundlag af data fra FRA, Europarådet og dets Venedigkommission og NGO'er;

c)      foreslår i denne sammenhæng en revision af FRA-forordningen med henblik på at udvide FRA's beføjelser og sikre det flere menneskelige og finansielle ressourcer, således at det kan overvåge situationen i medlemsstaterne og offentliggøre en årlig overvågningsrapport med en detaljeret vurdering af hver enkelt medlemsstats resultater;

d)     på basis af den opstillede resultattavle og ovennævnte årlige overvågningsrapport udstede en formel advarsel, hvis indikatorerne viser, at medlemsstater krænker retsstatsprincipper eller grundlægende rettigheder; samen med denne formelle advarsel bør der systematisk indledes en institutionaliseret dialog, som ud over Kommissionen og den berørte medlemsstat også bør inddrage Rådet, Europa-Parlamentet og den berørte medlemsstats parlament;

e)      bidrage til at forbedre koordineringen mellem EU-institutioner og -agenturer, Europarådet, FN og civilsamfundsorganisationer; intensivere samarbejdet mellem EU-institutionerne og medlemsstaterne, herunder mellem Europa-Parlamentet og nationale parlamenter;

11.    glæder sig over, at Rådet vil afholde debatter om retsstatsprincippet; mener dog, at afholdelsen af sådanne debatter ikke er den mest effektive metode til at afhjælpe en eventuel manglende overholdelse af Den Europæiske Unions grundlæggende værdier; beklager, at Parlamentet hverken informeres eller inddrages i tilrettelæggelsen af disse debatter; opfordrer Rådet til at basere sine debatter på resultaterne af års- og særrapporter fra Kommissionen, Europa-Parlamentet, civilsamfundet, Europarådet og dets Venedigkommission samt institutionelle og andre involverede aktører;

12.    anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at foretage undersøgelser af alle påstande om krænkelser af de grundlæggende rettigheder, der er stadfæstet i chartret, og om at følge op på sådanne påstande, såfremt de bevises; opfordrer navnlig Kommissionen til at indlede overtrædelsesprocedurer, hvis medlemsstater mistænkes for at have krænket disse rettigheder;

13.    opfordrer Kommissionen til i højere grad at prioritere forberedelsen af Unionens tiltrædelse af den europæiske socialpagt, som blev undertegnet i Torino den 18. oktober 1961 og revideret i Strasbourg den 3. maj 1996;

14.    opfordrer medlemsstaterne til at oprette og styrke nationale menneskerettighedsinstitutioner i overensstemmelse med Parisprincipperne med henblik på at sikre uafhængig fremme og beskyttelse af menneskerettighederne på nationalt plan;

15.    ønsker en garanti for en bedre samordning og sammenhæng mellem Europa-Parlamentets, Europarådets, FRA's og EIGE's aktiviteter;

16.    udtrykker bekymring over den foruroligende stigning i antallet af krænkelser af de grundlæggende rettigheder i EU, navnlig med hensyn til indvandring og asyl, forskelsbehandling og intolerance, som især rammer visse befolkningsgrupper, samt i antallet af tilfælde af angreb eller pres på NGO'er, som forsvarer disse befolkningsgrupper; bemærker, at medlemsstaterne er tilbageholdende med at sikre, at disse grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder håndhæves, bl.a. for så vidt angår romaer, kvinder, LGBTI-personer, asylansøgere, migranter og andre sårbare befolkningsgrupper;

17.    opfordrer Rådet til at skabe et fælles grundlag for det præcise indhold af de principper og standarder, der er afledt af retsstatsprincippet, og som varierer på nationalt plan, og til at betragte Domstolens allerede eksisterende definition af retsstatsprincippet som et udgangspunkt for debatten, hvori indgår: legalitetsprincippet, herunder en gennemsigtig, ansvarlig, demokratisk og pluralistisk lovgivningsproces, retssikkerhedsprincippet, forbud mod vilkårlighed i den offentlige forvaltning, uafhængige og upartiske domstole, en effektiv domstolsprøvelse, hvorved det bl.a. kontrolleres, at de grundlæggende rettigheder overholdes, og lighed for loven;

18.    minder om, at respekt for retsstatsprincippet er en forudsætning for beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder, og at sikkerhedsforanstaltninger ikke må indskrænke disse, jf. artikel 52 i chartret; minder endvidere om, at enhver har ret til frihed og personlig sikkerhed i henhold til artikel 6 i chartret;

19.    opfordrer Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne til at sikre, at grundlæggende rettigheder og principper - som fastlagt i traktaterne, chartret og den europæiske menneskerettighedskonvention - fra starten er indbygget i interne sikkerhedspolitikker og -foranstaltninger, således som det foreslås i FRA's fokuspapir "Embedding fundamental rights in the security agenda"; opfordrer indtrængende EU og medlemsstaterne til at mainstreame foranstaltninger vedrørende social inklusion og ikkeforskelsbehandling i fremtidige interne sikkerhedsstrategier;

20.    opfordrer Kommissionen til med støtte fra FRA at styrke foranstaltninger og programmer til bevidstgørelse, uddannelse og undervisning i grundlæggende rettigheder; mener, at disse programmer bør tage sigte på at skabe samhørighed og tillid mellem alle arbejdsmarkedets parter og inddrage civilsamfundsorganisationer, nationale menneskerettighedsinstitutter og nationale kontorer for lighed og ikkeforskelsbehandling;

21.    understreger, at Kommissionens rolle som traktaternes vogter ikke er begrænset til at sikre, at medlemsstaterne gennemfører lovgivningen, men også dækker fuld og korrekt anvendelse af lovene, navnlig med henblik på at beskytte borgernes grundlæggende rettigheder; beklager den faktiske begrænsning af chartrets anvendelsesområde, der skyldes en alt for snæver fortolkning af artikel 51, der læses, som om den ikke omfatter håndhævelse af EU-lovgivningen; mener, at denne tilgang bør revideres for at opfylde EU-borgernes forventninger i forhold til deres grundlæggende rettigheder; minder om, at borgernes forventninger rækker videre end den snævre fortolkning af chartret, og at målet bør være at sikre disse rettigheder så effektivt som muligt, beklager derfor, at Kommissionen har erklæret sig inkompetent i talrige svar på andragender, der klager over en mulig overtrædelse af grundlæggende rettigheder; opfordrer i den forbindelse til at indføre en mekanisme til overvågning, systematisk evaluering og udstedelse af henstillinger for at fremme en generel overholdelse af de grundlæggende værdier i medlemsstaterne;

22.    minder om den afgørende betydning af rettidig og korrekt omsætning og gennemførelse af EU-lovgivning, navnlig når den påvirker og udvikler de grundlæggende rettigheder;

Frihed og sikkerhed

Ytringsfrihed og medier

23.    minder om, at ytrings-, informations-, og mediefrihed er afgørende for at sikre demokrati og retsstatsprincipper; fordømmer på det kraftigste vold, tvang og trusler mod journalister og medier, herunder i forbindelse med afsløring af deres kilder og information om regeringers og staters overtrædelser af grundlæggende rettigheder; opfordrer medlemsstaterne til at afholde sig fra at anvende foranstaltninger, der begrænser disse friheder; gentager sin opfordring til Kommissionen om at gennemgå og ændre direktivet om audiovisuelle medietjenester i overensstemmelse med retningslinjerne i Parlamentets betænkning af22.maj 2013;

24.    understreger, at frie, uafhængige, forskelligartede og pluralistiske medier sammen med journalister, såvel online som offline, er en grundlæggende bestanddel af demokratiet; mener, at medieejerskab og -ledelse ikke må koncentreres; understreger i denne forbindelse, at gennemsigtighed i medieejerskab er afgørende for overvågningen af investeringer, som vil kunne påvirke de oplysninger, der formidles; mener, at der bør udvikles afpassede og rimelige økonomiske regler for også at garantere pluralisme blandt onlinemedier; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en handlingsplan, der sikrer, at alle medier overholder minimumsstandarder for uafhængighed og kvalitet;

25.    er bekymret over de stadig mere repressive foranstaltninger, der træffes i nogle medlemsstater mod sociale bevægelser og demonstrationer, forsamlings- og ytringsfriheden, især hvad angår uforholdsmæssig magtanvendelse mod deltagere i fredelige demonstrationer, og over det lave antal politi- og retsundersøgelser på dette område; opfordrer medlemsstaterne til at beskytte forsamlingsfriheden og ikke træffe foranstaltninger, som bringer udøvelsen af grundlæggende friheder og rettigheder, f.eks. retten til at demonstrere, strejkeretten, forenings- og forsamlingsfriheden og ytringsfriheden, i fare eller kriminaliserer dem; er dybt bekymret over den nationale lovgivning i en række medlemsstater, der har konsekvenser for de grundlæggende rettigheder i det offentlige rum og begrænser forsamlingsretten; opfordrer Kommissionen til at overvåge og sætte ind over for alvorlige indskrænkninger i de grundlæggende rettigheder, der skyldes national lovgivning om restriktioner i det offentlige rum af sikkerhedshensyn;

26.    bemærker, at terrorhandlinger har fået EU og dens medlemsstater til at intensivere antiterror- og antiradikaliseringsforanstaltninger; opfordrer EU og de nationale myndigheder til ved vedtagelsen af sådanne foranstaltninger at udvise fuld respekt for principperne med hensyn til demokrati, retsstaten og de grundlæggende rettigheder, især retten til et forsvar, uskyldsformodningen, retten til retfærdig rettergang og retten til beskyttelse af privatlivets fred og personoplysninger; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til i fuld åbenhed at vurdere foreneligheden af ethvert forslag eller udkast til nationale retsakter og lovgivning om terrorbekæmpelse med artikel 2 TEU og chartret;

27.    noterer sig, at den store udbredelse af international cyberkriminalitet og cyberterrorisme skaber store udfordringer og alvorlige bekymringer med hensyn til beskyttelsen af grundlæggende rettigheder i onlinemiljøet; mener, at det er afgørende, at EU opbygger en avanceret ekspertise i cybersikkerhed for at sikre en mere fuldstændig efterlevelse af chartrets artikel 7 og 8 i cyberspace;

28.    lykønsker USA's Senat med rapporten over CIA's tilbageholdelses- og forhørsprogrammer; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til ikke at tolerere nogen form for tortur eller anden umenneskelig og nedværdigende behandling på deres område; gentager sin opfordring til medlemsstaterne om at sikre placering af ansvaret for overtrædelser af grundlæggende rettigheder i forbindelse med CIA's transport og ulovlige tilbageholdelse af fanger i europæiske lande; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre åbne og gennemsigtige efterforskninger for at finde frem til sandheden om brugen af deres territorium og luftrum og til at tilbyde deres fulde samarbejde i forbindelse med Europa-Parlamentets undersøgelse af sagen, som for nylig er blevet genoptaget, og opfølgningen af den; opfordrer til at beskytte dem, der afslører sådanne overtrædelser, såsom journalister og whistleblowere;

29.    er foruroliget over gentagne rapporter om påstået krænkelse af EU's grundlæggende rettigheder og specielt EU's databeskyttelseslovgivning som følge af efterretningsaktiviteter, der udgår fra medlemsstater og tredjelande, som tillader tilbageholdelse og adgang til europæiske borgeres elektroniske kommunikationsdata; fordømmer kraftigt den masseovervågning, der siden 2013 er blevet afdækket, og beklager, at den fortsætter; forlanger, at der bliver kastet lys over disse aktiviteter og især visse medlemsstaters involvering; opfordrer Kommissionen og dens medlemsstater til at tage fuldt hensyn til Parlamentets krav og henstillinger i dets beslutning af 12. marts 2014 om USA's NSA-overvågningsprogram, overvågningsorganer i forskellige medlemsstater og deres indvirkning på EU-borgeres grundlæggende rettigheder samt om det transatlantiske samarbejde inden for retlige og indre anliggender; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at deres efterretningstjenesters aktiviteter er i overensstemmelse de grundlæggende rettigheder og underlægges parlamentarisk og juridisk kontrol;

30.    er foruroliget over vedtagelsen af national lovgivning i medlemsstaterne, der tillader masseovervågning, og gentager behovet for sikkerhedsinstrumenter, der er målrettede, strengt nødvendige og rimelige i et demokratisk samfund; gentager sin opfordring til EU og dens medlemsstater om at indføre et whistleblowerbeskyttelsessystem;

31.    er bekymret over, at borgerne ikke er fuldt bekendt med deres databeskyttelsesrettigheder og ret til privatlivets fred og muligheder for domstolsprøvelse; understreger i den forbindelse de nationale databeskyttelsesmyndigheders rolle i forbindelse med beskyttelsen af disse rettigheder og fremme af kendskabet til dem; mener, at det er afgørende at gøre borgerne og især børn bekendt med betydningen af beskyttelsen af personoplysninger, bl.a. i cyberspace, og de farer, de er udsat for; opfordrer medlemsstaterne til at iværksætte oplysningskampagner i skolerne; understreger, at der på baggrund af den hurtige teknologiske udvikling og det voksende antal cyberangreb bør rettes en særlig opmærksomhed mod beskyttelsen af personoplysninger på internettet med kraftigt fokus på sikkerheden i forbindelse med behandling og lagring; understreger, at selv om retten til at blive glemt ikke er absolut og må afvejes i forhold til andre grundlæggende rettigheder, skal fysiske personer have ret til at få deres online-personoplysninger korrigeret; udtrykker dyb bekymring over, at de fleste internetbrugere har svært ved at sikre respekten for deres rettigheder i den digitale sfære; opfordrer Rådet til at gøre hurtige fremskridt med databeskyttelsespakken for at sikre et højt databeskyttelsesniveau i hele EU;

32.    minder om, at medlemsstaterne skal sikre, at deres efterretningstjenester opererer på fuldt lovlig vis og under fuld overholdelse af traktaterne og chartret; opfordrer i den forbindelse medlemsstaterne til at sikre, at den nationale lovgivning alene tillader indsamling og analyse af personoplysninger (inklusive såkaldte metadata) med den pågældende persons samtykke eller på basis af en dommerkendelse afsagt ud fra en begrundet mistanke om, at den pågældende er involveret i strafbare handlinger;

33.    understreger, at ulovlig indsamling og behandling af data bør straffes på samme måde som krænkelse af den traditionelle fortrolighed af korrespondance; fastholder, at oprettelse af "bagdøre" eller anvendelse af enhver anden metode, der svækker eller omgår sikkerhedsforanstaltninger eller udnytter eksisterende svagheder i disse, bør forbydes strengt;

34.    forkaster både offentlige og private aktørers pres på private virksomheder for at få adgang til oplysninger om internetbrugerne, kontrollere indholdet på internettet og bringe internettets neutralitet i fare;

35.    understreger, at beskyttelse af de grundlæggende rettigheder i nutidens informationssamfund er en vigtig opgave for EU, eftersom den øgede anvendelse af informations- og kommunikationsteknologier (IKT) frembyder nye trusler mod de grundlæggende rettigheder i cyberspace, og at beskyttelsen af disse bør styrkes ved at sikre, at de fremmes og beskyttes online på samme måde og i samme udstrækning som i offlineverdenen;

36.    opfordrer indtrængende Kommissionen til nøje at overvåge gennemførelsen af gældende EU-ret på dette område og mener, at medlemsstaterne bør anvende strafferettens bestemmelser i praksis gennem effektiv efterforskning og retsforfølgning for at sikre respekten for ofrenes grundlæggende rettigheder;

37.    opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvise den allerstørste årvågenhed over for indflydelsen fra visse nye teknologier såsom droner på borgernes grundlæggende rettigheder og nærmere bestemt retten til privatlivets fred og beskyttelse af personoplysninger;

38.    understreger den afgørende betydning, som uddannelse har for at forebygge radikalisering og stigende intolerance og ekstremisme blandt unge;

39.    beklager forskelsbehandling og endda vold begået af politiet i visse medlemsstater over for mindretal som indvandrere, romaer, LGBTI-personer og handicappede; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at foranstalte undersøgelser af og straffe disse handlinger; mener, at politiet bør oplyses om og uddannes yderligere i at undgå forskelsbehandling af og vold mod disse mindretal; opfordrer medlemsstaterne til at genoprette tilliden til politiet hos mindretallene og tilskynde dem til at anmelde overgreb; opfordrer ligeledes medlemsstaternes myndigheder til at bekæmpe den diskriminerende etniske profilering, som visse politistyrker praktiserer;

Religions- og samvittighedsfrihed

40.    henviser til artikel 10 i chartret, som beskytter tanke-, samvittigheds- og religionsfriheden, herunder friheden til at praktisere en religion efter eget valg og til at skifte religion; mener, at dette også dækker frihed for ikke-troende; fordømmer enhver form for forskelsbehandling og intolerance og opfordrer til et forbud mod enhver form for forskelsbehandling af disse grunde; beklager i denne forbindelse de seneste tilfælde af antisemitisk og antiislamisk diskrimination og vold; opfordrer medlemsstaterne, herunder regionale myndigheder, til med alle forhåndenværende midler at beskytte religions- og trosfriheden og fremme tolerance og interkulturel dialog gennem en effektiv politikudformning, som styrker antidiskriminationspolitikken, hvor det er nødvendigt; minder om betydningen af en sekulær og neutral stat som bolværk mod diskrimination af religiøse, ateistiske eller agnostiske samfund og garant for ligebehandling af alle religioner og trosretninger; er bekymret over anvendelsen af love om blasfemi og religionsfornærmelse i EU, der kan have alvorlige følger for ytringsfriheden, og opfordrer medlemsstaterne til at ophæve dem; fordømmer kraftigt angrebene på religiøse steder og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til ikke at lade sådanne lovovertrædelser gå ustraffet hen;

41.    opfordrer indtrængende til respekt for religions- og trosfriheden i den besatte del af Cypern, hvor mere end 500 religiøse og kulturelle mindesmærker er på vej til at styrte sammen;

42.    er foruroliget over den tiltagende antisemitisme i Europa og de stadig mere udbredte bestræbelser på at benægte eller relativisere holocaust; er alvorligt bekymret over, at mange medlemmer af det jødiske samfund overvejer at forlade Europa på grund af den stigende antisemitisme og diskrimination og vold mod det jødiske samfund;

43.    er alvorligt bekymret over stigningen i antiislamiske demonstrationer, angreb på moskeer og den udbredte tendens til at sammenkæde islam med et meget lille mindretals religiøse fanatisme; beklager diskrimination og vold mod muslimske samfund; opfordrer medlemsstaterne til systematisk at fordømme det og udvise nultolerance på dette punkt;

Lighed og ikke-diskrimination

44.    beklager kraftigt, at Rådet stadig ikke har vedtaget forslaget fra 2008 om et direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering; glæder sig over, at Kommissionen har prioriteret dette direktiv; gentager sin opfordring til Rådet om snarest muligt at vedtage forslaget;

45.    minder om, at pluralisme, ikkeforskelsbehandling og tolerance er nogle af EU's grundlæggende værdier i henhold til artikel 2 TEU; mener, at kun politikker, der tager sigte på at fremme både formel og reel lighed og på at bekæmpe enhver form for ulighed og forskelsbehandling, kan fremme et samhørigt samfund, hvor alle fordomme udryddes, der kan skade social integration; beklager, at der selv i dag i EU stadig er tilfælde af forskelsbehandling, marginalisering og endda vold og overgreb på grund af især køn, race, farve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller personlig tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder og seksuel orientering;

46.    mener, at EU og medlemsstaterne bør intensivere deres indsats for at bekæmpe forskelsbehandling og beskytte kulturel, religiøs og sproglig mangfoldighed og fremme foranstaltningerne til fremme af ligestilling mellem kønnene, børns, ældres og handicappedes rettigheder samt rettighederne for LGBTI-personer og personer tilhørende nationale mindretal; opfordrer indtrængende EU og medlemsstaterne til at indskrive multidiskrimination i ligestillingspolitikkerne;

47.    opfordrer Kommissionen og Rådet til at anerkende behovet for pålidelige og sammenlignelige ligebehandlingsdata til måling af forskelsbehandling, opdelt på årsagerne til forskelsbehandling, for at støtte den politiske beslutningstagning, evaluere gennemførelsen af EU-lovgivning mod forskelsbehandling og håndhæve den bedre; opfordrer Kommissionen til at definere konsekvente indsamlingsstandarder for ligebehandlingsdata baseret på selvidentifikation, EU-databeskyttelsesstandarder og høring af de relevante samfund; opfordrer medlemsstaterne til at indsamle data om alle grunde til forskelsbehandling;

48.    opfordrer EU til at vedtage et direktiv, der fordømmer forskelsbehandling på grund af køn og bekæmper fordomme og kønsklicheer i uddannelsessektoren og i medierne;

Fremme af mindretal

49.    opfordrer til mere konsekvens fra EU's side i forbindelse med mindretalsbeskyttelse; er af den faste overbevisning, at alle medlemsstater og kandidatlande skal være bundet af de samme principper og kriterier for at undgå anvendelse af dobbeltstandarder; opfordrer derfor til, at der indføres en effektiv mekanisme til overvågning og sikring af de grundlæggende rettigheder for alle former for mindretal såvel i kandidatlande som i EU-medlemsstater;

50.    understreger, at EU skal være et område, hvor respekten for etnisk, kulturel og sproglig mangfoldighed har forrang; opfordrer EU-institutionerne til at udarbejde en bred EU-beskyttelsesordning for nationale, etniske og sproglige mindretal for at sikre ligebehandling af disse under hensyntagen til relevante internationale retsstandarder og eksisterende god praksis og opfordrer medlemsstaterne til at sikre en reel ligestilling blandt disse mindretal, navnlig hvad angår sprog, undervisning og kultur; opfordrer de medlemsstater, som endnu ikke har gjort dette, til at ratificere og effektivt gennemføre rammekonventionen om nationale mindretal; minder ligeledes om behovet for at gennemføre de principper, der er udviklet inden for rammerne af OSCE;

51.    fordømmer alle former for forskelsbehandling på grund af sprog og opfordrer alle medlemsstater, som endnu ikke har gjort dette, til at ratificere og effektivt gennemføre den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog; opfordrer indtrængende medlemsstaterne og Kommissionen til at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at overvinde alle uforholdsmæssige administrative eller lovgivningsmæssige hindringer, som kan stå i vejen for sproglig mangfoldighed på europæisk eller nationalt plan;

52.    understreger, at principperne om menneskets værdighed, lighed for loven og forbud mod forskelsbehandling, uanset grund, er grundlæggende retsregler; opfordrer medlemsstaterne til at vedtage en national lovramme for at imødegå alle former for forskelsbehandling og garantere effektiv gennemførelse af den eksisterende EU-lovramme;

Romaernes situation

53.    beklager den tiltagende negative holdning til romaer i EU og er foruroliget over situationen for romaer i EU og de mange tilfælde af forfølgelse, vold, stigmatisering, forskelsbehandling og ulovlig udvisning, som er i strid med grundlæggende rettigheder og EU-retten; opfordrer indtrængende Kommissionen til at vedblive med gribe ind over for de medlemsstater, der tillader institutionaliseret forskelsbehandling og segregering; opfordrer endnu engang medlemsstaterne til effektivt at gennemføre strategier til fremme af reel inklusion, til at træffe styrkede og målrettede foranstaltninger til at fremme integration, navnlig inden for grundlæggende rettigheder, uddannelse, beskæftigelse, boliger og sundhedspleje, samt til at bekæmpe vold, hadefulde udtalelser og forskelsbehandling af romaer i overensstemmelse med Rådets henstilling af 9. december 2013 om foranstaltninger i medlemsstaterne til effektiv integration af romaerne;

54.    understreger vigtigheden af behørigt at gennemføre de nationale strategier for romaernes integration ved at udvikle integrerede politikker, som inddrager lokale myndigheder, ikkestatslige organer og romasamfund i en løbende dialog; opfordrer Kommissionen til at overvågning og bedre samordning af gennemførelsen; opfordrer medlemsstaterne til at samarbejde med repræsentanter for romabefolkningen om forvaltning, overvågning og evaluering af projekter, der berører deres samfund, og til at udnytte disponible midler, herunder EU-midler, og samtidig nøje overvåge overholdelsen af romabefolkningens grundlæggende rettigheder i overensstemmelse med direktiv 2004/38/EF om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område;

55.    beklager den eksisterende forskelsbehandling af romaer i de nationale uddannelsessystemer og på arbejdsmarkedet; understreger romakvinders og -børns øgede sårbarhed især som følge af de mange og samtidige overtrædelser af deres grundlæggende rettigheder; fastholder vigtigheden af at beskytte og fremme romabørns lige adgang til alle rettigheder;

56.    opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at vedtage de nødvendige lovændringer med hensyn til sterilisation og til at yde økonomisk kompensation til ofrene for tvangssterilisationer udført på romakvinder og kvinder med psykiske handicap i overensstemmelse med Menneskerettighedsdomstolens retspraksis;

Vold mod kvinder og ligestilling mellem kvinder og mænd

57.    opfordrer EU og medlemsstaterne til at bekæmpe og forfølge enhver form for vold mod og forskelsbehandling af kvinder; opfordrer specifikt medlemsstaterne til effektivt at bekæmpe problemer med vold i hjemmet og alle former for seksuel udnyttelse, herunder begået mod børn af migranter og flygtninge, og tidlige eller tvungne ægteskaber;

58.    udtrykker bekymring over omfanget af og formerne for vold mod kvinder i EU, således som dokumenter i Agenturet for Grundlæggende Rettigheders EU-dækkende undersøgelse, der viste, at én ud af tre kvinder har været udsat for fysisk og/eller seksuel vold efter 15-årsalderen, og at skønsmæssigt 3,7 mio. kvinder i EU årligt udsættes for seksuel vold; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemgå den eksisterende lovgivning og fortsat sætte spørgsmålet om vold mod kvinder øverst på dagsordenen, da kønsbaseret vold ikke bør tolereres; opfordrer Kommissionen til at tilskynde til ratifikation i medlemsstaterne og til at iværksætte proceduren for EU's tiltrædelse af Istanbulkonventionen snarest muligt; bemærker, at samtlige medlemsstaters øjeblikkelige tiltrædelse af Istanbulkonventionen vil føre til udvikling af en integreret politik og til fremme af internationalt samarbejde om bekæmpelse af alle former for vold mod kvinder, herunder sexchikane både on- og offline;

59.    opfordrer medlemsstaterne til at oprette netværk af centre, der tilbyder støtte og ly til kvinder, der er ofre for menneskehandel og prostitution, og til at sikre, at de modtager passende psykologisk, lægelig, social og juridisk støtte samt tilskyndelse til at finde stabil beskæftigelse og tilhørende rettigheder;

60.    udtrykker alvorlig bekymring over den fortsatte praksis med kønslemlæstelse, der er en alvorlig form for vold mod kvinder og piger samt udgør en uacceptabel krænkelse af deres ret til fysisk integritet; opfordrer indtrængende EU og medlemsstaterne til at udvise størst mulig årvågenhed og bekæmpe en sådan praksis inden for deres egne grænser med henblik på at sætte en stopper for den så hurtigt som muligt; opfordrer især medlemsstaterne til at indtage en fast og afskrækkende holdning ved at uddanne personer, der arbejder med migranter, og systematisk og effektivt retsforfølge og straffe gerningsmænd bag kønslemlæstelse, over for hvilke der bør gælde nultolerance; insisterer på, at dette bør ledsages af oplysnings- og bevidstgørelseskampagner rettet mod de berørte grupper; glæder sig over, at EU-lovgivningen på asylområdet ser ofre for kønslemlæstelse af piger og kvinder som sårbare personer og lader kønslemlæstelse af piger og kvinder være blandt de kriterier, der tages hensyn til ved tildeling af asyl;

61.    opfordrer Kommissionen til at sikre kontinuitet i indsamlingen af data om hyppighed og arten af vold mod kvinder som basis for effektive politikker til forebyggelse af vold og imødekommelse af ofres behov og til herunder også at evaluere gennemførelsen af EU's offerdirektiv (2012/29/EU) og tilrettelægge bevidstgørelseskampagner mod sexchikane; mener, at indsamlingen af data bør bygge på den første EU-dækkende undersøgelse, som er foretaget af Agenturet for Grundlæggende Rettigheder, og bør baseres på et samarbejde mellem Kommissionen (inklusive Eurostat), FRA og Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder; gentager den anmodning, det rettede til Kommissionen i sin beslutning af 25. februar 2014 med henstillinger til Kommissionen om bekæmpelse af vold mod kvinder (2013/2004(INL)), om at fremsætte et forslag til retsakt vedrørende foranstaltninger til fremme og støtte af medlemsstaternes tiltag inden for forebyggelse af vold mod kvinder og piger, herunder kønslemlæstelse af piger/kvinder; opfordrer Kommissionen til at vælge 2016 som året for bekæmpelse af vold mod piger og kvinder;

62.    opfordrer EU og medlemsstaterne til at bekæmpe og retsforfølge alle former for vold mod kvinder; opfordrer Kommissionen til at udarbejde et lovgivningsinitiativ med henblik på at forbyde vold mod kvinder i EU;

63.    opfordrer Kommissionen til at øge bevidstheden om behovet for at fremme en kultur af respekt og tolerance med henblik på at sætte en stopper for alle former for forskelsbehandling af kvinder; opfordrer desuden medlemsstaterne til at sikre gennemførelsen af nationale strategier, der vedrører respekt for og beskyttelse af kvinders seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder; insisterer på Unionens rolle i bevidstgørelse og fremme af bedste praksis på dette område, da sundhed er en grundlæggende menneskerettighed, som er uomgængelig for at kunne udøve andre menneskerettigheder;

64.    er foruroliget over underrepræsentationen af kvinder i beslutningsprocesser, virksomheder og deres bestyrelser, forskning og i det politiske liv på både nationalt og internationalt plan (store selskaber, nationale valg og EP-valg) og navnlig på lokalt plan; opfordrer til at støtte kvinder i deres erhvervsmæssige udvikling og deres bestræbelser på at få adgang til ledende stillinger og opfordrer EU-institutionerne til at se med større alvor på den konstatering, at kun 17,8 % af bestyrelsesposterne i de største børsnoterede selskaber i EU er besat af kvinder;

65.    anmoder om, at der arbejdes videre med direktivet om barselsorlov i Rådet, da denne retsakt vil muliggøre en reel og konkret ligestilling mellem mænd og kvinder og en harmonisering på europæisk plan;

66.    påpeger, at over halvdelen af alle universitetsuddannede er kvinder, men at dette tal ikke er afspejlet på arbejdsmarkedet og navnlig ikke i ledende, beslutningstagende stillinger; opfordrer derfor medlemsstaterne til at tage ethvert påkrævet skridt til at sikre lige deltagelse af mænd og kvinder på arbejdsmarkedet og til at hjælpe kvinder med at avancere til ledende stillinger og til navnlig snarest muligt at indgå aftale om forslaget til direktiv om forbedret kønsbalance blandt menige bestyrelsesmedlemmer for børsnoterede selskaber samt relaterede foranstaltninger; beklager det faktum, at kvinder i EU fortsat tjener gennemsnitligt 16 % mindre end mænd for det samme arbejde; opfordrer derfor EU til at fortsætte arbejdet på at sikre ligestilling mellem kvinder og mænd med hensyn til løn, jf. artikel 157 TEUF, pensioner og deltagelse på arbejdsmarkedet, herunder i ledelsesstillinger på øverste plan; bemærker, at dette arbejde skal bidrage til at sikre, at Europa til fulde udnytter alt forhåndenværende talent; beklager, at kvinders arbejdsløshedskvote stadig er markant højere end mænds, og understreger, at kvinders finansielle uafhængighed bør indgå som led i fattigdomsbekæmpelsen;

67.    kræver, at Kommissionen skærper overvågningen af overholdelsen af princippet om kønsligestilling i EU-lovgivning; opfordrer medlemsstaterne til ligeledes at analysere deres nationale lovgivning;

68.    anerkender, at seksuelle og reproduktive rettigheder er grundlæggende rettigheder og et væsentligt element i menneskelig værdighed, ligestilling og selvbestemmelse; opfordrer indtrængende Kommissionen til at inddrage seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder som grundlæggende menneskerettigheder i EU’s næste sundhedsstrategi for at sikre sammenhæng mellem EU’s interne og eksterne politik for grundlæggende rettigheder som anmodet af Parlamentet den 10. marts 2015;

69.    anerkender, at nægtelse af livreddende abort udgør en alvorlig krænkelse af grundlæggende rettigheder;

70.    opfordrer medlemsstaterne til i samarbejde med Kommissionen at anerkende retten til adgang til sikker og moderne svangerskabsforebyggelse og seksualundervisning i skolerne; opfordrer Kommissionen til at supplere de nationale politikker for bedre folkesundhed og holde Europa-Parlamentet fuldt informeret;

Børns rettigheder

71.    fordømmer enhver form for vold mod og mishandling af børn; opfordrer medlemsstaterne som parter i FN's konvention om barnets rettigheder til at træffe passende foranstaltninger til at beskytte børn mod alle former for fysisk og psykisk vold, herunder fysiske og psykologiske overgreb, tvangsægteskaber, børnearbejde, seksuel udnyttelse;

72.    fordømmer kraftigt seksuel udnyttelse af børn og især den stigende udbredelse på internettet af børnepornografi; opfordrer Unionen og medlemsstaterne til at forene deres indsats for at bekæmpe disse alvorlige krænkelser af barnets rettigheder og til at tage hensyn til Europa-Parlamentets krav i beslutningen af 11. marts 2015 om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn på internettet; gentager sit krav til de medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, om at gennemføre direktivet om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi; opfordrer ligeledes Unionen og de medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, til at ratificere Europarådets konvention om beskyttelse af børn mod seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug;

73.    opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre direktiv 2011/93/EU om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi og til at styrke de retshåndhævende myndigheders retlige muligheder for samt tekniske kapacitet og finansielle midler til at øge samarbejdet, herunder med Europol, med henblik på mere effektivt at kunne efterforske og opløse netværk af børnesexforbrydere, samtidig med at de involverede børns rettigheder og sikkerhed prioriteres højt;

74.    understreger den rolle, som fagfolk, der arbejder med børn, såsom lærere, pædagoger og børnelæger, spiller for at opspore tegn på fysisk og psykologisk vold mod, herunder cybermobning; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at de pågældende fagfolks bevidsthed skærpes, og at de modtager behørig undervisning; opfordrer ligeledes medlemsstaterne til at oprette telefontjenester, hvor børn kan anmelde mishandling, seksuelle overgreb, krænkelser og chikane, som de måtte være blevet udsat for;

75.    mener, at børns personoplysninger online skal beskyttes behørigt, og at børn har brug for at blive informeret på en børnevenlig måde om de risici og konsekvenser, der er forbundet med at anvende personoplysninger online; opfordrer medlemsstaterne til at iværksætte oplysningskampagner i skolerne; understreger, at onlineprofilering af børn bør forbydes;

76.    fordømmer enhver form for forskelsbehandling af børn og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i fællesskab at udrydde forskelsbehandling af børn; opfordrer navnlig medlemsstaterne og Kommissionen til udtrykkeligt at overveje at prioritere børn, når de programmerer og gennemfører regional- og samhørighedspolitikker;

77.    opfordrer medlemsstaterne til at sikre effektiv adgang til domstolene for alle børn, hvad enten det er i egenskab af mistænkte, lovbrydere, ofre eller procesparter; bekræfter betydningen af at styrke de proceduremæssige sikkerhedsforanstaltninger for børn i straffesager, navnlig i forbindelse med de igangværende drøftelser om et direktiv om særlige sikkerhedsgarantier for børn, der er mistænkt eller tiltalt i straffesager;

78.    er bekymret over stigningen i antallet af internationale sager om forældres bortførelser af børn; understreger i den forbindelse den betydningsfulde rolle, der varetages af Europa-Parlamentet Mægler i Internationale Sager om Forældres Bortførelse af Børn; understreger betydningen af en fælles EU-tilgang til at finde forsvundne børn i EU; opfordrer medlemsstaterne til at øge politi- og retssamarbejdet i grænseoverskridende sager om forsvundne børn og til at oprette hotlines til eftersøgning af forsvundne børn;

79.    påpeger, at hensynet til barnets tarv i overensstemmelse med artikel 24 i chartret altid bør komme i første række i enhver politik og foranstaltning, der vedtages angående børn; påpeger retten til uddannelse, der er nedfældet i chartret, og at uddannelse både er afgørende for barnets personlige velfærd og udvikling og for samfundets fremtid; mener, at uddannelse af børn fra lavindkomstfamilier er en væsentlig forudsætning for at bringe dem ud af fattigdom; opfordrer derfor medlemsstaterne til at fremme kvalitetsuddannelse for alle;

80.    understreger, at EU-borgeres børns interesser og rettigheder bør beskyttes ordentligt, ikke kun inden for Unionen, men også uden for dens grænser, og opfordrer derfor til øget samarbejde med de institutioner, der er ansvarlige for børns velfærd i nordiske lande, der ikke er medlem af EU; mener, at alle EU's partnere (herunder EØS-medlemmer) bør ratificere Haag-konventionen af 1996 om retternes kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsakter samt om samarbejde vedrørende forældreansvar og foranstaltninger til beskyttelse af mindreårige;

81.    noterer sig, at den finansielle og økonomiske krise har haft en alvorlig negativ indvirkning på virkeliggørelsen af børns rettigheder og velfærd; opfordrer medlemsstaterne til at øge indsatsen for at finde en løsning på børnefattigdom og social udelukkelse gennem effektiv gennemførelse af Kommissionens henstilling "Investering i børn: Hvordan man bryder den onde cirkel for de socialt udsatte" gennem integrerede strategier, der støtter adgangen til tilstrækkelige ressourcer, giver adgang til prisoverkommelige kvalitetstjenester og fremmer børns deltagelse i de beslutninger, der vedrører dem; opfordrer Kommissionen til at træffe yderligere foranstaltninger til overvågning af henstillingens gennemførelse;

82.    opfordrer Kommissionen til at komme med forslag til en ambitiøs og fyldestgørende efterfølger til EU-dagsordenen for børns rettigheder i 2015; opfordrer Kommissionen til at sikre effektiv integrering af børns rettigheder i alle EU's lovforslag, politikker og finansielle beslutninger; opfordrer Kommissionen til årligt at rapportere om fremskridt med hensyn til børns rettigheder og fuld gennemførelse af EU's regler om børns rettigheder; opfordrer Kommissionen til at sikre, at mandatet for og ressourcerne til koordinatoren for børns rettigheder på passende vis afspejler EU's forpligtelse til systematisk og effektivt at mainstreame børns rettigheder; opfordrer Kommissionen til at vedtage de EU-retningslinjer om integrerede systemer for børns beskyttelse, der er blevet bebudet;

83.    glæder sig over tendensen til at definere tvangsægteskaber som strafbare handlinger medlemsstaterne; anmoder medlemsstaterne om at udvise årvågenhed og uddanne og oplyse personale med børnekontakt, f.eks. lærere og pædagoger, så de bliver i stand til at opdage tilfælde, hvor børn er i risiko for at blive bortført til deres oprindelsesland for at blive tvangsgift;

LGBTI-personers rettigheder

84.    fordømmer på det kraftigste alle former for forskelsbehandling og vold på EU's territorium af LGBTI-personer, der har rod i love og politikker, der begrænser disse personers grundlæggende rettigheder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vedtage love og politikker til at bekæmpe homofobi og transfobi; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at forelægge en handlingsplan eller strategi på EU-plan for ligestilling under hensyntagen til seksuel orientering og kønsidentitet, således som Parlamentet gentagne gange har krævet, og som kommissær Jourova stillede i udsigt under kommissærhøringerne; henviser i denne forbindelse til sin beslutning af 4. februar 2014 om EU-køreplanen mod homofobi og forskelsbehandling på grund af seksuel orientering og kønsidentitet; understreger imidlertid, at denne omfattende politik skal respektere Den Europæiske Unions, EU-agenturernes og medlemsstaternes kompetencer;

85.    mener, at LGBTI-personers grundlæggende rettigheder sandsynligvis vil være bedre beskyttet, hvis disse personer har adgang til juridisk anerkendte samlivsformer såsom papirløst parforhold, registreret partnerskab eller ægteskab; udtrykker tilfredshed med, at dette i øjeblikket tilbydes i 19 medlemsstater, og opfordrer andre medlemsstater til at overveje at træffe tilsvarende foranstaltninger; gentager desuden sin opfordring til Kommissionen om at forelægge et forslag til en ambitiøs forordning, der kan sikre gensidig anerkendelse af alle civilstandsdokumenter (herunder juridisk anerkendelse af køn, ægteskaber og registrerede partnerskaber) og deres retsvirkninger og fjerne diskriminerende retlige og administrative barrierer for borgere, der udøver deres ret til fri bevægelighed;

86.    opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at udvise årvågenhed og fasthed og straffe forhånelse og stigmatisering begået mod LGBTI-personer af offentligt ansatte;

87.    tilskynder EU-medlemsstaterne til at støtte fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer i bestræbelserne på at indføre politikker til sikring af forskellighed og ikkeforskelsbehandling med fokus på LGBTI-personer;

88.    mener, at medlemsstaternes myndigheder bør fremme procedurer, der sikrer, at kønsskifteopererede kan få anerkendt deres nye køn i officielle dokumenter; gentager sin fordømmelse af enhver juridisk anerkendelsesprocedure, der fordrer sterilisation af transpersoner;

89.    beklager, at transpersoner fortsat anses for psykisk syge i de fleste medlemsstater, og opfordrer disse til at tage de nationale lister over psykisk sundhed op til revision og til samtidig at sikre, at der er adgang til den fornødne medicinske behandling for alle transpersoner;

90.    glæder sig over Kommissionens initiativ til fremme af depatologisering af transpersonidentiteter i forbindelse med gennemgangen af Verdenssundhedsorganisationens Internationale Sygdomsklassifikation (ICD); opfordrer Kommissionen til at intensivere indsatsen for at undgå, at kønsvarians i barndommen bliver en ny ICD-diagnose;

91.    beklager stærkt, at genital "normaliseringskirurgi" af interkønnede børn er udbredt, selv om det ikke er lægeligt påkrævet; glæder sig i denne forbindelse over den maltesiske lov om kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika fra april 2015, der forbyder sådanne kirurgiske indgreb på spædbørn og styrker princippet om selvbestemmelse for interkønnede personer, og opfordrer andre stater til at følge Maltas eksempel;

Rettigheder for personer med handicap

92.    beklager den forskelsbehandling og udelukkelse, som handicappede stadigvæk udsættes for; opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder til at føre den europæiske handicapstrategi ud i livet og til at overvåge og anvende den europæiske lovgivning på området; opfordrer Kommissionen til i denne forbindelse at genoptage lovgivningsinitiativet om tilgængelighed i form af et horisontalt instrument, der kan fremme beskyttelsen af handicappede, og sikre, at alle EU-politikker er konsekvente i denne henseende; opfordrer Kommissionen til at forstærke synergierne mellem EU's handicapstrategi og bestemmelserne i CEDAW og FN's konvention om barnets rettigheder for at sikre, at anerkendte rettigheder reelt kan nydes og effektiv udøves, bl.a. gennem harmonisering og gennemførelse af de lovgivningsmæssige rammer og gennem en kulturel og politisk indsats;

93.    opfordrer indtrængende Kommissionen til at vejlede medlemsstaterne i, hvordan de bedst udnytter de europæiske fonde i overensstemmelse med EU's forpligtelser i henhold til FN's konvention om handicappedes rettigheder (UNCRPD), og til at støtte og arbejde tæt sammen med NGO'er og organisationer for at sikre, at konventionen gennemføres fuldt ud; opfordrer EU og medlemsstaterne til at forbedre adgangen til beskæftigelse og uddannelse for handicappede, herunder personer med psykosociale handicap, og til at støtte uafhængige levevilkår og afinstitutionaliseringsprogrammer, jf. artikel 26 i chartret;

94.    understreger behovet for at respektere handicappedes politiske deltagelse i valg; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at medtage en vurdering af overensstemmelse med konventionen om handicappedes rettigheder (CRPD) i sin rapport om gennemførelsen af Rådets direktiv 93/109/EF og 94/80/EF om retten til at stemme og stille op ved valg til Europa-Parlamentet og kommunalvalg; beklager, at mange handicappede i EU, som har fået frataget deres rets- og handleevne, også får frataget deres stemmeret; opfordrer derfor medlemsstaterne til at ændre deres nationale lovgivning med henblik på ikke systematisk at fratage handicappede deres stemmeret, selv om de har fået frataget rets- og handleevne, men i stedet at foretage en individuel vurdering og sikre handicappede bistand ved afstemningen;

95.    opfordrer Kommissionen til at evaluere EU-lovgivningens forenelighed med kravene i FN's konvention om handicappedes rettigheder og gennem konsekvensanalyser vurdere ethvert fremtidigt forslag i lyset af denne konvention;

96.    fordømmer anvendelsen af fysisk og medicinsk tvangsbehandling af psykiske handicap og opfordrer EU og medlemsstaterne til at føre politikker, der fremmer social integration;

97.    beklager, at handicappede stadigvæk møder forhindringer for deres adgang til det indre marked for varer og tjenester; mener, at forhindringerne begrænser deres deltagelse i samfundet og udgør en krænkelse af deres rettigheder som EU-borgere; opfordrer Kommissionen til at fremskynde arbejdet med tilgængelighed i Den Europæiske Union, således at der kan vedtages en retsakt hurtigst muligt;

98.    opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at inddrage handicappede tæt i beslutningsprocesserne på deres respektive kompetenceområder gennem deres repræsentative organisationer på linje med artikel 4, stk. 3, i konventionen om handicappedes rettigheder (CRPD);

99.    opfordrer EU-medlemsstaterne og -institutionerne til at sikre, at mulighederne for at deltage i høringsprocesser offentliggøres klart og bredt under anvendelse af tilgængelige kommunikationsmidler, at der kan bidrages med input i andre formater, såsom blindskrift eller letlæselige typer, og at høringer og møder, hvor forslag til love og politikker drøftes, gøres tilgængelige;

100.  opfordrer Kommissionen til at harmonisere dataindsamlingen om handicap gennem EU's sociale undersøgelser på linje med bestemmelserne i artikel 31 i konventionen om handicappedes rettigheder (CRPD); understreger, at der ved en sådan dataindsamling bør anvendes metoder, som gør, at alle handicappede er omfattet, herunder også personer med alvorlige handicap og de, der lever på institutioner;

Aldersdiskrimination

101.  beklager, at mange ældre personer dagligt udsættes for forskelsbehandling og krænkelser af deres grundlæggende rettigheder, specielt hvad angår adgangen til passende indkomst, beskæftigelse, sundhedspleje og nødvendige goder og tjenester; minder om, at artikel 25 i chartret om grundlæggende rettigheder erklærer, at Unionen anerkender og respekterer ældres ret til et værdigt og uafhængigt liv og til at deltage i det sociale og kulturelle liv; opfordrer Kommissionen til at udvikle en strategi for demografiske ændringer for at sikre virkeliggørelse af artikel 25 i chartret om grundlæggende rettigheder;

102.  udtrykker bekymring over, at dårlig behandling og forsømmelse af samt overgreb på ældre er udbredt i medlemsstaterne; opfordrer medlemsstaterne til at vedtage foranstaltninger til bekæmpelse af overgreb og alle former for vold mod ældre og fremme deres uafhængighed ved at støtte renovering af og adgang til boliger; minder om, at ældre kvinder oftere lever under fattigdomsgrænsen på grund af lønforskellen mellem kønnene og senere pensionsforskellen;

103.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre inkludering af unge arbejdstagere på arbejdsmarkedet, navnlig dem, som er berørt af den økonomiske krise, herunder via tilrettelæggelse af og tilbud om uddannelse med henblik på at fremme de unges mulighed for social opstigning;

104.  opfordrer til, at borgernes værdighed respekteres ved livets afslutning, især ved at sikre, at beslutninger, der er udtrykt i livstestamenter, anerkendes og respekteres;

105.  udtrykker bekymring over, at medlemsstaternes nedskæringer i offentlige udgifter og pensioner i høj grad bidrager til aldersfattigdom og sænker deres disponible indkomst, forværrer deres leveforhold, skaber uligheder med hensyn til tjenesters prisoverkommelighed og skaber et voksende antal ældre med indkomster lige over fattigdomsgrænsen;

Hadforbrydelser og hadefuld tale

106.  beklager tilfælde af hadefuld tale og hadforbrydelser motiveret af racisme, fremmedhad, religiøs intolerance eller af forudindtagethed mod en persons handicap, seksuelle orientering eller kønsidentitet, som dagligt forekommer i EU; opfordrer medlemsstaterne til at beskytte grundlæggende rettigheder og til at fremme forståelse, accept og tolerance mellem de forskellige samfund på deres område; opfordrer EU til at prioritere bekæmpelsen af hadforbrydelser i forbindelse med udarbejdelsen af europæiske politikker mod forskelsbehandling og inden for retsforhold; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke bekæmpelsen af hadforbrydelser og diskriminerende holdninger ved at udvikle en omfattende strategi til bekæmpelse af hadforbrydelser, vold som følge af fordomme og forskelsbehandling;

107.  er bekymret over den stigende udbredelse af hadefuld tale på internettet og opfordrer medlemsstaterne til at indføre en simpel procedure, der giver borgerne mulighed for at indberette hadefuldt indhold på internettet;

108.  udtrykker bekymring med hensyn til efterforskning og domfældelse i forbindelse med hadforbrydelser i medlemsstaterne; opfordrer medlemsstaterne til at træffe alle hensigtsmæssige foranstaltninger til at tilskynde til indberetning af denne type forbrydelser og herunder sikre behørig beskyttelse, idet resultaterne af FRA's storstilede undersøgelser konsekvent har vist, at ofre for forbrydelser tøver med at træde frem og melde det til politiet;

109.  udtrykker bekymring om, at flere medlemsstater ikke har gennemført bestemmelserne i rammeafgørelse 2008/913/RIA korrekt, og opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at omsætte og gennemføre EU-standarder og sikre håndhævelse af den nationale lovgivning, der indebærer straf for alle former for hadforbrydelser, tilskyndelse til had og chikane, og som systematisk udløser retsforfølgelse af sådanne strafbare handlinger; opfordrer Kommissionen til at overvåge, at rammeafgørelsen omsættes korrekt, og indlede overtrædelsesprocedurer mod de medlemsstater, der undlader at omstætte den; opfordrer desuden til, at rammeafgørelsen underkastes revision, så den fuldt ud dækker alle former for hadforbrydelser og forbrydelser begået med et fordomsfuldt eller diskriminerende motiv, og til klart at definere konsekvente standarder for efterforskning og retsforfølgelse;

110.  opfordrer Kommissionen til at støtte uddannelsesprogrammer for retshåndhævende og dømmende myndigheder og for de relevante EU-agenturer med hensyn til forebyggelse og håndtering af diskriminerende praksisser og hadforbrydelser; opfordrer medlemsstaterne til at give de ansvarlige myndigheder for efterforskning og retsforfølgelse praktiske værktøjer og færdigheder til at kunne identificere og håndtere de lovovertrædelser, der er omfattet af rammeafgørelsen, og til at interagere og kommunikere med ofre;

111.  bemærker med bekymring stigningen i antallet af politiske partier, hvis politiske programmer bygger på en udelukkelse af etniske, seksuelle og religiøse grunde;

112.  er meget bekymret over den stigende udbredelse af racistiske og fremmedfjendske handlinger og udtalelser på grund af den mere og mere synlige tilstedeværelse i det offentlige rum af racistiske og fremmedfjendske grupper, hvoraf nogle har opnået eller søger at opnå status som politisk parti;

113.  udtrykker stor bekymring over det stigende antal politiske partier, der på baggrund af den nuværende økonomiske og sociale krise fremfører racistiske, fremmedhadske og islamofobiske udtalelser;

114.  fordømmer kraftigt trusler mod og forfølgelse af mindretal, især romaer og indvandrere, begået af paramilitære grupper, hvoraf nogle er direkte tilknyttet et politisk parti; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at forbyde og straffe en sådan praksis;

Hjemløse

115.  udtrykker bekymring for de mange, som har mistet deres bolig som følge af den økonomiske krise; mener, at de hjemløse skal forblive integreret i samfundet, og at deres isolering og marginalisering skal bekæmpes; opfordrer i den forbindelse medlemsstaterne til at vedtage ambitiøse politikker for at hjælpe disse mennesker; minder om, at hjemløse er sårbare mennesker, og gentager sin opfordring til medlemsstaterne om at undlade at stemple dem som kriminelle; opfordrer medlemsstaterne til at afskaffe enhver lov eller politik, der fremstiller dem som sådanne; opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde nationale strategier til bekæmpelse af hjemløshed på deres område; minder om, at retten til boligstøtte for de socialt dårligst stillede er nedfældet i chartret om grundlæggende rettigheder;

Rettigheder for indvandrere og ansøgere om international beskyttelse

116.  beklager de gentagne tragiske tab af menneskeliv i Middelhavet og den rolle, der spilles af smuglere og menneskehandlere, som nægter indvandrere deres grundlæggende rettigheder; påpeger, at EU og medlemsstaterne bør gøre mere for at hindre, at tragedierne på havet gentager sig; opfordrer EU og dens medlemsstater til at sætte solidaritet og respekt for migranters og asylansøgeres grundlæggende rettigheder i centrum for EU's migrationspolitikker og:

–       understreger nødvendigheden af at integrere grundlæggende rettigheder i alle aspekter af EU's migrationspolitikker og af at foretage en grundig evaluering af virkningen på indvandreres grundlæggende rettigheder af alle foranstaltninger og mekanismer vedrørende migration, asyl og grænsekontrol; opfordrer især medlemsstaterne til at respektere sårbare migranters rettigheder;

–       understreger behovet for en holistisk EU-tilgang, som kan sikre sammenhæng mellem EU's interne og eksterne politikker; opfordrer EU og medlemsstaterne til at sætte fokus på overholdelsen af migranters rettigheder i alle bilaterale eller multilaterale samarbejdsaftaler med ikke-EU-lande, herunder tilbagetagelsesaftaler, mobilitetspartnerskaber og aftaler om teknisk samarbejde;

–       minder medlemsstaterne om deres internationale forpligtelser til at komme mennesker i havsnød til undsætning;

–       opfordrer medlemsstaterne til at ændre eller revidere enhver lovgivning, der gør det strafbart at hjælpe nødstedte migranter til søs;

–       understreger den grundlæggende ret til at søge asyl; opfordrer EU og medlemsstaterne til at åbne op og afsætte tilstrækkelige midler til at skabe nye sikre og legale muligheder og adgangskanaler til EU for asylansøgere for at begrænse de farer, der er forbundet med forsøgene på at indrejse illegalt, og bekæmpe menneskehandlernes og -smuglernes netværker, som tjener penge på at bringe indvandreres liv i fare og på at udnytte dem seksuelt og arbejdsmæssigt:

–       opfordrer alle medlemsstater til at deltage i EU's genbosættelsesprogrammer og tilskynder til indførelse af humanitære visa;

–       opfordrer medlemsstaterne til at sikre anstændige modtagelsesforhold i overensstemmelse med eksisterende grundlæggende rettigheder og asyllovgivning og til at udvise særlig opmærksomhed over for sårbare mennesker og begrænse risikoen for social udelukkelse af asylansøgere; opfordrer Kommissionen til at overvåge gennemførelsen af det fælles europæiske asylsystem (CEAS) og navnlig direktiv 2013/32/EU om asyl med særlig opmærksomhed på de asylansøgere, som har behov for særlige proceduremæssige garantier;

–       opfordrer til, at der skabes en effektiv og harmoniseret EU-asylordning, der kan sikre en rimelig fordeling af asylansøgere mellem medlemsstaterne;

–       beklager de rapporterede tilfælde af voldelige tilbagedrivelser ved EU' grænser; minder medlemsstaterne om deres pligt til at overholde princippet om non-refoulement, der er anerkendt i Geneve-konventionen og af Menneskerettighedsdomstolens, og om forbuddet mod kollektive udvisninger i henhold til artikel 19 i chartret om grundlæggende rettigheder; opfordrer Kommissionen, dens agenturer og medlemsstaterne til at sikre overholdelse af disse og andre internationale og EU-forpligtelser;

117.  fordømmer kraftigt den sikkerhedsmæssige beskyttelse af EU's grænser, der går så vidt som til opførelse af mure og pigtrådshegn, og de manglende lovlige muligheder for at rejse ind i Unionen, som resulterer i, at mange asylansøgere og indvandrere er nødt til at ty til stadigt farligere metoder, hvor de er prisgivet menneskesmuglere og -handlere;

118.  efterlyser grænsekontrolsmetoder, der respekterer de grundlæggende rettigheder, og understreger behovet for demokratisk tilsyn med Frontex-aktioner fra Europa-Parlamentets side;

119.  opfordrer til indstilling af alle aktiviteter, der fastslås som værende i strid med grundlæggende rettigheder i henhold til EU-lovgivningen eller Frontex' mandat;

120.  understreger den negative virkning, som Dublinforordningen har på effektiv adgang til international beskyttelse, da der ikke findes et egentligt fælles europæisk asylsystem, navnlig i lyset af retspraksis fra EU-Domstolen og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol; er oprørt over, at revisionen af forordningen ikke førte til dens ophævelse eller i det mindste til afskaffelse af tilbagesendelse til det første indrejseland i EU, samt over Kommissionens og medlemsstaternes manglende indsats for at finde et muligt alternativ baseret på solidaritet mellem medlemsstaterne;

121.  opfordrer medlemsstaterne til at ratificere den internationale konvention om beskyttelse af vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder;

122.  fordømmer den konsekvente brug af ulovlige tilbageholdelser af illegale flygtninge, herunder asylansøgere, uledsagede mindreårige og statsløse; opfordrer medlemsstaterne til at overholde bestemmelserne i hjemsendelsesdirektivet, herunder retten til værdighed og princippet om barnets tarv, og internationale og EU-ret; minder om, at tilbageholdelse af migranter bør være sidste udvej, og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gennemføre andre foranstaltninger; fordømmer de oprørende tilbageholdelsesforhold i nogle medlemsstater og opfordrer Kommissionen til at tage hånd om dem snarest; gentager, at det er nødvendigt at sikre, at illegale indvandrere sikres ret til adgang til effektive retsmidler i tilfælde af krænkelser af deres rettigheder;

123.  anmoder medlemsstaterne og Kommissionen om at træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre information om og gennemsigtighed i tilbageholdelsen af indvandrere og asylansøgere i en lang række medlemsstater, og opfordrer Kommissionen til omgående at foreslå en revision af forordning (EF) nr. 862/2007, således at den kommer til at indeholde statistiske oplysninger om, hvordan tilbageholdelsesordninger og -faciliteter fungerer;

124.  understreger betydningen af demokratisk kontrol med alle former for frihedsberøvelse i henhold til love om indvandring og asyl; opfordrer medlemmer af Europa-Parlamentet og nationale parlamentsmedlemmer til regelmæssigt at besøge modtagelses- og tilbageholdelsescentre for indvandrere og asylansøgere og opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at give NGO'er og journalister lettere adgang til disse centre;

125.  anmoder om bedre overvågning af modtagelses- og tilbageholdelsescentre og af behandlingen af indvandrere samt af asylformaliteter i medlemsstaterne; advarer imod de såkaldte "hot returns" og de voldelige episoder, der finder sted i flere "varme" zoner i Sydeuropa, som har bevirket, at Kommissionen i al hast har måttet indlede en politisk dialog med lande, der benytter disse metoder, for at sikre respekt om retsstatslige principper;

126.  opfordrer EU og dens medlemsstater til at fastlægge konkrete foranstaltninger og bedste praksis med henblik på at fremme ligebehandling og social inklusion for at forbedre integrationen af indvandrere i samfundet; minder i denne henseende om, at det er vigtigt at bekæmpe negative stereotyper og misinformation mod indvandrere ved at udvikle modfortællinger, primært i skolen og rettet mod unge, for at øge den positive virkning af migration;

127.  henviser til, at migrantbørn er særligt sårbare, navnlig når de er uledsagede; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre Parlamentets resolution af 12. september 2013 om uledsagede børns situation i EU; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre pakken for et fælles europæisk asylsystem fuldt ud for at forbedre forholdene for uledsagede børn i EU; glæder sig over Domstolens dom i sag C-648/11, hvori det fastslås, at den medlemsstat, som er ansvarlig for at behandle en asylansøgning, der indgives i mere end én medlemsstat af en uledsaget mindreårig, er den stat, hvor den mindreårige befinder sig efter at have indgivet en ansøgning der; minder om, at uledsagede mindreårige først og fremmest er børn, og at beskyttelsen af børn og ikke af immigrationspolitikker bør være det bærende princip for medlemsstaterne og EU, når de beskæftiger sig med dem;

128.  mener, at der bør gennemføres en evaluering af, hvordan midler, der er øremærket og anvendt til indre anliggender, udnyttes, især midler, der er bevilget til modtagelse af asylansøgere; opfordrer EU til at gribe ind, hvis det viser sig, at midler er blevet anvendt til at finansiere aktiviteter, som ikke er forenelige med grundlæggende rettigheder;

129.  opfordrer til at yde bistand til medlemsstaterne ved EU's ydre grænser med henblik på at hjælpe dem med at afhjælpe de systemiske mangler i modtagelsesforholdene og asylprocedurerne, som er forværret på grund af det stigende antal asylansøgere;

130.  anmoder EU om at sikre, at EU's egne tjenestemænd holdes ansvarlige for krænkelser af de grundlæggende rettigheder, de måtte begå; anmoder navnlig om garanti for, at der vil blive indledt en undersøgelse af de påståede krænkelser i forbindelse med Frontex-agenturets koordinerede operationer, og at der træffes passende disciplinære foranstaltninger eller andre foranstaltninger over for dem, der viser sig at have begået sådanne krænkelser; anmoder i den forbindelse om, at der oprettes en intern klagemekanisme i Frontex, sådan som Den Europæiske Ombudsmand anmodede om i sin undersøgelse OI/5/2012/BEH-MHZ, og om offentliggørelse af konklusionerne af de undersøgelser, der foretages på baggrund af de påståede krænkelser af menneskerettighederne; anmoder endvidere om, at Frontex' operationer indstilles, hvis menneskerettighederne er blevet krænket under disse operationer, sådan som der er taget højde for i artikel 3, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 1168/2011;

131.  opfordrer medlemsstaterne til straks at ratificere Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel;

132.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at kvindelige ofre for kønsbestemt forfølgelse har effektiv adgang til international beskyttelse; kræver, at medlemsstaterne følger Kommissionens retningslinjer for anvendelse af direktiv 2003/86/EF om ret til familiesammenføring, især umiddelbar tildeling af selvstændig opholdstilladelse til de familiemedlemmer, der er indrejst i kraft af familiesammenføring, i tilfælde af særligt vanskelige situationer med f.eks. vold i hjemmet;

133.  glæder sig over, at EU-lovgivningen på asylområdet ser ofre for kønslemlæstelse af piger og kvinder som sårbare personer og lader kønslemlæstelse af piger og kvinder være blandt de kriterier, der tages hensyn til ved tildeling af asyl; opfordrer medlemsstaterne til at uddanne personer, der arbejder med migranter, til at finde frem til de piger og kvinder, der risikerer at blive udsat for kønslemlæstelse i deres oprindelseslande;

134.  understreger, at retten til fri bevægelighed og ophold for europæiske borgere og deres familier, som er fastlagt i traktaterne og garanteret af direktiv 2004/38/EF om fri bevægelighed, er en af de europæiske borgeres mest konkrete grundlæggende rettigheder; fordømmer ethvert forsøg på at ændre dette regelværk og navnlig på at genindføre grænsekontrol i Schengenområdet ud over Schengengrænsekodeksen og opfordrer til, at enhver overtrædelse af reglerne medfører et sagsanlæg ved Domstolen; udtrykker bekymring over den voksende tendens til hurtig udvisning af EU-borgere fra deres opholdsland som følge af mistet beskæftigelse og indkomst, hvilket er i strid med den eksisterende ramme; mener, at dette er i uforeneligt med princippet om fri bevægelighed;

Solidaritet under den økonomiske krise

135.  beklager den måde, hvorpå den finansielle og økonomiske krise og statsgældskrisen sammen med budgetbesparelser negativt har indvirket på økonomiske, borgerlige, sociale og kulturelle rettigheder og ofte har medført øget arbejdsløshed, fattigdom og usikre arbejds- og livsvilkår samt udelukkelse og isolation, navnlig i medlemsstater, hvor der er gennemført økonomiske tilpasningsprogrammer, og understreger, at et nyligt notat fra Eurostat viser, at en ud af fire EU-borgere i dag er i risiko for fattigdom og udelukkelse;

136.  bemærker, at den økonomiske krise og foranstaltninger, der er gennemført for at sætte ind over for den, har påvirket retten til adgang til basale fornødenheder såsom uddannelse, bolig, sundhedspleje og social sikkerhed og har en negativ indvirkning på befolkningens samlede sundhedstilstand i nogle medlemsstater; understreger nødvendigheden af respekt for retten til beskyttelse mod fattigdom og social udstødelse som anført i artikel 30 i den europæiske socialpagt; opfordrer alle medlemsstaterne til at indføre støtteforanstaltninger, i overensstemmelse med national praksis, for at sikre deres borgere værdige levevilkår og bekæmpe social udstødelse;

137.  understreger, at EU-institutionerne samt medlemsstater, der gennemfører strukturelle reformer i deres sociale og økonomiske systemer, altid er forpligtet til at overholde socialpagten og deres internationale forpligtelser og derfor står til ansvar for de beslutninger, de træffer; understreger sin opfordring til at afpasse økonomiske tilpasningsprogrammer efter EU's målsætninger i artikel 151 TEUF, herunder fremme af beskæftigelsen og forbedring af leve- og arbejdsvilkår; understreger nødvendigheden af at sikre fuld demokratisk kontrol gennem en effektiv inddragelse af parlamenterne med de foranstaltninger, som EU-institutionerne og medlemsstaterne har truffet som reaktion på krisen;

138.  opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at se på indvirkningen på de grundlæggende rettigheder af spareforanstaltninger, der er foreslået eller gennemført, på en kønsbevidst måde under hensyntagen til spareforanstaltningernes uforholdsmæssigt kraftige indvirkning på kvinder; opfordrer EU-institutionerne til straks at træffe afhjælpende foranstaltninger i tilfælde, hvor spareforanstaltninger har fået negativ indflydelse på kvinders økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder;

139.  opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at undersøge, hvordan foranstaltninger, der er foreslået eller vedtaget for at sætte ind over for krisen, indvirker på de grundlæggende rettigheder og friheder, og til at afhjælpe denne indvirkning, såfremt der opstår situationer med en forringelse af rettighedernes beskyttelse eller krænkelser af international ret, herunder ILO-konventioner og -henstillinger;

140.  anmoder EU-institutionerne og medlemsstaterne om, når de vedtager og gennemfører korrigerende foranstaltninger og budgetnedskæringer, at foretage en vurdering af indvirkningen på de grundlæggende rettigheder og sikre, at der er tilstrækkelige midler til at sikre respekten for grundlæggende rettigheder og de mindsteniveauer, der er nødvendige for opretholdelsen af de borgerlige, økonomiske, kulturelle og sociale rettigheder med særlig opmærksomhed på de mest sårbare og socialt dårligt stillede grupper;

141.  opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at anerkende, at langfristede investeringer i social inklusion er en fordel, eftersom de tackler de store omkostninger ved forskelsbehandling og ulighed; opfordrer medlemsstaterne til at sørge for de nødvendige offentlige investeringer i uddannelse og sundhedspleje og sikre, at adgang til domstolsprøvelse og klagemuligheder i tilfælde af forskelsbehandling ikke bringes i fare af drastiske nedskæringer i ligestillingsorganers budgetter; opfordrer EU og nationale institutioner til ikke at undergrave social inklusion med budgetforanstaltninger, der påvirker arbejdet i samfundsbaserede organisationer, der arbejder for ligebehandling;

142.  opfordrer Kommissionen til at overveje et forslag om tiltrædelse til den europæiske socialpagt for effektivt at beskytte de europæiske borgeres sociale rettigheder; opfordrer medlemsstaterne til at arbejde på at få udvidet de sociale rettigheder i EU's charter, således at de kommer til at omfatte andre af de sociale rettigheder, der er nævnt i Europarådets reviderede socialpagt, såsom retten til at arbejde, retten til et rimeligt vederlag og retten til at blive beskyttet mod fattigdom og social udelukkelse;

Kriminalitet og bekæmpelse af korruption

143.  gentager, at korruption og kriminalitet, navnlig organiseret kriminalitet, krænker de grundlæggende rettigheder i alvorlig grad og er en trussel mod demokratiet og retsstaten; understreger, at korruption, ved at lede offentlige midler bort fra de almennyttige formål, de er tiltænkt, mindsker niveauet og kvaliteten af de offentlige tjenester og derved skader en fair behandling af alle borgere; opfordrer indtrængende medlemsstaterne og europæiske institutioner til at udvikle effektive redskaber til forebyggelse, bekæmpelse og sanktionering af korruption og kriminalitet og til at vedblive med regelmæssigt at undersøge brugen af offentlige såvel europæiske som nationale midler; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne og EU-institutionerne til at fremme en hurtig oprettelse af den europæiske anklagemyndighed med tilstrækkelige garantier for uafhængighed og effektivitet;

144.  understreger, at korruption krænker de grundlæggende rettigheder i alvorlig grad; opfordrer medlemsstaterne og institutionerne til at udvikle effektive redskaber til bekæmpelse af korruption og til regelmæssigt at undersøge brugen af offentlige såvel europæiske som nationale midler; understreger, at øget gennemsigtighed og adgang til offentlige dokumenter for borgere og journalister er en effektiv metode til at eksponere og bekæmpe korruption;

145.  opfordrer Europa-Kommissionen til at vedtage en strategi for bekæmpelse af korruption, som suppleres af effektive instrumenter; opfordrer alle medlemsstater og EU til at slutte sig til Open Government Partnership og udarbejde konkrete strategier til at fremme gennemsigtighed, give borgerne beføjelser og bekæmpe korruption; opfordrer medlemsstaterne til at følge op på anbefalingerne i Europa-Kommissionens rapport om bekæmpelse af korruption og på Parlamentets beslutning af 23. oktober 2013 om organiseret kriminalitet, korruption og hvidvaskning af penge: henstillinger om foranstaltninger og initiativer og til at styrke politi- og retssamarbejdet om korruptionsbekæmpelse;

146.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at optrappe deres bekæmpelse af alle former for alvorlig organiseret kriminalitet, herunder menneskehandel, seksuelt misbrug og udnyttelse, tortur og tvangsarbejde, navnlig hvor kvinder og børn er involveret;

147.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde bestemmelser om strafbarhed for at bekæmpe miljøkriminalitet, som begås af enkeltpersoner eller af organiserede kriminelle grupper, og som har indflydelse på menneskers rettigheder - retten til sundhed, livet og et sundt miljø - samt på økonomien og brugen af offentlige ressourcer; opfordrer indtrængende Kommissionen til at undersøge den faktiske gennemførelse i EU af retten til adgang til domstolsprøvelse i forbindelse med alle nulevende og fremtidige generationers ret til at leve i et miljø, der er gavnlig for deres sundhed og velbefindende;

148.  foreslår, at der indføres en europæisk kodeks for forebyggelse af korruption og en ordning med gennemsigtige indikatorer for omfanget af korruption i medlemsstaterne og de opnåede fremskridt med henblik på at udrydde korruptionen samt en årlig sammenlignende rapport om status for problemet på europæisk plan;

149.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sætte en stopper for skattekonkurrence og effektivt bekæmpe skadelig skattepraksis samt skatteunddragelse og -undgåelse i EU, hvilket skader medlemsstaterne evne til at udnytte deres disponible ressourcer maksimalt til fuldt ud at virkeliggøre de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder;

150.  fordømmer den stigende menneskehandel, især med henblik på seksuel udnyttelse, og kræver, at EU og medlemsstaterne i overensstemmelse med EU's direktiv bekæmper efterspørgslen efter udnyttelse, som fremmer alle former for menneskehandel;

Forholdene i fængsler og andre institutioner, hvor der sker frihedsberøvelse

151.  minder om, at de tilbageholdtes grundlæggende rettigheder skal sikres af de nationale myndigheder; beklager de dårlige forhold i fængslerne og andre institutioner, hvor der sker frihedsberøvelse, i mange stater, bl.a. overfyldte fængsler og mishandling af de tilbageholdte; finder det påkrævet, at EU vedtager et redskab, som kan sikre, at Den Europæiske Komité til Forebyggelse af Tortur og Umenneskelig eller Vanærende Behandling eller Strafs henstillinger og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols domme bliver efterlevet;

152.  minder om, at misbrug af frihedsberøvende foranstaltninger medfører overbelægning i fængslerne rundt om i Europa, hvilket krænker individets grundlæggende rettigheder og kompromitterer den gensidige tillid, som er en nødvendig forudsætning for retligt samarbejde i Europa; bekræfter, at det er nødvendigt, at medlemsstaterne opfylder de i internationale og europæiske fora indgåede tilsagn om at gøre mere brug af tilsynsforanstaltninger og alternative sanktioner, som udgør et alternativ til fængsling, og gøre resocialisering til det egentlige formål med et fængselsophold; opfordrer derfor medlemsstaterne til at have strategier, der har til formål at fremme personers uddannelse og arbejde under tilbageholdelse;

153.  gentager sine henstillinger til Kommissionen i sin beslutning af 27. februar 2014 om revision af den europæiske arrestordre (2013/2109(INL)), navnlig med hensyn til indførelsen af en proportionalitetstest og en undtagelse vedrørende grundlæggende rettigheder i den europæiske arrestordre eller mere generelt gensidige anerkendelsesforanstaltninger;

154.  beklager, at de tre rammeafgørelser om overførsel af fanger, prøvetid og alternative sanktioner og den europæiske kontrolordre, som har et stort potentiale for at reducere overbelægningen i fængslerne, kun er gennemført af nogle medlemsstater;

155.  opfordrer Kommissionen til at vurdere virkningen af tilbageholdelsespolitikker og strafferetsplejesystemer på børn; påpeger, at børns rettigheder overalt i EU berøres direkte i tilfælde, hvor børn bor i tilbageholdelsesfaciliteter med deres forældre; fremhæver, at det anslås, at 800 000 børn i EU hvert år skilles fra en fængslet forælder, hvilket på mange måder har indvirkning på børns rettigheder;

Retlige anliggender

156.  påpeger, at udvikling at et europæisk retsområde baseret på fælles anerkendelse og retssikkerhedsgarantier med harmonisering af medlemsstaternes forskellige retssystemer, navnlig i straffesager, bør prioriteres højt af de europæiske institutioner på EU's dagsorden for retlige anliggender i 2020; mener, at en effektiv og eksemplarisk anvendelse af chartret og den sekundære EU-lovgivning om grundlæggende rettigheder i denne forbindelse er afgørende for, at borgerne har tillid til, at det europæiske retsområde fungerer ordentligt;

157.  påpeger, at retten til domstolsprøvelse og til uafhængige og upartiske domstole er vital for beskyttelsen af grundlæggende rettigheder, som kun er effektive, hvis de kan påberåbes ved en domstol, for demokratiet og retsstaten; gentager vigtigheden af at sikre, at både det civile og det strafferetlige retssystem er effektivt, og at domstolenes uafhængighed er garanteret;

158.  glæder sig over den europæiske e-justiceportal, der forvaltes af Kommissionen, og som giver fagpersoner og offentligheden oplysninger om retssystemerne og udgør et praktisk redskab til at forbedre adgangen til domstolene med et særskilt afsnit om grundlæggende rettigheder, der informerer borgerne om, hvor de skal henvende sig i tilfælde af krænkelser af deres grundlæggende rettigheder.

159.  glæder sig over de skridt, der allerede er taget på europæisk plan i retning af harmonisering af medlemsstaternes garantier i straffesager, og de positive følger heraf for borgerne; gentager betydningen af vedtagelse af EU-lovgivning om proceduremæssige rettigheder, der er i overensstemmelse med den højeste beskyttelsesstandard i chartret, internationale menneskerettighedstraktater og medlemsstaternes forfatningsret;

160.  beklager den manglende adgang til retshjælp i mange medlemsstater, og at dette begrænser retten til domstolsprøvelse for dem, der savner tilstrækkelige ressourcer; mener, det er vigtigt, at EU vedtager et effektivt og omfattende direktiv om retshjælp;

161.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til støtte for og beskyttelse af whistleblowere, som afslører ulovlige handlinger;

Statsborgerskab

162.  mener, at aktivt og deltagende unionsborgerskab bør fremmes gennem aktindsigt i dokumenter og oplysninger, gennemsigtighed, god forvaltningspraksis og administration, demokratisk deltagelse og repræsentation, med beslutningstagning så tæt som muligt på unionsborgerne; understreger nødvendigheden af at sikre, at civilsamfundet til fulde deltager i beslutningstagningen på EU-plan som garanteret i artikel 11 i traktaten om Den Europæiske Union, og understreger betydningen af principperne om gennemsigtighed og dialog; bemærker, at borgernes ret til aktindsigt i offentlige institutioners dokumenter giver borgerne beføjelser og mulighed for at undersøge og evaluere offentlige myndigheder og holde dem ansvarlige; beklager i denne forbindelse den fastlåste situation i forbindelse med revisionen af forordning (EF) nr. 1049/2001 og gentager sin anmodning til Kommissionen og Rådet om at genoptage arbejdet under hensyntagen til Parlamentets forslag;

163.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at der gennemføres oplysningskampagner om unionsborgerskab og de rettigheder, der er knyttet dertil; ret til diplomatisk og konsulær beskyttelse, ret til at indgive andragende, ret til at klage til Den Europæiske Ombudsmand, ret til at stemme og opstille ved valg til Europa-Parlamentet og ret til at indgive et borgerinitiativ;

164.  påskønner Den Europæiske Ombudsmands beslutsomhed med hensyn til at ville sikre god forvaltning og gennemsigtighed i EU's institutioner og organer;

165.  fordømmer, at mere end 15 mio. tredjelandsstatsborgere og 500 000 statsløse udsættes for forskelsbehandling, idet de nægtes anerkendelse af deres statsborgerskab; kræver, at EU og dens medlemsstater overholder den grundlæggende ret til statsborgerskab og opfordrer navnlig medlemsstaterne til at ratificere og fuldt ud gennemføre konventionen om begrænsning af statsløshed fra 1961 samt den europæiske konvention om statsborgerret fra 1997;

166.  minder om, at information til borgerne om deres grundlæggende rettigheder er en integreret del af retten til god forvaltning, som er nedfældet i chartret; opfordrer medlemsstaterne til at udvise særlig opmærksomhed over for de mest trængende, sikre, at de får forklaret deres rettigheder, støtte dem og sikre, at disse rettigheder bliver overholdt;

167.  mener, at statsløse og statsborgere fra tredjelande, der har permanent ophold i en medlemsstat, bør have ret til at stemme ved lokalvalg og valg til Europa-Parlamentet;

168.  opfordrer Kommissionen til at gå et skridt videre med hensyn til konsolideringen af ​​retten til god forvaltning ved at gøre EU's kodeks for god forvaltningsskik til en juridisk bindende retsakt;

169.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til gennem deres politikker at sikre, at de grundlæggende rettigheder respekteres, garanteres, beskyttes og udvikles korrekt inden for EU; opfordrer medlemsstaterne til at gøre en fornyet indsats med hensyn til at anerkende retten til at indgive andragender og til at indbringe en klage for Ombudsmanden som et middel for borgerne til at gøre deres rettigheder gældende;

170.  udtrykker sin bekymring over de hundredvis af andragender, der hvert år modtages om medlemsstaternes manglende gennemførelse i både bogstav og ånd af bestemmelserne i EU's miljølovgivning, herunder VVM-direktivet og direktivet om strategisk miljøvurdering; anmoder Kommissionen om nærmere at kontrollere substansen af disse procedurer, især når andragenderne omhandler specifikke sager;

171.  gentager betydningen af ​​det europæiske borgerinitiativ, der giver borgerne en ny rettighed, som blev indført med Lissabontraktaten, og som sigter mod at øge deltagelsesdemokrati i EU; understreger ​​det europæiske borgerinitiativs betydning som et effektivt redskab, der giver EU-borgerne en direkte demokratisk ret til at bidrage til EU's beslutningsproces - i forlængelse af deres ret til at indgive andragender til Europa-Parlamentet og klager til Den Europæiske Ombudsmand;

172.  opfordrer Kommissionen til at styrke det europæiske borgerinitiativs rolle ved at indtage en borgervenlig holdning til at afhjælpe alle mangler ved dette instrument i forbindelse med den kommende revision af forordning (EU) nr. 211/2011 og til samtidig at forbedre oplysningskampagnerne til borgerne om brugen af det europæiske borgerinitiativ og dets mulighed for at påvirke EU's politiske beslutningsproces;

Ofre for kriminalitet

173.  betragter beskyttelse af ofre som en prioritet; opfordrer medlemsstaterne til snarest og på behørig vis at gennemføre EU-direktivet om ofre (2012/29/EU), således at fristen for gennemførelse den 16. november 2015 kan blive overholdt, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i overensstemmelse med direktivets artikel 28 at sørge for indsamling af sammenlignelige data om dets gennemførelse, navnlig om hvordan ofre, herunder ofre for kriminalitet begået med et diskriminerende motiv, har udøvet deres rettigheder; mener, at der stadig er et stort arbejde at udrette med hensyn til at støtte ofre for kriminalitet, informere dem om deres rettigheder og sikre effektive henvisningssystemer og uddannelse til politi og advokater med henblik på at oprette et fortroligheds- og tillidsforhold til ofre, som FRA's forskning om støtte til ofre har vist; glæder sig over vedtagelsen i 2013 af forordningen om gensidig anerkendelse af beskyttelsesforanstaltninger i civilretlige spørgsmål;

174.  opfordrer Kommissionen og EU's medlemsstater til at sikre den højest mulige kvalitet i indsamlingen af sammenlignelige data om gennemførelsen af EU's direktiv om ofre (2012/29/EU) og om, hvordan ofre, herunder ofre for kriminalitet begået med et fordomsfuldt eller diskriminerende motiv, har udøvet deres rettigheder, jf. direktivets artikel 28;

175.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage hensyn til den demografiske udvikling og ændringer i husstandenes størrelse og sammensætning, når de fastlægger deres politikker; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at deres social- og beskæftigelsespolitik ikke diskriminerer på basis af husstandenes størrelse og sammensætning;

176.  påpeger manglerne i lovgivningen med hensyn til borgernes adgang til at gå rettens vej, hvis medlemsstaterne ikke eller kun med forsinkelse gennemfører EU-lovgivning, som berører dem direkte; understreger behovet for at koordinere foranstaltninger på alle niveauer for at beskytte og fremme de grundlæggende rettigheder med inddragelse af EU-institutionerne, medlemsstaterne, de regionale og lokale myndigheder, ngo'er og civilsamfundet;

177.  understreger behovet for at styrke institutionel gennemsigtighed, demokratisk ansvarlighed og åbenhed i EU og opfordrer indtrængende de kompetente EU-institutioner og samtlige medlemsstater til at:

–       intensivere deres indsats med henblik på en omgående revision af forordning (EF) nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter med henblik på at sikre størst mulig gennemsigtighed og forenklede procedurer for offentlig adgang til oplysninger og dokumenter; opfordrer Kommissionen til i denne forbindelse at genoptage lovgivningsinitiativet om tilgængelighed i form af et horisontalt instrument, der kan fremme beskyttelsen af handicappede, og sikre, at alle EU-politikker er konsekvente i denne henseende;

–       forelægge en revision af forordning (EU) nr. 211/2011 om borgerinitiativer inden for denne valgperiode med henblik på at forbedre dens funktionsmåde og gennemføre ændringer for at fjerne alle administrative, organisatoriske og finansielle hindringer, som gør, at ikke alle europæiske borgere rent faktisk kan udøve deres demokratiske indflydelse gennem det europæiske borgerinitiativ som fastsat i traktaterne; opfordrer indtrængende Kommissionen til i sit forslag at medtage de nødvendige bestemmelser for at sætte en stopper for, at bestemte grupper af borgere, f.eks. dem, der er blinde eller bor i udlandet, forhindres i at udøve deres ret til at støtte borgerinitiativer, da en sådan udelukkelse begrænser ligestilling og engagement blandt borgerne;

–       forelægge en revision af direktiv 93/109/EF om fastsættelse af de nærmere regler for valgret og valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentet for unionsborgere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere, med henblik på at hjælpe EU-borgere, der er bosiddende i en anden stat end deres egen, med at deltage i valg til Europa-Parlamentet i deres bopælsland; opfordrer medlemsstaterne til at give alle deres borgere, herunder dem, der bor uden for EU, mulighed for at stemme ved valget til Europa-Parlamentet, navnlig ved hjælp af en oplysningskampagne, der gennemføres i god tid

–       tage behørigt hensyn til det voksende befolkningssegment, som helt er frataget stemmeretten i forbindelse med nationale valg, fordi de hverken kan stemme i deres hjemland eller deres bopælsland.

178.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

BEGRUNDELSE

Nærværende betænkning om situationen for de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union i 2013 og 2014 indgår i en institutionel kontekst, hvor der er særlig velvillighed og opmærksomhed over for overholdelsen af de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union af i dag. En ny valgperiode er blevet indledt for kort tid siden, og at der er for nylig indsat en ny Kommission, for hvem overholdelsen af chartret om grundlæggende rettigheder spiller en vigtig rolle, hvilket fremgår af førstenæstformandens mandat og hans rolle som garant for beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union.

Chartret om grundlæggende rettigheder indrømmer statsborgere og bosiddende i EU en række personlige, civile, politiske, økonomiske og sociale rettigheder. Med Lissabontraktatens ikrafttrædelse blev chartret tilkendt samme bindende retsvirkning som traktaterne. Alle borgere og bosiddende i EU bør uanset køn, religion, seksuel orientering og hudfarve kunne nyde de rettigheder, der er indeholdt i det. Men desværre rapporterer institutionelle aktører og ikkestatslige organisationer på foruroligende måde om, at der stadig foregår mange, mange krænkelser af de grundlæggende rettigheder på EU-medlemsstaternes territorium.

Det kan ikke accepteres. EU-institutionerne og medlemsstaterne bør reagere bestemt og beslutsomt for at forhindre og standse disse krænkelser. Der er tidligere af dette Parlament blevet foreslået alt for mange foranstaltninger, som ikke har opnået en passende opfølgning, og der er alt for mange krænkelser af grundlæggende rettigheder, som ikke er blevet forhindret, og som fortsat finder sted.

I denne betænkning vil ordføreren tage udgangspunkt i forslag og henstillinger, der er blevet fremsat af dette Parlament i tidligere betænkninger om situationen for de grundlæggende rettigheder, og foreslå nye løsninger. Betænkningen er opdelt i to dele, en første del, der behandler de institutionelle spørgsmål, og en anden del, der undersøger situationen for specifikke grundlæggende rettigheder.

I sit arbejde har ordføreren inddraget de vigtigste institutionelle aktører, herunder Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder og Europarådets menneskerettighedskommissær, medlemsstaternes ombudsmænd og alle de vigtigste aktører i civilsamfundet, som er blevet udspurgt ved hjælp af et spørgeskema om situationen for menneskerettighederne inden for deres kompetenceområder og -lande.

I første del af betænkningen foreslår ordføreren, at der fastlægges en egentlig intern strategi for de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union, som bør baseres på artikel 2 i EU-traktaten og inddrage alle EU-organer, der beskæftiger sig med overholdelsen af de grundlæggende rettigheder. Det er nødvendigt, at der sikres kohærens i forhold til den strategiske ramme for menneskerettigheder og demokrati inden for eksterne forbindelser, og at løse det såkaldte Københavnsdilemma, dvs. at respekten for de grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet bør kontrolleres ikke kun før tiltrædelse af EU, men også i forhold til stater, der allerede er medlemmer. For at den foreslåede strategi virkelig kan blive effektiv, er det desuden nødvendigt at indføre en mekanisme, som for alvor kan virke tilstrækkeligt afskrækkende til at kunne forebygge og afskaffe situationer, der krænker de grundlæggende rettigheder i medlemsstaterne,

I betænkningens anden del behandler ordføreren i detaljer en række krænkelser, som hun mener må have prioritet set i lyset af den aktuelle situation, herunder ytringsfriheden, nødvendigheden af at sikre den rette balance mellem respekt for de grundlæggende rettigheder og garanti for kollektiv sikkerhed, sparepolitikkernes og korruptionens indvirkning på de grundlæggende rettigheder og forholdene i fængslerne. Yderligere berøres emner, i forhold til hvilke EU besidder fulde beføjelser, nemlig bekæmpelsen af forskelsbehandling og beskyttelse af migranters og flygtninges rettigheder.

13.5.2015

UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender

til Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

om situationen vedrørende de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union (2013–2014)

(2014/2254(INI))

Ordfører (for udtalelse): Ramón Jáuregui Atondo

FORSLAG

Udvalget om Konstitutionelle Anliggender opfordrer Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  påpeger, at det er nødvendigt at vedblive med at fremme og styrke beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder og deres fulde udfoldelse i overensstemmelse med traktaterne og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og – mere specifikt – at sikre, at Den Europæiske Unions værdier som fastlagt i artikel 2 og alle relevante artikler i EU-traktaten overholdes og fremmes af EU, af EU's institutioner og af medlemsstaterne; understreger, at EU-institutionerne bør gå i spidsen for disse bestræbelser, og at medlemsstaterne bør opføre sig eksemplarisk i forbindelse med den effektive gennemførelse af disse forpligtelser;

2.  understreger, at Den Europæiske Unions tiltrædelse af den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (EMRK) bidrager betydeligt til at sikre menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder for EU-borgerne og medlemsstaterne; noterer sig EU-Domstolens udtalelse 2/13, hvori den fastslog, at udkastet til aftale om EU’s tiltrædelse af EMRK ikke var foreneligt med EU-retten; opfordrer Kommissionen og Rådet til så hurtigt som muligt at tage hånd om de problemstillinger, som Domstolen har rejst, med henblik på at opfylde forpligtelsen til at tiltræde EMRK som fastsat i EU-traktatens artikel 6, stk. 2, og genoptage forhandlingerne så hurtigt som muligt på en måde, som tilfører merværdi til beskyttelsen af rettigheder i EU;

3.  henleder opmærksomheden på, at alle forslag til retsakter, herunder internationale aftaler og alle EU’s politikker generelt, bør undersøges for at sikre, at de er i overensstemmelse med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at sikre, at alle EU-retsakter, navnlig det økonomiske og finansielle tilpasningsprogram, som har haft en negativ indvirkning på levevilkårene for mange mennesker, løbende gennemføres i overensstemmelse med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og den europæiske socialpagt (artikel 151 TEUF), især med hensyn til beskyttelsen af økonomiske og sociale rettigheder;

4.  mener, at brud på rettigheder, krænkelser og uligheder i medlemsstaterne undergraver demokratiet og retsstaten samt borgernes tillid til Den Europæiske Unions institutioner; fremhæver den rolle, der tilkommer Parlamentet som eneste direkte valgte institution, med at behandle lovforslag og politikker for at sikre, at de er i overensstemmelse med chartret; opfordrer EU's lovgiver til at fremme EU's værdier som krævet i artikel 3 TEU og navnlig inklusion og lighed som krævet i artikel 8, 9 og 10 TEU;

5.  minder om, at det mere end nogensinde på dette område er nødvendigt at sikre overensstemmelse mellem de interne og eksterne aspekter, herunder internationale aftaler, af beskyttelse og fremme af menneskerettighederne i Den Europæiske Union, og understreger, at lovgivning og politisk beslutningstagning på sikkerheds- og retsområdet og den eksterne dimension af EU’s politikker skal være i overensstemmelse med charteret om grundlæggende rettigheder og den europæiske menneskerettighedskonvention, fordi formålet med sikkerheds- og retspolitikkerne må være at beskytte friheden og de grundlæggende rettigheder;

6.  understreger betydningen af, at der i alle medlemsstater sikres effektiv og konsekvent beskyttelse af retsstatsprincippet og forebyggelse af overtrædelser af de grundlæggende rettigheder, og anerkender, at retsstatsprincippet spiller en central rolle i forebyggelsen af krænkelser af de grundlæggende rettigheder; minder om, at de grundlæggende rettigheder er en integrerende del af EU's værdier, og at EU-traktatens artikel 7 indeholder en mekanisme til at håndtere en medlemsstats vedvarende overtrædelser eller klar fare for alvorlige overtrædelser af de grundlæggende rettigheder, der er nævnt i artikel 2 i TEU, og fremhæver, at artikel 7 bør anvendes ensartet i alle medlemsstater for at sikre ligebehandling;

7.  glæder sig derfor over de rammebestemmelser, som Kommissionen vedtog den 11. marts 2014 om en ny EU-retlig ramme for at styrke retsstatsprincippet, og beslutningen fra Rådet (almindelige anliggender) af 16. december 2014 om oprettelse af en løbende dialog om retsstatsprincippet i EU mellem medlemsstaterne i Rådet, da begge mekanismer bør anvendes forud for indledningen af proceduren i artikel 7 i TEU, og opfordrer Kommissionen og Rådet til regelmæssigt at holde Parlamentet underrettet;

8.  påpeger dog samtidig de betydelige hindringer for dens gennemførelse, navnlig at der for at kunne fastslå formelt, at der foreligger en grov og vedvarende overtrædelse af EU's grundlæggende værdier i en medlemsstat i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, i TEU, kræves enstemmighed i Rådet;

9.  opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at indføre en supplerende mekanisme til effektiv overvågning af, at de grundlæggende rettigheder og retsstaten respekteres i medlemsstaterne; mener, at det forslåede alternativ med forbehold for eksisterende mekanismer, som allerede findes for tilfælde af alvorlige og vedvarende overtrædelser, bør:

     a)  udvide mandatet for EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder til at omfatte overvågning af grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet i alle medlemsstater, både inden for og uden for anvendelsen af EU-retten, og for at gøre det muligt at offentliggøre oplysninger om en overtrædelse af grundlæggende rettigheder i en medlemsstat

     b)  give Kommissionen mulighed for på grundlag af resultaterne af rapporterne fra Agenturet for Grundlæggende Rettigheder at indlede overtrædelsesprocedurer i henhold til artikel 2 i TEU med henblik på at sikre en høj grad af beskyttelse af de grundlæggende rettigheder i medlemsstaterne;

10. understreger betydningen af samarbejde mellem EU-institutionerne og de nationale parlamenter samt mellem disse organer og Europarådet og andre organisationer; understreger, at beskyttelsen af mindretalsrettigheder er et grundlæggende demokratisk princip, og beklager alle former for forskelsbehandling af mindretal og udsatte personer og samfund, som er anført i artikel 2 TEU, og noterer sig Rådets beslutning om at overvåge menneskerettighedssituationen i Den Europæiske Union;

11. minder om den afgørende betydning af en rettidig og korrekt inkorporering og gennemførelse af EU-lovgivningen, navnlig når den påvirker og udvikler de grundlæggende rettigheder;

12. understreger behovet for at styrke institutionernes gennemsigtighed, demokratiske ansvarlighed og åbenhed i EU og opfordrer indtrængende de kompetente EU-institutioner og samtlige medlemsstater til at:

     –   intensivere deres indsats med henblik på en omgående revision af forordning (EF) nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter med henblik på at sikre størst mulig gennemsigtighed og forenklede procedurer for offentlig adgang til oplysninger og dokumenter; opfordrer Kommissionen til i denne forbindelse at genoptage lovgivningsinitiativet om tilgængelighed i form af et horisontalt instrument, der kan fremme beskyttelsen af handicappede, og sikre, at alle EU-politikker er konsekvente i denne henseende

     –   forelægge en revision af forordning (EU) nr. 211/2011 om borgerinitiativer inden for denne valgperiode med henblik på at forbedre dens funktionsmåde og gennemføre ændringer for at fjerne alle administrative, organisatoriske og finansielle hindringer, som gør, at ikke alle europæiske borgere rent faktisk kan udøve deres demokratiske indflydelse gennem det europæiske borgerinitiativ som fastsat i traktaterne; opfordrer indtrængende Kommissionen til i sit forslag at medtage de nødvendige bestemmelser for at sætte en stopper for, at bestemte grupper af borgere, f.eks. dem, der er blinde eller bor i udlandet, forhindres i at udøve deres ret til at støtte borgerinitiativer, da en sådan udelukkelse begrænser ligestilling og engagement blandt borgerne

     –   forelægge en revision af direktiv 93/109/EF om fastsættelse af de nærmere regler for valgret og valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentet for unionsborgere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere, med henblik på at hjælpe EU-borgere, der er bosiddende i en anden stat end deres egen, med at deltage i valg til Europa-Parlamentet i deres bopælsland; opfordrer medlemsstaterne til at give alle deres borgere, herunder dem, der bor uden for EU, mulighed for at stemme ved valget til Europa-Parlamentet, navnlig ved hjælp af en oplysningskampagne, der gennemføres i god tid

     –   tage behørigt hensyn til det voksende befolkningssegment, som helt er frataget stemmeretten i forbindelse med nationale valg, fordi de hverken kan stemme i deres hjemland eller deres bopælsland.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

5.5.2015

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

20

2

0

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Mercedes Bresso, Fabio Massimo Castaldo, Kostas Chrysogonos, Richard Corbett, Esteban González Pons, Danuta Maria Hübner, Ramón Jáuregui Atondo, Jo Leinen, Morten Messerschmidt, Maite Pagazaurtundúa Ruiz, Paulo Rangel, György Schöpflin, Pedro Silva Pereira, Barbara Spinelli, Claudia Tapardel, Josep-Maria Terricabras, Kazimierz Michał Ujazdowski

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Max Andersson, Sylvie Goulard, David McAllister, Cristian Dan Preda, Viviane Reding

6.5.2015

UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling

til Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

Situationen for grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union 2013-2014

(2014/2254(INI))

Ordfører for udtalelse: Daniela Aiuto

FORSLAG

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling opfordrer Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.     der henviser til, at EU's grundlæggende værdier ifølge artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) er "den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal";

B.     der henviser til, at ligestilling mellem mænd og kvinder er en grundlæggende rettighed og et fælles princip for EU, og at det langt fra er opnået; der henviser til, at artikel 21 og 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder forbyder enhver forskelsbehandling på grund af køn, og at vold imod kvinder er en brutal manifestation af ulighed mellem kønnene og en af de mest udbredte former for overtrædelse af menneskerettighederne i Europa;

C.     der henviser til, at artikel 4 Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder forbyder alle former for umenneskelig eller nedværdigende behandling;

D.     der henviser til, at seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder er baseret på grundlæggende menneskerettigheder og er afgørende elementer af den menneskelige værdighed(32); der henviser til, at nægtelse af livreddende abort udgør en alvorlig krænkelse af menneskerettighederne;

E.     der henviser til, at på trods af visse sektorspecifikke fremskridt, der er sket i de seneste år, har hver anden kvinde på et eller andet tidspunkt i sit liv været udsat for en eller flere former for seksuel chikane, og hver tredje kvinde på over 15 år i EU har været udsat for fysisk og/eller seksuel vold mindst én gang i sit liv(33); der henviser til, at 500.000 kvinder i EU har været udsat for lemlæstelse af deres kønsorganer(34), og at vold mod kvinder og piger er en betydelig hindring for ligestilling mellem kønnene, udgør en krænkelse af de grundlæggende rettigheder og fortsat er en af de mest udbredte former for krænkelse af menneskerettighederne i EU;

F.     der henviser til, at ifølge resultaterne af en undersøgelse udført i 2014 af Den Europæiske Unions agentur for grundlæggende rettigheder, melder de fleste kvinder, der har været udsat for vold, det ikke til politiet;

G.     der henviser til, at vold mod kvinder som en form for forskelsbehandling på grund af køn ikke udtrykkeligt er omfattet af europæisk ret, og at den kun findes i tre nationale retssystemer (Spanien, Sverige, Tyskland), og at vold mod kvinder som følge heraf ikke opfattes som et væsentligt ligestillingsspørgsmål; der henviser til, at medlemsstaterne har en ad hoc-tilgang til definition af vold mod kvinder og kønsbaseret vold, og at definitionerne er meget forskellige i national lovgivning, hvorved data bliver usammenlignelige;

H.     der henviser til, at om end straffe, der står i rimeligt forhold til de begåede forbrydelser, virker afskrækkende med hensyn til menneskerettighedskrænkelser, må det primære mål være at forebygge kriminalitet (ved hjælp af uddannelse og kulturelle foranstaltninger) snarere end at gribe ind efterfølgende;

I.      der henviser til, at vold mod kvinder er den mest udbredte krænkelse af grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union og i hele verden, som berører alle samfundslag, uanset alder, uddannelse, indkomst, social stilling og oprindelses- eller bopælsland, og udgør en væsentlig hindring for lighed mellem kvinder og mænd;

J.      der henviser til at volden mod kvinder omfatter fysisk og psykisk misbrug, voldtægt, misbrug af børn, misbrug relateret til religiøs eller anden overbevisning, seksuel chikane og forfølgelse samt vold i hjemmet, bl.a. som følge af ny teknologi og internettet, gennem kvindefjendsk sprogbrug, trusler og tilsmudsning online, og at denne vold i nogle tilfælde fører til drab på kvinder og/eller såkaldte æresforbrydelser, der udgør en krænkelse af kvinders grundlæggende ret til værdighed, ligebehandling og adgang til domstolsprøvelse, som det er fastslået af FN; der henviser til, at kvinder og piger har ret til på lige fod at nyde alle grundlæggende frihedsrettigheder på det politiske, økonomiske, sociale, kulturelle, civile eller et hvilket som helst andet område samt til beskyttelse af disse rettigheder(35);

K.     der henviser til, at adgang til domstolsprøvelse er en menneskeret, og lige adgang til domstolsprøvelse for mænd og kvinder er afgørende for at opnå ligestilling mellem kønnene; der henviser til, at kvinder ofte er udsat for både socioøkonomiske hindringer for adgang til domstolsprøvelse, f.eks. økonomisk afhængighed, mangel på finansielle ressourcer eller juridisk bistand og kulturelle stereotyper, der fører til frygt og skam, samt proceduremæssige hindringer for adgang til domstolsprøvelse, f.eks. langvarige straffesager, forskelsbehandling, og den lave domfældelsesprocent; der henviser til, at kvinder og piger, der er handicappede, der kommer fra landdistrikterne, der tilhører mindretal, eller som har migrant-, flygtninge- eller LGBTI-baggrund, ofte udsættes for større institutionel forskelsbehandling med hensyn til adgang til domstolsprøvelse end andre kvinder;

L.     der henviser til, at menneskehandel og seksuel udnyttelse af kvinder og børn udgør en klar krænkelse af menneskerettighederne, den menneskelige værdighed og de grundlæggende principper om retfærdighed og demokrati; der henviser til, at kvinder i dag er mere sårbare over for disse trusler som følge af øget økonomisk usikkerhed og større risiko for arbejdsløshed og fattigdom;

M.    der henviser til, at på et arbejdsmarked, der traditionelt er kønsopdelt, er vanskeligheden ved at forene arbejde og familieliv samt undervurderingen af kvinders færdigheder og arbejde blandt de komplekse årsager til de vedvarende kønsbestemte løn- og pensionsforskelle;

N.     der henviser til, at kønsdiskriminationen påvirker arbejdsmarkedsdeltagelsen blandt kvinder og især ældre kvinder, enlige forældre, kvinder med handicap, indvandrerkvinder og kvinder fra etniske og kulturelle mindretal;

O.     der henviser til, at den udbredte adgang til internettet har åbnet yderligere muligheder for fysisk og psykisk mishandling af kvinder, herunder online-grooming;

P.     der henviser til, at den fortsatte kønsdiskrimination har alvorlige konsekvenser for både privatliv, familieliv og arbejdsliv, og at det ofte sker både inden for den almene og faglige uddannelse og i forhold til tjenesteydelser; der henviser til, at kvinder ofte udsættes for mange forskellige former for diskrimination af andre årsager end køn, f.eks. etnisk oprindelse, tro, klasse, seksuel orientering, religion og handicap;

Q.     der henviser til, at den økonomiske krise og de sparepolitikker, der er blevet gennemført i mange medlemsstater, har resulteret i strammere budgetter og nedskæring af de offentlige støttetjenester til ofre for vold mod kvinder, hvilket undergraver de grundlæggende rettigheder og gør kvinder mere udsat for fattigdom, udstødelse, diskrimination og vold;

1.      opfordrer indtrængende Kommissionen til at inddrage seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder som grundlæggende menneskerettigheder i EU’s næste sundhedsstrategi for at sikre sammenhæng mellem EU’s interne og eksterne politik for grundlæggende rettigheder som anmodet af Parlamentet den 10. marts 2015(36);

2.      opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anerkende retten til adgang til sikre og moderne svangerskabsforebyggende midler og seksualundervisning i skoler;

3.      opfordrer medlemsstaterne til at sikre gennemførelsen af nationale strategier, der vedrører respekt for og beskyttelse af kvinders seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder; insisterer på Unionens rolle i bevidstgørelsen og fremme af bedste praksis på dette område, da sundhed er en grundlæggende menneskerettighed, som er uomgængelig for at kunne udøve andre menneskerettigheder;

4.      opfordrer Kommissionen til at foreslå konkrete foranstaltninger, som medlemsstaterne kan træffe for at bekæmpe multidiskrimination;

5.      opfordrer Kommissionen til at gennemføre en strategi og en handlingsplan til bekæmpelse af alle former for kønsbaseret vold og homofobi, til styrkelse af den forebyggende indsats og til sikring af beskyttelse af og bistand til ofrene med særlig vægt på de mest sårbare såsom mindreårige, ældre, handicappede, flygtninge, asylansøgere og ofre for diskrimination; opfordrer Kommissionen til at fremlægge en konkret og ambitiøs strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd efter 2015;

6.      opfordrer medlemsstaterne til at oprette netværk af centre, der tilbyder støtte og ly til kvinder, der er ofre for menneskehandel og prostitution, og at sikre, at de modtager passende psykologisk, lægelig, social og juridisk støtte samt tilskyndelse til at finde stabil beskæftigelse og tilhørende rettigheder;

7.      fordømmer kraftigt alle former for psykisk og fysisk vold, herunder seksuel vold, der begås mod kvinder; opfordrer EU og medlemsstaterne til at sikre, at ofrene modtager bistand og beskyttelse;

8.      opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre direktiv 2012/29/EU om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse og direktiv 2011/99/EU om den europæiske beskyttelsesordre;

9.      mener, at vold mod kvinder, såsom æresdrab, børneægteskaber, kvindehandel, lemlæstelse af kvinders kønsorganer og vold i hjemmet, er alvorlige krænkelser af menneskerettighederne og må aldrig retfærdiggøres af religion, kultur eller tradition;

10.    fremhæver, at det – med henblik på en effektiv bekæmpelse af vold mod kvinder og straffrihed herfor – er nødvendigt med en ændret holdning over for kvinder og piger i samfundet, hvor kvinder alt for ofte fremstilles i underordnede roller, og vold imod dem alt for ofte tolereres eller negligeres;

11.    opfordrer medlemsstaterne til at gøre det lettere for kvinder, der har været udsat for vold, til at få adgang til domstolsprøvelse, og at fremme udveksling af bedste praksis.

12.    understreger behovet for at fjerne kønsspecifikke hindringer for adgang til domstolsprøvelse i medlemsstaterne, både i socioøkonomisk og i proceduremæssig henseende, og opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at tage skridt til at fjerne dem; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forbedre indsamlingen af kønsopdelte data om hindringer for adgang til domstolsprøvelse.

13.    opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at ratificere Istanbulkonventionen, som er et virkningsfuldt instrument til på samlet vis at tackle vold mod piger og kvinder, herunder voldtægt inden for ægteskabet, vold i hjemmet og kønslemlæstelse af piger/kvinder;

14.    udtrykker alvorlig bekymring over den fortsatte praksis med kønslemlæstelse, der er en alvorlig form for vold mod kvinder og piger samt udgør en uacceptabel krænkelse af deres ret til fysisk integritet; opfordrer indtrængende EU og medlemsstaterne til at udvise størst mulig årvågenhed og bekæmpe en sådan praksis inden for deres egne grænser med henblik på at sætte en stopper for den så hurtigt som muligt; opfordrer især medlemsstaterne til at indtage en fast og afskrækkende holdning ved at uddanne personer, der arbejder med migranter, og systematisk og effektivt at retsforfølge og straffe gerningsmændene bag kønslemlæstelse af piger og kvinder, over for hvilken der skal gælde en nultolerance; insisterer på, at dette bør ledsages af oplysnings- og bevidstgørelseskampagner rettet mod de pågældende samfundsgrupper; glæder sig over, at EU-lovgivningen på asylområdet ser ofre for kønslemlæstelse af piger og kvinder som sårbare personer og lader kønslemlæstelse af piger og kvinder være blandt de kriterier, der tages hensyn til ved tildeling af asyl;

15.    opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at se på indvirkningen på de grundlæggende rettigheder af spareforanstaltninger, der er foreslået eller gennemført, på en kønsbevidst måde under hensyntagen til spareforanstaltningernes uforholdsmæssigt kraftige indvirkning på kvinder; opfordrer EU-institutionerne til straks at træffe afhjælpende foranstaltninger, i de tilfælde hvor spareforanstaltningerne har haft negativ indflydelse på kvindernes økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder;

16     påpeger, at alt for mange kvinder fortsat bliver ofre for seksuel chikane på arbejdspladsen, og at ingen dele af arbejdsmarkedet er forskånet for dette fænomen; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre bevidstgørelseskampagner i denne henseende rettet mod både den private sektor og den offentlige administration; opfordrer desuden medlemsstaterne til at bekæmpe straffrihed på dette område;

17.    er foruroliget over underrepræsentationen af kvinder i beslutningsprocesser, virksomheder og deres bestyrelser, videnskab og i det politiske liv på både nationalt og internationalt plan (store selskaber, nationale valg og EP-valg) og navnlig på lokalt plan; opfordrer til at støtte kvinder i deres faglige udvikling og deres bestræbelser på at få adgang til ledende stillinger og opfordrer EU-institutionerne til at se med større alvor på den konstatering, at kun 17,8 % af bestyrelsesposterne i de største børsnoterede selskaber i EU er besat af kvinder;

18.    glæder sig over, at beretningen om anvendelsen af EU’s charter om grundlæggende rettigheder indeholder et afsnit om direktivet til forbedring af kønsfordelingen blandt menige bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber som et middel til at fremme de grundlæggende rettigheder med henblik på at opnå reel ligestilling mellem kvinder og mænd i bestyrelserne;

19.    opfordrer Kommissionen til at øge bevidstheden om behovet for at fremme en kultur af respekt og tolerance med henblik på at sætte en stopper for alle former for forskelsbehandling af kvinder;

20.    påpeger, at over halvdelen af alle universitetsuddannede er kvinder; mener, at indtil der er en lige repræsentation af kvinder og mænd i beslutningstagende stillinger, bør der træffes foranstaltninger til positiv særbehandling; opfordrer medlemsstaterne til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at fremme udnævnelsen af kvinder til højtstående stillinger;

21.    påpeger, at lønforskellen mellem mænd og kvinder er uacceptabel forskelsbehandling og i modstrid med EU-traktaterne (artikel 157 TEUF); beklager det faktum, at kvinder i EU fortsat tjener gennemsnitligt 16 % mindre end mænd for det samme arbejde; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre, at princippet om lige løn for lige arbejde overholdes i alle dele af arbejdsmarkedet;

22.    opfordrer Kommissionen til at overvåge situationen for de grundlæggende rettigheder i EU på grundlag af kønsopdelte data;

23.    opfordrer medlemsstaterne til at give de nationale ligestillingsråd større selvstændighed og økonomisk autonomi, så de kan ansætte det nødvendige personale og udføre et ordentlig arbejde; understreger betydningen af, at medlemsstaterne samarbejder med Parlamentet i ligestillingsarbejdet for at gennemføre handlingsplaner og målrettede henstillinger, hvad angår fremme af ligestilling, bekæmpelse af vold mod kvinder og opnåelse af en højere grad af inddragelse af kvinder i samfundet, uanset hvilken medlemsstat de kvinder befinder sig i;

24.    opfordrer Kommissionen til at øge finansieringen af projekter og partnerskaber mellem medlemsstaterne og NGO’er med anerkendt erfaring i at bistå kvinder, der er ofre for menneskehandel og prostitution;

25.    opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage hensyn til den demografiske udvikling og ændringer i størrelsen og sammensætningen af husholdninger, når de udformer deres finanspolitikker, socialsikring og offentlige tjenester; bemærker, at antallet af enkeltpersonshusstande er stigende i de fleste medlemsstater, men at de fleste politikker diskriminerer direkte eller indirekte mod dem og stiller dem uberettiget i en ringere stilling; mener, at mennesker ikke bør belønnes eller straffes for deres husholdnings størrelse eller sammensætning; opfordrer derfor til, at politikker gøres neutral med hensyn til husstandens størrelse og sammensætning;

26.    opfordrer medlemsstaterne og EU-institutionerne til at samarbejde med Det Europæiske Ligestillingsinstitut og Agenturet for Grundlæggende Rettigheder i overensstemmelse med den fælles vilje til i fællesskab at bekæmpe vold og kønsdiskrimination.

27.    opfordrer medlemsstaterne til at intensivere deres indsats over for ”trolls” på sociale medier, der i uforholdsmæssig høj grad går målrettet efter kvinder med deres online-chikane;

28.    opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anerkende og fremme den rolle, som formel og uformel uddannelse spiller for at skabe ligestilling mellem mænd og kvinder ved, at kvinder og personer, der identificerer sig som LGBTI-personer, får mere indflydelse, og derigennem beskytte deres grundlæggende rettigheder.

29.    opfordrer medlemsstaterne til at gennemgå deres nationale lovgivning og ophæve bestemmelser, der forskelsbehandler kvinder, således som det var tilfældet for nylig for så vidt angår reglerne om en medlemsstats nationale pensionsordning, der fastsatte den "normale pensionsalder" forskelligt alt efter den pågældendes køn og – for så vidt angik kvindelige ansøgere – afhængig af det antal børn, den pågældende havde opfostret(37);

30.    opfordrer EU og medlemsstaterne til at anerkende kvinders og pigers umistelige ret til kropslig integritet og selvstændig beslutningstagning.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

6.5.2015

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

27

5

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Daniela Aiuto, Maria Arena, Catherine Bearder, Beatriz Becerra Basterrechea, Malin Björk, Vilija Blinkevičiūtė, Anna Maria Corazza Bildt, Viorica Dăncilă, Iratxe García Pérez, Anna Hedh, Mary Honeyball, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Elisabeth Köstinger, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Angelika Mlinar, Angelika Niebler, Maria Noichl, Marijana Petir, Terry Reintke, Liliana Rodrigues, Jordi Sebastià, Michaela Šojdrová, Ernest Urtasun, Ángela Vallina, Beatrix von Storch, Anna Záborská, Jana Žitňanská, Inês Cristina Zuber

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Rosa Estaràs Ferragut, Constance Le Grip, Georg Mayer, Branislav Škripek, Monika Vana, Julie Ward

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Isabella Adinolfi

29.4.2015

UDTALELSE fra Udvalget for Andragender

til Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

om situationen for de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union (2013-2014)

(2014/2254(INI))

Ordfører for udtalelse: Soledad Cabezón Ruiz

FORSLAG

Udvalget for Andragender opfordrer Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

–       der henviser til anden del af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (Ikke-forskelsbehandling og unionsborgerskab) og til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–       der henviser til retten til at indgive andragender som fastsat i artikel 227 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og til forretningsordenens artikel 215-218,

–       der henviser til forretningsordenens artikel 53,

–       der henviser til sine tidligere beslutninger om resultatet af arbejdet i Udvalget for Andragender,

–       der henviser til Kommissionens rapport af 8. maj 2013 med titlen "Rapport om unionsborgerskab 2013 – Unionsborgere: jeres rettigheder, jeres fremtid" (COM(2013)0269),

–       der henviser til EU-Domstolens udtalelse af 18. december 2014 om udkast til aftale om Den Europæiske Unions tiltrædelse af den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (udtalelse 2/13) og de konstaterede problemer for så vidt angår foreneligheden med EU-retten,

A.     der henviser til, at de rettigheder, som følger af unionsborgerskabet, er indarbejdet i traktaterne og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder; der henviser til, at Lissabontraktaten har fremmet håndhævelsen af de grundlæggende rettigheder for så vidt angår medlemsstaternes gennemførelse af EU-retten på nationalt plan; der henviser til, at ikrafttrædelsen af chartret samtidig med Lissabontraktaten skabte store forventninger blandt EU-borgerne om en ny tid med styrkede rettigheder i Europa; der henviser til, at medlemsstaterne og EU's institutioner, organer og agenturer i henhold til chartrets artikel 51 skal respektere disse rettigheder, overholde principperne og fremme anvendelsen heraf i overensstemmelse med deres respektive kompetencer; der henviser til, at Kommissionen betragter denne artikel som en begrænsning af sin rolle som traktaternes vogter; der henviser til, at EU's tiltrædelse af den europæiske menneskerettighedskonvention vil styrke Unionens engagement i beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder;

B.     der henviser til, at principperne om demokrati, retsstaten, menneskerettighedernes og de grundlæggende frihedsrettigheders universalitet og udelelighed og respekten for den menneskelige værdighed kun kan fremmes oprigtigt på den internationale scene, hvis principperne respekteres fuldt ud og på fyldestgørende vis i EU-medlemsstaterne; der henviser til, at tilliden til retssystemet ifølge Eurobarometer er ekstremt lav i nogle EU-medlemsstater;

C.     der henviser til, at næsten en tredjedel af de andragender, der indgives til Parlamentet, vedrører påståede overtrædelser af de grundlæggende rettigheder, som er omhandlet i chartret, herunder forhold om borgerskab, de fire frihedsrettigheder, beskæftigelse, økonomiske forhold, miljø- og forbrugerbeskyttelse, retsvæsen, stemmerettigheder og demokratisk deltagelse, åbenhed i forbindelse med beslutningsprocesser, handicap, børns rettigheder, adgang til uddannelse eller sproglige rettigheder; der henviser til, at nogle af disse andragender rejser spørgsmål vedrørende sundhed og adgang til sundhedspleje og -ydelser, men også vedrørende retten til at arbejde, som en direkte følge af den økonomiske krise; der henviser til, at andragender ofte hører til de tidligste indikatorer for situationen for grundlæggende rettigheder i medlemsstaterne;

D      der henviser til, at EU-Domstolen spiller en vigtig rolle med hensyn til beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union, navnlig via de generelle retsprincipper; der henviser til, at der som regel er overensstemmelse mellem EU-Domstolens og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis; der henviser til, at EU's tiltrædelse af den europæiske menneskerettighedskonvention bør tages op til fornyet overvejelse i lyset af den udtalelse, som Domstolen afgav den 18. december 2014;

E.     der henviser til, at retten til at indgive andragender har knyttet et tæt bånd mellem EU-borgerne og Europa-Parlamentet; der henviser til, at det europæiske borgerinitiativ har skabt en ny direkte forbindelse mellem EU-borgerne og EU-institutionerne, som kan styrke udviklingen af grundlæggende rettigheder og borgerrettigheder; der henviser til, at borgerrettighederne i henhold til artikel 44 i chartret og artikel 227 i TEUF indbefatter retten til at indgive andragender som et middel til at forsvare borgernes grundlæggende rettigheder;

F.     der henviser til erkendelsen af, at de nationale myndigheder (de retlige myndigheder, de retshåndhævende organer og forvaltningerne) er nøgleaktører med hensyn til at sikre, at de rettigheder og friheder, der er nedfældet i chartret, får konkret virkning;

G.     der henviser til, at Kommissionen fortsat bør være opmærksom på manglende eller dårlig gennemførelse af EU-lovgivningen fra medlemsstaternes side; der henviser til, at EU-borgerne mangler information om deres grundlæggende rettigheder;

H.     der henviser til, at effektiviteten af specialiserede institutioner såsom de nationale menneskerettighedsinstitutioner eller ligestillingsorganer er afgørende for at hjælpe borgerne med at opnå en bedre håndhævelse af deres grundlæggende rettigheder, i det omfang medlemsstaterne anvender EU-lovgivningen;

I.      der henviser til, at den økonomiske krise og de spareforanstaltninger, der er baseret på nedskæringer i de offentlige ydelser, afskaffelse af arbejdstagerrettigheder, privatiseringer og begrænsning af de offentlige udgifter, også har haft en negativ indvirkning på den universelle adgang til kvalitetsuddannelse som omhandlet i chartrets artikel 14, retten til rimeligt og anstændigt arbejde, jf. artikel 31, retten til sundhedsbeskyttelse som omhandlet i artikel 35, ejendomsretten som omhandlet i artikel 17 og retten til social sikring og social bistand som omhandlet i artikel 34;

J.      der henviser til, at stemmeret og valgbarhed til kommunale valg og til Europa-Parlamentet i den medlemsstat, hvor den pågældende har bopæl, er anerkendt i chartrets artikel 39 og 40; der henviser til, at udøvelsen af retten til mobilitet ikke må hindre førnævnte ret;

K.     der henviser til, at chartrets artikel 21 forbyder enhver forskelsbehandling på grund af køn, race, farve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder eller seksuel orientering; der henviser til, at EU i henhold til artikel 19, stk. 1, i TEUF kan vedtage lovgivning med henblik på at bekæmpe visse former for forskelsbehandling;

L.     der henviser til, at chartret stadfæster retten til god forvaltning inden for Unionen; der henviser til, at chartret ligeledes fastsætter retten til aktindsigt i dokumenter fra de tre vigtigste EU-institutioner; der henviser til, at EU-Ombudsmanden skal garantere, at disse rettigheder respekteres;

M.    der henviser til, at fattigdomsraten for handicappede er 70 % højere end gennemsnittet, til dels som følge af deres begrænsede adgang til beskæftigelse;

N.     der henviser til, at artikel 37 og 38 i chartret anerkender, at retten til et højt miljøbeskyttelsesniveau er uløseligt forbundet med udviklingen af EU-politikker;

1.      fordømmer kraftigt tilfældene af forskelsbehandling af mindretal, herunder etniske og nationale mindretal, eftersom den menneskelige værdighed er ukrænkelig; opfordrer Rådet til at genoptage behandlingen af det hidtil blokerede direktiv mod forskelsbehandling, der har til formål at indføre princippet om ensartet behandling af personer uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering; understreger, at særlige behov hos de mest udsatte borgere, herunder mindretal, bør imødegås på en hensigtsmæssig måde; opfordrer Rådet og Kommissionen til at handle effektivt og ansvarligt for at forsvare Unionens værdier over for medlemsstater, som ikke fuldt ud overholder deres forpligtelser i henhold til traktaten vedrørende sådanne spørgsmål;

2.      beklager, at der i adskillige medlemsstater fremmes en lovgivning, der, fordi den begrænser forsamlingsfriheden, organisationsfriheden, ytringsfriheden eller retten til kollektive forhandlinger og kollektive skridt, umuliggør eller vanskeliggør en effektiv overholdelse af bestemmelserne i chartret om grundlæggende rettigheder;

3.      opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at sikre, at medlemsstaterne sørger for en korrekt gennemførelse og anvendelse af direktiv 2004/38/EF om unionsborgeres ret til at færdes frit, hvilket skal ses i lyset af de mange andragender om opståede problemer i relation hertil, også for så vidt angår deres ægtefæller og børn; bemærker stigningen i antallet af andragender fra en række medlemsstater om grænseoverskridende tvister vedrørende forældremyndighed inden for rammerne af Bruxelles IIa-forordningen, navnlig i tilfælde, hvor forældre, der har udøvet deres ret til fri bevægelighed inden for EU, er blevet frataget forældremyndigheden af myndighederne;

4.      understreger behovet for eventuelle ændringer af traktaterne med henblik på yderligere at styrke beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder i EU-traktaterne;

5.      opfordrer medlemsstaterne og EU-institutionerne til at engagere sig fuldt ud i beskyttelsen af børns rettigheder i forbindelse med grænseoverskridende familietvister; understreger behovet for at fremme børns rettigheder i EU's politikker for at sikre, at barnets tarv altid varetages;

6.      understreger, at EU-borgeres børns interesser og rettigheder bør beskyttes ordentligt, ikke kun inden for Unionen, men også uden for dens grænser, og opfordrer derfor til øget samarbejde med de institutioner, der er ansvarlige for børns velfærd i nordiske lande, der ikke er medlem af EU; mener, at alle EU's partnere (herunder EØS-medlemmer) burde ratificere Haagerkonventionen af 1996 om retternes kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsakter samt om samarbejde vedrørende forældreansvar og foranstaltninger til beskyttelse af mindreårige;

7.      opfordrer til, at der lægges større vægt på beskyttelsen af børns rettigheder, især for at hjælpe børn, der bliver fjernet fra deres hjem, mens de bor i udlandet; mener, at FN's konvention om barnets rettigheder bør danne grundlag for afgørelse af alle tvister om forældremyndighed, der involverer familier, som har bopæl uden for deres eget land, da der i konventionen lægges særlig vægt på at bevare barnets identitet;

8.      anmoder om, at Istanbulkonventionen ratificeres af alle medlemsstaterne, således at 2016 bliver året for bekæmpelse af vold mod kvinder;

9.      understreger, at Kommissionens rolle som traktaternes vogter ikke er begrænset til at sikre, at medlemsstaterne gennemfører lovgivningen, men også dækker fuld og korrekt anvendelse af lovgivningen, navnlig med hensyn til at beskytte borgernes grundlæggende rettigheder; beklager den effektive begrænsning af chartrets anvendelsesområde på grund af en alt for streng fortolkning af artikel 51, der forhindrer, at den omfatter håndhævelsen af EU-lovgivningen; mener, at denne tilgang bør revideres for at opfylde EU-borgernes forventninger i forhold til deres grundlæggende rettigheder; minder om, at borgernes forventninger går ud over den strenge fortolkning af chartret, og at målet bør være at sikre disse rettigheder så effektivt som muligt, hvorfor det er beklageligt, at Kommissionen har erklæret sig inkompetent i talrige svar på andragender, der klager over en mulig overtrædelse af grundlæggende rettigheder; opfordrer i den forbindelse til at indføre en mekanisme til overvågning, systematisk evaluering og udstedelse af henstillinger for at fremme en generel overholdelse af de grundlæggende værdier i medlemsstaterne;

10.    minder om, at garantien for overholdelse af de grundlæggende rettigheder også omfatter tredjelandsstatsborgere, der opholder sig på Unionens område, og at omgående tilbagesendelser, tidsubestemt tilbageholdelse i interneringscentre for indvandrere eller nægtelse af basale sundhedsydelser alle overtræder bestemmelserne i chartret om grundlæggende rettigheder;

11.    påpeger manglerne i lovgivningen med hensyn til borgernes adgang til at gå rettens vej, hvis medlemsstaterne ikke eller kun med forsinkelse gennemfører EU-lovgivning, som berører dem direkte; understreger behovet for at koordinere foranstaltninger på alle niveauer for at beskytte og fremme de grundlæggende rettigheder samt inddrage EU-institutionerne, medlemsstaterne, de regionale og lokale myndigheder, ngo'er og civilsamfundet;

12.    påpeger, at det i mange tilfælde er vanskeligt for offentligheden præcist at vide, hvilke institutioner de skal henvende sig til, når deres grundlæggende rettigheder bliver krænket, og understreger behovet for klar og tilgængelig information med henblik på at undgå forvirring om chartrets rækkevidde og anvendelsesområde eller proceduren til at opnå domstolsprøvelse;

13.    minder Kommissionen om dens institutionelle pligt til at undersøge klager fra borgerne vedrørende eventuelle krænkelser af de grundlæggende rettigheder, ikke kun i forhold til EU's og medlemsstaternes overholdelse af ​​EU-retten, men også i forhold til situationer, hvor medlemsstaterne systematisk undlader at beskytte de ​​grundlæggende rettigheder;

14.    opfordrer medlemsstaterne til under fuld overholdelse af nærhedsprincippet at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at alle unionsborgere, og først og fremmest de 122 mio. europæere, som risikerer fattigdom og social udstødelse, genvinder deres grundlæggende ret til adgang til kvalitetssundhedspleje, domstole, sociale ydelser og uddannelse af høj kvalitet, og til at sørge for afskaffelse af de fysiske og usynlige barrierer for handicappede; understreger, at adgang til energi til overkommelige priser bør være en grundlæggende ret for enhver husstand, og at der bør træffes målrettede foranstaltninger; opfordrer ligeledes medlemsstaterne til at anerkende miljøbeskyttelse som et vigtigt led i at sikre den grundlæggende ret til sundhed;

15.    opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at fjerne de eksisterende hindringer i det indre marked for at sikre en fuldstændig udøvelse af retten til fri bevægelighed;

16.    minder om, at overførsel af socialsikringsrettigheder og arbejdsløshedsunderstøttelse, pensions- og sundhedsplejerettigheder, særlig for personer med handicap, samt anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og meritoverførsel er vigtige faktorer for at sikre fuldstændig realisering af de grundlæggende rettigheder og borgerlige frihedsrettigheder, herunder også på baggrund af den arbejdstagermobilitet, som er vokset de senere år som følge af den økonomiske krise; bemærker imidlertid, at mange borgere stadig støder på problemer i forbindelse med udøvelsen af disse rettigheder; minder om, at gensidig anerkendelse af universitetsgrader er afgørende for at sikre EU-borgerne reel mobilitet;

17.    opfordrer medlemsstaterne til at vedtage de nødvendige retlige og administrative bestemmelser for at sikre, at alle EU-borgere i den stemmeberettigede alder kan udøve deres stemmeret ved de nationale og regionale valg, der berører dem;

18.    opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til, når de fremlægger lovforslag, at finde en balance mellem terrorbekæmpelsestiltag og beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder, således at der ikke sker indgreb i sidstnævnte;

19.    udtrykker især bekymring over, at nogle medlemsstater for nylig har vedtaget en lovgivning, som begrænser den anerkendte grundlæggende ret til ytrings- og forsamlingsfrihed; mener, at en sådan lovgivning underminerer borgernes rettigheder og fører til demokratisk tilbageslag;

20.    beklager og fordømmer den LGBT-fobiske lovgivning, der vedtages i visse medlemsstater, og som begrænser retten til ikkeforskelsbehandling som følge af seksuel orientering og lesbiske, bøsser, biseksuelle og transseksuelles ytringsfrihed, udover at den er et anslag mod enhver borgers ret til at indgå ægteskab og stifte familie;

21.    anmoder om, at der arbejdes videre med direktivet om barselsorlov i Rådet, da denne retsakt vil muliggøre en reel og konkret ligestilling mellem mænd og kvinder og en harmonisering på europæisk plan;

22.    opfordrer Kommissionen til at genoptage lovgivningsinitiativet om tilgængelighed i form af et horisontalt instrument, der kan fremme beskyttelsen af personer med handicap og sikre bedre sammenhæng mellem alle EU-politikker i den henseende;

23.    opfordrer Kommissionen til at gå et skridt videre med hensyn til konsolideringen af ​​retten til god forvaltning ved at gøre EU's kodeks for god forvaltningsskik til en juridisk bindende retsakt;

24.    opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til gennem deres politikker at sikre, at de grundlæggende rettigheder respekteres, garanteres, beskyttes og udvikles korrekt inden for EU; opfordrer medlemsstaterne til at gøre en fornyet indsats for at anerkende retten til at indgive andragender og til at indbringe en klage for Ombudsmanden som et middel for borgerne til at gøre deres rettigheder gældende;

25.    udtrykker sin bekymring over de hundredvis af andragender, der hvert år modtages om medlemsstaternes manglende gennemførelse i både bogstav og ånd af bestemmelserne i EU's miljølovgivning, herunder VVM-direktivet og direktivet om strategisk miljøvurdering; anmoder Kommissionen om nærmere at kontrollere substansen af disse procedurer, især når andragenderne omhandler specifikke sager;

26.    gentager betydningen af ​​det europæiske borgerinitiativ, der giver borgerne en ny rettighed, som blev indført med Lissabontraktaten, og som sigter mod at øge deltagelsesdemokrati i EU; understreger ​​det europæiske borgerinitiativs betydning som et effektivt redskab, der giver EU-borgerne en direkte demokratisk ret til at bidrage til EU's beslutningsproces og føjer sig til deres ret til at indgive andragender til Europa-Parlamentet og klager til Den Europæiske Ombudsmand;

27.    opfordrer Kommissionen til at styrke det europæiske borgerinitiativs rolle ved at indtage en borgervenlig holdning til at afhjælpe alle mangler ved dette instrument i forbindelse med den kommende revision af forordning (EU) nr. 211/2011; opfordrer samtidig Kommissionen til at forbedre oplysningskampagnerne til borgerne for så vidt angår deres anvendelse af det europæiske borgerinitiativ og deres mulighed for at påvirke EU's politiske beslutningsproces;

28.    opfordrer alle EU-institutioner og -medlemsstater til at sikre efterlevelse af principperne om demokrati, retsstaten, menneskerettighedernes og de grundlæggende frihedsrettigheders universalitet og udelelighed og respekten for den menneskelige værdighed, både i EU's medlemsstater og på den internationale scene;

29.    støtter programmet for uddannelse i EU-ret for nationale dommere, som er nøgleaktører i håndhævelsen af borgernes rettigheder; advarer om risikoen for, at retten til effektiv domstolsprøvelse ikke respekteres i tilfælde, hvor nationale domstolsprocedurer forsinkes uforholdsmæssigt; mener, at for at overholde princippet om lighed for loven og effektiv domstolsprøvelse bør socioøkonomiske hindringer i adgangen hertil, herunder overdrevne retsgebyrer og -afgifter, tackles i de enkelte medlemsstater; bemærker den retlige usikkerhed, der opstår som følge af en medlemsstats indførelse af ny lovgivning med tilbagevirkende kraft eller som følge af løbende ændringer inden for samme lovgivningsområde, hvilket reelt lægger hindringer i vejen for adgangen til domstolsprøvelse; opfordrer medlemsstaterne til at sikre en effektiv gennemførelse af retten til domstolsprøvelse samt et uafhængigt, retfærdigt, effektivt og upartisk retssystem, der har rimelige tidsfrister;

30.    opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til Göncz-betænkningen af 17. februar 2014 om evaluering af retsplejen med hensyn til strafferetsplejen og retsstatsprincippet, som beklager manglen på tilgængelige oplysninger om de nationale retssystemer og derfor opfordrer medlemsstaterne til at samarbejde fuldt ud med EU's og Europarådets institutioner og regelmæssigt indsamle og tilvejebringe neutrale, pålidelige, objektive og sammenlignelige oplysninger om deres retssystemer; opfordrer til at indføre en effektiv mekanisme til regelmæssig vurdering af medlemsstaternes overholdelse af EU's grundlæggende værdier som fastsat i artikel 2 i TEU, som danner grundlag for et redskab til hurtig varsling, og understreger, at Kommissionen har beføjelse til at indbringe en medlemsstat for EU-Domstolen, hvis medlemsstaten ikke overholder en forpligtelse, der påhviler den i henhold til traktaterne;

31.    glæder sig over den europæiske e-justiceportal, der forvaltes af Kommissionen, og som giver fagpersoner og offentligheden oplysninger om retssystemerne og udgør et praktisk redskab til at forbedre adgangen til domstolene med et særskilt afsnit om grundlæggende rettigheder, der informerer borgerne om, hvor de skal henvende sig i tilfælde af krænkelser af deres grundlæggende rettigheder.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

16.4.2015

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

30

0

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Marina Albiol Guzmán, Margrete Auken, Beatriz Becerra Basterrechea, Heinz K. Becker, Soledad Cabezón Ruiz, Andrea Cozzolino, Pál Csáky, Miriam Dalli, Eleonora Evi, Sylvie Goddyn, Peter Jahr, Rikke Karlsson, Jude Kirton-Darling, Svetoslav Hristov Malinov, Notis Marias, Edouard Martin, Roberta Metsola, Julia Pitera, Gabriele Preuß, Laurențiu Rebega, Sofia Sakorafa, Jarosław Wałęsa, Cecilia Wikström, Tatjana Ždanoka

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Michela Giuffrida, Jérôme Lavrilleux, Josep-Maria Terricabras, Ángela Vallina, Rainer Wieland

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Isabella Adinolfi, Paul Brannen

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

2.7.2015

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

32

25

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Martina Anderson, Heinz K. Becker, Michał Boni, Ignazio Corrao, Rachida Dati, Frank Engel, Tanja Fajon, Laura Ferrara, Monika Flašíková Beňová, Lorenzo Fontana, Kinga Gál, Ana Gomes, Nathalie Griesbeck, Sylvie Guillaume, Jussi Halla-aho, Monika Hohlmeier, Brice Hortefeux, Filiz Hyusmenova, Sophia in ‘t Veld, Iliana Iotova, Eva Joly, Timothy Kirkhope, Barbara Kudrycka, Kashetu Kyenge, Marju Lauristin, Juan Fernando López Aguilar, Monica Macovei, Louis Michel, Claude Moraes, Péter Niedermüller, Judith Sargentini, Birgit Sippel, Branislav Škripek, Csaba Sógor, Helga Stevens, Traian Ungureanu, Marie-Christine Vergiat, Udo Voigt, Josef Weidenholzer

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Laura Agea, Marina Albiol Guzmán, Carlos Coelho, Pál Csáky, Miriam Dalli, Gérard Deprez, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Marek Jurek, Jeroen Lenaers, Ulrike Lunacek, Andrejs Mamikins, Angelika Mlinar, Maite Pagazaurtundúa Ruiz, Kati Piri, Barbara Spinelli, Jaromír Štětina, Josep-Maria Terricabras, Róża Gräfin von Thun und Hohenstein, Elissavet Vozemberg

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Daniela Aiuto, Jude Kirton-Darling, Momchil Nekov, Charles Tannock, Romana Tomc, Mihai Ţurcanu

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I DET KOMPETENTE UDVALG

[32]

+

ALDE

Gérard Deprez, Nathalie Griesbeck, Louis Michel, Angelika Mlinar, Maite Pagazaurtundúa Ruiz

ECR

 

EFDD

Laura Agea, Daniela Aiuto, Ignazio Corrao, Laura Ferrara

EFN

 

EPP

 

GREENS/EFA

Eva Joly, Ulrike Lunacek, Judith Sargentini, Josep-Maria Terricabras,

GUE/NGL

Marina Albiol Guzmán, Martina Anderson, Barbara Spinelli, Marie-Christine Vergiat

NI

Juan Fernando López Aguilar

S&D

Miriam Dalli, Tanja Fajon, Monika Flašíková Beňová, Ana Gomes, Sylvie Guillaume, Iliana Iotova, Jude Kirton-Darling, Kashetu Kyenge, Marju Lauristin, Andrejs Mamikins, Momchil Nekov, Péter Niedermüller, Kati Piri, Birgit Sippel

[25]

-

ALDE

 

ECR

Jussi Halla-aho, Marek Jurek, Timothy Kirkhope, Branislav Škripek, Helga Stevens, Charles Tannock

EFDD

 

EFN

Lorenzo Fontana

EPP

Heinz K. Becker, Michal Boni, Carlos Coelho, Pál Csáky, Rachida Dati, Frank Engel, Kinga Gál, Brice Hortefeux, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Barbara Kudrycka, Jeroen Lenaers, Monica Macovei, Jaromír Štětina, Csaba Sógor, Róża Gräfin von Thun und Hohenstein, Romana Tomc, Mihai Ţurcanu, Elissavet Vozemberg

VERTS/ALE

 

GUE/NGL

 

S&D

 

[1]

0

NI

VOIGT UDO

Tegnforklaring:

+ : for

-  : imod

0  : hverken/eller

(1)

Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0126.

(2)

Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0105.

(3)

EFT L 180 af 19.7.2000, s. 22.

(4)

EUT C 378 af 24.12.2013, s. 1.

(5)

Direktiv 2010/64/EU af 20. oktober 2010, direktiv 2012/13/EU af 22. maj 2012, direktiv 2013/48/EU af 22. oktober 2013.

(6)

EUT L 328 af 6.12.2008, s. 55.

(7)

EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16.

(8)

EUT L 204 af 26.7.2006, s. 23.

(9)

EUT L 373 af 21.12.2004, s. 37.

(10)

EUT L 101 af 15.4.2011, s. 1.

(11)

EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.

(12)

EUT L 335 af 17.12.2011, s. 1.

(13)

EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43.

(14)

EUT L 59 af 2.3.2013, s. 5.

(15)

Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0594.

(16)

Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0062.

(17)

EUT C 51 E af 22.2.2013, s. 101.

(18)

Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0387.

(19)

Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0173.

(20)

Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0105.

(21)

EUT C 124 E af 25.5.2006, s. 405.

(22)

Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0070.

(23)

Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0322.

(24)

Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0230.

(25)

Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0031.

(26)

Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0350.

(27)

Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0058.

(28)

EUT C 353 E af 3.12.2013, s. 1.

(29)

Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0418.

(30)

Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0203.

(31)

ICPD-handlingsprogrammet, punkt 7.2 og 7.3.

(32)

ICPD-handlingsprogrammet, punkt 7.2 og 7.3.

(33)

Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) Violence against women: an EU-wide survey. Main results" (2014) http://fra.europa.eu/sites/default/files/fra-2014-vaw-survey-main-results_en.pdf

(34)

Ifølge Kommissionens tal fra sin undersøgelse med titlen Europa-Kommissionens foranstaltninger til bekæmpelse af vold mod kvinder (januar 2015).

(35)

Artikel 1 og 3 i FN's erklæring af 20. december 1993 om afskaffelse af vold mod kvinder (A/RES/48/104).

(36)

Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0050.

(37)

Domstolens dom af 11. april 2013, Blanka Soukupová mod Ministerstvo zemědělství, EU C 2013; 223.

Juridisk meddelelse