Procedure : 2014/2251(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0235/2015

Indgivne tekster :

A8-0235/2015

Forhandlinger :

PV 08/09/2015 - 18
CRE 08/09/2015 - 18

Afstemninger :

PV 09/09/2015 - 8.15
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2015)0311

BETÆNKNING     
PDF 274kWORD 116k
20.7.2015
PE 557.279v02-00 A8-0235/2015

om kvinders karrierer inden for videnskab og i universitetsverdenen og de glaslofter, de støder på

(2014/2251(INI))

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling

Ordfører: Elissavet Vozemberg

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om kvinders karrierer inden for videnskab og i universitetsverdenen og de glaslofter, de støder på

(2014/2251(INI))

Europa-Parlamentet,

–       der henviser til artikel 2 og 3 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og artikel 8, 10, 19 og 157 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–       der henviser til FN's konvention fra 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (CEDAW),

–       der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (omarbejdning)(1),

–       der henviser til Kommissionens meddelelse af 21. september 2010 med titlen "Strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd 2010-2015" (COM(2010)0491),

–       der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. marts 2010 med titlen "Fornyet vilje til at opnå ligestilling mellem mænd og kvinder – Et kvindecharter" (COM(2010)0078),

–       der henviser til den europæiske ligestillingspagt (2011-2020), vedtaget af Rådet den 7. marts 2011,

–       der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. september 2014 med titlen "Det europæiske Forskningsrum – Statusrapport 2014 (COM(2014)0575),

–       der henviser til Kommissionens meddelelse af 17. februar 1999 med titlen "Kvinder og videnskab – mobilisere kvinder til berigelse af europæisk forskning" (COM(1999)0076),

–       der henviser til Kommissionens meddelelse af 17. juli 2012 med titlen "Det europæiske forskningsrum: et styrket partnerskab om videnskabelig topkvalitet og vækst" (COM(2012)0392),

–       der henviser til Kommissionens rapport af 3. september 2014 med titlen "Gender Equality Policies in Public Research" baseret på en undersøgelse foretaget af medlemmerne af Helsinki-gruppen (Kommissionens rådgivende gruppe om ligestilling, forskning og innovation),

–       der henviser til "She Figures 2012 – Gender in Research and Innovation Statistics and Indicators", offentliggjort af Kommissionen i 2013,

–       der henviser til Rådets konklusioner af 5. december 2014 om "Det europæiske Forskningsrum – Statusrapport 2014",

–       der henviser til Rådets konklusioner af 29. maj 2015 om køreplanen for det europæiske forskningsrum 2015-2020,

–       der henviser til sin beslutning af 10. marts 2015 om fremskridt for ligestillingen mellem kvinder og mænd i Den Europæiske Union – 2013(2),

–       der henviser til artikel 40 i Istanbulkonventionen om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder,

–       der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 21. november 2013 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Horisont 2020 – rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020)(3),

–       der henviser til sin beslutning af 21. maj 2008 om kvinder og videnskab(4),

–       der henviser til sin beslutning af 3. februar 2000 om Kommissionens meddelelse "Kvinder og videnskab – mobilisere kvinder til berigelse af europæisk forskning"(5),

–       der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–       der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0235/2015),

A.     der henviser til, at ligestilling mellem kønnene er et af Den Europæiske Unions grundlæggende principper, som er nedfældet i traktaten om Den Europæiske Union, og at det er en af Unionens målsætninger og opgaver;

B.     der henviser til, at ligestilling mellem kønnene er en grundlæggende forudsætning for, at kvinder og piger kan udøve deres menneskerettigheder fuldt ud, og af afgørende betydning for deres myndiggørelse og for at opnå et bæredygtigt og inklusivt samfund; der henviser til, at den utilstrækkelige udnyttelse af menneskelig kapital reducerer de potentielle fordele for forsknings- og innovationsrelaterede virksomheder og for den samlede økonomiske udvikling, samtidig med at det har frygtelige sociale konsekvenser;

C.     der henviser til, at det er af allerstørste betydning at sikre, at kvinder og mænd er ligeværdige partnere, at de har samme rettigheder, forpligtelser og jobmuligheder samt at deres bidrag til samfundet værdsættes i lige høj grad;

D.     der henviser til, at kvinder ifølge de tilgængelige statistikker og undersøgelser er underrepræsenteret i de mest videnskabelige, tekniske og ledelsesmæssige stillinger og på de højere niveauer i hierarkiet, selv inden for sektorer, hvor de udgør et flertal, såsom undervisningssektoren; der henviser til, at kvinder både i uddannelses- og karrieremæssig henseende er stærkt underrepræsenteret inden for fagområderne naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEM-fagområderne) og kun tegner sig for 24 % af de videnskabelige og ingeniørmæssige fagkredse; der henviser til, at repræsentationen af kvinder varierer, afhængigt af hvilket STEM-fagområde der er tale om – f.eks. står specialisering inden for kemi over for et frafaldsproblem, mens ingeniør- og fysikområdet står over for et ansættelsesproblem;

E.     der henviser til, at videnskab er af central betydning for Europa i økonomisk forstand, og at der er brug for flere forskerhold, som blandt andet er i stand til at foretage den banebrydende forskning, der er af afgørende betydning for at øge produktiviteten og konkurrenceevnen, og til, at det er en afgørende forudsætning for gennemførelsen af den europæiske dagsorden for vækst og beskæftigelse og målene i Europa 2020-strategien, at der findes et tilstrækkeligt antal personer med videnskabelige kompetencer inden for STEM-fagene; der henviser til, at efterspørgslen efter STEM-fagfolk forventes at stige frem til 2025, selv om de seneste statistikker viser en aldrende forskningssektor; der henviser til, at positive samspil mellem STEM-fagene og kunst og humaniora (STEAM) indeholder et stort økonomisk, socialt og kulturelt potentiale, og at kvindelige forskere og innovatorer har gode muligheder for at udvikle links fra STEM-fagene til STEAM-fagene; der henviser til, at kvindelige forskere er et aktiv for EU, og at der er behov for alle disponible ressourcer til definitivt at komme ud af den økonomiske og finansielle krise og være i stand til at tackle ændringerne i samfundet som helhed; der henviser til, at det er nødvendigt at fremme og lette kvinders karrieremuligheder og øge forekomsten af unge, især kvindelige studerende og akademikere, inden for STEM-fagområderne;

F.     der henviser til, at der har været en vis positiv udvikling for så vidt angår kvindelige forskere og til, at andelen heraf i de seneste år er steget hurtigere end andelen af mænd, men at antallet af kvindelige forskere stadig er betydeligt lavere end antallet af mandlige forskere, hvor den største forskel findes inden for erhvervssektoren;

G.     der henviser til, at kvinders akademiske karriere fortsat i markant grad er kendetegnet ved en meget stor vertikal opdeling med kun ganske få kvinder i de højeste akademiske stillinger; der henviser til, at den kvindelige andel af universitetsrektorer i henhold til "She Figures 2012" kun udgør 10 %;

H.     der henviser til, at kun få medlemsstater ser ud til at have indført bestemmelser om ligestilling mellem kønnene i deres retlige rammer for forskning, og at der ikke i tilstrækkelig grad fokuseres på integrering af kønsaspektet i nationale forskningsprogrammer;

I.      der henviser til, at kvinder stadig støder på forhindringer, når de etablerer egne virksomheder, som følge af de fortsat eksisterende fordomme og stereotyper; der henviser til, at der er behov for at fremme og støtte større iværksætterånd blandt kvinder og udvikle et miljø, hvor kvindelige iværksættere og familieforetagender kan trives og virksomhed belønnes, ved at træffe de nødvendige foranstaltninger på grundlag af en udveksling af bedste praksis og ved at tage særligt hensyn til mødre;

J.      der henviser til, at årsagerne til denne situation er talrige og komplekse, og at de bl.a. omfatter negative stereotyper, fordomme samt bevidste eller ubevidste skævheder;

K.     der henviser til, at statistikkerne konsekvent viser, at piger fjerner sig fra STEM-fagene i skolen, og at der er mindre sandsynlighed for, at de tager en videnskabsrelateret universitetsgrad; der henviser til, at der ikke kun findes én forklaring på, at niveauet af kvinder inden for STEM-fagene er så lavt, og til, at årsagerne omfatter: skolelærernes manglende viden om STEM-karrierer, mangel på kvindelige rollemodeller, et stort antal usikre tidsbegrænsede kontrakter, ubevidste skævheder i de paneler, der gennemfører ansættelsessamtaler, den omstændighed, at kvinder er mindre tilbøjelige end mænd til at stille op til ledende stillinger, samt en tendens til, at kvinder ledes ind i undervisnings‑ og omsorgsroller snarere end ind i den forskningsmæssige eller akademiske verden;

L.     der henviser til, at kvinder, der arbejder inden for forskning, lige som på alle andre områder, er tvunget til at påtage sig en større andel af forpligtelserne i forbindelse med børneopdragelse og familien end deres mandlige kolleger, og at alle foreslåede foranstaltninger derfor skal tage hensyn til kvindernes mulighed for med held at forene arbejds- og familieliv med henblik på således at inddrage mændene mere i deres sfære;

M.    der henviser til, at kvinder på trods af alle igangværende bestræbelser på at fremme ligestilling mellem kønnene og lige muligheder stadig ikke har lige adgang til forskerstillinger, finansiering, forlagsvirksomhed og akademiske priser, og også er ramt af stramme kriterier for forfremmelse og anerkendelse samt af mangel på finansiering eller egnede politikker til at støtte dem, hvor navnlig udsigterne for unge kvindelige forskere er særligt ringe; der henviser til, at alle disse faktorer potentielt bidrager til "hjerneflugt" og derfor kræver gennemgribende foranstaltninger og ikke blot simple foranstaltninger; der endvidere henviser til, at iværksættelse af et samarbejde på et kollektivt plan er af allerstørste betydning, og at der bør tilskyndes hertil både på det personlige plan og i samfundsmæssig henseende;

N.     der henviser til, at kvinders de facto lave position på det videnskabelige område i samfundet – uden at dette nødvendigvis er begrundet i objektive kriterier – og forholdet mellem kønnene og kønsbaserede stereotyper bør revideres og omvurderes; der henviser til, at et tilbud til kvinder om et bredere spektrum af karrieremuligheder og ændrede uddannelsesmodeller kan yde et væsentligt bidrag til at mindske den kønsbestemte lønforskel, f.eks. ved at øge antallet af kvindelige forskere og ingeniører;

O.     der henviser til, at Kommissionen allerede har forpligtet sig til at sikre, at det underrepræsenterede køn repræsenterer 40 % af medlemmerne i alle dens ekspertgrupper, paneler og udvalg, og navnlig vil gennemføre dette i forbindelse med særprogrammet Horisont 2020;

P.     der henviser til, at Rådets seneste konklusioner om styrkelse af de menneskelige ressourcer inden for videnskab og teknologi i det europæiske forskningsrum har anerkendt vigtigheden af at fremme ligestilling mellem kønnene inden for forskning og af at inddrage kvinder i ansvarsfulde hverv, og at dette har været tilfældet siden 2005, men at Rådet ikke har fremsat yderligere udtalelser i den anledning;

Q.     der henviser til, at køreplanen for det europæiske forskningsrum 2015-2020 opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at begynde at omsætte den nationale ligestillingslovgivning til konkret handling med henblik på at modvirke kønsrelaterede skævheder i forskningsinstitutioner og beslutningstagende organer og integrere ligestillingsaspektet i FoU-politikker, -programmer og -projekter;

R.     der henviser til, at Istanbulkonventionen indeholder et tilsagn om at tackle de grundlæggende årsager til vold og fremme større lighed mellem kvinder og mænd ved hjælp af holdningsændringer og udryddelse af stereotyper ikke blot på det personlige plan, men også på højere læreanstalter og universiteter og andre læreanstalter, som ikke er immune over for kønsbaseret vold, således at kvinder kan blive fri for vold og for den frygt, som volden skaber, og som ofte forhindrer dem i at deltage fuldt ud i det akademiske og det sociale liv;

S.     der henviser til, at Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder kan spille en vigtig rolle i forbindelse med overvågningen af udviklingen i den kønsbestemte lønforskel inden for videnskab og forskning og i forbindelse med analysen af dens årsager og vurderingen af virkningerne af lovgivning;

Ligestilling mellem kønnene i akademiske stillinger

1.      bemærker, at der stadig ikke er opnået ligestilling inden for videnskaben og den akademiske verden på trods af positive ændringer i de seneste år, og at situationen er forskellig fra medlemsstat til medlemsstat, fra forskningsområde til forskningsområde samt med hensyn til de akademiske grader; minder om den slående lave repræsentation af kvinder i de højeste akademiske og beslutningstagende stillinger i forskningsinstitutioner og universiteter, der tyder på eksistensen af et glasloft, dvs. usynlige barrierer baseret på fordomme, som står i vejen for kvinders adgang til ansvarsfulde stillinger;

2.      beklager, at der er beviser for kønsopdeling i universiteternes og skolernes hierarkier i Europa og andre udviklede økonomier, som både er af horisontal og vertikal karakter, og at mens 59 % af de universitetsuddannede i EU-28 er kvinder, udgør de kun 18 % af universitetsprofessorerne;

3.      gentager, at ligestillingen mellem mænd og kvinder er et af de principper, som EU bygger på, og at det også skal overholdes inden for forskning og i den akademiske verden; understreger, at enhver form for direkte eller indirekte forskelsbehandling af kvinder skal afskaffes;

4.      bemærker, at manglen på kvinder inden for videnskab og forskning har resulteret i, at normalstandarten inden for disse områder er mænd, og navnlig at: a) der ikke findes nogen kvindelige forsøgsdukker, b) medicinsk forskning normalt udføres på mandlige forsøgspersoner, c) beregningen af strålingsdoser er baseret på en midaldrende mands absorptionsrate og d) billederne i de fleste anatomilærebøger er billeder af mandekroppen;

5.      beklager, at der fortsat er ulige adgang for kvinder til forskerstillinger, finansiering og forlagsvirksomhed, herunder en ukorrigeret kønsbestemt lønforskel inden for videnskab og den akademiske verden, til trods for at der findes lovbestemmelser om ligebehandling og om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet i EU og i medlemsstaterne, herunder bestemmelser om lige løn;

Positive foranstaltninger

6.      opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at analysere de eksisterende lovbestemmelser med henblik på den korrekte gennemførelse heraf og om nødvendigt revidere dem for at sikre ligebehandling af kvinder og mænd; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre overholdelsen af princippet om forbud mod forskelsbehandling, der betragtes som en målsætning for Den Europæiske Union i medfør af Lissabontraktaten, i alle typer af ansættelseskontrakter eller finansiering, samt den juridiske ret til lige løn for lige arbejde i forbindelse med enhver aflønning af mænd og kvinder, herunder i forbindelse med stipendier og legater, ved f.eks. at sikre løngennemsigtighed;

7.      bemærker, at det ud over håndhævelsen af lovbestemmelserne også er nødvendigt at fjerne kulturelle og institutionelle hindringer, som medfører direkte eller indirekte forskelsbehandling af kvinder i forskerkarrierer og inden for beslutningstagning, med henblik på at opnå ligestilling mellem kønnene; mener, at disse former for forskelsbehandling, negative fordomme og tilsigtede eller utilsigtede stereotyper bygger på holdninger og normer, som konstant gengives, og at institutionelle forandringer kan bidrage til at fjerne dem; opfordrer Kommissionen til at indføre og støtte sensibiliseringskampagner og programmer og initiativer til at reducere disse barrierer, både i den akademiske verden og i samfundet generelt;

8.      kritiserer endnu en gang, at kvinder som følge af den ulige repræsentation fortsat betales dårligere end mænd for samme arbejde, også inden for forskning og videnskab;

9.      opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at medtage støtte til og fremme af gensidige støttenetværk og udveksling af bedste praksis i og uden for Europa;

10.    understreger, at bevidstgørelseskampagner både bør målrettes mod mænd og kvinder, eftersom de (bevidst eller ubevidst) reproducerer kønsstereotyper, der kan få kvinder til at internalisere kulturelle og institutionelle hindringer for at gøre karriere inden for videnskab;

11.    opfordrer indtrængende Kommissionen til at bygge på eksisterende programmer og initiativer og til at styrke positive kampagner rettet mod piger og kvinder for at tilskynde dem til at indlede en forsknings- og akademisk karriere inden for alle videnskabelige områder med særligt fokus på ingeniørvirksomhed og teknologi, hvor deltagelsen af kvinder til trods for de seneste positive forandringer stadig er under gennemsnittet;

12.    opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme uddannelsesprogrammer, som tilskynder til synergier og positive forbindelser mellem STEM-fagene og kunst og humaniora, og til at fremme et kønsperspektiv, der fremmer den rolle, kvinder kan spille med hensyn til at skabe disse forbindelser;

13.    opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme positive kvindelige rollemodeller på alle uddannelsesniveauer, herunder gennem obligatorisk skolegang og gennem videregående og højere uddannelse frem til kandidatniveau samt i forbindelse med uformel uddannelse og ungdomsarbejde; erkender, at fremme af positive kvindelige rollemodeller omfatter, at der træffes foranstaltninger til at fremhæve de historiske og aktuelle resultater, som kvinder har opnået og opnår inden for videnskab og teknologi, iværksætteri og beslutningstagende stillinger; bemærker, at sådanne foranstaltninger eventuelt kan omfatte, at der sættes særlig fokus på den internationale kvindedag og på "videnskabsuger" samt at der gøres brug af eksisterende bedste praksis i medlemsstaterne og i hele verden;

14.    opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og de relevante aktører til at styrke initiativer og programmer, der tilskynder kvinder til at fortsætte deres videnskabelige og akademiske karriere, såsom coaching- og netværksprogrammer, og til at støtte kvindelige forskere – navnlig unge kvindelige forskere – der deltager i forskningsprogrammer og støtteansøgninger, samt støtte kvindelige forskeres individuelle karriere og karriereudvikling til de højeste niveauer; mener, at kvinder også bør tilskyndes til at ansøge om lederstillinger, samtidig med at der træffes foranstaltninger til at bekæmpe alle former for barrierer, der gør det vanskeligt eller umuligt at søge sådanne stillinger;

15.    opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til i forbindelse med udarbejdelsen af enhver strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd inden for de højere uddannelser til også at tage særlig højde for kvinder, der er udsat for flere former for diskrimination, såsom kvinder med LGBTI-baggrund, handicappede kvinder, kvinder med mindretals- eller indvandrerbaggrund, flygtninge samt kvindelige plejere;

16.    opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at udvikle effektive og attraktive STEM-læseplaner og undervisningsmetoder med henblik på at bevare pigers interesse for videnskab og til at anerkende og investere i lærere som drivkraft for kulturel forandring i kraft af deres potentiale til at fremme pigers fortsatte deltagelse i de naturvidenskabelige fag i skolerne;

17.    opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at anerkende potentialet i at sikre erhvervsvejledning af høj kvalitet og i at deltage i erhvervsuddannelse med henblik på at tilskynde piger til at fortsætte STEM-fagene på universitetet;

Balance mellem arbejdsliv og privatliv

18.    understreger, at behovet for at forene arbejdsmæssige og familiemæssige forpligtelser ofte udgør en væsentlig hindring, som især påvirker kvinder med hensyn til at avancere inden for deres videnskabelige og akademiske karriere, og at dette er en af de vigtigste årsager til, at kvinder afbryder deres karriere;

19.    opfordrer til, at der indføres mere fleksible arbejdsvilkår for både kvindelige og mandlige forskere, som gør det muligt for dem at forene arbejde med privatliv, og til at fjerne den kønsbestemte lønforskel med henblik på at opnå ligestilling mellem kønnene;

20.    opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne, forskningsfinansierende organisationer og andre interessenter til at udvikle programmer, der aktivt tilskynder kvinder til at fortsætte deres karriere efter barsels- eller forældreorlov, til at yde finansiering til tilbagevendelsesprogrammer, som er skræddersyet til behovene i den enkelte institution, og som omfatter den erhvervsuddannelse, der er nødvendig for at holde trit med den videnskabelige udvikling, til at sikre øget fleksibilitet med hensyn til kvinders videnskabelige produktion efter en barnefødsel eller en adoption, til at sikre tilstrækkelige børnepasningsordninger samt til at fremme integrationen af mænd i familielivet; er af den opfattelse, at disse foranstaltninger også bør gælde for forskere, der arbejder på individuelle stipendier, og for personalet i eksternt finansierede forskningsprojekter;

21.    opfordrer medlemsstaterne og regionerne til at fremme udviklingen af familievenlige universiteter og forskningsinstitutter;

22.    opfordrer indtrængende Kommissionen til at anerkende behovet for, at der ydes en passende løn under barselsorlov og fædreorlov, således at det er økonomisk overkommeligt for mænd at tage fri for at passe et barn og for at bidrage til at bekæmpe normen om, at det er den kvindelige forælder, der skal holde en pause i karrieren, med henblik på at fjerne én af de meget store hindringer for at kvinder kan avancere inden for den videnskabelige og akademiske verden;

Institutionelle ændringer og projekter

23.    bemærker, at der i tillæg til at anspore de enkelte kvinders karriere er behov for institutionelle ændringer med henblik på at overvinde hindringerne for ligestilling mellem kønnene, navnlig for så vidt angår den vertikale kønsopdeling og kvinders deltagelse i beslutningstagende udvalg;

24.    understreger behovet for et institutionelt engagement med hensyn til at støtte og fremme disse ændringer ved at fastsætte nye normer, tackle eventuelle spørgsmål, der måtte opstå, og ved at overvåge de fremskridt, der gøres, med henblik på at sikre, at kvindelige forskere kan drage fordel af den tilgængelige information og samtidig yde et aktivt bidrag til det europæiske forskningsrum;

25.    opfordrer indtrængende Kommissionens til at fremsætte en henstilling til medlemsstaterne, der indeholder fælles retningslinjer for gennemførelse af institutionelle ændringer, som øger ligestillingen mellem kønnene på universiteter og i forskningsinstitutioner;

26.    mener, at der er behov for en systematisering af den foreliggende information om kønsfordeling og situationen for kvindelige forskere i medlemsstaterne for at fremme ligestilling mellem kønnene i alle offentlige og private forskningsinstitutioner; mener, at der er behov for enighed om yderligere tiltag for at fremme projekter vedrørende kvindelige forskere;

27.    opfordrer indtrængende Kommissionen til at intensivere sin koordinerende rolle for så vidt angår ligestillingsprojekter inden for det europæiske forskningsrum og til at skabe bevidsthed og tilbyde relevant uddannelse rettet mod aktører om vigtigheden af ligestilling i de videnskabelige og akademiske kredse; understreger behovet for iværksættelse af foranstaltninger, der fremmer reel ligestilling mellem kønnene for så vidt angår akademisk og videnskabelig karriereudvikling;

28.    glæder sig over, at Kommissionen finansierer udviklingen af ligestillingsplaner gennem projekter under det syvende rammeprogram og Horisont 2020, og glæder sig også over det fælles projekt mellem Kommissionen og Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem mænd og kvinder, der går ud på at skabe et onlineværktøj til ligestillingsplaner som et middel til at identificere og udveksle bedste praksis med relevante interessenter; understreger, at foreslåede bedste praksisser bør tage hensyn til universiteters og forskningsinstitutioners uafhængighed og til de forskellige organisatoriske strukturer i medlemsstaterne;

29.    opfordrer medlemsstaterne til at indgå partnerskaber med forskningsorganisationer og universiteter med henblik på at fremme kulturelle og institutionelle ændringer i forhold til ligestilling mellem kønnene;

30.    opfordrer medlemsstaterne til at samarbejde med uddannelsesinstitutioner med henblik på at yde støtte til og øge mulighederne for karriereudvikling i forbindelse med de centrale overgangssituationer, såsom mellem ph.d.-stillinger, forskerstillinger med en doktorgrad og lektoratstillinger;

31.    understreger behovet for fuld integration af kønsdimensionen i forskning og ligelig deltagelse af begge køn i Horisont 2020; mener, at det vil kræve en fornyet indsats at integrere kønsaspektet i udformningen og gennemførelsen af det næste arbejdsprogram; glæder sig over etableringen af den rådgivende gruppe om ligestilling (AGG) inden for rammerne af Horisont 2020; er overbevist om, at målene for Horisont 2020 kun kan nås med fuld deltagelse af kvindelige forskere;

32.    opfordrer medlemsstaterne til at samarbejde med uddannelsesinstitutioner med henblik på proaktivt at tilskynde kvinder til at søge stillinger og til, hvor det er muligt, at sikre kvindelig repræsentation i paneler, der gennemfører ansættelsessamtaler;

33.    er overbevist om, at kønsaspektet er en kilde til merværdi inden for forskning, og at det giver et investeringsafkast; understreger, at kønsspecifik analyse kan fremme innovation og tværfagligt samarbejde inden for videnskab og teknologi;

Næste skridt

34.    opfordrer medlemsstaterne til at indføre incitamenter for forskningsinstitutter og universiteter til at indføre og anvende ligestillingsplaner, indføre en ligestillingsdimension i deres nationale forskningsprogrammer, fjerne retlige og andre hindringer med hensyn til ansættelse, fastholdelse og karriereudvikling for kvindelige forskere og gennemføre omfattende strategier for strukturelle ændringer med henblik på at udfylde de eksisterende mangler i forskningsinstitutioner og forskningsprogrammer;

35.    opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at modvirke kønsrelaterede skævheder i beslutningsprocesserne og i de organer, der er ansvarlige for ansættelse og forfremmelse af forskere, og til at overveje at oprette ligestillingsplaner som en forudsætning for adgang til offentlig finansiering af forskning, videnskab og den akademiske verden, navnlig ved at tilskynde forskningsinstitutioner og videnskabelige institutioner til at udarbejde rapporter om deres bestræbelser på at integrere kvindelige forskere og ved at sikre åbne og gennemskuelige udvælgelses- og forfremmelsesprocedurer;

36.    erkender, at strategier for ligestilling mellem kønnene i de videregående uddannelser også bør tage spørgsmålet om kønsbestemt vold op; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle strategier til bekæmpelse af kønsbaseret vold på universiteter og universitetsområder, herunder udarbejde oplysningskampagner, som letter de berørte kvinders adgang til domstolsprøvelse, og som inddrager mandlige studerende, akademikere og personale i kampen mod vold;

37.    opfordrer medlemsstaterne til at tilskynde arbejdsgivere til at træffe foranstaltninger til bekæmpelse af alle former for mobning på arbejdspladsen, som berører kvinder, hvilket kan føre til, at ofrene mister modet og i sidste ende siger deres stilling op;

38.    opfordrer medlemsstaterne til at fremme regelmæssig kommunikation mellem nationale ministre for universiteter og videnskab og ministre for ligestilling, eller de relevante tilsvarende ansvarlige, med henblik på at udvikle nationale politikker, der ansporer og støtter kvinder inden for forskning og videnskab og den akademiske verden;

39.    opfordrer medlemsstaterne til at inddrage medierne og den private sektor i bestræbelserne på at udrydde kønsstereotyper og fremme gensidig respekt; understreger mediernes rolle i forbindelse med at videreføre eller bekæmpe kønsstereotyper og mener, at mediernes mulighed for proaktivt at støtte de positive rollemodeller for kvinder og piger bør fremmes;

40.    opfordrer Kommissionen og Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder til yderligere at udvikle de eksisterende metoder for opretholdelse af kønsopdelte statistikker vedrørende alle akademiske og videnskabelige aktiviteter i tillæg til statistikker over menneskelige ressourcer og til at udvikle solide indikatorer til måling af institutionelle ændringer både på nationalt plan og på tværs af hele det europæiske forskningsrum;

41.    opfordrer medlemsstaterne, den akademiske sektor og alle relevante interessenter til at indføre særlige uddannelsesprogrammer, navnlig inden for videregående uddannelse, med henblik på at fremhæve betydningen af ligestilling mellem kønnene;

42.    opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til konsekvent at anvende kønsbudgettering i forbindelse med alle programmer og foranstaltninger, der yder finansiering til videnskab, universiteter og forskning, og til at udarbejde retningslinjer og metoder til overvågning og vurdering af, at kønsaspektet medtages i disse områder;

43.    opfordrer medlemsstaterne til at udvikle statistiske foranstaltninger til at overvåge, hvor de kvinder, der forlader universiteterne, havner, med henblik på at forbedre akademiske institutioners og regeringers beslutningstagning for så vidt angår beslægtede områder;

44.    opfordrer medlemsstaterne til at overveje at give positiv anerkendelse til akademiske institutioner, der har truffet foranstaltninger til at tackle ulighed mellem kønnene;

45.    opfordrer Kommissionen til at integrere kønsaspektet i det videnskabelige og teknologiske indhold med henblik på at sætte en stopper for subtile former for forskelsbehandling ved at indføre incitamenter til at inkludere køns- og ligestillingsaspektet i forskning og udvikling,

Deltagelse

46.    opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke netværksaktiviteter blandt kvindelige forskere yderligere på nationalt og regionalt plan og på EU-plan;

47.    opfordrer medlemsstaterne til at overveje at indføre mentorordninger med særlig fokus på at opfordre kvinder til at ansøge om tilskud, forfremmelser eller andre muligheder og støtte dem gennem denne proces;

48.    gentager betydningen af at sikre øget deltagelse af kvinder i beslutningstagningen og af at sikre balance mellem kønnene i bedømmelses- og udvælgelsesudvalg samt i alle andre relevante råd og udvalg, der træffer beslutninger om ansættelse, finansiering, forskningsprogrammer og forlagsvirksomhed; mener, at forskningsinstitutioner og universiteter bør tilskyndes til at indføre mål for kvinders deltagelse i sådanne organer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage udgangspunkt i Kommissionens forslag til et direktiv om en mere ligelig kønsfordeling blandt menige bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber og tilhørende foranstaltninger(6) med henblik på at foreslå lignende lovgivningstiltag om ledende stillinger for kvinder inden for forskning og videnskab og den akademiske verden;

49.    opfordrer Rådet til under det luxembourgske formandskab at vedtage konklusioner om ligestilling mellem kønnene inden for forskning med henblik på at sikre øget repræsentation og deltagelse af kvinder i beslutningsprocessen i forskningssektoren;

50.    opfordrer Parlamentet til at indføre en pris for "Kvinder og videnskab i Europa", som kunne tildeles arbejdsgivere (virksomheder, institutioner eller myndigheder), der går forrest med hensyn til at fremme kvinders muligheder i de akademiske og videnskabelige kredse, støtter kvindelige ledere og sikrer lige løn;

51.    opfordrer Kommissionen til gennem informationskampagner at fremme ordninger og programmer, som har til formål at øge kvinders deltagelse i videnskabelig forskning;

52.    pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer.

BEGRUNDELSE

Glasloft

Begrebet "glasloft" blev lanceret i 1986 af journalister fra Wall Street Journal. Det bliver brugt til at beskrive de usynlige barrierer (baseret på fordomme), som begrænser kvinders avancement til højere poster i deres karriereforløb.

Glasloftet symboliserer de vanskeligheder, som kvinder kommer ud for, når de forsøger at avancere til de samme niveauer som deres mandlige kolleger.

Navnlig kan det konstateres, at forventningerne til kvinders sociale rolle ikke blot påvirker deres privatliv, men også deres erfaringer på arbejdspladsen, og giver anledning til talrige komplicerede problemer.

Forskning har påvist, at der slet ingen forskel er på kvinder og mænd, hvad angår færdigheder, metoder og den overordnede tilgang til videnskabelige spørgsmål.

Alligevel er kvinder underrepræsenteret på de højere niveauer i hierarkiet, selv inden for sektorer, hvor de udgør flertallet, f.eks. undervisningssektoren.

Der er mange forskellige og komplicerede årsager til denne situation, hvilket fremgår af den tilgængelige litteratur om emnet og den forskning, der er udført med fokus på undervisningssektoren.

Når kvinder kun i begrænset omfang er til stede i forskningsmiljøet på grund af bevidste og ubevidste stereotyper, betyder det, at vi forkaster et vigtigt potentiale, som er blevet udviklet på universiteterne, og at vi nedvurderer højt uddannede menneskelige ressourcer. Den manglende udnyttelse af disse menneskelige ressourcer mindsker de potentielle fordele i forhold til forskning og innovation i erhvervslivet og hele samfundets økonomiske udvikling. Naturvidenskab og innovation kræver konstant nye ideer, og det er ubestridt, at de bedste ideer opstår i et differentieret miljø.

Samtidig udgør den ulige behandling og forskelsbehandlingen af kvinder en grov overtrædelse af deres grundlæggende menneskerettigheder.

Statistik

Publikationen "She Figures", der er blevet offentliggjort hvert tredje år siden 2003, indeholder statistikker og indikatorer om menneskelige ressourcer inden for forskning og teknologisk udvikling (FTU) og om ligestilling mellem kønnene inden for naturvidenskab. Det fremgår af "She Figures 2012", at der trods fremskridt fortsat mangler ligestilling mellem kønnene inden for naturvidenskab. For eksempel var 59 % af EU's kandidater i 2010 af hunkøn, mens kun 20 % af ledende akademikere var kvinder.

Selv om andelen af kvindelige forskere er vokset hurtigere end andelen af mandlige forskere, var kun 33 % af forskerne i EU-27 kvinder i 2009. Den laveste procentvise andel findes inden for erhvervslivet, hvor kun 19 % af alle forskere var kvinder, i forhold til 40 % inden for højere uddannelse og 40 % i den statslige sektor.

Kvinders akademiske karriereforløb er fortsat kendetegnet ved en markant vertikal opdeling. I 2010 var der flere kvindelige studerende (55 %) og kvindelige kandidater (59 %) end mandlige, mens der var flere mænd end kvinder blandt ph.d.-studerende og ph.d.-kandidater (hvor andelen af kvindelige studerende lå på 49 %, og kvindelige ph.d.-kandidater udgjorde 46 %). Endvidere udgjorde kvinder kun 44 % af akademisk personale i kategori C, 37 % af akademisk personale i kategori B og 20 % af akademisk personale i kategori A. Kvinderne er i endnu højere grad underrepræsenteret inden for naturvidenskab og ingeniørvirksomhed. Kvindernes andel voksede fra blot 31 % af de studerende på første niveau til 38 % af de ph.d.-studerende og 35 % af ph.d.-kandidater, men de tegnede sig kun for 32 % af akademisk personale i kategori C, 23 % af akademisk personale i kategori B og blot 11 % i kategori A. Kvindelige kandidater opgiver ofte et naturvidenskabeligt karriereforløb, når de har afsluttet deres ph.d.-grad.

Det er dokumenteret, at kønsdiversitet i bestyrelseslokalet fører til innovative ideer, øget konkurrenceevne og bedre resultater samt bedre virksomhedsledelse. Når der er flere kvinder i ledende stillinger, viser det også det omgivende samfund, at en virksomhed har forståelse for verdensmarkedets kompleksitet og satser på at konkurrere på globalt plan.

Nye undersøgelser fra USA viser, at der foreligger stadig mere dokumentation for, at kønsbestemt uligestilling presser kvinderne væk fra et naturvidenskabeligt karriereforløb. I 2012 blev der som led i et randomiseret dobbeltblindforsøg udleveret ansøgningsmateriale til de naturvidenskabelige fakulteter ved forskningsintensive universiteter – ansøgningsmaterialet var fra en fiktiv studerende med et tilfældigt udvalgt mandsnavn eller kvindenavn, og det viste sig, at både mandlige og kvindelige fakultetsmedlemmer bedømte den mandlige ansøger som værende væsentligt mere kompetent og ansættelsesegnet end den kvindelige ansøger med et identisk ansøgningsmateriale. I en undersøgelse fra 2014 blev det konstateret, at der var dobbelt så stor sandsynlighed for, at både mænd og kvinder ville ansætte en mand til et job, der krævede kendskab til matematik. (Joan C. Williams: "The 5 Biases Pushing Women Out of STEM", Harvard Business Review, 5. marts 2015).

Barrierer for kvinders faglige udvikling

Negative stereotyper og ældgamle fordomme, der fortsat lever i bedste velgående (forudindtagede holdninger giver anledning til udstrakt forskelsbehandling).

Graviditet og barsel samt andre familieforpligtelser

I et ægteskab med to sideløbende karriereforløb er der større sandsynlighed for, at kvindelige forskere påtager sig en større andel af børneopdragelse og -pasning end deres partnere, eftersom de samtidig forsøger at opfylde samfundets forventninger og i reglen accepterer lavere indplacerede stillinger. Det er yderst sandsynligt, at familieforpligtelser er en af de vigtigste årsager til, at kvindelige kandidater melder fra, efter at de har afsluttet deres ph.d.-grad, fordi det er på tide at få børn. Sammenholdt med mandlige forskere er det mere sandsynligt, at kvinderne kommer til at opleve, at børn påvirker deres produktivitet og karrieremuligheder. Ifølge "She Figures 2012" var der i 2010 større sandsynlighed for, at forskere havde børn end den erhvervsaktive befolkning i øvrigt, og derfor bør alle foranstaltninger tage højde for, at der skal være gode muligheder for at skabe ligevægt mellem arbejdsliv og privatliv.

Forskelsbehandling: forskellen på "mandefag" og kvindefag"

Der er tradition for, at samfundet betragter visse professioner som mandefag og andre som kvindefag. Disse stereotype holdninger medfører, at kvinder er dårligt repræsenteret inden for naturvidenskab og ingeniørvirksomhed. Der er den højeste andel af kvindelige professorer inden for humaniora og samfundsvidenskab, nemlig henholdsvis 28,4 % og 19,4 %, og den laveste andel inden for ingeniørvirksomhed og teknologi med 7,9 %.

Lønforskellen

Det er et faktum, at der er en kønsbetinget lønforskel. Denne lønforskel findes også inden for forsknings- og universitetskarrierer, og det er således en af de faktorer, der bidrager til, at kvinder måske føler sig frustrerede over deres langsommelige karriereforløb på disse områder, og som sammen med dårligere muligheder for at finansiere forskning og for at publicere kan bevirke, at kvinder opgiver deres karriere. Ulige løn for samme arbejde betragtes som åbenlys forskelsbehandling inden for EU-retten: "Princippet om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi (...) er et vigtigt aspekt af princippet om lige behandling af mænd og kvinder og en væsentlig og uundværlig del af gældende EU-ret (direktiv 2006/54/EF).

Manglende ambitioner (manglen på visioner og selvtillid)

Den "stereotype trussel" får kvinder til at tro, at de har færre chancer for at klare sig godt i et akademisk karriereforløb end mænd, eller at de er mindre kompetente, hvilket netop får dem til at optræde som mindre kompetente.

Ulige adgang til akademiske fag og til finansiering

Finansiering og ressourcer er et særdeles vigtigt emne.

Ifølge talmateriale fra "She Figures 2012" kunne det konstateres, at det i 17 ud af de 22 lande, hvor der forelå data for 2010, var lettere for mænd at få adgang til forskningsmidler. I tre EU-medlemsstater samt i Island og Norge havde kvinder lettere adgang til forskningsmidler.

Ifølge Det Europæiske Forskningsråd viser talmateriale vedrørende de bevillinger, der blev givet i 2007, at kvinder inden for humaniora kunne opvise meget fine resultater og opnåede op til 50 % af bevillingerne, hvorimod de inden for biovidenskaber kun opnåede ca. 35 %.

En nyere analyse fra "European Postdoctoral and Young Investigators Award" viser, at kvinder modtager en væsentlig andel af disse prestigefyldte priser. I forbindelse med tre sådanne programmer klarede kvinder sig dårligere (80-90 % af mændenes resultater), men kvinder klarede sig bedre end mænd, hvad angår "Marie Curie Mobility Actions". Dette kan betragtes som et bevis på, at EU-kønsbudgettering fungerer.

Mangel på ledelseserfaring

Tidligere forskning har vist, at kvinder i udvælgelseskomitéer med et ligeligt antal mænd og kvinder også foretrækker mandlige ansøgere frem for kvindelige ansøgere med identiske kvalifikationer.

Seksuel chikane over for kvinder

Tidligere forskning har vist, at det er en vigtig forudsætning for en succesrig akademisk karriere, at man finder en mentor. På mandsdominerede områder er der imidlertid større sandsynlighed for, at kvinder får en mentor af modsat køn. Der bør iværksættes en rigoristisk politik for at undgå sexchikane.

Igangværende programmer til fremme af lighed mellem kønnene

Lighed mellem kønnene er en af de centrale prioriteringer i det styrkede europæiske forskningsrumpartnerskab til fremme af optimering og vækst (EFR) og et tværgående tema i Horisont 2020. Andre initiativer omfatter Helsinki-gruppen om kønsaspektet inden for forskning og innovation, en kampagne, der er lanceret af EU: "Naturvidenskab er for piger!", en strategi for institutionelle ændringer for at fremme lighed mellem kønnene inden for organisationer, der udfører forskning, og organisationer, der finansierer forskning, samt den EU-finansierede ekspertgruppe "Innovations through Gender".

Forslag til justering af kvinders rolle inden for naturvidenskab (eliminerende foranstaltninger)

Foranstaltninger vedrørende graviditet og barsel

•   Når kvinder føder eller adopterer et barn, bør deres videnskabelige produktion beregnes som formindsket i mindst et år, og om nødvendigt bør der være mulighed for en pause fra arbejdet.

•   Midlertidig begrænsning af deres undervisnings- eller projektstyringsaktiviteter i forbindelse med graviditet og barsel.

•   Der skal være adgang til ordentlige vuggestuer på arbejdspladsen.

Generelle foranstaltninger

•   Medtagelse af princippet om lighed mellem kønnene i alle akademiske og videnskabelige aktiviteter for at integrere kønsaspektet i:

o Strukturer (med videreførelse af kønsopdelte statistikker for alle akademiske og videnskabelige aktiviteter og en indsats for at opnå ligevægt mellem kønnene i faglige sammenslutninger og rotation af poster)

o Programmer (herunder fokus på ligestilling mellem kønnene og inddragelse af kønsaspektet i visse forskningsopgaver)

o Budgettet: Samfundet skal finansiere særskilte uddannelsesprogrammer for at kaste lys over vigtigheden af lighed mellem kønnene:

•   Overvågning af udvælgelsesprocedurer: adgang, forfremmelse, tildeling af frisemester, projektfinansiering, stipendier osv.

•   Manualer og uddannelsesforløb om integration af ligestillingsaspektet som et tilbud til medlemmer af udvælgelseskomitéer

•   Systematisk registrering af fremskridt med hensyn til ligestilling

•   Bistand, således at de aktiviteter, hvor der anvendes offentlige midler, overholder lighedsprincippet (med hensyn til kriterierne for udnævnelser inden for lærde selskaber til de videnskabelige udvalg ved kongresser, nationale priser eller egnede stillinger).

Positive særforanstaltninger

•   Økonomiske midler og/eller reserverede stillinger for at opnå talmæssig ligevægt mellem kvinder og mænd

•   Aktiv rekruttering af kvinder (efterlysning af potentielle kandidater, når kvinder ikke søger en stilling), særlig i forbindelse med ledende stillinger

•   Virkemidler, der benyttes af forskellige organisationer og fora, for at rette op på eller drastisk forbedre situationen.

Når man beskæftiger sig med de glaslofter, som kvinder kan komme ud for inden for naturvidenskab og på andre områder, er det vigtigt at bemærke, at der virkelig kun er tale om glas. I betænkningen vil der blive givet eksempler på, hvordan dette glasloft opleves i forskellige situationer og af forskellige individer – og hvordan disse barrierer kan reduceres eller fuldstændig elimineres, hvis der træffes særlige foranstaltninger i dag for at imødegå kønsbestemt ulighed, og hvis man arbejder med den fremtidige arbejdsstyrke om at opbygge tillid og færdigheder og skabe holdningsændringer.

Relevante emner:

1. En kvindes tilværelse inden for naturvidenskab: eksempler, der illustrerer de forskningsbaserede statistikker.

2. Barrierer, kvoter og #HeForShe: de eksisterende metoder til at takle situationen og satse på at gøre en forskel.

3. Påvirkning & opbygning af tillid skal begynde på et tidligere tidspunkt: eksempler på organisationer, der påbegynder arbejdet med yngre aldersgrupper, og begrundelsen herfor.

4. Særlige henstillinger, som kan gøre en forskel osv.

Konklusion (Resultat)

Afslutningsvis kan glasloftet defineres som en af de barrierer, kvinder står overfor som gruppe – en barriere, der forhindrer dem i at opnå topstillinger inden for naturvidenskab, på universiteterne og i andre akademiske karriereforløb. I tidens løb er der blevet udført masser af forskning og undersøgelser på dette område, og det munder næsten altid ud i en fælles konklusion. Det nytter ikke at gå overfladisk til værks – der skal iværksættes vidtgående foranstaltninger. Samarbejde på kollektivt plan er af den allerstørste betydning, og vi må alle gøre en indsats hver især og sammen for at fremme et sådant samarbejde.

Der er et voksende behov for en stærk og målrettet enhed for kvindespørgsmål. Medlemsstaterne bør følge en mere hensigtsmæssig praksis ved ansættelse og beskæftigelse af forskere. Lighedsbegrebet bør fastslås i skolerne, således at børn lærer, at de alle er lige i alle henseender. I skolerne bør der ligeledes gennemføres undervisning i diversitet for at støtte kvinder, der arbejder inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik. Det er helt nødvendigt, at lovgivningen på dette område håndhæves konsekvent.

Mænd og kvinder er forskellige, men ikke desto mindre må og skal de være ligestillede med hensyn til rettigheder, uanset alder, religion, familiemæssig status og uddannelsesbaggrund.

Den bedste begrundelse for at sikre en sådan ligestilling har Nancy Hopkins givet: "Det er alt for langsommeligt at ændre mentalitet og meninger hos én person ad gangen – hvis man ændrer institutionen, sker mentalitetsændringen af sig selv."

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

14.7.2015

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

30

1

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Daniela Aiuto, Catherine Bearder, Malin Björk, Vilija Blinkevičiūtė, Viorica Dăncilă, Iratxe García Pérez, Anna Hedh, Mary Honeyball, Elisabeth Köstinger, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Angelika Niebler, Maria Noichl, Marijana Petir, Liliana Rodrigues, Jordi Sebastià, Michaela Šojdrová, Ernest Urtasun, Elissavet Vozemberg, Jadwiga Wiśniewska, Jana Žitňanská, Inês Cristina Zuber

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Biljana Borzan, Louise Bours, Stefan Eck, Linnéa Engström, Julie Girling, António Marinho e Pinto, Dubravka Šuica, Marc Tarabella

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Nedzhmi Ali, Therese Comodini Cachia

(1)

EUT C 204 af 26.7.2006, s. 23.

(2)

Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0050.

(3)

Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0499.

(4)

EUT C 279 E af 19.11.2009, s. 40.

(5)

EFT C 309 af 27.10.2000, s. 57.

(6)

COM(2012) 0614.

Juridisk meddelelse