Procedure : 2015/2006(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0239/2015

Indgivne tekster :

A8-0239/2015

Forhandlinger :

PV 07/09/2015 - 28
CRE 07/09/2015 - 28

Afstemninger :

PV 08/09/2015 - 5.12
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2015)0292

BETÆNKNING     
PDF 483kWORD 129k
22.7.2015
PE 554.783v02-00 A8-0239/2015

om fremme af unges iværksættervirksomhed via uddannelse og erhvervsuddannelse

(2015/2006(INI))

Kultur- og Uddannelsesudvalget

Ordfører: Michaela Šojdrová

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender
 RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om fremme af unges iværksættervirksomhed via uddannelse og erhvervsuddannelse

(2015/2006(INI))

Europa-Parlamentet,

–       der henviser til artikel 165 og 166 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–       der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 14,

–       der henviser til Rådets konklusioner af 12. december 2014 Rådets konklusioner om entreprenørskab i forbindelse med uddannelse(1),

–       der henviser til Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse,

–       der henviser til Rådets konklusioner af 20. maj 2014 om fremme af unges iværksætterkultur for at sikre social inddragelse af unge(2),

–       der henviser til Rådets konklusioner af 12. maj 2009 om en strategiramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet ("ET 2020")(3),

–       der henviser til Rådets henstilling af 22. april 2013 om indførelse af en ungdomsgaranti (2013/C 120/01),

–       der henviser til Rådets henstilling af 20. december 2012 om validering af ikke-formel og uformel læring (2012/C 398/01),

–       der henviser til Rådets henstilling af 28. juni 2011 "Unge på vej — flere unge i læringsmobilitet"(4),

–       der henviser til Rådets resolution af 27. november 2009 om nye rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet (2010–2018)(5),

–       der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling 2006/962/EF af 18. december 2006 om nøglekompetencer for livslang læring(6),

–       der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. juni 2013 "Fælles indsats for EU's unge: En opfordring til at gøre mere for at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden" (COM(2013)0447),

–       der henviser til Kommissionens meddelelse af 9. januar 2013 "2020-handlingsplanen for iværksætterkultur: En saltvandsindsprøjtning til iværksætterånden i Europa" (COM(2012)0795),

–       der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. november 2013 "Nytænkning på uddannelsesområdet: investering i kvalifikationer for bedre socioøkonomiske resultater" (COM(2012)0669),

–       der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. december 2011 "Almen uddannelse og erhvervsuddannelse i et intelligent, bæredygtigt og rummeligt Europa" (COM(2011)0902),

–       der henviser til Kommissionens rapport af 28. januar 2015 om iværksætteruddannelse: En vej til succes.

–       der henviser til Kommissionens vejledning om et socialt Europa af marts 2013 om social økonomi og sociale virksomheder (ISBN: 978-92-79-26866-3),

–       der henviser til sin beslutning af 28. april 2015 om opfølgning på implementeringen af Bolognaprocessen(7),

–       der henviser til sin beslutning af 11. september 2012 om almen uddannelse, erhvervsuddannelse og Europa 2020(8),

–       der henviser til sin beslutning af 1. december 2011 om løsning af problemet med elever, der forlader skolen for tidligt(9),

–       der henviser til sin beslutning af 12. maj 2011 om indlæring i tidlig alder i Den Europæiske Union(10),

–       der henviser til sin beslutning af 18. maj 2010 om nøglekompetencer i en verden i forandring: gennemførelsen af arbejdsprogrammet for uddannelse af 2010(11),

–       der henviser til sin beslutning af 18. december 2008 om livslang læring som grundlag for viden, kreativitet og innovation – gennemførelse af arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010(12),

–       der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–       der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget og udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A8-0239/2015),

A.     der henviser til, at unges iværksættervirksomhed skal være en vigtig integral del af den politiske strategi for støtte til nutidens unge generation, for så vidt angår EU-målene for vækst, beskæftigelse og social inddragelse og med henblik på at nedbringe ungdomsarbejdsløsheden i EU;

B.     der henviser til, at iværksætterånd bør forstås i ordets brede forstand som evnen til at omsætte idéer til handling;

C.     der henviser til, at 4,85 millioner unge pr. februar 2015 var arbejdsløse i EU-28, hvilket er et uacceptabelt højt tal, og til at ungdomsarbejdsløsheden ganske vist er faldende – med 494 000 i forhold til februar 2014 – men i et alt for langsomt tempo;

E.     der henviser til den høje ungdomsarbejdsløshed og til den omstændighed, at den finanspolitiske konsolidering i de medlemsstater, der primært er ramt af krisen, ikke bør gennemføres på bekostning af jobs besat af unge; der henviser til, at unge som følge af den høje ungdomsarbejdsløshed oplever stigende fattigdom og social udstødelse, særligt hvad angår unge fra dårligt stillede og sårbare befolkningsgrupper; anerkender og glæder sig imidlertid over, at der er indgået forpligtelser om at fremskynde udbetalingen af midler til ungdomsarbejdsløshedsinitiativet til medlemsstaterne, men opfordrer Kommissionen til at gøre en endnu større indsats for at løse dette alvorlige problem;

D.     der henviser til, at kløften mellem uddannelse og arbejdsmarked er en af årsagerne til ungdomsledigheden og til det store antal ledige jobs i EU, og at dette blandt andet bør afhjælpes ved at udstyre unge med de nøglekompetencer, herunder fornemmelse for initiativ og iværksætterånd, som er nødvendige, hvis de skal kunne tag veludrustet del i vor tids videnbaserede økonomi og samfund;

F.     der henviser til, at EU med Europa 2020-strategien og dets flagskibsinitiativer "Nye kvalifikationer og job", "En digital dagsorden for Europa", "Innovation i EU" og "Unge på vej" såvel som målrettet støtte til kvindelige iværksættere og dårligt stillede personer og handicappede gør et fremstød for iværksætterinitiativer ved at fostre iværksætterånd og hermed forbunden viden, færdigheder og kompetencer, der kan højne konkurrenceevne og vækst, der vil være intelligent, bæredygtig og inklusiv;

G.     der henviser til, at iværksætterånd er en vigtig drivkraft i at skabe økonomisk vækst og beskæftigelse, da den skaber nye virksomheder og jobs, åbner op for nye markeder, styrker konkurrenceevnen, forbedrer produktivitet og innovation, styrker EU's konkurrenceevne og skaber velstand, og at alle derfor bør have lige adgang til den;

H.     der henviser til, at iværksætterinitiativer, navnlig social iværksætterånd, er en vigtig drivkraft i social samhørighed og bæredygtighed, der kan fremme økonomisk vækst og samtidig afhjælpe afsavn, social udstødelse og andre samfundsproblemer;

I.      der henviser til, at iværksætterinitiativer og især små og mellemstore virksomheder (SMV'er) er rygraden i EU's økonomi og udgør den største og vigtigste kilde til ny beskæftigelse; der henviser til, at kvinders iværksætterpotentiale er en underudnyttet kilde til økonomisk vækst og beskæftigelse;

J.      der henviser til, at kulturer, der værdsætter og belønner iværksætterkompetencer og iværksætteradfærd – såsom kreativitet, innovation, initiativlyst, afvejet risikotagning, selvstændig tænkning og evnen til at øjne muligheder samt lederskabsevner – er fremmende for tendensen til at udvikle nye løsninger på økonomiske, sociale og miljømæssige udfordringer ved at integrere videnkomponenter i uddannelse, som samler teori og praksis og derved mindsker barriererne mellem erhvervsliv og uddannelse; der henviser til, at det derfor er af afgørende betydning, at disse personlige kompetencer indarbejdes i uddannelsessystemet og er en del af dagligdagen på alle niveauer;

K.     der henviser til, at virksomhedsstart (af alle typer, herunder sociale iværksætterinitiativer eller private profitforetagender) i enkelte medlemsstaters uddannelsessystemer ikke er tilstrækkeligt anerkendt eller inkluderet som karrierevej, og at håbefulde iværksættere ikke nyder nævneværdig opbakning;

L.     der henviser til, at unge iværksættere står over for talrige udfordringer og vanskeligheder, herunder mangel på erfaring, relevante færdigheder og adgang til finansiering og infrastruktur;

M.    der henviser til, at nylige undersøgelser indikerer, at iværksætterkompetencer er noget, der kan tilegnes gennem læring, og at en sådan undervisning, hvis tilrettelagt og gennemført rigtigt, og hvis den er tilgængelig for alle, kan have en yderst positiv effekt på menneskers liv beskæftigelsesegnethed såvel som for virksomhedsstart og virksomheders overlevelse;

N.     der henviser til, at måling af virkningen af iværksætteruddannelse, såfremt den skal kunne føre til holdbare konklusioner, skal foretages med en kritisk tilgang og baseres på velfunderede beviser og ansete statistiske redskaber og teknikker;

O.     der henviser til, at iværksætteruddannelse bør omfatte en social dimension, herunder undervisning i retfærdig handel, sociale virksomheder og alternative forretningsmodeller såsom kooperativer med henblik på at opnå en social, inklusiv og bæredygtig økonomi;

P.     der henviser til, at iværksætterånd gør en ung person mere beskæftigelsesegnet og giver dem de fornødne færdigheder til at kunne håndtere de udfordringer, de møder i både deres arbejds- og privatliv, samt forhindrer en stigning i fattigdom og social udstødelse; der henviser til, at lettere adgang til mikrofinansieringsmekanismer kan bidrage til indfrielse af disse mål;

Q.     der henviser til, at uddannelse og erhvervsrettet oplæring som helhed er af tungtvejende betydning for så vidt angår individets personlige udvikling, og derfor skal være dels tilstrækkelig bred til at lægge et grundlag for livslang udvikling og uddybning af viden og tilegnelse af tværgående færdigheder, og dels tilstrækkelig praktisk til at sætte individet i stand til at følge egentlige karriereveje og have et rigt arbejds- og privatliv; der henviser til, at der er en direkte sammenhæng mellem den rette kombination af disse to aspekter af uddannelse og en sænket risiko for ungdomsarbejdsløshed;

R.     der henviser til, at iværksætterånd og -færdigheder kan erhverves, læres og udvikles af ethvert menneske; der henviser til, at hver type uddannelse og uddannelsesniveau åbner op for specifikke muligheder for opbygning af visse færdigheder og kompetencer, der er relevante for iværksættervirksomhed som en del af den generelle erhvervelse af nøglekompetencer;

S.     der henviser til, at iværksætterfærdigheder er forbundet med andre færdigheder såsom IKT-færdigheder, problemløsningsfærdigheder og finansiel forståelse, som bør fremmes;

T.     der henviser til, at uddannelse og erhvervsuddannelse er af afgørende betydning for så vidt angår motivation og unges mulighed for at iværksætte deres egne iværksætterprojekter;

U.     der henviser til, at uddannelse som et offentligt gode skal være inkluderende og integreret med særlig vægt på at sikre lige adgang for studerende med forskellig socioøkonomisk baggrund;

V.     der henviser til, at unge vil være bedre kvalificeret til at gøre forretninger på tværnationalt niveau, hvis de behersker fremmedsprog;

W.    der henviser til, at underrepræsenterede og ugunstigt stillede grupper skal have særlig opmærksomhed og støtte under hele deres uddannelse, også ved at inddrage forældre og lokalsamfund i uddannelsesforløbet, og vedrørende assistance til at starte, drive eller udbygge en forretning eller et erhvervsforetagende;

X.     der henviser til, at unge har gavn af uddannelse og kurser i iværksættervirksomhed samt af praktisk iværksættererfaring, hvad der bidrager til udviklingen af deres færdigheder og talenter og sætter dem i stand til at udvikle selvtillid og til at skabe nye virksomheder, beskæftigelsesegnethed og innovation; der henviser til, at iværksættervirksomhed er en stærkt underudnyttet valgmulighed for mange handicappede unge;

Y.     der henviser til, at sociale og inklusive virksomheder deltager aktivt i innovativ bæredygtig vækst, fremmer øget samhørighed inden for lokalsamfund og samfundet som helhed og skaber beskæftigelsesmuligheder for unge, herunder socialt udsatte og unge længst væk fra arbejdsmarkedet;

Z.     der henviser til, at for få mennesker følger op på deres ideer om at starte egen virksomhed, og at der i uforholdsmæssig grad findes endnu færre kvindelige end mandlige iværksættere (en endnu mere udpræget tendens for kvinder fra socialt udsatte grupper, som oplever dobbelt diskrimination), og at selv om kvindelige iværksættere i gennemsnit har en bedre uddannelse end mandlige iværksættere, er de samtidig ofte mere aktive inden for mindre innovative og mindre hurtigtvoksende sektorer med færre virksomheder end for mandlige iværksætteres vedkommende; der henviser til, at metoder til at overvinde de faktorer, der i særlig grad afskrækker kvinder fra at forfølge eller få øget gavn af iværksættermuligheder, skal nyde aktiv fremme(13);

AA.  der henviser til, at håndværks-, industri- og handelskamrene i nogle medlemsstater stiller målrettede tilbud til rådighed med henblik på at yde bistand i forbindelse med virksomhedsetablering;

AB.  der henviser til, at uddannelse primært er et nationalt kompetenceområde, og at nogle medlemsstater endnu ikke har opstillet en tværgående politik eller strategisk tilgang til iværksætteruddannelse eller -undervisningsplaner og -læringsmetoder; der henviser til, at ikke alle lærere og uddannelsesledere i EU er tilstrækkeligt uddannet til at forestå iværksætteruddannelse, hverken i kraft af løbende videreuddannelse eller deres oprindelige uddannelse, hvad der kan have en indvirkning på potentialet til at indarbejde iværksætterånd i tilstrækkelig grad i uddannelsessystemet(14);

AC.  der henviser til, at lærere bør kunne samarbejde med iværksættere og definere læringsmål sammen med dem og bør have den rette støtte og de rette ressourcer til at kunne gennemføre tilgange med de studerende i centrum og tilpasse deres undervisningsmetoder til de sårbare studerendes behov;

AD.  der henviser til, at ikke-formelle og uformelle læringsaktiviteter supplerer og beriger den formelle læring ved at tilbyde forskelligartede læringserfaringer, der giver flere kompetencer, og derfor bør anerkendes som primære kilder til erhvervelse og udvikling af iværksætterkompetencer;

AE.   der henviser til, at formel og uformel læring kan spille en central rolle med hensyn til at udvikle og bevare iværksætterfærdigheder, særlig hos marginaliserede grupper;

AF.   der henviser til, at ikke-formelle og uformelle læringsaktiviteter især er relevante for unge med færre muligheder, idet de giver dem en yderligere læringsmulighed og er en mulig vej til formel uddannelse og erhvervsuddannelse;

AG.  der henviser til, at undervisning ved erfarne iværksættere skaber en positiv opfattelse i samfundet af iværksætterkulturen og fremmer skridt hen imod iværksættervirksomhed;

AH.  der henviser til, at iværksætterånd, herunder social iværksætterånd, bør integreres i uddannelsen af lærere og karriererådgivere;

AI.    der henviser til, at de nationale uddannelsessystemer har udviklet sig i forskellige tempi som reaktion på forandringer inden for arbejdsmarkedet;

AJ.   der henviser til, at Erasmus+-programmet, der løber fra 2014 til 2020, har til formål at modernisere uddannelse og ungdomsarbejde over hele EU og er åbent for uddannelses-, ungdoms- og idrætsorganisationer fra alle sektorer tilknyttet livslang læring; der henviser til, at det vil skabe muligheder for over 4 millioner europæere til at studere, uddanne sig, få arbejdserfaring og udføre frivilligt arbejde i udlandet;

AK.  der henviser til, at iværksætterånd allerede spiller en rolle i Erasmus+-programmet og forventes at blive et af resultaterne af mobilitetstiltagene;

AL.   der henviser til, at det er vigtigt at fremme og tilskynde til mobilitet hos unge iværksættere gennem programmer, som f.eks. Erasmus for unge iværksættere (2009–2015), der sætter unge iværksættere i stand til at deltage i tværnationale udvekslingsordninger og lære om drift af mindre virksomheder fra erfarne iværksættere såvel som skabe muligheder for at rette op på uligheder mellem kønnene inden for iværksætterinitiativer; der henviser til, at der er brug for flere finansielle midler til sådanne programmer for at højne deltagelsen af unge;

AM. der henviser til, at unge udtrykker præference for selvstændig beskæftigelse og at op mod 45 % af unge i alderen 15–24 år angiver, at de ville foretrække at være selvstændigt beskæftigede(15);

AN.  der henviser til, at erhvervslivet på lokalt, nationalt og europæisk plan vil kunne yde et mere betydeligt bidrag i form af kvalifikationsbaseret frivilligt arbejde, partnerskaber med uddannelsesinstitutioner og samarbejde med politiske beslutningstagere;

AO.  der henviser til, at civilsamfundsorganisationer (ikke-statslige grupper såsom fagforeninger, arbejdsgiverorganisationer og andre sociale grupper) har ydet et betydeligt bidrag, heriblandt initiativet "Junior Achievement – Young Enterprise Europe", der yder uformel og livslang iværksætteruddannelse; der henviser til, at disse bidrag har behov for yderligere anerkendelse, omend de måske ikke kan føre til et egentligt diplom; der henviser til, at sådanne bidrag også kan gøres af virksomheder, der organiserer interne kurser;

Vægt på iværksætterevner og -kompetencer

1.      anerkender, at livslang læring og international mobilitet indtager en central rolle i Europas reaktion på globaliseringen og skiftet til videnbaserede økonomier; bemærker specielt betydningen af en "fornemmelse for initiativ og iværksætterånd" blandt de otte "Nøglekompetencer for livslang læring - en europæisk referenceramme", som alle mennesker har behov for med henblik på deres personlige opfyldelse og udvikling, aktive europæiske medborgerskab og deltagelse, sociale inddragelse og beskæftigelse;

2.      opfordrer medlemsstaterne til at fremme iværksætterfærdigheder til unge gennem lovgivningsmæssige tiltag med sigte på at sikre praktikophold af høj kvalitet, der fokuserer på læring af høj kvalitet og passende arbejdsvilkår som redskaber til fremme af beskæftigelsesegnetheden, som omhandlet i Rådets henstilling om en kvalitetsramme for praktikophold;

3.      fremhæver nødvendigheden af en bred og klar definition af nøglekompetencen "initiativ og iværksætterånd", der omfatter fremme af en iværksætterånd kendetegnet ved proaktiv tænkning, kreativitet, innovation og risikotagning såvel som evne til at planlægge og forvalte projekter for at nå bestemte mål og endda ideen om, at individet er bevidst om sin arbejdsmæssige kontekst og er rustet til at udnytte muligheder, der opstår, og som vedrører både iværksætter- og beskæftigelsesaktivitet (hvad man kunne kalde "intern iværksætterånd); har tiltro til den kreative industri og til virksomheder, der beskæftiger sig med kultur, idet de fremhæver forretningsmuligheder for især de unge;

4.      minder om, at de kreative industrier er nogle af de mest foretagsomme sektorer, som udvikler færdigheder, der kan videregives såsom kreativ tænkning, problemløsning, teamwork og opfindsomhed;

5.      understreger nødvendigheden af at anlægge en bred tilgang til iværksætterånd som et sæt af tværgående nøglekompetencer til fremme af målsætninger i både privat- og arbejdsliv;

6.      understreger betydningen af organisatoriske overvågnings- og revisionsfærdigheder; opfordrer navnlig til udvikling af social revision og miljørevision som et innovativt overvågningsredskab;

7.      er overbevist om, at iværksætterevner og -kompetencer såvel som tværgående, tværsektorielle, fag- og jobspecifikke færdigheder og kompetencer bør fremmes med henblik på at højne antallet af selvstændigt beskæftigede unge og give den unge generation en reel mulighed for at starte egen virksomhed og dermed hjælpe både sig selv og samfundet generelt;

8.      er overbevist om, at det som næste skridt skal fastsættes i detaljer, hvordan nøglekompetence-rammerne yderligere kan implementeres hensigtsmæssigt på hvert niveau i uddannelse for iværksætterkompetencen ved at medtage iværksætterviden, -kvalifikationer og -holdninger som et læringsresultat af hvert enkelt uddannelses- og lærlingeprogram;

9.      understreger, at der for alle niveauer og typer af uddannelse skal tilsikres undervisning i praktiske iværksætterfærdigheder og fremme af motivation, initiativlyst og forudsætninger, tillige med en fornemmelse for socialt ansvar; mener, at moduler i grundlæggende finansforhold, økonomi og erhvervsliv bør indarbejdes i læseplanerne og skal suppleres med mentor- og tutorordninger og karriererådgivning for studerende, herunder dårligt stillede elever, med henblik på at understøtte og lette deres forståelse af iværksætterprocessen og udvikle deres iværksætterånd; fremhæver den vigtige rolle, som uafhængig læring, herunder frivilligt arbejde, spiller for unge mennesker, idet den bidrager til at fremme iværksætterånd og -færdigheder;

10.    opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremhæve rollen og styrke betydningen af modeller for social iværksættervirksomhed, idet de ofte udgør de første former for iværksættererfaring for mange unge i Europa;

11.    understreger behovet for at udvikle innovative pædagogikker, som er mere deltagelsesorienterede og sætter de studerende i centrum for at tilskynde til erhvervelse af en række tværfaglige kompetencer, der er nødvendige for at udvikle iværksætterånd;

12.    anbefaler, at der skal tilskyndes til iværksætterånd som led i videregående uddannelser og i kandidatprojekter, herunder også modeller for social iværksættervirksomhed;

13.    der henviser til, at fremme af iværksætterånd gennem uddannelse kun kan lykkes på meningsfuld vis, så længe der tages afbalanceret hensyn til økonomiske, sociale og samfundsmæssige synspunkter i uddannelsesstrategierne;

14.    fremhæver, at social inddragelse og bekæmpelsen af fattigdom kan få et vellykket udfald navnlig gennem social iværksættervirksomhed, hvad der kan højne beskæftigelsen, og ved at fostre iværksætterånd, der kan være af betydelig gavn for dårligt stillede mennesker;

15.    understreger, at tosporede uddannelsessystemer og arbejdsbaserede uddannelser har vist sig hensigtsmæssige som centrale systemer i formidlingen af iværksætterkulturens kernekompetencer i de medlemsstater, hvor sådanne systemer anvendes;

16.    opfordrer til fuld inddragelse og partnerskab blandt alle interessehavere og særligt lokale iværksætterorganisationer, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, med henblik på at udveksle bedste praksis og erfaringer og forbedre de unges iværksætterfærdigheder og uddannelse i medlemsstaterne;

17.    understreger på det kraftigste, at en tæt forbindelse mellem teoretisk og praktisk uddannelse er en succesmodel, der bør styrkes og fremmes i hele Europa og på tværs af grænserne;

18.    opfordrer til et tættere samarbejde med den private sektor og arbejdsmarkedets parter med henblik på at fremme en kultur præget af risikotagning, iværksætterånd og innovation (f.eks. gennem strukturelle tilsagn såsom faciliteter for innovation og udveksling af idéer);

19.    er overbevist om, at en vellykket udbredelse af iværksætterfærdigheder i stadig større grad afhænger af, at der samtidig foreligger mediemæssige og digitale færdigheder, og at der i større grad bør tages højde for denne vekselvirkning i uddannelsesregi; fremhæver vigtigheden af at udstyre alle unge med IKT-kompetencer og tværgående og iværksætterrelevante færdigheder, der sætter dem i stand til at drage fuld fordel af den digitale verdens potentiale med henblik på at hjælpe dem med at skabe nye former for udvikling, videregivelse og fremme af iværksættervirksomhed, så de sættes bedre i stand til at konkurrere om jobs, blive selvstændigt beskæftigede, få bedre føling med deres potentielle arbejdsgiveres adfærd og behov og bidrage til de innovative og konkurrencemæssige kapacitet ved arbejdsgiverorganisering;

20.    understreger, at iværksætterkompetence bør udvikles og forbedres ved en livsforløb-tilgang, herunder via arbejdserfaring og ikke-formel og uformel læring, og at valideringen heraf bør styrkes og underbygges, da den bidrager til karriereudvikling;

21.    anerkender, at et nøgleelement i iværksætteruddannelse består i en grundig uddannelse af lærerne, og navnlig det presserende behov for kyndig undervisning med henblik på at sikre en autentisk læringsproces;

22.    opfordrer medlemsstaterne til at bekæmpe hindringer for unge, handicappede iværksættere gennem tilbud om kurser for tjenesteudbydere, der blandt andet har ansvar for at støtte mennesker med handicap og gennem tilpasning af de lokaler, hvor der ydes støtte, med det formål at gøre dem tilgængelige for bevægelseshæmmede personer;

23.    bemærker, at fremme af samarbejde mellem gymnasiale og videregående uddannelser vil muliggøre bedre dialog mellem unge og fremme innovation;

24.    understreger behovet for at forbedre iværksætterkulturen inden for videregående uddannelser ved at støtte og gøre det lettere for unge at etablere nye selskaber på grundlag af akademisk forskning (spin-offs), reduktion af den bureaukratiske byrde, der gør sig gældende ved etablering af nye selskaber og skabelse af klare og understøttende reguleringsmæssige rammer for studenter-iværksættere; mener i denne forbindelse, at skoler og universiteter bør give tilstrækkelig tid og plads til samt anerkende unges initiativer for at give dem den nødvendige tillid til at iværksætte nye projekter, der kan vise sig nyttige med henblik på etablering af uafhængige virksomheder; glæder sig over initiativer, der belønner unge for succesrige forretningsinitiativer (f.eks. prisen for årets bedste studentervirksomhed); fremhæver yderligere betydningen af, at virksomheder giver unge muligheden for at opnå deres først interne arbejdserfaring; gentager nødvendigheden af at fremme virksomhedsbesøg og praktikordninger til disse formål, for dermed at give unge et overblik over forretningsverdenen;

25.    understreger, at erhvervslivet spiller en central rolle i iværksætteruddannelse, da det giver en erfaringsbaseret læring, som supplerer de unges teoretiske uddannelse;

26.    understreger den afgørende rolle, som en række sammenslutninger af unge erhvervsfolk spiller i at fremme iværksætterkultur blandt unge ved at give dem mulighed for at udvikle innovative projekter og opnå erfaring fra erhvervslivet og give dem de redskaber og den fornødne tillid til at springe ud som iværksættere;

EU-institutionernes rolle – samordning, metodologi og finansielle redskaber

27.    opfordrer Rådet og Kommissionen til, inden for deres respektive kompetenceområder og under nøje iagttagelse af nærhedsprincippet, at udvikle metodologisk støtte og redskaber til rådighed for de nationale uddannelsessystemer inden for området iværksætteruddannelse, herunder social iværksættervirksomhed, og til at anlægge en koordineret tilgang, der ansporer medlemsstaternes offentlige forvaltninger til et tættere samarbejde med virksomheder med henblik på at kortlægge de faktorer, der har afgørende betydning for en styrkelse af iværksætterkulturen; opfordrer Kommissionen til at øge støtten til unge iværksættere gennem de europæiske struktur- og investeringsfonde;

28.    opfordrer Rådet og Kommissionen til at anlægge et kønsperspektiv med hensyn til metodologi, kommunikation og finansielle redskaber med henblik på at tilskynde piger og unge kvinder til større deltagelse i iværksættervirksomhed;

29.    opfordrer Kommissionen til at etablere og højne iværksætterorienterede praktikophold og udvekslingsprogrammer for at give de unge mulighed for at få praktisk erfaring og gøre det lettere at udveksle viden og erfaring;

30.    opfordrer Kommissionen til at udarbejde en omfattende strategi for udvikling af tværfaglige færdigheder såsom kritisk tænkning, problemløsning, initiativ, samarbejde, selvstyring, planlægning, lederskab og teambuilding, på alle niveauer og typer af uddannelse og erhvervsuddannelse, og tage højde for, at de er til gavn for en bred vifte af erhverv og sektorer;

31.    opfordrer Kommissionen til at sætte øget fokus på forbedringen af udvikling og bedømmelse af tværgående færdigheder, herunder iværksætterånd og digitale kompetencer, inden for Erasmus+-programmet, samtidig med at det understreges, at dette program ikke ensidigt bør være rettet mod beskæftigelsesmæssige hensyn, og at den lavt satte tærskel for adgang til iværksætteraktiviteter bør fastholdes, navnlig inden for ikke-formel og uformel uddannelse; opfordrer også Kommissionen til at fremme uddannelsespolitiske reformer i medlemsstaterne ved at skabe sammenhængende politiske rammer for medlemsstaterne og EU i denne henseende;

32.    opfordrer Kommissionen til at støtte tilsynet med færdigheder inden for IKT, problemløsning og finansforståelse; opfordrer Kommissionen til at foretage en langtidsundersøgelse på dette område;

33.    opfordrer Kommissionen til at støtte partnerskaber mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder gennem anvendelse af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, og navnlig Den Europæiske Socialfond, til at tilskynde til arbejdsbaseret læring i virksomheder og fremme iværksætterkompetencer på nationalt og lokalt niveau;

34.    opfordrer Kommissionen til at støtte et EU-netværk for iværksætteruddannelse i stil med dem, der findes inden for EU-netværket for iværksætteruddannelse (EE-HUB), der blev oprettet i maj 2015 og støttes af europæiske organisationer og andre interessehavere på EU-, medlemsstats- og lokalt niveau, såvel som af de nationale uddannelsesmyndigheder, der skal indsamle og udveksle bedste praksis mellem uddannelsesinstitutioner, uddannelsesorganisationer, erhvervsfaglige læreanstalter, virksomheder, myndigheder og arbejdsmarkedets parter;

35.    opfordrer Kommissionen til at drage omsorg for en sammenhængende og virkningsfuld samordning inden for iværksætteruddannelse inden for rammerne af den overordnede EU-strategi for livslang læring, EU's globale strategier og Juncker-Kommissionens plan;

36.    foreslår, at Kommissionen fastholder iværksætteruddannelse som et af målene for et fremtidigt Erasmus+-program i den næste finansieringsperiode (efter 2020) inden for alle tiltag, herunder mobilitet, der skal indeholde følgende elementer:

(i)     omhyggelig vurdering af virkningen af eksisterende foranstaltninger, der fremmer iværksætterånd via uddannelse og eventuelt tilpasse dem, samtidig med at der rettes særlig opmærksomhed mod virkningerne på underrepræsenterede og ugunstigt stillede grupper

(ii)     fremme af bedre defineret læringsindhold og -redskaber til formel og ikke-formel uddannelse for alle studerende – både teoretiske og praktiske moduler såsom iværksætterprojekter for studerende

(iii     støtte til grundlæggende kvalifikationskrav for lærere, undervisere, ungdomsarbejdere, instruktører og uddannelsesledere og løbende faglig udvikling og styrkelse af kompetencer på iværksætteruddannelsesområdet

(iv)    fremme af partnerskaber mellem uddannelsesinstitutioner, virksomheder, nonprofitorganisationer, regionale og lokale myndigheder og ikke-formelle uddannelsesudbydere med henblik på at udvikle hensigtsmæssige kurser og give studerende praktisk erfaring og praktiske modeller

(v)    udvikling af færdigheder inden for områderne iværksætterprocesser, finansforståelse, IKT-forståelse og -færdigheder, kreativ tænkning, kreativitet, kreativ anvendelighed, problemløsning og innovationsånd, selvtillid, tillid til egne idéer, tilpasningsevne, teambuilding, projektledelse, risikotagning samt specifikke erhvervskompetencer og -viden

(vi)    fjernelse af alle de fysiske og digitale hindringer, der stadig findes i forhold til handicappede, eftersom denne gruppes fulde inddragelse på arbejdsmarkedet kan være afgørende for at fremme en bæredygtig og sammenhængende virksomhedskultur

(vii)   fremhævelse af ikke-formel og uformel læring som et privilegeret miljø til erhvervelse af iværksætterkompetencer;

37.    opfordrer Kommissionen til at undersøge og imødegå de faktorer, der afskrækker kvinder fra at vælge iværksættermuligheden, og især forbedre unge kvindelige iværksætteres adgang til finansiering og støttetjenester;

38.    opfordrer Kommissionen til at koordinere og fremme udvekslingen af god praksis mellem medlemsstaterne;

39.    opfordrer Kommissionen til at opfordre til bedre samarbejde og udveksling af god praksis mellem medlemsstater, der allerede har integreret iværksætteruddannelse i deres undervisningsplaner og har opnået bedre fremskridt med at fremme unges iværksættervirksomhed, og de medlemsstater, der stadig er ved begyndelsen af denne proces;

40.    opfordrer Kommissionen til inden udgangen af 2017 at udarbejde en "bedste praksis" med henblik på formidling af iværksætterfærdigheder og fremme af unges iværksætterkultur i medlemsstaterne, til at fremlægge en rapport herom til Parlamentet og til at tage højde for resultatet af dette arbejde i evalueringen af egne finansieringsprocedurer;

41.    opfordrer medlemsstaterne til at fremme iværksætteruddannelse som en måde til at fremme tværfaglige kompetencer med henblik på en bedre forvaltning af de studerendes privat- og arbejdsliv;

42.    opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge de konkrete foranstaltninger, der træffes af medlemsstaterne for at støtte iværksættervirksomhed blandt unge, og til at lægge særlig vægt på at fremme og offentliggøre oplysninger om resultater og tilskynde til og støtte institutioner og organisationer i udveksling af god praksis, udveksling af idéer, viden og erfaring, og indgåelse af tværsektorielle strategiske partnerskaber; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle benchmarks, modeller og fælles instrumenter og projekter med henblik på at fremme unges iværksætterånd;

43.    opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at ingen af de foranstaltninger, der træffes af medlemsstaterne, hæmmer den fri bevægelighed for arbejdstagere, således at unge, der har valgt forretningskarrierer, er i stand til at gennemføre deres aktiviteter, hvor som helst de ønsker i EU;

Medlemsstaternes rolle

44.    opfordrer medlemsstaterne såvel som de regionale og lokale myndigheder til at bestræbe sig på at fremme udvikling af kurser om iværksættelse og ledelse af virksomhedsstart, herunder ekspert-mentorordninger, virksomhedskuvøser og fremdriftsmekanismer, projekter for social iværksætterordninger i lokalsamfundet og alle iværksættervenlige miljøer, der vil lette unges virksomhedsstarter og muliggøre hurtig genopretning i tilfælde af skolefrafald eller indledningsvis fiasko, og dermed bidrage til at skabe en positiv forretningskultur, forebygge negative opfattelser af forretningsfiaskoer og tilskynde til at forsøge igen, endvidere med særlig vægt på indsatsen for at nå ud til dårligt stillede unge;

45.    opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at drage omsorg for, at vores unge iværksættere har adgang til den finansiering, de har brug for, og at de får støtte på alle stadier;

46.    opfordrer medlemsstaterne såvel som de regionale og lokale myndigheder til at gøre brug af midlerne i EU's strukturfonde, især Den Europæiske Socialfond, med henblik på at fremme iværksætteruddannelse og udvikling af digitale færdigheder på nationalt, regionalt og lokalt plan;

47.    opfordrer medlemsstaterne til sammen med de regionale og lokale myndigheder at anvende alle eksisterende EU-finansieringsressourcer – såsom den Europæiske Socialfond, EU's ungdomsbeskæftigelsesinitiativ, EU-programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI), Erasmus for unge iværksættere og EU-programmet for virksomheders konkurrenceevne og små og mellemstore virksomheder (Cosme) – til at tilskynde til og understøtte initiativer, der forfølger mere virkningsfulde og mere målrettede forbindelser mellem virksomheder og uddannelsessektoren;

48.    opfordrer medlemsstaterne til at fremme udveksling af bedste praksis, tilskynde til både nationale og grænseoverskridende partnerskaber og støtte nystartede virksomheder og arbejdet inden for relevante netværk af små og mellemstore virksomheder og udviklingsagenturer;

49.    opfordrer medlemsstaterne til at sørge for specifikke innovative metoder til at oplære lærere og mentorer i iværksættervirksomhed for dermed at sætte dem i stand til at fremme og tilskynde til iværksætterfærdigheder og til at overveje at indarbejde iværksætterånd som en del af undervisningsplanerne;

50.    opfordrer medlemsstaterne til at videreudvikle deres systemer for anerkendelse og validering af kompetencer erhvervet ved ikke-formel og uformel læring, således at deres forpligtelse for 2018 overholdes, med henblik på at give enkeltpersoner en ny orientering og mulighed for omskoling samt fremme selvudfoldelse og yderligere læring;

51.    opfordrer medlemsstaterne til at tilskynde til inddragelse af private partnere i iværksætteruddannelse via finansiering eller ved at stille uddannelse til rådighed som et led i deres virksomheds sociale ansvar;

52.    opfordrer medlemsstaterne til at fjerne bureaukratiet i forbindelse med de unges gennemførelse af forretningsplaner og undersøge muligheden for skattelettelser og motiverende foranstaltninger til udtænke deres egne forretningsideer; understreger nødvendigheden af sikkerhedsventiler for fejlslagne nystartede virksomheder;

53.    understreger behovet for at tage hånd om de finansielle vanskeligheder, der berører unge iværksættere, at lette deres adgang til låntagning og særlige tilskud for at reducere de eksisterende administrative bryder og skabe reguleringsmæssige rammer og skatteincitamenter, der tilskynder til udvikling af ungdomsiværksætterinitiativer og øger jobskabelsen med henblik på at lette virksomhedsstart og stabilisering af unge iværksætteres forretningsprojekter;

54.    opfordrer medlemsstaterne til at være proaktive i forbedringen af de reguleringsmæssige rammer og rationaliseringen af de administrative procedurer for virksomheder, navnlig SMV'er og sociale foretagender, og til at fremme og overvåge kvaliteten af beskæftigelsespraksis ved sådanne virksomheder; påpeger, at sociale og inklusive virksomheder skaber bæredygtige jobs, bidrager til udviklingen i lokalsamfundene og til fremme af et bæredygtigt miljø og sikring af social modstandskraft i krisetider;

55.    opfordrer til, at arbejdsformidlingerne bliver mere proaktive i at yde bistand og rådgivning til virksomheder og navnlig til unge iværksættere;

56.    opfordrer medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder til at tilbyde innovative studerende øget adgang til stipendier og ministudielån, tillige med støtte, information, mentorordninger, tværfaglig bistand og platforme for peer-to-peer-evaluering, så de kan starte deres egne forretningsforetagender og projekter, i lighed med dem der støttes under EaSI-aksen for mikrofinansiering og social iværksætterånd; opfordrer medlemsstaterne til at lette adgang til og tilbagebetaling af lån, til at fremme anvendelsen af crowdfunding, udvikle partnerskaber mellem den lokale økonomi, erhvervsliv og universiteter, fremme virksomheders rolle i integrationen af unge på arbejdsmarkedet og til at konsolidere iværksætterkvalifikationspasset (ENP) på forskellige trin i skole- og universitetsuddannelse, især i partnerskaber med SMV'er; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at tilskynde til etablering inden for universiteterne af virksomhedskuvøser beregnet til bæredygtig udvikling og fremtidsorienterede studieretninger;

57.    opfordrer medlemsstaterne til at forenkle procedurerne for ikke-svigagtig virksomhedsafvikling og til at skabe et støttende afviklingsmiljø, for således at sende et klart signal til unge om, at et tilbageslag ikke vil få varige konsekvenser;

58.    opfordrer medlemsstaterne til at tilskynde unge til at tage iværksætterinitiativer ved at befordre projektbaserede undersøgelser inden for uddannelsessystemet, der går på tværs af fagområder, og realiseres i samarbejde med virksomheder;

59.    opfordrer medlemsstaterne til at fremme iværksætterånd som en positiv karrieremulighed i karriererådgivning inden for gymnasial og videregående uddannelse, og til at håndtere den negative opfattelse, der klæber sig til iværksættervirksomhed som en karrieremulighed, hvilket er et udbredt fænomen i visse medlemsstater;

60.    opfordrer medlemsstaterne til at øge kendskabet til selvstændig beskæftigelse og virksomhedsetablering for unge handicappede, gennem foranstaltninger såsom fremme af karrieremuligheder for handicappede, der allerede er integreret på arbejdsmarkedet, og offentlig anerkendelse af iværksættere med handicap;

Skridt til opfølgning

61.    opfordrer indtrængende Kommissionen til at følge op på og videreudvikle dens arbejde med Entrepreneurship360 (skoler og erhvervsfaglige uddannelser) og med HEInnovate (videregående uddannelse);

62.    opfordrer Kommissionen til at indarbejde foranstaltninger vedrørende iværksætteruddannelse i evalueringsindikatorerne for det europæiske semester med start i 2016;

63.    opfordrer Kommissionen til inden udgangen af denne valgperiode at fremlægge en evalueringsrapport for Parlamentet om de fremskridt, der er gjort for at fremme unges iværksætterånd gennem uddannelse, og i hvor høj grad det lykkedes den at nå ud til medlemmer af sårbare sociale grupper;

64.    opfordrer Kommissionen til at sikre koordination og samarbejde på EU-plan ved den systematiske evaluering af iværksætterprogrammer og -aktiviteter med henblik på at give mulighed for at sammenligne resultaterne, f.eks. at sammenligne de forskellige mønstre i unges iværksættervirksomhed i medlemsstaterne og unge iværksætteres karakteristika, hvad angår sociodemografiske faktorer såsom alder, køn og uddannelse;

65.    opfordrer Kommissionen til at fremme samarbejde om politikker i EU og til at opfordre medlemsstaterne til at deltage i udvekslinger af god praksis;

66.    pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes og EØS-landenes regeringer og Europa-Rådet.

(1)

EUT C 17 af 20.1.2015, s. 2.

(2)

EUT C 183 af 14.6.2014, s. 18.

(3)

EUT C 119 af 28.5.2009, s. 2.

(4)

EUT C 199 af 7.7.2011, s. 1.

(5)

EUT C 311 af 19.12.2009, s. 1.

(6)

EUT L 394 af 30.12.2006, s. 10.

(7)

Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0107.

(8)

EUT C 353 E af 3.12.2013, s. 56.

(9)

EUT C 165 E af 11.6.2013, s. 7.

(10)

EUT C 377 E af 7.12.2012, s. 89.

(11)

EUT C 161 E af 31.5.2011, s. 8.

(12)

EUT C 45 E af 23.2.2010, s. 33.

(13)

Kommissionens rapport om lighed mellem kvinder og mænd i 2013 (SWD(2014)0142), Kommissionens publikation om statistiske data om kvindelige iværksættere i Europa, september 2014.

(14)

Konklusioner fra Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstituts symposier i Budapest og Istanbul.

(15)

Kommissionen: Eurobarometer FL354, "Entrepreneurship in the EU and beyond", 9. januar 2013.


BEGRUNDELSE

Støtte til iværksætterånden blandt unge gennem uddannelse

Unges iværksættervirksomhed og den tilknyttede "iværksætteruddannelse" er et af de temaer, som Europa-Parlamentet har valgt at sætte større fokus på som følge af deres relevans og den manglende værdsættelse, og om hvilket det har fremsat forslag om videre skridt. Europa-Parlamentet ønsker med denne betænkning at bidrage til opnåelsen af de fælles europæiske mål ved at føre tilsyn med kvaliteten af uddannelserne gennem kvalitetsovervågning, en opfordring til at fremskynde hurtig udbredelse af innovationer fokuseret på iværksætterfærdigheder og ved at fremhæve behovet for metodologisk og finansiel støtte inden for rammerne af et EU-program.

Iværksætteruddannelse – et middel til øget beskæftigelse

I denne betænkning opsummerer Parlamentet de nuværende aktiviteter inden for "iværksætteruddannelse" og opstiller målene for uddannelse og behovet for, at uddannelse fokuserer på de praktiske anvendelsesmuligheder og beskæftigelsen blandt unge. Betænkningen fokuserer på forslag/henstillinger til yderligere udvikling af iværksætteruddannelse og støtten hertil fra Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne. Parlamentet er klar over sine begrænsede beføjelser på uddannelsesområdet, hvor medlemsstaterne har enerådende kompetence, mens EU's rolle udelukkende er af koordinerende art.

Betænkningen er baseret på de nuværende socioøkonomiske data, der viser, at den sociale og økonomiske situation for EU-borgerne ikke er blevet væsentlig forbedret. Det største problem i denne forbindelse er fortsat den høje ungdomsarbejdsløshed, der i EU er på gennemsnitligt 22 %, og i enkelte lande og regioner er helt oppe på 50 %(1). Vækst og beskæftigelse er en nøgleprioritet i EU's politik og en målsætning for medlemsstaterne(2). Uddannelse anses overordnet set for at være et nøgleinstrument i at opfylde borgernes individuelle behov og forbedre deres tilværelse.

Disse dokumenter opstiller hovedprincipperne for støtte til iværksætteruddannelse

Betænkningen tilslutter sig opfyldelsen af de officielle dokumenter fra Rådet, Kommissionen og Parlamentet om opstilling af de strategiske, lovgivningsmæssige og finansielle rammer for samordning og implementering af uddannelsesaktiviteter i EU. Ordføreren finder det magtpåliggende at bemærke, hvordan uddannelse i almindelighed og iværksætteruddannelse i særdeleshed forstås i de nuværende dokumenter, og hvilken rolle dette spiller. Strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst (Europa 2020) anser styrkelsen af viden og innovation for at være stimulerende for fremtidig vækst og fordrer forbedring af kvaliteten af uddannelse. Der er fremlagt en mere detaljeret oversigt over de støttede mål i Rådets konklusioner af 12. maj 2009 om de strategiske ramme for europæisk samarbejde inden for uddannelse og erhvervsuddannelse ("ET 2020"). Det grundlæggende princip for disse rammer er livslang læring, hvilket sker inden for alle miljøer, både formel, ikke-formel og uformel læring, og på alle niveauer: fra grundskole til videregående uddannelse, erhvervsfaglige uddannelser og voksenuddannelse. De strategiske mål er 1) implementering af livslang læring og mobilitet, 2) forbedring af uddannelsernes kvalitet og effektivitet 3) fremme af lighed, social samhørighed og aktivt medborgerskab, 4) højnelse af kreativitet og innovation, herunder iværksætterånden, inden for alle niveauer af uddannelse. Det seneste dokument, vedtaget af Rådet i december 2014, er Rådets konklusioner om entreprenørskab i forbindelse med uddannelse (2015/C 17/02). Dette omfattende dokument bygger i videst muligt omfang videre på det arbejde, der hidtil er gjort, og omsætter det i specifikke henstillinger til Kommissionen og medlemsstaterne. Rådet tager udgangspunkt i den definition af iværksætterånd, der anvendes i henstilling af 18. december 2006 om nøglekompetencer for livslang læring(3). Her fremhæves nødvendigheden af, at både elever, studerende og lærlinge undervises i iværksætterfærdigheder med henblik på at udstyre dem med den fornødne iværksættermæssige tænkning og kompetencer. Rådet opfordrer også medlemsstaterne til at fremme inddragelse af iværksætterfærdigheder i uddannelsesprogrammer, inddragelse af tidligere studerende/iværksættere med henblik på at dele deres erfaring med studerende og lærere, at evaluere effektiviteten af iværksætteruddannelse, at støtte virksomhedsstart og virksomhedsvæksthuse samt mange andre aktiviteter. Europa-Parlamentets betænkning trækker også på resultaterne fra Kommissionens undersøgelse Entrepreneurship Education: A Road to Success (4). Undersøgelsen fremlægger data fra en sammenligning af 91 eksempler på iværksætteruddannelse i 23 lande. Det gennemgående indtryk er, at iværksætteruddannelse virker. Iværksætter er ikke noget, man bliver født som, omend iværksætterånd dog er et talent. Forskning viser, at iværksætterfærdigheder også kan læres som led i uddannelsesforløbet. Iværksætteruddannelse har en bevislig positiv virkning på individet: Det hjælper det til at højne deres karriereambitioner, fører til højere beskæftigelse, forbedrer iværksætterfærdigheder og -holdninger, der giver sig udslag i adfærdsmæssige forandringer i form af større interesse i iværksætterinitiativer og kreativ tænkning, og det fører til øget interesse i en karriere i erhvervslivet og i at færdiggøre en gymnasial uddannelse. På det institutionelle niveau fører iværksætteruddannelse til en styrkelse af iværksætterkulturen, udbygning af lærerindsatsen og en intensivering af beslutningstagernes (interessehavernes) engagement. Den positive virkning for økonomien består i en stigning i antallet af virksomhedsstarter, øget langsigtet virksomhedsoverlevelse og -udvikling, stigning i fornyende aktiviteter blandt firmaer drevet af kandidater fra videregående uddannelser samt større beskæftigelse. Indvirkningen på samfundet består i dets evne til bedre at beskytte individer mod udstødelse og i udbyttet af samfundets investeringer i foranstaltninger til fremme af iværksætteruddannelse.

Vægt på en systematisk tilgang til og anvendelse af de disponible redskaber

Europa-Parlamentet supplerer de ovennævnte kommentarer og henstillinger med at lægge vægt på en systematisk tilgang til iværksætteruddannelse og støtte til ungdomsiværksættelse gennem uddannelse. Europa-Parlamentet fremsætter en velafvejet opfordring til, at der etableres et EU-netværk til udveksling af eksempler på bedste praksis, som der findes talrige af inden for dette område, herunder det internationalt velanskrevne og mangeårige netværk af nationale Junior Achievement-centre. Europa-Parlamentet opfordrer Kommissionen til fortrinsvist 1) at udarbejde metodologiske hjælpemidler i form af uddannelsesmæssige standarder for iværksætteruddannelse og støtte til kurser til forbedring af læreres færdigheder som et metodologisk hjælpemiddel til medlemsstaterne med henblik på integration af iværksætteruddannelse i læseplanerne og 2) til dette formål at afsætte specifikke finansielle redskaber som led i Erasmus+-programmet, om muligt i indeværende periode, og til at udarbejde lovgivningsmæssige og finansielle rammer for perioden efter 2020. Parlamentet opfordrer til systematisk overvågning og evaluering af resultaterne af de nuværende og fremtidige aktiviteter inden for iværksætteruddannelse og dennes indvirkning på beskæftigelsen og udviklingen af små og mellemstore virksomheder, herunder brugen af OECD-undersøgelsen. Parlamentet opfordrer også til Kommissionen til at aflægge rapport for perioden 2014–2019 om opfyldelse af ET 2020-målene til fremme af iværksætteruddannelse. Endvidere opfordrer Parlamentet medlemsstaterne til at tilstræbe en virkningsfuld integration af iværksætteruddannelse i uddannelsesprogrammerne og til at gøre brug af de disponible finansielle instrumenter, f.eks. EU's strukturfondsmidler, til dette formål.

Udvikling af iværksætterfærdigheder på alle uddannelsesniveauer

Betænkningen nævner oparbejdelsen af iværksætterfærdigheder på alle uddannelsesniveauer og skelner mellem de specifikke træk ved hvert trin. Grundskole og gymnasialt niveau er essentielle for at erhverve nøglekompetencer og færdiggørelsen af højere gymnasial uddannelse er en forudsætning for et vellykket arbejdsmarked, herunder med iværksætterånd. På det videregående uddannelsesniveau er der bredt råderum for udviklingen af studerendes og færdiguddannedes iværksætteraktiviteter. Studerendes og færdiguddannedes iværksætteraktiviteter udvikles på et institutionelt niveau; de indgår i de langsigtede planer for udviklingen af det enkelte universitet og er branchespecifikke aktiviteter, der anvender universiteternes forskning, innovation og kreative potentiale.

"Iværksætteruddannelse" på alle niveauer kan være et yderst effektivt redskab til at motivere unge, således også så de i deres beslutningstagning vover sig ud i selvstændig virksomhed og karrierevej, og endvidere får succes i denne karriere. Der er i dagens Europa stort behov for en tilgang, der støtter unge i eksempelvis deres kreativitet, deres evne til at håndtere risici og fiasko og ansvarlig adfærd.

(1)

Se Eurostat-data af januar 2015 – http://ec.europa.eu/eurostat/documents/2995521/6454659/3-07012015-AP-EN.pdf/f4d2866e-0562-49f5-8f29-67e1be16f50a.

(2)

Se f.eks. Juncker-Kommissionens prioriteter: http://ec.europa.eu/priorities/jobs-growth-investment/index_da.htm.

(3)

http://europa.eu/legislation_summaries/education_training_youth/lifelong_learning/c11090_cs.htm

(4)

http://ec.europa.eu/growth/tools-databases/newsroom/cf/itemdetail.cfm?item_id=8056&lang=da


UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (24.6.2015)

til Kultur- og Uddannelsesudvalget

om fremme af unges iværksættervirksomhed via uddannelse og erhvervsuddannelse

(2015/2006(INI))

Ordfører for udtalelse: Jana Žitňanská

FORSLAG

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender opfordrer Kultur- og Uddannelsesudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A. der henviser til, at ungdomsledigheden i EU er alarmerende høj og i nogle medlemsstater har nået et niveau på mere end 50 %; der henviser til, at uddannelse spiller en central i at fostre social og erhvervsmæssig integration af unge og til, at iværksætterinitiativer bør anses for en tværgående kompetence og for en yderligere mulighed for at skabe nye virksomheder og, først og fremmest, flere jobmuligheder for dermed at hjælpe med til at nedbringe ungdomsledigheden og højne unges beskæftigelsesegnethed;

B.  der henviser til, at unge har gavn af uddannelse og kurser i iværksættervirksomhed samt af praktisk iværksættererfaring, hvad der bidrager til udviklingen af deres færdigheder og talenter og sætter dem i stand til at udvikle selvtillid samt bidrager til ny virksomhedsskabelse, beskæftigelsesegnethed og innovation; der henviser til, at iværksættervirksomhed er en stærkt underudnyttet valgmulighed for mange handicappede unge;

C. der henviser til, at effekterne og indvirkningen af iværksætterprogrammer i uddannelsesforløb viser, at studerende, der har gennemført sådanne programmer, kommer hurtigere i beskæftigelse efter endt studie;

D. der henviser til, at iværksættervirksomhed er en af en række metoder til at hjælpe unge med at finde et job og opnå en stabil indkomst;

E.  der henviser til, at formålet med Europa 2020-strategien er at skabe en økonomi, der er baseret på et højt beskæftigelsesniveau og økonomisk, social og territorial samhørighed; der henviser til, at en stærk social økonomi er af afgørende betydning i denne forbindelse;

F.  der henviser til, at kooperative virksomheder tilbyder jobs af høj kvalitet, der er inklusive og modstandsdygtige, og som ikke kan flyttes; der henviser til, at kooperative virksomheder takket være deres kooperative forretningsmodel øgede deres omsætning og fortsatte med at vokse under krisen med færre konkurser og afskedigelser end andre typer virksomheder;

G. der henviser til, at sociale og inklusive virksomheder deltager aktivt i innovativ bæredygtig vækst, fremmer øget samhørighed inden for lokalsamfund og samfundet som helhed og skaber beskæftigelsesmuligheder for unge, herunder socialt udsatte og unge længst væk fra arbejdsmarkedet;

H. der henviser til, at undervisning ved erfarne iværksættere skaber en positiv opfattelse i samfundet af iværksætterkulturen og fremmer skridt hen imod iværksættervirksomhed;

I.   der henviser til, at unge iværksættere står over for talrige udfordringer og vanskeligheder, herunder mangel på erfaring, relevante færdigheder og adgang til finansiering og infrastruktur;

J.   der henviser til, at det er at betragte som moderne analfabetisme ikke at kunne anvende informations- og kommunikationsteknologi;

K. der henviser til muligheden for ukomplicerede og ikke-svigagtige udtrædelser, der gør det muligt for investorer og iværksættere at genstarte virksomheder med større succes, ansætte flere medarbejdere og opnå lavere fallitrater;

L.  der henviser til, at unge vil være bedre kvalificeret til at gøre forretninger på tværnationalt niveau, hvis de behersker fremmedsprog;

1.  opfordrer medlemsstaterne til sammen med de regionale og lokale myndigheder at anvende alle eksisterende EU-finansieringsressourcer – såsom den Europæiske Socialfond, EU's ungdomsbeskæftigelsesinitiativ, EU-programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI), Erasmus for unge iværksættere og EU-programmet for virksomheders konkurrenceevne og små og mellemstore virksomheder (Cosme) – til at tilskynde til og understøtte initiativer, der forfølger mere virkningsfulde og mere målrettede forbindelser mellem virksomheder og uddannelsessektoren, der fostrer iværksætterånd blandt unge – uanset socioøkonomisk baggrund eller køn – i den hensigt at tilskynde dem til at udvikle kreativitet, initiativ og ansvarsfølelse, og som modvirker opfattelsen af iværksættervirksomhed som en perifer karrieremulighed; opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan disse finansieringsmidler konkret anvendes og at gøre dem lettilgængeligt og enkle at bruge; fremhæver behovet for investeringer i uddannelse og infrastruktur med henblik på at modvirke den digitale kløft i EU;

2.  opfordrer medlemsstaterne til at gøre alt, hvad der står i deres magt, for at højne bevidstheden blandt unge om mulighederne for at starte egen virksomhed ved at sørge for uddannelses- og kursusprogrammer med fokus på iværksætterånd og ved at fremme individuelle færdigheder, navnlig digitale færdigheder og digitale ledelsesfærdigheder som essentielle redskaber for iværksættere i den moderne økonomi og erhvervsliv; understreger, at en ung, erfaren og behørigt kvalificeret arbejdsstyrke er af afgørende betydning for EU's konkurrenceevne og vil bistå med at fremskynde det økonomiske opsving og skabe jobs i alle medlemsstaterne;

3.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fjerne hindringerne for iværksættervirksomhed for at hjælpe unge med at omdanne deres kreative ideer til succesrige forretningsplaner;

4.  opfordrer medlemsstaterne til at bekæmpe hindringer for unge, handicappede iværksættere gennem tilbud om kurser for tjenesteudbydere, der blandt andet har ansvar for at støtte mennesker med handicap og gennem tilpasning af de lokaler, hvor der ydes støtte, med det formål at gøre dem tilgængelige for personer med mobilitetsbesvær;

5.  opfordrer medlemsstaterne til at være proaktive i forbedringen af de reguleringsmæssige rammer og rationaliseringen af de administrative procedurer for virksomheder, navnlig SMV'er og sociale virksomheder, og til at fremme og overvåge kvaliteten af beskæftigelsespraksis ved sådanne virksomheder; påpeger, at sociale og inklusive virksomheder skaber bæredygtige jobs, bidrager til udviklingen i lokalsamfundene og til fremme af et bæredygtigt miljø og sikring af social modstandskraft i krisetider;

6.  opfordrer til, at arbejdsformidlingerne bliver mere proaktive i at yde bistand og rådgivning til virksomheder og navnlig til unge iværksættere;

7.  understreger behovet for at tage hånd om de finansielle vanskeligheder, der berører unge iværksættere, at lette deres adgang til låntagning og særlige tilskud for at reducere de eksisterende administrative bryder og skabe reguleringsmæssige rammer og skatteincitamenter, der tilskynder til udvikling af ungdoms-iværksætterinitiativer og øger jobskabelsen med henblik på at lette virksomhedsstart og stabilisering af unge iværksætteres forretningsprojekter;

8.  opfordrer medlemsstaterne til at fremme kooperative iværksætterinitiativer, der er baseret på demokratiske beslutningsprocedurer og hjælper unge mennesker med at blive ansvarlige arbejdsgivere, arbejdstagere og forbrugere; gør opmærksom på, at kooperativer og andre sociale og inklusive virksomheder er en integreret del af den europæiske sociale model og det indre marked og derfor fortjener fuld anerkendelse og støtte, som fastsat i nogle medlemsstaters forfatninger og i en række grundlæggende EU-bestemmelser;

9.  opfordrer medlemsstaterne til at støtte grønne og bæredygtige erhvervsprojekter;

10. opfordrer medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder til at tilbyde innovative studerende øget adgang til og sikre tilgængeligheden af stipendier og ministudielån, tillige med støtte, information, mentorordninger, tværfaglig bistand og platforme for peer-to-peer-evaluering, så de kan starte deres egne forretningsforetagender og projekter, i lighed med dem der støttes under EaSI-aksen for mikrofinansiering og social iværksætterånd; opfordrer medlemsstaterne til at lette adgang til og tilbagebetaling af lån, til at fremme anvendelsen af crowdfunding, udvikle partnerskaber mellem den lokale økonomi, erhvervsliv og universiteter, fremme virksomheders rolle i integrationen af unge på arbejdsmarkedet og til at konsolidere iværksætterkvalifikationspasset (ENP) på forskellige undervisningstrin og universitetsstudier, især i partnerskaber med SMV'er; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at tilskynde til etablering inden for universiteterne af virksomhedskuvøser beregnet til bæredygtig udvikling og fremtidsorienterede studieretninger;

11. understreger behovet for at forbedre iværksætterkulturen inden for videregående uddannelser ved at støtte og gøre det lettere for unge at etablere nye selskaber på grundlag af akademisk forskning (spin-offs), reduktion af den bureaukratiske byrde, der gør sig gældende ved etablering af nye selskaber og skabelse af klare og understøttende reguleringsmæssige rammer for studenter-iværksætterinitiativer; mener i denne forbindelse, at skoler og universiteter bør give tilstrækkelig tid og plads til samt anerkende unges initiativer for at give dem den nødvendige tillid til at iværksætte nye projekter, der kan vise sig nyttige med henblik på etablering af uafhængige virksomheder; glæder sig over initiativer, der belønner unge for succesrige forretningsinitiativer (f.eks. prisen for årets bedste studentervirksomhed), fremhæver yderligere betydningen af selskaber, der giver unge muligheden for at opnå deres først interne arbejdserfaring, og gentager nødvendigheden af at fremme virksomhedsbesøg og praktikordninger til disse formål, for dermed at give unge et overblik over forretningsverdenen;

12. opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at deres uddannelsessystemer, herunder erhvervsuddannelseskurser, omfatter et øget fokus på udvikling af tværgående iværksætterkompetencer, -kvalifikationer og -viden, navnlig ved i de første skoleår at udbyde undervisning i IKT-færdigheder og fremmedsprog og ved på gymnasiale og videregående uddannelser at fremme læring, som indpoder og udvikler de fornødne kompetencer til at blive iværksætter såsom kreativitet, kommunikationsfærdigheder, virksomhedsstyring, regnskabs- og bogføring, og som realiseres effektivt gennem praktiske erfaringer i det virkelige liv; opfordrer – idet det understreger den vigtige rolle, som lærere spiller i at fostre iværksætterånden blandt unge og give dem de rette færdigheder og kvalifikationer – medlemsstaterne til at lægge særlig vægt på at udbyde hensigtsmæssig og specialiseret uddannelse for lærere, for at sikre løbende faglig udvikling og at udvide mulighederne for tilstrømning af erfarne iværksættere som lærere;

13. opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge de konkrete foranstaltninger, der træffes af medlemsstaterne for at støtte iværksættervirksomhed blandt unge, og til at lægge særlig vægt på at fremme og offentliggøre oplysninger om resultater og tilskynde til og støtte institutioner og organisationer i udveksling af god praksis, udveksling af idéer, viden og erfaring, og indgåelse af tværsektorielle strategiske partnerskaber; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle benchmarks, modeller og fælles instrumenter og projekter med henblik på at fremme unges iværksætterånd; glæder sig over programmerne Erasmus+ og Erasmus for unge iværksættere, der giver unge mulighed for at studere og tage praktikophold i udlandet og indhente iværksættererfaringer i andre medlemsstater; anmoder Kommissionen om at sikre, at virksomhederne overholder de regler, der gælder for disse programmer, som sikrer retten til deltagere, og at kendskabet til disse programmer udbredes på gymnasier og erhvervsfaglige og videregående uddannelsesinstitutioner;

14. opfordrer medlemsstaterne til at forenkle procedurerne for ikke-svigagtige udtrædelser og til at skabe et understøttende udtrædelsesmiljø, for således at sende et klart signal til unge om, at et tilbageslag ikke vil medføre livslange konsekvenser;

15. opfordrer medlemsstaterne til at fremme iværksætterånd som en positiv karrieremulighed i karriererådgivning inden for gymnasial og videregående uddannelse, og til at håndtere det stigma, der klæber sig til iværksættervirksomhed som en karrieremulighed, hvilket er et udbredt fænomen i visse medlemsstater;

16. opfordrer indtrængende Kommissionen til at føre nøje tilsyn med de særlige foranstaltninger, der gennemføres af medlemsstaterne, for at sikre, at unge, der vælger en forretningskarriere har samme rettigheder med hensyn til velfærd (Den Internationale Arbejdsorganisations henstilling 202(1)) og sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen;

17. opfordrer medlemsstaterne til at øge kendskabet til selvstændig beskæftigelse og virksomhedsetablering for unge handicappede, gennem foranstaltninger såsom fremme af karrieremuligheder for handicappede, der allerede er integreret på arbejdsmarkedet, og offentlig anerkendelse af iværksættere med handicap;

18. opfordrer medlemsstaterne til at fremme støtteordninger for unge iværksættere, der sætter dem i stand til at nyde gavn af erfaringer og støtte fra mere rutinerede kolleger;

19. opfordrer medlemsstaterne til at tilskynde unge til iværksætterinitiativer ved at befordre projektbaserede undersøgelser inden for uddannelsessystemet, der går på tværs af fagområder, og realiseres i samarbejde med virksomheder;

20. opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at ingen af de foranstaltninger, der træffes af medlemsstaterne, hæmmer den fri bevægelighed for arbejdstagere, således at de unge, der har valgt forretningskarrierer, er i stand til at gennemføre deres aktiviteter, hvor som helst de ønsker i EU;

21. understreger den afgørende rolle, som en række sammenslutninger af unge erhvervsfolk spiller i at fremme iværksætterkultur blandt unge ved at give dem mulighed for at udvikle innovative projekter og opnå erfaring fra erhvervslivet og give dem de redskaber og den fornødne tillid til at springe ud som iværksættere;

22. opfordrer til et tættere samarbejde med den private sektor og arbejdsmarkedets parter med henblik på at fremme en kultur præget af risikotagning, iværksætterånd og innovation (f.eks. gennem strukturelle tilsagn såsom faciliteter for innovation og udveksling af idéer);

23. bemærker, at fremme af samarbejde mellem gymnasiale og videregående uddannelser vil muliggøre bedre dialog mellem unge og fremme innovation;

24. opfordrer Kommissionen til at undersøge de faktorer, der afskrækker kvinder fra at slå ind på en karrierevej som iværksætter, og sikre, at uddannelsessystemer og tilhørende foranstaltninger og aktiviteter aktivt befordrer ligestilling mellem mænd og kvinder.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

23.6.2015

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

39

2

10

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Guillaume Balas, Tiziana Beghin, Brando Benifei, Mara Bizzotto, Vilija Blinkevičiūtė, David Casa, Ole Christensen, Martina Dlabajová, Lampros Fountoulis, Marian Harkin, Rina Ronja Kari, Jan Keller, Ádám Kósa, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Kostadinka Kuneva, Jean Lambert, Jérôme Lavrilleux, Patrick Le Hyaric, Jeroen Lenaers, Javi López, Thomas Mann, Dominique Martin, Anthea McIntyre, Joëlle Mélin, Emilian Pavel, Georgi Pirinski, Marek Plura, Sofia Ribeiro, Anne Sander, Sven Schulze, Siôn Simon, Jutta Steinruck, Yana Toom, Ulla Tørnæs, Marita Ulvskog, Renate Weber, Jana Žitňanská, Inês Cristina Zuber

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Maria Arena, Georges Bach, Heinz K. Becker, Paloma López Bermejo, António Marinho e Pinto, Edouard Martin, Tamás Meszerics, Csaba Sógor, Helga Stevens, Monika Vana, Tom Vandenkendelaere

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Flavio Zanonato, Branislav Škripek

(1)

Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO), henstilling om social mindstebeskyttelse, 2012 (nr. 202).


RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

14.7.2015

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

19

7

2

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Isabella Adinolfi, Dominique Bilde, Silvia Costa, Damian Drăghici, Angel Dzhambazki, Giorgos Grammatikakis, Petra Kammerevert, Rikke Karlsson, Andrew Lewer, Svetoslav Hristov Malinov, Curzio Maltese, Fernando Maura Barandiarán, Luigi Morgano, Momchil Nekov, Michaela Šojdrová, Helga Trüpel, Sabine Verheyen, Bogdan Brunon Wenta, Theodoros Zagorakis, Bogdan Andrzej Zdrojewski, Milan Zver, Krystyna Łybacka

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

György Hölvényi, Ilhan Kyuchyuk, Ernest Maragall, Martina Michels, Marlene Mizzi

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Tim Aker

Juridisk meddelelse