Procedure : 2014/2255(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0241/2015

Indgivne tekster :

A8-0241/2015

Forhandlinger :

PV 08/09/2015 - 13
CRE 08/09/2015 - 13

Afstemninger :

PV 09/09/2015 - 8.13
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2015)0309

BETÆNKNING     
PDF 429kWORD 125k
23.7.2015
PE 557.126v02-00 A8-0241/2015

om Rapport om gennemførelsen, resultaterne og den samlede vurdering af det europæiske år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne (2012)

(2014/2255(INI))

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

Ordfører: Eduard Kukan

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om Rapport om gennemførelsen, resultaterne og den samlede vurdering af det europæiske år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne (2012)

(2014/2255(INI))

Europa-Parlamentet,

–       der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 940/2011/EU af 14. september 2011 om det europæiske år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne (2012)(1),

–       der henviser til Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv(2),

–       der henviser til EU's charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 25 om ældres rettigheder,

–       der henviser til Kommissionens endelige rapport om det europæiske topmøde om innovation for aktiv og sund aldring, der blev afholdt den 9.-10. marts 2015,

–       der henviser til Kommissionens baggrundsdokument af 23. februar 2015 med titlen "Growing the Silver Economy in Europe",

–       der henviser til Kommissionens rapport af 15. september 2014 om gennemførelsen, resultaterne og den samlede vurdering af det europæiske år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne (2012) (COM(2014)0562),

–       der henviser til Kommissionens rapport med titlen "The 2015 Ageing Report. Economic and budgetary projections for the 28 EU Member States (2013-2060)" (European Economy 3|2015),

–       der henviser til rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet af 17. januar 2014 med titlen "Fælles beretning om anvendelsen af Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse ("direktivet om racelighed") og af Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv ("direktivet om beskæftigelseslighed")" (COM(2014)0002),

–       der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. februar 2013 "Sociale investeringer i vækst og samhørighed, herunder igennem anvendelse af Den Europæiske Socialfond 2014-2020" (COM(2013)0083),

–       der henviser til Kommissionens politiske køreplan for gennemførelsen af den sociale investeringspakke i 2014,

–       der henviser til Kommissionens hvidbog af 16. februar 2012 med titlen "En dagsorden for tilstrækkelige, sikre og bæredygtige pensioner" (COM(2012)0055),

–       der henviser til Kommissionens meddelelse af 29. februar 2012 med titlen "Opfølgning af den strategiske gennemførelsesplan, som det europæiske innovationspartnerskab inden for aktiv og sund aldring har udarbejdet" (COM(2012)0083),

–       der henviser til Rådets erklæring af 7. december 2012 om "det europæiske år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne (2012): Vejen frem",

–       der henviser til rapport udarbejdet i fællesskab af Udvalget for Social Beskyttelse og Kommissionen af 10. oktober 2014 med titlen "Tilstrækkelig social beskyttelse med henblik på langtidsplejebehov i et aldrende samfund",

–       der henviser til rapporten fra Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound) af 31. oktober 2014 om adgang til sundhedsydelser i krisetider,

–       der henviser til det arbejde, der for øjeblikket udføres i FN's arbejdsgruppe vedrørende aldring for at nå frem til en konvention om beskyttelse af ældres rettigheder,

–       der henviser til Eurofounds Foundation Findings rapport med titlen "Work preferences after 50" (2014),

–       der henviser til Eurofounds Foundation Findings dokument med titlen "Focus on Sustainable work: Toward better and longer working lives" (December 2014),

–       der henviser til Europa-Parlamentets forskningstjenestes dybdegående analyse fra marts 2015 med titlen "Det europæiske år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne (2012)",

–       der henviser til Ecorys endelige rapport af 15. april 2014 med titlen "Evaluation of the European Year for Active Ageing and Solidarity between Generations",

–       der henviser til køreplan af 10. december 2012 fra koalitionen af interessenter i det europæiske år 2012 "Roadmap towards and beyond the European Year for Active Ageing and Solidarity between Generations 2012 (EY2012)",

–       der henviser til den særlige Eurobarometerundersøgelse 378 fra januar 2012 med titlen "Aktiv aldring",

–       der henviser til sin beslutning af 4. juli 2013 om "Krisens konsekvenser for sårbare gruppers adgang til pleje"(3),

–       der henviser til sin beslutning af 21. maj 2013 om en dagsorden for tilstrækkelige, sikre og bæredygtige pensioner(4),

–       der henviser til sin beslutning af 11. november 2010 om den demografiske udfordring og solidaritet mellem generationerne(5),

–       der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–       der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A8-0241/2015),

A.     der henviser til, at målet med det europæiske år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne (2012) (det europæiske år 2012) var at skabe opmærksomhed om værdien af aktiv aldring, fremme informationsudvekslingen og politikker for aktiv aldring samt skabe en ramme for konkrete tiltag fra Unionens, medlemsstaternes og alle relevante offentlige og private aktørers side;

B.     der henviser til, at prognoserne viser, at befolkningens gennemsnitsalder i EU vil være over 50 år i 2050;

C.     der henviser til, at EU står over for hidtil usete demografiske, sociale og strukturelle forandringer, der skal håndteres hurtigst muligt; der henviser til, at den generelle tendens til befolkningens aldring ledsages af stigende sociale behov samt pleje- og sundhedsbehov hos ældre og deres familier, og at den langsigtede kvalitet og bæredygtighed af de offentlige tjenesteydelser i EU i høj grad vil afhænge af de foranstaltninger, der træffes i de kommende år;

D.     der henviser til, at stigningen i den gennemsnitlige forventede levealder bør betragtes som en sejr for civilisationen og en faktor for social fremgang;

E.     der henviser til, at der i 2006 blev etableret et regionalt netværk for demografiske ændringer (DCRN) med deltagelse af ca. 40 europæiske regioner, hvis formål er at øge opmærksomheden om, hvor vigtige sådanne udfordringer som aldring og det faldende befolkningstal er for EU og Unionens økonomiske og sociale samhørighed;

F.     der henviser til, at det gennemsnitlige antal børn pr. kvinde i EU er lavere end tærsklen for generationernes fornyelse, at den økonomiske krise har bidraget til et fald i fødselstallet, og at den forventede levetid vil kunne stige med yderligere fem år indtil 2050;

G.     der henviser til, at aktiv aldring er en af det 21. århundredes store udfordringer;

H.     der henviser til, at der er stadig flere europæiske regioner, hvor der ud over den aldrende befolkning sker et fald i befolkningstallet på grund af faldende fødselsrater, hvortil kommer en demografisk tilbagegang, en høj grad af aldring og afhængighed samt et fald i den erhvervsaktive befolkning; der henviser til, at alle disse forhold forværres i landdistrikterne i disse regioner, eftersom landbobefolkningen ofte forlader landdistrikterne til fordel for de store og mellemstore byer;

I.      der henviser til, at aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne er afgørende for at realisere Europa-2020-målene og få skabt et konkurrencedygtigt, blomstrende og inklusivt Europa;

J.      der henviser til, at et vellykket resultat af politikkerne for aktiv aldring hænger nøje sammen med effektiviteten af en række politikker for ikkeforskelsbehandling, social beskyttelse, social inklusion og folkesundhed udviklet gennem EU-borgeres og -arbejdstageres aktive livscyklus;

K.     der henviser til, at begrebet "aktiv" i henhold til Verdenssundhedsorganisationen (WHO) handler om fortsat at kunne deltage i sociale, økonomiske, kulturelle, religiøse og samfundsmæssige aktiviteter og ikke kun om evnen til at være fysisk aktiv eller deltage på arbejdsmarkedet, og der derfor henviser til, at ældre, der går på pension, og personer, der går på pension på grund af uarbejdsdygtighed eller sygdom, fortsat kan yde et aktivt bidrag til deres familier, omgangskreds, lokalsamfund og land;

L.     der henviser til, at der er behov for en holistisk tilgang, som tager højde for de forskellige elementer, der er med til at gøre arbejdet bæredygtigt i alle livets faser for alle enkeltpersoner og for samfundet som helhed;

M.    der henviser til, at forskellige arbejdstagergrupper oplever forskellige arbejdsvilkår, hvilket giver uligheder med hensyn til sundheden på arbejdspladsen;

N.     der henviser til, at der eksisterer enorme synlige forskelle mellem medlemsstaternes og de regionale og lokale myndigheders politikker for aktiv aldring og social beskyttelse i alderdommen, støtteinfrastrukturer og budgetmidler;

O.     der henviser til, at aktiv og sund aldring skaber nye sociale behov, som kræver investeringer i forskellige offentlige tjenesteydelser, der enten allerede findes, eller som skal etableres, og naturligvis inden for sundheds- og ældreplejeområdet, hvilket åbner op for nye muligheder inden for det rekreative område og på området for fritid og afslapning;

P.     der henviser til, at den finansielle og økonomiske krise har påvirket stigningen i fattigdommen blandt ældre, og at fattigdom og truslen om fattigdom og social udstødelse ikke blot er forbundet med sundhedsrisici, men også står i vejen for enhver mulighed for aktiv aldring;

Q.     der henviser til, at der findes omkring 125 000 arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser i EU, som ligger inde med aktiver til en værdi af 2,5 billioner EUR på vegne af ca. 75 mio. europæere, hvilket repræsenterer 20 % af EU's erhvervsaktive befolkning;

R.     der henviser til, at et af de grundlæggende principper for et menneskeligt samfund er solidaritet mellem generationerne; der henviser til, at forholdet mellem generationerne bliver mere og mere vigtigt, i takt med at den gennemsnitlige forventede levetid gradvist øges; der henviser til, at økonomien og samfundet har brug for alle generationers livserfaring, engagement og idérigdom for at nå deres målsætninger;

S.     der henviser til, at aktiv deltagelse i programmer for livslang læring og idræt i høj grad er med til at skabe en egentlig kultur for aktiv aldring, som ikke blot giver borgerne mulighed for at tilpasse deres færdigheder til de skiftende krav på arbejdsmarkedet i de forskellige livsfaser, men også for at holde sig sunde og aktive og deltage i samfundet på et mere overordnet plan;

T.     der henviser til, at ældre kvinder udgør 20 % af EU's befolkning, og at denne procentdel vil blive ved med at stige i henhold til de aktuelle demografiske tendenser; der henviser til, at ældre kvinder i de fleste EU-medlemsstater er mere fattigdomstruede end ældre mænd, i gennemsnit 21 % for kvinder og 16 % for mænd; der henviser til, at den kønsbestemte pensionsforskel i EU er på 39 %;

U.     der henviser til, at tilgængelige teknologier kan fremme og lette adgangen til arbejdsmarkedet, en uafhængig tilværelse og deltagelse i alle samfundets aspekter; der henviser til, at over 69 % af dem, der mangler grundlæggende digitale færdigheder, i dag er over 55 år; der henviser til, at mange ældre og handicappede på grund af den manglende tilgængelighed, den hastige udvikling inden for IKT og deres begrænsede digitale kompetencer i høj grad risikerer ikke at få det fulde udbytte af det fremtidige digitale indre marked;

1.      anerkender, at det europæiske år 2012 har skabt et vigtigt politisk momentum, som har bidraget til at indlede en debat om udfordringerne ved aktiv aldring og om solidaritet mellem generationerne i Europa;

2.      definerer retfærdighed mellem generationerne som en ligelig fordeling af goder og byrder mellem generationerne; er af den opfattelse, at et velfungerende samspil mellem generationerne bygger på solidaritet og skal være præget af gensidig respekt, ansvarlighed og imødekommenhed;

3.      bemærker, at de særlige målsætninger for det europæiske år 2012 til dels blev realiseret, med størst succes inden for opmærksomhedsskabende initiativer og arrangementer;

4.      konstaterer og glæder sig over, at arrangementerne og initiativerne i forbindelse med det europæiske år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne (2012) viste, at ældre ikke er en byrde, men at de tværtimod i kraft af deres erfaring, livsværk og viden er en gevinst for økonomien og for samfundet;

5.      påpeger, at det europæiske år 2012 havde succes med sit mål om at mobilisere de relevante aktører inden for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne; finder det imidlertid beklageligt, at målet om at etablere nye netværk til deling af ressourcer, projekter og idéer mellem det offentlige, det private og civilsamfundet kun i sjældne tilfælde blev realiseret; beklager det faktum, at inddragelsen af arbejdsmarkedets parter var svingende, og at man ikke nåede ud til de private virksomheder i væsentligt omfang; understreger behovet for at forbedre kapacitetsopbygningen for at fremme seniorernes aktive deltagelse i samfundet;

6.      glæder sig over, at det europæiske år 2012 har bidraget til at finjustere nationale politiske dagsordner for aktiv aldring, fremmet udvekslingen af bedste praksis mellem medlemsstaterne, øget antallet af initiativer til fremme af aktiv aldring og styrket aktørernes viden og færdigheder;

7.      understreger, at der er behov for pålidelige statistikker over ældres situation og demografiske forandringer for at udvikle mere målrettede og effektive strategier for aktiv aldring; opfordrer Kommissionen til at sørge for, at der indsamles omfattende data af høj kvalitet om ældres status i samfundet, deres sundhed, rettigheder og levestandarder;

8.      anser det yderst vigtigt, at der følges op på de initiativer, der er blevet iværksat af medlemsstaterne som led i det europæiske år 2012, og at de omsættes i et stærkt politisk engagement, der efterfølges af en konkret indsats for at sikre social inklusion og trivsel for alle generationer under overholdelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet; minder om, at EU-lovgivningen for så vidt angår politikker for aldring skal gennemføres effektivt med henblik på at bekæmpe og forhindre forskelsbehandling af såvel unge som ældre på alle livets områder;

9.      fremhæver behovet for at intensivere koordineringstrekanten bestående af beslutningstagerne (herunder på EU-niveau, nationalt, regionalt og lokalt niveau), civilsamfundet og den private sektor, herunder de erhverv, der tilbyder innovative varer og tjenesteydelser til støtte for en uafhængig tilværelse;

10.    opfordrer Kommissionen til at foretage en undersøgelse af det faldende befolkningstal, der berører et voksende antal regioner i flere af Unionens medlemsstater, og til at udarbejde en meddelelse om problemet og om de foranstaltninger, der kan træffes på europæisk plan samt i medlemsstaterne og i de berørte regioner for at tackle udfordringen med det faldende befolkningstal;

11.    påpeger, at de områder, der lider af alvorlige naturbetingede eller demografiske ulemper, såsom områder med lav befolkningstæthed samt ø- og bjergområder, er særligt hårdt ramt af aldringsbetingede problemer og råder over færre midler og infrastrukturer til at fremme en aktiv alderdom; opfordrer til at undersøge, om stimuleringsplaner eventuelt kan anvendes til at tackle aldringsproblemet, der generelt forværres af den samtidige affolkning, som mange af disse områder lider under, og som kan bringe deres overlevelse i fare;

12.    anser det for beklageligt, at den relativt sene godkendelse af det europæiske år 2012 medførte forsinkelser i kontraktindgåelsen og gennemførelsen, hvilket medførte, at visse arrangementer – såsom Seniorforce Day-initiativet – ikke fik udfoldet deres fulde potentiale; bemærker, at budgettet til det europæiske år 2012 var lavere end til de tidligere europæiske år, og at der derfor var færre ressourcer til at opfylde målsætningerne for det europæiske år 2012;

13.    minder om, at aktiv aldring bl.a. er en proces, der består i at optimere mulighederne for sundhed og for deltagelse i samfundet for at sørge for, at mennesker kan opretholde en god levestandard og livskvalitet, efterhånden som de ældes; mener, at politikker for aktiv aldring bør øge borgernes potentiale for fysisk, social og mental trivsel livet igennem for at muliggøre en bedre social inklusion og øget deltagelse i samfundet; fremhæver, at aktiv aldring også omfatter at sikre bedre adgang til offentlige sundhedsydelser og sociale ydelser, som er kommet under pres under krisen, samt til livslang læring, øget deltagelse i samfundet og i kulturelle aktiviteter, forbedring af de eksisterende sociale infrastrukturer som plejehjem og dagcentre, forebyggelse af forskelsbehandling og stereotyper baseret på alder, bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse og en øget opmærksomhed om værdien af aktiv og sund aldring;

14.    anbefaler alle medlemsstaterne til via deres socialsikringsordninger at fremme og styrke offentlige geriatriske infrastrukturer af høj kvalitet (plejehjem, dagcentre og hjemmepleje), hvor den ældre anses for en aktiv aktør og ikke som en passiv aktør i de initiativer, vedkommende deltager i;

15.    mener, at der bør udarbejdes en europæisk strategi for demens, som omfatter foranstaltninger til støtte for patienternes familier, oplysningskampagner, bevidstgørelsesforanstaltninger og udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne;

16.    opfordrer Kommissionen til at undersøge det bekymrende problem med arbejdsløshed blandt personer over 50 år og det konstant stigende langtidsarbejdsløshedsniveau samt til i samarbejde med medlemsstaterne, de regionale og lokale myndigheder og arbejdsmarkedets parter at undersøge ældre arbejdsløses livsomstændigheder og livssituation og udvikle effektive redskaber til at beholde arbejdstagere, der tilhører denne sårbare kategori, på arbejdsmarkedet ved at tilbyde muligheder for livslang læring og fornyet udbygning af kvalifikationer, sikre efteruddannelsesmuligheder og tilgængelige og prisoverkommelige læringsprogrammer samt fremme uddannelsesforanstaltninger og overførsel af viden mellem generationerne på arbejdspladsen;

17.    understreger, at man i denne forbindelse især bør tænke på programmer som f.eks. mentorordninger mellem generationer, hvor man fremmer udveksling mellem ældre eksperter og den yngre generation inden for erhverv og uddannelse; påpeger, at aldersblandede teams bør støttes i arbejdsprocessen, og at fremragende projekter bør belønnes; mener, at medlemsstaterne bør indføre incitamenter, som tilskynder virksomhederne til at ansætte flere ældre arbejdstagere og, at ældre arbejdstagere principielt ikke bør behandles mindre gunstigt i forhold til yngre hvad angår efteruddannelse; understreger især vigtigheden af at tilpasse arbejdspladserne efter de ældre arbejdstageres behov og af at give ældre flere muligheder for deltidsarbejde i overensstemmelse med deres præferencer og til at gøre det lettere at få et længere arbejdsliv for dem, der ønsker det og er i stand til at arbejde længere; er af den opfattelse, at der bør udarbejdes særlige pensionsordninger for langtidsledige ældre ved at skabe balance mellem disse personers behov for social stabilitet og socialsikringsordningerne;

18.    finder det beklageligt, at ældre fortsat ofte udsættes for forskelsbehandling, stereotyper og barrierer baseret på alder; opfordrer derfor medlemsstaterne til hurtigst muligt at gennemføre Rådets direktiv 2000/78/EF om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv på korrekt vis; noterer sig, at forslaget til direktivet om horisontal ligebehandling(6)er blevet blokeret i Rådet siden 2008 og opfordrer medlemsstaterne til at finde en løsning hurtigst muligt;

19.    afviser imidlertid på det kraftigste opfattelsen af, at politikker for aktiv aldring udelukkende er et instrument til at opretholde ældre arbejdstageres beskæftigelsesegnethed, og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at foretage alle de nødvendige vurderinger og tage alle nødvendige skridt til at gå over til en livscyklustilgang og til, hvor det er hensigtsmæssigt, at reformere pensionssystemet, samtidig med at de gør deres yderste for at stabilisere pensionsreglerne, idet de tager hensyn til den nuværende arbejdsløshed blandt personer over 50 år, inden de hæver den obligatoriske pensionsalder; understreger, at en kobling alene mellem pensionsalderen og den forventede levealder ikke tager højde for betydningen af arbejdsmarkedstendenser og derfor ikke bør være det eneste instrument til at håndtere udfordringen med et aldrende samfund; mener, at medlemsstaterne i stedet gennem deres lovgivning om beskæftigelsessikkerhed og løndannelsessystemerne bør støtte ansættelsen af ældre arbejdstagere – navnlig før den lovbestemte pensionsalder – eftersom arbejdsløshed vil have yderligere negative virkninger for deres pensionsindkomst, samt at medlemsstaterne bør sikre bæredygtige sociale sikringsordninger;

20.    opfordrer medlemsstaterne til at sikre bæredygtigheden af offentlige pensionsordninger og garantere individuelle og tilstrækkelige pensionsindkomster og ‑rettigheder for alle med henblik på at sikre ældre et værdigt liv – herunder ældre, der med behørig begrundelse har afbrudt deres karriere, især kvinder; understreger betydningen af passende overvågning og uafhængig kontrol af arbejdsmarkedsrelaterede pensionsfonde for sikre og bæredygtige pensioner;

21.    understreger, at ældre skal have mulighed for at udfylde den frivillige og yderst vigtige mission at hjælpe til i deres familie, og påpeger, at ældre, som arbejder frivilligt, spiller en værdifuld rolle;

22.    understreger vigtigheden af tilgængelige teknologier for de aldrende europæiske samfund, og opfordrer Kommissionen til at udvikle en inklusiv strategi for et digitalt indre marked ved at sikre, at tilgængeligheden bliver integreret overalt i strategien og forbundet med det at fremme det nye seniormarked i Europa;

23.    glæder sig over, at aktiv og sund aldring er en af Den Europæiske Socialfonds investeringsprioriteter for programperioden 2014-2020, som anført i forordning nr. 1304/2013; opfordrer medlemsstaterne til at anvende de tildelte midler effektivt; minder om, at støtte til projekter til fremme af aktiv aldring også er tilgængelig under programmer som f.eks. de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESIF), Horisont 2020, programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI) og sundhedsprogrammet; opfordrer til en bedre samordning mellem de programmer og forskellige instrumenter, som EU stiller til rådighed til fremme af aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne, og opfordrer i overensstemmelse med prioriteringerne i Horisont 2020 til, at der etableres et europæisk prioriteret forskningsområde for "Applied Health and Active-Aging Sciences";

24.    opfordrer medlemsstaterne til at gøre brug af finansiering fra Den Europæiske Socialfond (ESF), ESIF og EaSI til at yde økonomisk støtte til selvhjælpsprogrammer, der drives af ældreorganisationer, som deler deres energi, viden, erfaringer og visdom med hinanden og hjælper mennesker i nød, hvorved de bidrager til aktiv og sund aldring og til, at de ældre kan leve uafhængigt i længere tid;

25.    minder om Kommissionens budgetgennemgang fra 2010, hvor "EU-merværdien" blev identificeret som et af budgettets kerneprincipper; fastholder, at dette princip skal være det grundlæggende princip for alle udgifter, og at EU's midler, navnlig under ESF, ikke bør bruges til at støtte nationale tilgange, men til yderligere at støtte programmer for aktiv aldring i medlemsstaterne;

26.    opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forbedre målretningen af midler til aktiv aldring og samtidig sikre effektiviteten af udnyttelsen af midlerne; opfordrer endvidere indtrængende Kommissionen til at undersøge gennemførligheden af og merværdien ved et nyt europæisk finansielt instrument til at løse problemet med at reintegrere afskedigede midaldrende arbejdstagere;

27.    opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indsamle fuldstændige og pålidelige data, som gør det muligt at vurdere effektiviteten af ESF-midler, der bruges på ældre arbejdstagere;

28.    opfordrer Kommissionen til at vurdere gennemførligheden af og merværdien i et nyt europæisk finansielt instrument til at garantere en minimumsindkomst for samtlige europæiske borgere under fattigdomsgrænsen;

29.    anbefaler medlemsstaterne at udforme og gennemføre offentlige politikker og programmer, der ikke kun forbedrer den fysiske sundhed, men også fremmer den psykiske sundhed og de sociale bånd;

30.    anser det for afgørende at støtte ældre i at leve uafhængigt så længe som muligt i overensstemmelse med artikel 25 i EU's charter om grundlæggende rettigheder ved at udvikle og opretholde støtte- og plejetjenester, der fokuserer på mennesket og er efterspørgselsorienterede, bistands‑ og plejetjenester og ved at forbedre forbindelserne mellem disse tjenester; opfordrer derfor medlemsstaterne til at sørge for tilgængelige og ikkediskriminerende sundhedsydelser til en overkommelig pris og til at prioritere forebyggelse i deres sundhedspolitikker; opfordrer derfor Kommissionen til at gennemføre den sociale investeringspakke og sørge for, at sund aldring og langtidsplejens hensigtsmæssighed og kvalitet fortsat sættes højt på den politiske dagsorden og opfordrer den til at analysere sundhedsydelsernes prismæssige overkommelighed for ældre, indsamle data om ventetider i sundhedssystemerne på tværs af EU og stille forslag til retningslinjer for maksimale ventetider; anser det for afgørende at fremme det personlige og individuelle egenansvar for egen sundhed med en markant forbedring af informationsniveauet om sundhedsforebyggelse og nationale motivationskampagner samt til at tilskynde til et samarbejde om sundhedskompetencer for at sætte ældre i stand til at passe på deres helbred; minder om, at vi bør lægge større vægt på innovative teknologiske løsninger og værktøjer; anerkender vigtigheden af effektiv udbredelse af oplysninger om lokale tjenester og rettigheder for at nå dette mål;

31.    opfordrer Kommissionen til at følge op på konklusionerne i den fælles rapport med titlen "Tilstrækkelig social beskyttelse med henblik på langtidsplejebehov i et aldrende samfund" og til at fremsætte konkrete forslag hurtigst muligt;

32.    mener, at det skal prioriteres at integrere de ældre i deres familie; foreslår Kommissionen at undersøge potentialet i familieforetagender og det tilsvarende arbejde på ældreplejeområdet;

33.    påpeger, at mere effektiv offentlig transport er en af hovedprioriteterne for ældre i forbindelse med etableringen af ældrevenlige miljøer(7), som støtter et uafhængigt liv og adgangen til grundlæggende tjenesteydelser; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forbedre transportsystemernes tilgængelighed og interoperabilitet;

34.    glæder sig over Kommissionens baggrundsdokument med titlen "Growing the Silver Economy in Europe" og gentager, at der er behov for at videreudvikle "seniormarkedet", som imødekommer ønskerne og behovene i den aldrende befolkning på grundlag af de økonomiske muligheder, der følger af det offentliges og forbrugernes forbrug i forbindelse med befolkningens aldring og af bestemte produkter, tjenesteydelser, innovative løsninger og behov, som fører til nye arbejdspladser og vækst og tager højde for de mest sårbare samfundsøkonomiske gruppers behov;

35.    bemærker, at en ensidig foryngelse af arbejdsstyrken ikke fører til mere innovation, men er spild af erfaring, viden og kompetencer;

36.    er af den opfattelse, at ældre bør være fuldgyldige medlemmer af samfundet, og at deres deltagelse i det daglige liv, herunder også i deres offentlige liv, bør støttes; mener endvidere, at en aktiv dialog og udveksling af erfaringer mellem unge og ældre bør fremmes; fremhæver den rolle, som projekter på tværs af generationerne spiller i denne forbindelse; støtter endvidere ældres ret til et værdigt og uafhængigt liv, således som det fremgår af artikel 25 i EU's charter om grundlæggende rettigheder; mener også, at man desuden bør fremme aktiv politisk medbestemmelse for interesserepræsentanterne for de yngre og ældre generationer på alle EU-niveauer alle steder, hvor generationsinteresser kan blive berørt;

37.    henleder opmærksomheden på, at ældre endvidere udfører en vigtig rolle i samfundet, når de videregiver værdier og erfaringer og opstiller referencepunkter for, hvordan man klarer sig i samfundet;

38.    opfordrer Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne til at vedtage en positiv holdning inden for rammerne af FN's åbne arbejdsgruppe vedrørende aldring for at sikre, at ældre kan udøve deres menneskerettigheder fuldt ud; opfordrer Kommissionen til at arbejde tæt sammen med FN's uafhængige ekspert for ældre menneskers rettigheder og med ældreorganisationer i EU;

39.    beklager, at menneskers beskæftigelsesmønster bliver stadig mere ustabilt og usikkert som et resultat af midlertidige ansættelser, stigningen i tidsbegrænsede ansættelsesforhold, marginal beskæftigelse eller arbejdsløshed;

40.    glæder sig over EU's kommende konvention om demografiske forandringer som et vigtigt resultat af det europæiske år 2012 og Det Europæiske Innovationspartnerskab inden for Aktiv og Sund Aldring; anmoder Kommissionen om at identificere områder på EU-budgettet, inden for hvilke der kan spares og effektiviseres for at tilvejebringe midler til konventionen, som er et åbent, stort og uafhængigt netværk, der samler lokale og regionale aktører, som arbejder for at bekæmpe europæiske demografiske forandringer ved at fremme ældrevenlige miljøer i tæt samarbejde med Verdenssundhedsorganisationen (WHO);

41.    opfordrer Kommissionen til at vedtage en EU-strategi for demografisk forandring for at koordinere EU's tiltag inden for forskellige områder med henblik på at sikre synergier og maksimere deres positive indvirkning på Europas borgere, økonomi og jobskabelse samt for at beskytte ældres menneskerettigheder i alle EU-politikker;

42.    mener ikke, at de demografiske udfordringer håndteres hensigtsmæssigt på europæisk plan; opfordrer derfor de kommende EU-formandskaber for Rådet til igen at sætte dette punkt på EU's dagsorden og til at udarbejde en stærk politisk reaktion herpå;

43.    understreger, at de demografiske forandringer ikke må bruges som begrundelse for at fjerne sociale rettigheder og ydelser;

44.    glæder sig over de vejledende principper om aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne, der er udarbejdet i fællesskab af Udvalget for Social Beskyttelse og Beskæftigelsesudvalget; glæder sig især over den rolle, Udvalget for Social Beskyttelse spiller i at sikre en direkte udveksling af erfaringer mellem medlemsstaterne, herunder for så vidt angår langtidspleje og pensioner;

45.    glæder sig over indekset for aktiv aldring, som har til formål at registrere det uudnyttede potentiale blandt ældre mennesker til mere aktivt at deltage på arbejdsmarkedet og i det sociale liv samt for en uafhængig tilværelse, sammen med det igangværende opfølgende projekt, der gennemføres af Kommissionen i samarbejde med FN's Økonomiske Kommission for Europa; opfordrer medlemsstaterne til at opstille mål baseret på indekset for aktiv aldring, som skal opnås gennem omfattende strategier for aktiv aldring, og til at overvåge fremskridtene hen imod disse mål;

46.    påpeger, at fremme af ældrevenlige miljøer er et væsentligt redskab til at støtte ældre arbejdstagere og jobsøgende og fremme inklusive samfund, der tilbyder lige muligheder for alle; glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens fælles forvaltningsprojekt med WHO, der sigter mod at tilpasse WHO's guide til globale ældrevenlige byer til den europæiske kontekst;

47.    mener, at en FN-konvention til beskyttelse af ældre menneskers rettigheder vil give ældre et bedre liv ved at sikre dem lige adgang til politiske, økonomiske, sundhedsmæssige og kulturelle rettigheder, og at den ville udgøre et vigtigt udgangspunkt for en holdningsændring med hensyn til aldring på globalt plan;

48.    opfordrer Kommissionen til at vedtage en handlingsplan for ældremisbrug, hvor der gøres status over den europæiske kvalitetsramme for langtidspleje, som er udarbejdet af WeDO-partnerskabet, og hvor der tages fat på spørgsmålet om rettigheder for ældre, som har behov for pleje og bistand;

49.    beklager, at Kommissionen endnu ikke har taget fat på aldersbestemte uligheder i forbindelse med gennemførelsen af FN's konvention om handicappedes rettigheder (UNCRPD) og handicapstrategien; opfordrer derfor Kommissionen til at skabe opmærksomhed omkring og behandle spørgsmålet om handicappede ældres rettigheder og den aldersdiskrimination de oplever med henblik på at sikre, at anvendelsen af UNCRPD ikke lader de ældre i stikken;

50.    opfordrer Kommissionen til at offentliggøre den længe ventede europæiske lov om tilgængelighed for at sikre, at produkter og tjenesteydelser inden for transport, bolig og IKT, herunder dem, der tilbydes på seniormarkedet, er tilgængelige for ældre;

51.    opfordrer Kommissionen til at udstede landespecifikke henstillinger vedrørende egnetheden, bæredygtigheden og retfærdigheden af de økonomiske reformer inden for områder som beskæftigelse, pensioner, social inklusion og langtidspleje inden for rammerne af det europæiske semester; opfordrer Kommissionen til at foretage en bedre vurdering af de økonomiske reformers sociale indvirkning, navnlig i forbindelse med befolkningens aldring;

52.    understreger betydningen af frivilligt arbejde, som ikke må tages for givet og hvis sociale merværdi bør tages mere i betragtning, idet det fremmer tværkulturel læring og solidaritet mellem generationerne, bidrager til aktiv aldring og borgerdeltagelse igennem hele livet og giver ældre mennesker mulighed for at udvise et engagement over for samfundet, hvorved deres livskvalitet, trivsel og generelle sundhedstilstand forbedres; tilskynder til udvikling af mere fleksible og inklusive tilgange til deltagelse i frivilligt arbejde; beklager i denne forbindelse, at Grundtvig-programmet, som støttede ældre frivillige, er blevet indstillet; minder om betydningen af de europæiske og tværnationale netværk af offentlige og private sammenslutninger og foretagender, der arbejder for integrering af de ældre, og som bør nyde særlig støtte, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at anerkende værdien af tidligere succesfulde EU-programmer, som kombinerede aktivt medborgerskab med udveksling af grupper på tværs af EU, der også omfattede ældre;

53.    understreger, at målet for en generationsretfærdig politik må være at skabe instrumenter til at føre en åben og ærlig dialog mellem generationerne, som skaber win-win-situationer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at arbejde intensivt for sådanne instrumenter med henblik på at skabe solidaritet;

54.    understreger vigtigheden af sociale virksomheder, der bidrager til at udbyde tjenester for ældre, pleje deres sundhed og tage sig af deres deltagelse i samfundslivet;

55.    pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaterne.

BEGRUNDELSE

Det europæiske år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne

Året 2012 blev erklæret for "Det europæiske år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne"(8). Det overordnede formål var at fremme skabelsen af en kultur med aktiv aldring i Europa baseret på et samfund for alle aldersgrupper.

De specifikke mål var:

1. at øge den generelle opmærksomhed om værdien af aktiv aldring og dens forskellige dimensioner

2. at stimulere debatten, udveksle information og udvikle gensidig læring

3. at tilbyde en ramme for engagement og konkret indsats

4. at fremme aktiviteter, der vil bidrage til at bekæmpe forskelsbehandling på grund af alder, overvinde aldersrelaterede stereotyper og fjerne hindringer.

I afgørelsen om det europæiske år 2012 blev der fastlagt en budgetramme på fem mio. EUR for perioden mellem januar 2011 og december 2012.

Begrebet aktiv aldring

Bbeslutning 940/2011/EU(9) henviser til følgende definition fra Verdenssundhedsorganisationen af aktiv aldring: "den proces, hvorved mulighederne for at fastholde et godt helbred, en aktiv deltagelse i samfundslivet og en følelse af sikkerhed optimeres med henblik på at forbedre individets livskvalitet i aldringsprocessen. Aktiv aldring sætter mennesker i stand til at nå deres potentiale for fysisk, social og mental trivsel gennem hele livet og til at deltage i samfundet samtidig med, at den sikrer dem tilstrækkelig beskyttelse, sikkerhed og pleje, når de har brug for det. Fremme af aktiv aldring kræver derfor en flerdimensional tilgang, medansvar og varig støtte inden for alle aldersgrupper."

Begrebet aktiv aldring er temmelig bredt, og er ikke kun begrænset til at holde folk længere på arbejdsmarkedet. Det er knyttet til flere politikområder, såsom pensioner, sundhed og langtidspleje, beskæftigelse, IKT, ikkeforskelsbehandling, voksenuddannelse, transport, tilgængelighed osv.

Gennemførelsen af det europæiske år 2012

Året 2012 blev markeret gennem en række europæiske arrangementer i 2012, og der blev uddelt forskellige priser i anledning af året. Endvidere var to vigtige resultater af året indekset for aktiv aldring og de vejledende principper for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne. Deltagerlandene udarbejdede og gennemførte desuden nationale programmer. Der deltog i alt 4 500 mennesker i åbningsceremonierne. I løbet af året blev der gennemført i alt 748 nationale og tværnationale initiativer, hvis man udelukkende tæller dem, der er opført i EU-databasen. For så vidt angår de tematisk områder var fokus rettet mod at bygge bro mellem generationerne, støtte socialt engagement og sundhedsfremme samt forebyggende sundhedspleje.

Fra begyndelsen af det europæiske år 2012 blev der taget hensyn til integrationen af kønsaspektet, og det blev integreret i alle de aktiviteter, som fik støtte. Generelt blev det europæiske år 2012 hovedsageligt gennemført af kvinder, og de vigtigste nationale arrangementer tiltrak og inddrog oftere kvinder end mænd.

Under det europæiske år 2012 blev der behandlet en lang række problemer, som ældre står over for vedrørende funktionsnedsættelse, især sundhed og uafhængig livsførelse. Initiativerne tog fat om funktionsnedsættelse både direkte og indirekte såvel på EU-plan som på nationalt plan. I forbindelse med aktiviteterne under det europæiske år 2012 blev det sikret, at det byggede miljø, hvor arrangementerne fandt sted, var tilgængeligt, og ved forskellige lejligheder tilbød faciliteter såsom tegnsprogstolkning og transport. På EU's hjemmeside var der mulighed for at vælge større skrifttyper.

De planer, der blev lagt i de nationale programmer ved begyndelsen af det europæiske år 2012, blev i stor udstrækning overholdt i de fleste lande. De bedste resultater blev opnået vedrørende opmærksomhedsskabelse gennem initiativer og arrangementer på EU-plan og på nationalt plan. Delmålene for året om at styrke de eksisterende netværk, skabe synergieffekter og partnerskaber mellem de forskellige forvaltningsniveauer og politikområder, fremme politikker og langsigtede strategier og stille teknologiske, organisatoriske og sociale innovationer til rådighed blev alle opnået. Målet om at etablere nye netværk blev imidlertid kun i sjældne tilfælde realiseret. Udviklingen af nationale politikker, strategier og omfattende programmer for aktiv aldring i en række lande beviser, at det europæiske år 2012 havde politisk gennemslagskraft. Det lykkedes i løbet af året at mobilisere de relevante aktører inden for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne. Inddragelsen af arbejdsmarkedets parter var imidlertid svingende, og man nåede ikke ud til de private virksomheder i større udstrækning.

De forskellige arrangementer på EU-plan bidrog i høj grad til opfyldelsen af målsætningerne. Deres fulde potentiale blev imidlertid ikke altid udnyttet på grund af den forsinkede gennemførelsesplan. EU-hjemmesiden blev særdeles værdsat som et omkostningseffektivt initiativ, men antallet af besøgende var forholdsmæssigt lavere end for andre europæiske år. Deltagernes og interessenternes engagement via de sociale medier synes også at have været begrænset, i hvert fald på EU-plan.

På EU-plan var der en stærk komplementaritet mellem det europæiske år 2012 og andre igangværende politiske initiativer såsom hvidbogen om pensioner, det demografiske forum, Det Europæiske Innovationspartnerskab inden for Aktiv og Sund Aldring og den planlagte retsakt om tilgængelighed.

Det europæiske år 2012 bidrog til at finpudse de nationale politiske dagsordner vedrørende aktiv aldring og stimulere udvekslingen af god praksis mellem landene. At året havde en merværdi for EU, bekræftes af dets omfang, proces, rækkevidde, dagsordensættende karakter samt innovations- og læringsmæssige virkninger. Med det europæiske år 2012 steg antallet af initiativer til fremme af aktiv aldring i medlemsstaterne, og den viden og de færdigheder, som de interesserede parter, der deltog i afviklingen af året, besad, blev styrket.

Med hensyn til budgettet hører det europæiske år 2012 til blandt europæiske år med mindre budgetter, idet kun ét år i perioden 2009-2012 havde et mindre budget (nemlig det europæiske år 2009, som slet ikke havde et særskilt budget). Ikke desto mindre blev der opnået meget under det europæiske år 2012. Det kan fastslås, at der blev opnået sammenlignelige resultater med færre ressourcer end i de andre europæiske år.

Det ser ud til, at virkningerne af det europæiske år 2012 strækker sig ud over selve året, og at i hvert fald nogle af disse vil vare ved i længere tid. I visse lande er der vedtaget omfattende strategier og planer, mens der i andre er opnået resultater i form af konceptdokumenter, chartrer, lovgivning om specifikke emner eller projekter. Uden at der er tale om en udtømmende liste, kan følgende eksempler på politiske resultater af det europæiske år 2012 på nationalt plan fremhæves:

•    en føderal plan for ældre og en national strategi for livslang læring, arbejde og sundhed i Østrig

•    en strategi for aktiv aldring 2013-2020 i Estland

•    et nationalt program for aktiv aldring 2014-2020 i Slovakiet

•    en national handlingsplan for ældre 2013-2017 i Tjekkiet

•    ny lovgivning om pensioner og arbejdsmarkedsforhold i Slovenien

Indstillinger

Ordføreren har den holdning, at de initiativer, der iværksættes i forbindelse med det europæiske år 2012, skal følges op og fortsættes, idet resultaternes bæredygtighed er af allerstørste betydning. Han bifalder de to vigtigste resultater af det europæiske år 2012, dvs. de vejledende principper om aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne og indekset for aktiv aldring, og tilskynder medlemsstaterne til at anvende dem mere aktivt og på grundlag af disse at opstille mål, der skal nås ved hjælp af omfattende strategier for aktiv aldring samt at overvåge fremskridtene hen imod disse mål. Han fremhæver også yderligere et vigtigt resultat, den kommende konvention om demografiske ændringer, og anmoder Kommissionen om at yde finansiering til den kommende konvention, et åbent og stort netværk, der allerede samler mere end 270 lokale og regionale myndigheder, forskere og civilsamfundsorganisationer, der er engageret i at tackle europæiske demografiske forandringer ved at fremme ældrevenlige miljøer i tæt samarbejde med Verdenssundhedsorganisationen.

Når man ser længere frem end det europæiske år 2012, insisterer ordføreren på, at de demografiske ændringer, der venter Europa, bør betragtes som en mulighed snarere end en byrde for det europæiske samfund. Et af de vigtigste aspekter af dette vil være at anerkende det bidrag, som ældre borgere yder, og fremme den positive rolle, de spiller i samfundet, samt arbejde på at forbedre dialogen mellem generationerne. Han påpeger, at fremme af aldersvenlige miljøer er afgørende i betragtning af de fremtidige demografiske ændringer. Værktøjer til at støtte ældre arbejdstagere og jobsøgende og til at fremme inklusive samfund skal udvikles på en bæredygtig måde for at give alle lige muligheder. Han støtter i den forbindelse Kommissionens fælles forvaltningsprojekt med WHO med henblik på at tilpasse WHO's guide til globale ældrevenlige byer til den europæiske kontekst og på at udvikle en ramme, der giver mulighed for, at byer og regioner kan forpligte sig til ældrevenlige miljøer.

Han anser det også for nødvendigt at udvikle "seniormarkedet" på grundlag af de økonomiske muligheder, der følger af det offentliges og forbrugernes forbrug i forbindelse med befolkningens aldring og bestemte produkter, tjenesteydelser, innovative løsninger og behov, hvilket vil føre til nye arbejdspladser og vækst;

Han fremhæver desuden problemerne med aldersrelaterede fordomme og stereotyper samt forskelsbehandling på grund af alder, og opfordrer medlemsstaterne til at tage skridt til at fjerne dem.

Idet finansiering altid er et afgørende element, tilskynder han medlemsstaterne til at udnytte de tilgængelige muligheder for EU-finansiering, såsom de europæiske struktur- og investeringsfonde, Horisont 2020, EaSI, og sundhedsprogrammet, med henblik på at nå målene for politikkerne om aktiv aldring.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

15.7.2015

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

43

9

2

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Laura Agea, Guillaume Balas, Tiziana Beghin, Brando Benifei, Mara Bizzotto, Vilija Blinkevičiūtė, Enrique Calvet Chambon, David Casa, Ole Christensen, Lampros Fountoulis, Elena Gentile, Arne Gericke, Thomas Händel, Marian Harkin, Danuta Jazłowiecka, Agnes Jongerius, Rina Ronja Kari, Jan Keller, Ádám Kósa, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Zdzisław Krasnodębski, Jérôme Lavrilleux, Patrick Le Hyaric, Verónica Lope Fontagné, Thomas Mann, Dominique Martin, Anthea McIntyre, Elisabeth Morin-Chartier, Emilian Pavel, Georgi Pirinski, Marek Plura, Terry Reintke, Sofia Ribeiro, Maria João Rodrigues, Claude Rolin, Anne Sander, Sven Schulze, Siôn Simon, Jutta Steinruck, Romana Tomc, Yana Toom, Ulrike Trebesius, Ulla Tørnæs, Marita Ulvskog, Renate Weber, Tatjana Ždanoka, Jana Žitňanská, Inês Cristina Zuber

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Tim Aker, Tania González Peñas, Sergio Gutiérrez Prieto, Eduard Kukan, Tamás Meszerics, Ivo Vajgl

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I DET KOMPETENTE UDVALG

43

+

ALDE

Enrique Calvet Chambon, Marian Harkin, Yana Toom, Ulla Tørnæs, Ivo Vajgl, Renate Weber

ECR

Arne Gericke, Zdzisław Krasnodębski, Anthea McIntyre, Ulrike Trebesius, Jana Žitňanská

EPP

David Casa, Danuta Jazłowiecka, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Eduard Kukan, Ádám Kósa, Jérôme Lavrilleux, Verónica Lope Fontagné, Thomas Mann, Elisabeth Morin-Chartier, Marek Plura, Sofia Ribeiro, Claude Rolin, Anne Sander, Sven Schulze, Romana Tomc

S&D

Guillaume Balas, Brando Benifei, Vilija Blinkevičiūtė, Ole Christensen, Elena Gentile, Sergio Gutiérrez Prieto, Agnes Jongerius, Jan Keller, Emilian Pavel, Georgi Pirinski, Maria João Rodrigues, Siôn Simon, Jutta Steinruck, Marita Ulvskog

Verts/ALE

Tamás Meszerics, Terry Reintke, Tatjana Ždanoka

9

-

EFDD

Laura Agea, Tim Aker, Tiziana Beghin

GUE/NGL

Tania González Peñas, Thomas Händel, Rina Ronja Kari, Patrick Le Hyaric, Inês Cristina Zuber

NI

Lampros Fountoulis

2

0

ENF

Mara Bizzotto, Dominique Martin

Tegnforklaring:

+ : for

-  : imod

0  : hverken/eller

(1)

EUT L 246 af 23.9.2011, s. 5.

(2)

EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16.

(3)

Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0328.

(4)

Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0204.

(5)

EUT C 74 E af 13.3.2012, s. 19.

(6)

Forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering (COM(2008)0426).

(7)

Kommissionen (2012). Den særlige Eurobarometerundersøgelse 378 fra januar 2012 om aktiv aldring,

(8)

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 940/2011/EU af 14. september 2011 om det europæiske år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne (2012) (EUT L 246 af 23.9.2011).

(9)

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 940/2011/EU af 14. september 2011 om det europæiske år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne (2012),

Juridisk meddelelse