Procedure : 2014/2241(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0258/2015

Indgivne tekster :

A8-0258/2015

Forhandlinger :

PV 29/10/2015 - 5
CRE 29/10/2015 - 5

Afstemninger :

PV 29/10/2015 - 10.7
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2015)0391

BETÆNKNING     
PDF 495kWORD 183k
22.9.2015
PE 557.222v02-00 A8-0258/2015

om nye udfordringer og koncepter til fremme af turisme i Europa

(2014/2241(INI))

Transport- og Turismeudvalget

Ordfører: Isabella De Monte

ÆNDRINGSFORSLAG
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om nye udfordringer og koncepter til fremme af turisme i Europa

(2014/2241(INI))

Europa-Parlamentet,

–       der henviser til Kommissionens meddelelse "En ny turismepolitik for Europa - verdens førende rejsemål" (COM(2010)0352),

–       der henviser til sin beslutning af 27. september 2011 om en ny turismepolitik for Europa - verdens førende rejsemål(1),

–       der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "En europæisk strategi til øget vækst og beskæftigelse inden for kyst- og havturisme" (COM(2014)0086),

–       der henviser til Kommissionens grønbog "Sikkerhed i forbindelse med turistindkvarteringsfaciliteter" (COM(2014)0464),

–       der henviser til Kommissionens meddelelse "Bedre regulering for bedre resultater – En EU-dagsorden" (COM(2015)0215),

–       der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2011 om mobilitet og integrering af personer med handicap og den europæiske handicapstrategi for 2010–2020(2),

–       der henviser til Rådets resolution af 6. maj 2003 om handicappedes adgang til kulturinfrastrukturer og kulturaktiviteter(3),

–       der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 195,

–       der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–       der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget og udtalelser fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og Kultur- og Uddannelsesudvalget (A8-0258/2015),

A.     der henviser til, at foranstaltninger truffet på EU-niveau i henhold til artikel 195 i TEUF skal supplere de skridt, som medlemsstaterne selv tager på turistområdet, og at enhver harmonisering af lovgivningen er udelukket;

B.     der henviser til, at turisme er en central potentiel vækstsektor for den europæiske økonomi, idet den genererer over 10 % af EU's BNP, hvis sektorer tilknyttet turisme tages med i beregningen; der henviser til, at turisme også udgør et væsentligt beskæftigelsesgrundlag, idet 13 millioner arbejdstagere er direkte beskæftiget inden for sektoren, hvad der svarer til mindst 12 % af jobs i EU;

C.     der henviser til, at Europa er verdens største turistdestination og tegner sig for en markedsandel på 52 %; der henviser til, at statistikkerne viser, at flertallet af udlandsrejser foretaget af personer bosiddende i EU fortsat er til andre EU-destinationer, og til, at antallet af internationale turister, der ankommer til EU, skønnes at ville stige med 140 millioner mennesker hvert år frem til 2025;

D.     der henviser til, at turismen udgør betydelige socioøkonomisk aktivitet i EU med vidtrækkende indvirkninger på den økonomiske vækst, beskæftigelsen og den sociale udvikling, og henviser til, at den derfor vil kunne være et effektivt redskab til bekæmpelse af den aktuelle økonomiske tilbagegang og arbejdsløshed;

E.     der henviser til, at kyst- og havturisme er den største maritime aktivitet i Europa og til, at den repræsenterer mere end en tredjedel af den maritime økonomi, der direkte påvirker mange andre sektorer inden for EU's økonomi og beskæftiger 3,2 millioner mennesker, de fleste i alderen 16–35 år; der henviser til, at det også skal bemærkes, at denne sektor har fungeret som en løftestang for vækst og jobskabelse, navnlig i regioner ved Atlanterhavet og Middelhavet;

F.     der henviser til, at turistpolitiske prioriteringer bidrager til mindst tre af Juncker-Kommissionens prioriteringer, nemlig bæredygtig vækst og jobs, det forbundne digitale fællesmarked og et udbygget og mere retfærdigt indre marked;

G.     der henviser til, at de skridt, der er opstillet i meddelelsen "Europa – verdens førende rejsemål" fra 2010, fremmer det ambitiøse mål at fastholde EU's dominerende position blandt verdens turistmål;

H.     der henviser til, at EU-budgettet ikke indeholder en specifik turisme-post, og til, at tiltag på dette område hører ind under forskellige fonde, pilotprojekter og forberedende foranstaltninger;

I.      der henviser til, at turistbranchen i Europa står over for en række nye udfordringer, bl.a. digitalisering af distributionskanaler, udvikling af den nye deleøkonomisektor, øget konkurrence fra fremvoksende, billigere tredjemarkedsrejsemål, ændret forbrugeradfærd, overgang til oplevelsesøkonomi, efterspørgslen efter kundeservice af høj kvalitet, behovet for at tiltrække og fastholde dygtig arbejdskraft, demografiske ændringer og sæsonbetoning;

J.      der henviser til, at de politiske beslutningstagere på turistområdet kan tage hånd om udfordringer såsom demografiske forandringer og sæsonbetoning inden for turisme ved at udvikle produkter og tjenesteydelser, der lægger an på specifikke behov blandt det voksende antal seniorer, der er i stand til at rejse uden for højsæsonen;

K.     der henviser til, at SMV'er i turistsektoren står over for betydelige vanskeligheder som følge af den voldsomme reguleringsmæssige byrde;

L.     der henviser til, at salgsfremstød for Europa gennem dets egne turistdestinationsfremstød og profileringsstrategi fungerer som et væsentligt instrument til at styrke dets image, profil og konkurrenceevne som en samling af bæredygtige og kvalitetssikre turistdestinationer, således at europæiske rejsemål bliver i stand til at skille sig ud fra andre internationale rejsemål og bidrage til at tiltrække internationale turister, navnlig fra fremvoksende tredjemarkeder;

M.    der henviser til, at konflikter nær EU's grænser, f.eks. i Ukraine og Mellemøsten, tillige med terrortruslen, har en negativ indvirkning på turistsektoren og således kræver modforanstaltninger på både medlemsstats- og EU-niveau;

N.     der henviser til, at bæredygtig, tilgængelig og ansvarlig turisme, der er i harmoni med natur og landskab og med bydestinationer, og som er baseret på ressourceeffektivitet, bæredygtig mobilitet og klimabeskyttelse, bidrager til at bevare lokalmiljøet, navnlig i bjergegne, ved kyster og på øer, og til at skabe varige resultater for den regionale vækst, tilpasning til den øgede efterspørgsel på kvalitet blandt rejsende, og bistår virksomheder med at konkurrere;

O.     der henviser til, at europæisk kulturturisme spiller en vigtig rolle i at fremme Europas rige kulturelle mangfoldighed, styrke den europæiske identitet og fremme tværkulturelle udvekslinger og multikulturel forståelse;

P.     der henviser til, at regionen spiller en grundlæggende rolle i udvikling og implementering af turistrelaterede politikker på regionalt niveau;

Q.     der henviser til, at deleøkonomien udgør et skifte i retning af nye forretningsmodeller som et resultat af de hastigt ændrende nye teknologier og til, at mange af aktørerne inden for deleøkonomien er del af rejsebrancheøkonomien;

R.     der henviser til, at selv om de foreliggende oplysninger er spredte og derfor gør det vanskeligt at drage sikre konklusioner, er det såre sandsynligt, at den økonomiske indvirkning af deleøkonomien får en positiv indvirkning på økonomisk vækst og velfærd;

S.     der henviser til, at udbydelse af tjenesteydelser af høj standard og forbrugerbeskyttelsesrettigheder bør være hovedprioritet for alle, der yder turistrelaterede ydelser, herunder inden for sektoren for deling og brug af de seneste internetteknologier;

T.     der henviser til, at rejse og turisme er en af de sektorer, der er mest påvirket af digitalisering, og til, at dette skaber muligheder for en række rejsebureauer, ikke kun i Europa, men også globalt;

Kommissionens handlingsrammer

1.      opfordrer Kommissionen til at aflægge rapport til Parlamentet om implementeringen af de skridt, der er opstillet i ovennævnte meddelelse af 2010, og om anvendelsen af budgetmidler tildelt under strukturfondene og de relevante EU-programmer, navnlig rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation, virksomheders konkurrenceevne og små og mellemstore virksomheder (Cosme-programmet) og de respektive pilotprojekter og forberedende foranstaltninger i form af en faktuel gennemgang, der omfatter en kritisk vurdering af effektiviteten af de skridt, der er taget til fremme af turisme i Europa og til at konsolidere EU's turistsektors konkurrenceevne;

2.      forventer, at Kommissionen vil sikre, at den fremtidige tildeling af ressourcer fra de forskellige fonde til skabelse af et miljø, der er gavnligt for selskaber inden for EU's turistbranche, fortsat er muligt;

3.      tilskynder på det kraftigste Kommissionen til at undersøge mulighederne for at skabe et afsnit inden for den kommende flerårige finansielle rammer, der alene er afsat til turisme ud fra den betragtning, at turisme i højere grad bør anerkendes som en særskilt økonomisk aktivitet, for så vidt angår budget og tiltag, i stedet for at blive finansieret over budgetter fra andre politikområder;

4.      minder om, at Den Europæiske Struktur og Investeringsfond (ESI), der stadig er den største kilde til ekstern finansiering af aktiviteter, har til formål at stimulere turistsektoren i visse medlemsstater; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre større gennemsigtighed i den måde, hvorpå strukturfondene anvendes af de lokale forvaltningsmyndigheder;

5.      opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne, regionerne og de turistansvarlige myndigheder til sammen med erhvervslivet, navnlig SMV'er, at gøre videst mulig brug af de nye finansieringsmuligheder under Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, især gennem nationale og regionale investeringsbanker, med det formål at give EU et kvalitativt skub fremad til støtte for turismen;

6.      opfordrer indtrængende Kommissionen til at give incitament til udvikling af turistrelaterede pilot-scenarier under Horisont 2020-programmet;

7.      opfordrer Kommissionen til at oversætte finansieringsvejledningen til EU's 24 officielle sprog med henblik på at lette adgangen til information om finansieringsmuligheder, navnlig for SMV'er i betragtning af, at adgang til finansiering er en af de hindringer, som denne sektor står overfor;

8.      opfordrer Kommissionen til at udpege uafhængige eksperter til at vurdere indvirkningerne af andre EU-politikker på turismen og til at analysere de faktiske og potentielle trusler mod turismen, som følger af konflikterne i EU's nabolande og -regioner, og til at aflægge rapport til Parlamentet med forslag til foranstaltninger, der kan styrke den positive indvirkning på turismen og reducere den negative indvirkning;

9.      forventer, at Kommissionen fremlægger en oversigt over ajourførte data på grundlag af den nye forordning om turiststatistik;

10.    bemærker, at der er behov for yderligere indsats for at udvikle en integreret tilgang til turisme, der sikrer, at denne sektors interesser og behov tages i betragtning, når der formuleres og implementeres andre EU-politikker (f.eks. transport, landdistriktpolitik);

11.    opfordrer Kommissionen til at fremlægge en ny strategi for EU-turisme til erstatning for eller til opdatering af meddelelsen fra 2010;

12.    forventer, at Kommissionen vil fremlægge detaljerede gennemførelsesforanstaltninger for en ny række fælles skridt inden for rammerne af det næste Europæiske Turistforum;

13.    henstiller på det kraftigste til, at Kommissionen overfører tilstrækkelige menneskelige ressourcer til sin turistpolitik i betragtning af, at turisme er en essentiel faktor for økonomisk vækst og jobs i Europa; kritiserer den omstændighed, at emnet turisme ikke har en tilstrækkelig fremtrædende plads på GD GROW's nye websted; anbefaler også, at webstedet gøres flersprogligt;

14.    fremhæver betydningen af samordning blandt Kommissionens tjenestegrene og afdelinger;

15.    opfordrer indtrængende Kommissionen til at overveje at reducere den uforholdsmæssigt voldsomme reguleringsmæssige byrde, som indvirker negativt på konkurrenceevnen blandt SMV'er i turistsektoren; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at reducere og ikke forøge den reguleringsmæssige byrde;

16.    minder Kommissionen om, at turisme er en nøglesektor i den Europæiske økonomi, og at det følgeligt er nødvendigt i betydelig grad at forbedre samordningen mellem medlemsstaterne, de regionale og lokale myndigheder og finansielle institutioner og at skabe synergier mellem offentlige og private turistsektorer; opfordrer Kommissionen til at tage fat på at finde en mekanisme til virkningsfuld samordning og samarbejde inden for sektoren;

17.    mener, at EU inden for rammerne af samarbejde og gode naboforbindelser bør udvikle samarbejdstiltag til udvikling af turisme i tredjelande med henblik på at muliggøre afbalanceret udvikling af deres økonomier, hvad der også vil hjælpe til med at afsvække spændingerne inden for naboforbindelser og forbedre regionens tiltrækningskraft og tilstrømningen af turister;

18.    mener, at udpegelsen af et Europæisk År for Turisme har bidraget til at fremme den europæiske turisme og højne profilen for de forskellige interessehavere inden for turistsektoren; opfordrer Kommissionen til at overveje et sådant initiativ;

19.    opfordrer Kommissionen til at indgive en analyse af fordele og ulemper ved at opstille et Europæisk Turistagentur;

Profilering/fælles markedsføring af Europa som turistmål

20.    tilskynder indtrængende Kommissionen til i samarbejde med ETC (European Travel Commission), der er paraplyorganisation for de nationale turistorganisationer, fortsat at bidrage til den fælles promotion af Europa som verdens førende turistmål inden for overordnede rammer for fælleseuropæisk tilgang; opfordrer i særdeleshed til implementering af den langsigtede strategi iværksat af Kommissionen og ETC i februar 2014, "Destination Europa 2020", der omfatter en række markedsførings-, profilerings- og promotionstiltag for Europa som turistdestination;

21.    opfordrer i særdeleshed til skabelse af varemærket "Destination Europa" med det formål at supplere og udvide promoveringsaktiviteterne blandt turistorganisationer, der er aktive på nationalt, regionalt, grænseoverskridende og lokalt plan, og den europæiske turistbranche, til fordel for synligheden og konkurrenceevnen ved de europæiske rejsemål, navnlig på markedet for fjerndestinationer; understreger, at "Destination Europa" har brug for en inklusiv tilgang, der skaber fordele for både veletablerede og mindre kendte europæiske destinationer, og samtidig bevarer den iboende mangfoldighed ved forskellige europæiske regioner for så vidt som de lever af deres eget territoriale islæt, og at de i fuldt omfang skal respektere medlemsstaternes kompetencer i overensstemmelse med artikel 195 TEUF;

22.    anerkender, at fælles mål skal være klart opstillet og potentiale og merværdi ved "Destination Europa-varemærket" analyseret i overensstemmelse med de behov og specifikke krav, som medlemsstaterne udtrykker; er af den opfattelse, at der for at opnå disse resultater er brug for yderligere dybdegående høringer af branchen, turistorganisationerne og de regionale og lokale myndigheder; henstiller, at der opstilles en varemærke-vejledning, der skal specificere de aftalte modaliteter for promotionarbejdet;

23.    anbefaler, at der gøres overvejelser om, hvordan den private sektor kan inddrages i markedsføringsstrategien for "Destination Europa" og hvordan den kan bidrage finansielt til strategiens udvikling og mål; fremhæver betydningen af offentligt-private partnerskaber og foreslår følgelig at udvikle et særligt program for offentligt-private turistpartnerskaber (SPOT); opfordrer medlemsstaterne til at inddrage deres respektive regionale og lokale myndigheder i denne proces og til at samarbejde konstruktivt med branchen med henblik på at indfri disse mål;

24.    opfordrer til udvidelse af "Destination Europa" som varemærket for den mest familie-, børne- og generationsvenlige feridedestination i verden;

25.    anser det for essentielt, at et af nøgleelementerne ved "Destination Europa" er turisternes sikkerhed; opfordrer derfor medlemsstaternes myndigheder til i tæt samarbejde med Kommissionen at implementere strategier (herunder turistoplysningskampagner) med det formål at give turister den sikrest mulige oplevelse af europæiske turistdestinationer;

26.    fremhæver behovet for at højne den politiske bevidsthed om den kendsgerning, at markedsføring af Europa i tredjelande fungerer som et markedsføringsredskab med det formål at øge antallet af tilstrømmende turister og dermed bidrage til at tilføre økonomisk gavn, ikke blot for mindre kendte destinationer og lande der er i økonomiske vanskeligheder, men også til EU som helhed; mener, at en striks visumpolitik er en hindring for turisttilstrømningen fra tredjelande; glæder sig over de foranstaltninger, som Kommissionen foreslog i 2014 i den hensigt at udstede nye turistvisummer og lette grænsekrydsningen for turister inden for Schengenområdet; tilskynder i denne henseende Rådet til snarligt at nå til enighed med Parlamentet, således at EU kan få gavn af en større tilstrømning af turister fra visse tredjelande, hvor der er en potentielt set stor interesse for at besøge Europa;

27.    minder om, at EU bør begynde at investere for at være parat til at udnytte det potentiale, som tredjelande med store befolkninger og voksende økonomier udgør, herunder især BRIK-landene, hvor antallet af borgere, der foretager turistrejser ud af landet, er stigende; påpeger behovet for initiativer med henblik på at fremme turismen og for mere fleksibilitet og konsekvens i reglerne for turistvisa og for grænsepassage; understreger, at fremme af et større antal platforme for turister, der er underlagt visumkrav, sammen med en forsigtig tilgang til forenkling af visumkodeksen er et vigtigt element i bestræbelserne på at forøge antallet af turister fra lande uden for Europa samt forøge europæiske turistdestinationers synlighed; fremhæver potentialet i rundrejsevisummer til grupper af turister, som allerede har været i landet, samt vigtigheden af at gennemføre flere visumfritagelsesaftaler med henblik på optimal udnyttelse af den internationale tilstrømning af turister; finder det tilrådeligt, at de europæiske institutioner og medlemsstaterne, med behørigt hensyn til medlemsstaternes ret og pligt til at kontrollere indrejse ved egne grænser, inden for rammerne af den fælles visumpolitik udvikler en langsigtet strategi for bedre koordinerede og forenklede visumprocedurer;

Paneuropæiske og tværnationale turistprodukter

28.    er af den opfattelse, at offentlige og private interessehavere bør styrke deres bestræbelser på at udvikle nye, tværnationale europæiske turistprodukter, idet der samtidig tages nøje hensyn til den rolle, som de makroøkonomiske strategier spiller i udviklingen heraf; bemærker, at makroregioner såsom den adriatisk-joniske makroregion udgør særegne naturlige, kulturelle og historiske grundlag for udviklingen af sådanne produkter; opfordrer offentlige og private interessehavere i EU's makroregionale strategier for Østersøen, Donau, det Adriatiske-Joniske Hav og Alperne til inden for hvert deres område at udarbejde fælles strategier for udviklingen af turisme;

29.    tilskynder til internationalt samarbejde inden for skabelsen af tværnationale tematiske rejseruter (inden for et større antal europæiske lande) med henblik på at udvide de eksperimentelle elementer, der motiverer til besøg til visse destinationer (fastsat på statsligt niveau), øge mobiliteten blandt ferierejsende, opnå højere gennemsnitligt forbrug og udvide promotionsplatformen (navnlig hvad angår besøgende fra fjerndestinationsmarkedet);

30.    fremhæver stigningen i den internationale konkurrence med fremvæksten af destinationer uden for Europa; anser det derfor for essentielt at fostre øget samarbejde mellem europæiske destinationer gennem turistklynger og netværk på lokale, regionale, nationale og tværnationale niveauer og inden for farvandsområder;

31.    erkender betydningen af tværnationale turistprodukter i indsatsen til fremme af territorial samhørighed; er derfor overbevist om, at initiativer implementeret inden for de institutionaliserede samarbejdsrammer bør støttes gennem tilstrækkelige incitamenter;

32.    opfordrer medlemsstaterne til at fremme nye turistruter ved at give en saltvandsindsprøjtning til nedlagte områder, gader, jernbaner, forladte stier og forældede ruter;

33.    opfordrer Kommissionen og medlemmerne af ETC til at slutte op om det eksisterende ETC-mandat med det formål at bistå i udvikling og fremme af målrettede tværnationale og paneuropæiske turistprodukter og -tjenesteydelser såvel som kyst- og maritim turisme, bl.a. ved hjælp af en avanceret, forbedret og lettilgængelig VisitEurope.com-portal; opfordrer Kommissionen til at sikre, at VisitEurope.com-portalen også er tilgængelig fra alle gængse mobile og bærbare anordninger via en særligt beregnet applikation;

34.    opfordrer endvidere Kommissionen til at øge sit samarbejde med Europarådet, ETC og FN's verdensturistorganisation sammen med andre internationale partnere med henblik på at styrke indsatsen for at udvikle nye tværnationale og paneuropæiske turistprodukter;

35.    fremhæver – med det forhold in mente, at nutidens forbrugere ønsker turistoplevelser snarere end blot en destination – at en markedsføringsstrategi for europæisk turistprodukter for at være vellykket skal stemme overens med behovene blandt forskellige målgrupper og markeder i tredjelande;

36.    fremhæver behovet for, at rejsebureauer og turarrangører fremmer det europæiske nødopkaldsnummer 112 på relevante websteder og e-billetter samt på vore største turistdestinationer;

37.    glæder sig over Calypso-initiativet om social turisme, der sætter seniorer, unge, lavindkomstpersoner og handicappede i stand til at tage på ferie uden for højsæsonen; understreger, at dette initiativ har potentiale til at overvinde problemet med sæsonbetoning, navnlig på de mindre kendte rejsemål;

38.    mener dog, at det med henblik på at bekæmpe sæsonbetoningen i Europa er nødvendigt, at der sættes større fokus på udvikling af målrettede turistprodukter, der yder de rejsende en specifik turistoplevelse og imødekommer deres specifikke behov; opfordrer derfor Kommissionen til at tilskynde og støtte medlemsstaterne og turistbranchen i at skabe mere diversificerede og målrettede produkter med udgangspunkt i specifikke temaer såsom landbo-, kultur- og industriarv, historie, religion, sundhed, spa- og wellness-oplevelser, sport, vin og mad, musik og kunst som former for alternativ turisme, der kan tilføre det pågældende område merværdi ved at diversificere dets økonomi og gøre beskæftigelsessituationen mindre sæsonbetonet; tilskynder medlemsstaterne til i denne henseende at gøre hensigtsmæssig brug af EU-midler, og opfordrer Kommissionen til at udvide målsætningerne for tiltag under Cosme-programmet i overensstemmelse hermed; finder, at sport, musik og kunstfestivaler har stort potentiale til at mobilisere turister fra Europa og andre steder;

39.    fremhæver, at Europas mangfoldighed og multikulturalisme har stort potentiale til udvikling af tematisk turisme og muliggør en samordnet markedsføring af alternativer og bæredygtig turisme og kulturel udveksling; opfordrer til initiativer, der tager sigte på at forbinde seværdighederne med hinanden for at skabe tematiske turistprodukter og ruter på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan, idet det udnyttes, at de forskellige europæiske turiststeder supplerer hinanden og har hver deres særpræg, således at turisterne får den bedst mulige oplevelse;

40.    understreger behovet for at fremme og fremhæve Europas righoldige kulturarv ved at anvende UNESCO's verdensarvsliste som en enestående salgsposition, men også omfatter steder, som ikke er videre kendte eller er svært tilgængelige, navnlig i betragtning af at kulturel turisme skriver sig for ca. 40 % af europæiske turisme og dermed bidrager i betydelig grad til økonomisk vækst, beskæftigelse, social innovation og lokal, regional, bymæssig og landdistriktudvikling, og samtidig reducerer virkningen af sæsonbetoning; understreger også i denne sammenhæng den centrale rolle, som sponsorater spiller i at fastholde Europas arv og i at bistå medlemsstaterne med at dække omkostningerne;

41.    understreger, at promotion af kulturelle arrangementer på forskellige niveauer bidrager til turistdestinationernes tiltrækningskraft og foreslår derfor, at der kigges nærmere på muligheden for at skabe en Europa-dækkende kalender over arrangementer, der kan ses på VisitEurope.com-portalen, med henblik på at forbedre turistinformationstjenesterne;

42.    opfordrer nationale turistorganisationer til at skabe tilstrækkelig web-synlighed til initiativer og priser, der fremhæver den europæiske kulturarv og til at fostre relaterede markedsføringsinitiativer og aktiviteter (såsom det europæiske kulturarvsmærke og de europæiske kulturruter);

43.    gentager betydningen af at beskytte og bevare kulturarven mod mulige skadelige virkninger af strukturelle ændringer som følge af turistaktiviteter og mod de risici, som masseturisme udgør, navnlig i højsæsonen; prioriterer kvaliteten af de udførte arbejde og ikke omkostningernes omfang; understreger i den forbindelse den rolle, som sponsorering kan spille i at hjælpe til med opretholdelsen af den europæiske kulturarv og til at kompensere for nedskæringerne af offentlige budgetter til dette formål;

44.    anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at gennemføre foranstaltningen til beskyttelse af truede monumenter og steder i Europa med henblik på at bevare og fremme kulturarven og dermed fremme kulturturismen;

45.    understreger den europæiske kulturturismes betydelige rolle i at fremme personlig udvikling og viden, især blandt unge mennesker, promovere Europas righoldige nationale og lokale kulturelle mangfoldighed og arv, bidrage til tværkulturel læring, skabe muligheder for netværkssamarbejde, styrke den europæiske identitet og udtrykke europæiske værdier;

46.    understreger det potentiale, som kulturel turisme har i forbindelse med fattigdomsbekæmpelse; opfordrer i denne forbindelse til at fremme medlemsstaternes kreative brancher og turisme i landdistrikter med henblik på at fremme Europas ekstraordinære kulturelle rigdom og bekæmpe fattigdom og arbejdsløshed;

47.    understreger, at erhvervelse af rejsedokumenter og billetter under ét bør forenkles som en form for støtte til kulturfremstød;

48.    fremhæver, at Europas bredtfavnende sprogrigdom – officielle sprog, sprog med officiel status, mindretalssprog og mindre kendte sprog – udgør fundamentet for dets kulturarv og er i sig selv nøglen til bæredygtig og ansvarlig turisme;

49.    bemærker de muligheder, som betydningsfulde historiske begivenheder og steder, såsom initiativet Sites of Conscience, giver for at imødegå nuværende udfordringer gennem følsom fortolkning og uddannelsesprogrammer; opfordrer til at bruge kulturarven og turismen til at fremme den tværkulturelle dialog og bringe Europas borgere tættere på hinanden;

50.    understreger potentialet for idrætsturisme, som kan blive en af de stærkeste komponenter i fremtiden inden for udvikling af turismen i Europa og opfordrer til vedtagelse af specifikke politikker til fremme og støtte af denne udvikling; minder om den vigtige rolle, som sportsaktiviteter spiller for de europæiske regioners tiltrækningskraft; fremhæver de muligheder, som opstår i form af tilrejsende idrætsudøvere og tilskuere i forløbet op til og under sportsbegivenheder, hvad der kan trække turister til selv de mest afsidesliggende områder; fremhæver, at idrætsturismens potentiale endnu ikke er tilstrækkeligt udnyttet;

Kvalitet

51.    er overbevist om, at europæisk turisme skal foretage en overgang fra en model for kvantitativ vækst til en kvalitativ model, der peger hen imod stabil og bæredygtig udvikling, og at der sådan set er behov for at opbygge en turistbranche, der gør det muligt at skabe mere kvalificerede arbejdspladser, der er behørigt aflønnede; mener, at den økonomiske differentiering af turismen i landdistrikter og kystområder skaber muligheder for ny og bæredygtig beskæftigelse;

52.    erkender forskellene i standarder for kvaliteten af tjenesteydelser i turistsektoren og er af den opfattelse, at kvalitetsstandarder er vigtige som et middel til at skabe mere ligelige konkurrencebetingelser for de erhvervsdrivende og øget gennemsigtighed for forbrugerne og dermed bidrage til at styrke alle involverede parters tillid; opfordrer alle interessehaverne til at gå videre i diskussionen om, hvordan EU kan fremme aftalte kvalitetsstandarder for turisttjenesteydelser;

53.    opfordrer Kommissionen til at udvikle et europæisk kvalitetsmærke inden for turisme for at belønne fagfolk i turistbranchen, der gør en stor indsats for at sikre kvalitetsprægede turistydelser baseret på fuld respekt for kultur- og naturarven, forbedre kvaliteten af arbejdspladser inden for turismen, forbedre adgangen for alle og fremme lokalsamfundenes kulturelle traditioner;

54.    opfordrer Kommissionen til at højne samarbejdet mellem medlemsstaterne med henblik på at forbedre produktkvaliteten ved at beskytte "made in"-varemærket;

55.    opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at samarbejde med turistorganisationerne og til sammen at definere et fælles europæisk system til klassifikation af turistinfrastruktur (hoteller, restauranter etc.); mener, at initiativet Hotelstar Union sigter mod en gradvis harmonisering af klassifikationssystemerne for indkvartering overalt i Europa bør fremmes yderligere, således at indkvarteringsmulighederne i Europa bedre kan sammenlignes, og der dermed ydes et bidrag til fælles kvalitetskriterier for tjenesteydelser;

56.    mener, at opretholdelse af kvalitetsstandarder inden for turistbranchen i EU er en essentiel bestanddel af god kvalitet; glæder sig derfor over Kommissionens grønbog "Sikkerhed i forbindelse med turistindkvarteringsfaciliteter"; bemærker de mange indlæg fra mange forbrugergrupper, brandsikkerhedsorganisationer og turistsektororganisationer, der støtter tiltag på EU-niveau vedrørende turistsikkerhed; opfordrer derfor Kommissionen til at fremlægge forslag til minimumsstandarder for turistsikkerheden i EU, navnlig inden for områderne brand- og kulilte-sikkerhed på turistindkvarteringssteder; understreger behovet for systematisk indsamling af data om indkvarteringssikkerhed;

57.    understreger, at der kan opnås garanti for kvalitetssikre turisttjenesteydelser, hvis de kombineres med hensigtsmæssig oplæring og anstændige arbejdsforhold, og at tilsidesættelsen og svækkelsen af de fornødne færdigheder og sociale landvindinger inden for branchen er kontraproduktiv;

58.    er af den opfattelse, at investeringer i kurser og uddannelse er et essentielt element i at tilsikre kvalitetstjenesteydelser i en sektor, der fortrinsvist beskæftiger unge, typisk i alderen 16–35 år; tilskynder kraftigt Kommissionen til at samarbejde med private foretagender og andre offentlige organer om at udvikle lavsæson-kursus- og -vikarprogrammer med henblik på at gøre sektoren mere tiltrækkende og mindre sæsonbetonet; finder, at sådanne kurser bør lægge vægt på øgede kvalifikationer og udvikling af bløde færdigheder, der kan føre til forbedret jobmuligheder inden for hele sektoren; opfordrer derfor Kommissionen til at støtte turistsektoren bestræbelser på at opgradere arbejdsgivernes og arbejdstagerne færdigheder og kompetencer med henblik på at foregribe fremtidige tendenser og færdighedsbehov; er af den opfattelse, at statistikkerne om beskæftigelsen inden for turistsektoren kan forbedres;

59.    opfordrer i denne henseende Kommissionen til at støtte turistbranchen ved at udbedre kvalifikationsmanglerne og højne markedsrelevansen ved erhvervsuddannelser; foreslår, at Kommissionen udgiver og omfordeler en vejledning i bedste praksis og tilgængelige oplæringsmuligheder i EU og dermed muliggør en større grad af professionalisme og øget frivillig mobilitet blandt branchefolk inden for EU;

60.   understreger betydningen af at forbedre medlemsstaternes gensidige anerkendelse af erhvervskvalifikationer inden for turistsektoren, så medarbejdere bliver i stand til at finde de bedst mulige karrieremuligheder og dermed tilskyndes til mobilitet;

61.    glæder sig over mobilitetsværktøjer og samarbejdsprojekter såsom "videnalliancer" og "sektorfærdighedsalliancer" under Erasmus+ og Erasmus for unge iværksættere som effektive midler for turistbeskæftigede, der arbejder inden for uddannelse og kurser på alle niveauer, til at udveksle bedste praksis, forbedre deres sprogfærdigheder og opnå praktisk viden om kulturturisme; udtrykker bekymring over unges manglende interesse for at forfølge en karriere inden for visse turistsektorer; understreger fordelene ved et todelt uddannelsessystem i turistsektoren og betydningen af at kombinere indlæring med praktiske arbejde og dermed øge kvalifikationerne på både teoretisk og praktisk plan; opfordrer medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder til at drage fuld nytte af de muligheder for erhvervsuddannelse, som står til rådighed via Den Europæiske Socialfond såvel som andre fonde på EU-, nationalt, regionalt og lokalt niveau.

62.    opfordrer medlemsstaterne til at investere i uddannelse af høj kvalitet for turistguider og til at befordre en flersproglig tilgang med henblik på bedre at fremme steder af interesse for udenlandske turister; opfordrer desuden Kommissionen og medlemsstaterne til at fastlægge europæiske kvalitetsstandarder for turistguider ved at sikre opfyldelse af mindstekrav for uddannelse;

63.    opfordrer Kommissionen til at gennemføre en undersøgelse af den indflydelse, som skatter og afgifter på turistprodukter og tjenesteydelser på lokalt, regionalt, nationalt og EU-niveau har på Europas konkurrenceevne som bestemmelsessted; opfordrer medlemsstaterne til at erkende betydningen af at sænke momssatserne på rejse- og turisttjenester for udviklingen af lokaløkonomien og for at bevare vækst og arbejdspladser samt for at bidrage til at bevare Europas konkurrenceevne på det globale marked;

Udnyttelse af potentialet ved kyst- og havturisme

64.    anerkender den betydning, som den europæiske strategi til øget vækst og beskæftigelse inden for kyst- og havturisme, har for kyst- og ø-områder (på linje med strategien for blå vækst og Europa 2020-strategien), idet den indeholder et sæt fælles svar på de mange udfordringer, disse områder er konfronteret med;

65.    opfordrer kraftigt Kommissionen til at forelægge en handlingsplan til at følge op på de 14 indsatsområder, som er beskrevet i ovennævnte strategi for kyst-og havturisme, med konkrete mål og tidsplaner og til at rapportere til Parlamentet om det fremskridt, der gøres med disse indsatsområder;

66.    opfordrer Kommissionen til at afholde et årligt seminar med deltagelse af kyst- og havmedlemsstater og de respektive regioner med henblik på at fremme en paneuropæisk dialog og fremme udveksling af bedste praksis og gennemførelse af en langsigtet strategi;

67.    minder om betydningen af konnektivitet og tilgængelighed og bemærker, at disse faktorer er forskellige i høj- og lavsæsonen i regioner og på øer i den yderste periferi, som i vidt omfang er afhængige af sø- og lufttransport; understreger endvidere, at det er vigtigt at udarbejde regionale planer, der fremmer mobiliteten mellem destinationer; anmoder Kommissionen om, at der under indsatsområde 12 i den ovennævnte strategi for kyst- og havturisme også tages hensyn til effektiviteten af statsstøtte i kyst- og havregioner;

68.    opfordrer kraftigt Kommissionen til sammen med medlemsstater og interesserede parter i den nautiske og maritime turistsektor til at vurdere behovet for at skabe intelligente og innovative strategier som en løsning på problemet med den sæsonmæssige afhængighed, således at der tages hensyn til både høj- og lavsæsonperioder og de forskellige målgrupper; opfordrer de interesserede parter til at gøre en indsats for at skabe erfaringer, produkter og supplerende serviceydelser, som er integreret med lokale produkter, navnlig i forbindelse med den maritime arv og kultur, vandsport, fritidssejlads, iagttagelse af livet og naturen i havet, sol- og strandrelaterede aktiviteter, lystfiskeri, mad og sundhed;

69.    understreger krydstogtsturismens betydning for væksten i den europæiske turistsektor, opfordrer derfor Kommissionen til sammen med medlemsstaterne at vurdere, hvilke ressourcer der kræves, og den eksisterende havne- og søsportsinfrastruktur samt til at standardisere affaldssortering og genbrug med henblik på at skabe innovative planlægningsforanstaltninger til disse områder ved at udvikle konceptet intelligent havneby ("smart port city")

70.    understreger, at fælles planlægning og fælles foranstaltninger er lige så nødvendige for befolkningens accept af turisme, som de er for en bæredygtig udvikling af turismen;

Bæredygtig, ansvarlig og social turisme

71.    opfordrer Kommissionen til fortsat at fremme bæredygtig, ansvarlig og miljøvenlig turisme i samarbejde med strategiske partnere såsom ETC og andre interesserede parter ved at udvikle nye specifikke produkter og fremmede de eksisterende, og foreslår at etablere en EU-dækkende, fuldt tilgængelig internetplatform som samlingspunkt for informationer om certificerede produkter, nye former for turisme, destinationer og ruter og om specifikke tjenesteydelser såsom transportmidler og turistguider, i én database med adgang via visiteurope.com.-portalen;

72.    mener, at der skal afsættes øget (sam)finansiering til bæredygtige turistprojekter under Cosme-programmet;

73.    opfordrer indtrængende Kommissionen til at færdiggøre det europæiske charter for bæredygtig og ansvarlig turisme og til at fortsætte med at yde finansiel støtte til vigtige initiativer og netværk såsom EDEN (European Destinations of Excellence) og europæiske kulturruter;

74.    opfordrer de nationale turistorganisationer til med udgangspunkt i de af Kommissionen foreslåede standarder at etablere en specifik fælles portal på nationalt niveau for bæredygtig og ansvarlig turisme for at give kunderne mulighed for at træffe et kvalificeret valg mellem de nationale og internationale produkter og destinationer, der fokuseres på;

75.    understreger betydningen af at sikre udviklingen af bæredygtig, ansvarlig og tilgængelig turisme, hvor begrebet "intelligent rejsemål" bør stå centralt for udviklingen af rejsemål, og som bør kombinere aspekter af bæredygtighed, eksperimentel turisme og hensigtsmæssig anvendelse af naturressourcer med nye teknologier, herunder aspekter som fysisk tilgængelighed og tilgængelighed via informationskommunikation; er overbevist om, at informationsnetværk om miljøvenlige turistprojekter frembyder gode muligheder for at støtte SVM'er, lokal bæredygtig udvikling, bæredygtige jobs og stabile økonomier;

76.    opfordrer Kommissionen til at gennemføre en undersøgelse om bæredygtighedscertifikater for miljøvenlige turisttjenesteydelser, herunder en analyse af frivillige instrumenter, med angivelse af, hvilke instrumenter der har været vellykkede;

77.    opfordrer til fremme og videreudvikling af børne- og familievenlige valgmuligheder i turistsektoren, f.eks. ved at skabe et europæisk mærke for familievenlig turisme;

78.    understreger betydningen af at fremme programmer, der giver mulighed for at genetablere forældede hotelfaciliteter i overensstemmelse med kriterier for miljøvenlig turisme

79.    understreger den afgørende rolle, som den europæiske turisme spiller for en revitalisering af land- og byområder med henblik på at sikre en bæredygtig lokal og regional udvikling;

80.    opfordrer til udvikling af bæredygtige turisttjenester i de regioner, der trods deres store kulturelle og turistmæssige potentiale har fået beskadiget deres image, fordi der har været større fokus på og større udvikling af andre sektorer, herunder industrisektoren;

81.    påpeger, at det er vigtigt at være opmærksom på, at turisme ikke må få en negativ indvirkning på de fastboendes dagligliv; mener tværtimod, at den fastboende befolkning bør integreres og kunne deltage i turismefænomenet på en positiv måde;

82.    fremhæver, at natur- og kulturarven og beskyttelse af biodiversiteten udgør en dyrebar kapital for turistsektoren og støtter derfor medlemsstaterne og de regionale myndigheder og turistforetagender i indsatsen for at fremme økoturisme og respektere EU-miljølovgivningen, når der træffes beslutninger om og gennemføres infrastrukturprojekter; opfordrer medlemsstaterne til at integrere naturarvsinitiativer i deres nationale og regionale turismestrategier;

83.    understreger betydningen af bæredygtig og ansvarlig turisme for beskyttelse og fremme af den regionale natur- og kulturarv; er derfor overbevist om, at regionale turistprodukter og korte ophold bør støttes og fremmes med passende midler;

84.    opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle netværk af grønne ruter, der omfatter land- og skovområder og mindre naturlokaliteter, ved at integrere eksisterende transportinfrastrukturnet og nye miljøvenlige løsninger;

85.    understreger, at bæredygtig fisketurisme kan yde et væsentligt bidrag til økonomien i landdistrikterne i Europa; påpeget, at denne form for turisme kun kan fortsætte med at eksistere, hvis truede fiskearter forvaltes på en mere bæredygtig måde i Europas vandløb og søer;

86.    noterer sig, at ferie på landet er en af de mest grundlægende former for alternativ turisme i EU, og opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne at støtte foranstaltninger, der har til formål at tilvejebringe incitamenter til yderligere at udvikle infrastrukturen i denne sektor og øge dens tilgængelighed;

87.    opfordrer Kommissionen til yderligere at fremme lokale områder og specialiteter ved at sætte fokus på og sikre beskyttelse af lokale produkter såsom beskyttede geografiske betegnelser (BGB) inden og uden for landbruget;

88.    finder, at følsomme regioner såsom øer, kyster og bjergområder og især fjerntliggende områder og områder i den yderste periferi ofte er yderst afhængige af turistbaserede erhverv og er de første, der påvirkes af klimaforandringer; er derfor overbevist om, at klimabeskyttelse bør være en prioritet og integreres stærkere i EU's, de nationale og regionale turist- og transportpolitikker, bl.a. ved at der fokuseres på energieffektivitet, vedvarende energi, bæredygtig transport og affaldsforvaltning; opfordrer Kommissionen til at foretage en konsekvensanalyse af, hvordan klimaændringer påvirker turismen i disse følsomme regioner - i økonomisk, miljømæssig og social henseende - og af den indflydelse, de vil få i fremtiden;

89.    understreger behovet for at fremme turismepotentialet i EU's fjerntliggende landdistrikter, øer, kyst- og bjergområder, tilskynder til udvikling af bæredygtig turisme i og på havet i EU og opfordrer medlemsstaterne til at udvikle bæredygtig infrastruktur og forbedre konnektiviteten på tværs af grænserne som en måde til at gøre disse områder mere attraktive og tilgængelige;

90.    påpeger det faktum, at øer har deres egne problemer, navnlig for så vidt angår forbindelser mellem mindre øer og hovedlandet, og opfordrer Kommissionen til at foreslå foranstaltninger, der kan øge investeringen på det område kraftigt;

91.    mener, at indførelsen af frivillige "miljøtjeks" med henblik på at forbedre miljøkvaliteten i turistindustrien er et nyttigt bidrag fra turisterhvervets side, og anbefaler, at virksomheder, der udviser et særligt engagement, får anerkendelse herfor;

92.    opfordrer de ansvarlige myndigheder og operatører på nationalt, regionalt og lokalt niveau til at gøre en større indsats for at fremme ikke-motoriserede europæiske netværk såsom ridestier, vandreruter og cykelstier i kombination med alle tværnationale togforbindelser, herunder højhastigheds- og nattog; minder om, at transportformernes interoperabilitet med andre former også altid bør undersøges; henstiller, at øgede billetpriser i grænseområder afskaffes, fordi det er en af hindringerne for, at turister i højere grand anvender jernbanetransport i grænseområder;

93.    erkender, at den bæredygtige byturisme er i hastig vækst, og at mobilitets- og transportpolitikken i bykerner af turistmæssig interesse bør være effektiv og bæredygtig og føre til win-win-situationer for både de besøgende og dem, der besøges;

94.    støtter udviklingen af integrerede multimodale transportformer for turister ved at indføre billetter, der gælder til forskellige transportmidler, som kan bruges i overensstemmelse med forskellige behov; understreger, at fremskridt med hensyn til integrerede billettjenester ville være et stærkt incitament for turisme på tværs af grænserne;

95.    understreger, at elektriske køretøjer i stigende grad udgør en attraktiv løsning for turismen både på landet og i byerne, for så vidt angår ny fleksibel mobilitet, og at der i stigende grad bør tilbydes denne mobilitetsmulighed i ferieområder;

96.    understreger, at det er vigtigt at gøre det lettere for cyklister at bruge offentlig transport;

97.    tilskynder stærkt Kommissionen til at vurdere muligheden for at gøre det europæiske turismeindikatorsystem, European Tourism Indicators System (ETIS), til et EU-instrument for at hjælpe turistmål med at kontrollere, styre, evaluere og forbedre deres resultater med hensyn til bæredygtighed;

98.    opfordrer medlemsstaterne til at videregive deres positive erfaringer med bæredygtig turismeforvaltning i forbindelse med internationalt samarbejde i udlandet;

99.    mener, at det er integreret en del af turistsektorens bæredygtighed at gøre den fuldt tilgængelig og overkommelig at betale; bekræfter, at princippet om "turisme for alle" giver folk, især folk med særlige behov (såsom folk med handicap eller nedsat mobilitet, unge, ældre, lavindkomstfamilier og børnefamilier) mulighed for at nyde deres rettigheder som borgere, og at det som følge deraf skal være reference for alle turismerelaterede foranstaltninger på nationalt, regionalt, lokalt eller EU-plan; opfordrer medlemsstaterne til at lægge særlig vægt på anvendelsen af nye teknologier, når de udvikler turismekoncepter for ældre medborgere og folk med specifikke handicap;

100.  henstiller, at medlemsstaterne udvikler et ensartet og gennemsigtigt identifikationssystem for tilgængelige muligheder på EU-plan og opretter dertil hørende internetplatforme; opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag i overensstemmelse hermed;

101.  henstiller, at medlemsstaterne indfører tilgængelighed som et kriterium for støtteberettigelse i turistbranchen i forbindelse med økonomiske udviklingsprogrammer;

102.  understreger, at forbrugernes tillid til firmaer, som leverer tjenesteydelser inden for turistsektoren, også afhænger af, at firmaerne giver forbrugerne enkle, effektive og hurtige alternative muligheder for at løse forbrugertvister, og at de beskytter forbrugernes personlige og finansielle oplysninger;

103.  mener, at flyselskaberne for at gøre europæisk turisme tilgængelig må gøre en ende på den skæve og udbredte praksis med at afsætte mere plads til business class end til økonomiklasse;

104.  fremhæver civilsamfundets bidrag til fremme af nye former for turisme via sociale netværk, frivillige organisationer, kulturelle foreninger og sportsklubber, aktive civilsamfundsorganisationer, ungdoms- og kvindeorganisationer og befolkningsgrupper, der bor i udlandet

105.  opfordrer til større anerkendelse af den afgørende rolle, som frivillige spiller i forbindelse med udvikling af og støtte til turistsektoren gennem frivilligt kulturelt arbejde;

106.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at være opmærksomme på og støtte potentialet i den sociale økonomi til at udvikle bæredygtig og ansvarlig turisme;

107.  mener, at turisme har en betydelig social værdi for unge, lønmodtagere og pensionister, og opfordrer medlemsstaterne til at anvende EU-midler til udvikling af sundhedsrelateret og rekreativ turisme;

108.  understreger, at den vedvarende indvandringskrise i Europa især rammer kystområder, hvor turismen udgør et vigtigt element i indbyggernes indtægt; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en rapport om den virkning, som den ukontrollerede tilstrømning af indvandrere til EU har på turistsektoren;

Deleøkonomi

109.  glæder sig over de muligheder, som deleøkonomien giver for nystartede og innovative virksomheder i turistsektoren; erkender kompleksiteten af disse tjenesteydelser i forhold til andre turisttilbud, for så vidt angår deres placering og de personer, der er målgruppe for dem;

110.  minder om, at deleøkonomien eller det fælles forbrug er en ny samfundsøkonomisk model, der er kommet i gang takket være den teknologiske revolution, idet internettet forbinder folk ved hjælp af onlineplatforme, hvor der sikkert og gennemsigtigt kan gennemføres transaktioner, der involverer varer og tjenesteydelser;

111.  understreger, at den nuværende lovgivning ikke er tilpasset deleøkonomien, og at lokale og nationale regeringer derfor er begyndt at analysere sådanne onlineplatforme og prøver på at regulere virkningerne af dem, idet de ofte anvender uforholdsmæssige foranstaltninger, som er temmelig forskelligartede inden for EU; opfordrer Kommissionen til sammen med medlemsstaterne at analysere, hvilke initiativer der er de bedst mulige på EU-, nationalt, regionalt og lokalt plan; henstiller, at det overvejes at etablere passende lovgivningsmæssige rammer inden for den overordnede strategi for EU's digitale indre marked;

112.  understreger, at reaktionen på den voksende "deleøkonomi" først skal analyseres, før der træffes lovgivningsmæssige foranstaltninger; mener imidlertid, at enhver foranstaltning fra de offentlige myndigheders side skal være forholdsmæssig og fleksibel, for at eventuelle lovgivningsmæssige bestemmelser kan sikre lige vilkår for virksomheder og navnlig et gunstigt erhvervsklima for SMV'er og for innovationen i sektoren; mener desuden, at de sundheds- og sikkerhedsbestemmelser, der gælder for den traditionelle turistsektor, af hensyn til forbrugerbeskyttelsen også bør gælde for turistmæssige tjenesteydelser, der ydes på kommerciel basis inden for deleøkonomien;

113.  understreger, at udbydernes aktiviteter skal kategoriseres korrekt, således at der kan skelnes klart mellem tjenesteydelser af delingsbaseret art på ad hoc- eller permanent basis, og professionelle tjenesteydelser, for hvilke der bør gælde passende regler;

114.  understreger også, at platformene skal være fuldt tilgængelige, og at forbrugere, der anvender sådanne websteder, skal informeres korrekt og ikke vildledes, og deres personlige data beskyttes; understreger, at det er vigtigt at have et brugbart og gennemsigtigt kontrolsystem og at sikre, at forbrugerne ikke straffes af tjenesteudbydere for at afgive negative anmeldelser;

115.  understreger, at teknologifirmaer, der fungerer som mellemmænd, skal informere udbyderne om deres forpligtelser, navnlig med hensyn til beskyttelse af forbrugerrettigheder, og give pålidelige og tilgængelige oplysninger om alle gebyrer og skjulte omkostninger i forbindelse med erhvervsudøvelse, og om, hvordan de lokale love overholdes fuldt ud, især med hensyn til skattelovgivning og overholdelse af regler vedrørende forbrugersikkerhed og arbejdsvilkår for dem, der leverer tjenesteydelser på turistområdet;

116.  opfordrer Kommissionen til at vurdere deleøkonomiens økonomiske og sociale virkning og dens konsekvenser for turistbranchen, forbrugerne, teknologivirksomheder og offentlige myndigheder og til at give Parlamentet besked om resultatet af de initiativer, det hidtil har taget, herunder arbejdet i den taskforce, der er blevet oprettet af GD GROW;

Digitalisering

117.  opfordrer Kommissionen til i fællesskab med turistbranchen og turistorganisationer at udarbejde en intelligent køreplan for initiativer, der fokuserer på innovation i bredere forstand (process, IKT, forskning) og på de nødvendige kvalifikationer, med henblik på at give rejsebureauer og turistvirksomheder incitamenter til at indføre og anvende digitale redskaber mere effektivt; mener, at Kommissionen kunne gøre en koncentreret indsats for at udbrede bedste praksis på dette område;

118.  glæder sig over Kommissionens digitale turismeplatform og dens mål om i) at styrke turismerelaterede SMV'ers innovationsevne og digitalisering med henblik på at aktivere turistsektoren og ii) fremkomme med bud på, hvordan man kan tilpasse og udforme bæredygtige, konkurrencedygtige og forbrugervenlige politikker med henblik på yderligere udvikling af turistsektoren; opfordrer til brug af innovative teknologier, deling af bedste praksis og udbygning af regionalt samarbejde med henblik på at gøre EU's turistsektor mere attraktiv og konkurrencedygtig; mener, at fremme af e-læring og den øgede indførelse af digitale teknologier ville bidrage yderligere til at nå dette mål;

119.  er opmærksom på, at SVM'er (hvoraf de fleste er mikrovirksomheder) og nystartede virksomheder i turistsektoren står over for betydelige vanskeligheder med hensyn til at markedsføre deres tjenesteydelser i udlandet og tilpasse sig de hurtigt skiftende markedsvilkår; bemærker, at IT-redskaber såsom Tourism Business-Portalen, der er udviklet af Kommissionen, sammen med webinarer kan hjælpe dem med at drage fordel af de digitale muligheder; understreger, at det yderligere ville øge de territoriale fordele ved disse foranstaltninger, hvis Tourism Business-Portalen gøres tilgængelig på alle medlemsstaternes sprog; tilskynder til, at der tages lignende initiativer på lokalt, regionalt og nationalt niveau;

120.  opfordrer Kommissionen til fortsat at fremme samarbejdet mellem interesserede parter i den offentlige og private rejse- og turistbranche med henblik på at lette forskningen i og indførelsen af digitale løsninger blandt europæiske virksomheder; fremhæver navnlig behovet for bedre samordning mellem offentlige turistråd på nationalt, regionalt og lokalt niveau, rejsearrangører, hotel- og restaurationsbranchen og digitale virksomheder;

121.  opfordrer Kommissionen til at bistå sektoren med at konstruere redskaber, som vil gøre det muligt at overvåge de besøgendes destinationer, opbygge deres profiler og spore deres mobilitet med henblik på at identificere deres interesser og udvikle passende produkter samt skaber redskaber, der tilbyder à la carta-rejsemål eller overvågning af netværk med henblik på at få kendskab til vore gæsters mening;

122.  forventer, at Kommissionen forelægger en omfattende rapport med en vurdering af den nuværende tilstand med hensyn til digitalisering på EU's turistmarked med henblik på at påvise udfordringer og udnytte muligheder for de forskellige offentlige og private aktører på nationalt, regionalt og lokalt niveau; mener, at en sådan rapport bør indeholde passende henstillinger for at sikre loyal konkurrence og lige konkurrencevilkår for alle aktører og for at beskytte forbrugerne ved at sørge for gennemsigtighed, neutralitet og tilgængelighed;

123.  noterer sig, at brugerne i stigende grad benytter sig af direkte online booking af turistydelser, og noterer sig den risiko, dette kan medføre for forbrugerne, som ofte ikke er klar over deres rettigheder og den gældende lovgivning; anmoder om, at Kommissionen nøje forfølger enhver form for misbrug, der måtte opstå på dette område, navnlig i forbindelse med kombineret køb fra forskellige tjenesteydere (f.eks. flybilletter og leje af bil), og opfordrer Kommissionen til at tilpasse og udvikle disse nye måder at reservere tjenesteydelser på, når pakkerejsedirektivet næste gang skal revideres;

124.  hilser den nylige afslutning af trilogforhandlingerne om det reviderede pakkerejsedirektiv velkommen; opfordrer til, at det gennemføres og anvendes rettidigt og effektivt med henblik på at ændre sektoren og beskytte forbrugerne i det digitale miljø;

125.  opfordrer Kommissionen til på ny at koncentrere finansielle midler og programmer om bedre at støtte digitaliseringen af de europæiske turistvirksomheder;

126.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at serviceudbydere får fair og lige adgang til relevante data fra rejse- og transportoperatørers side med henblik på at lette udbredelsen af digitale, flermodale informations- og billetservicer; noterer sig, at det er vigtigt med intelligente transportsystemer (ITS) i forbindelse med tilvejebringelse af nøjagtige trafik- og rejsedata i realtid for at udvikle integrerede mobilitetstjenester, der vil være til fordel for udviklingen i europæisk turisme;

127.  opfordrer medlemsstaterne til at indkredse og støtte EU-dækkende initiativer, der fremmer anvendelse af digital infrastruktur og interoperabilitet mellem forskellige platforme; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til at levere gratis wi-fi i turistområder og til som vedtaget at afskaffe roaminggebyrer inden den 15. juni 2017 samt afskaffe geografisk blokering;

128.  opfordrer medlemsstaterne og lokale myndigheder til at sikre, at alle stationer samt ankomst-, afgangs- og omstigningsperroner er udstyret med informationskontorer med uddannet personale, der kan give oplysninger om vigtige destinationer, transportmidler og turistfaciliteter sammen med flersprogede digitale informationssystemer, der tilbyder gratis og ubegrænset adgang til wi-fi-netværk, som også kan anvendes af personer med handicap;

129.  understreger, at de rejsende fortsat støder på forskellige priser og vilkår, når de reserverer indkvartering eller transport på internettet; hilser derfor Kommissionens meddelelse om "En strategi for et digitalt indre marked i EU" velkommen; opfordrer Kommissionen til at vedtage et omfattende forslag for at sætte en stopper for uberettiget geografisk blokering af adgang til varer, tjenesteydelser og den bedst mulige pris på grundlag af geografisk placering eller bopælsland;

130.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at fremme adgangen til højhastighedsbredbånd som en prioritet for turismen i fjerntliggende områder og områder i den yderste periferi såsom øer, kyst- og bjergområder samt landdistrikter for at øge væksten i turisterhvervet og formindske den digitale kløft i EU;

131.  opfordrer medlemsstaterne og de involverede aktører til at udvikle effektive midler til at imødegå manglen på kvalificeret arbejdskraft i alle dele af turistbranchen, navnlig på digitaliseringsområdet;

132.  er bekymret over, at mange af de økonomiske fordele ved online-distribution ikke kommer Europa til gode; er af den opfattelse, at de europæiske regeringer bør gøre mere for at fremme iværksætterånden og navnlig teknologiorienterede løsninger i Europa;

133.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

BEGRUNDELSE

Med Lissabontraktatens ikrafttræden er turismens betydning blevet anerkendt.

Artikel 195 i EU-traktaten giver mulighed for tiltag på EU- eller flernationalt niveau, samtidig med at nærhedsprincippet og medlemsstaternes beføjelser respekteres. Traktaten tillader ikke nogen harmonisering af den nationale lovgivning på turistområdet, hvad der stod klart, da Kommissionen forsøgte sig med et første lovforslag om lighedsprincipper inden for turisme.

Kommissionens meddelelse fra 2010

Kommissionen har givet ny impuls til turistpolitikken med det hovedinitiativ, der blev taget i 2010 med meddelelsen "En ny turistpolitik for Europa – verdens førende rejsemål" (COM(2010)0352), der opstillede nye, konsoliderede politikrammer og en handlingsplan for turisme. Kommissionen satte sig med sine 21 foranstaltninger et meget ambitiøst mål med udgangspunkt i ønsket om at bidrage til vækst og beskæftigelse i EU.

Det er vanskeligt for Parlamentet at bedømme effektiviteten af de trufne foranstaltninger. Kommissionen indstillede desværre sin regelmæssige ajourføring af implementeringsplanen i maj 2013. Ordføreren anmoder derfor Kommissionen om at fremlægge en altomfattende gennemførelsesrapport om de trufne foranstaltninger, herunder anvendelse af finansielle ressourcer. Derudover anmoder Parlamentet om en vurdering af indvirkningerne af andre EU-politikker på turismen.

Udfordringerne for turisme som en økonomisk faktor

Selv om der forligger positive prognoser vedrørende stigningen i turister til EU i de kommende år, må vi være årvågne, hvad angår andelen af internationale besøgende, eftersom Europa er kommet under stadig stigende pres fra andre internationale rejsemål, navnlig fremvoksende, mindre dyre destinationer.

Derudover gør en række andre udfordringer det nødvendigt for den europæiske turistbranche at tilpasse sig hurtigst muligt, hvis den skal fastholde sit niveau af konkurrenceevne. Turisme er ligesom resten af økonomien berørt af demografiske forandringer og den voksende ungdomsarbejdsløshed. Turistbranchen står endvidere over for ændringer i forbrugeradfærden, en øget efterspørgsel efter kvalitetssikre kundeydelser, og endvidere er det nødvendigt, virksomhederne tilpasser sig den digitale æra, eftersom 95 % af rejsende går på internettet for at planlægge deres rejser, og antallet af udbydere af deleøkonomi er voksende.

I januar 2015 fremlagde Kommissionen en ny række af (otte) fælles tiltag, som den agter at uddybe senere på året, formentlig på EU's turistforum til september.

De seneste interne organisationsmæssige ændringer i Kommissionen vækker imidlertid alvorlig bekymring. Kommissionen har skåret kraftigt ned på sit personale inden for politikområdet turisme. Denne beslutning hænger overhovedet ikke sammen med betydningen af sektoren og de ambitioner, som Kommissionen opstillede i januar i år.

Fælles promotion af Europa

Turistbranchen er konfronteret med øget global konkurrence med fremvoksende, mindre dyre lande, der tiltrækker internationale turister. I lyset af denne konkurrence må Europa udnytte sine relative fordele, navnlig landskabernes mangfoldighed og sin ekstraordinære kulturelle rigdom.

Kommissionen foreslog i denne henseende i 2010 initiativet "Branding Europe", som Parlamentet tog positivt imod med sin beslutning af 27. september 2011.

Ordføreren er af den opfattelse, at Kommissionen bør fortsætte med at sikre sin bedste støtte til en fælles promovering af Europa på tredjelandsmarkeder, der tilfører europæisk og/eller tværnational merværdi til de eksisterende nationale, turistfremmende bestræbelser. Samarbejdet med ETC (European Travel Commission), der fungerer som Kommissionens primære partner i indsatsen for at promovere Europa på de fjerntliggende markeder, resulterede i 2012–2013 i den første internationale turistkommunikationskampagne "Europe, whenever you’re ready" og etableringen af rejsemålsportalen visiteurope.com. Kommissionen konstaterede en stor effekt på de sociale medier.

Der er endvidere planer om at skabe en virkelig fælles kommunikationsstrategi, der skal fremstille Europa som et enestående rejsemål og oprette en EU-portal som indgang til de enkelte nationale websteder. Kommissionen har kaldt dette initiativ "Brand Destination Europe". Konceptet er imidlertid stødt på modstand fra indtil flere medlemsstaters nationale turistorganisationer. De primære spørgsmål er: Hvad er belægget for Brand Destination Europe? Er mangfoldighed og fælles profilering forenelige størrelser? Ordføreren er af den opfattelse, at der skal gøres yderligere overvejelser, før at dette kan gennemføres. En Brand-vejledning bør opstille klare modaliteter med henblik på at undgå konkurrence mellem de europæiske turistmål. Nationale og regionale myndigheder og branchen skal involveres og arbejde sammen i partnerskab.

Paneuropæiske og tværnationale turistprodukter

Paneuropæiske og tværnationale turistprodukter er af største vigtighed for at kunne styrke den fælles europæiske profil. Det kan ifølge ETC og på basis af vidtrækkende markedsundersøgelser konstateres, at potentielle besøgende til Europa er tiltrukket af antallet af mulige oplevelser snarere end antallet af lande, de kan besøge. Særligt bemærkelsesværdige paneuropæiske temaer er i denne forbindelse kulturruterne, arv, gastronomi, shoppingturisme, aktiv ferie og adventurerejser, sundhed og velvære, uddannelse, religiøs turisme etc.

Bæredygtig og ansvarlig turisme

Branchen må, når den yder turistrelaterede tjenesteydelser, tage hensyn til de begrænsninger, som er forbundet med klimaforandringer, knaphed på vandressourcer, presset på biodiversiteten og de risici, som masseturisme medfører for kulturarven. Det er i denne henseende essentielt at tilskynde til initiativer, som fremmer ansvarlig forvaltning af ressourcer. Der står ganske vist en række redskaber til rådighed på EU-niveau til at befordre fornuftig miljøforvaltning, men Kommissionen gør opmærksom på, at turistbranchen overalt i Europa har reageret meget forskelligt på disse forhold.

Kommissionen iværksatte i 2013 et system af indikatorer for bæredygtig forvaltning af turistmål (ETIS). Kommissionen bør tilskyndes til at fortsætte med at arbejde i denne retning.

EDEN-netværket (The European Destination of Excellence) og EDEN prisen er et andet eksempel på initiativer, der er værd at fremhæve, da den højner synligheden af alternative turistmål væk fra alfarvej. Dette initiativ skal fortsat have finansiel støtte.

Et projekt, som synes at være kørt fast inden færdiggørelse, er det europæiske charter for bæredygtig og ansvarlig turisme. Vi håber, at Kommissionen vil bringe dette projekt sikkert i havn.

Adgangsforhold

Ifølge en Eurobarometerundersøgelse om togpassagertilfredshed fra 2013 benytter 15 % af europæerne ikke tog på grund af dårlige adgangsforhold til perroner og manglende information. Implementeringen af EU-lovgivningen, der giver passagererne grundlæggende rettigheder ved fly-, tog-, skibs- og busrejser, er i betydelig grad afhængig af aktiv inddragelse af alle involverede parter, og forbrugerne skal have en bedre information om, hvordan de kan få gavn af reglerne.

Gode adgangsforhold er en integreret del af ansvarlig turisme med særligt fokus på passagerer med nedsat mobilitet, men ikke udelukkende. Bedre adgangsforhold vil i længden højne komforten for alle passagerer. Ny teknologier opnår ofte betydelige fremskridt, som det for eksempel kan ses ved nye koncepter for navigationssystemer for folk med reduceret mobilitet.

Deleøkonomi

I begyndelsen af 2015 var der opstillet næsten 500 turismerelaterede deleøkonomi-platforme på et globalt websted. Mange af de velkendte deleøkonomi-selskaber er en del af rejsebranche-økonomien (11 % rejser (og indkvartering), 50 % transport, 39 % fritid).

Deleøkonomien er blevet kritiseret for at skabe uensartede økonomiske vilkår med den nuværende økonomi. De udestående punkter vedrører skatter, autorisation og certificering, sikkerhed, hæftelse, typer af lovreformer. Kritikken kommer fra politikker og lovgivere, og lokalstyrer er begyndt at regulere effekterne.

Med henblik på at tackle disse spørgsmål er der vigtigt at anerkende og skelne mellem de forskellige typer aktiviteter, som disse giver anledning til. Der er økonomiske aktiviteter, som hører til erhvervslivet, og de må derfor indrette sig efter deres forpligtelser som en registreret virksomhed, og alle indtægter bør anses for indkomst og derfor beskattes. Der er andre, som er funderet på princippet om "deling" uden at generere nogen profit fra denne aktivitet.

Den negative indvirkning føles naturligvis af dem, der er blevet direkte afbrudt af, hvad de anser for uretfærdig konkurrence. Men den positive indvirkning har været væsentlig større på grund af de meget rigere valgmuligheder, som forbrugerne tilbydes.

Herudover er der socioøkonomiske fordele, der rækker ud over dem i den traditionelle turistbranche, såsom tjenesteydelsens mere autentiske art og kontakten med lokalbefolkningen. Positivt, f.eks.: Når større arrangementer medfører fuld belægning af de "traditionelle" indkvarteringsmuligheder, yder indkvarteringstjenester udvidelser af den officielle senge-kapacitet.

Deleøkonomien er vokset hurtigt og skriver sig for ca. 26 mia. USD. Omend dette er et imponerende beløb, udgør det kun 0,035 % af den globale økonomi. Eftersom de mest værdifulde deleøkonomiske virksomheder er turistrelaterede, er det relevant at sammenligne med turismeøkonomien, hvor deleøkonomiens andel så er 1 %. Den økonomiske indvirkning af deleøkonomien er imidlertid vanskelig at måle.

Digitaliseringens kraft

Graden af bevidsthed, adgangsforhold og afbenyttelse af tjenesterne inden for information og kommunikationsteknologier svinger i betydelig grad alt efter den pågældende operatør. De primære hindringer for digitalisering, navnlig for turist-SMV'er, synes at være forbundet med manglende implementering (finansielle ressourcer, mangel på kvalificeret arbejdskraft, organisering), begrænset samarbejde inden for branchen og mangel på velfungerende interoperabilitet mellem IT-systemer. Der er derfor behov for mere målrettede foranstaltninger. Positivt: Udviklingen af de nye IT-værkstøjer Tourism-IT erhvervsstøtteportal og TourismLink-platformen, er begge særligt beregnet til at bistå små turistvirksomheder. Her kan SMV'er finde de oplysninger, der er nødvendige for deres aktiviteter og lettere adgang til turismepakker i hele Europa.

At lette rådigheden af og adgangen til moderne digital infrastruktur bliver en vigtig søjle i stimuleringen af udvekslingen mellem forbrugere/rejsende og rejse- og turistvirksomheder i Europa gennem flere former for digitale anordninger (bærbar computer, smartphone, tablet).

Der er taget en række initiativer i denne henseende. Men der skal gøres endnu mere. Kommissionen bør i samråd med medlemsstaterne indkredse de digitale initiativer, der har en større, positiv indvirkning på den europiske turistsektor, og fastsætte politikker til at støtte implementeringen heraf.

Med et øget antal selskaber, der driver forretning over internettet, og fremvæksten af nye, "helt digitale" virksomheder vokser omfanget af konkurrence mellem selskaberne og disse aktørers indflydelse i de rejsendes søgning-, planlægnings- og reservationsproces. EU-offentlige interessehavere skal føre tilsyn med denne udvikling inden for det digitale rejsemiljø med henblik på at sikre lige konkurrencevilkår blandt nuværende og nytilkommende aktører såvel som for at sikre neutralitet og gennemsigtighed i de informationer, der gives til forbrugeren.

På nuværende tidspunkt har rejsende og turister ikke adgang til digitale løsninger, der sætter dem i stand til at planlægge, reservere og betalte for flermodale rejser fra dør til dør. At tilsikre problemfri, digitale, flermodale informations- og billetteringstjenester vil imidlertid fostre mobilitet blandt rejsende og turister inden for Europa. Adgangen til relevant data, der stilles til rådighed af rejse- og transportoperatører, og som fostrer en åben datapolitik vil være forudsætningen for at kunne lette implementeringen af digitale, flermodale informations- og billetteringstjenester.

Kommissionen og medlemsstaterne bør fortsat arbejde sammen med turistvirksomhederne og handelsbranchen ad tre hovedspor: Vurdering af, hvordan digitaliseringen påvirker rejsebureauer og turistvirksomheder, fastlæggelse af politikker og initiativer til håndtering af eksisterende og fremtidige digitale udfordringer og støtte til implementering af bæredygtige tiltag til at sikre konkurrencevenen for de virksomheder, der er aktive på dette område.

4.9.2015

UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse

til Transport- og Turismeudvalget

om nye udfordringer og koncepter til fremme af turisme i Europa

(2014/2241(INI))

Ordfører for udtalelse: Maria Grapini

FORSLAG

Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse opfordrer Transport- og Turismeudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  anerkender turismesektorens betydning for EU og dets indre marked og understreger sektorens potentiale som drivkraft for samfundsøkonomisk vækst, jobskabelse – især for unge – og nye forretningsmuligheder; opfordrer i lyset af det forannævnte indtrængende Kommissionen til at vedtage en samlet tilgang, når den udvikler politikker, som påvirker turismesektoren; anerkender turismens betydning for at nå målene i Europa 2020-strategien, især hvad angår fattigdomsudryddelse og jobskabelse;

2.  henleder opmærksomheden på den afgørende rolle, som den digitale revolution spiller i turismesektoren; opfordrer Kommissionen til at sikre, at samtlige turismeerhverv og -virksomheder, og især SMV'er, gør bedst mulig brug af de nye teknologier, som internettet byder på, for at udvide deres nethandel på det indre marked og bevæge sig i retning af digitaliserede produkter og processer af højere værdi, samtidig med at det sikres, at borgerne og forbrugerne har fair og økonomisk overkommelig adgang til sikre tjenester af høj kvalitet;

3.  understreger, at det, for at det europæiske turismeprodukt bliver forskelligt fra andre landes og kontinenters, er meget vigtigt at udvikle nye former for tematurisme, som kan fungere på grundlag af transnationalt og endda transregionalt samarbejde; mener, at en systematisk promovering af tematiske turismeprodukter ud over at muliggøre en nydefinering af det samlede europæiske turismeudbud kan være af afgørende betydning for at bekæmpe virkningerne af sæsonafhængige udsving;

4.  minder om, at EU bør begynde at investere for at være parat til at udnytte det potentiale, som tredjelande med store befolkninger og voksende økonomier udgør, herunder især BRIK-landene, hvor antallet af borgere, der foretager turistrejser ud af landet, er stigende; påpeger behovet for initiativer med henblik på at fremme turismen og for mere fleksibilitet og konsekvens i reglerne for turistvisa og for grænsepassage; understreger, at fremme af et større antal platforme for turister, der er underlagt visumkrav, sammen med en forsigtig tilgang til forenkling af visumkodeksen er et vigtigt element i bestræbelserne for at forøge antallet af turister fra lande uden for Europa samt forøge europæiske turistdestinationers synlighed; fremhæver potentialet i rundrejsevisa til grupper af turister, som allerede har været i landet, samt vigtigheden af at gennemføre flere visumfritagelsesaftaler med henblik på optimal udnyttelse af den internationale tilstrømning af turister; finder det tilrådeligt, at de europæiske institutioner og medlemsstaterne, med behørigt hensyn til medlemsstaternes ret og pligt til at kontrollere indrejse over deres egne grænser, inden for rammerne af den fælles visumpolitik udvikler en langsigtet strategi for bedre koordinerede og forenklede visumprocedurer;

5.  noterer sig den rolle, som European Travel Commission (ETC) og dens medlemmer spiller med hensyn til at fremme Europa som turistdestination; opfordrer Kommissionen til at engagere sig yderligere i ETC og den mere omfattende Verdensturistorganisation (UNWTO) med henblik på at træffe fælles foranstaltninger for turisme i Europa;

6.  glæder sig over Kommissionens digitale turismeplatform og dens mål om 1) at styrke turismerelaterede SMV'ers innovationsevne og digitalisering med henblik på at aktivere turismesektoren og 2) fremkomme med bud på, hvordan man kan tilpasse og udforme bæredygtige, konkurrencedygtige og forbrugervenlige politikker med henblik på yderligere udvikling af turismesektoren; opfordrer til brugen af innovative teknologier, deling af bedste praksis og udbygning af regionalt samarbejde med henblik på at gøre EU's turismesektor mere attraktiv og konkurrencedygtig; mener, at fremme af e-læring og den øgede indførelse af digitale teknologier ville bidrage yderligere til opnåelsen af dette mål;

7.  understreger behovet for bedre fremme af koncepterne turisme, sportsturisme, oplevelsesturisme, undervisningsturisme, landbrugsturisme og kreativ turisme; understreger behovet for at være særligt opmærksom på landbrugsturisme som en drivkraft for bæredygtig vækst i landdistrikter og derved for skabelsen af flere job og muligheder i fjerntliggende regioner;

8.  støtter Kommissionens koncept om fremme af bæredygtig "turisme for alle";

9.  minder om, at forbrugernes rolle nu rækker videre end til at foretage undersøgelser med henblik på at købe rejser og andre dertil knyttede tjenesteydelser og skaffe sig forskellige oplysninger om en destination, men efterhånden også er kommet til at omfatte områder som kritik/anmeldelse og reklame; noterer sig, at den digitale oplevelse derfor bliver stadigt vigtigere;

10. understreger, at Europa skal fastholde sin position som verdens førende turistdestination; glæder sig over, at der organiseres arrangementer og kommunikationskampagner til fremme af Europa som turistdestination, især på tredjelandes markeder, og opfordrer alle aktører til i fællesskab at fremme Europa, ikke blot som turistdestination, men også som en topdestination, der tilbyder en række nationale rejsemål, kulturer og turisttjenesteydelser uden at skævvride konkurrencen mellem dem;

11. anerkender, at turismesektoren domineres af små og mellemstore virksomheder samt et stort antal mikrovirksomheder; mener i den forbindelse, at bestræbelserne på at indføre bedre regulering, mindske den administrative byrde og fremme europæiske virksomheders konkurrenceevne bør fortsættes, ikke kun inden for sektoren selv, men også som en del af samtlige politikker inden for EU, som berører turismesektoren;

12. glæder sig over ECC-nettet, en rejseapplikation, som Det Europæiske Netværk af Forbrugercentre for nylig har produceret;

13. opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for at skabe en europæisk turismekalender med henblik på at koordinere oplysninger om europæiske turistdestinationer fra alle medlemsstater på alle officielle sprog for at forbedre forbrugeroplysningstjenesterne og hjælpe forbrugerne med at finde vejledning og detaljer om f.eks. arrangementer, steder og festivaler;

14. bemærker, at det er vigtigt, at den europæiske turisme tilpasser sig det digitale marked, og nødvendigt at udvikle nye digitale værktøjer og informationskilder til de turister, der måtte komme til Europa; anbefaler, at der skabes en brugervenlig, interoperabel mobilapplikation med interaktive kort, guider og anden relevant information om rejsedestinationer i EU, som kunne hjælpe med at gøre reklame for Europa som turistdestination samt forøge mængden og forbedre kvaliteten af den information, som er til rådighed for forbrugerne; understreger, at udgifterne til oprettelse og opretholdelse af denne applikation bør holdes på et minimum; anerkender de muligheder og det potentiale, som digitaliseringen af tjenesteydelser og produkter udgør for turismesektoren; understreger det vigtige i at skabe et fuldt fungerende indre marked for disse tjenesteydelser og produkter, som bør sikre inklusion for samtlige aktører, ikke mindst SMV'er og forbrugere, og sikre dem retslig sikkerhed;

15. understreger, at serviceudbyderne i turismesektoren bør være opmærksomme på behovene hos personer med handicap og/eller nedsat mobilitet, især med hensyn til tilgængelighed, så det sikres, at personer med motoriske eller sensoriske handicap eller fødevareintolerance samt ældre kan få det fulde udbytte af det europæiske turismeudbud ved hjælp af tilpasninger af allerede eksisterende faciliteter og uddannelse af personale; finder det tilrådeligt at fremme innovative programmer, mekanismer og produkter på europæisk plan med det formål at lette uafhængig adgang for bevægelseshæmmede personer; understreger, at det er vigtigt at gøre turistinformation tilgængelig for turister med handicap; opfordrer alle turistråd og overnatningssteder til at tage hensyn til adgangsforhold, herunder adgang til internettet, når de opdaterer websteder eller andre informationskilder;

16. understreger behovet for, at medlemsstaterne vedtager en mere koordineret tilgang med henblik på at lette administrativt og mere regionalt baseret samarbejde på politikområder med forbindelse til turisme, såsom innovation, transport, servicekvalitet, visumordninger, miljø, forbrugerbeskyttelse, kommunikation og betaling med internationale kort, idet der tages højde for de særlige udfordringer, som SMV'er i turismesektoren står over for, og på at lette fleksibilitet i lyset af væksten i deleøkonomien, samtidig med at nærhedsprincippet respekteres; bemærker, at medlemsstaternes forskellige regelsæt påvirker turistvirksomhederne direkte og kan have en forvridende indvirkning på markedet;

17. finder det nødvendigt at understøtte en forøget konkurrenceevne i de områder, hvor potentialet for turisme er blevet utilstrækkeligt udnyttet, ved hjælp af rimelig markedsføring og med opbakning af lokale SMV'er, der opererer inden for turistindustrien;

18. efterlyser bedre gensidig anerkendelse i medlemsstaterne af erhvervskvalifikationer i turismeindustrien, så at både dem, der allerede arbejder i sektoren, og dem, der ønsker at gøre det, kan få lettere ved at finde job, og så mobiliteten inden for denne branche fremmes; mener, at dette kan bidrage til at løse problemerne med den sæsonbestemte karakter af arbejdet i denne sektor på den ene side og med sort arbejde på den anden;

19. gentager, at det er vigtigt at udvikle et mere effektivt transportnetværk med forbindelser ud til perifert beliggende turistområder;

20. minder om deleøkonomiens vigtighed med hensyn til at fremme turismen og om dens bidrag til at forøge antallet af turister til mange destinationer; understreger, at dette ikke bør betragtes som illoyal konkurrence; fremhæver den rolle, som deleøkonomien spiller i turismesektoren, og efterlyser en hensigtsmæssig lovgivningsmæssig ramme, som understøtter vækst og innovation og samtidig beskytter forbrugernes interesser; understreger, at brugernes sikkerhed samt kvaliteten af de leverede tjenesteydelser skal sikres;

21. minder om behovet for at udvikle konkurrencedygtig transport- og turismeinfrastruktur;

22. understreger vigtigheden af en bæredygtig og ansvarlig europæisk turismesektor, som fremmer konkurrencedygtigheden for sektorens virksomheder; fremhæver den konstante stigning i antallet af rejsende og efterlyser udvikling af mere bæredygtige og energieffektive transport- og indkvarteringsformer med henblik på at skabe destinationer, som er miljømæssigt, socialt og økonomisk bæredygtige, idet der tages hensyn til, at miljømæssig bæredygtighed også indbefatter bevarelse af lokale kulturer og traditioner, bevarelse og styrkelse af den kulturelle arv, fremme af bedste praksis og bestræbelser på at finde frem til en form for turisme, som tilfredsstiller og gavner såvel de rejsende som lokalsamfundet på destinationen; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremskynde gennemførelsen af initiativet Nearly Zero Energy Hotels (næsten nulenergi-hoteller), hvis formål er at gøre hoteller selvbærende og energieffektive;

23. understreger behovet for at udarbejde en strategi til forøgelse af salg af indkvarteringer i mellem- og lavsæsonen, som indbefatter turismesektoren i landdistrikterne, og hvis formål er at mindske sæsonudsving; fremhæver vigtigheden af at fokusere markedsføringen af turismeprodukter og -tjenesteydelser på kvalitet for på den måde at opbygge loyalitet hos turisterne og positionere vores turismesektor på et yderst konkurrencepræget marked;

24. fremhæver behovet for bedre og mere tilgængelig EU-finansiering af infrastrukturprojekter, især almennyttige tjenesteydelser, som står over for en enorm stigning i forbruget i turistsæsonen, til gavn for både turister og den lokale befolkning;

25. tilskynder til bæredygtig byplanlægning for at sikre bevaringen af europæiske turistdestinationers kulturarv;

26. understreger vigtigheden af at forbedre medlemsstaternes gensidige anerkendelse af erhvervskvalifikationer inden for turismesektoren, så dens medarbejdere bliver i stand til at finde de bedst mulige karrieremuligheder og dermed tilskyndes til mobilitet;

27. finder, at udbydere af turismeydelser skal sikre, at de oplysninger, forbrugerne modtager om ydelserne, er præcise og forståelige, og at forbrugerne ikke bliver vildledt eller misinformeret; understreger, at oplysningerne bør være læselige og skrevet i et forståeligt sprog, og at der ikke bør anvendes praksis eller aftalevilkår, som er diskriminerende over for forbrugerne, eller som skaber mistro på EU's indre marked, især ikke i forbindelse med onlinekøb; mener, at der bør udvikles kommunikationsnet med henblik på at forbedre forretningsmulighederne i regionerne og styrke forbrugerbeskyttelsen;

28. understreger, at forbrugernes tillid til firmaer, som leverer tjenesteydelser inden for turismesektoren, også afhænger af, at firmaerne giver forbrugerne enkle, effektive og hurtige alternative muligheder for at løse forbrugertvister, og at de beskytter forbrugernes personlige og finansielle oplysninger;

29. hilser den nylige afslutning af trilogforhandlingerne om det reviderede direktiv om pakkerejser velkommen; opfordrer til, at det gennemføres og anvendes rettidigt og effektivt med henblik på at ændre sektoren og beskytte forbrugerne i det digitale miljø;

30. fremhæver behovet for, at rejsebureauer og turarrangører fremmer det europæiske nødkaldsnummer 112 på relevante websteder og e-billetter samt på vore største turistdestinationer;

31. mener, at det er tilrådeligt at undersøge, hvordan man kan støtte SMV'er og enkeltmandsfirmaer i turismesektoren ved hjælp af økonomiske støttemekanismer, der er udformet til med rimelige omkostninger at styrke deres likviditet, give incitamenter til at investere i udvikling af den infrastruktur og de tjenesteydelser, firmaerne har brug for, og nedbringe den administrative byrde i forbindelse med deres udvikling;

32. mener, at den europæiske hotelbranches initiativ med henblik på en gradvis harmonisering af klassifikationssystemerne for indkvartering overalt i Europa bør fremmes yderligere, således at indkvarteringsmulighederne i Europa bedre kan sammenlignes, og der dermed ydes et bidrag til fælles kvalitetskriterier for tjenesteydelser;

33. understreger, at rejsende fortsat oplever forskellige priser og vilkår, når de reserverer indkvartering eller transport på internettet; hilser derfor Kommissionens meddelelse om "En strategi for et digitalt indre marked i EU" velkommen; opfordrer Kommissionen til at vedtage et omfattende forslag for at sætte en stopper for uberettiget geografisk blokering af adgang til varer, tjenesteydelser og den bedst mulige pris på grundlag af geografisk placering eller bopælsland;

34. mener, at koordineret fremme af integrerede elektroniske billetsalgssystemer til forskellige transportmidler ville gøre det enklere at rejse og fjerne hindringer for fuldendelsen af det indre marked.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

3.9.2015

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

32

1

2

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Dita Charanzová, Carlos Coelho, Anna Maria Corazza Bildt, Daniel Dalton, Nicola Danti, Dennis de Jong, Pascal Durand, Vicky Ford, Ildikó Gáll-Pelcz, Evelyne Gebhardt, Maria Grapini, Sergio Gutiérrez Prieto, Robert Jarosław Iwaszkiewicz, Liisa Jaakonsaari, Antonio López-Istúriz White, Margot Parker, Eva Paunova, Jiří Pospíšil, Robert Rochefort, Virginie Rozière, Christel Schaldemose, Andreas Schwab, Igor Šoltes, Catherine Stihler, Mylène Troszczynski, Mihai Ţurcanu, Anneleen Van Bossuyt

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Lucy Anderson, Birgit Collin-Langen, Kaja Kallas, Jens Nilsson, Adam Szejnfeld, Marc Tarabella, Lambert van Nistelrooij

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Andrey Novakov

20.7.2015

UDTALELSE fra Kultur- og Uddannelsesudvalget

til Transport- og Turismeudvalget

om nye udfordringer og koncepter til fremme af turisme i Europa

(2014/2241(INI))

Ordfører for udtalelse: Luigi Morgano

FORSLAG

Kultur- og Uddannelsesudvalget opfordrer Transport- og Turismeudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  bemærker, at turisme er en af verdens største brancher, og at Europa er et af verdens mest besøgte rejsemål; understreger, at turismen er under hastig forandring, at turistbranchen er under stadig udvikling, og at Europa og medlemsstaterne derfor løbende må beskytte og fremme det, der virkelig er hjemmehørende, ved at afsløre særlige træk og karakteristika ved natur- og kulturarven og den historiske arv;

2.  understreger den europæiske kulturturismes betydelige rolle i at befordre personlig udvikling og viden, fremme Europas righoldige nationale og lokale kulturelle mangfoldighed, bidrag til tværkulturel læring, skabe muligheder for netværkssamarbejde, styrke den europæiske identitet og udtrykke europæiske værdier;

3.  understreger vigtigheden af at fostre et tæt samarbejde mellem kultur og turisme; anerkender, at europæisk kulturturisme har et vigtigt bidrag at yde til politikudformningen, er en essentiel del af mange nationale og regionale økonomier og en central drivkraft i bæredygtig social og økonomisk udvikling på lokalt og regionalt niveau og i fornyelsen af landdistrikter og byområder, navnlig i den aktuelle økonomiske og beskæftigelsesmæssige krise; minder også om, at europæisk traditionel og branchemæssig ekspertise har en rolle at spille i at profilere lokale områder og arbejdspladser;

4.  gentager, at turisme bør baseres på strategier, der beskytter og styrker både naturlig og kulturel mangfoldighed, bevarer lokale kulturer og traditioner samt arv og miljø, og at det skal opprioriteres at værne om både håndgribelig og uhåndgribelig kulturarv;

5.  fremhæver kulturturismens, landbrugsturismens og økoturismens potentiale i land-, ø- og kystområder; fremhæver i denne forbindelse vigtigheden af at sikre intermodale forbindelser som et middel til at forbedre sådanne fjerntliggende turistmåls appel;

6.  understreger, at Europas mangfoldighed og multikulturalisme indeholder et stort potentiale for udvikling af tematisk turisme og understreger betydningen af at sammenknytte/forbinde turistattraktioner med henblik på at etablere tematiske turistruter på europæisk, national og lokalt plan; mener, at systematisk fremme af tematisk turisme (vin-, gastronomi-, landbo-, religions-, kunst-, uddannelses-, opdagelsesturisme etc.), eventuelt omfattende tværnational eller tværregionalt samarbejde, kan omforme den europæiske turisme og spille en betydelig rolle i at modvirke de skadelige effekter af masseturisme; opfordrer derfor til at fremme miljømæssigt bæredygtig kulturturisme og til foranstaltninger, der kan modstå sæsonbetonede indvirkninger;

7.  fremhæver, at Europas bredtfavnende sprogrigdom – officielle sprog, sprog med officiel status, mindretalssprog og mindre kendte sprog – udgør fundamentet for dets kulturarv, hvilket skaber yderligere muligheder for turisme på alle niveauer;

8.  henleder opmærksomheden på, at både formel og uformel kulturuddannelse spiller en essentiel rolle i at stimulere efterspørgslen efter en kvalitetspræget, bæredygtig og inklusiv turisme i alle dennes religiøse, uddannelsesmæssige, idrætsmæssige, udforskningsmæssige, gastronomiske, landbrugsmæssige og økologiske aspekter; understreger behovet for at investere i kvalitetspræget uddannelse med henblik på at skabe en bedre udrustet arbejdsstyrke;

9.  opfordrer til en bedre udnyttelse af de muligheder, som digitalisering og innovation giver for fortolkning af kulturarven og for et mere virkningsfuld og attraktiv salgsfremstød for europæisk kulturturisme, med henblik på at gøre det størst mulige antal mennesker bekendte med Europas kultur- og turistarv og samtidig bevare de traditionelle former for kulturfremme; understreger, at udvikling af et fuldt fungerende digitalt indre marked sammen med udvidelse og konsolidering af digitale platforme for kulturelle ressourcer og arkiver og en proaktiv brug af sociale medier har potentiale til at modernisere og udvikle turistbranchen med henblik på bedre at udvikle og støtte alle turistservicer og udbydere inden for branchen;

10. gør opmærksom på, at der bør tages hensyn til fremme af kulturturisme, ikke blot for de førende turistmål, men også små og mindre kendte steder, der normalt ikke indgår i turistruterne;

11. mener, at en bedre udnyttelse af bæredygtige produkter og servicer inden for turismen i høj grad ville kunne være en hjælp for turistvirksomheder og særligt for SMV'er, og gøre dem mere bæredygtige; understreger behovet for at fostre innovation og teknologisk udvikling inden for mikrovirksomheder og SMV'er og peger på eksistensen af betydelige muligheder for udvikling af tematiske/alternative former for turisme gennem brug af internettet og nye kommunikationsteknologier;

12. gentager behovet for en veluddannet, informeret, motiveret og engageret arbejdsstyrke; understreger, at det er afgørende, at personer beskæftiget i turistbranchen er mere bevidste om historie og kultur med henblik på yderligere at fremme den historiske og kulturelle arv, der knytter sig til turistmålene;

13. minder om, at investeringer i menneskelig kapital er afgørende for kvaliteten af turistserviceydelser og en forudsætning for bære- og konkurrencedygtig vækst; understreger betydningen af at tilvejebringe mere målrettede uddannelsespolitikker med henblik på at sikre velkvalificeret, serviceorienteret og flersproget personale;

14. fremhæver betydningen af at forbedre adgangsforholdene ved kulturarvssteder og kulturuddannelse under hensyntagen til især handicappedes særlige behov i forbindelse med anlæggelse, renovering eller udvidelse af turistattraktioner; finder det i den forbindelse hensigtsmæssigt at fremme innovative programmer, redskaber og produkter, der på EU-plan vil lette selvstændig adgang for personer med nedsat mobilitet; noterer sig, at informations- og bookingteknologier bør være let tilgængelige for disse personer; understreger det enorme fremskridt, der er gjort som følge af anvendelsen af nye digitale teknologier, med hensyn til den universelle adgang til malerier, bygninger og kultursteder; foreslår Kommissionen og medlemsstaterne at undersøge de forskellige muligheder for at iværksætte projekter og afsætte midler med henblik på at gøre det muligt for unge og – på baggrund af den demografiske forandring – ældre såvel som personer med særlige behov, lavindkomstfamilier og andre udsatte borgere at besøge landenes kulturelle rejsemål;

15. påpeger, at fremme af unges inddragelse i europæisk kulturturisme har en yderst positiv indvirkning på deres uddannelse og personlige udvikling;

16. gør opmærksom på, at Europas kulturarv, for så vidt angår kunst, sprog, religion, historie og geografi, gør det til et af verdens førende turistmål, og at kulturturisme er essentielt for at fremme vækst, social udvikling, samhørighed og kvalitetssikret beskæftigelse; gør opmærksom på, at turistsektoren genererer ca. 2,9 % af EU's BNP, skriver sig for ca. 1,8 millioner virksomheder, fortrinsvist SMV'er, og beskæftiger ca., 3,3 % af EU's arbejdsstyrke, og at mange af disse jobs – der ikke kan udflyttes – er direkte eller indirekte tilknyttet kulturturisme;

17. fremhæver, at Europas kultur og naturarv, herunder den intakte natur og landskaber, med henblik på at fastholde de nuværende turisttilstrømninger og tiltrække nye besøgende skal bevares og nyde fremme; fremhæver, at der skal findes den rette balance mellem udvidelse af turistsektoren og fremme af kulturarven, for så vidt angår restaurering, konservering og bevarelse af steder og monumenter af arkæologisk og historisk interesse; opfordrer indtrængende Kommissionen til at vedtage et europæisk charter for en bæredygtig og ansvarlig turisme, herunder med princippet om socialt ansvar, til gavn for både besøgende og værtsfolket;

18. understreger vigtigheden af Rådets afgørelse om vedtagelse af henstillingen om "europæiske principper for turismekvalitet" med henblik på at hjælpe turisttjenesteudbydere med at fremme kvaliteten af deres tjenester og styrke forbrugernes tillid;

19. understøtter fremme af lokale og regionale initiativer såsom europæiske grænsekrydsende cykelstier i kombination med en bæredygtig transportstrategi, der omfatter jernbanenet, ACCR (Association des Centres Culturels de Rencontre), de europæiske kulturhovedstæder og DestiNet-portalens netværk, under hensyntagen til bedste praksis og eksempler på bæredygtig turisme i Europa;

20. støtter udviklingen af ruter til bløde trafikanter (vandre-, ride- og cykelruter), som giver mulighed for bæredygtig turisme og for at opdage de europæiske regioners diversitet;

21. understreger vigtigheden af at vedligeholde og restaurere Europas kulturarv og historiske arv for at hindre dens ødelæggelse, idet man prioriterer ydelsernes kvalitet frem for deres omkostninger; understreger i den forbindelse den rolle, som sponsorering kan spille i at bidrage til vedligeholdelsen af den europæiske kulturarv og at kompensere for nedskæringerne af offentlige budgetter til dette formål;

22. opfordrer Kommissionen til at udvikle et europæisk mærke for turismekvalitet for at belønne fagfolk i turistbranchen, der gør en stor indsats for at sikre kvalitetsprægede turistydelser baseret på fuld respekt for kultur- og naturarven, forbedre kvaliteten af arbejdspladser inden for turismen, forbedre adgangen for alle og fremme lokalsamfundenes kulturelle traditioner;

23. minder om, at kulturturisme i forskellige områder er med til at diversificere de traditionelle økonomiske aktiviteter, der bidrager til at skabe beskæftigelse og hindre affolkning, forsømmelse og forfald af mange steder af kulturel værdi og til at bevare traditioner og den traditionelle kultur;

24. minder om, at værtssamfundene og lokalbefolkningerne bør inddrages i de forskellige politikker for identificering, fremme, beskyttelse, bevarelse, forvaltning, præsentation og fortolkning af deres kulturarvsressourcer, kulturelle skikke og nutidige kulturelle udtryksformer i forbindelse med turismen;

25. er overbevist om, at skoleturisme bør opfattes som en af de mest meningsfulde ikke-formelle uddannelsesaktiviteter i forbindelse med skolernes undervisningsplaner og ikke som udelukkende en fritidsaktivitet, og at skoleturisme bør baseres på værdierne for "ansvarlig turisme";

26. understreger det potentiale, som kulturel turisme har i forbindelse med fattigdomsbekæmpelse; opfordrer i denne henseende til at fremme medlemsstaternes kreative brancher og turisme i landdistrikter med henblik på at fremme Europas ekstraordinære kulturelle rigdom og bekæmpe fattigdom og arbejdsløshed;

27. opfordrer Kommissionen til at styrke de eksisterende EU-foranstaltninger og -programmer, inklusive Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer såvel som nationale og grænseoverskridende programmer om kulturturisme og kulturarv såsom de europæiske kulturhovedstæder, de europæiske kulturarvsdage, de europæiske kulturruter, det europæiske kulturarvsmærke, Et Kreativt Europa og den digitale platform Europeana; opfordrer desuden Kommissionen til at overveje indførelsen af et "europæisk kulturpas", der kan give nedslag i billetprisen til turistattraktioner og kultursteder såsom museer, monumenter, arkæologiske fundsteder, biblioteker, teatre, med det UNESCO-anerkendte ISIC-kort (det internationale studiekort) som forbillede;

28. henstiller til iværksættelsen af et europæisk år for kulturarv, helst i 2018, sammen med passende støtte til kulturbegivenheder og kunst-, film- og musikfestivaler; fremhæver, at promoveringen på EU-niveau af initiativer såsom Europas Sportshovedstad og Europas Ungdomshovedstad og opstilling af en europæisk kalender for arrangementer til forbedring af turistinformationstjenester kan tilføre betydelig merværdi i promoveringen af europæisk kulturturisme og i at fastholde og styrke Europa som verdens førende turistmål;

29. opfordrer medlemsstaterne til at samarbejde med regionale og lokale myndigheder for at maksimere værdien af turismen og dens bidrag til vækst og beskæftigelse og til at integrere turistbranchen i de lokale udviklingsstrategier;

30. understreger potentialet for idrætsturisme, som kan blive en af de stærkeste komponenter i fremtiden inden for udvikling af turismen i Europa og opfordrer til vedtagelse af specifikke politikker til fremme og støtte af denne udvikling; minder om den vigtige rolle, som sportsaktiviteter spiller for de europæiske regioners tiltrækningskraft; fremhæver de muligheder, som opstår i form af tilrejsende idrætsudøvere og tilskuere i forløbet op til og under sportsbegivenheder, hvad der kan trække turister til selv de mest afsidesliggende områder; fremhæver, at idrætsturismens potentiale endnu ikke er tilstrækkeligt udnyttet;

31. bemærker de muligheder, som betydningsfulde historiske begivenheder og steder, såsom initiativet Sites of Conscience, giver for at imødegå nuværende udfordringer gennem følsom fortolkning og uddannelsesprogrammer; opfordrer til, at kulturarven og turismen anvendes med henblik på at fremme den tværkulturelle dialog og bringe Europas borgere tættere på hinanden;

32. fremhæver civilsamfundets bidrag til fremme af nye former for turisme ved brug af sociale netværk, frivillige organisationer, kulturelle foreninger og sportsklubber, aktive civilsamfundsorganisationer, ungdoms- og kvindeorganisationer og samfund i diaspora;

33. opfordrer til større anerkendelse af den afgørende rolle, som frivillige spiller i forbindelse med udvikling af og støtte til turistsektoren gennem frivilligt kulturelt arbejde;

34. anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at gennemføre en foranstaltning til beskyttelse af truede monumenter og steder i Europa med henblik på at bevare og fremme kulturarven og dermed fremme kulturturismen.

35. fremhæver betydningen af at forme og fremme bæredygtige og inklusive former for turisme, der er i samspil med de turistmæssige lokaliteters sociale, kulturelle og økonomiske sammensætning, sikre udviklingen af kreativ og miljøvenlig iværksættervirksomhed, menneskelig kapital og kompetenceudvikling og tilføre de lokale samfund social og kulturel værdi ledsaget af finansielle fordele;

36. understreger betydningen af politikker, der har til formål at finansiere, bevare, vedligeholde og genoprette kulturarvssteder.

37. henleder opmærksomheden på betydningen af at forebygge kulturel forskelsbehandling af religiøse og etniske mindretal;

38. glæder sig over mobilitetsværktøjer og samarbejdsprojekter såsom "videnalliancer" og "sektorfærdighedsalliancer" under Erasmus+ og Erasmus for unge iværksættere som effektive midler for turistbeskæftigede, der arbejder inden for uddannelse og kurser på alle niveauer, til at udveksle bedste praksis, forbedre sprogfærdigheder og opnå praktisk viden om kulturturisme; udtrykker bekymring over unges manglende interesse for at forfølge en karriere inden for visse turistsektorer; understreger fordelene ved det tosporede forløb i uddannelsessystemet inden for turisme og vigtigheden af at kombinere praktisk erfaring med oplæring i virksomhed og dermed øge kvalifikationerne på både teoretisk og praktisk plan; opfordrer medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder til at drage fuld nytte af de muligheder for erhvervsuddannelse, som står til rådighed via ESF såvel som andre fonde på EU-, nationalt, regionalt og lokalt niveau.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

14.7.2015

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

22

1

5

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Isabella Adinolfi, Dominique Bilde, Silvia Costa, Damian Drăghici, Angel Dzhambazki, Jill Evans, Giorgos Grammatikakis, Petra Kammerevert, Rikke Karlsson, Andrew Lewer, Svetoslav Hristov Malinov, Curzio Maltese, Fernando Maura Barandiarán, Luigi Morgano, Momchil Nekov, Michaela Šojdrová, Helga Trüpel, Sabine Verheyen, Bogdan Brunon Wenta, Theodoros Zagorakis, Bogdan Andrzej Zdrojewski, Milan Zver, Krystyna Łybacka

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

György Hölvényi, Ilhan Kyuchyuk, Ernest Maragall, Martina Michels, Marlene Mizzi

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Tim Aker

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

15.9.2015

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

42

4

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Lucy Anderson, Marie-Christine Arnautu, Georges Bach, Izaskun Bilbao Barandica, Deirdre Clune, Michael Cramer, Luis de Grandes Pascual, Andor Deli, Karima Delli, Isabella De Monte, Ismail Ertug, Jacqueline Foster, Dieter-Lebrecht Koch, Stelios Kouloglou, Merja Kyllönen, Miltiadis Kyrkos, Bogusław Liberadzki, Peter Lundgren, Marian-Jean Marinescu, Georg Mayer, Cláudia Monteiro de Aguiar, Renaud Muselier, Jens Nilsson, Markus Pieper, Salvatore Domenico Pogliese, Gabriele Preuß, Christine Revault D’Allonnes Bonnefoy, Dominique Riquet, Massimiliano Salini, David-Maria Sassoli, Claudia Schmidt, Claudia Tapardel, István Ujhelyi, Wim van de Camp, Janusz Zemke, Roberts Zīle, Kosma Złotowski, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Rosa D’Amato, Daniel Dalton, Werner Kuhn, Jozo Radoš, Olga Sehnalová, Ruža Tomašić, Matthijs van Miltenburg

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Diane James, Julia Reda

(1)

EUT C 56 E af 26.2.2013, s.41.

(2)

EUT C 131 E af 8.5.2013, s. 9.

(3)

EUT C 134 af 7.6.2003, s. 7.

Juridisk meddelelse